Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013"

Transkript

1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program

2 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark. Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som et fredens projekt. En succes vi kan være stolte af. Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke. Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større. Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. 2

3 1. EU skal sikre vækst og arbejdspladser Det indre marked skal fortsat styrkes Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter. Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område. Flere frihandelsaftaler og mere vækst Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU's interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. Fri bevægelighed understøtter vækst Vi glemmer det tit i dagligdagen men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes. Styr på gælden Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler. 3

4 Nøje afmålt finansiel regulering Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten. EU s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU. Målrettet forskning Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser. Realistiske klima- og energimål Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men realistiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi. Et sundt miljø EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO 2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder. 4

5 Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EUlande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger. Retsligt samarbejde til gavn for borgerne Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene. 2. Grænser for EU-politik Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. Kulturpolitik Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse. Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. 5

6 Folkeskolen EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende. Sundhed Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsnets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene. Socialpolitik Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa, til at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse. EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermineres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge. Arbejdsmarkedspolitik Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedspolitik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau. Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske 6

7 virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark. Skattepolitik Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat. De danske forbehold Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen). En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft. Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne. Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet. Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande. 7

8 3. EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes Landbrugsstøtten skal afvikles Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel. Færre og mere målrettede strukturfondsmidler Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energi- og transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU's geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte. I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne. Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt. Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU's institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU's budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v. Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes. Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne. Vi støtter derfor det arbejde, som EU s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug. 8

9 4. EU s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC. Ikke behov for en ny traktat Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis. Nej til et europæisk præsidentvalg De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet. Bremse brugen af delegerede retsakter Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give det gule kort, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen. 9

10 Bedre og klarere lovgivning EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning. Krav til nye udvidelser af EU I sommeren 2013 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. EU s fælles udenrigspolitik Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse. Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret

Landsråd 2013. Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd

Landsråd 2013. Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd Landsråd 13 Velkomst Dagsorden Landsråd 13 Kære landsrådsdeltagere To spændende valgkampe står foran os. Vi har sammen et stort ansvar for at skabe den styrke, der sikrer Det Konservative Folkeparti fremgang

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark.

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Tag ansvar Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentsvalget 2014 Ansvar for Europa, ansvar for Danmark Et stærkt EU er i Danmarks interesse, da vi deler

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Traktat om en forfatning for Europa

Traktat om en forfatning for Europa Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 63 O Redegørelse til Folketinget Traktat om en forfatning for Europa som undertegnet i Rom 29. oktober 2004 Redegørelse til Folketinget: Traktat om en forfatning for

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013 Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til Luxembourg og Bruxelles September 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks

Læs mere

VorEs. EUropapolitisk program

VorEs. EUropapolitisk program VorEs EUropa EUropapolitisk program Vores Europa Indholdsfortegnelse Indledning 1. Vækst og job Bæredygtig vækstpolitik med ungdommen i centrum Alle skal bidrage også finansmarkederne Til kamp mod social

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA

VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA 2014-2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 Udfordring 1: Vækst og beskæftigelse 6 Venstres løsninger 7 Slip den globale handel fri 7 Færdiggør det indre marked 7 Topforskning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere