Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.

Transkript

1 Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95. Hvor længe har du arbejdet inden for energi / VE? 95-til nu Hvad er dine nuværende arbejdsopgaver? El vvs varme kommunale bygnminger komm VE koordinator, sek. I udvalg for bæredygtig energi. Hvor mange andre arbejder du sammen med? 0 Hvordan har kommunen arbejdet med VE historisk set? Start sidst 90er konkurrence med titel! 100% energiø. org. Bestod af nyt anlæg i 200 i riise. energikrisen var det i 73 eller 78? Hvordan arbejder i med energiplanlægning? Komm vision, strategiplan 2015 ærø, grøn superpulje husk fyn startegiplan, ærø lokal startegiplan. sepfyn.dk stratetisk energiplan. Kig under komm plan. Hvordan har i arbejdet med implementeringen af VE i kommunen? 100 komm bygninger. Igennem 7 år. Ca undtagen 1 (olie) Hvilke udfordringer har der været? max 3 års tilbagebetaling. Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang. TK Hvad er grunden til valget?

2 TK Hvornår begyndte kommunen at implementere VE og i hvor stort omfang. Små skridt af gangen. TK Placering af VE materiel geografisk. TK Hvor meget er der af VE, f.eks. hvor mange kvm solfangere til antal kw, eller hvor mange vindmøller på antal Kw. sender senere. TK/EU Er der grunde til der ikke er fokuseret lige så meget på andre VE kilder? TK/EU Hvor mange borgere er berørt af VE kilden? 70% / 0% TK Hvad er kommunens hovedvarmekilde? Marstal mm (solvarme) TK Har der været udfordringer ved implementeringen af VE. TK Hvad type problemer og til hvilke typer VE. TK Hvordan er disse problemer forsøgt overkommet? TK Har det haft nogen indflydelse på valg af VE, med den type kommune i er (land/by kommune). nej Samarbejde: SAM Hvad er der af samarbejde er der på tværs af kommuner, hvis noget. SAM hvem er der samarbejde med. SAM Hvordan går det samarbejde. Hvordan forgår samarbejdet? Over hvilket medie? SAM Hvad er der af videndeling.

3 SAM Hvad er det for noget viden i har brug for. SAM Hvor kommer denne viden fra? SAM Hvor ofte er der denne vidensdeling. SAM/EU/ØKO Er der nogen faste udgifter (dong elnet) der går igen der kunne fjernes? SAM/EU Har vækstteam for energi og klima har nogen indflydelse på VE i kommunen? (ER2013,s14) SAM/EU SBi vurdere ifølge ER2012,s5 at der er 70-75% besparelsespotentiale i eksisterende bygninger, men hvad med alle de bygninger der er bevaringsværdige, hvad skal der gøres ved dem, da det ofte er de ældre bygninger der er klassificeret som værende bevaringsværdige. SAM/EU Der er omtalt en energiaftale i ER2012,s3 men hvor læser man denne? Hvad indeholder den? Politik: EU Hvad har der været af krav stillet til kommunen ved implementeringen af VE. EU Er der udviklet specielle processer eller teknologier til lige netop din kommune. EU Er der nogen der har haft indflydelse på processen / projekterne inden for VE. lokalplaner EU Hvad med KL? Har de haft nogen indflydelse? EU Hvilken rolle har disse perter spillet. EU Er der nogle tilskud til implementering / oprettelse af VE. EU Var der nogen modstandere af VE kilden? Hvis ja, hvordan blev det håndteret. EU Hvad effekt havde det på kommunen at få implementeret VE kilden?

4 EU Hvor mange klager / har klaget over VE kilden? (fx vindmøller) EU Er der nogen opgørelser for om VE kilderne implementeret har medført ændring af jobsituation? Flere / færre jobs? Ændret type jobs? EU Hvordan demonstrere kommunen sine grønne tiltag (ER2012,s13), og hvem har interessen i at se det? (fx samsø energiakadami). EU/ØKO Hvad er der gjort af tanker ang. Afgifter? EU Hvordan er fremskridtet med at nå 100% VE dækning i 2035 eller 40% i 2020? 60% EU/ØKO 40% øget energieffektivitet i Hvordan skal dette opnås? Hvad bliver der konkret gjort? Hvor langt er kommunerne fra målet? Historie: HIST Hvornår begyndte kommunen at implementere VE kilden? Ca 2000 HIST Hvornår slog VE kilden igennem i kommunen? Var der er politisk pres for at få lige netop den kilde igennem? HIST/EU Hvad var det der gjorde at VE kilden slog igennem i kommunen? HIST/TK/ØKO Hvad blev der brugt inden VE kilden blev implementeret, fordelt på procent, og efter fordelt på procent (Kul, olie, naturgas, VE). Olie Økonomi: ØKO Hvor mange penge har kommunen brugt på projekter med VE ØKO Hvor mange kroner har kommunen modtaget til støtte til VE projekter? 0 ØKO Hvem har støttet VE projekter i kommunen økonomisk?

5 ØKO Hvad har PSO (public service obligations) gjort for VE i denne kommune? Undersøg igen for om det er til solfangere. ØKO/EU Ifølge energipolitisk redegørelse fra 2012 vil energiaftalen i alt medføre mia kr vækst. Hvor meget er der registreret i kommunen? På landsplan (til energistyrelsen)? ØKO Har PSO haf nogen indflydelse på valg af VE? Hvis ja, hvordan? (ER2012,s2) ØKO Hvor meget energi forbruger en gennemsnitligt offentlig bygning? ØKO/EU Hvordan bliver økonomi styret? Af hvem? ØKO Har der været nedlæggelse af bygninger, der spiller ind på VE reduktion? Kan jeg få adgang til: Årsregnskabet der vedrøre vedvarende energi Projektplaner for vedvarende energi Handleplaner for vedvarende energi / implementeringsplaner Strategier / planer for VE (stratetisk energiplan kommune ) (XX, 2015) Strategisk Energiplan tager udgangspunkt i oplægget fra Kommunernes Landsforening hvilken? Varmeplan Danmark 2010 Almene VE typer: Biomasse 1, biogas 2, bølge/vandkraft 3, geotermisk energi 4, solenergi 5, varmepumper 6, vindkraft/ vindmøller 7. 1 Biomasse er en fælles betegnelse for det organiske stof, som dannes når planterne vokser ved fotosyntese med solen som energikilde. Ved afbrænding eller anden form for forarbejdning eller konvertering kan biomasse anvendes til fremstilling af bioenergi, som er en værdifuld, lagerbar og vedvarende energikilde. 2 Biogasproduktionen forventes at blive mere end fordoblet fra 2012 til Stigningen skyldes blandt andet, at der gives tilskud, når gassen anvendes. Læs om biogas og om regler for produktionen på denne side. 3 Bølgeenergianlæg er en lovende, men endnu relativt ny form for teknologi til udnyttelse af vedvarende energi. Danmark har seks anlæg fra fem forskellige koncepter i test på havet. 4 Store mængder geotermisk energi findes i den danske undergrund i form af varmt saltvand. En del af energien kan udnyttes til fjernvarme, hvor de rette betingelser findes i undergrunden, og afsætningsmuligheder er til stede på overfladen. 5 Solenergi anvendes i Danmark til produktion af varme til opvarmning af huse og fjernvarme med solfangere samt til produktion af el med solceller. 6 Der er kun et delvist statistisk grundlag for at vurdere udbredelsen af mindre varmepumper, men det anslås, at der er installeret over små varmepumper til opvarmning i boliger og ca større anlæg til blokopvarming, landbrug og industri m.v. 7 Udviklingen på vindmølleområdet har siden starten af 1980'erne og i særdeleshed de sidste år gået stærkt. I dag indgår vindmøller med et betydeligt bidrag til elforsyningen i Danmark og udbygningen fortsætter.