GESTEN KIRKE ANST HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GESTEN KIRKE ANST HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en afgift til kronen. 2 I kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne) er kirken sat til en afgift på 4 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). En sognepræst i Gesten nævnes 1368, 3 men antagelig allerede i 1400 rne og senest i 1500 rne blev sognet anneks til Anst. 4 Det blev et selvstændigt pastorat Sammen med Anst blev kirken 1699 udlagt fra kronen til oberst Brockdorff, og det følgende århundrede havde de to kirker samme ejere (sml. s. 2463), indtil sogneboerne 1812 købte Gesten kirke. Den overgik til selveje Ved klokkeskatten 1528 måtte kirken afgive en klokke. 5 Sagn. Efter nederlaget i Ditmarsken 1500 skal kong Hans have taget ophold i kirken og skjult en skat i alterbordet. Den blev siden brugt til kirkens reparation. 6 Mønter afleveredes til Nationalmuseet seks middelalderlige mønter (én ituslået), fundet nogle år forinden ved en gulvopretning i koret. Tre danske mønter var slået under henholdsvis Valdemar II, Erik Menved og Christopher II; hertil kom to defekte hulpenninge, den ene slået i Hamborg. 7 En hvid, slået i Malmø under kong Hans, blev 1982 fundet på kirkegården nord for kirken. 8

2 2516 ANST HERRED Kirken ligger i den sydlige del af den selvstændige bebyggelse Vester Gesten. Kirkegården er o udvidet mod nord og»1940«(indhugget i kampesten i syddiget) mod øst, og i forbindelse hermed er de solide, dobbelte stendiger flyttet ud. Hoved indgangen i syd er en port flankeret af to ganglåger mellem fire granitpiller, rejst»1868«(indhugget indskrift), da porten flyttedes hertil fra nord. 9 De nuværende fløje er fra En låge i vest er ført under diget, der her løber tværs over en gravhøj(?) I den stensatte bue over lågen er hugget:»gjesten Sogn 1913«. Indgange. Den gamle»ligport«i nord, der ledte ind fra landsbyen, var 1700 en muret portal, tækket med tegl. Samme år nævnes en rist. 11 En østre låge var 1825 dækket med tagsten, en søndre låge med brædder. 12 Kirkegården kranses af store elmetræer i øst, nord og vest. En lindeallé mellem porten og våbenhuset blev fældet 1964 og afløst af to hængebirk. 10 Fig. 2. Matrikelkort 1:10000, målt af C. Søeborg Rettelser medtaget indtil Kopieret af Anna Thorsen. Katasterkarte, vermessen Et ligkapel i kirkegårdens nordre del er opført 1923 med tilskud fra sognerådet. Huset, med gavle i syd og nord, står siden 1955 i blank mur er der i tilknytning til kapellet indrettet et mandskabsrum, og samme år rejstes et beskedent redskabshus af træ nordøst for kirkegården (arkitekt Jakob Mortensen, Vejen). En villa syd for kirkegården er 1918 indrettet til præstebolig. En kirkestald var opført BYGNING Kirken er en velbevaret romansk kvaderstens- kirke, der endnu i romansk tid er forlænget i både øst og vest. I senmiddelalderen er føjet et våbenhus til skibets sydside og 1897 et tårn til vestgavlen. Orienteringen har nogen afvigelse til nord. Den udvidede romanske kirke er godt 27 m lang. Hele bygningen, også de forlængede partier, er rejst over en ret stejl skråkantsokkel (jfr. s. 2364, fig. 19). Facaderne er af veltildannede kvadre, muret i regelmæssige, gennemløbende skifter med et smukt forbandt mellem kor og skib. De største formater er brugt forneden, hvor første skifte over soklen måler 56 cm (to fod). Triumfmuren er muret i samme omgang som koret som første etape i byggeriet, der må være påbegyndt fra øst. Væggene er ligesom skibets østre gavlspids af rå og kløvede marksten. En gennembrydning fra 1884 i skibets østgavl, mellem skibets og korets tagrum, viser kassemurens konstruktion. Der er brugt en fed, grov kalkmørtel. I forbindelse med kirkens udvidelse, vistnok først mod vest og derefter mod øst (se ndf.), nedrev man de oprindelige gavle og forlængede murene med granitkvadre i de samme formater, hvorfor man i dag kun antydningsvis kan anslå kirkens oprindelige længde (jfr. grundplanen fig. 4). Det gamle kor synes at have været ret kort, kun ca. 5,5 m langt. Af oprindelige vinduer er nordsidens bevaret, ét i koret og to i skibet. De højtsiddende, smalle åbninger, der er anbragt i samme skifte, har monolite overliggere og sålbænksten. Korvinduet

3 GESTEN KIRKE 2517 Fig. 3. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra sydvest. nahme von Kirche und Friedhof. Südwestansicht. og skibets østre vindue har karme af rejste kvadre. Korvinduet bærer en profileret udsmykning på ydersiden, omkring buen og de lodrette sider. I vinduets vestside er karmstenen vendt rundt, så profilen er kommet til at sidde inde i smigen. Af korets sydvindue anes udvendig lidt af vestkarmen. Det vestre af skibets sydvinduer ses fra våbenhusets loft og spores indvendig i murværket. Skibets syddør er udformet som en portal (fig. 7 og 8), hvis opbygning vistnok er ret enestående. 14 Den falsede, retkantede dør, dækket af et tilbagetrukket tympanon, bryder skråkantsoklen, der er ført om hjørnet og danner to plinter mellem dørkarm og ydermur. De ydre hjørner udgøres af fire kvaderskifter, som bærer profilerede kragsten, cm høje (jfr. s. 2364, fig ), den vestre med tovsnoning. Det runde buestik herover er sat af syv kilesten, som Sylvest Jensen fot Det kgl. Bibliotek. Luftaufomslutter det smukt huggede, halvcirkulære og glatte tympanon (diameter 162 cm) med et 3 cm fordybet, profileret felt. Døråbningen, cm, er af rejste kvadre med små affasede kragsten, som»bærer«tympanet. Norddøren er flyttet i forbindelse med vestudvidelsen. Dørstedets placering fremgår nu kun af en hjørnehugget sokkelkvader, som angiver østkarmen. Døren har været forskudt godt en halv meter mod vest i forhold til syddøren, svarende til vinduernes forskydning. Romanske ændringer og tilføjelser. Skibets vestforlængelse er efter vinduesformen at dømme muligvis ældre end korets østudvidelse. Kvadermaterialet og byggeteknikken er den samme som i kirkens oprindelige afsnit, dog er fire sokkelkvadre i nord af en særlig grov granit. De måler tilsammen 4,5 m, hvilket omtrent svarer til udvidelsens længde. Soklens hjørnekvadre

4 2518 ANST HERRED Fig. 4. Grundplan 1:300, målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen Grundriss. må være flyttet og genanvendt i vest. Ligeså er norddørens karmsten. Denne igen forlængst tilmurede»nye«dør er i det hele taget det vigtigste indicium på, at skibet er forlænget. Den er anbragt 4,5 m vestligere end sydportalen et forhold, som allerede i 1800 rne undrede både Winstrup og Uldall. Den udvendige, retkantede åbning, cm, omfatter også skråkantsoklen, der uden hjørnehugning er afbrudt på en strækning af ca. 2 m. Siderne er af almindelige Fig. 5. Tværsnit gennem skibet set mod øst, 1:150. Målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen Querschnitt durch Schiff gegen Osten. kvadre, dog med et par rejste sten i hver side. Døren dækkes af en retkantet overligger. Vinduet umiddelbart øst herfor ligner de oprindelige; dog synes lysningen at have ligget lidt tættere ved den udvendige murflugt. Væggene er af de samme små marksten som i det ældste afsnit. Vestgavlen er ommuret i tegl»1831«(tidligere angivet med jerntal), og i forbindelse hermed indsattes tre rundbuede vinduer midt i gavlen (se tårn og klokkekam). Korets østforlængelse må efter vinduerne at dømme være kommet til mod slutningen af den romanske periode. Udvendig spores forlængelsen i nord ved et spring i kvaderstenenes skiftegang. Hjørnekvadrene er flyttet ud, men ellers er det svært at se forskel på»gamle«og»nye«kvadre. Udvidelsen øgede vinduestallet fra tre til fem. De nye, rundbuede vinduer er stærkt smigede indvendig (1,5 m brede i murflugten), mens de udvendig er af samme form som de ældre vinduer og kun 45 cm brede. Der er brugt monolite overliggere og sålbænksten, og det østre og søndre vindue har rejste karmsten. Sydvinduet er indvendig tilmuret med munkesten, og det har nordvinduet også været; en lille rest af tilmuringen er bevaret forneden. I nordmuren er der øst for vinduet sekundært indsat en romansk vinduesoverligger med en noget bredere åbning. Korudvidelsen, der er foretaget uden ledsagende hvælvslagning, hører til gruppen af tid

5 GESTEN KIRKE 2519 lige forlængelser (o ) og kan sammenholdes med østudvidelsen i Skast kirke (s. 1886f.). I Skast og Gesten er der kun anbragt et enkelt vindue i gavlen modsat Henne og Ål (s og 1296), som fik trekoblede vinduesgrupper i øst. Korgavlen er sat om flere gange, sidst i forbindelse med stabiliseringsarbejder 1958 (ark. Rolf Graae og Richard Aas), da der indvendig udførtes en betonforstærkning, som ved jernbånd blev forankret i triumfgavlen. Gavlspidsen, der ligesom væggene indvendig er af kampesten, står siden 1880 udvendig cementpudset. I det omsatte kvaderstensmurværk herunder indgår seksten skråkantede kvadre, som oprindelig må have dannet korgavlens taglinie. Fig. 6. Bomærkelignende nummerering i korets tagværk (s. 2520). Principskitse ved NJP Zeichenähnliche Numerierung im Dachstuhl des Chors. Indre. Væggenes markstensbeklædning omfatter også triumfmuren. Skibets vægflader er efter en afbankning 1958 meget ru. Østhjørnerne har fra første færd været underligt afrundede. Den runde, kvadersatte korbue har svagt profilerede kragbånd og sokler (jfr. s. 2364, fig. 7-8.). Tagværker. Korets tagkonstruktion består af ni tætsiddende spærfag med dobbelt lag hane- Fig. 7. Opmålinger ved L. A. Winstrup Til venstre den tilmurede norddør (s. 2518), hvor soklen dog ikke er korrekt gengivet; til højre snit og opstalt af sydportalen (s. 2517); herimellem en grundplan med den 1831 ommurede vestgavl (s. 2518) før klokkekammens opsætning og senere tårnets tilføjelse. Vermessungen Links die vermauerte Nordertür, wo der Sockel jedoch nicht genau wiedergegeben ist, rechts Schnitt und Aufriss vom Südportal; dazwischen Grundriss mit dem 1831 erneuerten Westgiebel vor Errichtung des Glockengiebels und dem späteren Turmanbau.

6 2520 ANST HERRED Fig. 8. Skibets sydportal set fra våbenhuset (s. 2517). NE fot Blick vom Vorhaus auf das Südportal des Kirchenschiffs. bånd og bladede samlinger. Ældre, genanvendte spær i næstvestligste fag har sammen med et løstliggende spær rektangulære udstemninger (to typer) til lange skråstivere. De seks østre spær er på østsiden mærket med bomærkelignende stregnumre (fig. 6). Skibets tagværk, af samme konstruktion som korets og med korte spærstøtter, er lagt op i to etaper, nummereret fra gavlene mod midten (stregnumre i syd, firkantstik i nord): seks fag i det østre afsnit, ti i det vestre. Det velbevarede egetagværk er formodentligt senmiddelalderligt; det kan tidligst være lagt op i forbindelse med skibets forlængelse. Det senmiddelalderlige våbenhus er af munkesten. Det blev 1880 udvendig pudset med cement med falske kvaderfuger. Huset er herligt overgroet med rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata), som i foråret 1992 gav skjul for rugende fugle. Anslaget i den spidsbuede dør midt i gavlen er hugget bort i forbindelse med en udvidelse Indvendig optages væggene af seks fladbuede sparenicher, en sten dybe og med en bænk af fire skifter. Huset stod indtil med åben tagstol. Af hensyn til portalen er væggene 1924 forhøjet og det (nu gråmalede) bjælkeloft hævet en halv meter over den udvendige murkrone. Et cirkelvindue i gavlen og et vindue i østmuren med støbejernsrammer er indsat Taget, der som resten af kirken er tækket med bly, var tidligere hængt med tagsten. 15 En lille, delvis tilmuret ( )kamin (fig. 10), fra 1700 rne(?), i våbenhusets sydvestre hjørne er muret af røde flensborgsten i formatet cm. Indretningen, der er afdækket med vinge- tegl, er muret ind i de to sparenicher. Skorstenen er nu afbrudt ved loftet. Kaminen har formodentligt som i Skanderup (s. 2554) og Brøndum (s. 1931) været brugt til omstøbning af tagblyet. Herudover kan den have tjent til opvarmning af kirken, indtil der opsattes kakkelovne 1872 (se ndf.). Tårnet ved skibets vestgavl er opført 1897 efter tegning af arkitekt Andreas Hagerup, Kolding. 16 Den tidstypiske, nyromanske murstensbygning (i blank mur) slutter i et stejlt, ottesidet og skifertækket pyramidespir. Tårnet har tvedelte stræbepiller i hjørnerne, der opadtil fortsætter som liséner, øverst forbundet af rundbuefriser. Murene, der hviler på en skråkantet granitsokkel, er trukket lidt tilbage over første etage. Det samtidige trappehus i nord har rundbuet dør og vindeltrappe. I klokkestokværket er der et rundbuet, falset glamhul i hver side. Tårnrummet forbindes med skibet ved en høj, rund bue. En fladbuet, falset dør i vest blev indsat 1924 ved arkitekt Aage Bugge (jfr. glasmaleri). I forbindelse med dørens etablering blev den vestre del af tårnet skilt fra som vindfang og trapperum. Klokkekam. Over skibets 1831 ommurede vestgavl opsattes 1880 en muret klokkekam, muligvis efter tegning af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. Kammen, der blev taget ned ved tårnets opførelse 1897, var ifølge F. Uldall af små røde mursten og ret anseelig. To piller, der udvendig dækkede en stor del af gavlen, hvilede

7 GESTEN KIRKE 2521 Fig. 9. Kirkens nordside set fra nordvest. NJP fot Nordseite der Kirche von Nordwesten. på et rundbuet parti støttet af granitkonsoller. Mellem pillerne, der foroven var forbundet af to rundbuer, var et støbejernsvindue. Klokken hang øverst i en rundbuet åbning med sadeltag og gavle i øst og vest. En rest af»klokkepartiets«piller ses idag indvendig i skibets gavl. Klokkestabler. Som i Bække og Verst kirke hang klokken før 1880 i en tømret konstruktion ved korets østgavl, 17 i rne betegnet som»klokkehuset«eller»klokkestolen«. Stablen var 1700 i en sådan stand, at det var farligt at ringe. Et blytækket tag var da taget ned omtales den som»et lidet træklokkehus«. 15 En ny stabel, opsat 1826, 12 beskrives ved nedtagningen som et lavt, kun tre alen højt bjælkestativ. 18 Istandsættelser og vedligeholdelse. Ifølge kirkesynet 1700 var tag, tømmerværk og mure stort set vel ved magt. 11 Vestgavlen, der hældede udad, blev som nævnt muret i tegl Nogle synsudsatte arbejder, bl.a. en indvendig kalkning og reparationer på ligporten lovedes påbegyndt i juni 1848,»såfremt krigsurolighederne ville tillade (det)«. 9 Før Uldalls besøg 1889 og formodentlig i forbindelse med klokkekammens opsætning 1880 blev kirkens teglmurede partier: østre gavlspids, vestgavlen fra sokkel til spids og våbenhuset pudset med cement og udstyret med falske kvaderfuger. En hovedrestaurering 1924 ved arkitekt Aage Bugge, Varde (jfr. glasmaleri), omfattede foruden en istandsættelse af inventaret nye gulve i kirken. Korgulvet blev hævet og skibets gulvlag gennemgravet under etablering af varmekana- ler. I kor og skib blotlagdes loftsbjælkerne, der

8 2522 ANST HERRED kom nyt loft i våbenhuset, og der indsattes en indgangsdør i vestsiden af tårnet, hvis nederste etage blev nyindrettet. Korgavlen blev forankret til skibet, men hældede efterhånden så stærkt udad, at det nødvendiggjorde en ny istandsættelse 1958 ved arkitekterne Rolf Graae og Richard Aas. Forud for kormurens afstivning blev der lagt et omfangsdræn og foretaget en stedvis omsætning af kvaderstenene. En afbankning af væggene ledte til fundet af en kalkmalet dekoration (se ndf.). Træloftet har siden 1924, da en del tømmer blev udskiftet, stået med synlige bjælker, ledsaget af lister og profilhøvlede brædder. Loftet er malet i to grå nuancer: bjælkerne mørke, brædderne lyse. Over brædderne og adskilt fra disse ved revler ligger et ældre bræddelag af store planker. Før 1924 var brædderne påsømmet bjælkernes underside anskaffedes nye fjæl Fig. 10. Tilmuret ( )kamin i våbenhusets sydvestre hjørne (s. 2520). NE fot Vermauerte ( )Ofen in südwestlicher Ecke im Vorhaus. til hele loftet, 9 der ifølge L. A. Winstrup 1881 var glat og malet med en»mindre heldig korset inddeling«. Loft. En ældre egetræsbeklædning i kor og skib var ifølge en indskrift på loftet over alteret sat op Her stod med»træbogstaver«:»a(nn)o 1653 der ær(lige) og W(el)b(yrdige) Jørgen Siøfel til Wiisbærg Gaard, dend Tiid K(ongelig) M(ajestæts) Befalings Mand paa Koldinghuus 19 med hans Tilladelse og Vel(?) og Vellærde Mand, M(agister) Niels i Gamst, Provst i Anst Herred hans Nærværelse, haver Oluf Jørgensen i Møgel Giesten, 20 Kirke-Værge, ladet denne Loff og Skriffestoel giøre paa Kirkens Bekostning. C.H.S.B = C.A.S.M«. Gulve blev der lagt ølandsfliser i kor og våbenhus og langs skibets midtgang og trægulv under bænkene. Tidligere var gulvene af teglsten, nævnt 1791, 21 og omkring 1900 af træ. Vinduerne i kirkens sydside er store og stærkt smigede. De har formodentlig fået deres nuværende form 1862 ved indsættelsen af de rundbuede støbejernsrammer med rosetter. Kun skibets vestre vindue har indvendig bevaret en rest af en muret og falset karm, stammende fra en senmiddelalderlig udvidelse. Opvarmning. Kirken opvarmes af et oliefyr fra 1965, tilsluttet en kalorifer fra To kakkelovne, en større og en mindre, blev anskaffet Ifølge Helms, som besøgte kirken 1874, var Gesten da den eneste kirke i amtet, der kunne opvarmes. Ved Uldalls besøg 1889 stod en kakkelovn frit på gulvet i midtgangen. Et fotografi fra 1896 viser ovnen i kirkens vestende med et langt rør ført hen under loftet til midten af skibet. Efter sognerådets beslutning 13 anskaffedes 1897 et varmeapparat, som blev opstillet i en gennembrydning i skibets sydmur, vest for døren, med indfyring fra et afskildret rum i våbenhusets nordvestre del. Fyrrummet blev fjernet 1924, da der indrettedes en kalorifer med varmeaggregater i søndre stolerække og gulvkanaler og riste under bænkene. Den velholdte, blytækte kvaderstenskirke står udvendig i blank mur med undtagelse af de cementpudsede gavle. Blytaget, der formodentligt rækker tilbage til middelalderen, er sidst lagt om

9 GESTEN KIRKE 2523 Fig. 11. Indre set mod øst. NE fot Kirchen inneres gegen Osten (C. M. Michaelsen og Søn). Tårnets pyramidespir er som nævnt tækket med skifer. Indvendig er væggene hvidtede. Vindfløjen over tårnet, fra 1897, er over en kugle anbragt på en høj stang, afsluttet i et kors. Vindfløje. Over den 1897 nedtagne klokkekam (se ovf.) var en fløj med opsættelsesåret»1880«. En vindfløj over klokkestablen ved korgavlen (se ovf.) ønskedes rettet Glasmaleri, I cirkelvinduet i tårnets vestside (1 m i diameter) er indsat en farvet glasmosaik med stjerner og rosetter. I bunden er med skriveskrift indridset:»aage Bugge. Architekt. Varde. Carl Møller. Glarmester. København 1924«. Kalkmaleri (fig. 12), o afdækkedes lige øst for det midterste vindue på skibets nordvæg en cirkelroset, 60 cm i diameter, tegnet med passer og malet i sort og rødt, med gitterværk i rosettens spidser og midte. INVENTAR Oversigt. Fra middelalderen stammer foruden alterbordet og døbefonten et formentlig romansk vievandskar samt et sengotisk korbuekrucifiks fra o Kirkerummet er domineret af inventar fra renæssancen. De ældste stykker er endnu præget af gotiske overgangsformer, således resterne af en degnestol fra o og prædikestolen fra 1574, der er tilskrevet Hans Snedker og opsat af sognepræst Jens Simonsen og Per Persen Bertramsen til Revsinggård. Hovedparten af renæssanceinventaret er i højrenæssanceform, anskaffet i den bekendte præst Jon Jensen Kol-

10 2524 ANST HERRED 1600 rne er repræsenteret af en ligbåre, muligvis skænket af Wilhelm Brochmand til Røjgård, og alterstagerne, skænket af halvbrødrene Nis Jepsen, Vester Gesten, og Niels Nielsen, Fredericia. Altersølvet er skænket 1708 af kirkeejeren, generalløjtnant Theodosius Levetzow til Bygholm og Oksholm. Fra midten af 1800 rne stammer en pengeblok af jern, antagelig udført af jernstøber Walthersdorff. Farvesætning og istandsættelser fik inventaret en egetræsbemaling blev altertavlen istandsat og forsynet med de nuværende malerier ved kunstmaler P. Møller, Kolding. Det øvrige inventar blev opmalet Ved samme lejlighed fik stolegavlene nye topstykker, og en prædikestolshimmel blev opsat. Stolestader, prædikestol og paneler er atter afstemt 1958, efter forslag af kunstmaler Ernst Trier. I forbindelse med fornyelsen af orglet 1986 foretog kunstmaler Aage Sørensen mindre farveopfriskninger. Fig. 12. Kalkmalet roset, o (s. 2523). K. Høgsbro-Østergaard fot Wandmalerei, Rosette, um dings tid ( ), jfr. Anst. Stolegavlene, én med Jon Jensen Koldings våben, er fra 1588, ligeledes en tavle med lensmanden Caspar Markdanners våben i altertavlens topfelt. Altertavlen må i øvrigt, som de velbevarede vægpaneler med en sjældent tilhørende dørindfatning, dateres til årene o Klokken er støbt 1582 af Mathias Benninck, Lybæk. Fig. 13. Løvehoved, detalje af altertavle fra o. 1600, jfr. fig. 14 (s. 2525). NE fot Löwenkopf. Detail des Altars, um Vgl. Abb. 14. Alterbordet, , ca. 90 cm højt, kun tilgængeligt fra øst, er muret af munkesten med lidt jernal og en enkel granitkvader. De øverste skifter er nye. Brunmalet bordplade af træ. Bordet står 72 cm fra korets østvæg. Alterbordspanel (fig. 34), o. 1600, cm, 100 cm højt. Forsiden består af tre og kortsiderne af ét glat arkadefag, indvendig kantet af profilramme og i bueslaget af tungekant. Sviklerne rummer stiliserede franske liljer. Arkaderne adskilles af kannelerede pilastre med profilkapitæler samt rudebosser foroven. En smal profilliste danner overgang til den glatte frise. Bemalingen, formentlig fra 1924, består af rødbrun bund, blågrå pilastre, forgyldte liljer og bosser samt forgyldte, grå, blågrå og rødbrune profiler. Alterklæder fandtes et brugeligt, rødt alterklæde. 11 Et nyt alterklæde, anskaffet 1843, ønskedes det følgende år udskiftet med et af rødt fløjl, silke eller»klæde« var klædet af rødt silkefløjl med kors af guldbrokade, 1889 af rødt plys. 9 Altertavle (fig. 14), o. 1600, et landligt arbejde med 1904 fornyet topstykke, hvori er indsat en væsentlig bedre skåren våbentavle fra Fra restaureringen 1904 stammer også malerierne af P. Møller, Kolding. Tavlen har lavt postament, tredelt storstykke, todelt attika og topstykke. Storfelterne flankeres

11 GESTEN KIRKE 2525 Fig. 14. Altertavle, o. 1600, med tavle opsat af og for lensmand Caspar Markdanner 1588 i topstykket, og malerier fra 1904 af P. Møller (s. 2524). NE fot Altar, urn Im Aufsatz eine Stiftertafel von und für den Lehnsmann Caspar Markdanner, Gemälde von P. Møller, af frisøjler med entasis, fantasikapitæler og prydbælter med beslagværk, stående på postament med rudebosse. Herunder har postamentet løvehoveder (fig. 13), flankerende det glatte midtfelt. Mens postamentet har bevaret sine groft udsavede vinger med enkelt bladværk, savner storstykket nu vinger. Storfrisen er glat gennemløbende, kantet af tandsnit og æggestav. På gesimserne ligger kugler (fra 1924?). Attikafelterne (fig. 15) adskilles af kluntede joniske kvindehermer (den sydlige fornyet 1904), der på skaftet har vrængemasker med blomsterranker og en kvast hængende ned fra munden. Gesimsen er glat med karnisformet tandsnit. De 1904 fornyede dele består af kartoucheformede attikavinger og topstykkets arkitektoniske indramning omkring en samme år indsat tavle (fig. 26) fra 1588, opsat af og for lensmanden Caspar Markdanner. Tavlen med hans udskårne våben bærer reliefversalerne»dania Fridricvm cvm fleret moesta dola(tum?)/ conglvtinari opvs hoc Marckdaner arte (jusset?) (Da det sorgbetyngede Danmark begræd Frederik, lod Markdanner dette med kunst udhuggede værk sammen

12 2526 ANST HERRED Fig. 15. Attika med kvindehermer og malerier udført af P. Møller Udsnit af altertavle fra o. 1600, jfr. fig. 14 (s. 2525). NE fot Attika mit Hermenpilastern und Gemälden von P. Møller, Ausschnitt aus Altar, um Vgl. Abb. 14. føje)«. Caspar Markdanner havde som lensmand tilsynet med kirken. Tavlen (jfr. s. 2535) kan vel tænkes opsat i forbindelse med stoleværket Stafferingen, fra 1904, en rekonstruktion af en udateret ældre bemaling, er domineret af rødbrunt med vinger i to grå nuancer, hvide søjler samt detaljer i gråblåt, blåt, rød lasur, sølv og guld. I trekantgavlen er malet et forgyldt Jesumonogram, og friserne bærer forgyldte frakturindskrifter på rødbrun bund:»hand er opstanden Til vor Retfærdighed/ Han var Saaregjort for Vore Misgierninger Hand er Død paa Kaarset for Vore Synder/ Da oplodes deres Øine og de kendte Ham!«. På postamentets bagside bærer et indfældet bræt en forgyldt frakturindskift:»restaureret 6. Novb Skænket af Sognefoged M. N. Moesgaard«. Felterne rummer malerier fra 1904, signeret af kunstmaler P. Møller, Kolding. Olie på lærred. Storfeltet, cm, viser Kristus i Emmaus, sidefelterne, cm, en grøn palmegren og en hvid lilje, begge i malede forgyldte rundbuer. Attikaens malerier, cm, fremstiller Bønnen i Gethsemane og de tre kors på Golgatha. Kristus er klædt i hvid kjortel og gylden kappe, de øvrige figurer i røde, blå og gyldne dragter. Interiør og landskabsbaggrunde er henholdsvis grålige og blågrå var altertavlen i slet stand, 11 og 1766 omtales den som værende uden sirat og med slet maling. 15 Om et nadvermaleri udtalte synet 1791:»Men som Mahleren har været en stor Fusker, saa er Præsentationen gyselig og ligner sin Mester« trængte tavlen til at repareres, males og udstafferes, 1848 var samtlige materialer tilstede og der var truffet aftale med en maler i Kolding om altertavlens maling,»såfremt krigsurolighederne ville tillade arbejdets påbegyndelse« var arbejdet udført viste malerierne et kors og lovtavlerne. Ved istandsættelsen 1904 udskiftedes en ældre trekantgavl med det nuværende topstykke. Altersølvet er skænket 1708 af kirkeejeren, generalløjtnant Theodosius Levetzow til Bygholm og Oksholm (jfr. Anst s og Skanderup s. 2560). 15 Kalken (fig. 16), 23 cm høj, har sekstunget fod i to afsæt, uden stempler. En tunge har graveret årstal»1708«omkring Theodosius Levetzows våbenskjold, og de flankerende tunger bærer initialerne»t«og»l«. Det sekssidede skaft har dobbelte vulster omkring fladoval knop med seks blade på over- og underside. Det bærer spor efter en reparation, muligvis en for-

13 GESTEN KIRKE 2527 nyelse af bægeret i 1800 rne. Disken, 12,5 cm i tvm., har graveret cirkelkors på fanen samt»t«og»l«for Theodosius Levetzow under bunden. Et altersæt bestående af kalk og disk var 1700 i brugbar stand. 11 Ske, muligvis anskaffet efter synets ønske 1889, 9 15 cm lang, med gennembrudt laf og skaft afsluttet i gennembrudt blomst. På laffets underside to stempler, mestermærke»wlss«i oval og sterlingsølvmærke. Sygesæt, jfr. Anst s Oblatæske, o. 1900, af porcelæn fra Bing & Grøndahl, 14 cm i tvm., sort med guldkors og -kanter. Alterkande, o. 1850, 22 fra Den kongelige Porcelænsfabrik, 27 cm høj, sort med guldkors og -kanter. En alterkande af blik, tilkommet 1846, fandtes ikke passende til kirkelig brug. 9 Alterstager (fig. 17), slutningen af 1600 rne, skænket af halvbrødrene Nis Jepsen af Vester Gesten og Niels Nielsen af Fredericia. 15 De 41,5 cm høje stager har rund, stærkt profileret fod med flad, bred krave, balusterformet skaft og muslingeskalformet lyseskål med fornyede, kraftige lysetorne. Syvstage, 1900 rnes første fjerdedel, 47,5 cm høj, med stiliseret bladslyng i de gennembrudte arme. To syvarmede kandelabre, o. 1960, jfr. de tilsvarende i Vorbasse (s. 2312), af eg, 135 cm høje. Messehagler manglede kirken en messe- hagel ønskede synet en ny hagel af rødt fløjl med sølvtresser; 1846 var haglen af rødt bomuldsstof. 9 Efter en reparation 1848 blev den 1852 udskiftet med en ny, syet af stof, der året før var bestilt i København. 9 Alterskranke, 1867, 9 halvrund, med grøn- og rødmalede ottekantede støbejernsstøtter med gennembrudte akantusblade foroven, knæfaldssokkel med lignende små dekorative grå støbejernsstøtter samt gråmalet håndliste af træ. Alterskranke var knæfaldet solidt, men ubekvemt. 23 Korbuekrucifiks (fig. 28), o Kristusfiguren, 130 cm høj, hænger i udstrakte arme (de fleste fingre mangler), med hovedet svagt hældende mod højre skulder og overlagte fødder. Figuren bærer tornekrone og har lukkede øjne, nedadvendte mundvige, langt hår og krøllet Fig. 16. Alterkalk, skænket af kirkeejer Theodosius Levetzow 1708 (s. 2526). NE fot Kelch, gestiftet vom Patron Theodosius Levetzow, Fig. 17. Alterstager, slutningen af 1600 rne (s. 2527). NE fot Altarleuchter. Ende des 17. Jahrhunderts. Danmarks Kirker, Ribe amt 177

14 2528 ANST HERRED Fig. 18. Romansk døbefont af granit (s. 2528). NE fot Romanische Granittaufe. skæg. Ribbenene er markerede, med skåren sidevunde, navlen er rynket og lændeklædet er foldet op og strammet med en knude ved venstre hofte. Det glatte korstræ, som er 212 cm højt, har lille glorieskive og trepasformede endefelter. Stafferingen fra 1924 står med lys karnation og svage røde blodspor, sort hår og skæg, grøn tornekrone og blåt lændeklæde. Korset er brunmalet med forgyldte versaler»inri«i øvre korsendefelt. Af den oprindelige staffering er 1923 konstateret kridtgrundsrester hang korset sydligt på triumfvæggen, og 1889 fik det i overensstemmelse med det øvrige inventar en egetræsbemaling på nordre triumfvæg, 25 nu på skibets nordvæg. Døbefont (fig. 18), romansk, af rødlig granit, 82 cm høj, 73 cm i tvm. Foden har form af en søjlebase med affladigede hjørneknopper. Siderne bærer relieffer: Mod syd og øst koncentriske halvbuer, mod nord en palmetlignende udsmykning og mod vest en fugl med udslået vinge (fig. 19). Foden kantes af en vulst ved overgangen til kummen. Kummens koniske underdel adskilles fra den cylinderformede overdel af en skævt hugget vulst, hvis ender mødes lidt forskudt. Både over- og underdel bærer reliefhugget rankeslyng. På underdelen, der i øst står utilhugget, udgår rankerne fra lodrette stammer. Kummen har mundingsprofil med vulst og et ufærdigt afløbshul var hovedparten af foden nedsænket i gulvet stod fonten ved korbuens nordre vange, 25 nu midt i korbuen. Dåbsfad, antagelig anskaffet 1889, 9 af messing, 48,5 cm i tvm., glat, med fire håndgreb loddet på bagsiden. Et dåbsfad, af tin, 1700 beskrevet som meget lille, 11 var skænket af ritmester Jens Eriksen Kaas til Røjgård og hustru Magdalena Margaretha Brockmand. 15 Dåbskande, sandsynligvis anskaffet 1889, 9 af messing, 26,5 cm høj. Lav, keglestubformet fod, rund bug og svungen hank. Romansk vievandskar(?) (fig. 33), af rødbrun flammet granit, 28 cm højt, 46 cm i tvm. 26 Den groft tilhuggede kumme er svagt firsidet med lodrette sider og meget ujævnt afhugget bund. Karret, der antagelig stammer fra kirken, var o indsat i et stengærde nær kirken og blev 1964 skænket til kirken. På muret sokkel i våbenhusets nordøsthjørne. Prædikestolen (fig. 21), 1574, opsat af sognepræst Jens Simonsen og Per Persen, Revsing, er tilskrevet Hans Snedker, 27 der har signeret præ- Fig. 19. Udsnit af fod på døbefont, jfr. fig. 18 (s. 2528). NE fot Ausschnitt aus Fuss der romanischen Granittaufe. Vgl. Abb. 18.

15 GESTEN KIRKE 2529 Fig. 20. Indre set mod vest. NE fot Kirchen inneres gegen Westen. dikestolen i Henne 1573 (s. 1257) og som tillige tilskrives prædikestolen i Åstrup (Gørding hrd.) Kurvens fire høje fag flankeres af hjørnebalustre og midtdeles vandret af profilerede rammestykker med tovstav. Balustrene er leddelte, smykket med akantusløv, rudeværk, snoninger og tungemønstre og har på siderne neglesnits- bort. Storfelterne udfyldes alle af varieret rudeværk under halvroset, i tovsnoet bueslag, med treblad i sviklerne. Fodfelterne rummer små tvedelte arkader. Krongesimsens frise smykkes af halvrosetter, som storfelternes, og kantes forneden af tungebort. Det fremspringende postament (fig. 22) bærer under tovstav en indskriftfrise med reliefversalerne»vel lærde Mand : Her lens Simensen : Per Perb 28 : Refs[ing]«, 29 og herunder er på kølbue-hængestykker indskåret»1574«mellem enkelt rankeværk. Stolen hviler på en flad balusterformet bærestolpe, der er smykket som kurvens balustre og foroven afsluttet i en stor kvart-roset, på nyere bagramme. Opgangspanelet består af tre profilog tovstavindrammede fag samt et fjerde fag, 177*

16 2530 ANST HERRED Fig. 21. Prædikestol med skåret årstal 1574 samt navnene på sognepræst Jens Simonsen og kirkeværge Per Persen Bertramsen Revsing. Formentlig udført af Hans Snedker (s. 2528). NE fot Kanzel mit geschnitztem Datum sowie den Namem des Pfarrers Jens Simonsen und des Kirchenvorstehers Per Persen Bertramsen Revsing. Wahrscheinlich von Hans Snedker, degnepultens ene kortside, der antagelig 1875 er bygget ind i opgangen. Denne har en 1924 fornyet dør i renæssanceformer med reliefversalerne»anno Domini 1924«. Himlen (jfr. fig. 11) fra 1924 er uregelmæssigt syvkantet, tilpasset murhjørnet, og udført i former, der efterligner stolens. Loftet opdeles af otte radiære glatte ribber, udgående fra stjerne i midten. Stolens bemaling fra 1985 er rødbrun, hvid, grøn og forgyldt på rudeværket. Indskriften står forgyldt på blå bund. De øvrige dele veksler mellem guld, hvidt, rødt, grønt og lysegrønt på brunt og grågrønt rammeværk; på himlen suppleret med gult og blåt. På kurvens bund og bærestolpe er malet adskillige indskrifter for stolens opmaling, senest 1985 af Aa. Sørensen og P. og F. Jung. 30 Opgangspanelet er holdt i brunt med malede grå fyldinger samt forgyldte, røde og grå detaljer. Prædikestolen er opsat i skibets sydøsthjørne med opgang langs triumfvæggen og er, formentlig 1875, sammenbygget med degnestolen var prædikestolen i slet stand blev den egetræsmalet. 31 Stolestader (fig. 24a-d), i deres kerne fra 1588, med bænke formentlig fra 1887, 9 og topstykker fra Fire gavle er 1984 indsat i to stole og et skab, opstillede i koret. Gavlene, 124 cm høje, med paralleller i de nærliggende kirker, Skanderup (s. 2568), Vamdrup og Brørup (Malt hrd.), har glatte arkadefelter indrammet af pilastre med 1924 fornyede joniske kapitæler. Bueslaget med rosetter og nogle steder tovstave ledsages af en buekant, og sviklerne udfyldes af bladværk omkring blomsterknop. Det todelte topstykke består af en konkavt indsnævret frise og en 1924 fornyet trekantgavl med profilkant omkring bosse. Friserne prydes enten af fladsnitskæringer (fig. 24a) eller reliefskårne versalindskrifter. Skæringerne viser modvendte vrængemasker, ormeslyng, rudeværk, rosetter, spiraler, blomster, blomstervaser, hjerter og bølger. Indskrifter på gavle i koret:»maren/ Iffvers y rai (i Røj)«(nu skab),»lavrits/ Christens«(i syd),»hans Iøre/nsen 1588«(i vest). Indskrifter på gavle i skibet, regnet fra øst:»h. Ionas Kol/dingen pastor«(nr. 8 i nord) med udskåren cirkelmedaljon med Jonas i hvalens gab (fig. 24b, sml. prædikestolshimlen i Anst),»Met Pers/ Anno 1588«(nr. 9 i nord),»kyrsten/ Hanses 88«(nr. 13 i nord) med sekundært indskårne versaler»y. Mølgisten«20 i bueslaget (fig. 24c),»Anres Eske/sen 1588«(nr. 15 i nord),»mickel Krage 1588«(nr. 16 i nord),»knvdt Iff/vrsen 1588«(nr. 17 i nord),»jens Chri/stens 1588«(nr. 19 i nord),»iør An/ersen«med indskriften afbrudt af bomærke, skjold med to krydsede leer (nr. 1 i syd) (fig. 24d),»Giertrvd/ Anerskven (Anderskone)«(nr. 8 i syd),»tames Pers/en 1588«(nr. 9 i syd). Ind-

17 GESTEN KIRKE 2531 gangspanelerne, o. 1600, har arkader, der blot adskiller sig fra vægpanelernes ved, at sviklerne, foruden perspektivhuller, rummer stjerner og sole. Skibets bænke har ryg med spejlfyldinger, korets desuden med tandsnit. 32 Gavle og indgangspaneler står siden rødbrune med grå og forgyldte skæringer samt forgyldte indskrifter. Skibets bænke er malet i to grå nuancer, korets bænke er brune var stolene i slet stand skulle de nyopstilles, idet nogle kirkegængere havde for meget plads, andre for lidt. 21 En istandsættelse, indledt 1847, afsluttedes 1850 ved samme maler fra Kolding, som arbejdede på altertavlen ønskede synet mandfolkestolene øget til samme bredde som fruentimmerstolene, men en ombygning fandt først sted 1875, da også nogle stolestader blev fjernet fra koret. Samtidig med fornyelsen af bænkene 1887 blev staderne malet med egetræsfarve. 9 Antagelig ved samme lejlighed opsattes nye topstykker med trekantgavl og halvroset blev stolene istandsat og forsynet med de nuværende topstykker efter forbillede i Brørup. Tre gråmalede bænke er opstillet i våbenhuset, og en er henstillet på loftet hensattes et par løse bænke i koret. 9 Skriftestol, ifølge indskrift i loftspanel (s. 2522) opsat 1653 af kirkeværger Oluf Jørgen- 33 sen. En degnestol (fig. 27), o. 1550, stærkt fornyet (vistnok 1875), er 121 cm høj og delvis indbygget i prædikestolsopgangen. Pultens forpanel udfyldes af fire fyldinger med foldeværk, mens sidepanelerne hver har en mindre fylding med foldeværk foroven. Pulten har profileret fodstykke og pultbræt (fig. 35) med adskillige indskårne navne på løbedegne (latinskoleelever fra Kolding), 34 eksempelvis»anno 1601 HG«,»CG 1606«,»Anno 1609 IPLK«,»Andreas Thome«,»Jacob Salomonsen-Lund 1701«og»Hans Tamsen Brun«. Bænken har bevaret den ene gavl, mens prædikestolsopgangen erstatter den anden, østvendte. Sæde og fyldingsryglæn er, an Fig. 22. Prædikestol fra 1574, udsnit med indskriftfrise, jfr. fig. 21 (s. 2529). NE fot Kanzel, Ausschnitt mit Inschriftfries. Vgl. Abb. 21.

18 2532 ANST HERRED Fig. 23. Dørindfatning fra o (s. 2532). NE fot Türrahmen, um tagelig 1875, fornyede. 9 Bemalingen fra 1985 er på pulten rødbrun og på bænken grå var stolen, der hidtil havde stået delvis ind foran altertavlen, istandsat og rykket fra altret blev den flyttet fra koret til dens nuværende placering ved prædikestolstrappen. 9 En lyseblå skrivepult, cm, på 115 cm høj fod, er hensat på loftet. Armstol, til præsten, vel fra 1900 rnes første fjerdedel, med rødbrunt plysbetræk. Henstillet på orgelpulpituret. Pengeblok, o. 1850, 75 cm høj, af støbejern, skyldes formentlig jernstøber Walthersdorff, der 1857 udførte en lignende blok til den nærliggende Lejrskov kirke (s. 2440). Blokken, med pengetragt i toppen, har let udadskrånende sider med reliefudsmykning, på forsiden blomsterornament, på siderne blomsterkranse. Sortmalet med relief i sølv. I skibet, vest for indgangsdøren. To pengebøsser, første halvdel af 1900 rne, af sortmalet træ, rektangulære, med pengeslids. Opstillet henholdsvis ved indgangsdøren og bageste stolerække. En pengetavle henlå 1962 på kirkeloftet, 10 og en iklingpung, uden pose, fandtes i kirken. 10 Paneler (jfr. fig. 11), opsat o langs skibets vægge, 175 cm høje (jfr. Bække kirke s. 2408). Underpanelerne rummer glatte rektangulære fyldinger, adskilt af lister, mens overpanelerne består af arkadefyldinger med profilindramning, profilkapitæler og tandsnit i bueslaget. Sviklerne bærer perspektivhuller, på øst panelet dog englehoveder. Panelerne afsluttes foroven af profilgesims. Bemalingen fra er holdt i to grå nuancer med delvis forgyldt gesims og brunt optrukne arkader. Samtidig med panelerne, o. 1600, er antagelig en sjælden, portalagtig dørindfatning (fig. 23), bestående af trekantgavl, frise og pilastre, omkring syddøren. Trekantgavlen bærer kontur- skåren putto med hovedskal og timeglas samt et fordybet indskriftbånd med reliefversalerne»tempora labvntvr (Tiderne rinder)«. Den kantes af profiler med kraftig karnisformet tandsnit. Frisen rummer skæringer i fladsnit med i midten et kranium flankeret af franske liljer, volut- og planteslyng og yderst cirkelmedaljoner med profilansigt, i øst en kvinde, i vest en mand. Frisen afgrænses af diamantbosser. Pilastrene, der hviler på vægpanelerne, bærer fladsnit med

19 GESTEN KIRKE 2533 volutter omkring ruder, hvori bladornament med ansigt. Rammeværket, nymalet 1985, 35 er brunt, figurerne grå med gule konturer og indskriften forgyldt på rød bund. De øvrige skæringer er grå på rød bund, tandsnittene røde. En ældre kirkedørsnøgle, 30 cm lang, er henlagt på loftet. Skabe. Et smalt, brunmalet skab, formentlig o. 1900, 163 cm højt, samt et cylinderformet skab med indbygget servante, første halvdel af 1900 rne, 82 cm højt, af træmalet metal, er henstillet på loftet. Gulvet i et pulpitur, sikkert i skibets vestende, skulle 1888 repareres. 9 Orgel (jfr. fig. 20), 1986, med 11 stemmer, to manualer og pedal, bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå. Disposition: Manual I: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Quintatøn 4', Mixtur III-IV. Manual II: Gedakt 8', Spidsfløjte 4', Oktavfløjte 2', Nasat 1 1/3'. Pedal: Subbas 16', Rørfløjte 8'. Tegnet af Jakob Mortensen, Vejen, i samarbejde med orgelbyggeriet. På tårnrumspulpituret; begge manualværker er anbragt bag pulpiturbrystningens femdelte pibefacade, far- vesat af kunstmaler Aage Sørensen, Brørup. Fig. 24a-d. Stolestadegavle, ifølge skårne årstal fra 1588 (s. 2530). a. Gavl med ornamentale skæringer på topstykkets frise. b. Gavl med våben for sognepræst Jon Jensen Kolding og sammes navn på topstykkets frise. c. Gavl med navn på Kirsten Hanses på topstykkets frise og sekundær indskrift under bueslaget. d. Gavl med navn på og bomærke for Jørgen Andersen på topstykkets frise. NE fot Gestühlswangen mit geschnitztem Datum a. Wange mit Ornament-Schnitzwerk im Friesfeld unter Dreieckgiebel. b. Wange mit Wappen und Namen des Pfarrers Jon Jensen Kolding. c. Wange mit dem Namen der Kirsten Hanses im Friesfeld unter Dreieckgiebel und sekundärer Inschrift unter dem Bogen. d. Wange mit Namen und Zeichen des Jørgen Andersen im Friesfeld unter Dreieckgiebel.

20 2534 ANST HERRED Spillebordet befinder sig på orgelhusets bagvæg. Pedalstemmerne er opstillet inde på pulpituret, ved nordvæggen. Orgel (fig. 25), 1902, med fire stemmer, bygget af Frederik Nielsen, Århus. Trakturmekanikken ombygget 1969 af A. C. Zachariasen & Søn, Århus. Disposition: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Tectus 8 Fod, Octav 4 Fod. Mekanisk aktion, sløjfevindlade. På tårnrumspulpituret. Den oprindelige orgelfacade havde tre rundbuede pibefelter, flankeret af pilastre. Midtfeltet kronedes af en trekantgavl. Spillebordet var placeret i orgelhusets sydside. Da kirken 1924 fik et glasmosaikvestvindue (s. 2523), blev orglet vendt 90 grader og indbygget i rummet mellem nordvæggen og tårnrummets nye tøndehvælv og forsynet med en pibeløs facade med gennembrudt træskærerarbejde efter tegning af arkitekt Aage Bugge. 36 Dele af ( )orgelfacaden, to stykker blåmalet pa- Fig. 26. Tavle nr. 1, med våben for lensmand Caspar Markdanner, opsat af denne i forbindelse med Frederik II. s død indsat i altertavlens topstykke, jfr. fig. 14 (s og 2535). NE fot Tafel Nr. 1 mit danner, der 1588 anlässlich des Todes König Friedrichs II. die Tafel errichten liess im Aufsatz des Altars eingefügt, vgl. Abb. 14. nelværk, cm, med svungen afskæring Fig. 25. Orgel, 1902, bygget af Frederik Nielsen, Århus (s. 2534). Ole Olesen fot Orgel von Frederik Nielsen, Århus, og gennembrudt bladslyng, er henlagt på loftet. Salmenummertavler. 1-3) (Jfr. fig. 11) o. 1923, cm, med vandret delt felt indrammet af pilastre, trekantgavl med tandsnit samt profileret underkant med tandsnit. Til metalcifre. Gråblå tavlebund, rødbrun ramme og røde tandsnit. 4-6) O. 1850, ,5 cm, med svejfet overkant. Den ene (jfr. fig. 11) sortmalet med hvid skriveskrift»dåb«og»alterg.«, oprindeligt beregnet til kridtskrevne numre, er nu forsynet med metalcifre; 10 ophængt syd på triumfvæggen. De to øvrige er sorte med hvid skriveskrift»før Præd.«og»Efter Præd.«og beregnet til kridtskrevne numre. Nu henlagt på loftet. To præsterækketavler (jfr. fig. 20), ifølge skriveskrift på underkant»skænket af H. Moes- gaards Legat 1938«, cm, er udformet som salmenummertavler nr. 1-3, med rødbrun ramme, brun tavle, røde tandsnit og forgyldt fraktur»sognepræster fra Reformationen for Andst og Gjesten Menigheder«og»Sognepræ-

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

SKANDERUP KIRKE ANST HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche.

SKANDERUP KIRKE ANST HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche. SKANDERUP KIRKE ANST HERRED Kirken var ifølge et brev 1397 1 viet S. Nikolaj (jfr. alterstager til et S. Nikolaj alter). Sognet nævnes

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

VEJEN KIRKE MALT HERRED

VEJEN KIRKE MALT HERRED Fig. 1. Kirken, opført 1896, set fra det gamle kirkested. I forgrunden en rest af våbenhusets nordmur og et tympanon fra den adsplittede sydportal (jfr. fig. 17). NE fot. 1993. Blick von der alten Kirchenstätte

Læs mere

VAMDRUP KIRKE ANST HERRED

VAMDRUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. NJP fot. 1992. Nordansicht der Kirche. VAMDRUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen af Ribe som erstatning

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. LÆBORG KIRKE MALT HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne), hvor kirken er sat til

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1985. Südostansicht der Kirche. LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Sognet hed oprindelig Erst, 1 muligvis efter en forsvunden by ved kirken. Navnet Lejrskov efter landsbyen,

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche.

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldehvor kirken er sat til en moder (midten af 1300

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

ANST KIRKE ANST HERRED

ANST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. ANST KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen af Ribe som erstatning

Læs mere

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Fig. 1. Luftfoto af kirken set fra sydvest med Limfjorden i horisonten. Odense luftfoto 1954. Luftaufnahme von Kirche mit dem Limfjord am Horizont, 1954. TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Kirken, der ifølge

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 UDFØRT AF: V I L S B Ø L L O G P O U L S E N A / S A R K I T E K T F I R M A M A A P A R VESTERGADE 27 7620 LEMVIG TLF. 9781 0777 DRAGSBÆKVEJ

Læs mere

HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche.

HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED Kirken, der ifølge et brev 1405' var viet S. Laurentius, er i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

HJARUP KIRKE ANST HERRED

HJARUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1986. Nordostansicht der Kirche. HJARUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen i Ribe som erstatning

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

LUNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west.

LUNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west. LUNDUM KIRKE VOER HERRED Landsbyen er første gang nævnt 1390, 1 kirken 1476, 2 da det forsikredes, at et jordstykke,

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere