Høringsnotat til bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Sagsnr.: Q.351 Høringsnotat til bekendtgørelse om folkeskolens prøver 1. Indledning Den 10. november 2015 blev udkast til bekendtgørelse om folkeskolens prøver sendt i høring hos 56 organisationer m.v. og samtidig offentliggjort på Høringsportalen. Af de 56 hørte organisationer m.v. har 21 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 30. november 2015, kl Derudover har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget høringssvar fra TEC, Virum skole og Sct. Joseph Søstrenes Skole. Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler, Danske Professionshøjskoler, Klagenævnet for Specialundervisning, Landsforeningen af 10.-klasseskoler i Danmark, Landssamrådet for PPR-chefer, Rigsrevisionen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark) har ingen bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen. Der vedlægges en oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer m.v. der har afgivet høringssvar. Afsnit 2 indeholder resumé af de væsentligste bemærkninger til bekendtgørelsen, som fremgår af de indkomne høringssvar, samt kommentarer hertil fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Afsnittet er opbygget efter samme systematik som angivet i høringsbrevet. En ikke uvæsentlig del af de indkomne høringssvar indeholder bemærkninger og henvisninger til tidligere afgivne høringssvar i relation til de to initiativer, der følger af lov nr. 747 af 1. juni 2015 om ændring af lov om folkeskolen. Det drejer sig om indførelse af den ny fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi samt ændring af den nuværende bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver. Da bemærkninger og forslag i relation til disse to initiativer, der er vedtaget ved lov, falder uden for rammerne af denne bekendtgørelse, er bemærkninger herom kun medtaget i det omfang, det har relation til de ændringer i bekendtgørelsen og i en væsentlig kortere udgave, end hvad der fremgår af de indkomne høringssvar. Bemærkninger fra organisationerne m.v. i relation til ovenstående kan læses i deres fulde udgave i vedhæftede bilag. 2. De væsentligste bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen 2.1. Generelle bemærkninger KL ser overordnet positivt på den nye bekendtgørelse, og Danske Gymnasier og FADD finder det positivt, at der med de foreslåede ændringer åbnes op for innovative prøveformer, hvor naturfagene sammentænkes.

2 Derimod udtrykkes der fra flere høringsparter, herunder Danmarks Privatskoleforening, Danske Gymnasier, Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerforening, KL, Skolelederforeningen, TEC og Virum Skole bekymring for, at de skriftlige prøver i folkeskolen fremover kun skal bedømmes af en statslig udpeget censor og dermed ikke længere også af elevens faglærer. Danmarks Lærerforening har anført, at der i stedet for at udvide antallet af prøver i folkeskolen fokuseres på effektivisering af de anvendte ressourcer ved at mindske antallet af prøver. Danmarks Matematiklærerforening har haft en del tekstnære bemærkninger til bilag 1, pkt. 2 og 12 vedrørende prøverne i faget matematik. Danmarks Privatskoleforening gør opmærksom på, at den sene udstedelse af bekendtgørelsen sammenholdt med uklare udmeldinger i orienteringsbreve fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udgør et reelt problem i forbindelse med planlægning af undervisningen ude på skolerne. Der ønskes således bedre tid til implementering. Tilsvarende synspunkter er anført af skoleleder Georg Høhling fra Sct. Joseph Søstrenes Skole, som mener, at ministeriet ikke kan udstede administrative regler så sent i løbet af et skoleår med virkning for prøver i sommerterminen maj-juni 2015/2016, idet skolerne i begyndelsen af skoleåret allerede har indrettet deres undervisning efter de på daværende tidspunkt gældende regler. Danske Døves Landsforbund har anført, at prøverne skal være tilgængelige for elever med særlige behov, og at døve børn, som anvender tegnsprog, har brug for kommunikation på tegnsprog ved prøverne. Prøverne må endvidere ikke indeholde elementer, der er afhængige af elevernes lyttefærdigheder for at kunne besvares. Tilsvarende har De private sociale tilbud (LOS) henvist til, at elever på især interne skoler med store psykosociale vanskeligheder har behov for at være fortrolige med prøveformen og situationen, og at nødvendigt træningsmateriale bør være til stede i god tid, inden prøvernes afholdelse. Tysklærerforeningen for Grundskolen har foreslået, at prøven i mundtlig tysk bliver en obligatorisk, bunden prøve i 9. klasse. Prøven er i dag en udtræksprøve. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende ny bedømmelsesordning, hvorefter skriftlige prøver fremover alene bedømmes af en statslig beskikket censor, henvises til afsnit 2.6, hvor spørgsmålet er behandlet uddybende. Ministeriet skal bemærke, at antallet af prøver i folkeskolen, herunder hvilke prøver der skal være bundne og til udtræk, er lovbestemt. En gennemførelse af forslaget fra Tysklærerforeningen kan således alene ske ved en lovændring. Forslaget falder derfor uden for rammerne af bekendtgørelsen. Ministeriet bestræber sig generelt på at få udstedt bekendtgørelser i god tid, og selv om det er ønskeligt, at bekendtgørelsen om folkeskolens prøver udstedes i god tid inden skoleårets begyndelse af hensyn til planlægning af undervisningen, er dette ikke altid muligt. Undervisningsplanlægningen skal i øvrigt altid tage udgangspunkt i fagenes Fælles Mål. 2

3 For så vidt angår bemærkningerne vedrørende elever med særlige behov skal det bemærkes, at bekendtgørelsen allerede indeholder bestemmelser, der giver mulighed for, at elever med særlige behov kan aflægge prøve under særlige prøvevilkår. Ministeriet har udarbejdet en vejledning herom, som er tilgængelig på ministeriets hjemmeside. Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne fra Danmarks Matematiklærerforening og har således foretaget en justering af prøverne i matematik i overensstemmelse med foreningens ønsker Identifikation ved hjælp af prøvenummer (UNI-Login) Danmarks Privatskoleforening er enige i, at forslaget om, at elever fremover skal aflægge prøve med deres UNI-Login og ikke med eget navn, kan fjerne usikkerhed om censors uafhængighed i forbindelse med bedømmelsen. Dansk Industri finder, at der skal være sikkerhed for identiteten af den elev, der aflægger prøven. Brugen af UNI-Login vurderes ikke at kunne stå alene som kontrol af elevens identitet, og den nye bestemmelse i bekendtgørelsens 3, stk. 5, må ikke kunne fritage skolens leder fra ansvaret om at sikre den fornødne identifikation af eleven. Det bør også sikres, at eleverne ikke kan logge af systemet efter identifikation og prøvestart og derefter logge på med et andet UNI-Login. Reglen om identifikation ved hjælp af prøvenummer (UNI-Login) vedrører alene elevernes identifikation på besvarelsen, ikke elevernes identifikation ved fremmøde til prøven. Brug af andres UNI-Login er at betragte som snyd. Den tilsynsførende skal som hidtil være opmærksom på, om der sker snyd i forbindelse med prøveafviklingen Konsekvensændringer for 10.-klasseprøver Danmarks Lærerforening finder det beklageligt, at 10.-klasseelever ikke længere kan gå til 9.-klasseprøve i fysik/kemi som følge af, at der indføres en ny fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Foreningen mener, at elever i 10. klasse skal have mulighed for at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi, således at de får samme muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse som andre elever. Danmarks Privatskoleforening finder det uheldigt, at en ændring af prøveformen i fysik/kemi i 9. klasse har den konsekvens, at 10.-klasseelever mister muligheden for at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi. Foreningen er bekymret for, at flere vil vælge faget fra i 10. klasse, hvis der fremover kun er mulighed for at aflægge 10.-klasseprøven, som er på et højere niveau og derfor har en højere sværhedsgrad. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever, der ønsker at gå i 10. klasse, skal således have aflagt samtlige folkeskolens syv obligatoriske prøver på 9. klassetrin, herunder den bundne prøve i fysik/kemi (fremover den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi), jf. folkeskolelovens 14, stk. 1 og 2. At elever i 10. klasse vælger at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi frem for 10.-klasseprøven i fysik/kemi hænger formentlig sammen med, at de pågældende elever ønsker at forbedre en allerede opnået karakter ved 9.-klasseprøven i fysik/kemi ved at aflægge prøven igen. 3

4 Prøverne i 10. klasse er frivillige, og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling finder ikke grundlag for at antage, at færre elever vil vælge 10.-klasseprøven i fysik/kemi hverken fra eller til, når muligheden for at aflægge 9.-klasseprøve i fysik/kemi afskaffes for elever i 10. klasse. Afskaffelse af muligheden for at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi i 10. klasse vil ikke medføre en ændring i 10.- klasseelevernes retsstilling i forhold til optagelse på en ungdomsuddannelse, idet der ikke stilles krav til resultater opnået i 10. klasse ved optagelse på en ungdomsuddannelse. I det omfang, eleven skal have retskrav på optagelse på fx på en af de treårige gymnasiale uddannelser, vil det være et krav i medfør af bekendtgørelsen om optagelse på de gymnasiale uddannelser, at eleven udover de betingelser, der er knyttet til 9. klasse tillige opfylder betingelsen om, at pågældende skal have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter enten have aflagt folkeskolens 9.- klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Prøven i fysik/kemi er således ikke en betingelse, der skal opfyldes selvstændigt i 10. klasse, ligesom der ikke er karakterkrav i forbindelse med optagelse. Ministeriet skal oplyse, at der gennemføres forsøg med fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med det formål at afklare, om eleverne kan opnå de samme positive effekter med en fælles prøve i fysik/kemi og naturfag i 10. klasse som for 9.-klasseprøven. For at deltage i forsøget kræves det, at skolen tilbyder undervisning i naturfag, som er et tilbudsfag i 10. klasse Adgang til at anvende elektroniske hjælpemidler Børne- og Kulturchefforeningen støtter forslaget, men gør samtidig ministeriet opmærksom på at pilotteste funktionaliteten på forskellige typer af udstyr, herunder både apple- og windows-baserede produkter. Danmarks Lærerforening tager bestemmelserne til efterretning men gør opmærksom på, at det kræver, at alle skoler har tilstrækkelig IT-kapacitet, der sikrer, at prøver kan afholdes med den nødvendige driftssikkerhed. Danmarks Privatskoleforening har anført, at mange frie grundskoler fortsat har udfordringer med ITkapacitet og IT-infrastruktur, og at ministeriet derfor bør gøre skolerne særskilt opmærksom på, hvad der kræves, og hvilke udfordringer der kan opstå. Det følger af initiativer besluttet af folkeskoleforligskredsen, at det fra prøveterminen maj-juni 2016 vil være obligatorisk, at skolerne afholder digitale prøver, og at skolens leder dermed ikke som i dag kan fritage skolen fra digital prøveafholdelse af kapacitetsmæssige årsager. Ligeledes gælder det for brug af tilladte hjælpemidler ved folkeskolens prøver, at skolens leder ikke vil kunne afskære elevernes brug af elektroniske hjælpemidler eller hjælpemidler, der kan tilgås online, på grund af kapacitetsmæssige årsager. Det ligger derfor uden for rammerne af denne bekendtgørelse at ændre herved. Ministeriet har i to breve i henholdsvis november og december 2014 orienteret samtlige skoler om initiativerne fra folkeskoleforligskredsen, herunder om betydningen af disse initiativer i forhold til skolernes afholdelse af prøverne i folkeskolen. 4

5 2.5. Ændring af regler om bedømmelse ved flerfaglige prøver Danmarks Privatskoleforening gør i forhold til den foreslåede bestemmelse i 52, stk. 2, i bekendtgørelsesudkastet vedrørende lærers og censors faglige kompetencer i forbindelse med bedømmelse af flerfaglige prøver opmærksom på, at det kan være vanskeligt at finde lærere med reel kompetence inden for alle fagene, og at der derfor bør være tid til, at skoler kan uddanne de pågældende lærere. Dansk Industri finder formuleringen i 52, stk. 2, uklar, og ønsker, at det i bestemmelsen indføjes, at eksaminator og censor tilsammen skal have kompetence i alle de fag, der aflægges prøve i. Det kan i nogle tilfælde betyde, at det er nødvendigt med flere censorer, og derfor bør muligheden for flere censorer i de flerfaglige prøver opretholdes. Frie Skolers Lærerforening finder den nye bestemmelse i 52, stk. 2, i bekendtgørelsesudkastet, hvorefter muligheden for at udpege flere censorer til flerfaglige prøver bortfalder, bekymrende, idet det fremadrettet bliver tvivlsomt, hvorvidt der vil være tilstrækkeligt mange censorer eller eksaminatorer med den rette undervisningsfagskombination til at vurdere elevens præstation. Skolelederforeningen finder formuleringerne af 52, stk. 1 og 2, uklare, idet det ikke fremgår tydeligt, hvorvidt en skoleleder fortsat kan beslutte, at der ved flerfaglige prøver kan deltage mere end én eksaminator og/eller én censor, hvis skolelederen vurderer, at en eksaminator og/eller censor ikke besidder kompetence i samtlige de fag, der aflægges prøve i. 50, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 1. oktober 2014 vedrører skolelederens mulighed for at beslutte, at der ved flerfaglige mundtlige prøver, hvor der anvendes mere end én eksaminator, skal medvirke flere censorer. Denne bestemmelse ophæves. Skolens leder har således ikke længere mulighed for at udpege flere censorer til prøver, hvor der deltager mere end én eksaminator. Baggrunden for ophævelse af bestemmelsen er, at den ikke har et selvstændigt retligt indhold, men alene giver skolens leder en mulighed for rent antalsmæssigt at sørge for, at der kan udpeges flere censorer til en prøve, hvor der deltagere mere end én eksaminator. Det er ministeriets vurdering, at bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse, som finder anvendelse ved bedømmelse af folkeskolens prøver, udgør det nødvendige hjemmelsgrundlag for bedømmelse af flerfaglige prøver. Bekendtgørelsen fastsætter således uddybende regler om blandt andet karakterfastsættelse og bedømmelse af prøver, hvor der medvirker flere censorer eller eksaminatorer. Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne fra Danmarks Privatskoleforening samt Dansk Industri og vil således foretage en justering af 52, stk. 2, således at censor og eksaminator tilsammen skal besidde kompetence i de fag, der aflægges prøve i, og som de skal bedømme Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver Børne- og Kulturchefforeningen støtter forslaget om, at faglæreren ikke længere skal bedømme skriftlige prøver. Foreningen finder det væsentligt, at censorer får mulighed for at drøfte elevernes besvarelser med andre censorer. Foreningen foreslår, at ministeriet udarbejder en tilbagemeldingsskabelon fra censor til skole, hvori viden om elevens præstationer, styrker og svagheder, som de fremkommer ved prøverne, når ud til skoler og lærere i en mere uddybet form end blot en karakter. På denne måde kan der ske en løbende tilpasning og justering af undervisningen. 5

6 Danmarks Lærerforening mener, at den nye bedømmelsesordning vedrørende de skriftlige prøver medfører et beklageligt tab af professionel viden for lærerne. Foreningen anbefaler, at det fremover skal indgå som en censoropgave at give en tilbagemelding til faglæreren om fejltyper m.v. i elevernes skriftlige prøver, så denne feedback og evalueringsviden kan indgå som en del af den enkelte faglærers evaluering af sine elevers udbytte af undervisningen. Samtidig udtrykkes der bekymring for elevernes retssikkerhed, især henset til karakterkrav i forbindelse med optagelse på ungdomsuddannelserne. Foreningen gør opmærksom på, at også evaluering og feedback i forhold til eleverne går tabt, når de skriftlige prøver bedømmes af en statslig beskikket censor, idet eleverne ikke har mulighed for at bede deres faglærer om en begrundelse. Danmarks Matematiklærerforening finder, at elevernes retssikkerhed bliver truet og svækket, når der kun er én person, der retter elevernes opgaver. Skolen risikerer et videnstab, når drøftelserne mellem den statsligt beskikkede censor, der ofte er mere erfaren og har deltaget i censorkurser, og faglæreren ikke længere finder sted. For øvrige indholdsspecifikke bemærkninger til bilag 1 i bekendtgørelsen henvises til foreningens høringssvar. Sproglærerforeningen finder det bekymrende i forhold til elevernes retssikkerhed, at der fremover kun bliver én statslig beskikket censor som bedømmer ved de skriftlige prøver. Det foreslås, at elevernes besvarelser kan bedømmes samtidigt af både censor og faglæreren, hvorved der vil blive sparet tid, som faglæreren i stedet kan bruge til at undervise. Ministeriet skal bemærke, at folkeskolens prøver bedømmes efter reglerne i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse, hvori det er udtrykkeligt reguleret, hvilke vurderingskriterier der ligger til grund for de karakterer, der findes på karakterskalaen. En karakter vil således selv om den står alene altid være baseret på et vurderingskriterium samt en begrundelse, der kan give en forståelse af, hvad karakteren dækker over. Det bemærkes, at den nye ordning lægger op til, at censor kan drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en anden censor. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen af en elevbesvarelse, kan vedkommende således kontakte en af de øvrige censorer og bede om en vurdering af den konkrete besvarelse. Det vil fortsat være den censor, som er udpeget til at bedømme den pågældende besvarelse, der fastsætter karakteren. For så vidt angår justering af undervisningen på baggrund af prøverne skal det bemærkes, at det allerede er et krav i folkeskoleloven, at der som led i undervisningen løbende skal ske en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen er i modsætning til prøverne med til at sikre, at undervisningen tilpasses og tilrettelægges ud fra den pågældende elevs faglige behov. Det er ministeriets vurdering, at de gældende regler på området således sikrer en valid bedømmelse ud fra nogle klare begrundelser, ligesom den løbende evaluering er et godt redskab for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov. Ministeriet vil dog se på mulighederne for at indføre yderligere tiltag, der kan sikre feedback til faglæreren. Danmarks Privatskoleforening finder argumentet om, at lærerne ved ændring af bedømmelsesordningen ved skriftlige prøver får mere tid til undervisning relevant, men finder det problematisk, at bedøm- 6

7 melsen udelukkende baseres på én censors skøn. Det anbefales derfor, at der stilles krav til de beskikkede censorers uddannelse og træning i vurderingen. Danske Gymnasier er bekymret for elevernes retssikkerhed og kvaliteten af prøver, der udelukkende bedømmes af én censor. Der er således behov for grundig og omfattende kvalitetssikring, hvis bedømmelsen af folkeskolens prøver skal vedblive med at være en valid måling. Ministeriet bemærker, at det allerede er et krav ved beskikkelse af statslige censorer, at de pågældende har undervisningskompetence i de fag, hvori de skal medvirke som censorer, ligesom det stilles som krav, at de inden for de sidste tre år har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder hvert år censorkurser for de statsligt beskikkede censorer med henblik på at sikre, dels at de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, og dels at der sker en ensartet bedømmelse af eleverne i hele landet. På kurserne får censorerne mulighed for at bedømme anonymiserede elevbesvarelser med henblik på en efterfølgende drøftelse. Det er ministeriets vurdering, at ovenstående regler og initiativer er tiltag, som alle tager sigte på at styrke vejledningen og uddannelsen af censorerne, så de er klædt godt på til opgaven. For så vidt angår bemærkningerne fra Danske Gymnasier skal det oplyses, at ministeriet vil udbygge de gældende prøvevejledninger, der blandt andet indeholder en vejledende beskrivelse af, hvilke elementer en besvarelse i en bestemt prøve skal indeholde for at kunne blive bedømt til karaktererne 12, 7 eller 02, således at der findes karakterbeskrivelser for alle karakterer på karakterskalaen. Formålet er at styrke vejledningen af censorerne og give dem bedre forudsætninger for at kunne vurdere elevernes præstation. Ministeriet lægger endvidere meget vægt på, at der i bedømmelsen af de skriftlige prøver skal sikres en national standard, således at karaktererne er sammenlignelige. Der lægges således allerede i dag stor vægt på, at de beskikkede censorer besidder de nødvendige kompetencer, der sikrer en pålidelig, faglig bedømmelse af elevpræstationerne. Frie Fagskoler har anført, at flere af deres skoler har oplevet pressede censorer, der bedømmer for hastigt og forkert i forhold til den endelige karakter. Der er erfaring med, at en drøftelse med faglærer kan ændre op til flere karaktertrin. For den enkelte elev vil det være afgørende, at karakteren er korrekt, idet der er indført optagelseskrav til erhvervsuddannelserne. Nuværende bedømmelsesordning bør således videreføres, idet den bidrager til en korrekt bedømmelse af prøver. Frie Skolers Lærerforening peger på, at der er store forskelle på bedømmelser, selv om vurderingskriterier er meget klare. Foreningen er bekymret for, at bedømmelserne fremover vil lide under den manglende forhandling, som hidtil har skærpet og sikret den rette bedømmelse i tvivlstilfælde. Med øgede karakterkrav i forbindelse med optagelse på ungdomsuddannelserne er behovet for en korrekt vurdering af den enkelte elev vokset, og censuren bør således ikke nedprioriteres. Foreningen finder det utilfredsstillende, at faglæreren ikke ser opgavebesvarelserne, idet læreren går glip af væsentlig feedback på sin undervisning og elevernes læring. 7

8 TEC finder det uheldigt, at elevens faglærer ikke er medbedømmer ved skriftlige prøver, og at den omstændighed, at en elev ikke består, kan betyde, at de fejl, eleven har lavet i prøven, ikke kan imødekommes i undervisningen. Virum Skole har med henvisning til en række eksempler fra tidligere bedømmelser i forbindelse med folkeskolens skriftlige prøver anført, at det er meget uhensigtsmæssigt med kun én beskikket censor som bedømmer af elevernes opgaver. Skolen har således beskrevet et forløb fra tidligere, hvor der i 27 ud af 94 elevbesvarelser blev ændret i karaktererne, efter at censor og faglærer havde drøftet bedømmelserne. Skolen har anført, at den eneste måde at sikre eleverne en ordentlig og fair bedømmelse af deres opgaver er, hvis der er to bedømmere, som skal konferere, når de har rettet opgaverne. Ministeriet skal bemærke, at bedømmelsesordningen, hvorved folkeskolens skriftlige prøver fremover alene skal bedømmes af én statsligt beskikket censor, er vedtaget ved lov nr. 747 af 1. juni 2015 om ændring af lov om folkeskolen. En gennemførelse af forslaget fra Frie Fagskoler vil således kun kunne ske ved lov. Forslaget falder dermed uden for rammerne af bekendtgørelsen. For så vidt angår bemærkningerne omkring en valid bedømmelse skal det bemærkes, at censor har mulighed for at drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en anden censor. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen af en elevbesvarelse, kan vedkommende således kontakte en af de øvrige censorer og bede om en vurdering af den konkrete besvarelse. Det vil fortsat være den censor, som er udpeget til at bedømme den pågældende besvarelse, der fastsætter karakteren. Er en elev utilfreds med bedømmelsen af en prøve, er der mulighed for at klage til skolens leder i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver. Faglæreren vil fortsat have adgang til at se opgavebesvarelser og censorernes bedømmelser med henblik på evaluering af egen undervisning. For yderligere tiltag, der skal styrke censorernes kompetencer, henvises til bemærkningerne ovenfor under Danmarks Privatskoleforening og Danske Gymnasier. KL foreslår, at det indføjes, at der skal pågå en dialog mellem den beskikkede censor og faglæreren om elevens resultater ved 9.- og 10.-klasseprøverne, hvis karakteren afviger markant fra standpunktskarakteren. KL foreslår tillige, at der ved de skriftlige prøver i skoleåret 2016/2017 gøres særligt opmærksom på de nye procedurer vedrørende prøver og på klagemuligheder. For så vidt angår forslaget om, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at censor og faglærer har pligt til at gå i dialog, hvis karakteren ved prøven afviger markant fra standpunktskarakteren, skal det bemærkes, at dette vil kræve lovændring, idet den nye bedømmelsesordning ikke lægger op til, at bedømmelsen skal drøftes eller på anden vis konfereres med faglæreren. Forslaget falder således uden for rammerne af denne bekendtgørelse. Ministeriet bemærker, at der forud for prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/2016, hvor den nye bedømmelsesordning vil finde anvendelse, vil blive iværksat en særlig informationsindsats over for skoler og censorer. 8

9 Skolelederforeningen finder det uheldigt, at den nuværende bedømmelsesordning ændres, idet foreningen betragter prøveafviklingen som en meget værdifuld del af den enkelte lærers løbende kompetenceudvikling og arbejde med vurdering af elevernes skriftlige fremstilling. Foreningen frygter endvidere, at antallet af klagesager i forbindelse med karaktergivning ved prøverne vil stige kraftigt. Ministeriet skal bemærke, at det følger af forarbejderne til lov nr. 747 af 1. juni 2015 om ændring af lov om folkeskolen, at den foreslåede ordning med én bedømmer af de skriftlige prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år efter ordningens ikrafttræden. Der henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 181 af 26. marts Der etableres endvidere en følgegruppe bestående af fagpersoner og en censor fra hvert fag, der frem til ordningens evaluering og på baggrund af censorindberetninger, karakterniveau, retteark, eventuel deltagelse i censorkurser m.v. følger bedømmelserne ved folkeskolens prøver. Følgegruppen udarbejder en kort rapport med vurdering af ordningen med fokuseret censur, som skal indgå i grundlaget for evaluering af ordningen. Evalueringen vil vise, om bedømmelsesordningen virker efter hensigten, og om der er behov for en justering af ordningen Adgang til internettet ved skriftlige prøver i dansk Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at der åbnes for adgang til internettet ved den skriftlige prøve i dansk, da dette afspejler elevernes daglige arbejdssituation. Danmarks Privatskoleforening finder, at adgang til internettet ved prøverne i folkeskolen er en naturlig udvikling og afspejler den daglige undervisning og den virkelighed, som eleverne befinder sig i. Foreningen peger dog på, at visse skoler kan have udfordringer med IT-infrastruktur. Det foreslås, at skolerne gøres opmærksom på, at brug af internettet under prøverne kræver ændringer i undervisningen, ligesom der skal gøres opmærksom på risikoen for snyd ved prøverne. Dansk Industri (DI) er bekymret for, at adgangen til internettet kan medføre, at eleverne vil snyde i deres besvarelser, eller at eleverne kan kommunikere med andre under prøveaflæggelsen. DI foreslår derfor, at der indføjes bestemmelser i bekendtgørelsen, som sikrer, at skolerne har redskaber til at kontrollere snyd. Skolelederforeningen mener, at der kan være store udfordringer i forhold til at sikre, at eleverne kun har adgang til internettet under prøveaflæggelsen, men i øvrigt ikke må kommunikere med andre over nettet under selve prøveaflæggelsen. Det foreslås at øge antallet af tilsynsførende ved prøverne, hvilket vil øge udgifterne til prøveafviklingen. For så vidt angår forslaget fra Danmarks Privatskoleforening skal det bemærkes, at prøvevejledningen i faget vil blive opdateret på baggrund af de nye bestemmelser, således at det står klart for skolerne, hvordan prøven skal afholdes. 9

10 Bekendtgørelsen om folkeskolens prøver indeholder i 39 (fremover 40) udtrykkelige regler om snyd og konsekvenserne heraf. Det påhviler skolens leder at gøre elever og øvrige medvirkende ved prøverne bekendte med disse og andre ordens- og prøveregler forud for prøvernes afholdelse. Det påhviler endvidere skolens leder at sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøven gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet, jf. 22, stk. 1, (fremover 23, stk. 1) i bekendtgørelsen Ny fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt udtræksprøve i fysik/kemi Danmarks Fysik- og Kemilærerforening har blandt andet anført, at en skriftlig og digital multiple choice udtræksprøve i fysik/kemi ikke vil virke motiverende for eleverne. Det anføres videre, at prøven er meget projektorienteret, og at elever, der ikke er dygtige til projektarbejdsformen, kan have svært ved at gøre rede for deres naturfaglige kompetencer. Det henstilles, at det til prøven bliver muligt at anvende hjælpemidler såsom det periodiske system. Foreningen har desuden anført, at det er uklart, hvilket vejledende timetal og hvilke fags kompetencemål, der skal tages udgangspunkt i. For øvrige bemærkninger til prøvens nærmere indhold, sådan som den er beskrevet i bilag 1, pkt. 5, i bekendtgørelsen, henvises til foreningens høringssvar. Biologiforbundet har blandt andet anført, at de ikke er enige i, at tekstopgivelserne skal fordeles efter det vejledende timetal, da foreningen mener, at det kan blive en hæmsko for, at eleverne kommer til at arbejde tværfagligt med virkelighedsnære problemstillinger. Foreningen ønsker, at opgivelserne fordeles efter det aktuelle timetal for at sikre skolelederens ret til at disponere over timefordelingen. Forbundet ønsker, at det fortsat skal være muligt, at skolerne selv beslutter, hvem og hvor mange eksaminatorer der skal være til stede ved afholdelse af prøven. Danmarks Privatskoleforening er bekymrede for, at fagene i grundskolen mister deres egen-identitet med risiko for, at noget af den grundlæggende viden i fagene, der bør tilgå eleverne i grundskolen, går tabt. Selv om det kun er prøveformen, der er flerfaglig, anses det for uundgåeligt, at det har afsmittende effekt på den daglige undervisning og dermed elevernes faglige niveau i de enkelte fag. Foreningen udtrykker endvidere bekymring i forhold til det stadigt stigende antal prøver, idet udtræksprøven i fysik/kemi indføres som en yderligere prøve i folkeskolen. Dansk Industri mener, at der er behov for at sikre et højere faglig niveau i naturfagsundervisningen i folkeskolen, og at flere elever får motivation og evner til at bevæge sig videre i teknisk og naturvidenskabelig retning i deres videre uddannelse. Dansk Industri finder det positivt, at der indføres en udtræksprøve i faget fysik/kemi. FADD ser det som en fordel, at man sammentænker naturfagene, idet det giver mulighed for at lave tværfaglige forløb. Dog bør der afsættes tid til fælles forberedelse for naturfagslærerne, således at undervisningsforløb og tværfaglige projekter kan kvalificeres. Lærernes mulighed for at forberede de tværfaglige projekter foreslås præciseret i opgavebeskrivelsen. Frie Skolers Lærerforening er enige i intentionerne bag indførelsen af en ny fælles prøve, men sætter spørgsmålstegn ved, om sammenlægningen af fagenes prøveafvikling får det ønskede resultat, blandt 10

11 andet et højere fagligt niveau. Foreningen mener, at der ved så stor en ændring bør være tid til at tilpasse undervisningen i alle de berørte fag over en længere periode, idet enkelte skoler, som ikke er så langt fremme i deres planlægning, kan risikere at bruge meget lang tid i 9. klasse på at forberede eleverne til prøven. Geografforbundet har anført, at det virker fornuftigt, at vægtningen af opgivelser i den nye fælles prøve følger de vejledende timetal. Dog bør der holdes fast i, at det er elevernes problemstilling, der skal være styrende for de spørgsmål, som eksaminatoren/eksaminatorerne udarbejder. Derfor bør spørgsmålene, der sendes til censor forud for prøven, ikke vægtes fagspecifikt efter de vejledende timetal. Ministeriet skal indledningsvist bemærke, at den nye fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi er vedtaget ved lov. Bemærkninger vedrørende prøvens indførelse, herunder vedrørende ønskede effekter, indflydelse på de tre fag samt implementering, falder således uden for rammerne af bekendtgørelsen. Ministeriet finder at kunne imødekomme størstedelen af bemærkningerne fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. For så vidt angår foreningens bemærkninger til den projektorienterede prøveform skal ministeriet bemærke, at prøven tager udgangspunkt i, at eleverne forud for prøven har arbejdet med at belyse problemstillinger og således har trænet i at demonstrere deres naturfaglige kompetencer igennem problem- og projektorienteret arbejde. For så vidt angår bemærkningerne fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Biologiforbundet vedrørende opgivelser der følger de vejledende timetal, bemærkes, at ministeriet har fundet anledning til at præcisere, at det er det vejledende timetal for hele trinforløbet på klassetrin, som opgivelserne fordeles efter. Det bemærkes i øvrigt, at fordelingen i forhold til det vejledende timetal fremgår af forarbejderne til lov nr. 747 af 1. juni 2015 om ændring af lov om folkeskolen. Muligheden for at udpege flere eksaminatorer ved flerfaglige prøver kan ske i overensstemmelse med 49, stk. 4 (fremover 50, stk. 4), og er således allerede en mulighed i dag. En del af de bemærkninger, som Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologiforbundet og Geografforbundet har indsendt i forhold til den nye prøve, vil blive imødekommet i prøvevejledningen. Ministeriet bemærker, at den nye udtræksprøve i fysik/kemi er indført for at tilgodese, at de fagspecifikke færdigheder og viden i alle tre naturfag fortsat afprøves. Den omstændighed, at der nu indføres en ny prøve til udtræk, ændrer ikke ved det samlede antal prøver i folkeskolen, som den enkelte elev skal aflægge ved afslutning af undervisningen på 9. klassetrin. Prøven vil blive tilføjet rækken af de fag, der kan blive udtrukket som prøve. Folkeskolens 9. klasse vil således også fremover afsluttes med i alt syv obligatoriske prøver, hvoraf fem er bundne prøver, og to er udtræksprøver Obligatorisk afholdelse af digitalt selvrettende prøver Børne- og Kulturchefforeningen er grundlæggende positive i forhold til digitalt selvrettende prøver. Det bemærkes dog, at sådanne prøver ikke alene bør være af summativ karakter, men også bør have fokus på individuelle læringsmål i forhold til en målrettet evaluering og udvikling. 11

12 Danmarks Lærerforening har anført, at det med fuld digitalisering af prøverne ikke længere vil være muligt at tage individuelle hensyn til elever, der har vanskeligt ved at håndtere digitale informationer/prøvesituationer. Danmarks Privatskoleforening gør opmærksom på skolernes manglende IT-infrastruktur til at efterkomme de nye krav. Danske Gymnasier har understreget, at de selvrettende prøver udelukkende kan teste konkrete færdigheder og ikke det brede spektrum af studieforberedende kompetencer. De selvrettende prøver bør derfor suppleres af øvrige prøveformer, når elevernes samlede faglige standpunkt vurderes. Geografforbundet anbefaler, at eleverne får den nødvendige tid til at besvare de digitale prøver, da korte tidsfrister vil sætte eleverne under pres. Tidsrammen i prøverne i bilag 1, afsnit II, pkt. 10 vedrørende biologi og pkt. 11 vedrørende geografi på ½ time bør ændres til 1 time. TEC har anført, at der med bekendtgørelsen ses en øget digitalisering, herunder i form af flere selvrettende prøver, hvilket betyder, at ressourcer og effektivitet prioriteres højere end nuancerede elevbesvarelser. Det følger af initiativer besluttet af folkeskoleforligskredsen, at det fra prøveterminen maj-juni 2016 vil være obligatorisk for skolerne at afholde digitale prøver, og at skolens leder dermed ikke som i dag kan fritage skolen fra digital prøveafholdelse af kapacitetsmæssige årsager. Det ligger derfor uden for rammerne af denne bekendtgørelse at ændre herved. Ministeriet vil sørge for, at skolerne bliver informeret om de tekniske krav til deltagelse i prøverne Projekt- og produktorienterede prøver Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at denne prøveform styrkes, idet folkeskolen bør have et fokus på proces og produkt i forhold til barnets udviklingspotentialer. Danmarks Lærerforening foreslår, at permanentgørelse af denne prøveform for de pågældende fag, dvs. historie, samfundsfag og kristendomskundskab, udsættes med et år til prøveterminen maj-juni i skoleåret 2016/2017. Derudover foreslår foreningen en sproglig justering af pkt i bilag 1. Danmarks Privatskoleforening har anført, at skolerne oplever stor frustration over manglende tid til implementering, idet den nye prøveform bliver obligatorisk fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/2016. Foreningen bemærker, at den problemorienterede prøveform på mange måder gør prøven virkelighedsnær, men er sværere for de svageste elever. Foreningen finder det skævt, at det produktorienterede element i disse prøver bliver obligatorisk, men ikke skal indgå som en del af vurderingen. Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag finder formuleringerne i bilag 1, pkt samt 14.9 om, at produktet ikke indgår i bedømmelsen, misvisende henset til, at det fremgår af prøvevejledningen for fagene, at målet med produktet er at understøtte faglige pointer. Det foreslås derfor, at formulerin- 12

13 gerne i de to punkter ændres fra produktet indgår ikke i bedømmelsen til produktet vurderes ikke selvstændigt, men ud fra elevens evne til at bruge produktet til at understøtte faglige pointer. Foreningen peger endvidere på, at det fremgår af bilag 1, pkt og 14.2, at opgivelser skal være på dansk, hvilket imidlertid kan være uhensigtsmæssigt, idet mange af de tekster og taler, der anvendes i de pågældende fag, ofte er engelsksprogede. Frie fagskoler ser det som noget positivt, at der nu laves projekt- og produktorienterede prøver i folkeskolen, men finder, at prøverne med fordel kan udbredes til andre fag, især på 10. klasse. Der ønskes flere alternative prøveformer for 10. klasse, såsom case-baserede, flerfaglige eller projekt- og produktorienterede prøveformer, hvor de obligatoriske fag kobles med valgfag eller linjefag og dermed sættes i en større anvendelsesorienteret kontekst. Der ønskes på den baggrund igangsat forsøg med pensum og tværfaglige prøveformer for 10. klasse. I forhold til bemærkningerne fra Danmarks Privatskoleforening skal det bemærkes, at ministeriet vil have fokus på, om den foreslåede prøveform stiller svage elever dårligt. For så vidt angår bemærkningerne fra Frie Fagskoler skal ministeriet bemærke, at forslaget vedrørende projekt- og produktorienterede prøver udgør ét af de 12 initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver, som forligskredsen blev enige om i november Initiativet gælder alene prøverne i historie, samfundsfag og kristendomskundskab i 9. klasse. Bemærkninger i relation til tilsvarende ønsker for 10. klasse falder således uden for rammerne af denne bekendtgørelse. Af samme grund ligger det uden for rammerne af denne bekendtgørelse at tage stilling til forslaget fra Danmarks Lærerforening om, at permanentgørelse af denne prøveform udsættes indtil prøveterminen maj-juni 2016/2017. Det fremgår således af det ovenfor nævnte initiativpapir, som forligskredsen blev enige om i november 2014, at initiativet skal gøres permanent og finde anvendelse fra og med skoleåret 2015/2016. Ministeriet kan tilslutte sig en sproglig tilretning af pkt i bilag 1 som anført af Danmarks Lærerforening. Der vil desuden blive foretaget en sproglig tilretning af pkt vedrørende samfundsfag samt pkt vedrørende kristendomskundskab. Ministeriet er finder ikke grundlag for at imødekomme ændringsforslaget fra Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, idet det er væsentligt, at der ved prøven lægges vægt på, at eleverne ikke afprøves i udformningen af produkter men af deres evne til at anvende og perspektivere fagligt stof med udgangspunkt i et produkt. Det er ministeriets vurdering, at det forhold, at prøverne i historie, samfundsfag og kristendomskundskab skal afprøve eleverne i deres evne til at beherske det faglige indhold i disse fag og ikke deres evner til at beherske fremmedsprog, må føre til, at kilder som udgangspunkt skal være dansk. Ministeriet finder dog, at visse kilder med korte, let forståelige sentenser på andre sprog end dansk kan have en værdi og anvendelighed, der gør, at de bør kunne anvendes ved prøven. Bilag 1 til bekendtgørelsen vil således blive justeret i overensstemmelse med ovenstående. 13