Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013"

Transkript

1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program

2 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark. Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som et fredens projekt. En succes vi kan være stolte af. Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke. Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større. Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. 2

3 1. EU skal sikre vækst og arbejdspladser Det indre marked skal fortsat styrkes Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter. Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område. Flere frihandelsaftaler og mere vækst Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU's interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. Fri bevægelighed understøtter vækst Vi glemmer det tit i dagligdagen men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes. Styr på gælden Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler. 3

4 Nøje afmålt finansiel regulering Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten. EU s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU. Målrettet forskning Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser. Realistiske klima- og energimål Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men realistiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi. Et sundt miljø EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO 2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder. 4

5 Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EUlande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger. Retsligt samarbejde til gavn for borgerne Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene. 2. Grænser for EU-politik Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. Kulturpolitik Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse. Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. 5

6 Folkeskolen EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende. Sundhed Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsnets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene. Socialpolitik Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa, til at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse. EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermineres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge. Arbejdsmarkedspolitik Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedspolitik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau. Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske 6

7 virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark. Skattepolitik Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat. De danske forbehold Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen). En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft. Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne. Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet. Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande. 7

8 3. EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes Landbrugsstøtten skal afvikles Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel. Færre og mere målrettede strukturfondsmidler Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energi- og transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU's geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte. I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne. Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt. Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU's institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU's budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v. Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes. Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne. Vi støtter derfor det arbejde, som EU s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug. 8

9 4. EU s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC. Ikke behov for en ny traktat Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis. Nej til et europæisk præsidentvalg De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet. Bremse brugen af delegerede retsakter Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give det gule kort, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen. 9

10 Bedre og klarere lovgivning EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning. Krav til nye udvidelser af EU I sommeren 2013 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. EU s fælles udenrigspolitik Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse. Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Landsråd 2013. Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd

Landsråd 2013. Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd Landsråd 13 Velkomst Dagsorden Landsråd 13 Kære landsrådsdeltagere To spændende valgkampe står foran os. Vi har sammen et stort ansvar for at skabe den styrke, der sikrer Det Konservative Folkeparti fremgang

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2016 COM(2016) 362 final 2016/0165 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 29. april 2014 Europa-Parlamentet: Nationale parlamenter skal være medspillere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere