MENTAMÁLARÁÐIÐ M I N I S T E R I E T

Transkript

1 Udkast Revideret den 9. december 2004 Redegørelse i anledning af færøsk overtagelse af sagsområdet ophavsret Indhold 1. Kommissorium 2. Kort om ophavsretten 3. Dansk og færøsk ophavsretslovgivning pr. 1. januar De ophavsretlige forvaltningsorganisationer 5. Forventet varetagelse af sagsområdet ophavsret efter overtagelsen Bilag 1: Samarbejdsaftale med tilhørende bilag om forpligtelserne efter WCT, WPPT og TRIPS 1

2 1. Kommissorium Arbejdsgruppen, som blev nedsat i forbindelse med det færøske landsstyres ønske om overtagelse af sagsområdet ophavsret, har haft følgende kommissorium: Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse På baggrund af fælleserklæringerne af 14. januar 2002 og 26. juni 2003 mellem Færøernes lagmand og Danmarks statsminister er der, efter brevveksling mellem den færøske kulturminister og den danske kulturminister enighed om, at der nedsættes en dansk/færøsk arbejdsgruppe til forberedelse af færøsk overtagelse af sagsområdet ophavsret. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen skal i en redegørelse, som skal afgives senest inden udgangen af 2003 bl.a. foretage følgende: - Udarbejde en beskrivelse af sagsområdet ophavsret, herunder af den lovgivning, der regulerer området i Danmark, henholdsvis på Færøerne, samt hvorledes området er organiseret. - Udarbejde en beskrivelse af hvorledes sagsområdet forventes varetaget efter overtagelsen, herunder vurdere behovet for eventuelle samarbejdsaftaler på området. - Såfremt der findes at være behov herfor, udarbejde et udkast til aftale i forbindelse med overtagelsen. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter for det færøske kulturministerium, Lagmandskontoret, det danske kulturministerium og det danske statsministerium. Formandskabet og sekretariatsbetjeningen varetages i fællesskab af det færøske kulturministerium og det danske kulturministerium. Formænd: Afdelingschef Jóannes Dalsgaard, det færøske kulturministerium Kontorchef Peter Schønning, det danske kulturministerium 2

3 Medlemmer: Konsulent Sigmundur Ísfeld, Lagmandskontoret Konsulent Anne Dannerfjord, det danske statsministerium Sekretærer: Fuldmægtig Jóan Petur Hentze, det færøske kulturministerium Fuldmægtig Maria Húsgarð, det færøske kulturministerium Fuldmægtig Mette Lindskoug, det danske kulturministerium Arbejdsgruppen kan inddrage andre ministerier og styrelser i arbejdet. 2. Kort om ophavsretten Ophavsretten er kunstnernes ejendomsret til de værker og præstationer, de har frembragt. Ophavsretten giver grundlæggende kunstnerne mulighed for at opnå vederlag for enhver senere brug af deres kunstneriske produktion. Uden ophavsretten ville kunstnerne være retsløse, så snart deres arbejder var kommet til omverdenens kendskab og kunne udnyttes af alle og enhver. Udviklingen af ophavsretten er ofte sket i takt med fremskridt inden for den moderne reproduktionsteknik. Med bogtrykkerkunstens opfindelse blev det for alvor vigtigt at beskytte ophavsmænds rettigheder, og diskussionen om ophavsretten fortsætter i dag, hvor elektroniske medier og specielt internettet på ny udfordrer loven om ophavsret. Beskyttelse af værker Efter ophavsretsloven har den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, ophavsret til værket. Som eksempler på beskyttede værker i lovens forstand kan nævnes litteratur, musik, sceneværker, film, billedkunst - herunder fotografisk kunst, bygningskunst og brugskunst og edb-programmer. Det er værkets udtryk, som er beskyttet, det vil sige værket i dets konkrete udformning. Beskyttelsen omfatter derimod ikke idéer, koncepter, procedurer, metoder og algoritmer. Ophavsretten opstår, når værket frembringes. Der stilles altså ikke krav om, 3

4 at værket skal registreres, før det er beskyttet. Retten består indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår. Ophavsretten giver ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af sit værk (kopier) og til at gøre det tilgængeligt for almenheden, f.eks. ved at sælge eksemplarerne eller ved at lægge værket ud på internettet. Ophavsmanden kan helt eller delvis overdrage sin ret til andre, typisk mod et vederlag. Efter ophavsretsloven har ophavsmanden i øvrigt krav på at blive navngivet (krediteret), hvis der fremstilles eksemplarer af værket, eller hvis det fremføres offentligt. Det er forbudt at ændre værket eller gøre det tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart. Krænkelse af ophavsretten kan medføre erstatningsansvar og straf i form af bøde eller fængsel. Beskyttelse af andre præstationer I ophavsretsloven findes også bestemmelser om beskyttelse af udøvende kunstnere (skuespillere, musikere, dansere m.fl.), producenter af lydoptagelser (pladeselskaber), producenter af billedoptagelser (filmproducenter), radio- og fjernsynsforetagender, fotografer og producenter af kataloger, tabeller, databaser og lign. Beskyttelsestiden for disse grupper er 50 år, fra optagelsen har fundet sted. For katalogproducenternes vedkommende er den dog kun 15 år fra det år, arbejdet blev offentliggjort. Her stilles der altså heller ikke noget krav om registrering som betingelse for beskyttelsen. Kollektiv forvaltning Mange af de aktiviteter i samfundet, som involverer brugen af beskyttede værker, ville blive besværlige - både for brugere og ophavsmænd - hvis man altid skulle bede hver eneste ophavsmand og alle indehaverne af andre former for rettigheder om tilladelse. Derfor overdrager ophavsmændene ofte rettighederne til et forvaltningsselskab, som påtager sig at administrere rettighederne. På nogle områder er der regler om en aftalelicens, hvor en kollektiv aftale udstrækkes til at gælde for alle rettighedsindehavere inden for et givent område. 4

5 Indskrænkninger I ophavsretsloven findes en række bestemmelser, der ud fra samfundsmæssige afvejninger indskrænker ophavsretten. Fx er der regler, der særligt tilgodeser brugere inden for undervisning, på sygehuse, på biblioteker m.m. International ophavsret Ophavsretten er international i den forstand at færøske og danske værker beskyttes de fleste steder i udlandet og udenlandske værker beskyttes på Færøerne og i Danmark. De internationale ophavsretkonventioner administreres af WIPO. En gennemgang af forpligtelserne efter konventionerne WCT, WPPT og TRIPS findes som bilag til den samarbejdsaftale, som er indgået mellem Færøerne og Danmark i forbindelse med Færøernes overtagelse af ophavsretsområdet. 3. Dansk og færøsk ophavsretslovgivning pr. 1. januar 2004 Den gældende ophavsretslovgivning på Færøerne er anordning nr af 11. december 2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret. Anordningen svarer stort set til den danske ophavsretslov fra 1995 med senere ændringer til og med Forskellene mellem dansk og færøsk ophavsret består således primært i de ændringer, som ophavsretsloven gennemgik ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 lov nr af 17. december 2002 lov nr. 997 af 9. december 2003 lov nr. 352 af 19. maj ændringen Ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 ændredes ophavsretsloven på følgende fem punkter: 5

6 En begrænset liberalisering af forbudet mod digital kopiering til privat brug, således at det blev muligt at foretage digital kopiering til personligt brug inden for en husstand. Samtidig indførtes et generelt krav om, at kopiering efter en undtagelsesbestemmmelse i kap. 2 kun må ske på grundlag af et lovligt forlæg. Ophævelse af nationalitetskravet i ophavsretslovens 39, stk. 3, om båndafgift og 50 om aftalelicens. Omlægning af det ministerielle tilsyn med KODA s tariffer, således at funktionen overgik til Ophavsretslicensnævnet. Ophævelse af ransagningsbestemmelsen i ophavsretslovens 82, stk. 2. Digital kopiering til personlig brug (ophavsretslovens 12, stk. 2, nr. 5) Siden 1995 havde der efter ophavsretslovens 12, stk. 2, nr. 4, eksisteret et totalt forbud mod at foretage digital eksemplarfremstilling af værker i digital form til privat brug. Efterhånden som privatpersoners brug af Internettet og andre digitale medier blev en del af hverdagen, viste der sig at være et behov for at overveje en opblødning af det digitale kopieringsforbud, således at det f.eks. skulle være muligt til privat brug at brænde sin egen cd til brug i bilen eller sommerhuset, foretage optagelser fra digitale radio- og fjernsynsudsendelser og foretage kopiering fra Internettet. Derfor blev ophavsretsloven ændret, således at der nu uden samtykke fra ophavsmanden kan fremstilles enkelte digitale kopier til personlig brug inden for hustanden. Fra færøsk side forventes denne ændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Lovligt forlæg (ophavsretslovens 11, stk. 3) Efter 1995-loven var det ikke et krav, at det forlæg, som anvendtes ved kopiering i henhold til en af lovens undtagelsesbestemmelser, skulle være et lovligt fremstillet eksemplar eller en lovlig tilgængeliggørelse af værket fx via Internettet eller radio og fjernsyn. Efter dagældende ret var det således op til domstolene at afgøre, hvilken betydning det skulle tillægges i 6

7 konkrete krænkelsessituationer, at en kopiering i henhold til en af lovens undtagelsesbestemmelser var sket på basis af et ulovligt forlæg. På baggrund af den omfattede digitale kopiering af bl.a. ulovlige mp3-filer ændredes loven, således at kopiering af værker i henhold til lovens kap. 2 nu alene må finde sted på grundlag af et lovligt eksemplar eller en lovlig tilgængeliggørelse af værket. Fra færøsk side forventes denne ændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Nationalitetsneutralitet (ophavsretslovens 39, stk. 3, og 50, stk. 1 og 3) Efter den dagældende lovs 50, stk. 1, kunne der på en række nærmere angivne områder ske en værksudnyttelse, hvis der var indgået aftale med en organisation, som repræsenterede en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art af værker. Denne aftalelicensordning indebar, at en bruger, som havde indgået aftale med en organisation, der omfattede en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art af værker, efter loven fik ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteredes af organisationen, herunder udenlandske ophavsmænd. Der blev imidlertid fra Europa-Kommissionens side rejst tvivl om, hvorvidt det var i overensstemmelse med EU-retten, at der i ophavsretslovens 50 var indbygget et nationalitetskrav. For at undgå den usikkerhed omkring funktionen af aftalelicenssystemet, som ville kunne følge af en sag ved EF-Domstolen, gav den danske regering Kommissionen tilsagn om at ændre aftalelicensbestemmelsen i 50, stk. 1, således at ordet danske erstattedes med et nationalitetsneutralt kriterium. For samtidig at bevare klarhed over, hvilke organisationer der herefter ville kunne indgå aftaler med aftalelicensvirkning, blev de aftalesluttende organisationer generelt underlagt en godkendelsesordning, således at Kulturministeriet nu skal godkende organisationer, der ønsker at indgå aftaler med aftalelicensvirkning. For at undgå en lignende problemstilling for følgeretsordningen ændredes 39, stk. 3, tilsvarende. Fra færøsk side forventes [Bidrag fra Landsstyret] 7

8 Tilsynet med KODA s tariffer (ophavsretslovens 75 a, stk. 2) Efter den dagældende koncessionsordning for KODA skulle Kulturministeriet godkende enhver tarif, som selskabet anvendte over for brugere af beskyttet musik. Den ministerielle godkendelsesordning var stærkt historisk betinget og kunne ikke længere siges at være tidssvarende. Derfor overgik den offentlige kontrol med KODA s tariffer til det uafhængige Ophavsretslicensnævn 1, som i forvejen varetog kontrollen med de afgifter, som Gramex på vegne af udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser opkræver for udsendelse i radio og fjernsyn og anden offentlig musikfremførelse. Fra færøsk side forventes den offentlige kontrol med tariffer og afgifter generelt varetaget af Kappingarráðið (Konkurrencerådet) eller af en anden til formålet oprettet uafhængig instans. Ransagning (1995-lovens 82, stk. 2) Ophavsretslovens ransagningsbestemmelse ophævedes som følge af ændringer i retsplejelovens regler om ransagning; herefter kan der foretages ransagning i ophavsretlige sager i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler. Fra færøsk side forventes fremtidige bestemmelser om ransagning at følge den til enhver tid gældende retsplejelov ændringen 1 Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe endelig administrativ afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med lovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til kabelviderespredning af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Nævnet kan også påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Endvidere kan nævnet påkende sager om vilkår for tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af værker m.v. 8

9 Hovedformålet med lov nr af 17. december 2002 var at gennemføre direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (herefter: infosoc-direktivet). Herudover ændredes loven på enkelte andre punkter, der ikke havde en direkte tilknytning til direktivet. Det drejede sig primært om følgende: En ny aftalelicens i 16, stk. 2, der giver offentlige biblioteker mulighed for på aftalelicensvilkår at foretage digital formidling af tidsskriftsartikler m.v. til andre biblioteker eller direkte til den enkelte bruger. En udvidelse af 21, stk. 3, om brug på stedet på biblioteker til at omfatte alle offentliggjorte værker. En ændring af 27, stk. 2, som nu indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan bestemme, at 27, stk. 2, om arkivadgang udvides til ud over offentlige arkiver at omfatte andre institutioner, som kan sidestilles hermed. En ny aftalelicensordning i 30 a om genanvendelse af DR s og TV 2 s egne arkivproduktioner. Tilknytningskriterierne i 86 om beskyttelse af udøvende kunstnere samt fremstillere af lyd- og billedoptagelser ændredes, bl.a. således at kriterierne nu svarer til de kriterier, som de fleste andre lande anvender. Infosoc-direktivet Formålet med infosoc-direktivet er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder med særligt sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Direktivet har samtidig til formål at sikre en ensartet gennemførelse i de enkelte EU-medlemslande af de to WIPOtraktater fra 1996, WIPO Copyright Treaty (WCT) og WIPO Performances and Phonograms Treaty (WPPT). Ud fra et harmoniseringssynspunkt i forbindelse med WIPO-traktaterne forventes også 2002-ændringerne hovedsageligt at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov, jf. nedenfor anførte kommentarer til de enkelte ændringer. 9

10 Den i 2002 gældende danske ophavsretslov var i hovedsagen i overensstemmelse med direktivet. Direktivet indeholder en generel harmonisering af en række af de ophavsretlige grundbeføjelser, som tilkommer ophavsmænd, udøvende kunstnere, lyd- og billedproducenter samt radio- og fjernsynsforetagender. Indholdet af beføjelserne er fastlagt i direktivets art Efter art. 2 skal der tilkomme de nævnte rettighedshavere en eneret til at tillade eller forbyde direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Bestemmelsen gennemførtes i ophavsretslovens 2, stk. 2, samt ved henvisningerne hertil i lovens kap. 5. Fra færøsk side forventes denne lovændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Efter art. 3, stk. 1, har ophavsmanden en eneret til trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til værkerne på et individuelt valgt sted og tidspunkt. Med begrebet tilrådighedsstillelse for almenheden sigtes navnlig til interaktive bestillingstransmissioner (on demand-tjenester), som finder sted fx via internettet. Når det gælder udøvende kunstnere, lydog billedproducenter samt radio- og fjernsynsforetagender får disse rettighedshavere i h.t. art. 3, stk. 2, alene en eneret til on demandtilrådighedsstillelse af deres frembringelser m.v. Bestemmelserne gennemførtes i ophavsretslovens 2, stk. 4, samt ved henvisningerne hertil i lovens kap. 5. Fra færøsk side forventes denne lovændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Ifølge art. 4 har ophavsmanden en eneret til spredning til almenheden ved salg eller på anden måde af sine værker. I art. 4, stk. 2, bestemmes det samtidig, at spredningsretten kun udtømmes (konsumeres), når et værkseksemplar sælges eller på anden måde overdrages inden for Fællesskabet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke. Med Fællesskabet sidestilles andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Bestemmelsen gennemførtes i lovens 19, stk. 10

11 1. Danmark havde dog foretrukket at beholde den hidtidige regel om international konsumption. Fra færøsk side forventes den hidtidige regel om international konsumption at blive bibeholdt. Direktivets art. 5 indeholder en udtømmende liste over de undtagelser, som medlemslandene må have i deres ophavsretslove. Alle undtagelser er valgfri, bortset fra art. 5, stk. 1, der er en obligatorisk undtagelse vedrørende de såkaldte flygtige og tilfældige fikseringer. Denne regel er gennemført ved lovens 11 a. Fra færøsk side forventes, at 11 a om midlertidig eksemplarfremstilling bliver implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Listen over undtagelser svarer i hovedsagen til de undtagelsesbestemmelser, som fandtes i den gældende ophavsretslovs kap. 2. Flere af direktivets undtagelser har imidlertid et noget snævrere anvendelsesområde, idet de er begrænset til ikke at gælde for kommerciel brug af værker og andre frembringelser m.v. Det gælder bl.a. undtagelserne i art. 5, stk. 2, litra b, om kopiering til privat brug, art. 5, stk. 2, litra c, om eksemplarfremstilling på biblioteker, museer, arkiver m.v., art. 5, stk. 2, litra e, om optagelse af radioog fjernsynsudsendelser m.h.p. tidsforskudt brug på hospitaler, i fængsler m.v. og art. 5, stk. 3, litra b, om brug til fordel for handicappede. Undtagelserne i ophavsretsloven blev derfor bragt på linje med direktivet på dette punkt. Fra færøsk side forventer man at foretage en tilsvarende tilpasning af undtagelsesbestemmelserne, således at de ikke tillader kommerciel brug af værker. M.h.p. at understøtte anvendelsen af tekniske foranstaltninger er der i infosoc-direktivets art. 6 gennemført regler, som skal sikre rettighedshaverne en retlig beskyttelse mod bl.a. omgåelse samt fremstilling og omsætning af hjælpemidler, der kan bruges til omgåelse. Der er tale om en retlig beskyttelse, som fungerer ved siden af selve ophavsretsbeskyttelsen. Direktivet regulerer alene tekniske foranstaltninger, hvis formål er at forhindre eller begrænse handlinger, der er ophavsretligt 11

12 relevante, dvs. navnlig kopispærringer, mens adgangskontrollerende indretninger som sådanne ikke omfattes af dette regelsæt. Art. 6, stk. 4, indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer forholdet mellem beskyttelsen mod omgåelse af de tekniske foranstaltninger og visse specifikt opregnede undtagelser fra rettighedshavernes enerettigheder. Formålet er at finde en afbalanceret løsning, der på den ene side tager nødvendigt hensyn til rettighedshavernes interesse i, at deres tekniske foranstaltninger ikke omgås, og på den anden side forskellige brugergruppers interesse i fortsat at kunne gøre brug af undtagelser fra eneretten, som er hjemlet i ophavsretsloven. Direktivet indeholder desuden i art. 7 en regulering vedrørende uautoriseret fjernelse eller ændring af indkodede elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning. Bestemmelserne i art. 6 og 7 gennemførtes i et nyt kap. 6 a i ophavsretsloven. Fra færøsk side forventes [Bidrag fra Landsstyret] Aftalelicens for biblioteker Der indførtes af en ny aftalelicensordning i ophavsretslovens 16, stk. 2, der åbner mulighed for, at offentlige biblioteker på bestilling kan foretage digital formidling af tidsskriftsartikler og andre tekstuddrag m.v. til hhv. andre biblioteker og direkte til de enkelte brugere. Ordningen betyder, at bibliotekerne kan benytte fx og digitale faxmaskiner som led i deres formidlingsvirksomhed. Ordningen indebærer, at når biblioteker har indgået en aftale om ekstern digital formidling med en repræsentativ organisation af ophavsmænd til en bestemt art af værker, udstrækkes aftalen til også at gælde for ophavsmænd, som ikke er medlemmer af den aftalesluttende organisation. Fordelen ved ordningen er, at den er smidig for såvel bibliotekerne som for ophavsmændene; bibliotekerne får ved blot at indgå én enkelt aftale adgang til ekstern digital formidling af alle værker inden for en bestemt værkskategori, og ophavsmændene sikres betaling for og en aftalemæssig kontrol med denne brug af deres værker. 12

13 Fra færøsk side forventes denne ændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Konsultation af værker på biblioteker Efter den dagældende lovs 21, stk. 3, var det muligt for enkeltpersoner frit at studere og gennemse udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og værker i digital form på stedet på offentlige biblioteker. Bestemmelsen gav ikke adgang til at konsultere alle offentliggjorte værker, som fx var udsendt i radio og fjernsyn, eller som fandtes på internettet. I disse situationer skulle bibliotekerne foretage en individuel klarering med rettighedshaverne. Af hensyn til de offentlige bibliotekers formidlingsforpligtelser blev bestemmelsen udvidet til at omfatte tilgængeliggørelse af alle offentliggjorte værker. Det betyder bl.a., at den enkelte biblioteksbruger uden at biblioteket skal indhente samtykke fra rettighedshaverne nu kan foretage browsing på internettet eller afspille en video, såfremt det sker på stedet på et bibliotek. Fra færøsk side forventes denne ændring at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Adgang til private arkiver Ophavsretslovens 27, stk. 2, regulerer forholdet mellem ophavsretten og adgangen til arkivalier i offentlige arkiver. Ved ændringen indføjedes en bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte administrative forskrifter om udvidelse af bestemmelsen i ophavsretslovens 27, stk. 2, til også at omfatte andre institutioner, der opfylder nærmere arkivmæssige vilkår; det kan fx være offentlige og private institutioner m.v., der er godkendt af kulturministeren. Fra færøsk side vil man nærmere undersøge sammen med de respektive institutioner på Færøerne, hvorvidt denne ændring har betydning i færøsk kontekst. Aftalelicens for genanvendelse af DR s og TV 2 s arkivproduktioner I de senere år har det været et udtalt ønske fra de nordiske public serviceradiofonier, herunder Danmarks Radio og TV 2, at få en ny bestemmelse i ophavsretsloven, der gør det muligt for radiofonierne at genanvende ældre 13

14 egenproduktioner i nye sammenhænge. Public service-radiofonierne har bl.a. peget på nødvendigheden af, at der gennemføres en aftalelicensordning for genudsendelse og tilrådighedsstillelse on demand af deres ældre arkivproduktioner. Public service-radiofonierne har i deres arkiver en lang række produktioner, som har været udsendt for år tilbage. På grund af det store antal rettigheder, der er knyttet til disse produktioner, havde radiofonierne vanskeligt ved at klarere samtlige rettigheder i forbindelse med genanvendelse af arkivproduktionerne. Det skyldes bl.a., at rettighederne i mange tilfælde er overgået til en eller flere arvinger, hvilket gør det vanskeligt at identificere og lokalisere samtlige rettighedshavere. Derfor indførtes en ny aftalelicensordning i lovens 30 a, der gør det lettere for Danmarks Radio og TV 2 at klarere rettighederne til genanvendelse af deres egne produktioner, som har været udsendt før den 1. januar Genanvendelse kan ske i form af genudsendelse og tilrådighedsstillelse on demand fx via internettet. I forbindelse med digitaliseringen af Útvarp Føroya s og Sjónvarp Føroya s båndarkiver vil der ligeledes blive åbnet op for nye anvendelsesmuligheder og nye tjenester til brugerne. Det forventes derfor, at lovændringen vil blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. Tilknytningskriterier for beskyttelse af udøvende kunstnere, fonogramproducenter m.fl. I den dagældende lov byggede reglerne om anvendelsesområdet for lovens bestemmelser om udøvende kunstnere samt fremstillere af lyd- og billedoptagelser, jf , på et såkaldt optagelseskriterium. Det betød, at beskyttelsen omfattede lydoptagelser m.v., der har fundet sted i et EØSland (eller et andet land, der har tiltrådt Romkonventionen), mens nationalitet ikke spillede nogen rolle. Internationalt var Danmark et af få lande, der alene anvendte optagelseskriteriet. Efter de internationale konventioner er hovedreglen snarere et nationalitetskriterium. I lyset heraf suppleredes optagelseskriteriet med et nationalitetskriterium for fremstillere af lydoptagelser m.v. Desuden blev den internationale beskyttelse af 14

15 spredningsretten for bl.a. fremstillere af lydoptagelser udvidet på baggrund af et ønske fra EU-Kommissionen. Fra færøsk side vil ændringerne blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov, idet der under hensyn til de internationale konventionsforpligtelser skal gælde samme regler om ophavsretslovens anvendelsesområde på Færøerne som i Danmark. Fra færøsk side vil man være særligt opmærksom på denne problemstilling, der vedrører både Færøernes statsretlige status og forholdet til EU ændringen Hovedformålet med lov nr. 997 af 9. december 2003 var at revidere vederlagsordningen for kopiering til privat brug den såkaldte blankbåndsordning. Kulturministeriet fandt, at den gældende ordning var utidssvarende, især fordi vederlaget for blanke cd-skiver stod i misforhold til butiksprisen. Vederlaget udgjorde 4,17 kr. (ekskl. moms) for en almindelig blank cd, hvilket normalt indebar mellem en fordobling og tredobling af salgsprisen i detailleddet. Bestemmelsen i ophavsretslovens 40 ændredes, således at der kom til at gælde en enhedssats på 1,75 kr. for blanke digitale lydmedier (cd-r, cd-rw, minidisc m.v.) og en enhedssats på 9,41 kr. for blanke billedmedier (dvd-r, dvd-rw m.v.). Endvidere kom der for digitale hukommelseskort til at gælde en enhedssats på 4 kr. Satserne for blanke analoge lyd- og videobånd berørtes ikke. Fra færøsk side finder man det tvivlsomt, hvorvidt den danske blankbåndsordning vil blive bibeholdt i en ny færøsk ophavsretslov. Som situationen er i dag, bliver der ikke opkrævet blankbåndsafgift på Færøerne. Man vil fra færøsk side undersøge muligheden for at etablere en administrativ enkel afgiftsordning, hvor der bliver pålagt en importafgift på blankbånd m.v. Her udover ændredes privatkopieringsreglen i 12, således at det blev forbudt dels at kopiere lånte og lejede cd er m.v., dels at benytte fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed, ved kopiering af litterære værker. Fra færøsk side forventes ændringerne med hensyn til privatkopieringsreglen at blive implementeret i en ny færøsk ophavsretslov. 15

16 Endelig ændredes Ophavsretslicensnævnets kompetence i forhold til afgørelser på kabelområdet. For det første blev nævnets kompetence udvidet til også at omfatte viderespredning af radio- og tv-udsendelser via satellitprogrampakker og DTT. For det andet blev der for at overholde EU-retlige forpligtelser efter satellit- og kabeldirektivet indført en bestemmelse om, at Ophavsretslicensnævnets kabelafgørelser ikke er bindende for radio- og tv-foretagender. Fra færøsk side vil det blive undersøgt, hvorvidt disse ændringer har relevans for Færøerne ændringen Ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 ændredes straffeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven. Strafferammen for ophavsretskrænkelser under skærpende omstændigheder blev hævet til 1½ år (ophavsretslovens 76), mens ophavsretskrænkelser under særligt skærpende omstændigheder blev hævet til 6 år (straffelovens 299 b). Desuden gennemførtes en mere teknisk regel vedrørende påtale efter ophavsretslovens De ophavsretlige forvaltningsorganisationer Mange af de aktiviteter i samfundet, som involverer brugen af beskyttede værker, ville blive besværlige - både for brugere og ophavsmænd - hvis man altid skulle bede hver eneste ophavsmand og alle indehaverne af andre former for rettigheder om tilladelse. Derfor overdrager ophavsmændene ofte rettighederne til en forvaltningsorganisation, som påtager sig at administrere rettighederne. På nogle områder kræver ophavsretsloven en godkendt forvaltningsorganisation for at kunne udnytte særlige rettigheder. Det kan fx være en aftalelicens, hvor en kollektiv aftale udstrækkes til at gælde for alle rettighedsindehavere inden for et givent ansvarsområde. 16

17 Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste forvaltningsorganisationer på ophavsretsområdet, herunder deres godkendelsesmæssige status i Danmark og på Færøerne. KODA Koncessionsordningen Ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 (herefter kaldet 2001-loven) blev grundlaget for KODAs koncessionsordning overført fra ophavsretslovens 50, stk. 4, til stk. 1 i en ny 75 a. Samtidig overgik den offentlige kontrol med KODAs tariffer fra Kulturministeriet til Ophavsretslicensnævnet, jf. ophavsretslovens 75 a, stk. 2. KODA er godkendt til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i overensstemmelse med ophavsretslovens 75 a, stk. 1, på følgende vilkår: 1. At KODA som repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktsmæssig indehaver af denne ret til stadighed er den almindelige landsomfattende organisation til indgåelse af aftaler om offentlig fremførelse af musikværker. 2. At væsentlige ændringer i KODAs love forelægges Kulturministeriet til godkendelse. 3. At KODAs årlige regnskab forelægges i revideret stand for Kulturministeriet. 4. At KODA på begæring fremlægger alle oplysninger om selskabets forhold for Kulturministeriet. 5. At KODAs virksomhed udøves inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder ophavsretslovgivningen og Danmarks internationale forpligtelser på dette område. Godkendelsen gælder også for Færøerne, jf. 50, stk. 4, i anordning nr af 11. december 2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret (Færøanordningen), der svarer til bestemmelsen i ophavsretslovens 75 a, stk

18 Da bestemmelsen i ophavsretslovens 75 a, stk. 2, stadig ikke er sat i kraft for Færøerne, skal KODAs tariffer for disse områder godkendes af Kulturministeriet. Aftalelicensordningerne Ifølge ophavsretslovens 30, stk. 1, 1. pkt., kan de offentlige radiofonier udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Efter ophavsretslovens 35, stk. 1, 1. pkt., må værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Det følger af 50, stk. 1, at aftalelicens efter 30 og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. En sådan aftaleindgående organisation skal efter 2001-loven godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart, jf. 50, stk. 3. KODA er godkendt efter ophavsretslovens 50, stk. 3, jf. 30 og 35 for så vidt angår musikværker. Godkendelsen skete efter, at KODA i forlængelse af koncessionen og i overensstemmelse med bemærkningerne til 2001-loven havde fremlagt oplysninger om dels antallet af ophavsmænd og værker, som KODA repræsenterer, herunder graden af repræsentativitet i henhold til 50, stk. 1, dels KODA s mulighed for at etablere gensidighedsaftaler med udlandet. Færøanordningens 30, stk. 1, 1. pkt., og 35, stk. 1, 1. pkt. svarer til de samme bestemmelser i ophavsretsloven. Det følger imidlertid af 50, stk. 1, som bestemmelsen er sat i kraft for Færøerne, at aftalelicens efter 30 og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som blandt danske statsborgere omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker. Der gælder ingen godkendelseskrav. 18

19 På Færøerne kan KODA således umiddelbart indgå aftaler på musikområdet i henhold til 50, jf. 30 og 35. Gramex Det følger af ophavsretslovens og Færøanordningens 68, stk. 1, at udgivne lydoptagelser må anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser uanset bestemmelserne i 65 og 66, der fastslår enerettigheder for henholdsvis de udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser. Efter 68, stk. 2, har de udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser. Gramex er godkendt både for Danmark og for Færøerne. Copy-Dan Undervisningskopier Ifølge ophavsretslovens 13, stk. 1, kan der til brug i undervisningsvirksomhed fremstilles eksemplarer af visse værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Det følger af 50, at aftalelicens efter 13 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. En sådan aftaleindgående organisation skal efter 2001-loven godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart, jf. 50, stk. 3. Copy-Dan Undervisningskopier er godkendt som fællesorganisation efter ophavsretslovens 50, stk. 3, jf. 13 for så vidt angår eksemplarfremstilling af alle udgivne værker undtagen eksemplarfremstilling ved optagelse af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn. Godkendelsen skete efter, at Copy-Dan Undervisningskopier i overensstemmelse med bemærkningerne til 2001-loven havde fremlagt oplysninger om 1. antallet af rettighedshavere og værker m.v., som Copy-Dan, Undervisningskopier repræsenterer, herunder graden af repræsentativitet i henhold til 50, stk. 1, 19

20 2. Copy-Dan, Undervisningskopiers mulighed for efter vedtægterne internt at forpligte sine medlemmer, 3. om Copy-Dan, Undervisningskopier har den fornødne administrative kapacitet til at varetage opkrævning og udlodning til de enkelte rettighedshavere på forsvarlig vis, 4. Copy-Dan, Undervisningskopiers mulighed for at etablere gensidighedsaftaler med udlandet, 5. om Copy-Dan, Undervisningskopiers vedtægter er i overensstemmelse med ophavsretsloven og andre almindelige retsregler, herunder om der i vedtægterne er indbygget mindretalsgarantier, og 6. om der i Copy-Dan, Undervisningskopier efter vedtægterne er mulighed for afgørelse af interne tvister ved voldgift. Godkendelsen er betinget af, 1. at Copy-Dan, Undervisningskopier til stadighed efter en samlet, konkret bedømmelse repræsenterer en væsentlig del af rettighedshaverne til de i 13 nævnte værker, der anvendes i Danmark, jf. herved de ovennævnte punkter 1-6, 2. at Copy-Dan, Undervisningskopier på begæring fremlægger alle oplysninger om selskabets forhold for Kulturministeriet, og 3. at Copy-Dan, Undervisningskopiers virksomhed udøves inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder ophavsretslovgivningen og Danmarks internationale forpligtelser på dette område. Færøanordningens 13, stk. 1, svarer til den samme bestemmelse i ophavsretsloven. Det følger imidlertid af 50, stk. 1, som bestemmelsen er sat i kraft for Færøerne, at aftalelicens efter 13 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som blandt danske statsborgere omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker. Der gælder ingen godkendelseskrav. På Færøerne kan Copy-Dan Undervisningskopier således umiddelbart indgå aftaler i henhold til 50, jf

21 Copy-Dan AVU-kopier Beskrivelsen af Copy-Dan AVU-kopier svarer til beskrivelsen af Copy-Dan Undervisningskopier, bortset fra at AVU-kopier er godkendt for så vidt angår eksemplarfremstilling ved optagelse af værker og kap. 5- frembringelser, der udsendes i radio eller fjernsyn. Copy-Dan Erhvervskopier Ifølge ophavsretslovens 14 kan der inden for erhvervsvirksomhed m.v. ved fotokopiering eller lignende fremstilles eksemplarer af visse værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Det følger af 50, at aftalelicens efter 14 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. En sådan aftaleindgående organisation skal efter 2001-loven godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart, jf. 50, stk. 3. Copy-Dan Erhvervskopier er godkendt som fællesorganisation efter ophavsretslovens 50, stk. 3, jf. 14, for så vidt angår fotokopiering el. lign. af værker. Godkendelsen skete på baggrund af samme oplysninger og på samme betingelser som godkendelsen af Copy-Dan Undervisningskopier. Færøanordningens 14 svarer til den samme bestemmelse i ophavsretsloven. Det følger imidlertid af 50, stk. 1, som bestemmelsen er sat i kraft for Færøerne, at aftalelicens efter 14 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som blandt danske statsborgere omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker. Der gælder ingen godkendelseskrav. På Færøerne kan Copy-Dan Erhvervskopier således umiddelbart indgå aftaler i henhold til 50, jf. 14. Copy-Dan Billedkunst 21

22 Aftalelicensordningerne Ifølge ophavsretslovens 23, stk. 2, må et offentliggjort kunstværk gengives i visse fremstillinger, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Efter ophavsretslovens 30, stk. 1, 1. pkt., kan de offentlige radiofonier udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Det følger af 50, at aftalelicens efter 23, stk. 2, og 30 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. En sådan aftaleindgående organisation skal efter 2001-loven godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart, jf. 50, stk. 3. Copy-Dan Billedkunst er godkendt efter ophavsretslovens 50, stk. 3, jf. 23, stk. 2, for så vidt angår gengivelse af kunstværker og efter 50, stk. 3, jf. 30, for så vidt angår udsendelse af kunstværker. Godkendelsen skete på baggrund af samme oplysninger (dog ikke punktet vedrørende voldgift, idet der ikke er tale om en fællesorganisation) og på samme betingelser som godkendelsen af Copy-Dan Undervisningskopier. Færøanordningens 23, stk. 2, og 30 svarer stort set til de samme bestemmelser i ophavsretsloven. Det følger imidlertid af 50, stk. 1, som bestemmelsen er sat i kraft for Færøerne, at aftalelicens efter 23, stk. 2, og 30 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som blandt danske statsborgere omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker. Der gælder ingen godkendelseskrav. På Færøerne kan Copy-Dan Billedkunst således umiddelbart indgå aftaler i henhold til 50, jf. 23, stk. 2 og 30. Følgeretten Det følger af ophavsretslovens og Færøanordningens 38, stk. 5, at retten til følgeretsvederlag kun kan gøres gældende af en organisation, som er 22

23 godkendt af kulturministeren. Copy-Dan Billedkunst er godkendt efter ophavsretslovens regel på betingelse af, - at Copy-Dan Billedkunsts status ikke undergår væsentlige ændringer, - at Copy-Dan Billedkunst fortsat repræsenterer de ophavsmænd, der har ret til vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker, - at Copy-Dan Billedkunst udøver sin virksomhed inden for rammerne af den gældende ophavsretslovgivning og Danmarks internationale forpligtelser, - at Copy-Dan Billedkunst regnskab indsendes til Kulturministeriet, og - at Kulturministeriet kan indhente oplysninger om Copy-Dan Billedkunst. Der er ikke godkendt nogen organisation for Færøerne; der kan derfor ikke opkræves følgeretsvederlag på Færøerne. Det vides ikke, om Copy-Dan Billedkunst er interesseret i at blive godkendt for Færøerne. Copy-Dan Kabel-tv Efter ophavsretslovens 35, stk. 1, 1. pkt., må værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldt. Det følger af 50, stk. 1, at aftalelicens efter 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. En sådan aftaleindgående organisation skal efter 2001-loven godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart, jf. 50, stk. 3. Copy-Dan Kabel-tv er godkendt som fællesorganisation efter ophavsretslovens 50, stk. 3, jf. 35, for så vidt angår alle andre værker end musikværker samt for kap. 5-frembringelser. Godkendelsen skete på baggrund af samme oplysninger og på samme betingelser som godkendelsen af Copy-Dan Undervisningskopier. 23

24 Efter Færøanordningens 50, stk. 1 og 3, jf. 35, skal den fællesorganisation, som indgår aftaler med aftalelicensvirkning på kabelområdet, omfatte en væsentlig del af rettighedshavere blandt danske statsborgere til bestemte arter af værker m.v. og godkendes af kulturministeren. Copy-Dan Kabel-tv har tilkendegivet, at man er interesseret i at blive godkendt for Færøerne. Da der imidlertid endnu ikke foreligger en sådan godkendelse, kan der ikke indgås aftaler med aftalelicensvirkning for Færøerne Copy-Dan Båndkopi Efter ophavsretslovens 39, stk. 3, skal den fællesorganisation, der administrerer vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug, repræsentere en væsentlig del af rettighedshaverne til bestemte arter af værker m.v., der anvendes i Danmark. Organisationen skal desuden godkendes af kulturministeren. Copy-Dan, Båndkopi er godkendt som fællesorganisation efter ophavsretslovens 39, stk. 3. Godkendelsen skete på baggrund af samme oplysninger (dog ikke pkt. 2, som kun er relevant ved aftaleindgåelse) og på samme betingelser som godkendelsen af Copy-Dan Undervisningskopier. Efter Færøanordningens 39, stk. 3, skal den fællesorganisation, som administrerer vederlagsordningen, blandt danske statsborgere repræsentere en væsentlig del af rettighedshavere til bestemte arter af værker m.v. og godkendes af kulturministeren. Copy-Dan Båndkopi har tilkendegivet, at man er interesseret i at blive godkendt for Færøerne. Da der imidlertid endnu ikke foreligger en sådan godkendelse, er båndvederlagsordningen i praksis ikke sat i kraft på Færøerne. Dansk Forfatterforening DR har haft en aftale om brug af litterære værker med Dansk Forfatterforening i henhold til ophavsretslovens 50, jf. 30 (som gengivet ovenfor under KODA). Efter 2001-loven skal Dansk Forfatterforening imidlertid være godkendt for at kunne indgå sådanne aftaler. En evt. fremtidig godkendelse vil kun omfatte Danmark. Så vidt vides eksisterer der ikke tilsvarende aftaler f.s.v.a. de færøske radiofonier; efter gældende færøsk ret skal en rettighedshaverorganisation, der indgår aftalelicensaftaler, ikke godkendes. 24

25 Fjølrit [Bidrag fra Landsstyret] Færøske rettighedshavere i danske forvaltningsorganisationer Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange færøske rettighedshavere, der er medlemmer af danske forvaltningsorganisationer. Det skønnes, at der på det litterære område er særdeles få færøske medlemmer, mens der specielt på musikområdet er mange færøske medlemmer. Det skønnes også, at det specielt er KODA og Gramex, der har indgået aftaler med brugere på Færøerne. 5. Forventet varetagelse af sagsområdet ophavsret efter overtagelsen Overgangsordning I begyndelsen af 2003 blev der indledt drøftelser mellem det færøske landsstyre og den danske regering om tilvejebringelse af et lovgrundlag for færøsk overtagelse af yderligere sager og sagsområder. Nugældende ophavsretslovgivning vil fortsat være gældende indtil denne i forbindelse med overtagelsen eller senere ændres af de færøske myndigheder. Fra færøsk side foreslås en ordning, hvor nødvendige modifikationer sikres i forbindelse med, at myndighedsområdet bliver færøsk. En overgangsordning skal bl.a. sikre, at gældende aftalelicenser og koncessioner på Færøerne fortsætter indtil ny færøsk ophavsretslov og ministeriel godkendelsesordning m.m. er på plads. Derudover præcisering af, at det efter overtagelsen er landsstyremanden i kulturanliggender, der overtager kulturministerens nugældende beføjelser m.m. Ny færøsk ophavsretslov En ny færøsk ophavsretslov, der forventes fremlagt i Lagtinget i efteråret 2004 eller foråret 2005, vil hovedsageligt tage udgangspunkt i den ajourførte danske ophavsretslov, dvs., at flere af lovændringerne siden 2001 vil blive inkorporerede i en ny færøsk lovgivning, jf. også kommentarerne til de enkelte ændringer ovenfor. 25

26 Internationale forpligtelser og internationalt samarbejde Fra færøsk side tilstræbes, at lovgivningen er på linje med de nordiske ophavsretslove. Færøerne vil fortsat overholde de internationale forpligtelser, der kommer til udtryk i de af Danmark ratificerede konventioner på området. Færøerne bliver ikke selvstændig part i forhold til de internationale konventioner efter overtagelsen af sagsområdet ophavsret. Det nødvendiggør, at man fra dansk side informerer og hører færøske myndigheder vedrørende ændringer i de internationale forpligtelser og Danmarks mulige ratificeringer. Disse forhold er nærmere præciseret i en samarbejdsaftale i forbindelse med overtagelsen, jf. nedenfor. Mentamálaráðið vil så vidt muligt deltage i det internationale samarbejde på området. Forvaltningsorganisationer Mentamálaráðið skal godkende alle forvaltningsorganisationer før disse kan indgå aftaler med aftalelicensvirkning med færøske brugere. I forbindelse med den nye ophavsretslov vil Mentamálaráðið derfor udarbejde en egentlig godkendelsesordning. Det forventes lovbestemt, at der kun kan godkendes én organisation inden for hver værksart. Derudover kan en godkendt organisation på nærmere angivne områder være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer og værksarter. Den fremtidige organisering af rettighedshavere på Færøerne beror først og fremmest på de intentioner, de selv måtte have. Det er dog givet, at skal systemet være effektivt og give et betydeligt afkast til rettighedshavere på Færøerne, så kræves en vis fællesforvaltning enten mellem færøske ophavsretsorganisationer eller i form af samarbejde med udenlandsk organisation. Nævnsfunktionen De funktioner, som Ophavsretslicensnævnet varetager, vil på Færøerne blive varetaget af Kappingarráðið (Konkurrencerådet) eller, såfremt denne løsning ikke er mulig, et nyt selvstændigt og uafhængigt nævn. [Det skal have myndighed til at mægle og træffe afgørelser f.eks. angående fastsættelse af konkrete tariffer vedrørende brug og eksemplarfremstilling 26

27 af alle værksarter bidrag fra Landsstyret.] Udgifter i forbindelse med rådets/nævnets virksomhed skal som hovedregel afholdes af sagens parter. Vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. Med hensyn til blankbåndsordningen vil Mentamálaráðið undersøge, hvorledes den kan laves enklere og billigere administrationsmæssigt og tilpasset færøske forhold. Dette kan gøres fx ved at indføre en importafgift på uindspillede bånd, og som samtidig er af en sådan størrelse, at den giver ophavsmænd og andre rettighedshavere et rimeligt afkast som kompensation for hjemmekopieringen. 6. Samarbejdsaftale Der er mellem Kulturministeriet og Mentamálaráðið indgået en samarbejdsaftale på ophavsretsområdet i forbindelse med, at sagsområdet overgår fra danske til færøske myndigheder. Aftalen er gengivet som bilag 1. [Har anmodet Statsministeriet om eksempel på samarbejdsaftale]. Samarbejdsaftalen skal sikre gensidig orientering om ophavsretslige forhold generelt, om lovændringer og om mulige ændringer i de internationale konventioner. Samarbejdet udmøntes i et årligt møde på embedsmandsniveau. 27