ÅRSRAPPORT. Cvr.nr

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2009 Cvr.nr

2 Indhold Årsrapport 2009 SPAREKASSEN DJURSLAND Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Telefon Telefax CVR-nr Internet: mail@sparekassendjursland.dk Indholdsfortegnelse: Ledelsesberetning Side 2 Hovedtal og nøgletal Side 3 Ledelsesberetning Side 11 Risikostyring Side 13 Strategiske alliancer og samarbejdspartnere Årsregnskab Side 14 Anvendt regnskabspraksis Side 18 Resultatopgørelse Side 19 Balance Side 21 Egenkapitalopgørelse Side 22 Noter til resultatopgørelse og balance Side 29 Eventualforpligtelser Side 30 Solvensopgørelse Påtegninger Side 31 Ledelsespåtegning Side 32 Den uafhængige revisors påtegning Sparekassens afdelinger Allingåbro Auning Grenaa Hornslet Vivild - hovedkontor Hovedgaden 104, 8961 Allingåbro Tlf Centervej 8, 8963 Auning Tlf Sønderport 2, 8500 Grenaa Tlf Tingvej 10A, 8543 Hornslet Tlf Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Tlf Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 1

3 Hovedtal og nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån m.v Resultat før skat Skat Årets resultat Balance Udlån Indlån Egenkapital Aktiver i alt Nøgletal Solvensprocent... pct. 20,9 17,5 18,2 19,3 19,5 Kernekapitalprocent... pct. 18,5 14,9 16,0 17,0 16,7 Egenkapitalforrentning før skat... pct. 7,5-9,1 3,4 5,6 9,5 Egenkapitalforrentning efter skat... pct. 6,0-6,7 2,9 4,8 7,0 Indtjening pr. omkostningskrone... kr. 1,22 0,70 1,14 1,21 1,35 Renterisiko... pct. 2,1 4,7 2,2 3,9 5,5 Valutaposition... pct. 3,8 8,0 4,2 0,9 4,6 Valutarisiko... pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån... pct. 84,2 91,7 94,5 83,3 75,1 Udlån i forhold til egenkapital... 3,4 4,1 3,2 2,9 2,6 Årets udlånsvækst... pct. 0,2 6,9 26,6 29,3 2,6 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet... pct. 201,8 128,3 41,2 140,4 180,9 Summen af store engagementer... pct. 51,2 54,6 35,9 0,0 0,0 Årets nedskrivningsprocent..... pct. 1,2 0,8 0,0 0,1 0,5 Akkumuleret nedskrivningsprocent... pct. 2,3 1,5 0,7 0,9 1,3 Andel af tilgodehavender med nedsat rente... pct. 4,19 0,13 0,14 0,24 0,40 Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 2

4 Ledelsesberetning Årsrapporten for 2009 i overskrifter: Årets nettoresultat på 9,4 mio. kr. er absolut tilfredsstillende. Sparekassens ordinære drift har sammen med betydelige kursgevinster bidraget hertil, medens årets nedskrivninger på udlån og garantier trækker væsentligt ned i nettoresultatet. o forretningsomfanget er øget med 4,0 %, heraf:» vækst i udlån på 0,2 %» vækst i indlån på 10,0 %» fald i eventualforpligtelser (garantier) med 2,0 % o resultat før skat på 11,7 mio. kr. o positiv kursregulering på 14,1 mio. kr. o forventninger til 2010 om en beskeden organisk vækst og et resultat på 4-4,5 mio. kr. før kursreguleringer, nedskrivninger og skat o fortsat stærk solvens og god likviditet sikrer vækstmuligheder Hovedaktivitet Sparekassen er et lokalt funderet pengeinstitut, hvis hovedaktivitet er almindelige pengeinstitutforretninger, hvorved forstås: modtage indlån, yde lån og kreditter, handel med værdipapirer og valuta. Desuden er rådgiver Sparekassen omkring finansiering, investering, pension, bolighandel, forsikring m.v. Hovedparten af kunderne i Sparekassen er private kunder og lokale erhvervsdrivende. Usikkerhed ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån. Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er forsvarligt i forhold til årsrapporten. Der henvises til anvendt regnskabspraksis jfr. note 2. Usædvanlige forhold Den danske statsgaranti Bankpakke 1 Under finans- og likviditetskrisen var de finansielle markeder meget tæt på at fryse helt til både på globalt og nationalt plan. Både store og små finansielle virksomheder måtte lukke og der var ingen tillid i branchen, og man turde ikke stille likviditet til rådighed for andre institutter, der havde et finansieringsbehov. Med statslige initiativer blev redningspakker derfor etableret, og i Danmark blev Bankpakke 1 også benævnt stabilitetspakken vedtaget. Herved blev det muligt for pengeinstitutterne at give fuld sikkerhed til kunderne på indlån og øvrige simple fordringer med en 2-årig statsgaranti. Sparekassen bakkede op om sektorløsningen og tilsluttede sig straks garantiordningen, der løber fra den 5. oktober 2008 til den 30. september 2010 og indebærer, at Sparekassens kunder har en ubetinget statsgaranti for samtlige indlån og øvrige tilgodehavender, bortset fra garantikapital (ansvarlig indskudskapital). Betaling til Bankpakke 1 Statsgarantien blev etableret i form af en generel sektorløsning, hvor de deltagende pengeinstitutter betaler en betydelig garantiprovision til Staten og desuden deltager i udgifterne ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 3

5 Ledelsesberetning Sparekassens betaling af garantiprovision er for den 2-årige statsgarantis løbetid opgjort til i alt 7,3 mio. kr, og for 2009 belaster provisionen regnskabet med 3,5 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. i Beløbet udgiftsføres under posten andre driftsudgifter. Staten har givet mulighed for, at betalingen af garantiprovision til Beredskabet kan ske i form af garantkapital, hvilket Sparekassen har valgt at benytte sig af frem til 30/ Betalinger herefter fortages kontant. Som følge af, at betaling i en periode er sket med garantbeviser, har Sparekassen fået Staten (Afviklingsselskabet) ind som en stor garant med et garantibevis på 4,3 mio. kr., svarende til 5,7 % af Sparekassens garantikapital pr. 31. december Der er ikke ved vedtagelsen af Bankpakke 1 eller siden truffet afgørelse om, hvordan eller hvornår Staten evt. ønsker at udtræde som garant. Statens garantikapital medfører således indtil videre en forbedring af Sparekassens solvens. Sparekassens andel af udgifter ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter under Bankpakke 1 belaster regnskabet for 2009 med 2,3 mio. kr. mod 0,6 mio. kr. i Disse udgifter medtages i regnskabet under posten nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv. som en hensættelse på garantier. De foretagne nedskrivninger er således en følge af, at der er flere pengeinstitutter, der er bukket under og derefter overdraget til det statslige Afviklingsselskabet, hvis opgave netop er at få afviklet nødlidende pengeinstitutter. Afviklingsselskabet har oplyst, at omkostningerne ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter indtil ultimo 2009 er opgjort til i alt 5,8 mia. kr., hvoraf Sparekassens andel således udgør forannævnte poster på hhv. 2,3 mio. i 2009 og 0,6 mio. i 2008, i alt 2,9 mio. kr. Pengeinstitutternes samlede betaling til Afviklingsselskabet kan maksimalt blive på 20 mia. kr., hvoraf Sparekassens andel maksimalt kan beløbe sig til 10,0 mio. kr. Beløbet på 10,0 mio. kr. er medtaget i regnskabet som en eventualforpligtelse (garanti). Sparekassen Djursland har altid ved bevilling af lån og kreditter alene villet påtage sig kalkulerede risici med det formål, at have overblik over de tab, der kan ramme Sparekassen. Sparekassen har endvidere haft den politik, at de enkelte års overskud skulle anvendes til konsolidering, netop for at have noget at stå imod med, når konjunkturerne vender. Sparekassens bestyrelse beklager, at Sparekassen skal være med til at betale regningen for, at bestyrelser i andre pengeinstitutter har accepteret - og Finanstilsynet har overset - en lemfældig kreditpolitik og forskellige aflønningsformer, som man ikke har kunnet overskue konsekvenserne af. Betalingen ifølge Bankpakke 1 er blevet benævnt som dummebøder, og desværre rammer disse bøder generelt i sektoren og dermed netop solide og ansvarsbevidste pengeinstitutter som Sparekassen Djursland. Blandt visse politikere og i medierne har det særdeles ofte været fremført, at det er skatteyderne, der betaler for redning af banksektoren. Pengeinstitutternes betalinger udgør op til i alt 35 mia. kr, og først når, der er konstateret tab større end dette beløb, betaler Staten og dermed skatteyderne. Såfremt redningsomkostningerne beløber sig til under 25 mia. kr. har Staten gevinst af Bankpakken. Statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter Bankpakke 2 I februar 2009 vedtog Folketinget lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - Bankpakke 2. Med loven fik den finansielle sektor mulighed for, at Staten kunne tilføre ansvarlig kapital (hybrid kernekapital). Der kunne under ordningen lånes kapital i et omfang, så kernekapitalen ved låneoptagelsen blev øget til mindst 12 %. Institutter med en kernekapital på over 9 % kunne søge om lån, der maksimalt medførte en forøgelse af kernekapitalen på 3 %. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 4

6 Ledelsesberetning Renten for statslånene blev fastsat i niveauet 9,2 til 11,5 %. Hertil kom væsentlige omkostninger i form af stiftelsesprovisioner og revisionshonorarer. Fristen for ansøgning om lån under Bankpakke 2 udløb den 30. juni Sparekassens bestyrelse og direktion valgte ikke at søge om lån under Bankpakke 2. Begrundelsen herfor var en relativt høj omkostning ved lånene og Sparekassens meget solide kapitalforhold, hvor kernekapitalen pr. 30. juni 2009 blev opgjort til 14,5 %, og pr. ultimo 2009 er kernekapitalen opgjort til 18,5 % efter årets overskud er tillagt. Lån fra Bankpakke 2 blev også fravalgt af Sparekassens ledelse, da man var overbevist om, at der var andre muligheder for at styrke kapitalgrundlaget, og derfor er der etableret mulighed for en ny form for garantikapital. Ny garantikapital med opsigelsesvarsel Den kraftige vækst i kernekapitalen fra 14,9 % i 2008 til 18,5 % er som nævnt opnået ved, at årets overskud er tillagt egenkapitalen, men også ved, at garantikapitalen er øget fra 52,6 mio. kr. i 2008 til 74,1 mio. kr. i Væksten i garantikapitalen er primært sket i kraft af, at Sparekassens repræsentantskab i oktober 2009 efter indstilling fra bestyrelsen gennemførte en vedtægtsændring, hvorved der blev indført en ny type garantikapital med et opsigelsesvarsel fra indskyder på hhv. 3 eller 5 år. Den nye form for garantikapital ønskes alene fra professionelle investorer, og derfor kræves et minimumsindskud på kr og et maksimumsindskud fra den enkelte indskyder på 25 mio. kr. Renten på den nye type garantikapital er fastsat som et fast tillæg til Nationalbankens diskonto på hhv. 6,25 % for indskud med 3 års opsigelse og 7,25 % for indskud med 5 års opsigelse. Nationalbankens diskonto var pr. 31. december 2009 på 1,0 %. De relativt høje renter skal ses som et modstykke til renten for lån under Bankpakke 2, hvor Sparekassen skulle have betalt ca. 11,0 %. Ligeledes er der ingen omkostninger ved at modtage garantikapital, hvor der i modsætning hertil skulle have været betalt betydelige omkostninger ved optagelse af lån fra Bankpakke2. Garantikapital med opsigelse giver mulighed for, at de relativt høje renter også kan komme egne og lokale kunder og investorer til gode. Bestyrelsen har valgt at benytte muligheden for at tilbyde garantikapital med opsigelse, og der var pr. 31. december 2009 indbetalt 25,5 mio. kr. i garantikapital med opsigelse. Udbetaling af garantikapital Kreditkrisen førte til, at garantsparekasserne Spar Mors og Løkken Sparekasse ikke overlevede, hvilket medførte tab for garanterne i de 2 sparekasser. Selvfølgelig gav dette anledning til usikkerhed hos alle med garantikapital i øvrige sparekasser. Som følge heraf blev der lukket for udbetaling af garantikapital på anfordring i langt de fleste sparekasser. I Sparekassen Djursland var der lukket for udbetaling af garantikapital i en kort periode (november måned 2008). Efterfølgende er der ikke sket yderligere krak blandt garantsparekasser, og Sparekassens ledelse antager ikke, at det på noget tidspunkt bliver aktuelt, at garanter i Sparekassen Djursland ikke vil kunne hæve midlerne på anfordring. Sparekassens primære samarbejdspartner overgik til Afviklingsselskabet Fionia Bank A/S har gennem mere end 10 år været Sparekassens mest betydningsfulde samarbejdspartner, idet mange forretninger på det primære bankområde er udført via Fionia Bank A/S. Alle transaktioner i forbindelse med clearing af checks- og betalingskorttransaktioner, kundefondshandel, udenlandske checks- og overførsler er således afviklet gennem Fionia Bank. Som anført i årsberetningen for 2008 blev Fionia Bank A/S hårdt ramt af finans- og kreditkrisen, idet banken bl.a. var meget kraftigt eksponeret mod ejendomsbranchen. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 5

7 Ledelsesberetning Efter mange bestræbelser på at overleve krisen, måtte ledelsen i Fionia Bank A/S til sidst erkende, at der til sidst ikke var tilstrækkelig kapital til at overholde lovens solvenskrav, og banken overgik herefter til Afviklingsselskabet. Sparekassen har på intet tidspunkt under krisen haft nogen risiko ved at anvende Fionia Bank A/S, da banken var omfattet af Statsgarantien jfr. Bankpakke 1. Sparekassen har efterfølgende valgt at skifte primær samarbejdspartner. Efter nærmere sonderinger i markedet med tilbud fra flere parter blev Spar Nord Bank A/S valgt, og skiftet skete i december 2009 efter opsigelsesvarslet overfor Fionia Bank A/S var overholdt. Spar Nord Bank A/S med hovedsæde i Aalborg er en landsdækkende bank, der er kommet fornuftigt gennem finanskrisen og derfor har styrken til fremover også at være Sparekassens primære samarbejdspartner. I øvrigt har Spar Nord Bank A/S alle de kvalifikationer, der gør, at de er velegnede til at opfylde samtlige Sparekassens krav og behov på alle forretningsområderne. Bl.a. er Spar Nord Bank A/S også tilknyttet samme edb-central (SDC A/S) som Sparekassen, ligesom banken har en lang række andre lokale sparekasser tilknyttet. Udvikling i aktiviteter i 2009 og økonomiske forhold Det regnskabsmæssige resultat for året 2009 blev et overskud på 9,4 mio. kr. før skat mod et underskud på 13,9 mio. kr. for 2008, en forbedring på 23,3 mio. kr. Resultatopgørelse i sammendrag () Netto renteindtægter Udbytte af aktier og netto gebyr- og provisionsindtægter Netto rente- og gebyrindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på bygninger og driftsmidler Andre driftsudgifter incl. Garantiprovision jfr. Bankpakke Basisindtjening før nedskrivning Nedskrivning på udlån m.v. incl. nedskrivning jfr. Bankpakke Basisindtjening Kursreguleringer Resultat før skat Basisindtjeningen før nedskrivninger er øget med 3,6 mio. kr. svarende til næsten 93 %. Primært skyldes stigningen en betydelig ændring i afkastet Sparekassen har opnået af et indskud i et andet pengeinstitut. For dette indskud er det aftalt, at Sparekassens modtager en rente, der er beregnet i forhold til det afkast pengeinstituttet opnår af egne værdipapirer. I 2009 blev afkastet af indskuddet opgjort til et plus på 2,7 mio. kr., mod et negativt afkast i 2008 på 2,6 mio. kr. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er opgjort til 9,9 mio. kr. mod en nedskrivning på 6,6 mio. kr. i Årets nedskrivningsprocent udgør 1,2 % af udlån og garantier. I nedskrivningerne er for 2009 medregnet 2,3 mio. kr. og for ,6 mio. kr. som nedskrivning på garantien stillet overfor Det Private Beredskab jfr. Bankpakke 1. Stigningen i nedskrivningerne ud over nedskrivningen vedr. Bankpakke 1, der også sås i 2008, er en følge af det markante konjunkturskifte, der har medført stigende arbejdsløshed, flere konkurser, faldende huspriser og flere tvangsauktioner. Den samlede kursregulering er positiv med 14,1 mio. kr. mod en negativ kursregulering i 2008 på 11,2 mio. kr. Den betragtelige forskel på 25,3 mio. kr. er den altovervejende årsag til forskellene i resultatet før skat. Kurserne på værdipapirbeholdningen blev ramt meget hårdt i 2008 som følge af finans- og kreditkrisen. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 6

8 Ledelsesberetning Sparekassens bestyrelse valgte at beholde papirerne, og i år 2009 har kurserne igen rettet sig betydeligt og specielt obligationskurserne er steget meget, medens aktiekurserne generelt endnu ikke tilbage på tidligere niveauer. Sammenligning af årets resultat med tidligere offentliggjorte forventninger Forventningerne til resultatet for 2009 før kursreguleringer, nedskrivninger og skat (basisindtjening før nedskrivninger) var ved aflæggelse af årsrapport for 2008 på 4,0 4,5 mio. kr. På baggrund af det realiserede halvårsresultat for 2009 ændrede Sparekassen forventningerne for 2009 til 5,5 6,0 mio. kr. Det endeligt realiserede resultat blev på +7,5 mio. kr. At resultatet således løbende er blevet forbedret gennem året og ender på et niveau, der ligger 3,0 3,5 mio. kr. over det forventede, skyldes primært afkast af likviditetsplaceringen i pengeinstituttet omtalt ovenfor. Poster i resultatopgørelse og balance Renteindtægter udviser et lille fald på 0,2 mio. kr. fra 57,9 mio. kr. i 2008 til 57,7 mio. kr. i Ændringen dækker over større bevægelser i de underliggende poster, idet der er sket en stigning i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.fl. på 2,1 mio. kr., et fald i rente af udlån m.v. på 3,2 mio. kr. og en stigning i rente af obligationer på 0,9 mio. kr. Stigningen i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., der svarer til 132 %, skyldes bedre afkast af et aftaleindskud i et andet pengeinstitut som omtalt tidligere. Faldet i rente af udlån m.v., der svarer til 6,3 %, skyldes generelt lavere udlånsrenter men også, at der er sket en væsentlig stigning i den lånemasse, hvor det har været nødvendigt at nedsætte eller nulstille renten. Andelen af tilgodehavender med nedsat eller nulstillet rente udgør således 4,2 % i 2009 mod 0,1 % i Renteudgifter. Sparekassen har i kraft af den gode likviditet kun haft mindre udgifter i form af renter til kreditinstitutter og centralbanker i Beløbet udgør i alt 0,4 mio. kr. Heraf udgør 0,3 mio. kr. negativ rente vedr. det føromtalte indskud i et andet pengeinstitut idet, renten afregnes kvartalsvist, og der for et enkelt kvartal blev realiseret et negativt afkast. For året 2008 udgjorde det negative afkast på indskudsaftalen 2,6 mio. kr. af en samlet renteudgift til kreditinstitutter m.fl. på 2,7 mio. kr. Renteudgiften til Sparekassens kunder af indlån m.v. falder fra 19,1 mio. kr. i 2008 til 14,7 mio. kr. i Et fald på 4,3 mio. kr. svarende til 22,7 %, der er afspejlet af det generelt væsentligt lavere renteniveau for indlån, specielt afspejlet af den væsentligt lavere obligationsrente. Renteudgiften til garantikapital udviser ligeledes et ganske betydeligt fald fra kr. 3,1 mio. kr. i 2008 til 2,3 mio. kr. i Et fald på 0,8 mio. kr. svarende til 26,5 %. Faldet skyldes væsentligst en gennemsnitlig mindre garantikapital i løbet af året. At garantikapitalen i balancen netto udviser en stigning fra 2008 til 2009, skyldes at føromtalte nye type af garantikapital først er tegnet i årets sidste kvartal, og at renteudgiften hertil derfor har været begrænset. Rentesatsen af almindelig garantikapital er i løbet af året holdt på et højt niveau, bl.a. for at præmiere indskydere, der er villige til at stille ansvarlig kapital til rådighed for Sparekassen. Renteudgifter indeholder tillige en post benævnt rente til efterstillede kapitalindskud som udgør 1,1 mio. kr. i 2009 mod kr. 1,7 mio.kr. i Den mindre udgift, der svarer til et fald på 34,8 %, er igen et udtryk for det generelt lavere renteniveau. Posten gebyrer og provisionsindtægter er stort set uændret i forhold til år 2008, og indtægten udgør således i alt 12,5 mio. kr. i Gebyrindtægterne fordelt på hovedgrupper er vist i flg. diagram. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 7

9 Ledelsesberetning Netto rente- og gebyrindtægter er øget med 7,4 mio. kr. til i alt 51,8 mio. kr., svarende til en stigning på 16,6 %. Sparekassens primære indtægter viser således en god udvikling og ligger på et niveau, der forventes også at kunne realiseres de kommende år. Kursregulering på obligationer, aktier, valuta, pantebreve m.v. gav en gevinst i 2009 på 14,1 mio. kr. mod et tab på 11,2 mio. kr. i Heraf udgør kursgevinst på obligationsbeholdningen 3,9 mio. kr. mod 1,1 mio. kr. i For aktiernes vedkommende er der i 2009 tale om en kursgevinst på 7,1 mio. kr. mod kurstab på 7,8 mio. kr. i Kursregulering m.v. af øvrige poster udgør -3,1 mio. kr. i 2009 mod -4,5 mio. kr. i Værdien af alverdens aktiemarkeder blev drastisk reduceret i 2008 som følge af den globale krise, hvilket også ramte værdien af sparekassens aktiebeholdning hårdt. Sparekassens ledelse valgte dog på trods af det store kurstab, at beholde aktierne. I 2009 steg aktiekurserne således også igen og Sparekassen har i året indtjent størstedelen af det tabte i Aktiebeholdningen består af hhv. børsnoterede og aktier og investeringsbeviser samt unoterede aktier i sektorselskaber. Sektorselskaberne er blandt Sparekassens samarbejdspartnere. På beholdning af aktier og investeringsbeviser i handelsbeholdningen er der konstateret en kursgevinst på 4,9 mio. kr., svarende til en gevinst på 35,3 % af den gennemsnitlige beholdning. På Sparekassens sektoraktier er der konstateret en kursgevinst på 2,2 mio. kr., hvorfor kursgevinsten på aktier bliver på i alt +7,1 mio. kr. Udgifter til personale og administration er steget med 3,6 % i 2009 fra 37,5 mio. kr. i år 2008 til 38,8 mio. kr. i De samlede personaleudgifter er steget med 5,0 % hvilket primært kan henføres til de overenskomstmæssige stigninger i lønninger og pensioner. Det er lykkedes at begrænse stigningen i de øvrige administrationsudgifter, idet stigningen heri er på 0,1 mio. kr., svarende til 0,8 %. Andre driftsudgifter udgør 4,0 mio. kr. i 2009 mod 1,6 mio. kr. i Stigningen skyldes primært føromtalte udgifter til Statsgarantiordningen jfr. Bankpakke 1. Nedskrivninger på udlån m.v. Årets nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier er i alt opgjort til 9,9 mio. kr. i 2009 mod 6,6 mio. kr. i Nedskrivningerne er fordelt med 7,2 mio. kr. som individuelle nedskrivninger og 0,3 mio. kr. som gruppevise nedskrivninger medens der er hensat 2,4 mio. kr. på garantier, hvor hele beløbet kan henføres til Bankpakke 1. Individuelle nedskrivninger er foretaget ud fra reglerne om, at der skal ske nedskrivning, når der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse af det enkelte lån/kredit hhv. den enkelte garanti. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 8

10 Ledelsesberetning Gruppevise nedskrivninger er beregnet ved hjælp af Lokale Pengeinstitutters model, der er baseret på et omfattende statistik materiale, samt ved tilretning heraf til lokale forhold, baseret på udvikling i bl.a. huspriser, antallet af tvangsauktioner, arbejdsløshedsprocenten og antallet af konkurser. Den betydelige stigning i det samlede nedskrivningsbehov er en følge af det markante konjunkturskifte, og nedskrivningerne er foretaget både på erhvervs- og privatkundeengagementer. Resultatet før skat udgør 11,7 mio. kr. og skatten er beregnet til 2,3 mio. kr. Årets resultat bliver således på 9,4 mio. kr. mod et negativt resultat på 10,3 mio. kr. i Balancen Den samlede balance er vokset med 10,4 % i 2009 til i alt 924,0 mio. kr. mod 837,0 mio. kr. i Indlån udviser en ganske pæn stigning på 10,0 % til i alt 708,5 mio. kr. mod 644,2 mio. kr. i år Udlån vokser fra 578,1 mio. kr. i 2008 til 579,0 mio. kr. i 2009 svarende til en stigning på 0,2 %. Udskudt skat. Sparekassens ledelse har valgt at aktivere udskudt skat - hovedsageligt vedrørende det skattepligtige underskud i med kr. 1,3 mio. kr. Posten er faldet fra 3,7 mio. kr. i 2008 og faldet på 2,4 mio. kr. svarer til skatten af årets resultat. Ledelsen forventer at den skattepligtige værdi af kommende års resultater vil overstige den aktiverede udskudte skat. På aktivsiden i øvrigt er der en stigning i tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker på 38,1 mio. kr. Beholdningen af obligationer stiger med 38,2 mio. kr. Aktiebeholdningen stiger med 13,3 mio. kr. Beholdningen af ejendomme, der alene omfatter domicilejendomme, er bogført til i alt 13,8 mio. kr. Ejendommene er optaget i årsrapporten i henhold til en vurdering foretaget af uvildig ekstern rådgiver ultimo Disse vurderinger anses af ledelsen til stadig at være helt aktuelle på grundlag af det aktuelt lokale prisniveau og forrentningsprocenter. Sparekassens samlede forretningsomfang, der opgøres som indlån + udlån + garantier, udgør for 2009 i alt mio. kr. mod mio. kr. i 2008, svarende til en stigning på 4,0 %. Eventualforpligtelser omfatter Sparekassens garantiforpligtelser, der primært er stillet for Sparekassens kunder som finans-, arbejds-, lånesags- og tabsgarantier. Forpligtelsen, der er specificeret i en note til årsrapporten, udgjorde for 2009 i alt 257,5 mio. kr. mod 262,9 mio. kr. i et fald på 5,3 mio. kr. svarende til 2,0 %. Kapitalforhold og solvens Den samlede egenkapital er pr opgjort til 172,1 mio. kr. efter årets overskud er tillagt. Pr udgjorde egenkapitalen 141,0 mio. kr. Årets overskud på 10,3 mio. kr. bidrager væsentligt til stigningen i egenkapitalen, men også den pæne vækst i garantikapitalen, der medregnes som egenkapital, bidrager med 21,5 mio. kr.. Væksten i garantikapitalen er bl.a. en følge af indførelse af garantikapital med opsigelsesvarsel. Fordelingen af den indbetalte garantikapital fremgår af nedenstående grafik. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 9

11 Ledelsesberetning Der er ikke i 2009 sket ændringer i efterstillede kapitalindskud (supplerende kapital) og indskuddet udgør således uændret 25 mio. kr. Indskuddet forfalder 1. november 2013 og kan fuldt ud medregnes ved opgørelse af basiskapitalen indtil 1. november Afhængig af mulighederne for fremskaffelse af kapital og vilkårene herfor, vil der inden 1. november 2010 af Sparekassens ledelse blive truffet beslutning, om det efterstillede kapitalindskud skal indfries eller videreføres på de aftalte vilkår indtil udløb. Solvens og solvensbehov Sparekassens solvens er opgjort til 20,9 % pr mod 17,5 % pr Solvensprocenten er således yderst komfortabelt over lovens krav på 8,0 %. Sparekassens individuelle solvensbehov er pr opgjort til 8,75 % Ved beregning af solvensbehovet tages ved en stresstest højde for en lang række risikoscenarier og solvensbehovet viser derfor, at Sparekassen med en solvensprocent på 20,9 %, er et yderst solidt pengeinstitut. Delelementerne i opgørelsen af det individuelle solvensbehov viser, at den væsentligste del af behovet naturligt er affødt af Sparekassens primære forretningsområder. Kapital- og solvensbehovet er fordelt således: Risikoområder Kapitalbehov () I procent af vægtede poster Kreditrisici ,75 % Markedsrisici ,78 % Operationelle risici ,79 % Øvrige risici ,25 % Ejendomsrisici ,68 % Samlet kapitalbehov/solvensbehov ,75 % Likviditet Den i løbet af år 2008 tiltagende finans- og likviditetskrise gjorde det betydeligt vanskeligere at skaffe yderligere og for nogle pengeinstitutter endda den tilstrækkelige likviditet til at kunne dække behovet til den løbende daglige drift. Nationalbanken indførte derfor i 2009 ad flere omgange midlertidige likviditetsfaciliteter med hhv. mulighed for at udstede låneobligationer og belåning af aktier i sektorejede selskaber, ligesom der blev mulighed for at belåne den overskydende lovmæssige solvens alt sammen efter nærmere definerede vilkår. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 10

12 Ledelsesberetning Sparekassens ledelse har løbende haft fokus på likviditeten, men da Sparekassen altid har haft som mål at have en god balance mellem størrelsen af indlån og udlån og da der dermed også i hele året 2009 har været indlånsoverskud, har likviditetssituationen aldrig været anspændt for Sparekassen Djursland. Pr. 31. december 2009 udgjorde likviditetsoverdækningen 201,8 %. Samtidig udgjorde udlånsprocenten udlån tillagt nedskrivning i forhold til indlån 84,2 %. Med indførelse af Bankpakke 1 blev alle indskud i Sparekassen både kunders og andre penge- og kreditinstitutters indskud garanteret 100 % af staten indtil 30. september Dette medfører, at Sparekassen er yderst kreditværdig, og det sikrer således også Sparekassen lettere adgang til likviditet. Sparekassen har således en meget tilfredsstillende og komfortabel likviditetssituation. Pr. 1. oktober 2010 træder en forhøjelse af indskydergarantien i kraft således, at indskydernes indlån er dækket for beløb op til 750 Forhøjelsen sker samtidig med, at Statsgarantien iflg. Bankpakke 1 udløber. En analyse af Sparekassens indlånsbestand pr. 31. december 2009 viser, at ca. 80 % af det samlede indlån vil være dækket under den nye grænse for indskydergaranti. Sparekassens ledelse venter derfor ikke, at der vil blive udtræk af indlån af betydning ved Statsgarantiens bortfald. Som anført nedenfor under afsnittet begivenheder efter regnskabsårets afslutning fusionerer Agri-Egens Sparekasse med Sparekassen Djursland pr. 1. januar Agri-Egens Sparekasse har indlånsoverskud på 35 mio. kr. og garantikapital på godt 5 mio. kr.. Likviditeten fra dette overskud er primært placeret på konti i andre pengeinstitutter og vil derfor være til rådighed for Sparekassen Djursland som fri likviditet. Dermed bliver nettovirkningen af fusionen en likviditetsforbedring på knap 40 mio. kr. Sparekassen følger løbende likviditetsudviklingen og Finanstilsynet og Nationalbanken har efter regnskabsårets udløb generelt for pengeinstitutsektoren etableret en overvågning af funding og likviditet. Den aktuelle likviditetssituation skal således indberettes månedligt sammen med prognoser og stresstest. Bankpakke 1 giver mulighed for at søge Finansiel Stabilitet A/S om en garantiramme, der kan anvendes som en evt. yderligere sikring af Sparekassens funding frem til udgangen af Ansøgning herom skal indgives inden udløb af 1. halvår Sparekassens ledelse overvejer at søge på baggrund af nærværende årsrapport inden 30. marts Det kan som supplerende oplysning anføres, at Sparekassen kun i meget begrænset omfang har stillet garanti for kunders optagelse af udlandslån, og derfor vil der kun blive et minimalt behov for likviditet til finansiering af disse ved udløb. Ligeledes kan det oplyses, at Sparekassen ikke her hjemtaget realkreditlån i Sparekassen ejendomme. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Fusion med Agri-Egens Sparekasse Af betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter afslutningen af regnskabsåret 2009, der kan have betydning for vurderingen af Sparekassens økonomiske forhold, skal nævnes, at Agri-Egens Sparekasse, Grønfeld, 8400 Ebeltoft har valgt at fusionere med Sparekassen Djursland. Fusionen er vedtaget på repræsentantskabsmøder afholdt i begge Sparekasser den 16. februar Finanstilsynet er orienteret om fusionen, der forventes godkendt i løbet af kort tid. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 11

13 Fusionen med Agri-Egens Sparekasse forventes marginalt positivt at påvirke Sparekassen Djurslands drift. Fusionen gennemføres med virkning fra 1. januar 2010, og åbningsbalancen for den fortsatte virksomhed fremgår af nedenstående tabel. Konsolideret åbningsbalance pr. 1. januar 2010 Sparekassen Djursland Agri-Egens Sparekasse Beløb i Konsolideret Aktiver: Kassebeholdning og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Grunde og bygninger i alt Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Passiver: Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Hensatte forpligtelser: Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt Efterstillede kapitalindskud: Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Passiver i alt Udbud af sommerhusgrunde i Fjellerup I forbindelse med afvikling af et nødlidende engagement har Sparekassen i 2009 fået Finanstilsynets godkendelse af, at Sparekassen evt. kan overtage et ny-udstykket sommerhusområde ved Fjellerup Strand. Grundene 61 stk. i alt - ventes evt. overtaget på tvangsauktion, idet Sparekassen har 1. prioritets pant i arealet. Sparekassen har allerede påbegyndt markedsføringsaktiviteter, og Sparekassen forventer at kunne afhænde de attraktive grunde til private og byggefirmaer. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 12

14 Ledelsesberetning Der er foretaget de nødvendige reservationer til det nødlidende engagement ved opgørelse af Sparekassens kapitalbehov, og det forventes ikke, at engagementet vil medføre behov for væsentlige nedskrivninger i indeværende og kommende års regnskaber. Ledelsens vurdering af årets resultat Sparekassens ledelse anser årets resultat som tilfredsstillende. Den primære drift udvikler sig fornuftigt, men det ekstremt lave renteniveau betyder dog problemer omkring sikring af et tilstrækkeligt af kast af likviditeten. Nedskrivningerne er trods kreditkrisen stadig på et acceptabelt niveau, og kursreguleringerne har været meget tilfredsstillende. Balancen, dens sammensætning og kapitalforholdene giver sammen med de personalemæssige ressourcer og et afdelingsnet, der er udbygget med afdelinger i vækstområder, et godt grundlag for Sparekassens fremtidige vækst. Forventninger til 2010 Med finans- og kreditkrisen efterfulgt af tilbagegang i konjunkturerne blev det vanskeligere at lave prognoser for forventede fremtidige resultater. Øgede nedskrivninger, samt de betalinger og nedskrivninger Sparekassen skal foretage som følge af Bankpakke 1, samt øgede kapitalomkostninger, påvirker resultatforventningerne negativt. Sparekassen søger at kompensere for de væsentligt øgede omkostninger ved at gennemføre flere forretninger med eksisterende kunder, idet Sparekassen er tilbageholdende med indførelse af nye gebyrer. Den basale bankforretning af kunderelaterede aktiviteter forventes at udvikle sig positivt, således at resultatet heraf fortsat vil ligge på et pænt niveau. Likviditeten vil som følge af det ekstremt lave renteniveau kun give et minimalt afkast, og da der varsles renteforhøjelser hen imod 4. kvartal, vil der være fokus på, at jagten på et pænt renteafkast ikke resulterer i et betydeligt kurstab. Resultatet før kursreguleringer, nedskrivninger og skat forventes for 2010 at ligge i niveauet 4,0 til 4,5 mio. kr. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang en rentestigning vil påvirke kursreguleringen på obligationer. Som nævnt vil Sparekassen være meget opmærksom på kommende rentestigninger, men uanset dette, vil en negativ kursregulering næppe kunne undgås. Det ventes, at Sparekassens handelsbeholdning af aktier vil give et positivt resultat, der dog vil være meget afhængigt af, hvor hårdt virksomhederne rammes af krisen. Beholdningen af finansielle anlægsaktier ventes at give en minimal positiv kursregulering. Nedskrivningerne på udlån og garantier vil igen blive påvirket negativt af krisen og Bankpakke 1, hvorfor der ventes nedskrivninger af mindst samme størrelse som i Landbrugets vanskeligheder ryster ikke Sparekassen Der er nationalt stor fokus på problemerne for landbruget, idet der er manglende indtjening i langt de fleste bedrifter uanset, om der er tale om kvæg-, svine- eller planteavlere. Jordpriserne nåede i 2008 et meget højt niveau, og efterfølgende har manglende interesse for at købe jord, gjort det vanskeligt at fastslå, hvor niveauet ligger p.t. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 13

15 Ledelsesberetning Derfor er det meget vanskeligt at vurdere værdierne, og den manglende indtjening giver selvfølgelig anledning til opmærksomhed. Sparekassens andel af udlån og garantier til landbruget svarer til ca. 13 procent, og er dermed Sparekassens største erhvervsgruppe. Til trods herfor har Sparekassen ikke været omfattet af den specialundersøgelse, som Finanstilsynet gennemførte ultimo 2009 i pengeinstitutter med en stor andel af landbrugsengagementer. Ledelsen har gennemgået alle landbrugsengagementer meget nøje i forbindelse med vurdering af behovet for nedskrivninger i regnskabet for 2009, ligesom engagementerne følges løbende og vurderes specielt ved modtagelse af årsregnskaberne fra landmændene for Ved opgørelsen af Sparekassens kapitalbehov har ledelsen valgt en kapitaldækning på 10 % af saldoen på det samlede udlån til landbruget. Med ovennævnte tiltag vurderes det, at krisen i landbruget ikke vil kunne ryste Sparekassen. Kapitaldækningsregler/Basel II Sparekassen har siden 1. januar 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Sparekassen vil løbende vurdere behovet og arbejde med, at der i risikostyringen indføres gradvis mere avancerede modeller. Vedrørende risikostyring henvises til særskilt afsnit herom. Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på hjemmesiden under punktet Om Sparekassen, hvortil der henvises. Revisionsudvalg Den samlede bestyrelse kan varetage revisionsudvalget opgaver, og det er besluttet grundet Sparekassens og bestyrelsens størrelse og arbejdsform, at opgaven varetages af den samlede bestyrelse. Kravet er, at mindst et medlem af bestyrelsen skal være uafhængigt og have særlige kvalifikationer inden for regnskab eller revision. Bestyrelsen har ved optagelse af tidligere statsautoriseret revisor Leif Rygaard Jensen i bestyrelsen sørget for, at dette krav er blevet opfyldt. Oplysning om ledelseshverv Sparekassens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder følgende andre ledelseshverv: Bestyrelsesmedlem Paul Busk Jensen Bestyrelsesmedlem i: Opa Invest A/S Röchling Meta Plast A/S Medir Nordic A/S SIA Meta Plast, Letland KOBU Holding A/S Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 14

16 Ledelsesberetning - risikostyring Risikostyring i Sparekassen Djursland Der er på alle betydende områder i Sparekassen etableret effektive risikostyringssystemer, som løbende evalueres såvel internt som af Sparekassens eksterne revision og Finanstilsynet. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige risikostyring foretages af Sparekassens daglige ledelse. Den største risiko i Sparekassen Djursland er kreditrisici på udlån, idet disse udgør den største del af aktivsiden og samtidig genererer en tilsvarende stor del af indtjeningen. Sparekassen har historisk altid haft en sund kreditpolitik, hvilket også er målsætningen for fremtiden. Risikoforhold Det overordnede princip for Sparekassen er, at de risici som opstår i forbindelse med driften nøje overvåges og holdes inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer. De 4 primære risikotyper i forbindelse med driften af Sparekassen Djursland er kreditrisikoen på udlånsporteføjen, markedsrisikoen på områderne fonds og valuta, likviditetsrisikoen samt den operationelle risiko. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at der opstår tab, når debitor skal tilbagebetale lån og kreditter ved forfald. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af en finansiel fordring ændres som følge af ændringer i rentesatser samt værdipapir- og valutakurser. Sparekassen Djurslands likviditetsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af manglende tilstrækkelig likviditet til opfyldelse af Sparekassens forpligtelser både generelt og i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 152. Det gælder således, at der til enhver tid skal være den tilstrækkelige likviditet på både kort og på længere sigt. Den operationelle risiko defineres som risikoen for, at Sparekassen ikke er i stand til at drive forretningen i fornødent omfang som følge af fejl og mangler i IT-systemer, beskadigelser på den faste ejendom og det udstyr, der anvendes i afdelingerne, samt på grund af manglende faglig kapacitet som følge af mangel på og fravær af medarbejdere. Kreditrisici Sparekassen Djursland tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementerne ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Branchefordelingen af Sparekassens udlån og garantidebitorer fremgår af note 10 i nærværende rapport. Sparekassen har historisk haft en sund kreditpolitik, og Sparekassen vil også i fremtiden fokusere på, at der gennem Sparekassens centrale kreditafdeling sikres en effektiv styring af udlånsporteføljen. Sparekassens risikostyringspolitikker er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og mod den forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som Sparekassen har forretninger med. Den samlede krediteksponering er sammensat af balanceførte og ikke balanceførte poster. Eksponeringen omfatter både den almindelige bankforretning og handelsaktiviteterne. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 15

17 Ledelsesberetning - risikostyring Sparekassen følger løbende alle udlån og garantier over 725 t.kr. på individuel basis. Øvrige udlån og garantier overvåges på gruppevis basis dog således, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå problemer med et engagement, bliver disse ligeledes vurderet individuelt. Markedsrisici Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at Sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der kan få indflydelse på Sparekassens handlefrihed m.v. For hver risikotype fastsætter Sparekassen indenfor markedsrisikoen konkrete rammer, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassen anvender flere forskellige eksterne formueforvaltere til at forvalte ca. halvdelen af Sparekassens værdipapirbeholdning, hvorved der sikres en større risikospredning. Formueforvalterne disponerer over beholdningerne efter nøje fastsatte kriterier og inden for nøje aftalte rammer for risikotagning. Likviditetsrisiko For at sikre at det til enhver tid nødvendige likviditetsbehov vil være til stede, opgøres Sparekassens likviditetsbehov løbende i henhold til retningslinierne i Lov om Finansiel Virksomhed 152. Det er Sparekassens målsætning at have et solidt likviditetsberedskab med en overdækning, der til enhver tid sikrer Sparekassens likviditetsbehov i forhold til kravene i Lov om Finansiel Virksomhed. Det likvide beredskab styres ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Den operationelle risiko Sparekassen har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. En central del heraf er IT-sikkerhedspolitikken, der stiller en række krav til IT og personale, ligesom den stiller en række minimumskrav til håndtering af følsomme oplysninger. IT-sikkerhedspolitikken indeholder desuden nødplaner for IT, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Sparekassen ønsker et tilpasset kontrolmiljø og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvordan kontrol skal foregå. Der er udarbejdet skriftlige arbejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner. Sparekassen samarbejder desuden med større finansielle institutter, der vil kunne stille faglig kapacitet til rådighed ved behov herfor, ligesom der vil kunne trækkes på hjælp fra andre Sparekasser, der samarbejdes med i erfa-grupper. Den nødvendige faglige ekspertise sikres gennem en høj grad af løbende faglig kompetenceudvikling, og gennem tiltrækning af kompetente nye medarbejder udefra, der kan bidrage til vedligeholdelse af og højnelse af det faglige niveau. Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav. Der arbejdes p.t. med modeller og metoder som led i de nye kapitaldækningsregler. Det er Sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. Sparekassens ledelse anser risikostyringen for på alle områder at være fuldt tilstrækkelig. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 16

18 Strategiske alliancer og samarbejdspartnere Sparekassen Djursland har indgået en række strategiske alliancer med eksterne samarbejdspartnere. Aftalerne gør det muligt, at Sparekassen Djursland kan tilbyde kunderne en meget bred palette af alle typer af finansielle ydelser. Sparekassen har således ikke udgifter til at skulle etablere funktionerne og skal heller ikke have kompetencer til drift af funktionerne. Det er selvfølgelig aftaler, der er til gavn for begge parter. Sparekassen Djursland modtager således gebyrer, provisionsindtægter, kurtage m.v. fra samarbejdspartnerne. Indtægterne medtages i regnskabet under posten gebyrer- og provisionsindtægter, og udgør således en væsentlig, og stigende del af denne post. De væsentligste samarbejdspartnere er følgende: Fionia Bank A/S er en betydende og primær samarbejdspartner for sparekassen. Clearing af checks og andre betalingstransaktioner samt kunders overførsler til og fra udlandet foretages via Fionia Bank A/S. Fionia Bank A/S varetager tillige fondsfunktionen for Sparekassen Djursland med formidling og afvikling af kundernes handler således, at Sparekassen ikke selv skal være fondshandler. Fionia Bank A/S er i 2009 blevet hårdt ramt af finans- og kreditkrisen, men udfører stadig med fuld tilfredshed opgaverne for Sparekassen. Opgavernes fortsatte udførelse vil mindst indtil 30. september 2010 være sikret ved garantierne iflg. Bankpakke 1, ligesom der altid vil være andre alternativer således, at Sparekassens drift og betjening af kunderne altid er sikret. Spar Nord Bank A/S anvendes i et mindre omfang ved afvikling af kunders valuta- og renteterminsforretninger. Totalkredit A/S og DLR Kredit A/S er Sparekassens alliancepartnere når det gælder realkreditfinansiering. Sparekassen ejer en større post aktier i DLR Kredit A/S. Totalkredit anvendes ved privatkunders finansiering af fritids- og ejerboliger, medens DLR Kredit anvendes ved finansiering af landbrugs- og boligudlejningsejendomme m.m. letpension Holding A/S blev etableret i 2006 som et sektor-selskab med det formål at tilbyde kunderne de bedste muligheder på pensions- og livsforsikringsområdet. Det var ventet, at aktiviteterne med udbud af ordninger til kunderne skulle påbegyndes i På grund af omfattende udviklings- og implementeringsopgaver er opstarten udsat til Privatsikring A/S, AP-Pension og TopDanmark er alliancepartnere omkring Sparekassens udbud af forsikringer. Privatsikring A/S anvendes ved tegning af skadesforsikringer medens AP-Pension og TopDanmark anvendes til Sparekassens forskellige udbud af gruppelivsforsikringer m.v. BankInvest A/S, EgnsInvest, SparInvest A/S, Jyske Invest A/S og SydInvest A/S er primære leverandører, når Sparekassen sælger beviser i investeringsforeninger. Foreningerne har alle mange forskellige afdelinger med hver sit særpræg, således at Sparekassen altid kan finde en afdeling, der passer til kundens ønske og behov. GarantiInvest A/S er en af Danmarks største og mest professionelle udbydere af strukturerede obligationer, hvor der udbydes indekserede obligationer, der kombinerer obligationernes sikkerhed med aktie- valuta- eller råvaremarkedernes store gevinstmuligheder. Sparekassen er aktionær i GarantiInvest A/S. Øvrige leverandører af ydelser Sparekassen samarbejder med en række øvrige selskaber og finansielle institutioner m.v., der sikrer Sparekassens produktudbud. Disse er bl.a. PBS A/S (betalingsservice), Dankort A/S, VISA International (Visa-Dankort), MasterCard A/S, Skandinavisk Datacenter A/S (SDC A/S). Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 17

19 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Lov om Finansiel Virksomhed og den af Finanstilsynet udstedte bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når Sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle og immaterielle aktiver på tidspunkt for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der forekommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb der vedrører regnskabsåret. Endvidere indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Værdistigninger i domicilejendomme indregnes direkte på egenkapitalen, med mindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen. Regnskabsmæssige skøn Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån, hensættelser til garantier samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser for forsvarlige, men som er usikre. Herudover er Sparekassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Aktiver og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter lukkekursen for valutaen på balancedagen svarende til den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte kurs. Valutaforskelle, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og betalingsdagens henholdsvis balancedagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 18

20 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Samtlige renteindtægter og renteudgifter samt løbende provisioner periodeafgrænses indenfor regnskabsåret. Renteindtægter omfatter den periodiserede del af stiftelsesprovisioner m.v., der anses for at være en del af lånets effektive rente. Renteindtægter på nedskrevne udlån indregnes som reducerede nedskrivninger. Øvrige indtægter og udgifter Alle øvrige væsentlige indtægter og udgifter er periodeafgrænset. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v. er beregnet og afsat under posten lønninger samt hensatte forpligtelser. Pensionsordninger Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales fast bidrag til et af Sparekassen valgt pensionsselskab. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat samt ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuel skat er beregnet med udgangspunkt i årets resultat før skat, korrigeret for ikke skattepligtige indtægter og udgifter. Sparekassen er tilmeldt a conto-skatteordningen, og betalt a conto-skat modregnes i skyldig skat ved årets udgang. Såfremt regnskabsåret viser et negativt resultat før skat beregnes og aktiveres udskudt skat dog under forudsætning af, at kommende års skattepligtige resultater forventes at have en størrelse, der giver mulighed for anvendelse af den udskudte skat. Udskudt skat beregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Det udskudte skatteaktiv er indregnet i balancen under posten udskudte skatteaktiver og er optaget til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Balancen Tilgodehavender og gæld til kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender måles til dagsværdi mens gæld måles til amortiseret kostpris. Udlån og andre tilgodehavender Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån og tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v. og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Stiftelsesprovisioner m.v., der sidestilles med en løbende rentebetaling, og dermed betragtes som en integreret del af den effektive rente for lånet, periodiseres over løbetiden for det enkelte lån. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 19

21 Anvendt regnskabspraksis Nedskrivning på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger, som foretages på engagementer af betydelig størrelse, anses objektiv indikation for indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige indbetalinger på udlånet. Sparekassen gennemgår lån over 725 t.kr. individuelt. For udlån og tilgodehavender, der ikke er nedskrevet individuelt, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 10 grupper fordelt på én gruppe for privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunder er underopdelt i branchegrupper. Privatkunderne vurderes dog samtidig efter hvilken landsdelsregion de er bosiddende i. Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal af signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal af konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for Sparekassens egen udlånsportefølje. Sparekassen har i året reguleret modellens estimater, så de passer på egne lokale forhold. Modellens estimater danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer og aktier m.v. Værdipapirer, der er noteret på en børs, måles til dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen. Finansielle aktier og unoterede aktier er ligeledes optaget til dagsværdi, opgjort med udgangspunkt i hvad, transaktionsprisen ville være i handel mellem uafhængige parter. Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og unoterede værdipapirer føres i resultatopgørelsen under posten kursreguleringer. Grunde og bygninger Sparekassen ejer ved afslutning af regnskabsåret 2009 alene domicilejendomme. Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab for værdiforringelse. Afskrivninger på bygninger beregnes lineært med 2 % p.a. svarende til en forventet levetid på 50 år. Afskrivningen af særlige installationer i bygninger sker over år. Der afskrives ikke på grunde. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 20

22 Anvendt regnskabspraksis Afskrivninger og nedskrivning ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under posten afskrivninger, medens eventuelle opskrivninger indregnes direkte i egenkapitalen - med fradrag af udskudt skat - under posten opskrivningshenlæggelser. Såfremt der er foretaget opskrivninger på en ejendom, der er indregnet i opskrivningshenlæggelser, og hvor der efterfølgende foretages nedskrivninger på samme ejendom, modregnes nedskrivningen over egenkapitalen i den tidligere foretagne opskrivningshenlæggelse. Såfremt en tidligere nedskrevet ejendom efterfølgende opskrives, indtægtsføres opskrivningen over resultatopgørelsen indtil hele den foretagne nedskrivning er tilbageført. Øvrige materielle aktiver Øvrige materielle aktiver, der består af driftsmidler, måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger for eventuelle tab for værdiforringelse. Afskrivningerne beregnes ud fra aktivernes forventede brugstid, som er 1-8 år. Afskrivninger og værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under posten af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver. Andre aktiver og passiver Andre aktiver omfatter indtægter vedrørende regnskabsåret herunder renter, hvor betaling først modtages efter regnskabsårets udløb, samt aktiver der ikke henhører under andre aktivposter. Andre passiver omfatter udgifter vedrørende regnskabsåret herunder renter, der først forfalder til betaling efter regnskabsårets udløb, samt passiver der ikke henhører under andre passivposter. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter under passiver omfatter indtægter vedrørende senere regnskabsperioder, som er indgået før regnskabsårets afslutning, herunder modtagne renter og provisioner. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres som nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser omfatter forpligtelser vedrørende personale, herunder jubilæumsgratialer m.v. Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Betingelser vedrørende efterstillede kapitalindskud er specificeret i noterne. Garantier De af Sparekassen afgivne garantier specificeres i noterne under posten eventualforpligtelser. Såfremt det vurderes mest sandsynligt, at en garantiforpligtelse vil påføre Sparekassen et tab, hensættes forpligtelsen hertil under passivposten hensatte forpligtelser, og beløbet udgiftsføres i resultatopgørelsen under nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Hoved og nøgletal De i ledelsesberetningen anførte hoved- og nøgletal er opstillet og beregnet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom. For nærmere information herom henvises til regnskabsbekendtgørelsen. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 21

23 Resultatopgørelse Resultatopgørelse for året Note Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyr- og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter , 5 Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Balance Årets resultat Balance pr. 31. december Note Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker , 10 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi ,11,12 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Grunde og bygninger i alt Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 22

24 Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 23

25 Balance Balance pr. 31. december Note Passiver Gæld 15 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker , 16 Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelse til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt Efterstillede kapitalindskud 18 Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Passiver i alt Eventualforpligtelser (se side 29) Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 24

26 Egenkapitalopgørelse Egenkapitalbevægelser Indbetalt Opskrivnings- Overført Egenkapital garantikapital henlæggelser overskud i alt Egenkapital jf. årsrapport for Ændringer i året: Garantikapital indbetalt i 2009 (netto) Opskrivningshenlæggelser Årets resultat Årets egenkapitalpåvirkning Egenkapital pr Sammenligningstal 2008 Indbetalt Opskrivnings- Overført Egenkapital garantikapital henlæggelser overskud i alt Egenkapital jf. årsrapport for Ændringer i året: Garantikapital indbetalt i 2008 (netto) Opskrivningshenlæggelser Årets resultat Årets egenkapitalpåvirkning Egenkapital pr Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 25

27 Noter til resultatopgørelse og balance 1. Renteindtægter Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Øvrige renteindtægter I alt renteindtægter Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Efterstillede kapitalindskud Garantikapital Øvrige renteudgifter I alt renteudgifter Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner I alt gebyrer og provisionsindtægter Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi Obligationer Aktier m.v Valuta Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter Øvrige aktiver I alt kursreguleringer Nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktivitetsområder Filialnet Markedsaktivitet Øvrige I alt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 26

28 Noter til resultatopgørelse og balance 6. Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab: Direktion Bestyrelse I alt Personaleudgifter: Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring I alt Øvrige administrationsudgifter I alt udgifter til personale og administration Pensionstilsagn Sparekassen har ikke givet pensiontilsagn til nuværende eller forhenværende medlemmer af Sparekassens direktion. Incitamentsprogrammer Der er ikke fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af Sparekassens ledelse. Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede: Ansatte beskæftigede med kreditinstitutvirksomhed... 46,39 45,07 Øvrige... 0,34 0,24 I alt... 46,73 45,31 Honorar til revisionsvirksomheder Honorar for det forløbne regnskabsår til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision Efterregulering af tidligere års beregnede og afsatte honorarer Samlet udgiftsført honorar til revisionsvirksomheder Heraf vedrører andre ydelser end revision Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 27

29 Noter til resultatopgørelse og balance 7. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i regnskabsåret Individuelle nedskrivninger på udlån og garantier Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Individuelle nedskrivninger m.v. i alt Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Gruppevise nedskrivninger m.v. i alt Samlede nedskrivninger Individuelle og gruppevise nedskrivninger i alt i årets løb Endelig tabt (afskrevet) uden forudgående hensættelse Renter af nedskrevne fordringer Indgået på tidligere afskrevne fordringer Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. netto Skat Beregnet skat af årets indkomst Regulering af tidligere års beregnede skat Regulering af udskudt skat Skat i alt Beregning af effektiv skatteprocent Selskabsskatteprocent i Danmark... 25,00 % 25,00 % Regulering for skat af skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger m.v ,00 % 1,0% Effektiv skatteprocent... 20,00 % 26,0% Udskudte skatteaktiver og skattepassiver specificeres således: Materielle aktiver Udlån Skattemæssigt underskud Andre aktiver og passiver Udskudte skatteaktiver og skattepassiver netto Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 28

30 Noter til resultatopgørelse og balance 9. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter I alt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Aktivposter fordelt efter restløbetider Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Anfordring Over 1 år til og med 5 år I alt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Anfordring I alt udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 29

31 Noter til resultatopgørelse og balance 11. Relative fordeling af udlån opgjort til amortiseret kostpris og garantidebitorer Offentlige myndigheder... 0,0 % 0,0 % 2. Erhverv, herunder: a) Landbrug, jagt og skovbrug... 13,2 % 13,8 % b) Fiskeri... 0,1 % 0,1 % c) Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding, el-, gas-, vand- og varmeværker... 2,5 % 2,1 % d) Bygge- og anlægsvirksomhed... 3,9 % 4,7 % e) Handel-, restaurations- og hotelvirksomhed... 7,2 % 7,0 % f) Transport, post og telefon... 0,9 % 1,0 % g) Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirkssomhed... 6,7 % 2,2 % h) Ejendomsadministration og handel, forretningsservice... 11,0 % 4,5 % i) Øvrige erhverv... 2,2 % 8,4 % Erhverv i alt... 47,7 % 43,8 % 3. Private... 52,3 % 56,2 % I alt (pkt.1-3) ,0 % 100,0 % 12. Nedskrivninger af udlån og tilgodehavender Som følge af at der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse er Sparekassens samlede udlån og tilgodehavender nedskrevet i balancen. Værdiansættelse af lån med OIV før nedskrivning Nedskrivning Værdiansættelse af lån med OIV efter nedskrivning Standardvilkår Erhvervskunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Ved nyudlån, låneforhøjelser samt lån mod sikkerheder stilles der normalt krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til Sparekassen. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Fastforrentede pantebreve er dog uopsigelige fra Sparekassens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer til eksisterende udlån Beskrivelse af sikkerheder Sparekassen ønsker, i det omfang det er muligt, at reducere risikoen i forbindelse med indgåede forretninger med sine kunder ved at modtage sikkerheder i form af pant i fysiske aktiver, værdipapirer, bankindeståender m.v. samt via modtagne garantier, kautioner, tilbagetrædelseserklæringer m.v. De mest anvendte sikkerheder er pant i fast ejendom og værdipapirer. Sparekassen overvåger løbende værdien af de modtagne sikkerheder. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 30

32 Noter til resultatopgørelse og balance 13. Grunde og bygninger Domicilejendomme Omvurderet værdi primo Årets afskrivninger Værdiændringer, indregnet direkte på egenkapitalen Tilbageførte nedskrivninger Omvurderet værdi ultimo Sparekassens domicilejendomme er omvurderet til dagsværdi pr af statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE. 14. Øvrige materielle aktiver Kostprisen Kostpris primo Tilgang i årets løb, herunder forbedringer Samlet kostpris ultimo Ned- og afskrivninger Ned- og afskrivninger primo Årets afskrivninger Samlede ned- og afskrivninger ultimo Øvrige materielle anlægsaktiver ultimo i alt Passivposter fordelt efter restløbetider Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Anfordring I alt gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt indlån og anden gæld Indlån og anden gæld fordelt efter type Anfordring Med opsigelsesvarsel Tidsindskud Særlige indlånsformer I alt indlån og anden gæld Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 31

33 Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelse og balance 17. Regnskabsmæssig sikring Sparekassen har ikke foretaget sikring af poster i balancen ved anvendelse af finansielle instrumenter. 18. Efterstillede kapitalindskud Årets renteudgift til efterstillede kapitalindskud Efterstillet kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelse af basiskapitalen Specifikation af efterstillede kapitalindskud Lånets størrelse Valuta lånet er denomineret i... DKK DKK Rentesats...(pr : 2,864%).. variabel variabel Forfaldsdag Lånet er uamortisabelt... ja ja Kan der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling... nej nej Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse ingen ingen Kan den efterstående forpligtelse konverteres til aktieandels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld.. nej nej 19. Nærtstående parter Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår. Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over Sparekassen: Ingen har bestemmende indflydelse. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti med oplysninger om de væsentligste vilkår - stillet for nedennævnte ledelsesmedlemmer Direktion Lån m.v Sikkerhedsstillelser Rentesatsen på lån m.v. til direktionen og evt. dennes nærtstående parters lån lå ultimo 2009 i intervallet 1,45 2,95 % p.a. Bestyrelse Lån m.v Sikkerhedsstillelser Rentesatsen på lån m.v. til bestyrelsen og evt. dennes nærtstående parters lån lå ultimo 2009 i intervallet 2,00 11,5 %. Satserne omfatter også evt. lån til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Alle lån, kreditter m.v. til direktion og bestyrelse er ydet til normale og sædvanlige markedsmæssige vilkår, herunder såvel rente- som garantiprovisionssatser. Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 32

34 Eventualforpligtelser A. Pantsætninger Sparekassen har ikke stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver B. Eventualforpligtelser Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige eventualforpligtelser I alt Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 33

35 Solvensopgørelse Solvensopgørelse opgjort i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter Indbetalt garantikapital Overført overskud Udskudt aktiveret skatteaktiv Kernekapital Fradrag i kernekapital Kernekapital efter fradrag Ansvarlig lånekapital Basiskapital før fradrag Opskrivningshenlæggelser Fradrag i basiskapitalen Basiskapital efter fradrag Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings og leverandørrisiko Vægtede poster med operationel risiko Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster i alt Solvensprocent jfr. Lov om Finansiel Virksomhed 124, beregnet som Basiskapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt... 20,895 % % Minimumskapitalkrav ifølge Lov om Finansiel Virksomhed 124, stk Sparekassens individuelle solvensbehov jfr. Lov om Finansiel Virksomhed 124 stk. 3, er pr opgjort til... 8,75 % 8,52 % Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 34

36 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar 31. december 2009 for Sparekassen Djursland. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglervirksomheder m.fl. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i Sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Sparekassen kan påvirkes af. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige. Vi finder endvidere den samlede præsentation af årsrapporten for retvisende. Årsrapporten giver derfor efter vor opfattelse et retvisende billede af Sparekassens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat af Sparekassens aktiviteter. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Vivild, den 25. februar 2010 *Uafhængigt bestyrelsesmedlem med særlige faglige kvalifikationer jfr. revisionsudvalgsbekendtgørelsen Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 35

37 Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabet i Sparekassen Djursland Vi har revideret årsrapporten for Sparekassen Djursland for regnskabsåret 1. januar december 2009 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved denne risikovurdering overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Skive, den 25. februar 2010 Sparekassen Djursland Årsrapport 2009 Side 36