Fordele: Klar forlængelse af politiske ønske (Global village må gå på nettet) Ulemper:

Transkript

1 Radio og tv 17. januar 2013 Kaspar D. Lindhardt Sekretariatsleder Direkte tlf.: Ad. 1. Forudsætningsvise beslutninger om lokalt indhold og reelt har et publikum a. Community medier hvilken afgrænsning af community: i. Geografisk relevans ii. Tematisk relevans iii. Global village relevans Forslag: Det skal være community-afgrænset i geografisk forstand, jf. kommissorium om lokalt indhold og at landsdækkende sendebånd ophører. Dvs. ikke idébaseret. Klar forlængelse af politiske ønske (Global village må gå på nettet) Geografisk: indbyggere suppleret med fx etniske grupper, kirken o.l. Historier med udgang i lokal begivenhed, relevans, grupper/oersoners ageren Det skal være regionalt. Lokalt kan lade sig gøre i store bhyområder og dynamiske kommuner Det bedste ville være at det er TV2 regionerne Rettet mod og relevant for områdets borgere. Hvis det er relevant for alle, er det ikke lokaltlokale aktivitetrer, lokale personer, lokale steder, eller med relevans til disse. Hovedstaden og regionerne kan ikke behandles under et Glocal lokal relevans, dvs. OGSÅ idébaseret Lokalt indhold. Hvis udsendelserne skaber eller starter en debat i samfundet må det siges at være lokalt. Lokal relevans, TV: Community på regional plan Lokal relevans, radio: Community på kommunalt plan Lokal-definition kan hente inspiration fra lokale ugeaviser for at blive billigt distribueret Lokalt indhold varierer fra person til person Formål, formål, formål: Uden et klart defineret FORMÅL for ikke-kommercielt tv ikke være muligt at hverken tildele programtilladelser eller tilskud på en fornuftig måde Demokrati-tv eller kvalitets lokalt-tv er to forskellige ting EAN: CVR: H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V rtv@kulturstyrelsen.dk

2 Lokale public service -aftaler. Det vigtigste her er lytterne og seerne og ikke dem, der laver det. Er Gud lokal eller er han/hun også lokal Subjektivt kriterium, Svært at føre tilsyn med. Tænk globalt handl lokalt. Tematisk relevans. Global village relevans. Ikke geografisk afgrænset. Bare lokal forankring. Lokal indhold. Lokal relevans (og hver er så det: Afgøres bedst lokalt) i sendesamvirker/tv2-regionernes repræsentantskaber b. Reelt har et publikum: Forslag: Forstå som lokal relevans, idet lytter/seermålinger ikke er metodisk meningsfuldt. Opgøre ift. en defineret målgruppe Krav om lokal medfinansiering (medlemsbidrag/lokale org./kommuner). Ikke reklamefinansiering. Gerne have en lokal forankring Kanalen skal kunne SES af flest mulige Sendesamvirket. Dokumentere via ansøgning, anbefalinger, organisationens hjemmeside. Lokal medfinansiering Måske hvad kan en samlet frekvens nå? Forankringen i lokal foreningerne. GENKENDELIG for mig og mit liv hvor jeg bor. Beslutning i Folketing som betyder noget for mig, hvor jeg bor. Folkeoplysningslovens tilskudsmodel kan virke hindrende for lokale medier Foreningskivet i DK for tilskud efter nogle klare kriterier (DUF). Et af disse er antal betalende medlemmer. Kan man ikke gøre noget tilsvarende vedr. lokalt tv og radio? Tilskud = Grundtilskud (min. str.) + medlemstilskud (ikke proportional/faldende) + projektpulje til nye initiativer TV: Forankring og netværk på regionalt plan. Radio: Forankring og netværk på kommunalt plan Beskrives i ansøgning og dokumenteres i årlige rapporter fra de enkelte stationer (vurderes bedst af de regionale sendesamvirker) Den nuværende bekendtgørelses 25 om en BRED LOKAL KONTAKT er jo i og for sig meget rammende. Den brede lokale kontakt beviser, at det er lokalt relevant, og at der er interesse for udsendelserne. Det kan godt måles! Seertal. VI bruger kr. til Gallup. Vi har 0 seer. Selvom vi ved konkurrencer har mange der deltager ved afstemning. Vi havde iflg. Gallup mange seer på et tidspunkt hvor vi ikke sendte. Støtter man dem der laver det eller dem, der lytter/ser det? 2

3 Reelle lyttere. Samlet lyttertal på en frekvens fra man-søn. Kulturstyrelsen gennemfører Gallupundersøgelser af de enkelte sendesamvirkers gennemslagskraft og tildeler tilskud til sendesamvirkerne forholdsmæssigt befolkningstallet. For at diskutere rellet publikum, så skal programmer sendes på tidspunkter, hvor man ser tv (eller radio), dvs. sendetiden for tv. Tegnsprog forhindrer at man kan opbygge en sendeflade med reelt publikum. Drop måling af seer- og lyttertal medlemstal er helt enkelt at forholde sig til. Vi er begyndt at benytte Facebook til at fortælle hvad vore programmer indeholder og det har vist sig at gå en steppebrand blandt vore venner. Vi annoncerer dette før udsendelsen går på. Hvordan sikres produktionsbetingelser. s nbnb nbå man kan lave kvalitet, der kan give et publikum. 3

4 Ad. 2. Forslag mht. tilladelsesdelen Generelt: Ikke begrænse tilladelsesadgang (udnytte spektrum), men dekoble automatik mellem tilladelse og tilskud. Skelne mellem ikke-kommercielle og kommercielle (som ikke skal omfattes af forslag) Undgå sammenblanding af kommercielle og ikke-kommercielle hensyn Uoverdragelige tilladelser Prioritere lokalt tilknyttede producenter ved udbud Prioritere foreninger isf. selskaber/enkeltpersoner ved udbud Ophæve udnyttelsespligt af den fulde sendetid iht. tilladelse mod pligt til web-distribution (fx en times udsendelse (i stedet for tre), som kan tilgås via web) Færre tilladelser med flere sendetimer til hver Smørret smøres ikke så tyndt ud Snævrere public access TV: Udsende via vinduer hos de regionale TV-2-stationer De regionale har sendetiden og måske seerne og måske behov for indhold Hvem skal bestemme sendetidsplacering. Hvor ligger programansvaret. 4

5 Ad. 3. Forslag mht. tilskudsdelen Generelt: Dekoble at der skal være tilladelse for at få tilskud? (Kræver lovændring) Ikke alle få tilskud Krav til tilskudsmodtager: Krav til tilladelseshavers kompetencer Nej Hvem kan løfte opgaven? Sikre redaktionsmiljøer der har erfaring vigtigere end snæver lokalt Organisatoriske krav. Skal kunne løfte opgaven Hvis % antal ansatte (uddannelse, mange års erfaringer osv.) til at varetage opgaven og frivillige til at producere kvalitet Uddannelse stilles til rådighed Kun tilskud til foreninger Omgåelsesrisiko Tja Kun til non profit-organisationer Finansieringsmæssige krav: Bagudbetaling og/eller prøveperiode før tilskud (karensperiode) Prøveperiode for tilskud + forudbetaling efter prøveperiode Det gamle 6 mdr. bevis for programproiduktion før tilskud gieves, genindføres.!2 mnd.s karensperiode Krav om lokal medfinansiering, jf. For mange sendetilladelseshavere er (tilskud til?) fleksjobbere en forudsætning for driften Pengene skal komme så langt væk fra det lokale politiske forum som muligt. Vi har ikke noget p.t. der bedre end licensmidlerne. Krav om lokal/regional medfinansiering. Medfinansiering inkl. reklamer fra andre platforme til offentlig, lokal medfinansiering 5

6 Udsendelsesmæssige krav: Støtte færre timer med flere penge Tilskud til færre produktionstimer til færre tilskudsmodtagere o En konkret model for tv: Til 6 tv-stationer i Region Hovedstaden, 2 til Bornholm og 4 til øvrige) o En konkret model for radio: Til 168 timers radio i hver af landets kommuner (befolkningstals-faktor ikke lineær) Beslut hvor mange timer tv og radio der bør produceres og stop uddeling derefter Tilskud til flere produktionstimer til færre tilskudsmodtagere Radio: Mindst 2 frekvenser i større kommuner (336 t.). Små kommuner: 1 frekvens Kun støtte til max 1 time ugentligt per station. Nej til model med tilskud til få stationer. Tilskud skal følge kvaliteten af udsendelse (måles af sendesamvirket selv) Sendesamvirker skal være med i udvælgelse af stationer Udsendelser skal have lov til at blive sendt på en anden platform i samme forening uden at tilskud reduceres. Regionale tilskudspuljer Tilskud til 3 timer, hvoraf de 2 genudsendes. Hele den regionale pulje bruges tli 1-2- tilladelser på Bornholm og i Hovedstaden Sendesamvirket får en tilladelse til borgertv Tilskud til sendesamvirke Sendesamvirket ikke en politisk kraft. Den ligger hos de enkelte stationer. Mange små tv-stationer, ikke central ansøgning fra et sendesamvirke. Samme beløb til alle stationer grundbeløb, og så søge ekstra puljer som i gl. dage Tilskud til tv- og radio-stationer ikke til hver redaktion (ungdom, senior, miljø, lokal etc.) Tilladelser min. 7 timer til tv. Min. 40 timer til radio Kræve on-demand-tilrådighedsstillelse (evt. via HBB) Supplerende støtte til stationer, der også viser programmer online. Tilskud til forsøg med Hbb-tv-afvikling/playout Tilskud til HD-udsendelse Øge støtteberettigede genudsendelser 6

7 Krav om at ting genudsendes for at sikre et publikum Ikke støtte uds. i tidsrummet 01:00-07:00 Der er lokalradioer, der sender døgnet rundt Tilskud gennemsnitsbetragtning i løbet af et år ikke præcis pr. uge Tilskud til prime time: Tilskud til genudsendelser Ingen tilskud Kræve, at der er tale om lokalt producerede, unikke udsendelser, der ikke sendes andre steder Sikring af lokal relevans Skal entrepriseproduktioner være udelukket? Kun tilskud i en region. Ingen stråmænd. Lokal kontakt. Ikke nødvendigvis fra start. Rettet mod den pågældende region i stedet for lokalt producerede. Lokalt tv producerede prægrammer i max. 2 områder med tilskud. Programmer kan godt være lokal producerede, selv om det er produceret af et produktionsselskab fra en anden region risiko for stråmandsselskaber. Formateret: Punktopstilling Indholdskrav: Lokalt indhold nærmere bestemt: o Debatskabende o Nyheder/aktualitet/viden/historie/komme til orde Lokalt indhold, lokalt emne, lokale medvirkende o Ikke idébaseret/forkyndende Alt er idébaseret o o Kun egenproduktion, produceret lokalt Dummy-produktioner som bilag til ansøgninger 7

8 o Public access x antal timer/uge ( Vinduespligt, dvs. pligt til at lade andre lokale få adgang til at producere/sende) Klageadgang/kriterier!? o Krav om markedsføring ift. lokalsamfund og ift. nye lyttere Give sendesamvirket xtr penge til fælles pr, hvis der er penge til det. Fx kan sendesamvirkerne markedsføre stationerne. Vil helt sikker give flere lyttere/seere o Nej Støtte til programserier/temaer Åbne public service-puljen for ikke-kommercielt lokal-tv 8

9 Ad. 4. Forslag mht. kontroldelen Forudgående eller efterfølgende kontrol? Lokale kontrollanter hvilke: Kommuner, sendesamvirker, regionale TV 2-stationers repræsentantskaber. Egne repræsentantskaber (brugergrupper). Lokale grupper, der kan udtale sig om, hvorvidt stationen lever op til intentionen bag tilskud men ikke træffe afgørelse Fordele ved de enkelte muligheder: Ulemper ved de enkelte muligheder: Selvkontrol i samspil med Kulturstyrelsen. TV-sendesamvirke-nævn Stående udvalg med repræsentanter for lokalradio- og tvorganisationerne Kaspar D. Lindhardt 9