Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Transkript

1 Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste fra første rundbordssamtale i København 27. november 2012: Mødedeltagerne var fordelt på fire borde og blev bedt om at tage stilling til følgende seks punkter: 1. Hvilken funktion har ikke-kommerciel lokalradio og tv i de lokale offentligheder i dag? a. Hvilke tiltag vil kunne fremme/hæmme denne funktion? 2. Hvordan vurderes, om en station reelt har et publikum? a. Skal det være samme vurdering for radio og tv? b. Har I forslag til håndtering af, at publikumskriteriet skal være forudsætning for tilskud? 3. Hvad skal forstås ved lokalt indhold? a. Skal det være samme forståelse for radio og tv? b. Har I forslag til håndtering af, at lokalt indhold skal være forudsætning for tilskud og være fokus for tilladelser? 4. Fordele og ulemper ved at overgå til internetdistribution? 5. Inspirerende ordninger eller enkeltelementer i andre lande? 6. Hvilke risici skal man være opmærksom på ved udformningen af en ny ordning? Bemærk: Formuleringerne reelt har et publikum og lokalt indhold er givet i medieaftalen for Svar og bemærkninger fra deltagerne Deltagerne afleverede deres svar og forslag dels på plancher, dels på papkort. I det følgende er svarene omsat til stikordsform, hvortil bemærkes, at indholdsmæssigt identiske svar kun er gengivet én gang. Der er herudover på listen tilføjet stikord fra de skriftlige indlæg, som styrelsen har modtaget i tilknytning til mødet. Ad 1. Hvilken funktion har ikke-kommerciel lokalradio og tv i de lokale offentligheder i dag? Funktion: Demokratisk: Styrker demokrati og mangfoldighed Oplysende: Uddanner minoriteter; formidler interkulturel dialog; giver stemme til de, der ikke høres Public service og kvalitet til brugerne Public Access for borgerne, nye musikere, sangere, kunstnere m.fl. Elektronisk ølkasse. Et socialt medie for ikke Facebook-brugere m.fl. Lokal forankring: Bidrager til lokal sammenhængskraft og fastholder lokal identitet, har lokal interesse H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V rtv@kulturstyrelsen.dk

2 Lokal journalistik: Den gode og den dårlige/kritiske historie Udannelsessted for kommende radio- og tvmedarbejdere, teknikere, handicappede m.fl. Fremmes af: Mere tillid, mindre kontrol [fra myndighederne] Stabil administration, længere aftaler (4 år) Færre stationer, flere midler (økonomi) Differentierede ordninger ift. forskellige områder Hæmmes af: Økonomi [Ambitioner om] høj kvalitet Forpligtelse til at formidle tegnsprog Ad. 2. Hvordan vurderes, om en station reelt har et publikum? Reelt har et publikum : Lyttere/seere får noget, de ikke vidste, de havde interesse for Feedback fra seerne Lokal interesse må være kriterium Måling på sociale medier, f.eks. antal klik på Facebook Målretning [i ansøgning?] ift. lokalt publikum og særlige målgrupper Udsendelser, der ikke sendes andre steder Deltagelse i konkurrencer (og publikumsudsendelser) Reel adgang for alle seere Samme vurdering: Radio og tv kan ikke måles sammenligneligt Radio er meget lokal, tv er mere regionalt Radio har længere flade end tv Gerne samme metode til radio og tv Større seertilslutning på kabel end i MUX 1 Forslag: Vurdering foretages af lokal, kompetent aktør (f.eks. sendesamvirkets bestyrelse og/eller TV 2-regionernes repræsentantskab) og Kulturstyrelsen følger op Lokal vurderingsinstans kan give interessekonflikter Løbende tilbagemelding samt årsrapport til Kulturstyrelsen fra en regional aktør Tilskud gradueres ud fra vurdering af reelt publikum Klar definition af lokal (bydel, landområde) Målestok på lokal eller kommunal hjemmeside Ansøgere skal ved ansøgning aflevere eksempler på producerede programmer for at anskueliggøre journalistisk og teknisk baggrund De første 6 mdr er uden tilskud såfremt stationen ikke allerede har bred kontakt/publikum 2. Hvad skal forstås ved lokalt indhold? 2

3 Lokalt indhold : Frivillighed og lokal tillid Lokal forankring, sammenhængskraft og lokalrelateret indhold, dialog, interesse, aktualitet og portrætter Med konsekvens for lokalsamfundet (dvs. også nationalt) Mulighed for at komme til orde (public access), evt. pligt Målgruppeorientering Tjek af den oprindelige sendetilladelse Skal være objektive kriterier Forskellig lovgivning/regulering for hhv. kommercielle og ikke-kommercielle Bred lokal kontakt, jf. den nugældende MUX 1-bek 24, stk.2 Begrebet kan defineres som historier, der handler om lokalpolitik, kulturliv, erhverv, foreningsliv osv., og historier der med udgangspunkt i lokale forhold forholder sig til nationale og internationale begivenheder Samme vurdering: Ikke samme vurdering for radio og tv Gerne samme kriterier for radio og tv Forslag: Kulturstyrelsen skal overvåge mere Ansøgninger baseres på et veldefineret lokalområde Decentralisering: Lad lokalnævn regulere stationerne; inddrag sendesamvirker i udvælgelse af ansøgere Må ikke gå tilbage til de såkaldte borgmesterradioer i det decentraliserede system Færre stationer, bedre tilskud, mulighed for flere genudsendelser Tilskudsdifferentiering: Gør lokalt indhold (f.eks. prime time-udsendelser) støtteberettiget For tv: Højst tilladelse i to områder, hvis de udgør en politisk region (f.eks. Østjylland + Midt-Vest = Midtjylland) For tv: højst tilladelse til én region pr. person og stråmandsvirksomhed skal føre til udelukkelse fra tilskud De landsdækkende bånd skal fjernes 3. Fordele og ulemper ved at overgå til internetdistribution? On Demand: Udsendelser kan ses udenfor sendetiden Velegnet til kortere udsendelser som supplement til MUX Mulighed for HD-kvalitet Større målgruppe (også udenfor lokalområdet), større kontakt til lokalsamfundet Hurtig nyhedsformidling, mulighed for salg af artikler til lokalavisen.dk Man følger den generelle udvikling ved at gå over til distribution via internettet Tegnsprog kan sendes på internettet 3

4 Internettet bør kun være et supplement til MUX 1 Manglende tekniske forudsætninger (f.eks. båndbredde og manglende mulighed for at høre radio i bilen) Ikke realistisk før 2020 Egner sig ikke til lange udsendelser pga. internethastigheden For dyrt (kræver indkøb af udstyr) Kun en fordel for radiostationer (pga. tilskud til portal) Skarpere konkurrence, inkl. med de kommercielle Seertal vil falde drastisk (meningsløst at poste penge i noget, som ingen ser), færre tilfældige seere til lokaltv. Socialt fjernsynskiggeri forsvinder Brugere uden it-kompetencer stilles dårligere, mange ældre har stadig ingen adgang til internet 4. Inspirerende ordninger eller enkeltelementer i andre lande? Holland: Pålagt at give plads (public access) Irland: Ingen reklamer Stockholm: Kan man få Lokal MUX i København? Storbritannien: EPG-plads (tv-guiden) Storbritannien: DIGI-TV gives en særlig plads på sendenettet Østrig: Større tilladelseshavere, større tilskud (1 mio. svarende til Radio24/7) Tidligere DR- vinduer Lejlighedsvise små sendere (5 til 30 W); en småsagsording Gå over til webradio i stedet for DAB 5. Hvilke risici skal man være opmærksom på ved udformningen af en ny ordning? Stress pga. dårlig planlægning/for hurtig forandring; organisationer bør inddrages tidligt i processen og reguleringen Sjusket sagsbehandling pga. tidspres Manglende kontrol fra Kulturstyrelsens side Manglende lokalforankring Manglende mangfoldighed For restriktivt og bureaukratisk regelsæt For restriktiv fortolkning af lokalt indhold For korte aftaler; bør forlænges til 4 år For lav kvalitet pga. økonomiske vilkår og for få timer; ønske om større tilskud og flere timer For mange tilladelseshavere; kvantitet frem for kvalitet, hellere ledig sendetid end flere tilladelseshavere der genudsender de samme programmer Tilladelseshavere bør være foreninger, ikke enkeltpersoner 4

5 Væsentlighedskriterier sikres før tildeling af sendetilladelser Risiko for at ramme glade amatører og dygtige professionelle i jagten på tilskudsryttere Ordningen skal være brugervenlig, ikke ministervenlig Krav om uddannelse af personalet skal genindføres 3. Øvrige svar og bemærkninger fra deltagerne Deltagerne havde desuden en række bemærkninger, der ikke umiddelbart kunne placeres under punkterne ovenfor. Disse er angivet nedenfor. Der skal (gen-)indføres must carry på lokalområdet Der findes tilskudsryttere uden et reelt publikum (støtter forslaget) Reelt publikum nås i prime time-hul 18:00-18:30 (kun via kabel) Radio og tv kan ikke måles sammenligneligt Seerantalsmålinger giver ikke mening, antal seere/lyttere er et håbløst kriterium Skal ikke være et kriterium Skal der gælde andre kriterier for lokalradio end i anden kulturstøtte? Ønske om flere genudsendelser uden økonomisk straf Ikke nok aktører til at indhold kan være kun lokalt Opbakning til at krav om lokalt indhold skal være en forudsætning for tilskud og tilladelse Forslag om større tilskud til stationer, der (også) sender på internettet Ønske om en visionær kulturpolitik, der sikrer at man kan sende æterbåret og på internettet de næste 8-9 år Ønske om at IP-tv kommer med i medieaftalen Ønske om klare kvalitetskrav på internettet for at forebygge tilskudsrytteri Ønske om at lokalradio og tv forbliver på nuværende platforme, hvis DAB+ udvikles Kan man få en lokal MUX i København ligesom i Stockholm? Forslag om at ansøgninger sendes til sendesamvirker til udtalelse Forslag om en sendetilladelse til hele lokalsamfundet, der skal deles om tilladelse og økonomi Forslag om prøveperiode fra tilladelse udstedes til, at der kan søges tilskud Forslag om afskaffelse af forpligtelse til tegnsprogsformidling Forslag om afskaffelse af tilskud i tidsrummet 01:00-07:00 Forslag om minimum 3 timers sendetid for alle Stationer bør have samme genudsendelsesvilkår som DR 5

6 Lokalstationerne bør have større andel af primetime, derfor skal tegnsprog, der nu sender dagligt fra kl begrænses til to udsendelser af en halv time Interessebestemt lokal-tv bør ikke have tilskud Tilskud skal gives i blokke som varetages af interesseorganisationerne, Puljen til lokalradio og tv skal administreres af et stående udvalg med repræsentanter for lokalradio og tvorganisationerne Lokal-tv skal sendes på de nye regionale TV2-stationers 24-timers kanal Den samlede pulje til lokalradio og tv hæves til 100 millioner Genoplivning af de lokale Radio-TV Nævn 6

7 Bruttoliste fra anden rundbordssamtale i Børkop 17. januar 2013: Ad. 1. Forudsætningsvise beslutninger om lokalt indhold og reelt har et publikum a. Community medier hvilken afgrænsning af community: i. Geografisk relevans ii. Tematisk relevans iii. Global village relevans Forslag: Det skal være community-afgrænset i geografisk forstand, jf. kommissorium om lokalt indhold og at landsdækkende sendebånd ophører. Dvs. ikke idébaseret. Klar forlængelse af politiske ønske (Global village må gå på nettet) Geografisk: indbyggere suppleret med fx etniske grupper, kirken o.l. Historier med udgang i lokal begivenhed, relevans, grupper/oersoners ageren Det skal være regionalt. Lokalt kan lade sig gøre i store bhyområder og dynamiske kommuner Det bedste ville være at det er TV2 regionerne Rettet mod og relevant for områdets borgere. Hvis det er relevant for alle, er det ikke lokaltlokale aktivitetrer, lokale personer, lokale steder, eller med relevans til disse. Hovedstaden og regionerne kan ikke behandles under et Glocal lokal relevans, dvs. OGSÅ idébaseret Lokalt indhold. Hvis udsendelserne skaber eller starter en debat i samfundet må det siges at være lokalt. Lokal relevans, TV: Community på regional plan Lokal relevans, radio: Community på kommunalt plan Lokal-definition kan hente inspiration fra lokale ugeaviser for at blive billigt distribueret Lokalt indhold varierer fra person til person Formål, formål, formål: Uden et klart defineret FORMÅL for ikke-kommercielt tv ikke være muligt at hverken tildele programtilladelser eller tilskud på en fornuftig måde Demokrati-tv eller kvalitets lokalt-tv er to forskellige ting Lokale public service -aftaler. Det vigtigste her er lytterne og seerne og ikke dem, der laver det. Er Gud lokal eller er han/hun også lokal 7

8 Subjektivt kriterium, Svært at føre tilsyn med. Tænk globalt handl lokalt. Tematisk relevans. Global village relevans. Ikke geografisk afgrænset. Bare lokal forankring. Lokal indhold. Lokal relevans (og hver er så det: Afgøres bedst lokalt) i sendesamvirker/tv2-regionernes repræsentantskaber b. Reelt har et publikum: Forslag: Forstå som lokal relevans, idet lytter/seermålinger ikke er metodisk meningsfuldt. Opgøre ift. en defineret målgruppe Krav om lokal medfinansiering (medlemsbidrag/lokale org./kommuner). Ikke reklamefinansiering. Gerne have en lokal forankring Kanalen skal kunne SES af flest mulige Sendesamvirket. Dokumentere via ansøgning, anbefalinger, organisationens hjemmeside. Lokal medfinansiering Måske hvad kan en samlet frekvens nå? Forankringen i lokal foreningerne. GENKENDELIG for mig og mit liv hvor jeg bor. Beslutning i Folketing som betyder noget for mig, hvor jeg bor. Folkeoplysningslovens tilskudsmodel kan virke hindrende for lokale medier Foreningskivet i DK for tilskud efter nogle klare kriterier (DUF). Et af disse er antal betalende medlemmer. Kan man ikke gøre noget tilsvarende vedr. lokalt tv og radio? Tilskud = Grundtilskud (min. str.) + medlemstilskud (ikke proportional/faldende) + projektpulje til nye initiativer TV: Forankring og netværk på regionalt plan. Radio: Forankring og netværk på kommunalt plan Beskrives i ansøgning og dokumenteres i årlige rapporter fra de enkelte stationer (vurderes bedst af de regionale sendesamvirker) Den nuværende bekendtgørelses 25 om en BRED LOKAL KONTAKT er jo i og for sig meget rammende. Den brede lokale kontakt beviser, at det er lokalt relevant, og at der er interesse for udsendelserne. Det kan godt måles! Seertal. VI bruger kr. til Gallup. Vi har 0 seer. Selvom vi ved konkurrencer har mange der deltager ved afstemning. Vi havde iflg. Gallup mange seer på et tidspunkt hvor vi ikke sendte. Støtter man dem der laver det eller dem, der lytter/ser det? Reelle lyttere. Samlet lyttertal på en frekvens fra man-søn. 8

9 Kulturstyrelsen gennemfører Gallupundersøgelser af de enkelte sendesamvirkers gennemslagskraft og tildeler tilskud til sendesamvirkerne forholdsmæssigt befolkningstallet. For at diskutere rellet publikum, så skal programmer sendes på tidspunkter, hvor man ser tv (eller radio), dvs. sendetiden for tv. Tegnsprog forhindrer at man kan opbygge en sendeflade med reelt publikum. Drop måling af seer- og lyttertal medlemstal er helt enkelt at forholde sig til. Vi er begyndt at benytte Facebook til at fortælle hvad vore programmer indeholder og det har vist sig at gå en steppebrand blandt vore venner. Vi annoncerer dette før udsendelsen går på. Hvordan sikres produktionsbetingelser. s nbnb nbå man kan lave kvalitet, der kan give et publikum. Ad. 2. Forslag mht. tilladelsesdelen Generelt: Ikke begrænse tilladelsesadgang (udnytte spektrum), men dekoble automatik mellem tilladelse og tilskud. Skelne mellem ikke-kommercielle og kommercielle (som ikke skal omfattes af forslag) Undgå sammenblanding af kommercielle og ikke-kommercielle hensyn Uoverdragelige tilladelser Prioritere lokalt tilknyttede producenter ved udbud Prioritere foreninger isf. selskaber/enkeltpersoner ved udbud Ophæve udnyttelsespligt af den fulde sendetid iht. tilladelse mod pligt til web-distribution (fx en times udsendelse (i stedet for tre), som kan tilgås via web) Færre tilladelser med flere sendetimer til hver Smørret smøres ikke så tyndt ud Snævrere public access TV: Udsende via vinduer hos de regionale TV-2-stationer De regionale har sendetiden og måske seerne og måske behov for indhold 9

10 Hvem skal bestemme sendetidsplacering. Hvor ligger programansvaret. Ad. 3. Forslag mht. tilskudsdelen Generelt: Dekoble at der skal være tilladelse for at få tilskud? (Kræver lovændring) Ikke alle få tilskud Krav til tilskudsmodtager: Krav til tilladelseshavers kompetencer Nej Hvem kan løfte opgaven? Sikre redaktionsmiljøer der har erfaring vigtigere end snæver lokalt Organisatoriske krav. Skal kunne løfte opgaven Hvis % antal ansatte (uddannelse, mange års erfaringer osv.) til at varetage opgaven og frivillige til at producere kvalitet Uddannelse stilles til rådighed Kun tilskud til foreninger Omgåelsesrisiko Tja Kun til non profit-organisationer Finansieringsmæssige krav: Bagudbetaling og/eller prøveperiode før tilskud (karensperiode) Prøveperiode for tilskud + forudbetaling efter prøveperiode Det gamle 6 mdr. bevis for programproiduktion før tilskud gieves, genindføres.!2 mnd.s karensperiode Krav om lokal medfinansiering, jf. For mange sendetilladelseshavere er (tilskud til?) fleksjobbere en forudsætning for driften Pengene skal komme så langt væk fra det lokale politiske forum som muligt. Vi har ikke noget p.t. der bedre end licensmidlerne. 10

11 Krav om lokal/regional medfinansiering. Medfinansiering inkl. reklamer fra andre platforme Ja til offentlig, lokal medfinansiering Udsendelsesmæssige krav: Støtte færre timer med flere penge Tilskud til færre produktionstimer til færre tilskudsmodtagere o En konkret model for tv: Til 6 tv-stationer i Region Hovedstaden, 2 til Bornholm og 4 til øvrige) o En konkret model for radio: Til 168 timers radio i hver af landets kommuner (befolkningstals-faktor ikke lineær) Beslut hvor mange timer tv og radio der bør produceres og stop uddeling derefter Tilskud til flere produktionstimer til færre tilskudsmodtagere Radio: Mindst 2 frekvenser i større kommuner (336 t.). Små kommuner: 1 frekvens Kun støtte til max 1 time ugentligt per station. Nej til model med tilskud til få stationer. Tilskud skal følge kvaliteten af udsendelse (måles af sendesamvirket selv) Sendesamvirker skal være med i udvælgelse af stationer Udsendelser skal have lov til at blive sendt på en anden platform i samme forening uden at tilskud reduceres. Regionale tilskudspuljer Tilskud til 3 timer, hvoraf de 2 genudsendes. Hele den regionale pulje bruges tli 1-2- tilladelser på Bornholm og i Hovedstaden Sendesamvirket får en tilladelse til borgertv Tilskud til sendesamvirke Sendesamvirket ikke en politisk kraft. Den ligger hos de enkelte stationer. Mange små tv-stationer, ikke central ansøgning fra et sendesamvirke. Samme beløb til alle stationer grundbeløb, og så søge ekstra puljer som i gl. dage Tilskud til tv- og radio-stationer ikke til hver redaktion (ungdom, senior, miljø, lokal etc.) Tilladelser min. 7 timer til tv. Min. 40 timer til radio Kræve on-demand-tilrådighedsstillelse (evt. via HBB) Supplerende støtte til stationer, der også viser programmer online. Tilskud til forsøg med Hbb-tv-afvikling/playout Tilskud til HD-udsendelse Øge støtteberettigede genudsendelser 11

12 Ja Krav om at ting genudsendes for at sikre et publikum Ja Ikke støtte uds. i tidsrummet 01:00-07:00 Ja Der er lokalradioer, der sender døgnet rundt Tilskud gennemsnitsbetragtning i løbet af et år ikke præcis pr. uge Tilskud til prime time: Tilskud til genudsendelser Ingen tilskud Kræve, at der er tale om lokalt producerede, unikke udsendelser, der ikke sendes andre steder Sikring af lokal relevans Skal entrepriseproduktioner være udelukket? Ja Kun tilskud i en region. Ingen stråmænd. Lokal kontakt. Ikke nødvendigvis fra start. Rettet mod den pågældende region i stedet for lokalt producerede. Lokalt tv producerede prægrammer i max. 2 områder med tilskud. Programmer kan godt være lokal producerede, selv om det er produceret af et produktionsselskab fra en anden region risiko for stråmandsselskaber. Indholdskrav: Lokalt indhold nærmere bestemt: o Debatskabende o Nyheder/aktualitet/viden/historie/komme til orde Lokalt indhold, lokalt emne, lokale medvirkende o Ikke idébaseret/forkyndende Alt er idébaseret o o Kun egenproduktion, produceret lokalt Dummy-produktioner som bilag til ansøgninger 12

13 Ja o Public access x antal timer/uge ( Vinduespligt, dvs. pligt til at lade andre lokale få adgang til at producere/sende) Klageadgang/kriterier!? o Krav om markedsføring ift. lokalsamfund og ift. nye lyttere Give sendesamvirket xtr penge til fælles pr Ja Ja, hvis der er penge til det. Fx kan sendesamvirkerne markedsføre stationerne. Vil helt sikker give flere lyttere/seere o Nej Støtte til programserier/temaer Åbne public service-puljen for ikke-kommercielt lokal-tv Ad. 4. Forslag mht. kontroldelen Forudgående eller efterfølgende kontrol? Lokale kontrollanter hvilke: Kommuner, sendesamvirker, regionale TV 2-stationers repræsentantskaber. Egne repræsentantskaber (brugergrupper). Lokale grupper, der kan udtale sig om, hvorvidt stationen lever op til intentionen bag tilskud men ikke træffe afgørelse Fordele ved de enkelte muligheder: Ulemper ved de enkelte muligheder: Selvkontrol i samspil med Kulturstyrelsen. TV-sendesamvirke-nævn Stående udvalg med repræsentanter for lokalradio- og tvorganisationerne 13