Redaktion: Regnskabsafdelingen Omslag: Rasmus Hald og Mette Edlers

Transkript

1 Regnskab 27

2

3 Regnskab 27

4 Redaktion: Regnskabsafdelingen Omslag: Rasmus Hald og Mette Edlers

5 Indhold Side Hovedoversigt.. 5 Generelle bemærkninger... 7 Drift Økonomiudvalget.. 29 Trafik- og Teknikudvalget. 83 Miljøudvalget 97 Børne- og Undervisningsudvalget Kulturudvalget Fritids- og Idrætsudvalget Social- og Sundhedsudvalget 213 Psykiatri- og Handicapudvalget. 247 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. 275 Anlæg Økonomiudvalget 297 Trafik- og Teknikudvalget. 33 Miljøudvalget 37 Børne- og Undervisningsudvalget Kulturudvalget Fritids- og Idrætsudvalget Social- og Sundhedsudvalget 32 Psykiatri- og Handicapudvalget. 324 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. 326 Finansiering Renter, tilskud, udligning og skat m.v Balanceforskydninger Finansiel status. 359 Oversigter Anlægsoversigt 375 Tværgående artsoversigt 377 Personaleoversigt 379 Garanti- og eventualrettigheder 387 Ejendomsfortegnelse. 391 Indgåede lejemål 45 3

6 4

7 Hovedoversigt til regnskab Hovedoversigt til regnskab giver et summarisk overblik over regnskabsårets aktiviteter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. 5

8 Hovedoversigt til regnskab Hele 1 kroner Regnskab 27 Budget 27 Tillægsbevilling Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INKL REFUSION). Byudvikling, bolig- og miljø- foransta Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration mv DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED. Byudvikling, bolig- og miljø- foransta Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT C. RENTER ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver ( Øvrige balanceforskydninger ( BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN ( ) Sum (a + b + c + d + e) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) FINANSIERING I ALT BALANCE

9 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger giver et overblik over grundlaget for regnskabet. 7

10 Generelle bemærkninger Tabel 1. Resultatopgørelse, udgiftsbaseret Oprindeligt budget Budgetkorrektioner Korrigeret budget Regnskab Regnskab 1. kr I. Det skattefinansierede område Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter*: Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv Anlægsudgifter*: Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv Resultatet før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat (skattefinansieret) II. Forsyningsområdet Driftsudgifter* Anlægsudgifter* Resultatet af forsyningsområdet Resultat i alt *: Indtægter, refusioner mv. er modregnet i udgifterne. Udgiftsregnskabet. Af tabel 1 fremgår, at Gladsaxe Kommune i 27 fik indtægter på 3.57, mio. kr. i form af skatter, tilskud og udligning, hvilket stor set svarer til de budgetterede indtægter. På driftsområdet var der oprindeligt budgetterede med udgifter for 2.96,3 mio. kr., der blev korrigeret til 2.991,9 mio. kr. Regnskabet udviser samlede driftsudgifter for 2.93,3 mio. kr. svarende til et beskedent mindreforbrug i forhold til budgettet. Kommunens driftsoverskud kan opgøres til 153,6 mio. kr. 8

11 På anlægsområdet har der derimod været tale om et væsentligt mindreforbrug såvel i forhold til det oprindelige budget som i forhold til det korrigerede budget. Regnskabet viser således, at der blev afholdt anlægsudgifter 218,4 mio. kr. i 27. Kommunens skattefinansierede resultat efter finansielle poster blev et underskud på 61,4 mio. kr. Tabel 1 viser desuden, at kommunens forsyningsområde, der finansieres efter et hvile- i- sig - selv princip, oprindeligt budgetterede med et balanceret resultat, men at dette budget blev korrigeret til et underskud på 39,6 mio. kr. Forsyningsområdet oplevede i 27 en væsentlig mindre anlægsaktivitet end forventet, hvilket kan aflæses i et regnskabsmæssigt overskud på 14,6 mio. kr. Kommunens samlede resultat for 27 blev dermed et underskud på kun 46,8 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 194,6 mio. kr. Tabel 2. Finansieringsoversigt Budget Regnskab Regnskab 1. kr Likvid beholdning primo Årets resultat Låneoptagelse Øvrige finansforskydninger Kursregulering mm Afdrag på lån Likvid beholdning ultimo Note. Budgettallene udtrykker det korrigerede budget. Tabel 2 viser, at de likvide beholdninger (bortset fra bundet likviditet) ved udgangen af 27 udgjorde 283,9 mio. kr. i forhold til en primo beholdning på 18,1 mio. kr. Likviditetsopbygningen skyldes primært at kommunen har optaget væsentlige lån i 27 til forbedring af ældreboligbyggeriet i kommunen, samt at kommunens drifts- og anlægsaktiviteter kun har haft likviditetsmæssig afsmitning. I budgettet var der lagt op til et væsentligt likviditetsforbrug med et likviditetsmæssigt underskud til følge svarende til 77,8 mio. kr. Forskellen mellem regnskab og budget forklares ved at kommunen er kommet ud af 27 med et økonomisk underskud, som er væsentligt mindre det forudsat. Endvidere har lånoptagelsen været større end budgetteret. Ud over den likvide beholdning på 283,9 mio. kr. havde kommunen ved udgangen af 27 yderligere likvide beholdninger svarede til 149,5 mio. kr., som var bundet som følge af lovmæssige bestemmelser. Samlet set har der kun været en mindre afvigelser mellem budget og regnskab inden for kommunens driftsvirksomhed. Afvigelsernes størrelse varierer imidlertid mellem de forskellige udvalgsområder. 9

12 Tabel 3. Driftsudgifter fordelt på udvalg Vedtaget Budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Mer- eller mindreforbrug 1. kr. (nettoudgifter) i % Økonomiudvalget ,8 Trafik- og Teknikudvalget ,1 Børne- og Undervisningsudvalget ,3 Kulturudvalget ,8 Fritids- og Idrætsudvalget ,9 Miljøudvalget , Social- og Sundhedsudvalget ,3 Psykiatri- og Handicapudvalget ,9 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ,3 I alt skattefinansierede områder ,2 Miljøudvalget - Forsyningsvirksomhed ,3 Total ,3 Note: Mer- eller mindreforbrug i % er i forhold til det korrigerede budget. angiver et mindreforbrug og + et merforbrug. Tabel 3 viser, at mindreforbruget på den samlede driftsvirksomhed var 3,3 %. Den procentvise afvigelse var størst på Miljøudvalgets område, hvor der var tale om et mindreforbrug på 29, % samt - i relation til forsyningsvirksomhederne en mindreindtægt på 15,3 %. For så vidt angår nærmere forklaring på afvigelserne inden for de enkelt udvalgsområder henvises til de udvalgsspecifikke bemærkninger nedenfor. På anlægsområdet var afvigelsen mellem budget og regnskab i 27 væsentlig. Tabel 4 viser hvordan den samlede afvigelse fordelte sig på de enkelte udvalgsområder. Tabel 4. Anlægsudgifter fordelt på udvalg Vedtaget Budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Mer- eller mindreforbrug 1. kr. (nettoudgifter) i % Økonomiudvalget ,6 Trafik- og Teknikudvalget ,5 Børne- og Undervisningsudvalget ,9 Kulturudvalget ,7 Fritids- og Idrætsudvalget ,5 Miljøudvalget ,5 Social- og Sundhedsudvalget , Psykiatri- og Handicapudvalget ,4 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget , I alt skattefinansierede områder ,7 Miljøudvalget - Forsyningsvirksomhed ,3 Total ,6 Note: Mer- eller mindreforbrug i % er i forhold til det korrigerede budget. angiver et mindreforbrug og + et merforbrug. Tabel 4 viser, at der i 27 kun blev afholdt samlede nettoanlægsudgifter svarende til 5,6 % af det budgetterede. Afvigelsen mellem budget og regnskab er ujævnt fordelt mellem udvalgsområderne. Økonomiudvalget tejner sig for den største procentvise afvigelse, idet nettoindtægterne blev 19.6 % større end budgetteret. Tabellen viser videre, at der på alle de øvrige udvalgsområder bort set fra og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget var betydeli- 1

13 ge procentvise mindreforbrug og at Social- og Sundhedsudvalget tegner sig for den størst afvigelse mål i kr. %. For så vidt angår nærmere forklaring på afvigelserne inden for de enkelt udvalgsområder henvises til de udvalgsspecifikke bemærkninger nedenfor. De enkelte udvalg har adgang til at overføre uforbrugte driftsmidler, såvel løn som øvrige driftsmidler, fra det ene år til det næste. Endvidere har udvalgene udgang til få overført uforbrugte anlægsmidler til det næste. De overførte drifts- og anlægsmidler fremgår af tabel 5 og 6. Tabel 5. Overførsel til 28 af driftsmidler Overførsel nettoudgiftsbevilling % af korrigeret nettobevilling i kr. Økonomiudvalget ,8 Trafik- og Teknikudvalget ,1 Børne- og Undervisningsudvalget ,8 Kulturudvalget ,7 Fritids- og Idrætsudvalget , Miljøudvalget , Social- og Sundhedsudvalget 3.429,5 Psykiatri- og Handicapudvalget 3.25,9 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ,3 I alt skattefinansierede områder , Miljøudvalget - Forsyningsvirksomhed 328 -,9 Total , Note: Forsyningsvirksomhederne havde i 27 et budget på -35,6 mio. kr., hvorfor overførslen af mindreforbruget i procent fremstår som negativ. Tabel 5 viser de driftsmidler, som overføres fra 27 til 28 på de enkelte udvalgsområder, samt at den samlede overførsel udgør 89,2 mio. kr. Den samlede overførsel er 3, % af det korrigerede budget. Til sammenligning, blev der fra 26 til 27 overført 98,1 mio. kr. svarende til 3,8 %. Tabel 6. Overførsel til 28 af rådighedsbeløb på anlægsområdet Overførsel nettoudgiftsbevilling 1. kr. % af korrigeret nettobevilling i 27 Økonomiudvalget ,8* Trafik- og Teknikudvalget ,4 Børne- og Undervisningsudvalget ,8 Kulturudvalget ,6 Fritids- og Idrætsudvalget ,1 Miljøudvalget , Social- og Sundhedsudvalget ,9 Psykiatri- og Handicapudvalget 169 1,4 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, I alt , *: Det negative fortegn skyldes, at Økonomiudvalget havde en nettoindtægtsbevilling i 27 Tabel 6 viser, at der samlet overføres anlægsmidler for 215,7 mio. kr. fra 27 til 28, hvilket svarer til 43 % af det korrigerede anlægsbudget i 27. Godt halvdelen af overførslerne kan henføres til Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. På Miljøudvalgets område er 11

14 det især forsinkelser på spildevandsområdet, som forklarer overførslerne, mens forklaringen på det Social- og Sundhedsudvalgets er forsinkelser vedrørende ombygning af plejeboliger. Til sammenligning blev der fra 26 til 27 overført 138,3 mio. kr., svarende til 23,7 % af de budgetterede anlægsmidler. Hvor det er muligt inden for de gældende reglerne benytter kommune forskellige finansielle instrumenter for at sikre den mest økonomisk fordelagtige finansiering af de lånefinansierede aktiviteter. Tabel 7 viser en oversigt over de Swapaftaler og optioner, som har være benyttet i 27. Tabel 7. Swapaftaler og optioner Type Rente Modpart Restgæld pr. ultimo 27 i 1. kr. Udløb Rente swap Variabel med loft Danske Bank Rente swap Variabel Danske Bank Rente swap Variabel Danske Bank OTC option Variabel Danske Bank OTC option Variabel Danske Bank OTC option Variabel Danske Bank Rente swap Variabel Nordea 27 Rente swap Fast Nordea Rente swap Variabel Nordea Befolkningsprognose En af de væsentligste faktorer ved udarbejdelsen af et budget er forventningerne til befolkningsudviklingen. Budgettet for 27 tog derfor udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose, og det antal personer som prognosen skønnede var bosat i kommunen i 27. Prognosen blev bl.a. anvendt til at vurdere daginstitutionsbehovet, elev- og klassetallet i folkeskolerne og antallet af skatteydere i indkomstprognosen. De faktiske befolkningstal for 27 kan nu opgøres og vises i tabel 8. Tabel 8. Befolkningsprognose Antal personer Faktisk Prognose Faktisk Vækst i % 1. januar år ,3 3-6 år , år , år , år , år ,6 85+ år ,2 I alt , 12

15 Det fremgår af tabel 8, at der samlet set er kommet flere borgere i Gladsaxe kommune end forudsat i prognosen. Befolkningstallet kunne pr opgøres til Som det fremgår af tabel 8 er der en pæn stigning i antallet af småbørn, de -6 årige. En mindre stigning i antal skolebørn, der stort set svarer til det forventede. Der er også en pæn stigning i aldersgruppen årige. De årige stiger lidt medens der er tale om et meget begrænset fald i aldersgruppen årige. For de ældste er der tale om en pæn stigning, dog ikke mere end forudsat i prognosen. 13

16 Omkostningsregnskabet. Når kommunens resultat opgøres efter et omkostningsprincip, hvor året udgifter og indtægter er periodiseret, bliver resultatet et underskud på 18,3 mio. kr. I forhold til det udgiftsbaserede regnskab vist i tabel 1 medtager omkostningsprincippet ikke udgifter til indkøb af større anlæg mv., hvis levetid går ud over 1 år. Derimod medtages årets afskrivninger på sådanne anlæg. Endvidere medtages hensættelser til fremtidige pensionsog feriepengeforpligtelser. Det omkostningsbaserede regnskab giver således et mere korrekt billede af årets ressourceforbrug i forhold til det udgiftsbaserede regnskab. Til omkostningsregnskabet hører endvidere en balance, der viser kommunens beholdning af finansielle og materielle aktiver, passiver samt egenkapital pr Det fremgår af balancen, at kommunen havde aktiver for i alt 5, mia. kr., heraf var der materielle aktiver for 4 mia. kr. Den samlede gæld udgjorde 3, mia. kr. mens egenkapitalen var 2, mia. kr. Tabel 9. Resultatopgørelse, omkostningsbaseret Regnskab 1. kr. 27 I. Det skattefinansierede område Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Omkostninger: Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv Afskrivninger Regulering af hensættelse til tjenestemandspensioner Regulering af skyldige feriepenge til funktionærer mm Resultatet før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster 25.6 Resultat (skattefinansieret) II. Forsyningsområdet Indtægter Omkostninger Afskrivninger Regulering af hensættelse til tjenestemandspensioner 653 Regulering af skyldige feriepenge til funktionærer mm. 15 Resultatet af forsyningsområdet Resultat i alt

17 Tabel 9 viser at årets indtægter minus årets omkostninger på det skattefinansierede område resulterede i et underskud før finansielle poster på 16,9 mio. kr. De enkelte områders omkostninger er opgjort som områdets samlede drifts- og anlægsudgifter fratrukket udgifter til aktiverede anskaffelser samt ekstraordinære udgifter og indtægter. Der blev i 27 samlet aktiveret anskaffelser for 155,5 mio. kr. Efter indregning af finansielle poster samt ekstraordinære poster, der består af provenu fra salg af en række kommunale ejendomme, blev det samlede resultat på det skattefinansierede område et underskud på 132,6 mio. kr. Forsyningsområdets omkostningsbaserede resultat kunne opgøres til 24,4 mio. kr. og indregnes dette bliver det samlede omkostningsbaserede resultat i 27 et underskud på 18,3 mio. kr. 15

18 Tabel 1. Balance pr Aktiver 1. kr. Note pr pr Materielle anlægsaktiver: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel m.v Inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Immaterielle anlægsaktiver: Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver: Værdipapirer Deponerede beløb Andre langfristede tilgodehavender Finansielle anlægsaktiver i alt ANLÆGSAKTIVER Varebeholdninger/ - lagre Grunde og bygning til salg Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender i betalingskontrol Andre kortfristede tilgodehavender Forudbetalte udgifter Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst Likvide aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER I ALT

19 Passiver 1. kr. Note pr pr Egenkapital: Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto Egenkapital i alt Hensættelser: Hensættelser Langfristet gæld: Gæld til realkreditinstitutter Pengeinstitutter Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld: Nettogæld vedr. fonds, legater m.v Nettogæld vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Kassekreditter og byggelån Kortfristet gæld til staten Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Kortfristet gæld i alt PASSIVER I ALT

20 Regnskabsårets pengestrømme fremgår af tabel 11. Tabel 11. Pengestrømsanalyse Regnskab 1. kr. 27 Pengestrømme fra driften Årets resultat (omkostningsbaseret) Afskrivninger ført tilbage Regulering af hensættelser ført tilbage Regulering af skyldige feriepenge ført tilbage 8.59 Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i kortfristet gæld/tilgodehavender Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende fonds, legater mv Øvrige reguleringer I alt Pengestrømme fra anlæg Køb af materielle anlægsaktiver I alt Pengestrømme vedrørende finansiering Afdrag på lån Optagelse af lån I alt Ændring i likviditet i alt Likviditet primo 18.1 Likviditet ultimo Tabel 11 viser, at den samlede likviditetsmæssige påvirkning fra driften i 27 var en forøgelse på 66,9 mio. kr. På anlægsområdet medførte anskaffelserne et træk på likviditeten svarende til 155,5 mio. kr., mens nettopåvirkningen af afdrag og lånoptagelse var en likviditetsforøgelse på 192,4 mio. kr. I alt var der tale om en forøgelse af likviditeten på 13,8 mio. kr., hvilke svarer til forskellen mellem de likvide beholdninger primo og ultimo 27. Omregning mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat fremgår af tabel 12. Tabel 12. Omregning mellem omkostningsbaseret og udgiftsbaseret resultat Regnskab 1. kr. 27 Årets resultat (omkostningsbaseret) Afskrivninger ført tilbage Regulering af hensættelser ført tilbage Regulering af skyldige feriepenge ført tilbage 8.59 Køb af materielle anlægsaktiver føt tilbage Årets resultat (udgiftsbaseret)

21 Forklaring af bevægelsen i egenkapitalen mellem primo og ultimo 27 fremgår af tabel 13. Tabel 13. Egenkapitalforklaring Regnskab 1. kr. 27 Egenkapital primo Årets omkostningsbaserede resultat Nedskrivning vedr. materielle anlægsaktiver Afskrivninger af restancer og tilgodehavender 42 Værdireguleringer og kursreguleringer Øvrige reguleringer Egenkapital ultimo

22 Noter til balance 1. Værdipapirer 1. kr. Pantebreve 915 Aktier og andelsbeviser Værdipapirer i alt Andre langfristede tilgodehavender Tilgodehavende hos grundejere Udlån til beboerindskud 5.65 Indskud i Landsbyggefonden 47.2 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Andre langfristede tilgodehavender i alt Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Varmeforsyning 85 Vandforsyning Andre forsyningsvirksomheder Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder i alt Likvide midler Kontante beholdninger 64 Indskud i pengeinstitutter Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer 3.6 Statsobligationer Likvide beholdninger i alt Hensættelser Hensat til tjenestemandspensioner: Primo Ændringer Hensat til øvrige forpligtelser: Primo Ændringer Hensat i alt ultimo Note: Hensættelsen til tjenestemandspensioner omfatter ikke "den lukkede gruppe" på folkeskoleområdet, da forpligtelsen ikke kan opgøres pålideligt og skønnes at udgøre en mindre væsentlig del i forhold til den samlede forpligtelse. 2

23 7. Gæld til realkreditinstitutter Realkredit Kommunekreditforeningen Gæld til realkreditinstitutter i alt Anden langfristet gæld Langfristet gæld vedrørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst Stat og Hypotekbank -287 Andre kommuner og regioner Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -943 Anden langfristet gæld i alt Nettogæld vedr. legater, fonds mv. Legater Aktiv 638 Deposita Aktiv Legater Passiv -418 Deposita Passiv Nettogæld i alt vedr. fonds, legater mv Nettogæld vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Staten Aktiv Kommuner og amtskommuner mv. Passiv -391 Staten Passiv Nettogæld i alt vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Anden kortfristet gæld Kirkelige skatter og afgifter -752 Andre kommuner og amtskommuner Anden kortfristet gæld med indenlandsk modtager Mellemregningskonti Mellemregning mellem regnskabsårene Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Anden kortfristet gæld i alt

24 Regnskabspraksis Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret, forudsætningen er dog, at indtægten er opgjort og blevet faktureret. I modsat fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. Næsten alle udgifter er eksklusiv moms, idet momsudgifterne refunderes via momsudligningsordningen eller indgår i en momsregistreret virksomhed. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde og aktiver under udførelse. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver kan være såvel erhvervede som internt oparbejdede. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger fx investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter samt patenter, rettigheder eller licenser. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris. Kostprisen for erhvervede aktiver opgøres som anskaffelsesprisen. Internt oparbejdede aktiver opgøres til kostpris for køb med tillæg af direkte løn og indirekte udviklingsomkostninger. Aktiverede immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Det enkelte immaterielle anlægsaktiv medtages hvis kostprisen overstiger kr. 1.. Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 1 år. Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Hvis forbedringens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil registreres forbedringen som et særskilt aktiv. 22

25 Med hensyn til kostpris er der nedenstående tilføjelser: Grunde og bygninger anskaffet før den 1/ værdiansættes til seneste offentlige ejendomsvurdering før 1/1 24. Denne værdi indgår som afskrivningsgrundlag pr. 1/1 24 dvs. uden akkumulerede afskrivninger før 1/1 24. Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. 1.. Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den 1/ og senere. For enkeltanskaffelser med kostpris over 1 mio. kr. og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunkt. Der er anvendt principperne om klumpning af aktiver, når disse opfylder nedenstående kriterier. Kriterierne for klumpning er følgende Anskaffelsen sker ved etablering af en ny funktion eller ved en større udskiftning af inventar i en bestående funktion. De materielle aktivers levetid udregnes som gennemsnitlig levetid. De materielle aktiver skal have en samlet værdi på mindst 2. kr. Alle kriterier skal være opfyldt før der sker indregning af klumpning. Ved en funktion forstås i denne forbindelse en legeplads, et aktivitetsrum, et undervisningslokale etc. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger hen over aktivets forventede levetid. Der anvendes følgende maksimale levetider: Bygninger: Administrationsbygninger, beboelsesejendomme o.l. 5 år Skoler, SFO, daginstitutioner, omsorgscentre, driftsbygninger, idrætsanlæg og tilsvarende bygninger op til 3 år Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler: Ledningsnet vand- og spildevandsområdet 75-1 år Ledningsnet fjernvarmeforsyningen 5 år Øvrige tekniske anlæg 2-5 år Maskiner 1-15 år Specialudstyr 5 1 år Transportmidler 4-8 år Inventar: Inventar 3-5 år Driftsmateriel 1 år IT-udstyr 3 år Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnær- 23

26 met værdi for denne. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Således at opskrivninger forøger den bogførte værdi og nedskrivninger reducerer den bogførte værdi. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. Grunde og bygninger bestemt til videresalg Grunde og bygninger til videresalg fremgår af en særskilt regnskabspost, når der foreligger en politisk beslutning om at sætte de pågældende grunde og bygninger til salg. Værdiansættelsen følger ovenstående beskrivelser, men der foretages ikke længere afskrivninger på en ejendom, der er bestemt til videresalg. Indregning af købesum og salgsindtægter ved køb/salg af fast ejendom Køb og salg af fast ejendom indregnes på aftaletidspunktet med mindre der er knyttet særlige betingelser til overdragelsen som bevirker stor usikkerhed med hensyn til handelens gennemførelse. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiv, hvis der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen, og lagerets værdi overstiger kr. 1.. Varebeholdninger, der overstiger en værdi på kr. 1 mio. på samme funktion, vil dog altid blive indregnet. Varelageret værdiansættes til kostprisen inklusive indirekte produktionsomkostninger til fremstilling af varerne. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikke børsnoterede værdipapirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. De fælleskommunale aktiver, er opgjort efter den indre værdis metode, således at det fælleskommunale aktiv er opgjort ud fra Gladsaxe Kommunes ejerandel/proratedel af det fælleskommunale aktivs egenkapital ud fra de sidst revisionsgodkendte regnskab for det fælleskommunale aktiv. Værdiregulering af værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester registres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsposter indregnes til restgæld. 24