Virksomhedsomdannelse

Transkript

1 Virksomhedsomdannelse Copenhagen Business School, Afgangsprojekt HD(R) Forfattere: Adem Sari & David Brixen Vejleder: Henrik Kofod Dich

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Problemformulering Disposition Metode Målgruppe Afgrænsning Kildekritik Firma i selskabsform vs. virksomhedsform Kapitalkrav Ejerforhold Hæftelse Bogføring og regnskabsmæssig lovgivning Skattemæssige forhold Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Afståelsesprincippet Stiftelse med tilbagevirkende kraft Kontantværdi Virksomhedsomdannelsesloven Betingelserne for anvendelse af VOL Personligt drevet virksomhed Fuldt skattepligtig til Danmark Nystiftet selskab eller skuffeselskab Overdragelse af hele virksomheden Hele vederlaget skal modtages som aktier eller anparter Pålydende værdi på aktierne/anparterne skal svare til den samlede aktie-/anpartskapital Anskaffelsessummen på aktierne/anparterne må ikke være negativ Fristen for omdannelse er maksimalt 6 måneder efter skæringsdatoen Selskabets første regnskabsperiode skal udgøre 12 måneder fra omdannelsesdatoen Indenfor 1 måned efter omdannelsen skal stiftelsesdokumenter indsendes til myndighederne Enhver udskudt skat skal hensættes i åbningsbalancen Skattefri virksomhedsomdannelse ved benyttelse af virksomhedsordning Indskudskontoen Side 2 af 91

3 3.4 Delkonklusion (skattepligtig vs. skattefri) Værdiansættelse af aktiver og passiver ved omdannelse Principperne for værdiansættelse Afståelsesprincippet Goodwill Fast ejendom Driftsmidler Debitorer Varelager Igangværende arbejder Værdipapirer Gæld og passiv poster Blandet benyttede aktiver Blandet benyttede driftsmidler Blandet benyttet ejendomme Delkonklusion Skattemæssig åbningsbalance Afståelsesprincippet Skattemæssig succession ved skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse i praksis Casevirksomheden Værdiansættelse af aktiver og passiver Goodwill Fast ejendom Genvundne afskrivninger Ejendomsavance Driftsmidler og inventar Blandet benyttede driftsmidler Debitorer Periodeafgrænsningsposter Værdipapirer Likvide midler Gæld og passiv poster Udskudt skat Udskudt skat af goodwill Udskudt skat af fast ejendom Udskudt skat af driftsmidler Udskudt skat af blandet benyttede driftsmidler Debitorer Side 3 af 91

4 5.3.6 Den samlet udskudte skat Virksomhedsomdannelse for HD Vikar Skattepligtig virksomhedsomdannelse Stiftelse med tilbagevirkende kraft Åbningsbalance Goodwill Ejendomme Driftsmidler og inventar Debitorer Øvrige aktiver Prioritetsgæld Øvrige gældsposter Indehaver vederlag Stiftertilgodehavende Stiftelse med overkurs Skattefri virksomhedsomdannelse for HD Vikar Opgørelser der skal udarbejdes ved anvendelse af VOL Åbningsbalance Udskudt skat Successionsgrundlag for omdannelse Goodwill Ejendom Driftsmidler Debitorer Andre omsætningsaktiver Gældsforpligtigelser Aktiernes anskaffelsessum Goodwill Ejendom Driftsmidler Øvrige omsætningsaktiver Øvrige gældsforpligtigelser Delkonklusion skattefri contra skattepligtig virksomhedsomdannelse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Resultatopgørelse for 3 sidste år HD Vikar Balance for HD Vikar Side 4 af 91

5 10.3 Skattemæssig værdi bygning pr Regnskabsmæssigværdi af bygning pr Skattemæssig værdi af inventar 100% erhvervsmæssigt pr Skattemæssig værdi blandet benyttede driftsmidler pr Regnskabsmæssig værdi af driftsmidler Beregning af skattepligtig fortjeneste af ejendom Goodwillberegning med ejendom jf. TSS Beregning af udskudt skat Skattepligtig omdannelse uden ejendom med stiftertilgodehavende Skattepligtig omdannelse med ejendom med stiftertilgodehavende Skattefri virksomhedsomdannelse med ejendom Skattefri virksomhedsomdannelse uden ejendom Side 5 af 91

6 1 Indledning 1.1 Indledning Vi har valgt at skrive om virksomhedsomdannelse, da vi i vores hverv som revisorer, har mulighed for at arbejde med dette område senere i vores karriere. I Danmark starter en stor del af selvstændige erhvervsdrivende, i virksomhedsform. Det medfører at en del af de personligt ejede virksomheder, senere i deres livscyklus bliver omdannet til selskab. Der kan være flere grunde til, at starte som selvstændig, i virksomhedsform. Lovgivningen for selvstændige i virksomhedsform, er mere simpel end for selskaber. Ved oprettelse af personlig virksomhed, sættes ingen kapitalkrav. Hvorimod ved oprettelse af selskab sættes kapitalkrav på 80 t.kr. for oprettelse af anpartsselskab, og ved oprettelse af aktieselskab stilles et kapitalkrav på 500 t.kr. Indehaveren af en personligt ejet virksomhed har mulighed for at trække et underskud i virksomheden fra, i anden skattepligtig indkomst. Det kan være meget relevant i virksomhedens første år, hvor virksomheden typisk ikke skaber de store overskud. En ulempe ved at drive personligt ejet virksomhed, er at man hæfter personligt for virksomhedens gældsforpligtelser. Ved drift i selskabsform hæfter man ikke personligt, og derved kan man bedrer risikobegrænse den private økonomi. Virksomhedsomdannelse kan være relevant for flere af de danske virksomheder, da omdannelsen f.eks. giver mulighed for at begrænse den personlige hæftelse af selskabet gæld. En virksomhedsomdannelse kan også være relevant, hvis indehaveren ønsket tilførsel af ny kapital i forbindelse med nye partnere, eller omstrukturering eller salg af virksomheden. Da virksomhedsomdannelsen både kan forgå skattefrit og skattepligtigt, så er det vigtigt, at man har styr på hvilken konsekvenser de to muligheder giver, samt i hvilke situationer man skal anvende i de forskellige metoder. Side 6 af 91

7 1.2 Problemformulering Opgaven besvarer hvilke fordele og ulemper der er ved en virksomhedsomdannelse. Til belysning af problemet vil der tages udgangspunkt i en konkret case virksomhed. I søgen efter svar på ovenstående problemstilling vil opgaven besvare følgende: - Hvad er en virksomhedsomdannelse? - Hvilke krav skal være opfyldt for at foretage en virksomhedsomdannelse? - Hvilke forskelle er der på skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? - Hvilke særlige forhold gør sig gældende ved anvendelsen af virksomhedsskatteordningen? - Hvordan foregår overgangen fra den personlige virksomhed i praksis til selskabet, herunder hvordan værdiansættelsen foretages? - Hvilken metode vil være den optimale for case virksomheden? 1.3 Disposition Indledningsvist vil vi foretage en teoretisk gennemgang af forskellene på en personligt ejet virksomhed og et selskab. Der vil være fokus på skattemæssige og juridiske forskelle fra ejerens perspektiv. Herefter vil opgaven bevæge sig ind på teorien omkring den skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse. En grundig analyse af forudsætningerne for begge metoder samt forskelle på værdiansættelse af regnskabsposterne vil blive gennemgået. Til gennemgangen vil vi opstille forskellige scenarier, som vil illustrerer forskellene på den skattefrie og skattepligtige virksomhedsomdannelse. Slutteligt vil opgaven med udgangspunkt i case virksomhedens forudsætninger og faktiske situation foretage beregninger for virksomhedsomdannelsens påvirkning af både virksomheden og af ejeren. Side 7 af 91

8 1.4 Metode Til belysning af opgavens problemformulering vil der anvendes en deduktiv metode idet general teori vil anvendes, som derefter vil testes af på et specifikt scenarie. Det teoretiske udgangspunkt for opgaven vil være den gældende lovgivning indenfor området, som vil anvendes på en konkret virksomhed. Lovgivningen vil både anvendes teoretisk og praktisk i form af gennemgang af forskellige scenarier. Der vil foretages konkrete regneeksemplar for at kunne vurdere hvilken scenarie der vil passe bedst til case virksomheden. I opgaven vil der være henvisninger til anvendt litteratur i alle tilfælde, hvor dette er relevant. Selve opbygningen af opgaven vil starte med en redegørelse af forskellene på en personlig virksomhed og et selskab. Heri vil der lægges vægt på eventuelle fordele og ulemper i selve virksomhedsformerne for ejerene og for selve virksomheden. Redegørelsen vil blive efterfulgt af en omfattende gennemgang af den gældende lovgivning på området, herunder en diskussion af muligheden for en skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse. Slutteligt vil der drages en konklusion af hvorvidt det kan betale sig at foretage en virksomhedsomdannelse for case virksomheden, og om det i tilfælde af en positiv konklusion skal være den ene eller den anden. Ved virksomhed betegnes personligt ejet virksomhed og ved selskab betegnes kapitalselskab. 1.5 Målgruppe Den primære målgruppe for opgaven er revisorer, jurister, rådgivere og andre regnskabskyndige personer. Opgaven vil anvende diverse fagtermer i forbindelse med belysning af problemet, hvorfor det vil være essentielt for opgavelæseren at have en grundlæggende forståelse af erhvervsret og skatteret. Den sekundære målgruppe vil være indehavere af en personlig ejet virksomhed som overvejer at omdanne deres virksomhed til et selskab. De vil kunne benytte opgaven som et redskab for at kunne få et indblik hvilke konsekvenser såvel positive som negative en virksomhedsomdannelse vil medføre. Side 8 af 91

9 1.6 Afgrænsning Opgaven vil behandle teorien og de forskellige scenarier dog med følgende begrænsninger: - Der tages udgangspunkt i lovgivningen og skattesatser for 2013 dog perspektiveres der også til lovgivning fra Opgaven tager udgangspunkt i en fuldskattepligtig person til Danmark jf. kildeskatteloven 1 samt selskabsskatteloven 1. Udenlandske forhold vil ikke blive behandlet i opgaven. - Opgaven vil kun berøre aktiver og passiver der er en del af case virksomheden. Øvrige personlige forhold vil ikke blive behandlet i opgaven. - Vi forudsætter at handelsværdierne er lig med de regnskabsmæssige med mindre at andet er benævnt i beregningen. - Opgaven vil alene gennemgå omdannelse af personligt ejet virksomhed med én ejer. Dermed ses bort fra personligt ejet virksomheder med flere ejere samt dødsboer. 1.7 Kildekritik Den nødvendige viden til opgaven er fremskaffet ved hjælp af lærebøger og pensum fra faget erhvervsbeskatning på HD(R). Yderligere er indhentet information fra SKAT s juridske vejledning samt anden relevant litteratur. De anvendte kilder anse er troværdige da de anvendes til undervisning og benyttes vejledning i forbindelse med virksomhedsomdannelser. Side 9 af 91

10 2 Firma i selskabsform vs. virksomhedsform 2.1 Kapitalkrav Virksomhed Ved oprettelse af en personlig virksomhed er der ingen kapitalkrav, man skal bare anmode erhvervsstyrelsen for at få et CVR nr. og man skal også oplyse skattemyndighederne om at man er selvstændig erhvervsdrivende. Hvis man er flere personer som ønsker at starte virksomhed sammen, så har man mulighed for at oprette et interessentskab også kaldet et I/S. Man kan derved uden problemer starte op i virksomhedsform. Selskab Hvis man ønsker at oprette et kapitalselskab, så kan man enten oprette et anpartsselskab også kaldet ApS eller et aktieselskab også kaldet A/S. Det er pr. 1. januar 2014 også muligt at stifte iværksætterselskaber som forkortet vil hedde IVS. Ved oprettelse af et aktieselskab, skal man indskyde 500 t.kr. i kapital. Man har dog mulighed for delvis indskydelse af kapital, ved kun at indskyde 25 % af de påkrævet 500 t.kr. dog minimum 125 t.kr. som skal indbetales som kontant indskud. Man kan også foretage apportindskud, hvor man indskyder værdier som ikke er kontante, f.eks. maskiner mv. dog skal der forelægge en vurdering af aktivet værdi. Stifteren af aktieselskabet hæfter for hele aktiekapitalen, selv om der kun er indskudt 125 t.kr. Ved oprettelse af et anpartsselskab, så skal man fra januar 2014, indskyde 50 t.kr. som kapital 1. Kapitalkravet til anpartsselskaber har indtil december 2013 været 80 t.kr., men er sat ned til 50 t.kr. for at gøre det mere attraktivt at stifte anpartsselskab 2. Ved iværksætterselskabet er kapitalkravet 1 kr. men her forpligtiger man sig til at indskyde selskabets overskud som kapital, ind til man har nået en egenkapital på 50 t.kr. som er kravet for et anpartsselskab. 1 Side 10 af 91

11 2.2 Ejerforhold Virksomhed Hvis man oprettet en personlig virksomhed, så er man kun en ejer, og juridiske anses virksomheden og indehaver som en samlet juridisk enhed. Ved drift af virksomheder er der ingen krav til en bestyrelse eller direktion. Selskab Ved stiftelse af selskab, anses selskabet som en selvstændig juridisk enhed adskilt fra indehaveren. Men ved oprettelse af et selskab, så stiller selskabsloven også nogle krav. For aktieselskaber er der krav til at der skal være en direktion og en bestyrelse eller tilsynsråd. For anpartsselskaber er det et krav at minimum skal have en direktion. Ved oprettelse af selskab skal der oprettes stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog og forretningsorden. I selskabsform er det også nemmere end ved personligt ejet virksomheder, at indføre nye ejere, da disse bare kan indbetale en kapital andel. 2.3 Hæftelse Virksomhed I en personligt ejet virksomhed hæfter indehaveren personligt for gælden som virksomheden skylder. Hvis man indgår i et interessentskab hæfter man både personligt, men man hæfter også solidarisk. Grunden til at man hæfter personligt er, at man rent juridisk sammen med sin personlige virksomhed bliver anset som én juridisk enhed, og dermed forpligter sig til de forpligtigelser som virksomheden indgår. Selskab Ved oprettelse af selskab, så bliver selskabet en uafhængig juridisk enhed, og dermed så hæfter indehaverne ikke med mere end deres indskudte kapital. Ofte ses det dog at banker som yder lån til selskabet, også kræver kaution fra indehaveren. Dermed kan indehaveren ende med at hæfte for selskabets lån selvom der er begrænset hæftelse. Side 11 af 91

12 2.4 Bogføring og regnskabsmæssig lovgivning Virksomhed Ved drift af personlig virksomhed, er der en masse lovgivning som skal overholdes, som f.eks. bogføringsloven. Bogføringsloven gælder for alle selvstændige, hvad enten de driver personlig virksomhed eller selskab. Personlige virksomheder kategoriseres ifølge årsregnskabsloven, som regnskabsklasse A, og er dermed ikke pligtige til at aflægge årsregnskab, og har dermed heller ikke revisionspligt. Virksomheden har derfor ikke pligt til at vise deres regnskab til omverden. Virksomheden har dog pligt til at føre et skattemæssigt regnskab, som ligger til grund for selvangivelsen. Skattemyndighederne skal have adgang til det skattemæssige regnskab hvis de efterspørger dette. Selskab Hvis man driver et selskab, så er man underlag bestemmelserne i årsregnskabsloven regnskabsklasse B, C eller D. I disse regnskabsklasser er der pligt til at indsende årsregnskabet til erhvervsstyrelsen som offentliggør regnskabet. Man skal desuden også følge reglerne i bogføringsloven. 2.5 Skattemæssige forhold Der er nogle skattemæssige forskelle på at drive personlig virksomhed og selskab. Indkomsten i den personligt ejet virksomhed bliver beskattet i indehaverens personlige indkomstopgørelse. Dette betyder at virksomhedens overskud/underskud henholdsvis bliver lagt til og trukket fra indehaverens personlige indkomstopgørelse. Indkomsten i et selskab bliver derimod beskattet efter selskabslovens regler. Det vil sige at der skal betales selskabsskat af selskabets resultat. Indehaverens personlige indkomstopgørelse bliver først påvirket når der trækkes løn eller udbytte ud af selskabet. Såfremt underskud i selskabet kan det derfor kun modregnes i selskabet resultat og ikke i den personlige indkomstopgørelse. Virksomhed Skattemyndighederne har lavet tre forskellige ordninger for virksomheder, som i visse tilfælde udligner lidt af de skattemæssige forskelle mellem virksomhed og selskaber. Side 12 af 91

13 Skattemæssigt deles den skattepligtige indkomst fra den personlige virksomhed op i personligindkomst og kapitalindkomst Personskatteloven - Ved beskatning efter personskatteloven (PSL), så beskattes virksomhedens overskud før renter, som en personlig indkomst. Virksomheds relaterede renteindtægter/omkostninger indregnes som kapitalindkomst. Grundet forskellige beskatningssatser af personlig indkomst og kapitalindkomst, så får renteudgifterne ikke en så stor fradragsværdi i kapitalindkomsten som de har i personlig indkomst Virksomhedsskatteordningen - Virksomhedsskatteordning (VSO). Ved benyttelse af virksomhedsskatteordningen, får man mulighed for at indregne virksomhedsrenterne i den personlige indkomst, og dermed få fuld fradrag for renteomkostningerne. Man har desuden også mulighed for at kun blive a conto beskattet af 25 % af virksomhedens overskud, som forbliver i virksomheden. Men for at anvende virksomhedsordningen, så skal man leve op til nogle krav. Man skal holde virksomhedens og privat økonomien adskilt, man skal udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden 3, samt man skal overholde bogføringsloven. Man skal også oprette nogle konti ved indgåelse i virksomhedsordning. Disse konti skal medvirke til at holde virksomheden og privat økonomien adskilt fremadrettet. Disse konti er indskudskonto, mellemregningskonto, konto for hensættelse til senere hævning samt konto for opsparet overskud. Man skal ved valg af virksomhedsordningen opgøre virksomhedens aktiver og passiver, som skal indgå i virksomhedsordningen. Her er det også muligt at medtage blandet benyttet aktiver, som f.eks. den del af ejendommen som anvendes til erhverv, samme regler gælder også for biler 4. 3 Jf. VSL 2 4 jf. VSL 1 stk. 3 Side 13 af 91

14 Man skal også oprette en indskudskonto, ved indgåelse i virksomhedsordning. Kontoen repræsenterer værdien af de beskattede aktiver og passiver som indehaveren indskyder i virksomheden. Hævning og indskud på indskudskontoen er skattefrie, men skal ske i henhold til hæverækkefølgen. Indskudskontoen kan blive negativ, ved at indehaveren har indskudt flere passiver end aktiver. Hvis indehaveren kan dokumentere at alle aktiver og passiver vedrører virksomheden, er der mulighed for at indsætte indskudskontoen til nul. Hvis ikke det kan dokumenteres, fortages der en rentekorrektion for at sidestille indehaverens negative konto med et privat lån 5. Mellemregningskontoen skal benyttes i stedet for indskudskontoen til, at vise hvor meget indehaveren hæver til sig selv, eller indbetalt til virksomheden når virksomhedsordningen er i drift. Er mellemregningskontoen negativ, så har indehaveren lånt penge af virksomhed, det negative beløb skal udlignes ved en overførsel som følger hæverækkefølgen 6. I virksomhedsordningen har indehaveren mulighed for at optimere sin personlige indkomst. Dette er en mulighed, hvis indehaveren privat hæver mindre end topskattegrænsen, og at virksomheden har et overskud som er højere end topskattegrænsen. Indehaveren har dermed mulighed for at lade sig beskatte op til topskattegrænsen, selvom de faktiske hævninger er lavere. Ved at lade sig beskatte op til topskattegrænsen, får indehaveren mulighed for i fremtidige år, at hæve differencen mellem det faktisk hævede og den beskattede indkomst uden yderligere skat. Beløbet hedder hensat til senere hævning. Ved indgåelse i virksomhedsordning, så skal der også oprettes en konto for opsparet overskud. Denne konto benyttes til at overføre differencen mellem virksomhedens overskud og indehaverens hævninger. Dette beløb er det opsparede overskud. Det opsparede overskud beskattes som i selskabsbeskatningen med 25 %, som er 5 VSL 11 6 VSL 4a Side 14 af 91

15 selskabsskattesatsen for indkomståret Ved hævning til privat forbrug modregnes den betalte skat på 25 % i personbeskatningen. Ved overførsler mellem indehaverens privat økonomi og virksomhedens økonomi, er der opstillet en hæverækkefølge 7, som skal sikre at indehaverens betaler den rigtige skat af hævningerne i virksomheden. Hæverækkefølgen er som følger: Private udlæg, som ikke er ført på mellemregningen. Kan hæves skattefrit Beløb til medarbejdende ægtefælle, som ikke er ført på mellemregningen. Kan hæves skattefrit Årets virksomhedsskat Hensættelser til senere hævning Hensat kapitalafkast, har været beskattet tidligere år. Kan hæves skattefrit. Hensat overskud, har været personligt beskattet. Kan hæves skattefrit. Kapitalafkast for indkomståret 8. Beløbet har ikke været beskattet tidligere, og dermed skal beløbet kapitalbeskattes. Resterende overskud for indkomståret 9. Beløbet har ikke været beskattet tidligere, dermed skal beløbet beskatte som personlig indkomst. Opsparet overskud tidligere år 10. Beløbet skal beskattes som personlig indkomst, med fradrag for betalt virksomhedsskat. Indestående på indskudskonto 11. Beløbet er indbetalt med beskattede midler, dermed kan indeståede på indskudskonto hæves skattefrit. Punkt 1-5 i hæve rækkefølgen er tvungne hævninger, som skal hæves i årets løb. Er der ikke overført hævninger svarende til punkt 1-5, så skal beløbet tvangsmæssigt afsættes til senere hævning. Er dette ikke muligt, så skal beløbet posteres på indskudskontoen. 7 VSL 5 8 VSL 5 stk. 1. nr. 3a 9 VSL 5 stk. 1 nr. 3b 10 VSL 5 stk. 1 nr VSL 5 stk. 1 nr. 5 Side 15 af 91

16 Konklusion Ved at benytte virksomhedsordningen, får man mulighed for at modregne renteudgifter i den personlige indkomst, samt man har mulighed for at optimere sin personlige indkomst til topskattegrænsen og udjævne indkomsten over indkomstårene. Virksomhedsordningen kræver dog, at man skal overholde en del regler hvilket medføre, mere administrativt arbejde. Skattemæssigt sidestilles virksomhedsordningen næsten med selskaber Kapitalafkastordningen - Da virksomhedsordningen er en ganske kompliceret ordning, så er der også blevet indført en kapitalsafkastsordning (KAO) som er en noget mere simpel beskatningsmodel. Betegnelsen kapitalafkast, er et udtryk for de aktiver som indehaveren ligger i ordningen fra starten. - Fra disse aktiver fastsættes en forrentning, som indehaveren har mulighed for at overføre til kapitalindkomsten i stedet for i den personlige indkomst. Dette er en fordel da, kapital indkomsten er lavere beskattet end den personlige indkomst. Selskab Selskaber bliver beskattet efter Selskabsskatteloven (SEL). Selskaber skal på nuværende tidpunkt betale 25 % af deres overskud. Selskaberne har også mulighed for at fremføre underskud til afregning i fremtidige overskud. Ejeren af selskabet kan enten blive aflønnet som en lønmodtager eller med mulighed for at få udbetalt udbytte af overskuddet. Skattesatsen for beskatning af udbytte er 27 % op til kr , over kr er skatten 42 % i Nedenfor er oplistet et eksempel på den skattemæssige forskel ved benyttelse af udbytte overfor at være lønmodtager. Det skal nævnes at tallene i eksemplet er fiktive, og der er for at forenkle eksemplet set bort fra den lave beskatning af de første kr. Side 16 af 91

17 Lønmodtager Udbytte Løn 100 Overskud 100 Am-bidrag 8% 8 Skat, 25% 25 A-indkomst 92 Overskud til udbytte 75 Topskat 51,7% 48 Udbytte skat, 42% 31,5 Udbetalt løn 44 Udbetalt udbytte 43,5 2.6 Delkonklusion Vurderingen vedrørende oprettelse af personlig virksomhed eller kapitalselskab, er ikke entydig. I visse brancher, hvor der ikke er de store risici, vedrørende gæld, kan det være fint at starte med en virksomhed. Hvorimod det måske er en god ide at starte med et selskab, hvis man er i en branche, hvor der er mulighed for at komme til at hæfte for store erstatninger, da man derved kun hæfter for den indskudte kapital. Skattemæssigt er der ikke stor forskel på at drive virksomhed i virksomhedsordning eller selskab. Som indehaver af personlig virksomhed, så bliver virksomhedens resultat lagt til den personlige indkomstopgørelse. Hvorimod man som indehaver af et selskab, kun bliver personbeskattet af de penge om man hæver fra selskabet. Det er muligt for indehaveren af den personlige virksomhed, at fratrække underskud i virksomheden i en anden personlig indkomst. I forhold til indskud af kapital, for at starte et selskab. Så koster det kun én krone at starte et iværksætterselskab, hvor det er gratis at oprette en virksomhed i virksomhedsordning. Da det kun koster én krone at stifte et selskab, hvor man kun hæfter for den indskudte kapital (min. 50 t.kr) og ikke hele ens private formue, så taler det for at starte et selskab. Hvis man i virksomhedsform vælger at lukke sin virksomhed, så kommer hele det opsparet overskud til beskatning. Hvorimod hvis man driver et selskab, så er der mulighed for at udbetale overskuddet som løn eller udbytte over flere år. Hvis indehaveren senere vil optage en kompagnon, så kan det være besværligt i virksomhedsform, hvor det er meget let i selskabsform. Side 17 af 91

18 3 Virksomhedsomdannelse En virksomhedsomdannelse er betegnelsen for overgangen fra en personligt drevet virksomhed til et selskab i form af aktieselskab eller anpartsselskab. I Danmark findes der to overordnede måder hvorpå denne overgang kan finde sted. Man kan vælge at omdanne sin virksomhed enten ved at benytte afståelsesprincippet eller ved at anvende virksomhedsomdannelsesloven. Forskellene på disse to overordnede omdannelses principper er at den ene er skattepligtig (afståelsesprincippet) og at den anden er skattefri (virksomhedsomdannelsesloven). Metoderne vil bliver beskrevet mere detaljeret senere i opgaven. 3.1 Afståelsesprincippet Ved anvendelse af afståelsesprincippet sker omdannelsen af virksomheden gennem et salg, hvor ejeren sælger sin virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab. Når salget finder sted ophører virksomheden i personligt regi og der skal derfor ske ophørsbeskatning på samme måde som når virksomheden sælges til tredjemand. Som nævnt i ovenstående afsnit bliver en skattepligtig virksomhedsomdannelse behandlet på samme måde som hvis virksomheden sælges til tredje mand. Virksomhedens aktiver og passiver overdrages til selskabet til handelsværdier og fortjenesten eller tabet vil påvirke virksomhedsejerens personlige indkomstopgørelse. Såfremt der i den overdragne virksomhed er anvendt VSO og der foreligger opsparet overskud vil ske øjeblikkelig beskatning heraf. Ligeledes med genvunde afskrivninger. Beskatningen hos virksomhedsejeren vil finde sted i form af kapitalgevinstbeskatning Stiftelse med tilbagevirkende kraft I forbindelse med virksomhedsomdannelsen vil virksomhedens indtægter og udgifter blive henført til virksomhedsejerens personlige indkomstopgørelse, indtil stiftelsestidspunktet af kapitalselskabet. Der vil således ske en beskatning personligt hos virksomhedsejeren af virksomhedens resultat i perioden mellem afståelsen af den personligt ejede virksomhed og 12 Generationsskifte og omstrukturering, side 117 Side 18 af 91

19 stiftelsestidspunktet af kapitalselskabet. Virksomhedens indtægter og udgifter vil blive henført selskabet fra stiftelsestidspunktet 13. I selskabsskattelovens 4, stk. 4 er der indført en mulighed for at stifte et selskab med 6 måneders skattemæssig tilbagevirkende kraft, således at virksomhedens indtægter og fradrag kan henføres med op til en 6 måneders periode inden stiftelsestidspunktet. Der er dog oplistet særlige betingelser for at kunne stifte et selskab med tilbagevirkende kraft. Betingelserne er som følgende: 1. Bestemmelsen kan anvendes ved omdannelsen af personligt ejede virksomheder. Dette gælder både enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Dog skal det nævnes at man ikke kan anvende bestemmelsen ved et interessentskab såfremt der indgår et eller flere kapitalselskaber i interessentskabskredsen. 2. Der skal ved omdannelsen overdrages en samlet virksomhed. Bestemmelsen tillader ikke overdragelse af enkeltaktiver. Ved flere virksomheder kan virksomhederne indskydes i hver sit kapitalselskab eller man kan vælge kun at indskyde nogle af virksomhederne i selskaber og beholde resten i personligt regi. 3. Omdannelsen kan ske ved overgang til et nystiftet kapitalselskab. Det er ikke tilladt at anvende bestemmelserne for stiftelse med tilbagevirkende kraft såfremt man overdrager virksomheden til et allerede eksisterende selskab. 4. Samtlige aktier eller anparter skal overdrages til virksomhedsejeren. I tilfælde af flere ejere skal ejerne vederlægges med aktier eller anparter i samme forhold som ejerforholdene i den personligt ejede virksomhed. 5. Regnskabsåret i det nye selskab skal ligge i forlængelse af skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance. 6. Skæringsdatoen for åbningsbalancen skal ligge efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår, typisk kalenderåret. Eksempelvis hvis der ønskes en virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft i april måned kan skæringsdatoen således tidlist være den 1. januar. 13 selskabsskattelovens 4, stk. 1 Side 19 af 91

20 7. Stiftelsen af selskabet skal ske senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato. Eksempelvis hvis et kapitalselskab ønskes stiftet til den 1.1, skal stiftelsen dermed være foretaget senest den 30.6 samme år. 8. Virksomhedsejeren skal senest 1 måned efter stiftelsesdatoen indsende genpart af stiftelsesdokumentet samt dokumentation for registrering hos Erhvervsstyrelsen til den skatteansættende myndighed. 3.2 Kontantværdi Hvis virksomhedens indehaver modtager en fordring for købesummen på selskabet, i form af gældsbrev eller pantebrev, så skal der ske en værdiansættelse af fordringen så den svarer til kursværdien på overdragelses tidpunktet. Måden dette bliver gjort på er at den kontante del af overdragelsessummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter 14. Dernæst skal kursnedslaget fordeles forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver på nær likvide midler 15. Værdiansættelsen af kontantværdien skal være indhentet hos en sagkyndig efter konkret vurdering. Det kan eksempelvis være fra et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Indehaveren kan også vælge selv at beregne værdien af gælden såfremt beregningen bliver foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne AL 45, stk Udgangspunkt i afgørsel LSRM SKM SKAT Side 20 af 91

21 Eksempel på beregning af fordelingen af kursnedslag: Fordeling af kursnedslag Kr. Kontant betaling Udstedelse af gældsbrev Kursen på pantebrevet udgør kurs 95 på omdannelsestidspunktet. Der opstår et kurstab på kr til fordeling mellem aktiverne. Kurs- Afståelses Værdi nedslag sum Kr. Kr. Kr. Følgende aktiver Ejendom Driftsmidler Debitorer Likvide midler Figur Virksomhedsomdannelsesloven Som alternativ til virksomhedsomdannelsen ved afståelsesprincippet kan den skattefrie virksomhedsomdannelse ved virksomhedsomdannelsesloven anvendes. Modsat den skattepligtige virksomhedsomdannelse hvor beskatning falder straks, udskydes beskatning i den skattefrie virksomhedsomdannelse til en gang ude i fremtiden når det nye selskab afhændes eller opløses. Dvs. at omdannelsen ikke er skattefri som man kalder det. Der er tale om en skatteudskydelse. Mange virksomhedsejere vælger at bruge reglerne i VOL til omdannelsen af deres virksomheder, idet de på den måde kan succedere deres virksomhed i det nye selskab. Dvs. selskabet indtræder i den personlige virksomheds skattemæssige stilling, og på den måde undgår den øjeblikkelige beskatning i forbindelse med afståelsen af den personlige virksomhed. Kravene for at anvende reglerne i VOL er flere i forhold til den skattepligtige omdannelses metode. Betingelserne for anvendelse af VOL er listet op herunder Egen tilvirkning, med udgangspunkt i materiale fra undervisning Side 21 af 91

22 1. Loven kan anvendes på en virksomhed der bliver drevet i personligt regi 2. Virksomhedsejeren skal være fuldt skattepligtig til Danmark 3. Omdannelsen skal ske til et skuffeselskab eller et nystiftet selskab 4. Selskabet må ikke forud for omdannelsen have drevet erhvervsmæssig virksomhed 5. Hele egenkapitalen skal fra stiftelsen være henstået som ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut 6. Selskabet skal være stiftet senest på omdannelsesdagen 7. Alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet 8. Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter 9. Pålydende værdi på aktierne/anparterne skal svare til den samlede aktie-/anpartskapital 10. Anskaffelsessummen på aktierne/anparterne må ikke være negativ 11. Fristen for omdannelse er maksimalt 6 måneder efter skæringsdatoen 12. Selskabets første regnskabsperiode skal udgøre 12 måneder fra omdannelsesdatoen 13. Indenfor 1 måned efter omdannelsen skal stiftelsesdokumenter indsendes til myndighederne 14. Enhver udskudt skat skal hensættes i åbningsbalancen 15. Ejeren skal eje samtlige aktier eller anparter i selskabet eller hvis selskabet bliver ejet af flere ejere skal disse eje selskabskapitalen i samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed Såfremt en af de ovenstående betingelser ikke er opfyldt vil den skattefrie omdannelse ikke være mulig og det vil derfor blive til en skattepligtig omdannelse således at virksomhedsejeren bliver beskattet med det samme. Betingelserne for anvendelse af VOL bliver uddybet yderligere i efterfølgende afsnit Betingelserne for anvendelse af VOL I forrige afsnit er betingelserne for anvendelse af VOL oplistet i punktform. Opgaven vil gennemgå kravene yderligere ved at beskrive hvad betingelserne egentlig betyder for virksomheden og virksomhedsejeren samt give en grundig forklaring af kravene for at opfylde betingelserne. 18 VOL 1-2 Side 22 af 91

23 Personligt drevet virksomhed Første betingelse for anvendelse af VOL er, at virksomheden der skal omdannes er en personligt drevet virksomhed 19. Definitionen på en personligt drevet virksomhed omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber. Dog er det i VOL nævnt at lovens regler ikke finder anvendelse på omdannelse af virksomheder som er nævnt i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9 og Personligt drevet virksomheder med mere end 10 ejere, hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang kan ikke benytte lovens bestemmelser 21. Virksomheder med indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere når den skattepligtige ikke deltager i væsentligt omfang, kan heller ikke anvende lovens bestemmelser 22. En væsentlig arbejdsindsats er i den juridiske vejledning C.C defineret som en arbejdsindsats på 50 timer om måneden. Personligt ejede virksomheder med flere ejere herunder interessentskaber og kommanditselskaber er yderligere betinget med følgende Alle ejerne skal anvende reglerne i VOL 2. Alle ejerne skal have anvendt samme regnskabsperiode 3. Alle ejerne vederlægges i forhold til deres respektive andele i interessentskabet/kommanditselskabet Yderligere kan anvendelsen af VOL kun finde sted hos virksomheder med flere ejere såfremt alle ejerene er fysiske personer. Altså kan loven ikke anvendes på, interessentskaber og kommanditselskaber hvor ejerkredsen udelukkende eller delvist består af selskaber Fuldt skattepligtig til Danmark For at kunne anvende reglerne i VOL skal virksomhedsejeren/e være underlagt fuld skattepligt til efter kildeskattelovens 1 eller dødsboskattelovens 1, stk. 2, samt efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomst jf. VOL 2, stk. 1 forudsat at skattepligten er hjemmehørende til 19 VOL 1 20 VOL 1, stk PSL 4, stk. 1, nr PSL 4, stk. 1, nr VOL 2, stk. 1 nr. 2 Side 23 af 91

24 Danmark. Den udskudte beskatning ved anvendelsen af VOL sikres ved at det er betinget at virksomhedsejeren er skattepligtig til Danmark Nystiftet selskab eller skuffeselskab Omdannelsen af en personligt drevet virksomhed kan ske til et nystiftet selskab eller et skuffeselskab. Ved anvendelse af et skuffeselskab er det et krav at selskabet er stiftet senest på omdannelsesdatoen og at selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for overdragelsen 24. Ved at forudsætte, at et eksisterende selskab forud for overdragelsen ikke må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, forhindrer man at selskaber efter omdannelsen kan reducere deres indkomster ved at anvende tidligere fremfør bare underskud. Yderligere er det krav ved anvendelse af et allerede eksisterende selskab at hele egenkapitalen skal stå ubehæftet i et pengeinstitut Overdragelse af hele virksomheden For at kunne benytte den skattefrie virksomhedsomdannelse, er det et krav at overdragelsen omfatter en hel virksomhed. Dermed skal alle aktiver og passiver der vedrører virksomheden skal overdrages til selskabet 26. Det vil sige at der ikke kan ske skattefrie overdragelse af enkeltaktiver såfremt de ikke i sig selv udgør en erhvervsmæssig virksomhed. Tidligere årsrapporter og indkomstopgørelser skal gennemgås i forbindelse med vurdering af hvilke aktiver og passiver der vedrører virksomheden. Hvis virksomhedsordningen er anvendt året forinden er det som udgangspunkt de aktiver og passiver der er inddraget heri, som skal medtages i overdragelsen til det nye selskab. Sondringen vedrørende hvilke aktiver og passiver der skal inddrages i omdannelsen kan til tider give problemer. Det kan eksempelvis være aktier som indehaveren ejer privat på grund af begrænsning i virksomhedsskatteordningen. Typisk vil brancherelevante aktier skabe problemer, da det kan argumenteres, at aktierne hidrører den erhvervsmæssige virksomhed og dermed skal inddrages i omdannelsen. 24 VOL 1, stk VOL 1, stk VOL 2. stk. 1 nr. 2 Side 24 af 91

25 Selvom VOL betinger at samtlige aktiver og passiver skal overdrages, er der stadigvæk undtagelser hvor man kan vælge, hvorvidt de enkelte poster skal med i overdragelsen eller holdes udenfor. Indehaveren kan bestemme om hvorvidt ejendomme skal indgå eller holdes udenfor omdannelsen da ejendomme anses som selvstændige virksomheder 27. Ligeledes kan virksomhedsejere hvis de benytter virksomhedsskatteordningen bestemme om hvorvidt beløb hensat til senere faktiske hævninger skal indgå i overdragelsen. Såfremt beløb hensat til senere hævninger holdes udenfor omdannelsen, så skal de medtages som en passiv post i åbningsbalancen, og udbetales til ejeren inden omdannelsen finder sted Hele vederlaget skal modtages som aktier eller anparter Det var førhen, helt frem til 1999 muligt at modtage 75 % af vederlaget som aktier/anparter og 25 % som et tilgodehavende i selskabet. På den måde var det muligt at trække 25 % af vederlaget ud af virksomheden uden form for beskatning samtidigt med at man udskød de resterende 75 % ved en omdannelse jf. den skattefrie virksomhedsomdannelse. Som virksomhedsomdannelsesloven ser ud nu er det krav at hele vederlaget skal modtages som aktier eller anparter i selskabet 28. Såfremt der ved den skattefrie omdannelsen benyttes et allerede eksisterende selskab, kan værdien af aktierne eller anparterne forøges som følge af omdannelsen 29. Der udstedes ikke nogle aktier eller anparter da man anser at vederlaget er ydet i form af den øgede værdi i selskabet Pålydende værdi på aktierne/anparterne skal svare til den samlede aktie-/anpartskapital Aktiernes og anparternes pålydende værdi skal være lig med den samlede aktie- og anpartskapital 30. Bestemmelsen gør det derimod umuligt for virksomhedsejeren, at medtage en ny ejer i ejerkredsen som ikke tidligere har været ejer i forbindelse med stiftelsen. Det er dog muligt at få nye ejere ind i virksomheden ved at lave en kapitalforhøjelse eller ved at sælge ejerandele. Ved salg af ejerandele vil der ske en beskatning af den forholdsmæssige del af den udskudte skat, som opstår i forbindelse med omdannelsen. Kapitalforhøjelsen vil ikke udløse nogen form for beskatning. 27 VOL 2, stk. 1 nr VOL 2, stk. 1 nr VOL 2, stk. 1 nr VOL 2, stk. 1 nr. 4 Side 25 af 91

26 Anskaffelsessummen på aktierne/anparterne må ikke være negativ Efter reglerne i VOL er det en betingelse at aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ 31. Anskaffelsessummen på aktierne/anparterne skal opgøres, ved at aktiver og passiver bliver omregnet til handelsværdier med fradrag af den skattepligtige fortjeneste 32. Beregninger og beskrivelser for handelsværdierne for de forskellige aktiver og passiver vil blive behandlet senere i opgaven. Som nævnt tidligere i afsnittet er det en af betingelser for at anvende VOL, at anskaffelsessummen på aktierne eller anparterne i det omdannede selskab ikke må være negative. Dette problem kan opstå såfremt man i tidens løb har foretaget for høje afskrivninger på aktiverne i virksomheden, således at den skattemæssige værdi er lavere end handelsværdien. I sådan en situation skal der beregnes en fortjeneste af de genvundne afskrivninger. Selvom der bliver konstateret en negativ anskaffelsessum ved overdragelsen, kan reglerne i VOL stadigvæk benyttes, betinget af at ejeren har benyttet virksomhedsordningen i året forud 33. Hvis ejeren driver flere virksomheder og virksomhedsordningen anvendes er det en betingelse at alle virksomhederne bliver omdannet samlet VOL 2, stk. 1, nr VOL 4, stk VOL 2, stk. 1, nr VOL 2, stk. 1, nr. 5 sidste pkt. Side 26 af 91

27 Til illustrering af ovenstående beskrivelse henviser til følgende figur. Step 1 Er VSO anvendt i sidste regnskabsperiode? JA Step 2.1 Skal der omdannes en eller flere virksomheder? EN NEJ FLERE Udfald Reglerne i VOL kan anvendes forudsat at den negative anskaffelsessum bliver indbetalt Udfald Anskaffelsessummerne for anparterne eller aktierne må ikke være negative. Step 2.2 Omdannes alle ejerens virksomheder? JA NEJ Figur 2 35 Udfald VOL kan ikke anvendes der er negativ anskaffelsessum Fristen for omdannelse er maksimalt 6 måneder efter skæringsdatoen Omdannelsen skal ske senest 6 måneder efter skæringsdatoen 36. Skattemæssigt er virksomheden overdraget på omdannelsesdatoen. Det vil sige at de aktiver og passiver som tilhører virksomheden på omdannelsesdatoen indgår i åbningsbalancen. Såfremt der ønskes benyttelse af omdannelse med tilbagevirkende kraft, er det ikke muligt at gå længere tilbage end omdannelsesdatoen. Det vil betyde at hvis stiftelsesdatoen på selskabet er 1. april og omdannelsesdatoen følger statusdatoen for sidste regnskabsår altså 1. januar, så er det kun muligt at gå 3 måneder tilbage og ikke længere Selskabets første regnskabsperiode skal udgøre 12 måneder fra omdannelsesdatoen Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelserne i VOL, at selskabets første regnskabsperiode skal udgøre 12 måneder 38. Hvis overdragelsen af den personligt drevet virksomhed sker til et allerede eksisterende selskab, kan første regnskabsperiode løbe fra 35 Egen tilvirkning med inspiration i andre modeller 36 VOL 2, stk. 1, nr VOL 3 38 VOL 3, stk. 2 Side 27 af 91

28 stiftelsen og til regnskabsperioden slutter 12 måneder efter omdannelsesdatoen, og ikke overstiger 18 måneder 39. Regnskabsperioden for første regnskabsår kan afvige fra kalenderåret ved særlige tilfælde såfremt SKAT har givet tilladelse herom Indenfor 1 måned efter omdannelsen skal stiftelsesdokumenter indsendes til myndighederne Virksomhedsejeren skal senest 1 måned efter omdannelsen sende kopi af dokumenterne som er udarbejdet efter selskabslovgivningens bestemmelser til SKAT 41. Dokumenterne består af en opgørelse over aktiernes eller anparternes anskaffelsessummer som er udarbejdet i overensstemmelse med VOL 42 samt dokumentation for registrering til Ervhversstyrelsen. Hvis overdragelsen finder sted til et allerede eksisterende selskab skal det dokumenteres, at overdragelsen har fundet sted. Idéen med denne betingelse er at undgå mulig spekulation ved gennemførelse af virksomhedsomdannelser Enhver udskudt skat skal hensættes i åbningsbalancen Den overordnede idé ved at anvende reglerne i VOL, frem for den skattepligtige virksomhedsomdannelse er at udskyde skatten, som opstår i forbindelse med omdannelsen til et tidspunkt ude i fremtiden. Det er et krav, at den skat der bliver udskudt på baggrund af virksomhedsomdannelsen, skal hensættes i åbningsbalancen 43. Bestemmelsen med indregning af den udskudte skat, blev indført i åbningsbalancen for at den skulle give et mere retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, herunder de fremtidige skatteforpligtigelser. Før 1999 var det muligt blot at medtage den udskudte skat som en note til åbningsbalancen. Den udskudte skat skal hensættes i overensstemmelse med anerkendte, danske regnskabsstandarder VOL 3, stk. 2, pkt VOL 3, stk VOL 2, stk. 1, nr VOL 4, stk. 2 og 3 43 VOL 2, stk. 1, nr Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølbkær Olesen, Generationsskifte og Omstrukturering, side 153 Side 28 af 91

29 Skattefri virksomhedsomdannelse ved benyttelse af virksomhedsordning Hvis virksomhedsindehaveren har anvendt virksomhedsordningen, forud for virksomhedsomdannelsen er der nogle særlige krav som gør sig gældende. Dette afsnit vil specifikt omhandle de problemstillinger og betingelser, som vil gøre sig gældende ved anvendelse af virksomhedsordningen Indskudskontoen Virksomhedsejere skal opgøre en indskudskonto som er udtryk for de værdier man har indskudt i virksomheden. Hvis indskudskontoen er negativ, er det et udtryk for at der indskudt privat gæld i virksomheden, som værdimæssigt er højere end de aktiver der er skudt ind. En af betingelserne for at anvende bestemmelserne i VOL, er at der ikke må være en negativ indskudskonto for virksomhedsejere som anvender VSO. Indskudskontoen skal dermed udlignes inden virksomhedsomdannelsen kan finde sted. Udligningen skal ske ved overførsel af beløb fra privatøkonomien over til virksomheden. Årsagen til kravet om, at negativ indskudskonto ikke må indgå i virksomhedsomdannelsen er, at man på den måde vil undgå at virksomhedsejere der optager gæld lige inden omdannelsen, som de så kan medtage i selskabet hvor provenuet bliver holdt uden for Delkonklusion (skattepligtig vs. skattefri) En virksomhedsomdannelse kan i nogle tilfælde være aktuel, i forbindelse med en omstrukturering af virksomheden. Det at drive et selskab frem for en personlig virksomhed har både sine fordele og ulemper. Virksomhedsejere som vælger at omdanne deres virksomheder, gør det fordi de har vurderet at, der flere fordele ved at drive virksomhed i selskabsform frem for i personligt regi. De største fordele ved at drive virksomhed i selskabsform, frem for i personligt regi er, at man ikke hæfter personligt for virksomhedens kreditorer, og at man fremstår mere professionel udadtil. Som tidligere beskrevet i opgaven findes der to former for virksomhedsomdannelser, man kan benytte hvis man vil virksomhedsomdanne. Valget om hvorvidt det er bedst at benytte reglerne for skattepligtig virksomhedsomdannelse efter afståelsesprincippet. Eller at benytte reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelsesloven, vil afhænge af en konkret vurdering af de specifikke forhold. 45 Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølbkær Olesen, Generationsskifte og Omstrukturering, side 147 Side 29 af 91

30 Både ved den skattepligtige og skattefrie omdannelse, skal det være en personlig virksomhed som omdannes. For omdannelse ved benyttelse af afståelsesprincippet så sidestilles omdannelsen med et salg af virksomheden til en tredje part. Dette forårsager ophørsbeskatning hos virksomhedsejeren øjeblikkeligt. Modsat afståelsesprincippet så udskyder man ophørsbeskatningen ved omdannelse efter reglerne i den skattefrie virksomhedsomdannelse, til et tidspunkt ude i fremtiden når selskabet sælger ud af dens aktier/anparter eller ophører. Ved den skattefrie omdannelse, værdiansættes aktiver og passiver til handelsværdi regnskabsmæssigt for kapitalselskabet. Skattemæssigt indgår aktiver og passiver til skattemæssig ultimo værdi fra den personlige virksomhed. Da der opstår difference mellem den skattemæssige værdi og regnskabsværdi, bliver der hensat udskudt skat. Afståelsesprincippet er en omdannelsesmetode som er relativt simpel. Der er ikke opstillet en masse betingelser for anvendelsen af bestemmelserne. Man kan vælge om virksomheden skal omdannes delvist eller helt, da aktiver kan sælges ud af virksomheden enkeltvis. Den skattepligtige fordelagtig hvis der ikke foreligger en stor ophørsbeskatning. Omvendt er det en stor ulempe hvis der ligger stor ophørsbeskatning til virksomhedsejeren ved omdannelse. Ved omdannelse efter bestemmelser i omdannelse ved benyttelse virksomhedsomdannelsesloven bliver omdannelse mere kompliceret. Der er mange betingelser som skal være opfyldt for at kunne gøre anvendelse af bestemmelserne. VOL giver ikke mulighed for delvis omdannelse bortset fra ejendomme som kan holdes udenfor, idet de anses for at udgøre en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Muligheden for at modtage er vederlaget i form af kontanter, checks, mv. forefindes ikke, da det er et krav at hele vederlaget skal tildeles ejeren(e) som aktier eller anparter. Den ultimative fordel ved at anvende reglerne i VOL er, at det er muligt at udskyde beskatningen da selskabet indgår i den tidligere virksomheds skattemæssige stilling. Side 30 af 91