MUSIKTERAPITEORI OG -FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1)

Transkript

1 MUSIKTERAPITEORI OG -FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1) SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet er et projektmodul. I tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier i musikterapi med målgrupper inden for det somatiske område, assessmentmetoder anvendt inden for målgruppen, samt kvantitative analysemetoder og deres videnskabsteoretiske grundlag Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: grundlæggende viden om centrale teorier og metoder inden for musikterapi med udvalgte målgrupper inden for det somatiske behandlingsområde musikterapi i et udviklings- og relationsorienteret samt funktionsrettet perspektiv assessmentmetoder anvendt i musikterapi inden for målgruppen kvantitative forskningsstrategier og deres hensigtsmæssighed videnskabsteoretiske problemstillinger, som er knyttet til kvantitative metoder Færdigheder i at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem i forhold til musikterapeutisk praksis med målgrupper inden for det somatiske område, begrunde metodevalg samt indsamle og anvende relevant litteratur og data i forhold til den valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musikterapiteori i forhold til målgrupper inden for det somatiske område at reflektere over anvendelse af assessmentmetoder i musikterapi inden for målgruppen at anvende grundlæggende kvantitative analysestrategier, karakterisere dem videnskabsteoretisk og begrunde deres hensigtsmæssighed Kompetencer til at kunne identificere relevante musikterapeutiske strategier i forhold til arbejde med målgruppen planlægge assessmentstrategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgruppen at forholde sig til naturvidenskabelige forskningsmetoder, karakterisere deres videnskabsteoretiske fundament, og vurdere deres relevans i forhold til musikterapeutisk arbejde STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF PRØVEN Prøve 12 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Musikterapiteori og -forskning 1 (Theory of Music Therapy and Research 1) Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

2 UNDERVISER(E): Hanne Mette Ochsner Ridder, Stine Lindahl Jacobsen, Søren Hald, Anne Mette Rasmussen, m.fl. samt undervisere fra psykologiudannelsen. VEJLEDENDE OMFANG Min. 6 kursusgange á 3 timer i musikterapiteori og -forskning med henblik på hovedsageligt at dække det teoretiske grundpensum. Min. 2 kursusgange á 3 timer med henblik på at integrerer pensum med en uddybning af klinisk praksis indenfor det somatiske område samt anvendt forskning (hovedsageligt knyttet til kvantitative metoder). Herudover et bibliotekskursus med indføring i databasesøgning. Kurset afholdes i sammenhæng med ugekursus i kvantitativ forskningsmetode på psykologiuddannelsen. MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Med henblik på at belyse funktions- og relationsorienteret musikterapi med målgrupper inden for det somatiske område og forholde dette til kvantitative forskningsmetoders videnskabsteoretiske grundlag arrangeres en kursusrække hvor der i teoridelen sikres at det videnskabsteoretiske pensum dækkes, og hvor undervisere, der har nær tilknytning til praksisfelter indenfor det somatiske område, bidrager med indsigt i musikterapeutiske processer samt i anvendt forskning. I henhold til de opstillede mål i studieordningen indeholder modulet overordnet set fire emneområder, der delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange. 1. Musikterapi med udvalgte målgrupper indenfor det somatiske område Gennemgang af målgrupper indenfor det somatiske område, henvisningskriterier for musikterapi, international musikterapiforskning på området. Diskussion af Bruscias musikterapiteoretiske oversigt over arbejdsområder og niveauer i forhold til den danske tradition for musikterapeutisk arbejde med klientgruppen. Gennemgang af somatik og helsebegrebet, samt internationale musikterapeutiske modeller for musikterapi, MusikMedicin og musikfysiologi i fht. klientgruppen. Herunder præsentation af klassiske cases fra musikterapilitteraturen, så vidt muligt suppleret med audio- og videoeksempler fra fx pædiatri, geriatri, neurorehabilitering, palliation, onkologi, psykosomatik & stress. Præcisering af specifikke mål, problemstillinger og metoder i musikterapeutisk og musikmedicinsk arbejde med klientgruppen, praktisk såvel som teoretisk, med inddragelse af musikterapimetodik samt teori om musikpræferencer, anxiolytisk musik samt fysiologisk og neurologisk musikpåvirkning. 2. Musikterapeutiske assessmentmetoder udviklet til målgruppen Generel introduktion til assessment, herunder systematisk kortlægning, testredskaber og skalaer. Gennemgang af fremtrædende internationalt anvendte tests indenfor det somatiske område. Definitioner på kliniske assessmenttyper samt oversigt over musikterapeutiske assessmentmodeller. 3. Kvantitative undersøgelsesmetoder Gennemgang af det kontrollerede kliniske forsøg og herunder hypotetisk deduktion og variabelkontrol, samt validitet i eksperimentel og feltforskning, Eksperimentelle undersøgelser i musikterapi. Diskussion af reliabilitet og validitet, triangulering, evidensbaseret praksis samt sundhedsfaglige effektmål. RCT og Cochrane Samarbejdet.

3 4. Kvantitativ videnskabsteori Videnskabsteoretisk gennemgang af den naturvidenskabelige tradition og kvantitative metoder. Videnskabsteoretiske positioner med uddybning af den positivistiske tradition samt præcisering af humanvidenskab vs. naturvidenskab, deduktivisme/induktivisme, verificerbarhedsprincippet og falcifikationisme. Forskningsstrategier, anvendelse og evaluering. UNDERVISNINGENS FORM Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser/opgaver. Nogle af kursusgangene vil være baseret på, at de studerende i forvejen har løst en opgave i relation til kursets emne (individuelt eller i smågrupper). PRØVENS FORM OG INDHOLD Til eksaminationen har den studerende forberedt et indledende oplæg på 5 minutter, som danner baggrund for en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den projektrapport den studerende har udarbejdet individuelt eller sammen med en projektgruppe. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende ved gruppeprojekter, 20 sider ved individuelt skrevne projekter. Prøvetiden er normeret til 30 min. pr. studerende. Der foretages en samlet bedømmelse af den studerendes bidrag til projektrapporten og den mundtlige præstation, hovedvægten lægges på den skriftlige rapport jf. 7, stk. 4 i Studieordningen. I den mundtlige del af projekteksamen eksamineres den studerende med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. I den skriftlige del bedømmes den enkelte forfatter på de (del)afsnit, som hun/han har opgivet i indholdsfortegnelsen. Bedømmelsen sker ud fra en vurdering af delafsnittenes formelle og indholdsmæssige kvaliteter, samt afsnittenes relevans og sammenhæng med projektet som helhed. Følgende afsnit kan opgives som fælles afsnit: Indledning, problemformulering, præcisering og afgrænsning af problemformuleringen, projektets overordnede metode, disposition af projektet samt konklusion. KRAV TIL DEN STUDERENDE Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur - og evt. supplerende litteratur. Den studerende forventes at aflevere de af underviseren stillede opgaver til tiden. Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller diskussioner). Den studerende / holdet skal løbende give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen. Den studerende er ansvarlig for at bruge Projekthåndbogen/projektvejlederen hensigtsmæssigt i projektarbejdets forskellige faser - se projektvejledning på uddannelsens hjemmeside. Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (f.eks. Semesterevaluering med SurveyXact).

4 LITTERATUR Aadahl, M. & Lund, H. (2003) Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi, s. 1-9: Aasgaard, T. (2006) Musikk i arbeid med barn på sykehus. Aasgaard, T. Musikk og helse, s Bonde, L.O., Pedersen, I.N. & Wigram, T. (2001) Når ord ikke slår til. Afsnit 5.4: Assessment - klinisk vurdering i musikterapi, s Århus: Klim Forlag. (eller som e-bog: Wigram, T, Pedersen, I.N. & Bonde, L.O. (2002). A Comprehensive Guide to Music Therapy. Afsnit 5.3: Assessment and Clinical Evaluation in Music Therapy, s London: Jessica Kingsley) Brinkman, S. (2007) Udforskning af psykologiens kvantitative forskningsmetoder. En anmeldelse af Benny Karpatschof: Udforskning i psykologien 1 De kvantitative metoder. Psyke & logos 28(1), s Bruscia (1987). Improvisational models of music therapy. Gilsum: Barcelona publ. Bruscia (1998): Defining Music Therapy. Hele bogen, men specielt kap. 3, 10, 17 og 19 + Lars Ole Bondes anmeldelse af bogen i Nordic Journal of Music Therapy, 8(1), s Christensen, G. (2002) Pyskologiens Videnskabsteori. Kap. 4. Coolican, H. (2009) Research Methods and Statistics in Psychology. London: Hodder Arnold. Quasi-exp & non-exp, s Starten af kap. 10, om: Qualitative approaches problems with positivism indtil afsnittet om So what do qualitative approaches propose, s Elsass, P. (2003) Assessment og evaluering. I: Håndbog i Kulturpsykologi, kap. 21, s Groen, K.M. (2007) Pain Assessment and Management in End of Life Care: A Survey of Assessment and Treatment Practices of Hospice Music Therapy and Nursing Professionals. Journal of Music Therapy. XLIV (2), s Lund, H. og Røgind, H. (2004) Statsik i ord. København: Munksgaard Danmark. Pedersen, A.F., Zachariae R. & Mainz, J. (2005) Livskvalitet som sundhedsfaglige effektmål. Ugeskrift for Læger, 167/48, s Prickett, C. (2005) Principles of Quantitative Research. Wheeler, B. (Ed.) Music Therapy Research, 2nd Ed. Kap. 4. Ruud, E. (2006) Musikk gir helse. Aasgaard, T. Musikk og helse. s Schou, K. (2007) Musikmedicin og musikterapi i medicin. Pyke & logos 28(1), s Schneck, D. & Berger, D.S. (2006) The Music Effect. Music Physiology and Clinical Applications, s Wheeler, B. (2005) Music Therapy Research. Gilsum: Barcelona Publishers. SUPPLERENDE LITTERATUR Dileo, C. (1999) Introduction to Music Therapy and Medicine: Definitions, Theoretical Orientations and Levels of Practice. Dileo, C. (Ed.) Music Therapy and Medicine: Theoretical and Clinical Applications. s Dileo, C. & Bradt, J. (2006) Music Therapy & Medicine: Theoretical and Clinical Applications. s Elsass, P. & Lauritsen, P. (2006): Humanistisk sundhedsforsking. Afsnit om Videnskabsteori s Hart, S. (2006a) Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udvikling. København: Hans Reitzels. Hart, S. (2006b) Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels. Hougaard, E. (2004) Psykoterapi. Teori og forskning kap. 6 Rider. M. (1999) Homeodynamic Mechanisms of Improvisational Music Therapy. Dileo, C. (Ed.) Music Therapy and Medicine: Theoretical and Clinical Applications. p Ruud, E.(2005) Philosophy and Theory of Science. Wheeler, B. (Ed.) Music Therapy Research,2nd Ed., Kap. 3, s

5 Cochrane reviews vedr. musikterapi er tilgængelige via AUB og Cochrane Databasen. Herudover inddrages i undervisningen aktuelt forsknings og klinisk materiale. Opdateret og godkendt I Studienævnet, d Revideret d