Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: Tirsdag den 13. september 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Mødelokale, Helsingør Hallen Bemærkninger: Inviterede kl Hans Henrik Schmidt - orientering om Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Forslag til Frivillighedspolitik Beslutningssag: Sportsgalla Beslutningssag: Frivilliggalla Orienteringsag: H2O-Camp, kommunens nye skolesvømning Kommende sager Meddelelser/eventuelt Beslutningssag: Ansøgning om tilskud til udvidelse af badehus på Hornbæk Havn...16 Bilagsliste...18

2 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27458 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Godkendt incl. tillægsdagsorden.

3 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forslag til Frivillighedspolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/3768 Byrådet Frivillighedspolitik - Høringsudkast Frivillighedspolitik - høringssvar B Frivillighedspolitik, tilrettet version september 2016.pdf Indledning/Baggrund Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har udarbejdet et forslag til en kommende Frivillighedspolitik. Frivillighedspolitikkens formål er at sætte retningen for, hvordan flere borgere bliver frivillige og aktive i foreninger, og hvorledes fælleskaber, der skabes af borgerne selv, kan fremmes. Formålet er forankret i to hovedtemaer med en række underliggende fokusområder, som kan udmøntes forskelligt indenfor de fagområder, hvor kommunen har et nært samspil med frivillige. Byrådet skal tage stilling til, om forslag til frivillighedspolitik kan godkendes. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven og Serviceloven (det frivillige sociale arbejde). Relation til vision og tværgående politikker Kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet. Et levende sted. Frivillighedspolitikken udspringer af den tværgående Medborgerskabspolitik. Sagsfremstilling Frivillige indsatser og foreningsliv har stor betydning for det gode liv i lokalsamfundet. Foreninger og andre frivillige bidrager med hele deres idégrundlag til et samfund, der inkluderer forskellige grupper af borgere, og spiller derigennem en væsentlig rolle i det velfærdssamfund, vi kender i dag. I det nære daglige samspil med foreningslivet og andre frivillige bliver der givet udtryk for ønsker om bedre vilkår for at yde en frivillig indsats. Samtidig oplever vi som kommune, at nye typer af frivillighed, frivillige foreninger og netværk skyder op og skaber grobund for nye fælleskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Den frivillige indsats forandrer og udvikler sig i disse år, og de steder, hvor kommunens medarbejdere har et samspil med den frivillige verden, opstår der både inspiration og udfordringer i forhold til nye samarbejder. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har udarbejdet et forslag til en kommende Frivillighedspolitik, der skal understøtte disse forhold, og retter sig derfor mod to hovedtemaer: Hvordan skabes der gode vilkår, som gør det nemt at være frivillig Hvordan dyrkes og styrkes samspillet mellem kommune og de frivillige.

4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 4 For hvert hovedtema er der på baggrund af bidrag fra foreninger, andre frivillige og relevante fagcentre beskrevet en række fokusområder. Fokusområderne er ikke konkrete forslag til udmøntning af politikken, men skal tjene som inspiration for de fagcentre og institutioner, som ønsker at udvikle samspillet med foreninger og frivillige. Frivillighedspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, hvor samspil med frivillige indgår som et muligt og oplagt tema. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab vurderer, at der ikke umiddelbart er høringssvar, som giver anledning til ændringer i politikforslaget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Efter information i pressen og til det frivillige miljø direkte, fandt høringen sted i perioden Der er modtaget 14 høringssvar. Politikforslaget har været til høring i Socialudvalget, Kultur- og Turismeudvalget og Børneog Uddannelsesudvalget foruden i Ældrerådet, Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet, Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet. Kun få af disse har valgt at afgive høringssvar. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at forslaget til Frivillighedspolitik godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales med den bemærkning, at enkelte af høringssvarene indarbejdes i frivillighedspolitikken, bl.a. åbenhed og gennemsigtighed. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen blev udsat til kommende møde. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af oversigten over høringssvar, at Frivilligcenteret ønskede at uddybe deres høringssvar i et møde. Mødet blev afholdt den 12. august 2016, hvor borgmester Benedikte Kiær samt udvalgsformand Jens Bertram deltog. Følgende punkter fra mødet er indarbejdet i Frivillighedspolitikken: Frivillighedspolitikken skal skabe grundlag for, at civilsamfundet kan tage ansvar for samfundets udvikling Frivillighedspolitikken skal understøtte en samskabelseskultur i Helsingør Kommune Politikken bør sende en klar invitation til borgerne om at tage del i udviklingen af lokalsamfundet Der skal være mere fokus på aktive borgere.

5 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 5 Udkastet forelægges igen for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, da ændringerne går ud over de tilføjelser, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget godkendte på mødet den 9. juni Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at forslaget til Frivillighedspolitik godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefaler det revideret forslag til Frivillighedspolitik med følgende anbefalinger: Side.1: Formål, 1. afsnit, ordet civilsamfundet rettes til borgerne 2 steder. Side 3: 3. dot. det frivillige Helsingør rettes til: frivillige i Helsingør Kommune.

6 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Sportsgalla 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18977 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Hvert år fejres kommunens idrætsliv ved en stor anlagt sportsgalla, hvor der uddeles priser til idrætsudøvere, trænere og frivillige ledere, som fortjener en særlig anerkendelse. Ved udvalgets behandling af programmet for Sportsgalla 2015 den besluttede udvalget, at formen på fremtidige sportsgallaer drøftes i et kommende møde. Udvalget skal beslutte, om det nuværende koncept fastholdes, eller om der skal tilrettelægges et nyt koncept for Sportsgalla. Retsgrundlag Folkeoplysningslovens 35 stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Frivillighed indgår i kommunens vision under Et levende sted som en anerkendelse af, at frivillighed generelt bidrager til borgernes livskvalitet. Sagsfremstilling Der har hidtil været afholdt en Sportsgalla hvert år til markering og påskønnelse af aktive i idrætslivet, der har gjort det særligt godt i sportsåret 2016, og de mange frivillige kræfter, der binder klubberne sammen. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget er værter og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab planlægger og afvikler sportsgallaen. Sportsgallaen er i det nuværende koncept opdelt i to dele - et arrangement for unge og et for voksne. Arrangementerne afvikles på den samme dag. 1. Ungearrangementet Der inviteres op til 120 deltagere. De unge er i alderen år. Der uddeles tre priser - "Årets klub", "Årets træner" og "Årets sportspræstation" Indbydelser og materiale om indstilling til priser udsendes ca. 1. december. Deltagerne får en let anretning, underholdning og inspirerende oplæg fra andre unge idrætsudøvere i Helsingør Kommune. 2. Voksenarrangementet Der inviteres op til 275 deltagere. Der uddeles otte priser - Årets Klub, Årets Træner, Årets Handicappris, Årets Idrætsleder, Årets Særpris, Årets Veteran og Årets Sportspræstation v/sparnord". Indbydelser og materiale om indstilling til priser udsendes ca. 1. december. Deltagerne får spisning, underholdning, prisuddelinger og dans til levende musik.

7 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 7 Der opkræves ikke deltagerbetaling til Sportsgallaen. Til tidligere sportsgallaer er inviteret Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets medlemmer med ledsagere, de øvrige byrådsmedlemmer, Idrætsrådet, Idræts- og Fritids-Forum, borgmesteren, kommunaldirektøren, direktøren og centerchefen med ledsager samt aktive og frivillige, der har gjort en ekstraordinær indsats i sportsåret. Økonomi/Personaleforhold På budgetområde 411, Idræt og Fritid, har Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget en budgetramme på kr. til sportsgalla. Økonomien til gallaen er under pres, bl.a. på grund af stigende lejeudgifter, underholdning forplejning m.v. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at form og indhold på Sportsgalla 2016 besluttes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vedtog, at Sportsgalla 2016 afvikles som tidligere år. Sagen sendes til høring i Idrætsrådet om, hvordan Sportsgalla skal tilrettelægges i 2017 og fremover.

8 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Frivilliggalla 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18981 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Deltagere ved Frivilliggalla 2015 Indledning/Baggrund Idræts- og Fritidsforum har hvert år siden 2013 været vært for en frivilliggalla for frivillige ledere fra kulturelle, sociale og folkeoplysende foreninger. Idræts- og Fritidsforum har sammen med Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab tilrettelagt et program for frivilliggallaen Dette forelægges udvalget til orientering. Retsgrundlag Folkeoplysningslovens 35 stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Frivillighed indgår i kommunens vision under Et levende sted som en anerkendelse af, at frivillighed generelt bidrager til borgernes livskvalitet. Sagsfremstilling Det er Idræts- og Fritids-Forum, der som det samlende organ for det folkeoplysende foreningsliv, er værter for Frivilliggallaen. De ønsker - i overensstemmelse med kommunens vision - at anerkende frivillige ledere fra foreningslivet ved at afholde en hyggelig aften, hvor det øvrige foreningsliv hyldes og hædres for særlige indsatser i løbet af Da Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget er værter for et lignende arrangement for idrætsforeninger i kommunen, er repræsentanter herfra ikke inviteret til Frivilliggalla. Idræts- og Fritids-Forum har derfor besluttet at udvide kredsen af indbudte til også at omfatte frivillige sociale foreninger. Der er spisning og underholdning for op til 120 deltagere, der kommer fra kulturelle, sociale og folkeoplysende foreninger (se bilag). Som ved de seneste frivilliggallaer inviteres Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, Idræts- og Fritids-Forum, borgmesteren, kommunaldirektøren og centerchef for området. Fakta om Frivilliggalla 2016 er følgende: Fastlagt til lørdag den 12. november 2016 Finder sted på Lille Scene på Kulturværftet (120 pladser) Spisehuset på Kulturværftet står for forplejningen Kommunens kommunikationsafdeling hjælper med presse, eksponering m.v. Invitationer udsendes den 3. oktober 2015 Faktablade med kriterier for indstilling af frivillige til de to priser udsendes samtidig. Tilmelding og nomineringer til priser indsendes inden 31. oktober Der uddeles to priser til frivillige: Fritidslederprisen Innovationsprisen kr kr.

9 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 9 Idræts- og Fritids-Forum udpeger prismodtagerne ud fra de modtagne indstillinger. Økonomi/Personaleforhold På budgetområde 411, Idræt og Fritid, Folkeoplysning, er der en budgetramme på kr. til Frivilliggalla, hvilket svarer til forbruget ved Frivilliggallaen i Det er Idræts- og Fritidsforums opfattelse, at med stigende priser på underholdning, lokaleleje m.v. kan det være svært at fastholde den nuværende deltagerkreds fremadrettet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sagen overgår til behandling. Orientering foretaget vedr. Frivilliggalla Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vedtog at sende sagen til høring i Idræts- og Fritids- Forum om, hvordan frivilliggalla skal tilrettelægges i 2017 og fremover.

10 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Orienteringsag: H2O-Camp, kommunens nye skolesvømning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17323 Børne- og Uddannelsesudvalget Folder - Klar til camp Indledning/Baggrund I budgetforliget for 2016 indgik et effektiviseringsforslag om at etablere H 2 O-Camp som den nye skolesvømning (tidligere kaldt Aquacamp). Med H 2 O-Camp vil skolesvømningen blive flyttet fra 5. til 3./4. klassetrin og være 2 x en uge i stedet for en lektion hver uge i et helt skoleår. Mindre kørsel gav forventning om en besparelse på kr. I effektiviseringsforslaget indgik også, at Helsingør Kommune skulle styrke åbningen af skolen mod det omgivende samfund, ved at samarbejde med kommunens svømmeklubber om en overtagelse af svømmeundervisningen. Der gives her en orientering om H 2 O-Camp. Retsgrundlag Folkeskoleloven om åben skole; 3, stk. 4 og 5, samt 33, stk. 9. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling H 2 O-Camp er et 2-ugers intensivt undervisningsforløb med fokus på krop & motion, svømning, livredning, badesikkerhed og førstehjælp. H 2 O-Camp kombinerer svømmeundervisning og understøttende undervisning. Eleverne undervises 2 gange dagligt i svømning af svømmeklubbens trænere. Resten af dagen undervises eleverne af det pædagogiske personale fra egen skole i Villa Fems lokaler eller på skolen. H 2 O-Camp er for elever på 3. årgang, der skal på camp en uge inden sommerferien og igen en uge efter sommerferien, når de er startet i 4. klasse. H 2 O-Camp starter i maj måned 2017, hvor 3. årgang skal på camp. Temaerne for undervisningen på H 2 O-Camp er opdelt i svømmeundervisning og understøttende undervisning. Temaerne ses herunder. Campuge 1 Tema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Svømmeundervisning Kom glad i Aktiv Selvredning vandet fremdrift Understøttende undervisning Svømmehallen og jeg Fremdrift, tryghed og stop Kroppen bevæger Kroppen bevæger Bade- og strand Klar til camp-uge 2: Hvad har jeg lært og hvad skal jeg øve mig på?" Klar til camp-uge 2:

11 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 11 sig sig og indledning til førstehjælp sikkerhed Hvad har jeg lært og hvad skal jeg øve mig på?" Campuge 2 Tema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Svømmeundervisning Vandfornemmelse Livredning og svømning Understøttende undervisning Velkommen tilbage - hvordan er det gået med øvningen? Motion og kondition Crawl, rygcrawl og livredning Førstehjælp Førstehjælp Kost og sundhed Finpudsning og afslutning af H 2 O- Camp Hvad har jeg lært? 1. Samarbejdet om H 2 O-Camp, den åbne skole H 2 O-Camp konceptet er udviklet af Center for Dagtilbud og Skoler og Helsingør Svømmeklub. Svømmeklubben Sport Society blev inviteret til de indledende møder om samarbejdet, men havde ikke mulighed for at deltage. Der er indgået en samarbejdsaftale med Helsingør Svømmeklub. I forhold til den åbne skole, så har Center for Dagtilbud og Skoler desuden indgået en aftale med Nordsjællands Kystlivredningstjeneste om, at deres livreddere underviser eleverne i bade- og strandsikkerhed på alle camps. 2. Svømning for elever på 4. og 5. klassetrin i overgangsårene For eleverne på 4. og 5. klassetrin er det aftalt med skolerne, at svømmeundervisningen gennemføres som H 2 O-Camp i skoleåret 2016/2017. Begge årgange modtager derfor skolesvømning i samme skoleår. Når H 2 O-Camp for 3. klasserne starter i maj måned 2017, starter dermed den ordinære skolesvømning der gennemføres fremover. På dette tidspunkt har 4. og 5. klasserne været på H 2 O-Camp. Det betyder at næsten elever skal på camp i det næste år. 3. Pilotprojekt Der er gennemført et pilotprojekt i foråret 2016 med elever på 3. klassetrin. Det viste sig, at campen fungerede godt på 3. klassetrin, og erfaringerne fra afprøvningen er anvendt i arbejdet med yderligere at kvalificere campen. Økonomi/Personaleforhold I effektiviseringsforslaget indgik en besparelse på bustransport på kr. årligt med virkning fra budgetår Det fremgik desuden af effektiviseringsforslaget, at Center for Dagtilbud og Skoler, i forbindelse med realiseringen af campen, skulle undersøge, om der kunne spares yderligere midler på vandtid i svømmehallen og på lønninger. Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at spare vandtid.

12 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 12 Budgettet til vandtid er efterfølgende overført til Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab. Skolerne har tidligere finansieret lønudgiften til kommunens svømmelærere. Disse midler finansierer nu udgiften til betaling af svømmeklubben. Erfaringen er, at samarbejde omkring den åbne skole er mere tidskrævende, end hvis opgaven løses internt i kommunen, idet drift og udvikling af campen, dokumentation for elevernes progression m.m. kræver mere tid og samarbejde. 1. Uforudsete udgifter i realiseringen af H 2 O-Camp Der har i realiseringen af H 2 O-Camp vist sig 2 uforudsete udgifter. Den ene udgift reducerer den samlede besparelse på bustransport, idet Team V elever ikke kan deltage i H 2 O-Camp. Deres behov er at vedligeholde og styrke deres fysiske formåen fremfor at lære at svømme. Det betyder, at Team V elever fortsat har behov for at komme i svømmehallen en gang om ugen. Det er aftalt med Team V, at de selv sørger for undervisningen, og at de får en time i svømmehallen ugentligt. Det betyder at den årlige besparelse på bustransporten skal reduceres med kr. til kr. Den anden udgift kommer af, at effektiviseringsforslaget ikke tager højde for udgiften til overgangsordningen for 4. årgang, idet der i beregningen kun indgik 5. årgang. For at sikre at alle elever på 4. og 5. årgang får H 2 O-Camp, er udgiften kr. højere end forventet i Besparelsen på bustransport burde således være hentet senere end forventet, i budgetår 2018 i stedet for Pris for en årgang på H 2 O-Camp: Pris for en årgang på 2 ugers H 2 O-Camp til svømmeklubben Pris for en årgang til pædagogisk personale i vandet Transport pr. årgang Samlet pris pr. årgang Oversigt over økonomien: Forventet årlig besparelse Reduceret besparelse vedr. kørsel af Team V elever Engangsudgift vedr. overgangsordning for 4. årgang Nettobesparelse Udgiften til bustransport for Team V elever på kr. årligt, og engangsudgiften til H 2 O- Camp for 4. årgang på kr. vil indgå i budgetmaterialet til budgetforhandlingerne. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 13 Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Katrine Vendelbo Dencker deltog ikke under punktet Orientering foretaget. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget.

14 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1658 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Emne Udvalgsbesøg til/fra Helsingborg Børne- og ungdomsorganisationernes Fællesråd Folkeoplysningens Samråd Opløsning af Fonden Helsingør Eliteidrætsakademi Frivillighed halvdagstemadrøftelser Møde Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Drøftelse af status som Team Danmark Kommune 1. kvartal 2017 En generel idrætspolitisk drøftelse, bl.a. i forhold til foreningslivet i kommunen halvdagstemadrøftelse Ikke fastlagt Idrætsforeningernes brug af skolefaciliteter 10. november 2016 Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget. Peter Poulsen (A) ønsker følgende sager fremmet: Frivillighed halvdagstemadrøftelser En generel idrætspolitisk drøftelse, bl.a. i forhold til foreningslivet i kommunen halvdagstemadrøftelse.

15 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Meddelelser/eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27465 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Hornbæk Hallens økonomi Lars Rich orienterede om, at Økonomiudvalget på mødet den 12. september 2016 har vedtaget at anmode Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget om at afdække baggrunden for vedvarende overførsel af underskud for Hornbæk Hallen. EM i Ironman Formanden orienterede om situationen med EM i Ironman.

16 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning om tilskud til udvidelse af badehus på Hornbæk Havn Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18988 Økonomiudvalget Ansøgning Tegning- Tilbygning PLAN 1 Indledning/Baggrund Hornbæk Vinterbadelaug har fremsendt ansøgning til Økonomiudvalget om støtte til udvidelse af badehus på Hornbæk Havn. Økonomiudvalget skal med denne sag tage stilling til ansøgningen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Hornbæk Vinterbadelaug oplyser, at behovet for udvidelse af badehuset beror på et stadigt stigende medlemstal. Siden 2013 er antallet af medlemmer steget fra 36 til 230. Det nuværende badehus, der blev bygget i 2013, er på 24 m2 og kostede kr. Bygningen blev finansieret via fondsansøgninger og diverse tilskud herunder 2 x kr. fra Helsingør Kommune. Hornbæk Vinterbadelaug anslår, at tilbygningen på 12 m2 vil koste ca kr., hvoraf badelauget selv har kr. Ansøgningen er fremsendt under forudsætning af, at der opnås byggetilladelse. Økonomi/Personaleforhold Der budgetteres årligt med kr. på Økonomiudvalgets konto. Der er p.t. i 2016 anvendt kr. på kontoen og der resterer således kr. Borgmesteren er bemyndiget til at yde tilskud på op til kr. fra kontoen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til ansøgningen. Beslutninger Økonomiudvalget den Jan Ryberg (L) stillede forslag om, at sagen sendes til behandling i Sundheds-, Idræts- og

17 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 17 Fritidsudvalget. Forslaget blev vedtaget. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ib Kirkegaard (O) stiller forslag om, at sagen sendes videre til budgetforhandlingerne. For forslaget stemte Morten Westergaard (C), Peter Poulsen A) og Ib Kirkegaard (O). Imod forslaget stemte Jens Bertram (C), Betina Svinggaard (A), Mette Lene Jensen (V) og Jan Ryberg (L). Forslaget bortfaldt således. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets pulje Et flertal, Jens Bertram (C), Morten Westergaard (C), Peter Poulsen (A), Betina Svinggaard (A), Mette Lene Jensen (V) og Jan Ryberg (L) vedtog at give et tilskud på kr. fra Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets pulje. Ib Kirkegaard (O) stemte imod. Økonomiudvalgets konto Et flertal, Jens Bertram (C), Morten Westergaard (C), Peter Poulsen (A), Betina Svinggaard (A), Mette Lene Jensen (V) og Jan Ryberg (L), anbefaler Økonomiudvalget, at der gives et tilskud fra Økonomiudvalgets pulje. Ib Kirkegaard (O) stemte imod.

18 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 18 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Forslag til Frivillighedspolitik 1. Frivillighedspolitik - Høringsudkast (116476/16) 2. Frivillighedspolitik - høringssvar B (158780/16) 3. Frivillighedspolitik, tilrettet version september 2016.pdf (363445/16) 4. Beslutningssag: Frivilliggalla Deltagere ved Frivilliggalla 2015 (358210/16) 5. Orienteringsag: H2O-Camp, kommunens nye skolesvømning 1. Folder - Klar til camp (359921/16) 8. Beslutningssag: Ansøgning om tilskud til udvidelse af badehus på Hornbæk Havn 1. Ansøgning (353587/16) 2. Tegning- Tilbygning PLAN 1 (353589/16)

19 Bilag: 2.2. Frivillighedspolitik - høringssvar B Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

20 Forslag til Frivillighedspolitik - Høringssvar På møde den vedtog Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget at sende forslag til Frivillighedspolitik i høring i det frivillige miljø i kommunen. Høringsperioden var den Der er modtaget 14 høringssvar, der fremgår herunder. Høringssvar forelægges SIF på møde den Høringss Høringssvar var nr.: modtaget Høringssvar fra Indhold i høringssvar KUMIT s bemærkninger Historisk Forening for Espergærde og Omegn Jeg tror kun, vi har en enkelt kommentar til at gøre livet lidt lettere for de frivillige. Det kan undre, at kommunen ikke kan sondre, hvor det er rimeligt og fornuftigt at afgive strafattest erklæringer om forhold mod mindreårige (den man skal afgive for at booke lokaler). Vi er en forening, hvor gennemsnitsalderen ligger omkring de 65 år. Vi skal afgive erklæring fordi vi låner lokaler (Espergærde Bibliotek) af kommunen. Det virker lidt til grin. Der er rigtig mange foreninger, der henvender sig til de ældre og hvor børn hverken er en målgruppe eller i praksis er medlemmer. Jeg er også med i bestyrelsen for Espergærde musikforening. De skal ikke afgive erklæring fordi vi låner lokaler i Mørdrup Kirke og på Espergærde Gymnasium. Gennemsnitsalderen her er ca. 60 år. Dette må I gerne tage op til fornyet overvejelse Jeg så, at en af kommentarerne går på den elektroniske bookning. Denne er vi meget tilfreds med. Også det symbolske beløb på 10 kr./time, der jo filtrerer en del af de usikre fra, så det bliver lettere at booke, fordi andre ikke barer booker ad libitum. Til gengæld savner vi stærkt den gamle pedelordning. Især mht. stoleopsætning mv Hornbæk Skytteforening Hvordan påtænker I gennemskuelig adgang til lokaler?. Via et bookingsystem o.lign.? Det er ikke nok med adgang til lokaler. Beskaffenheden skal også være i top. F.eks. gymnastik på Hornbæk skole. Her er der store problemer med særdeles dårlig rengøringsstandard i lokalerne. Det går ud over motivationen blandt de frivillige og afholder også nogle potentielle udøvere fordi forholdene opfattes som "ulækre". Her burde der gøres mere for at reklamere for dette. Nogle idrætsgrene - jeg nævner igen gymnastik fordi vi har en meget dygtig datter der udøver dette på Hornbæk skole - har udstyr, der koster mange penge og her kunne kommunen tydeliggøre bedre over for foreningen, hvorledes der søges tilskud ikke kun i kommunalt regi men også i forhold til sponsorater, fonde m.v. Hvem fortæller denne gode historie og i hvilke medier. Jeg har aldrig oplevet, at der er gjort reklame for frivillig indsats. Enig! - men hvordan =? Hvor skal tingene synliggøres og hvem er ansvarlig for dette?

21 Høringss Høringssvar var nr.: modtaget Høringssvar fra Indhold i høringssvar KUMIT s bemærkninger Helsingør Håndbold Fra Helsingør Håndbold synes vi grundlæggende, at det er et fint oplæg til en politik, som rummer en anerkendelse af foreningernes frivillige arbejde, samt de mange andre former for frivillighed. Temaerne er gode og relevante. Samtidig et signal om, at Helsingør Kommune som afsæt ønsker at bistå de frivillige og gøre "livet som frivillig lettere". Det er godt. Når vi som håndboldklub ser på, om der er signaler i politikken, som vi kan efterlyse - så kunne vi godt tænke os, en overvejelse om udviklingen i dialogen med os frivillige. Hvordan bliver vi inddraget eller bare hørt i de prioriteringer og initiativer, som kommunen påtænker at foretage eller foretager. Byrådsmedlemmerne er valgt til at træffe beslutninger, som påvirker os alle og vores frivillige virke. Men vi savner i politikken en grundlæggende præmis om åbenhed og lyst til at inddrage de frivillige i for os relevante diskussioner. En proces, hvor de frivilliges behov defineres af de frivillige. Det kan være om udviklingen indsatser, moderniseringsbehov og fornyelse af rammerne for vores frivillighed f.eks. Vedligeholdelsesplaner, nye idrætsanlæg/faciliteter, haller og overvejelser om prioritering af anlæg/faciliteter til særlige sportsgrene i stedet for til helheden. At de frivillige er en uhomogen gruppe, skal ses som en udfordring og styrke i stedet for det modsatte i udviklingen af Helsingør Kommune. Politikken har fælles platform for frivillighed. Frivillige er forskellige og har forskellige behov. Som håndboldklub er vi en blanding af bredde og elite sport. En blanding af mere organiserede frivillige og "enkelt opgave frivillige". Men ressourcen omkring håndbolden er fortsat helt baseret på frivillige. Vi kan ikke se af politikken, at dette blandingsforhold rigtigt adresseres i politikken. Vi kan dog konstatere, at det er rigtig svært ar rekruttere frivillige. En problemstilling, som vi hører fra alle andre foreninger også. Så vi mangler noget om at rekruttere frivillige. Kan man hjælpe hinanden med rekruttere flere frivillige? - det kan være nye grupper, som bedsteforælder grupper og andre, hvor et fælles initiativer kan være relevant. Udviklingen i det frivillige arbejde er meget forskellig og frivillige også. Men fælles er, at vi har interesse i hver vores frivillige arbejde. Det vil vi gerne have hjælp til. Konkret er der meget administrativt arbejde som frivillig forening. Man kan overveje administrative fællesskaber med støtte fra kommunen eller i hvert fald at køre arbejdsgangsanalyse på de opgaver, som kommunen giver foreningerne - for at sikre den lettest mulige hverdag for klubben. Et kommunalt drevet administrativt fælleskab kunne rumme kontingentopkrævninger, projektregnskaber og indberetning til landsforbund, lønhåndtering, regningsbetaling og bogføring og meget andet. Vi kunne også have behov for bistand til projektansøgninger og meget andet.

22 Høringss Høringssvar var nr.: modtaget Høringssvar fra Indhold i høringssvar KUMIT s bemærkninger Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum Vi siger mange tak for tilsendte. I Danmark har vi mange frivillige og det kan vi være stolte af. Også i andre lande er der stor tilslutning her. Alt bygger jo på håb og interesse. I vores forening ser vi frem til et bedre samarbejde omkring Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum især med Kommunen Helsingør. Man har skåret lidt i støttebudgettet i år trods hvert år stort besøgstal til Kunst i Teltet. I år den juli. Jeres udkast er jo et meget flot og entusiastisk værk, der giver håb og tro. Og overbevisende. Men vi savner lidt omkring vores frivillighed til Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum. Hvis I vil vide mere om os, kan vi sagtens skrive et par ord om det museum vi kæmper for at få op at stå i Hornbæk. Museet kaldet LYSET. I flere år har vi prøvet at få museet på plads. Men uden for megen indlevelse fra Helsingør Byråd. Men vi kæmper videre og arbejder nu med en 2 års plan. VI SAVNER HELT KLART FORSTÅELSE FRA KOMMUNENS SIDE OMKRING VORES PROJEKT OG I DET HELE TAGET FOR KYSTLINJEN FRA HELSINGØR OG OPEFTER. BYEN HORNBÆK VILLE FÅ ET TILTRÆNGT LØFT SOM ALLE KAN NYDE GODT AF MED ET KUNSTMUSEUM HER. Og her kommer frivillige ind på banen Udita Budde - Leder Kulturhuset Bølgen Generelt syntes jeg det er et fint og rummeligt oplæg der sætter retning uden at bukserne strammer. Frivilligheds området drives af engagement og medejerskab og derfor er det vigtigt ikke at fremstå for kommunale eller gemt bag en funktion i vores kommunikation. Det eneste afsnit der skurer i mine ører er det der i indledningen starter med: Fra de foreningsstærke byer og slutter med. Og for borgerne selv Afsnittet har kun en beskrivende funktion og betyder ikke så meget for indholdet. Mit problem er at det ekskluderer nogle områder og samtidigt fremhæver andre hvis ønsket er at beskrive de forskellige former for fællesskaber/ frivillighed så nævn dem frem for at knytte dem til specifikke byområder. Just my 5 cents J

23 Høringss Høringssvar var nr.: modtaget Høringssvar fra Indhold i høringssvar KUMIT s bemærkninger Handicaprådet Behandlet på mødet i Handicaprådet den 18. april Handicaprådet har følgende høringssvar, der falder i tre dele: Handicappede frivillige Handicaprådet gør opmærksom på, at der også blandt handicappede findes personer, der kan og vil yde en frivillig indsats. Handicaprådet peger i den forbindelse på, at en udnyttelse af dette potentiale forudsætter, at der tages højde for tilgængeligheden, bredt forstået. Handicaprådet opfordrer til en øget opmærksomhed på, at såvel elektroniske arbejdsgange, som fysiske forhold gør det muligt for personer med særlige behov at benytte dem. Det vil gøre det muligt eller lettere for handicappede at deltage i frivilligt arbejde. Bevis for deltagelse i frivilligt arbejde Det er erfaringen, at det i meget høj grad er ældre og pensionister, der udfører frivilligt arbejde. For at motivere flere unge til at bidrage, foreslås det, at der udarbejdes et certifikat eller bevis for deltagelse i frivilligt arbejde i nærmere beskrevet omfang. Det er hensigten, at dette kan medtages på CV et. Generelt om høringsprocessen Handicaprådet har noteret, at høringsmaterialet er modtaget meget sent, og med en meget kort frist for afgivelse af høringssvar. Handicaprådet henviser til at såvel Handicaprådet som andre høringsorganer har møder gennemsnitligt en gang om måneden og kan have vanskeligt ved at nå at håndtere så korte tidsfrister særligt, når der umiddelbart ikke er tale om akutte sager. Handicaprådet ønsker generelt bedre tid, og derved bedre mulighed for at give relevante og dækkende høringssvar på det forelagte materiale Ældrerådet Ældrerådets møde den 25. april 2016 Ældrerådet er enigt i Handicaprådets indstilling om at udstede certifikater til unge mennesker, der arbejder frivilligt. Ældrerådet advarer imod at presse frivillige ind i alt for faste rammer og aftaler fordi frivillighed netop skal være frivillig Børne- og ungeorganisationernes Fællesråd Helt kort: Vi synes at politikken er godt formuleret og vi bakker op om jeres forslag til Frivillighedspolitik DUI-LEG og VIRKE Helt kort: Vi synes at politikken er godt formuleret og vi bakker op om jeres forslag til Frivillighedspolitik Socialudvalget Udvalget havde ingen bemærkninger Børne- og Uddannelsesudvalget Allan Berg Mortensen (Ø) foreslog, at følgende bemærkning indgår som høringssvar: at frivillige indsatser ikke skal erstatte de kommunale kerneopgaver. På grund af stemmelighed bortfaldt forslaget.

24 Høringss Høringssvar Høringssvar fra Indhold i høringssvar KUMIT s bemærkninger var nr.: modtaget Integrationsrådet Integrationsrådet har ingen bemærkninger til udkastet til ny Frivillighedspolitik Frivilligcenter Helsingør Frivilligcenter-Helsingørs bestyrelse siger tak for muligheden for at afgive høringssvar på Udkast til Frivilligpolitik. Efter de to konferencer i foråret 2015, har vi været spændt på at se resultatet af de mange gode ideer og tanker, der kom fra deltagende foreninger og organisationer i kommunen. Overordnet set, rummer udkastet mange fine intentioner, og det er rart at se, at der er et politisk ønske om, at det skal være let at være frivillig, og at frivilligheden skal have gode rammer og vilkår. Tak for det. Men vi savner bud på, hvordan hensigterne skal udmøntes i praksis. Hvis det enkelte kommunale fagområde helt individuelt udmønter frivilligpolitikken, som det foreslås i udkastet, skabes der mulighed for store forskelle i rammer og vilkår for frivilligheden - og det er vel ikke meningen. Frivilligcenterbestyrelsen vil meget gerne uddybe dette høringssvar i et møde, gerne med udgangspunkt i Frivilligrådets pjece Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne. Kopi er vedhæftet sammen med det tidligere frivilligråds forslag til en frivilligpolitik på det sociale område, som kunne udvikles til en fælles bjælke medborgerskab med søjler fra hvert område som det sociale, kultur og idræt Idræts- og Fritidsforum Overordnet synes Idræts- og Fritidsforum at Frivilligpolitikken er godt skrevet, og ikke noget vi kan være uenige i. Vi vil gerne at aftenskolerne mere tydligt bliver nævnt i politikken, og foreslår derfor nedenstående tilføjelse: "Helsingør kommune vil arbejde for, at alle generelt bliver mere aktive i deres fritid. Vi lægger især vægt på, at aktiviteterne foregår i foreninger, korps eller aftenskoler, hvor man som medlem bliver del af forpligtende fællesskaber og indgår i en demokratisk struktur. Foreningslivet og aftenskolerne er en unik platform for aktivt medborgerskab, læring, demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber. Disse værdier er kernen i folkeoplysning, og de er årsagen til, at det offentlige er forpligtet til at yde støtte til foreninger og aftenskoler via Folkeoplysningsloven. Helsingør kommune vil gerne styrke vort fritidsliv, så vi bedst muligt understøtter folkeoplysningens kerneværdier: At skabe mulighed for, at alle kan indgå i forpligtende fællesskaber. At alle kan tage del i demokratisk læring og dannelse og indgå i moderne, aktivt medborgerskab."

25 Bilag: 2.1. Frivillighedspolitik - Høringsudkast Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

26 HØRINGSUDKAST FRIVILLIGHEDSPOLITIK - sammen skaber vi et levende sted EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Frivillighedspolitik // Side 1

27 INDLEDNING Helsingør Kommune er et levende sted. Det er vi i kraft af vores historie, vores landskab med de langstrakte kyster, de store skove, det åbne land og ikke mindst i kraft af bysamfundene og de mennesker, der bor og lever deres liv her. Her er masser af plads at boltre sig på og vi gør det! Fra de foreningsstærke byer som Hornbæk og Espergærde, over Tikøbs landsbyfællesskab, til den netværksbaserede frivillighed i Helsingør, spirer det med idéer og aktiviteter, der gør vores kommune til et attraktivt sted for besøgende og for borgerne selv. Langt de fleste idéer udspringer fra de folk, der bor her og den brede palet af aktiviteter drives af aktive borgere, frivillige og foreninger, der med en engageret indsats skaber mangfoldige tilbud til borgere i alle aldersgrupper. De frivillige er her, der og allevegne. Vi ser dem som trænere i idrætshallerne, spejderledere i naturen, besøgsvenner på plejehjemmene, rundvisere på museerne, forældre i skolebestyrelserne, flygtningevenner, medhjælpere ved store begivenheder eller som engagerede beboere i boligområderne. Samtidigt skyder nye typer af frivilligt indsatser, frivillige foreninger og netværk op og skaber grobund for nye fællesskaber mellem det civile samfund, det offentlige og det lokale erhvervsliv. Det både inspirerer og udfordrer de kommunale rammer og samarbejdsformer med den frivillige verden. Frivillighedspolitikken skal understøtte disse forhold og sætte retningen for, hvordan flere borgere bliver frivillige og aktive i foreninger og hvordan nye fællesskaber, der skabes af borgerne selv, kan vokse. Politikken retter sig derfor mod to overordnede temaer: Hvordan skabes der gode vilkår, som gør det nemt at være frivillig Hvordan dyrkes og styrkes samspillet mellem kommunen og de frivillige. Vores vej // Frivillighedspolitik // Side 2

28 HVORDAN SKABES DER GODE VILKÅR, SOM GØR DET NEMT AT VÆRE FRIVILLIG. En frivillig er overordnet set et menneske, der yder en ulønnet indsats efter eget valg og som oftest er til gavn for andre end personen selv. Den frivillige indsats er derfor drevet af interesse og kærlighed for et særligt område, af lysten til at arbejde for en sag, der giver mening, af lysten til at arbejde sammen med andre og for nogle andre og måske af lysten til at skabe forandringer i verden. Uanset, hvad der er motivet, så skal borgere, der i dag yder eller ønsker at yde en frivillig indsats opleve, at kommunen ser det som en vigtig opgave, at medvirke til at skabe gode rammer og muligheder for den frivillige indsats. At skabe gode vilkår for frivillige indsatser kan styrkes gennem følgende fokusområder: Smidig administration fastholder lysten til at yde en frivillig indsats. Foreninger og andre frivillige, skal opleve gennemskuelig adgang til lokaler og faciliteter. Tydelig og enkel information om muligheder og vilkår for tilskud og støtte skal fremmes. Opnå faglig rådgivning, hvor det gør gavn og giver mening for de frivillige. Synlighed og anerkendelse motiverer og inspirerer. Den gode historie om frivillige indsatsers betydning og resultater skal fortælles. Den frivillige indsats skal påskønnes og anerkendes. Information om frivillige aktiviteter og aktører skal synliggøres. Vores vej // Frivillighedspolitik // Side 3

29 HVORDAN DYRKES OG STYRKES SAMSPILLET MELLEM KOMMUNE OG DE FRIVILLIGE. De mennesker, der yder en frivillig indsats, kommer fra alle samfundslag og har derfor forskellige sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde. Det er vigtig viden i de situationer og på de fagområder, hvor den frivillige indsats møder den kommunale opgaveløsning. De frivillige og fagprofessionelle er ikke hinandens modsætninger. En forskellig tilgang kan styrke samspillet og give mulighed for, at den frivillige indsats og kommunale opgaveløsning kan supplere hinanden. I Helsingør Kommune vil vi også gerne dyrke nye fællesskaber gennem en åben og eksperimenterende tilgang til samspillet med foreninger og andre frivillige. En øget frivillighed i lokalsamfundet er som udgangspunkt båret af foreninger og andre frivilliges initiativ samt kommunale fagområders muligheder for at understøtte initiativerne. Derfor kan eksisterende som nye samspil dyrkes og styrkes gennem følgende fokusområder: Kendskab og dialog giver bedre samspil. Sikre løbende dialog og idéudveksling med foreninger, frivillige netværk og aktive borgere. Øge kommunalt ansattes kendskab til de frivilliges styrker og udfordringer. Formidle og dele viden og erfaringer i formelle fora og på flere niveauer. Inddragelse af frivillige udvikler kommunen som ét stort fælleskab. Kombinere frivillige og fagpersoners ressourcer og kompetencer bedst muligt. Have fokus på nye løsninger i samspillet mellem kommune og den frivillige indsats. Understøtte store og små fællesskaber, der inkluderer nye målgrupper. Frivillighedspolitikken er et ben af Medborgerpolitikken og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, hvor samspil med frivillige indgår som et fokusområde. Det er således individuelt, hvorledes kommunens forskellige fagområder vil udmønte frivilligpolitikkens formål. Bidrag og idéer fra Frivillighedskonferencen og den efterfølgende workshop er samlet op som opmærksomhedspunkter i et særligt udarbejdet inspirationskatalog. Vores vej // Frivillighedspolitik // Side 4

30 Bilag: 2.3. Frivillighedspolitik, tilrettet version september 2016.pdf Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

31 Frivillighedspolitik - sammen skaber vi et levende sted Indledning Helsingør Kommune er et levende sted. Det er vi i kraft af vores historie, vores landskab med de langstrakte kyster, de store skove, det åbne land og ikke mindst i kraft af bysamfundene og de mennesker, der bor og lever deres liv her. Her er masser af plads at boltre sig på og vi gør det! Fra de foreningsstærke byer som Hornbæk og Espergærde, over Tikøbs landsbyfællesskab, til den netværksbaserede frivillighed i Helsingør, spirer det med idéer og aktiviteter, der gør vores kommune til et attraktivt sted for besøgende og for borgerne selv. Langt de fleste idéer udspringer fra de folk, der bor her og den brede palet af aktiviteter drives af aktive borgere, frivillige og foreninger, der med en engageret indsats skaber mangfoldige tilbud til borgere i alle aldersgrupper. De frivillige er her, der og allevegne. Vi ser dem som trænere i idrætshallerne, spejderledere i naturen, besøgsvenner på plejehjemmene, rundvisere på museerne, forældre i skolebestyrelserne, flygtningevenner medhjælpere ved store begivenheder eller som engagerede beboere i boligområderne. Samtidigt skyder nye typer af frivilligt indsatser, frivillige foreninger og netværk op og skaber grobund for nye fællesskaber mellem det civile samfund, det offentlige og det lokale erhvervsliv. Det både inspirerer og udfordrer de kommunale rammer og samarbejdsformer med den frivillige verden. Frivillighedspolitikken skal understøtte disse forhold og sætte retningen for, hvordan flere borgere bliver frivillige og aktive i foreninger og hvordan nye fællesskaber, der skabes af borgerne selv, kan vokse. Formål Formateret: Skrifttype: 16 pkt Byrådet ønsker med denne politik, at vi i Helsingør Kommune i stadig højere grad kan engagere civilsamfundet, når vi skal finde løsninger på lokale udfordringer. Vi ønsker at skabe gode rammer for samskabelse på tværs af civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet. Frivillighedspolitikken skal understøtte, at flere borgere bliver aktive i foreningslivet, etablerer nye fællesskaber eller får lyst til at engagere sig i lokalsamfundet på anden vis. Det er Byrådets intention, at der i Helsingør Kommune skal være god grobund for borgerdrevne initiativer. Initiativer, der udspringer af borgernes engagement og motivation, er nødvendige for at sikre levende byer og landsbymiljøer i Helsingør Kommune. Politikken retter sig derfor mod to overordnede temaer: Hvordan skabes der gode vilkår, som gør det nemt at være aktiv i lokalsamfundet?frivillig Hvordan dyrkes og styrkes samspillet mellem kommunen og de frivillige.

32 Hvordan skabes der gode vilkår, som gør det nemt at være aktiv i lokalsamfundet?frivillig. Frivillighedspolitikken går på tværs af de folkeoplysende, sociale og kulturelle foreninger og omhandler initiativer både i foreningslivet og i løsere organiserede netværk. En frivillig er overordnet set et menneske, der yder en ulønnet indsats efter eget valg og som oftest er til gavn for andre end personen selv. Den frivillige indsats er derfor drevet af interesse og kærlighed for et særligt område, af lysten til at arbejde for en sag, der giver mening, af lysten til at arbejde sammen med andre og for nogle andre og måske af lysten til at skabe forandringer i verden. Uanset, hvad der er motivet, så skal borgere, der i dag yder eller ønsker at yde en frivillig indsats opleve, at kommunen ser det som en vigtig opgave, at medvirke til at skabe gode rammer og muligheder for den frivillige indsats. At skabe gode vilkår for frivillige indsatser kan styrkes gennem følgende fokusområder: Smidig administration fastholder lysten til at yde en frivillig indsats. o Foreninger og borgereandre frivillige, skal opleve gennemskuelig adgang til lokaler og faciliteter. o Tydelig og enkel information om muligheder og vilkår for tilskud og støtte skal fremmes. o Opnå faglig rådgivning, hvor det gør gavn og giver mening for de frivillige. Synlighed og anerkendelse motiverer og inspirerer. o Den gode historie om frivillige indsatsers betydning og resultater skal fortælles. o Den frivillige indsats skal påskønnes og anerkendes. o Information om frivillige aktiviteter og aktører skal synliggøres. Hvordan dyrkes og styrkes samspillet mellem kommune og de frivillige. De mennesker, der yder en frivillig indsats, kommer fra alle samfundslag og har derfor forskellige sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde. Det er vigtig viden i de situationer og på de fagområder, hvor den frivillige indsats møder den kommunale opgaveløsning. De frivillige og fagprofessionelle er ikke hinandens modsætninger. En forskellig tilgang kan styrke samspillet og give mulighed for, at den frivillige indsats og kommunale opgaveløsning kan supplere hinanden. I Helsingør Kommune vil vi også gerne dyrke nye fællesskaber gennem en åben og eksperimenterende tilgang til samspillet med foreninger og borgereandre frivillige. En øget frivillighed i lokalsamfundet er som udgangspunkt båret af foreninger og andre frivilliges initiativ samt kommunale fagområders muligheder for at understøtte initiativerne. Derfor kan eksisterende som nye samspil dyrkes og styrkes gennem følgende fokusområder: Kendskab og dialog giver bedre samspil.

33 o o o Sikre løbende dialog og idéudveksling med foreninger, frivillige netværk og aktive borgere. Øge kommunalt ansattes kendskab til de frivilliges styrker og udfordringer. Sikre en åben dialog mellem Byrådet og det frivillige Helsingør blandt andet igennem de formelle fora Formidle og dele viden og erfaringer i formelle fora og på flere niveauer. Inddragelse af frivillige udvikler kommunen som ét stort fælleskab. o Kombinere frivillige og fagpersoners ressourcer og kompetencer bedst muligt. o Have fokus på nye løsninger i samspillet mellem kommune og den frivillige indsats. o Understøtte store og små fællesskaber, der inkluderer nye målgrupper. Frivillighedspolitikken er et ben af Medborgerpolitikken og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, hvor samspil med frivillige indgår som et fokusområde. Det er således individuelt, hvorledes kommunens forskellige fagområder vil udmønte frivilligpolitikkens formål. Bidrag og idéer fra Frivillighedskonferencen og den efterfølgende workshop er samlet op som opmærksomhedspunkter i et særligt udarbejdet inspirationskatalog.

34 Bilag: 4.1. Deltagere ved Frivilliggalla 2015 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

35 Folkeoplysende foreninger: Helsingør Gospel - 5 Helsingør Kvindekor - 7 Snekkersten Husflid - 2 Helsingør Senior-Højskole - 4 GigtSkolen - 1 Teaterbøtten - 5 Linedancers DUI Leg & Virke - 2 Helsingør Aftenskole - 1 Ålsgårde Søspejdere - 1 Prins Hamlet Gruppe DDS - 4 LOF - 1 Store Bjørn Hornbæk DDS deltagere fra 13 folkeoplysende foreninger Sociale foreninger: Epelepsiforeningen - 2 Bisiddergruppen Nordsjælland - 2 Frivilligcenter Helsingør - 3 Hjerneskadeforeningen i Helsingør - 7 Seniorhuset Lunden - 4 Diabetesforeningen i Helsingør - 4 Grønnehavens Venneforening - 3 Scleroseforeningen, Nordsjælland Øst - 4 Lænken Helsingør deltagere fra 9 sociale foreninger Deltagere i Frivilliggalla 2015 Kulturelle foreninger: Historisk Forening for Espergærde og Omegn - 1 S/S Bjørn - 4 Multikulturelt Forum - 4 Alliance Française Helsingør - 3 Onsdagsklubben Hellebæk Ålsgårde - 3 Ålsgårde og Omegns Folkedansere - 4 Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum - 2 Espergærde Musikforening - 2 Nordkystens Croquis gruppe deltagere fra 9 kulturelle foreninger 99 deltagere i alt fra foreninger Øvrige deltagere: Idræts- og Fritidsforum - 4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget - 2 Handicaprådet - 1 Integrationsrådet - 2 Kommunaldirektør og centerchef - 2 Team Idræt - 8 Underholdning - 4 Øvrige deltagere i alt: 23 Samlet antal deltagere: 122

36 Bilag: 5.1. Folder - Klar til camp Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

37 BØRN DER HAR VÆRET PÅ H2O-CAMP SIGER BL.A.: Det er rigtig sjovt, og man leger også, mens man lærer at svømme... Vi har kørt hinanden rundt i ambulance - i vandet... Jeg lærer en masse, fordi jeg kan huske tingene bedre, når jeg kommer i vandet så tit... Klar til H2O-Camp - Helsingør Kommunes skolesvømmning Jeg er så suuulten; hvor er min madpakke? Læs mere om H2O-Camp på Kommunens hjemmeside. Venlig hilsen Helsingør Svømmeklub og skolerne i Helsingør Kommune

38 Nu skal du snart på H2O-Camp med din klasse. Skolen fortæller dig, hvornår det præcis er. Vi har samlet information om H2O-Camp i denne folder. Hvis der er ting, du gerne vil vide, og som ikke står i folderen, skal du spørge den kontaktperson, som din klasse skal have med på camp. H2O-Camp er Helsingør Kommunes skolesvømning H2O-Camp er 2 ugers undervisning. Helsingør Svømmeklub underviser i svømning H2O-Camp tilrettelægges, så eleverne får undervisning i hele skoleugen - i et blåt bånd og et grønt bånd Undervisningen foregår i Helsingør Svømmehal og i Villa Fem, som er en fritidsklub, der ligger tæt på svømmehallen. Eleverne modtager svømmeundervisning 2 x 1 time i vandet hver dag i hele ugen. Resten af dagen får eleverne undervisning i Villa Fem og på skolen i faglige temaer med omdrejningspunkt vand, krop, badesikkerhed og livredning. Undervisningen i det grønne bånd gennemføres af pædagogisk personale fra elevernes egen skole. Eleven møder på skolen hver dag og har fri samme sted. TEMAER FOR UNDERVISNINGEN CAMPUGE 1 Tema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blåt bånd Kom glad i Aktiv vandet fremdrift Grønt bånd Svømmehallen og jeg Fremdrift, tryghed og stop Kroppen bevæger sig Kroppen bevæger sig og indledning til førstehjælp TEMAER FOR UNDERVISNINGEN CAMPUGE 2 Selvredning Klar til campuge 2 - hvad har jeg lært og hvad skal jeg øve mig på Tema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blåt bånd Grønt bånd Velkommen tilbage - hvordan er det gået med øvningen? Motion og kondition Crawl, rygcrawl og livredning Bade- og strandsikkerhed Vandfornemmelse og svømning Livredning Førstehjælp Førstehjælp Kost og sundhed Klar til campuge 2 - hvad har jeg lært og hvad skal jeg øve mig på Finpudsning og afslutning af H2O-Camp Hvad har jeg lært? EN DAG PÅ H2O-CAMP Hver uge deltager 4 klasser i camp. Hver klasse har en pædagogisk personale fra skolen med, så du kender den voksne. Eleverne modtager svømmeundervisning 2 x 1 time, og imellem da er klasserne i Villa Fem, hvor de undervises af skolens personale. TAG FØLGENDE MED PÅ CAMP HVER DAG! Badetøj To håndklæder Svømmebriller To madpakker, en lille til om formiddagen og en almindelig til frokost Et stk. frugt/juice En drikkedunk En plasticpose til dit våde badetøj Tøj til at svømme i om torsdagen VI HAR BRUG FOR AT VIDE, HVAD DU SYNES OM VAND? Vi vil gerne give dig så god en undervisning som muligt, og vi vil ikke bruge tid på at finde ud af de ting, vi kan spørge dig om allerede nu. Vi vil derfor bede dig udfylde og aflevere vedlagte spørgeskema til din klasselærer senest om 2 dage. Hvis vi ikke har modtaget skemaet, starter du med at blive undervist på det lave vand i den blå svømmestation, da det er mest sikkert for dig. BLÅ SVØMMESTATION Eleven har ikke kendskab til svømning eller til svømmehallen. Eleven kan måske have hovedet under vand. Blå svømmestation svømmer på en vanddybe mellem 1 og 1,10 meter. Husk, at jo mere tætsiddende svømmetøj er, des lettere er det at holde sig oppe i vandet og lære at svømme. Der er drikkevand både i svømmehallen og i Villa Fem. Alle skal have badehætter på, som lånes på camp en. GUL SVØMMESTATION Eleven er vant til svømmehallen eller til svømning på strand. Eleven skal synes, det er ok få hovedet under vand og skal kunne svømme cirka 12 m (en halv bane), ok med plade. Gul svømmestation er på en vanddybe mellem 1,10 og 1,30 meter. UNDERVISNINGEN ER OPDELT I: DET BLÅ BÅND, SOM ER SVØMMEUNDERVISNING DET GRØNNE BÅND, SOM ER AL ANDEN UNDERVISNING GRØN SVØMMESTATION Eleven har gået til svømning og kan svømme minimum 25 m (en bane) i en korrekt sammensat stilart på dybt vand. Grøn svømmestation svømmer på det dybe vand.

39 Bilag: 8.1. Ansøgning Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

40 Helsingør Kommune Økonomiudvalg v. Borgmester Henriette Kjær Rådhuset 3000 Helsingør Hornbæk d Ansøgning om støtte til udbygning af Hornbæk Vinterbadelaugs badehus Den store succes Hornbæk Vinterbadelaug har oplevet gennem de seneste år med et stadig stigende medlemstal - pt. er vi 230 medlemmer, nødvendiggør en udbygning af de nuværende omklædningsfaciliteter. Vi søger derfor om økonomisk støtte til en udvidelse af badehuset på Hornbæk Havn under forudsætning af, at vi får de relevante tilladelser. Herom har vi kontakt til områdeleder Søren Aarup i Teknik, Miljø og Klima. Hornbæk Vinterbadelaug byggede i 2013 et badehus på ialt 24 m2. Da vi startede vores badelaug i 2010 var vi 36 medlemmer, men siden færdiggørelsen af badehuset, som består af en sauna med omklædningsfaciliteter, er vi vokset, så vi i dag er 230 medlemmer. Vi får stadig nye medlemmer og oplever, at specielt omklædningsfaciliteterne er blevet for trange. Vores Vinterbadelaug er bygget dels på glæden ved at vinterbade og dels det fællesskab, der opstår, når glade og tilfredse brugere mødes. Økonomien til bygning af de eksisterende 24 m2 badehus, kom til veje ved fondsansøgninger og diverse tilskud vi fik blandt andet 2 x kr ,- fra Helsingør Kommune, og dette udgjorde sammen med foreningens egenkapital på kr ,- den samlede sum på kr ,- som badehuset kostede. Vi forventer at den nye udbygning vil koste ca. kr ,-, hvoraf vi selv har kr ,-. På den baggrund søger vi Økonomiudvalget om tilskud til den ønskede udvidelse på 12 m2 af badehuset. Venlig hilsen På bestyrelsens vegne Aase Kjær Formand i Hornbæk Vinterbadelaug Kirsten Storminger Sekretær i Hornbæk Vinterbadelaug Bilag: Tegninger af den ønskede udvidelse