- Forskning- og udviklingsprojekt om Lederskab, Innovation, Forandring og Effektivisering i hospitalsvæsenet frem mod 2022

Transkript

1 2. april 2012 LIFE-projektet - Forskning- og udviklingsprojekt om Lederskab, Innovation, Forandring og Effektivisering i hospitalsvæsenet frem mod 2022 Baggrund for forskning- og udviklingsprojektet Hospitalsvæsenet står overfor enorme udfordringer de næste 10 år med: Begrænsede ressourcer Stigende krav til behandling, bl.a. på grund af den teknologiske udvikling, hvor man kan behandle mere og mere, men hvor behandlingsformerne ud fra en gennemsnitsbetragtning bliver dyrere og dyrere En demografisk udvikling, hvor antallet af ældre bliver fordoblet ift arbejdsstyrken Der er brug for et paradigmeskifte og nytænkning, som rækker ud over de kendte metoder til at minimere anvendelsen af ressourcer og effektivisere patientbehandlingen. Samtidig er der brug for nytænkning i forhold til i højere grad at involvere og aktivere patienter og pårørende og andre, da de kan og ofte vil udgøre en potentiel ressource både i forhold bedre patientbehandling og bedre ressourceudnyttelse. Projektets basale antagelse er, at løsningerne på disse langsigtede udfordringer allerede findes som spirer i udviklings- og forandringsinitiativer, der pågår i hospitalssektoren. Projektet vil derfor fokuserer på og konceptualisere igangværende udviklingsprojekter, som indeholder perspektiver, der peger ind i fremtiden. Der er på flere hospitaler eksperimenteret med, hvordan arbejdsgange og patientbehandlingen kan styrkes. Blandt andet eksperimenteret med, hvordan der kan skabes positiv synergi ved både at arbejde med sociale teknologier og LEAN. Et klassisk effektiviseringsprojekt kan være nyttigt til på kort sigt at frigøre ressourcer til patientbehandlingen, men ved samtidig at arbejde med de professionelle og sociale relationer på hospitalet og i netværket omkring hospitalet skal det undersøges, om der populært formuleret på den måde kan der sættes stærkstrøm til LEAN ved i langt højere grad at arbejde med nytænkning vedrørende måden at lede, organisere og samarbejde på. Der er en lang række spirer på de danske hospitaler, og derfor kunne det være perspektivrigt at etablere et forskningsprojekt, der undersøger udviklingsprojekter med henblik på at give pejlemærker på, hvordan de næste 5 10 års massive udfordringer i sundhedsvæsenet kan imødekommes. Ikke ud fra en eksperttilgang, men som en dynamisk proces, hvor forskningsprojektet og de enkelte udviklingsprojekter beriger hinanden med plads til lokale løsninger. Der kunne eventuelt også i tilknytning til forskningsprojektet iværksættes nogle udviklingsprojekter. Indhold i forskningsprojektet Rationaliseringsbestræbelserne på hospitalerne har hidtil primært fokuseret på teknisk/organisatoriske metoder: Der er gjort en stor indsats for at optimere flow af informationer, personale, patienter og

2 behandlinger samt at etablere og optimere avancerede IT-systemer. På mange hospitaler har man gennemført lean-processer, hvor medarbejderne inviteres til at deltage i en strømlining af arbejdsgange. Ligeledes styres arbejdsgange ved at udarbejde standardiserede behandlingsplaner og kvalitetsstyringssystemer. Disse teknisk/organisatoriske rationaliseringsmetoder bidrager til ressourcebesparelser, men det alene er næppe løsningen med henblik på at imødekomme de massive udfordringer, der venter om 5 10 år. Dagligdagen på hospitalerne viser også, at fx IT-systemerne har store begrænsninger og er et stort irritationsmoment i dagligdagen. Selv om der foregår konstante bestræbelser på at forbedre og forfine ITog standardiseringssystemerne, kan man næppe forvente, at disse systemer på noget tidspunkt vil køre gnidningsfrit. Hospitalsdrift er uhyre komplekst, og selv om mange processer kan forenkles og effektiviseres, kan de aldrig blive simple. Derfor vil man aldrig komme ud over, at selvstændig stillingtagen, selvstændig intervention og ikke mindst samarbejde, der kan håndtere akutte og uforudsete problemer, altid vil være afgørende for kvalitet og effektivitet i hospitalsvæsenet. En effektiv hospitalsdrift kan ikke alene basere sig på effektive teknisk/organisatoriske metoder. Lige så vigtigt er det, at de humane/organisatoriske metoder og sammenhænge er effektive. I dette projekt undersøges mulighederne for at udvikle forståelsesrammer og metoder, der kan imødekomme de langsigtede udfordringer i hospitalsvæsenet. Som forståelsesramme fokuseres der på det, Jody Hoffer Gittell kalder relationel koordinering. Relationel koordinering består af relationer og af kommunikation. Nogle afdelinger kan være karakteriseret ved en relationel koordinering, som kan beskrives med følgende stikord. Teknisk/organisatoriske tiltag vil næppe være den mest hensigtsmæssige tilgang til at overvinde denne negative spiral. Måske tværtimod. Relational koordinering, som den er beskrevet ovenfor, skaber store effektivitets- og kvalitetsproblemer.

3 Der skal en særlig indsats til for at få etablere en adaptiv og dermed produktiv relationel koordinering, som kan beskrives således: (Gittell p. 18) Jody Hoffer Gittell viser i hendes studie af amerikanske hospitaler, at effektivitet og kvalitet er stærkt afhængig af kvaliteten af den relationelle koordinering. Nærværende projekt vil undersøge mulighederne for at forbedre den relationelle koordinering i danske hospitaler. Dog vil vi udvide begrebet om relationel koordinering til ikke kun at omfatte de ansatte, men også omfatte en relationel koordinering til patienter og pårørende. Projektdesign Projektet vil bestå af tre dele: a. breddeanalyse b. dybdeanalyse c. forandring Ad.a. Breddeanalyse Her vil der blive foretaget en systematisk opsamling af udviklingsbestræbelser i dansk hospitalsvæsen, som har påvirket udførelsen af kerneydelsen, produktiviteten og arbejdsmiljøet. Ad.b. Dybdeanalyse På flere hospitaler er der igangsat en række udviklingsprojekter, som har til formål at frigøre ressourcer til og forbedre kerneydelsen og at øge arbejdsglæden. Det vil systematisk blive klarlagt, hvad projekterne har

4 indeholdt, hvordan projekterne udvikler sig, og hvilke konsekvenser projekterne har haft på kvalitet i kerneydelsen (i relation til de kvalitetssystemer, der allerede findes), effektivitet (liggetid, genindlæggelser m.v.) og trivsel. Ad.c. Forandring Der etableres fra projektets start en forandringskoalition, som består af forskere, udviklingsfolk, ledere, fagansvarlige m.v. Denne forandringskoalition fungerer som følgegruppe mens projektets fase ét og to gennemføres. Herefter foretages der i samarbejde mellem forandringskoalitionen og forskerne en konceptualisering af den hidtidige forskning. Forskningsprojektet vil herefter følge afprøvningen af de udviklede koncepter. Organisering af forskningsprojektet Etablering af projektorganisationen Allerede ved projektansøgningen skal der være etableret (i hvert fald begyndelsen til) en forandringskoalition. Den skal sikre, at projektet for et positivt samspil med hospitalssektoren. Forandringskoalitionen skal bestå af personer knyttet til hospitalssektoren, som kan identificere sig med projektets problemstilling. Endvidere skal koalitionen bestå af personer, der har ressourcer til at understøtte og bære forandringer igennem. Det kan være ledere i hospitalsvæsenet (sygeplejersker, læger og administrativt personale), det kan være personer forankret i regionerne eller i Sundhedsministeriet, og det kan være personer tilknyttet organisationerne. Breddeanalysen Breddeanalysen gennemføres af to seniorforskere og en ph.d. studerende. Her vil der ske en systematisk opsamling af initiativer til og erfaringer med at arbejde med relationel koordinering i hospitalsvæsenet. Dette breddeanalyse indledes med et historieværksted blandt deltagerne i forandringskoalitionen. Med dette udgangspunkt opsøges personer, der har været involverede i initiativer, der skulle forbedre den relationelle koordinering. Der udarbejdes en systematisk vurdering af projekterne: a. projekternes/initiativernes programteori: hvilke forhåndsantagelser har projekterne haft om hvad det var for forhold, der skulle skabe forbedringer. b. Projekternes/initiativernes tilgang og metode c. Evaluering af projekternes/initiativernes resultater. (evalueringsmetoder og resultater) d. Spredning af projekternres/initiativernes positive resultater Breddeanalysens vil bidrage til at fastlægge dybdeanalysens metoder og indhold i detaljer. Breddeanalysen vil således bidrage til kriterier for udvælgelse af cases i dybdeanalysen, og breddeanalysen vil bidrage til at fastlægge evalueringsmetoder og formidlingsstrategier knyttet til dybdeanalysen. Breddeanalysen afsluttes med et seminar, som henvender sig bredt til politikere og ledere i hospitalssektoren. Dybdeanalysen

5 Dybdeanalysen følger fem til ti aktuelle udviklingsprojekter i hospitalsvæsenet, hvor der på forskelligartede måder arbejdes med udvikling af relationel koordinering. Dybdeanalysen består af to dele: involverende (antropologisk inspireret) forskning og distanceret evaluering. Til hvert udviklingsprojekt knyttes en forsker, som følger projektet tæt ved at deltage i nogle projektmøder, observere på arbejdspladsen, og løbende give en forskningsmæssig respons på projektets fremdrift. Uafhængigt af de involverende forskere vil der være et team af evaluerende forskere, som arbejder efter et evalueringsdesign udviklet i breddeanalysen. De involverede forskere vil udarbejde case-analyser og tværgående analyser, der beskriver mulighederne for at skabe nye ressourcer gennem relationel koordinering i personalegruppen og mellem personale, patienter og pårørende. Men barrierer, dilemmaer og begrænsninger vil blive fremdraget. De evaluerende forskere vil anlægge et mere distanceret blik på de forandringer, der er sket. Forandring Projektet er i sit design forandringsorienteret. Forandringsorienteringen knytter sig til den forandringskoalition, der etableres omkring projektet. Denne forandringskoalition har et bredere sigte end blot at understøtte projektet og sikre formidlingen. Forandringskoalitionen skal derudover have sit forløb og kan tage problemstillinger op, som knytter sig til udvikling af sociale teknologier i hospitalssektoren, men som ikke knytter sig direkte til projektet. Koalitionen kan endvidere tage initiativer, som ligger udenfor projektets rammer. Koalitionen nedsætter sin egen styregruppe, og projektet fungerer som sekretariat for forandringskoalitionen. Projektejere og finansiering Danske regioner samt de enkelte regioner og hospitaler, der indgår i projektet skal være projektejere og dem, der finansierer udgifterne i projektet.