GESTEN KIRKE ANST HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GESTEN KIRKE ANST HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en afgift til kronen. 2 I kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne) er kirken sat til en afgift på 4 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). En sognepræst i Gesten nævnes 1368, 3 men antagelig allerede i 1400 rne og senest i 1500 rne blev sognet anneks til Anst. 4 Det blev et selvstændigt pastorat Sammen med Anst blev kirken 1699 udlagt fra kronen til oberst Brockdorff, og det følgende århundrede havde de to kirker samme ejere (sml. s. 2463), indtil sogneboerne 1812 købte Gesten kirke. Den overgik til selveje Ved klokkeskatten 1528 måtte kirken afgive en klokke. 5 Sagn. Efter nederlaget i Ditmarsken 1500 skal kong Hans have taget ophold i kirken og skjult en skat i alterbordet. Den blev siden brugt til kirkens reparation. 6 Mønter afleveredes til Nationalmuseet seks middelalderlige mønter (én ituslået), fundet nogle år forinden ved en gulvopretning i koret. Tre danske mønter var slået under henholdsvis Valdemar II, Erik Menved og Christopher II; hertil kom to defekte hulpenninge, den ene slået i Hamborg. 7 En hvid, slået i Malmø under kong Hans, blev 1982 fundet på kirkegården nord for kirken. 8

2 2516 ANST HERRED Kirken ligger i den sydlige del af den selvstændige bebyggelse Vester Gesten. Kirkegården er o udvidet mod nord og»1940«(indhugget i kampesten i syddiget) mod øst, og i forbindelse hermed er de solide, dobbelte stendiger flyttet ud. Hoved indgangen i syd er en port flankeret af to ganglåger mellem fire granitpiller, rejst»1868«(indhugget indskrift), da porten flyttedes hertil fra nord. 9 De nuværende fløje er fra En låge i vest er ført under diget, der her løber tværs over en gravhøj(?) I den stensatte bue over lågen er hugget:»gjesten Sogn 1913«. Indgange. Den gamle»ligport«i nord, der ledte ind fra landsbyen, var 1700 en muret portal, tækket med tegl. Samme år nævnes en rist. 11 En østre låge var 1825 dækket med tagsten, en søndre låge med brædder. 12 Kirkegården kranses af store elmetræer i øst, nord og vest. En lindeallé mellem porten og våbenhuset blev fældet 1964 og afløst af to hængebirk. 10 Fig. 2. Matrikelkort 1:10000, målt af C. Søeborg Rettelser medtaget indtil Kopieret af Anna Thorsen. Katasterkarte, vermessen Et ligkapel i kirkegårdens nordre del er opført 1923 med tilskud fra sognerådet. Huset, med gavle i syd og nord, står siden 1955 i blank mur er der i tilknytning til kapellet indrettet et mandskabsrum, og samme år rejstes et beskedent redskabshus af træ nordøst for kirkegården (arkitekt Jakob Mortensen, Vejen). En villa syd for kirkegården er 1918 indrettet til præstebolig. En kirkestald var opført BYGNING Kirken er en velbevaret romansk kvaderstens- kirke, der endnu i romansk tid er forlænget i både øst og vest. I senmiddelalderen er føjet et våbenhus til skibets sydside og 1897 et tårn til vestgavlen. Orienteringen har nogen afvigelse til nord. Den udvidede romanske kirke er godt 27 m lang. Hele bygningen, også de forlængede partier, er rejst over en ret stejl skråkantsokkel (jfr. s. 2364, fig. 19). Facaderne er af veltildannede kvadre, muret i regelmæssige, gennemløbende skifter med et smukt forbandt mellem kor og skib. De største formater er brugt forneden, hvor første skifte over soklen måler 56 cm (to fod). Triumfmuren er muret i samme omgang som koret som første etape i byggeriet, der må være påbegyndt fra øst. Væggene er ligesom skibets østre gavlspids af rå og kløvede marksten. En gennembrydning fra 1884 i skibets østgavl, mellem skibets og korets tagrum, viser kassemurens konstruktion. Der er brugt en fed, grov kalkmørtel. I forbindelse med kirkens udvidelse, vistnok først mod vest og derefter mod øst (se ndf.), nedrev man de oprindelige gavle og forlængede murene med granitkvadre i de samme formater, hvorfor man i dag kun antydningsvis kan anslå kirkens oprindelige længde (jfr. grundplanen fig. 4). Det gamle kor synes at have været ret kort, kun ca. 5,5 m langt. Af oprindelige vinduer er nordsidens bevaret, ét i koret og to i skibet. De højtsiddende, smalle åbninger, der er anbragt i samme skifte, har monolite overliggere og sålbænksten. Korvinduet

3 GESTEN KIRKE 2517 Fig. 3. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra sydvest. nahme von Kirche und Friedhof. Südwestansicht. og skibets østre vindue har karme af rejste kvadre. Korvinduet bærer en profileret udsmykning på ydersiden, omkring buen og de lodrette sider. I vinduets vestside er karmstenen vendt rundt, så profilen er kommet til at sidde inde i smigen. Af korets sydvindue anes udvendig lidt af vestkarmen. Det vestre af skibets sydvinduer ses fra våbenhusets loft og spores indvendig i murværket. Skibets syddør er udformet som en portal (fig. 7 og 8), hvis opbygning vistnok er ret enestående. 14 Den falsede, retkantede dør, dækket af et tilbagetrukket tympanon, bryder skråkantsoklen, der er ført om hjørnet og danner to plinter mellem dørkarm og ydermur. De ydre hjørner udgøres af fire kvaderskifter, som bærer profilerede kragsten, cm høje (jfr. s. 2364, fig ), den vestre med tovsnoning. Det runde buestik herover er sat af syv kilesten, som Sylvest Jensen fot Det kgl. Bibliotek. Luftaufomslutter det smukt huggede, halvcirkulære og glatte tympanon (diameter 162 cm) med et 3 cm fordybet, profileret felt. Døråbningen, cm, er af rejste kvadre med små affasede kragsten, som»bærer«tympanet. Norddøren er flyttet i forbindelse med vestudvidelsen. Dørstedets placering fremgår nu kun af en hjørnehugget sokkelkvader, som angiver østkarmen. Døren har været forskudt godt en halv meter mod vest i forhold til syddøren, svarende til vinduernes forskydning. Romanske ændringer og tilføjelser. Skibets vestforlængelse er efter vinduesformen at dømme muligvis ældre end korets østudvidelse. Kvadermaterialet og byggeteknikken er den samme som i kirkens oprindelige afsnit, dog er fire sokkelkvadre i nord af en særlig grov granit. De måler tilsammen 4,5 m, hvilket omtrent svarer til udvidelsens længde. Soklens hjørnekvadre

4 2518 ANST HERRED Fig. 4. Grundplan 1:300, målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen Grundriss. må være flyttet og genanvendt i vest. Ligeså er norddørens karmsten. Denne igen forlængst tilmurede»nye«dør er i det hele taget det vigtigste indicium på, at skibet er forlænget. Den er anbragt 4,5 m vestligere end sydportalen et forhold, som allerede i 1800 rne undrede både Winstrup og Uldall. Den udvendige, retkantede åbning, cm, omfatter også skråkantsoklen, der uden hjørnehugning er afbrudt på en strækning af ca. 2 m. Siderne er af almindelige Fig. 5. Tværsnit gennem skibet set mod øst, 1:150. Målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen Querschnitt durch Schiff gegen Osten. kvadre, dog med et par rejste sten i hver side. Døren dækkes af en retkantet overligger. Vinduet umiddelbart øst herfor ligner de oprindelige; dog synes lysningen at have ligget lidt tættere ved den udvendige murflugt. Væggene er af de samme små marksten som i det ældste afsnit. Vestgavlen er ommuret i tegl»1831«(tidligere angivet med jerntal), og i forbindelse hermed indsattes tre rundbuede vinduer midt i gavlen (se tårn og klokkekam). Korets østforlængelse må efter vinduerne at dømme være kommet til mod slutningen af den romanske periode. Udvendig spores forlængelsen i nord ved et spring i kvaderstenenes skiftegang. Hjørnekvadrene er flyttet ud, men ellers er det svært at se forskel på»gamle«og»nye«kvadre. Udvidelsen øgede vinduestallet fra tre til fem. De nye, rundbuede vinduer er stærkt smigede indvendig (1,5 m brede i murflugten), mens de udvendig er af samme form som de ældre vinduer og kun 45 cm brede. Der er brugt monolite overliggere og sålbænksten, og det østre og søndre vindue har rejste karmsten. Sydvinduet er indvendig tilmuret med munkesten, og det har nordvinduet også været; en lille rest af tilmuringen er bevaret forneden. I nordmuren er der øst for vinduet sekundært indsat en romansk vinduesoverligger med en noget bredere åbning. Korudvidelsen, der er foretaget uden ledsagende hvælvslagning, hører til gruppen af tid

5 GESTEN KIRKE 2519 lige forlængelser (o ) og kan sammenholdes med østudvidelsen i Skast kirke (s. 1886f.). I Skast og Gesten er der kun anbragt et enkelt vindue i gavlen modsat Henne og Ål (s og 1296), som fik trekoblede vinduesgrupper i øst. Korgavlen er sat om flere gange, sidst i forbindelse med stabiliseringsarbejder 1958 (ark. Rolf Graae og Richard Aas), da der indvendig udførtes en betonforstærkning, som ved jernbånd blev forankret i triumfgavlen. Gavlspidsen, der ligesom væggene indvendig er af kampesten, står siden 1880 udvendig cementpudset. I det omsatte kvaderstensmurværk herunder indgår seksten skråkantede kvadre, som oprindelig må have dannet korgavlens taglinie. Fig. 6. Bomærkelignende nummerering i korets tagværk (s. 2520). Principskitse ved NJP Zeichenähnliche Numerierung im Dachstuhl des Chors. Indre. Væggenes markstensbeklædning omfatter også triumfmuren. Skibets vægflader er efter en afbankning 1958 meget ru. Østhjørnerne har fra første færd været underligt afrundede. Den runde, kvadersatte korbue har svagt profilerede kragbånd og sokler (jfr. s. 2364, fig. 7-8.). Tagværker. Korets tagkonstruktion består af ni tætsiddende spærfag med dobbelt lag hane- Fig. 7. Opmålinger ved L. A. Winstrup Til venstre den tilmurede norddør (s. 2518), hvor soklen dog ikke er korrekt gengivet; til højre snit og opstalt af sydportalen (s. 2517); herimellem en grundplan med den 1831 ommurede vestgavl (s. 2518) før klokkekammens opsætning og senere tårnets tilføjelse. Vermessungen Links die vermauerte Nordertür, wo der Sockel jedoch nicht genau wiedergegeben ist, rechts Schnitt und Aufriss vom Südportal; dazwischen Grundriss mit dem 1831 erneuerten Westgiebel vor Errichtung des Glockengiebels und dem späteren Turmanbau.

6 2520 ANST HERRED Fig. 8. Skibets sydportal set fra våbenhuset (s. 2517). NE fot Blick vom Vorhaus auf das Südportal des Kirchenschiffs. bånd og bladede samlinger. Ældre, genanvendte spær i næstvestligste fag har sammen med et løstliggende spær rektangulære udstemninger (to typer) til lange skråstivere. De seks østre spær er på østsiden mærket med bomærkelignende stregnumre (fig. 6). Skibets tagværk, af samme konstruktion som korets og med korte spærstøtter, er lagt op i to etaper, nummereret fra gavlene mod midten (stregnumre i syd, firkantstik i nord): seks fag i det østre afsnit, ti i det vestre. Det velbevarede egetagværk er formodentligt senmiddelalderligt; det kan tidligst være lagt op i forbindelse med skibets forlængelse. Det senmiddelalderlige våbenhus er af munkesten. Det blev 1880 udvendig pudset med cement med falske kvaderfuger. Huset er herligt overgroet med rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata), som i foråret 1992 gav skjul for rugende fugle. Anslaget i den spidsbuede dør midt i gavlen er hugget bort i forbindelse med en udvidelse Indvendig optages væggene af seks fladbuede sparenicher, en sten dybe og med en bænk af fire skifter. Huset stod indtil med åben tagstol. Af hensyn til portalen er væggene 1924 forhøjet og det (nu gråmalede) bjælkeloft hævet en halv meter over den udvendige murkrone. Et cirkelvindue i gavlen og et vindue i østmuren med støbejernsrammer er indsat Taget, der som resten af kirken er tækket med bly, var tidligere hængt med tagsten. 15 En lille, delvis tilmuret ( )kamin (fig. 10), fra 1700 rne(?), i våbenhusets sydvestre hjørne er muret af røde flensborgsten i formatet cm. Indretningen, der er afdækket med vinge- tegl, er muret ind i de to sparenicher. Skorstenen er nu afbrudt ved loftet. Kaminen har formodentligt som i Skanderup (s. 2554) og Brøndum (s. 1931) været brugt til omstøbning af tagblyet. Herudover kan den have tjent til opvarmning af kirken, indtil der opsattes kakkelovne 1872 (se ndf.). Tårnet ved skibets vestgavl er opført 1897 efter tegning af arkitekt Andreas Hagerup, Kolding. 16 Den tidstypiske, nyromanske murstensbygning (i blank mur) slutter i et stejlt, ottesidet og skifertækket pyramidespir. Tårnet har tvedelte stræbepiller i hjørnerne, der opadtil fortsætter som liséner, øverst forbundet af rundbuefriser. Murene, der hviler på en skråkantet granitsokkel, er trukket lidt tilbage over første etage. Det samtidige trappehus i nord har rundbuet dør og vindeltrappe. I klokkestokværket er der et rundbuet, falset glamhul i hver side. Tårnrummet forbindes med skibet ved en høj, rund bue. En fladbuet, falset dør i vest blev indsat 1924 ved arkitekt Aage Bugge (jfr. glasmaleri). I forbindelse med dørens etablering blev den vestre del af tårnet skilt fra som vindfang og trapperum. Klokkekam. Over skibets 1831 ommurede vestgavl opsattes 1880 en muret klokkekam, muligvis efter tegning af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. Kammen, der blev taget ned ved tårnets opførelse 1897, var ifølge F. Uldall af små røde mursten og ret anseelig. To piller, der udvendig dækkede en stor del af gavlen, hvilede

7 GESTEN KIRKE 2521 Fig. 9. Kirkens nordside set fra nordvest. NJP fot Nordseite der Kirche von Nordwesten. på et rundbuet parti støttet af granitkonsoller. Mellem pillerne, der foroven var forbundet af to rundbuer, var et støbejernsvindue. Klokken hang øverst i en rundbuet åbning med sadeltag og gavle i øst og vest. En rest af»klokkepartiets«piller ses idag indvendig i skibets gavl. Klokkestabler. Som i Bække og Verst kirke hang klokken før 1880 i en tømret konstruktion ved korets østgavl, 17 i rne betegnet som»klokkehuset«eller»klokkestolen«. Stablen var 1700 i en sådan stand, at det var farligt at ringe. Et blytækket tag var da taget ned omtales den som»et lidet træklokkehus«. 15 En ny stabel, opsat 1826, 12 beskrives ved nedtagningen som et lavt, kun tre alen højt bjælkestativ. 18 Istandsættelser og vedligeholdelse. Ifølge kirkesynet 1700 var tag, tømmerværk og mure stort set vel ved magt. 11 Vestgavlen, der hældede udad, blev som nævnt muret i tegl Nogle synsudsatte arbejder, bl.a. en indvendig kalkning og reparationer på ligporten lovedes påbegyndt i juni 1848,»såfremt krigsurolighederne ville tillade (det)«. 9 Før Uldalls besøg 1889 og formodentlig i forbindelse med klokkekammens opsætning 1880 blev kirkens teglmurede partier: østre gavlspids, vestgavlen fra sokkel til spids og våbenhuset pudset med cement og udstyret med falske kvaderfuger. En hovedrestaurering 1924 ved arkitekt Aage Bugge, Varde (jfr. glasmaleri), omfattede foruden en istandsættelse af inventaret nye gulve i kirken. Korgulvet blev hævet og skibets gulvlag gennemgravet under etablering af varmekana- ler. I kor og skib blotlagdes loftsbjælkerne, der

8 2522 ANST HERRED kom nyt loft i våbenhuset, og der indsattes en indgangsdør i vestsiden af tårnet, hvis nederste etage blev nyindrettet. Korgavlen blev forankret til skibet, men hældede efterhånden så stærkt udad, at det nødvendiggjorde en ny istandsættelse 1958 ved arkitekterne Rolf Graae og Richard Aas. Forud for kormurens afstivning blev der lagt et omfangsdræn og foretaget en stedvis omsætning af kvaderstenene. En afbankning af væggene ledte til fundet af en kalkmalet dekoration (se ndf.). Træloftet har siden 1924, da en del tømmer blev udskiftet, stået med synlige bjælker, ledsaget af lister og profilhøvlede brædder. Loftet er malet i to grå nuancer: bjælkerne mørke, brædderne lyse. Over brædderne og adskilt fra disse ved revler ligger et ældre bræddelag af store planker. Før 1924 var brædderne påsømmet bjælkernes underside anskaffedes nye fjæl Fig. 10. Tilmuret ( )kamin i våbenhusets sydvestre hjørne (s. 2520). NE fot Vermauerte ( )Ofen in südwestlicher Ecke im Vorhaus. til hele loftet, 9 der ifølge L. A. Winstrup 1881 var glat og malet med en»mindre heldig korset inddeling«. Loft. En ældre egetræsbeklædning i kor og skib var ifølge en indskrift på loftet over alteret sat op Her stod med»træbogstaver«:»a(nn)o 1653 der ær(lige) og W(el)b(yrdige) Jørgen Siøfel til Wiisbærg Gaard, dend Tiid K(ongelig) M(ajestæts) Befalings Mand paa Koldinghuus 19 med hans Tilladelse og Vel(?) og Vellærde Mand, M(agister) Niels i Gamst, Provst i Anst Herred hans Nærværelse, haver Oluf Jørgensen i Møgel Giesten, 20 Kirke-Værge, ladet denne Loff og Skriffestoel giøre paa Kirkens Bekostning. C.H.S.B = C.A.S.M«. Gulve blev der lagt ølandsfliser i kor og våbenhus og langs skibets midtgang og trægulv under bænkene. Tidligere var gulvene af teglsten, nævnt 1791, 21 og omkring 1900 af træ. Vinduerne i kirkens sydside er store og stærkt smigede. De har formodentlig fået deres nuværende form 1862 ved indsættelsen af de rundbuede støbejernsrammer med rosetter. Kun skibets vestre vindue har indvendig bevaret en rest af en muret og falset karm, stammende fra en senmiddelalderlig udvidelse. Opvarmning. Kirken opvarmes af et oliefyr fra 1965, tilsluttet en kalorifer fra To kakkelovne, en større og en mindre, blev anskaffet Ifølge Helms, som besøgte kirken 1874, var Gesten da den eneste kirke i amtet, der kunne opvarmes. Ved Uldalls besøg 1889 stod en kakkelovn frit på gulvet i midtgangen. Et fotografi fra 1896 viser ovnen i kirkens vestende med et langt rør ført hen under loftet til midten af skibet. Efter sognerådets beslutning 13 anskaffedes 1897 et varmeapparat, som blev opstillet i en gennembrydning i skibets sydmur, vest for døren, med indfyring fra et afskildret rum i våbenhusets nordvestre del. Fyrrummet blev fjernet 1924, da der indrettedes en kalorifer med varmeaggregater i søndre stolerække og gulvkanaler og riste under bænkene. Den velholdte, blytækte kvaderstenskirke står udvendig i blank mur med undtagelse af de cementpudsede gavle. Blytaget, der formodentligt rækker tilbage til middelalderen, er sidst lagt om

9 GESTEN KIRKE 2523 Fig. 11. Indre set mod øst. NE fot Kirchen inneres gegen Osten (C. M. Michaelsen og Søn). Tårnets pyramidespir er som nævnt tækket med skifer. Indvendig er væggene hvidtede. Vindfløjen over tårnet, fra 1897, er over en kugle anbragt på en høj stang, afsluttet i et kors. Vindfløje. Over den 1897 nedtagne klokkekam (se ovf.) var en fløj med opsættelsesåret»1880«. En vindfløj over klokkestablen ved korgavlen (se ovf.) ønskedes rettet Glasmaleri, I cirkelvinduet i tårnets vestside (1 m i diameter) er indsat en farvet glasmosaik med stjerner og rosetter. I bunden er med skriveskrift indridset:»aage Bugge. Architekt. Varde. Carl Møller. Glarmester. København 1924«. Kalkmaleri (fig. 12), o afdækkedes lige øst for det midterste vindue på skibets nordvæg en cirkelroset, 60 cm i diameter, tegnet med passer og malet i sort og rødt, med gitterværk i rosettens spidser og midte. INVENTAR Oversigt. Fra middelalderen stammer foruden alterbordet og døbefonten et formentlig romansk vievandskar samt et sengotisk korbuekrucifiks fra o Kirkerummet er domineret af inventar fra renæssancen. De ældste stykker er endnu præget af gotiske overgangsformer, således resterne af en degnestol fra o og prædikestolen fra 1574, der er tilskrevet Hans Snedker og opsat af sognepræst Jens Simonsen og Per Persen Bertramsen til Revsinggård. Hovedparten af renæssanceinventaret er i højrenæssanceform, anskaffet i den bekendte præst Jon Jensen Kol-

10 2524 ANST HERRED 1600 rne er repræsenteret af en ligbåre, muligvis skænket af Wilhelm Brochmand til Røjgård, og alterstagerne, skænket af halvbrødrene Nis Jepsen, Vester Gesten, og Niels Nielsen, Fredericia. Altersølvet er skænket 1708 af kirkeejeren, generalløjtnant Theodosius Levetzow til Bygholm og Oksholm. Fra midten af 1800 rne stammer en pengeblok af jern, antagelig udført af jernstøber Walthersdorff. Farvesætning og istandsættelser fik inventaret en egetræsbemaling blev altertavlen istandsat og forsynet med de nuværende malerier ved kunstmaler P. Møller, Kolding. Det øvrige inventar blev opmalet Ved samme lejlighed fik stolegavlene nye topstykker, og en prædikestolshimmel blev opsat. Stolestader, prædikestol og paneler er atter afstemt 1958, efter forslag af kunstmaler Ernst Trier. I forbindelse med fornyelsen af orglet 1986 foretog kunstmaler Aage Sørensen mindre farveopfriskninger. Fig. 12. Kalkmalet roset, o (s. 2523). K. Høgsbro-Østergaard fot Wandmalerei, Rosette, um dings tid ( ), jfr. Anst. Stolegavlene, én med Jon Jensen Koldings våben, er fra 1588, ligeledes en tavle med lensmanden Caspar Markdanners våben i altertavlens topfelt. Altertavlen må i øvrigt, som de velbevarede vægpaneler med en sjældent tilhørende dørindfatning, dateres til årene o Klokken er støbt 1582 af Mathias Benninck, Lybæk. Fig. 13. Løvehoved, detalje af altertavle fra o. 1600, jfr. fig. 14 (s. 2525). NE fot Löwenkopf. Detail des Altars, um Vgl. Abb. 14. Alterbordet, , ca. 90 cm højt, kun tilgængeligt fra øst, er muret af munkesten med lidt jernal og en enkel granitkvader. De øverste skifter er nye. Brunmalet bordplade af træ. Bordet står 72 cm fra korets østvæg. Alterbordspanel (fig. 34), o. 1600, cm, 100 cm højt. Forsiden består af tre og kortsiderne af ét glat arkadefag, indvendig kantet af profilramme og i bueslaget af tungekant. Sviklerne rummer stiliserede franske liljer. Arkaderne adskilles af kannelerede pilastre med profilkapitæler samt rudebosser foroven. En smal profilliste danner overgang til den glatte frise. Bemalingen, formentlig fra 1924, består af rødbrun bund, blågrå pilastre, forgyldte liljer og bosser samt forgyldte, grå, blågrå og rødbrune profiler. Alterklæder fandtes et brugeligt, rødt alterklæde. 11 Et nyt alterklæde, anskaffet 1843, ønskedes det følgende år udskiftet med et af rødt fløjl, silke eller»klæde« var klædet af rødt silkefløjl med kors af guldbrokade, 1889 af rødt plys. 9 Altertavle (fig. 14), o. 1600, et landligt arbejde med 1904 fornyet topstykke, hvori er indsat en væsentlig bedre skåren våbentavle fra Fra restaureringen 1904 stammer også malerierne af P. Møller, Kolding. Tavlen har lavt postament, tredelt storstykke, todelt attika og topstykke. Storfelterne flankeres

11 GESTEN KIRKE 2525 Fig. 14. Altertavle, o. 1600, med tavle opsat af og for lensmand Caspar Markdanner 1588 i topstykket, og malerier fra 1904 af P. Møller (s. 2524). NE fot Altar, urn Im Aufsatz eine Stiftertafel von und für den Lehnsmann Caspar Markdanner, Gemälde von P. Møller, af frisøjler med entasis, fantasikapitæler og prydbælter med beslagværk, stående på postament med rudebosse. Herunder har postamentet løvehoveder (fig. 13), flankerende det glatte midtfelt. Mens postamentet har bevaret sine groft udsavede vinger med enkelt bladværk, savner storstykket nu vinger. Storfrisen er glat gennemløbende, kantet af tandsnit og æggestav. På gesimserne ligger kugler (fra 1924?). Attikafelterne (fig. 15) adskilles af kluntede joniske kvindehermer (den sydlige fornyet 1904), der på skaftet har vrængemasker med blomsterranker og en kvast hængende ned fra munden. Gesimsen er glat med karnisformet tandsnit. De 1904 fornyede dele består af kartoucheformede attikavinger og topstykkets arkitektoniske indramning omkring en samme år indsat tavle (fig. 26) fra 1588, opsat af og for lensmanden Caspar Markdanner. Tavlen med hans udskårne våben bærer reliefversalerne»dania Fridricvm cvm fleret moesta dola(tum?)/ conglvtinari opvs hoc Marckdaner arte (jusset?) (Da det sorgbetyngede Danmark begræd Frederik, lod Markdanner dette med kunst udhuggede værk sammen

12 2526 ANST HERRED Fig. 15. Attika med kvindehermer og malerier udført af P. Møller Udsnit af altertavle fra o. 1600, jfr. fig. 14 (s. 2525). NE fot Attika mit Hermenpilastern und Gemälden von P. Møller, Ausschnitt aus Altar, um Vgl. Abb. 14. føje)«. Caspar Markdanner havde som lensmand tilsynet med kirken. Tavlen (jfr. s. 2535) kan vel tænkes opsat i forbindelse med stoleværket Stafferingen, fra 1904, en rekonstruktion af en udateret ældre bemaling, er domineret af rødbrunt med vinger i to grå nuancer, hvide søjler samt detaljer i gråblåt, blåt, rød lasur, sølv og guld. I trekantgavlen er malet et forgyldt Jesumonogram, og friserne bærer forgyldte frakturindskrifter på rødbrun bund:»hand er opstanden Til vor Retfærdighed/ Han var Saaregjort for Vore Misgierninger Hand er Død paa Kaarset for Vore Synder/ Da oplodes deres Øine og de kendte Ham!«. På postamentets bagside bærer et indfældet bræt en forgyldt frakturindskift:»restaureret 6. Novb Skænket af Sognefoged M. N. Moesgaard«. Felterne rummer malerier fra 1904, signeret af kunstmaler P. Møller, Kolding. Olie på lærred. Storfeltet, cm, viser Kristus i Emmaus, sidefelterne, cm, en grøn palmegren og en hvid lilje, begge i malede forgyldte rundbuer. Attikaens malerier, cm, fremstiller Bønnen i Gethsemane og de tre kors på Golgatha. Kristus er klædt i hvid kjortel og gylden kappe, de øvrige figurer i røde, blå og gyldne dragter. Interiør og landskabsbaggrunde er henholdsvis grålige og blågrå var altertavlen i slet stand, 11 og 1766 omtales den som værende uden sirat og med slet maling. 15 Om et nadvermaleri udtalte synet 1791:»Men som Mahleren har været en stor Fusker, saa er Præsentationen gyselig og ligner sin Mester« trængte tavlen til at repareres, males og udstafferes, 1848 var samtlige materialer tilstede og der var truffet aftale med en maler i Kolding om altertavlens maling,»såfremt krigsurolighederne ville tillade arbejdets påbegyndelse« var arbejdet udført viste malerierne et kors og lovtavlerne. Ved istandsættelsen 1904 udskiftedes en ældre trekantgavl med det nuværende topstykke. Altersølvet er skænket 1708 af kirkeejeren, generalløjtnant Theodosius Levetzow til Bygholm og Oksholm (jfr. Anst s og Skanderup s. 2560). 15 Kalken (fig. 16), 23 cm høj, har sekstunget fod i to afsæt, uden stempler. En tunge har graveret årstal»1708«omkring Theodosius Levetzows våbenskjold, og de flankerende tunger bærer initialerne»t«og»l«. Det sekssidede skaft har dobbelte vulster omkring fladoval knop med seks blade på over- og underside. Det bærer spor efter en reparation, muligvis en for-

13 GESTEN KIRKE 2527 nyelse af bægeret i 1800 rne. Disken, 12,5 cm i tvm., har graveret cirkelkors på fanen samt»t«og»l«for Theodosius Levetzow under bunden. Et altersæt bestående af kalk og disk var 1700 i brugbar stand. 11 Ske, muligvis anskaffet efter synets ønske 1889, 9 15 cm lang, med gennembrudt laf og skaft afsluttet i gennembrudt blomst. På laffets underside to stempler, mestermærke»wlss«i oval og sterlingsølvmærke. Sygesæt, jfr. Anst s Oblatæske, o. 1900, af porcelæn fra Bing & Grøndahl, 14 cm i tvm., sort med guldkors og -kanter. Alterkande, o. 1850, 22 fra Den kongelige Porcelænsfabrik, 27 cm høj, sort med guldkors og -kanter. En alterkande af blik, tilkommet 1846, fandtes ikke passende til kirkelig brug. 9 Alterstager (fig. 17), slutningen af 1600 rne, skænket af halvbrødrene Nis Jepsen af Vester Gesten og Niels Nielsen af Fredericia. 15 De 41,5 cm høje stager har rund, stærkt profileret fod med flad, bred krave, balusterformet skaft og muslingeskalformet lyseskål med fornyede, kraftige lysetorne. Syvstage, 1900 rnes første fjerdedel, 47,5 cm høj, med stiliseret bladslyng i de gennembrudte arme. To syvarmede kandelabre, o. 1960, jfr. de tilsvarende i Vorbasse (s. 2312), af eg, 135 cm høje. Messehagler manglede kirken en messe- hagel ønskede synet en ny hagel af rødt fløjl med sølvtresser; 1846 var haglen af rødt bomuldsstof. 9 Efter en reparation 1848 blev den 1852 udskiftet med en ny, syet af stof, der året før var bestilt i København. 9 Alterskranke, 1867, 9 halvrund, med grøn- og rødmalede ottekantede støbejernsstøtter med gennembrudte akantusblade foroven, knæfaldssokkel med lignende små dekorative grå støbejernsstøtter samt gråmalet håndliste af træ. Alterskranke var knæfaldet solidt, men ubekvemt. 23 Korbuekrucifiks (fig. 28), o Kristusfiguren, 130 cm høj, hænger i udstrakte arme (de fleste fingre mangler), med hovedet svagt hældende mod højre skulder og overlagte fødder. Figuren bærer tornekrone og har lukkede øjne, nedadvendte mundvige, langt hår og krøllet Fig. 16. Alterkalk, skænket af kirkeejer Theodosius Levetzow 1708 (s. 2526). NE fot Kelch, gestiftet vom Patron Theodosius Levetzow, Fig. 17. Alterstager, slutningen af 1600 rne (s. 2527). NE fot Altarleuchter. Ende des 17. Jahrhunderts. Danmarks Kirker, Ribe amt 177

14 2528 ANST HERRED Fig. 18. Romansk døbefont af granit (s. 2528). NE fot Romanische Granittaufe. skæg. Ribbenene er markerede, med skåren sidevunde, navlen er rynket og lændeklædet er foldet op og strammet med en knude ved venstre hofte. Det glatte korstræ, som er 212 cm højt, har lille glorieskive og trepasformede endefelter. Stafferingen fra 1924 står med lys karnation og svage røde blodspor, sort hår og skæg, grøn tornekrone og blåt lændeklæde. Korset er brunmalet med forgyldte versaler»inri«i øvre korsendefelt. Af den oprindelige staffering er 1923 konstateret kridtgrundsrester hang korset sydligt på triumfvæggen, og 1889 fik det i overensstemmelse med det øvrige inventar en egetræsbemaling på nordre triumfvæg, 25 nu på skibets nordvæg. Døbefont (fig. 18), romansk, af rødlig granit, 82 cm høj, 73 cm i tvm. Foden har form af en søjlebase med affladigede hjørneknopper. Siderne bærer relieffer: Mod syd og øst koncentriske halvbuer, mod nord en palmetlignende udsmykning og mod vest en fugl med udslået vinge (fig. 19). Foden kantes af en vulst ved overgangen til kummen. Kummens koniske underdel adskilles fra den cylinderformede overdel af en skævt hugget vulst, hvis ender mødes lidt forskudt. Både over- og underdel bærer reliefhugget rankeslyng. På underdelen, der i øst står utilhugget, udgår rankerne fra lodrette stammer. Kummen har mundingsprofil med vulst og et ufærdigt afløbshul var hovedparten af foden nedsænket i gulvet stod fonten ved korbuens nordre vange, 25 nu midt i korbuen. Dåbsfad, antagelig anskaffet 1889, 9 af messing, 48,5 cm i tvm., glat, med fire håndgreb loddet på bagsiden. Et dåbsfad, af tin, 1700 beskrevet som meget lille, 11 var skænket af ritmester Jens Eriksen Kaas til Røjgård og hustru Magdalena Margaretha Brockmand. 15 Dåbskande, sandsynligvis anskaffet 1889, 9 af messing, 26,5 cm høj. Lav, keglestubformet fod, rund bug og svungen hank. Romansk vievandskar(?) (fig. 33), af rødbrun flammet granit, 28 cm højt, 46 cm i tvm. 26 Den groft tilhuggede kumme er svagt firsidet med lodrette sider og meget ujævnt afhugget bund. Karret, der antagelig stammer fra kirken, var o indsat i et stengærde nær kirken og blev 1964 skænket til kirken. På muret sokkel i våbenhusets nordøsthjørne. Prædikestolen (fig. 21), 1574, opsat af sognepræst Jens Simonsen og Per Persen, Revsing, er tilskrevet Hans Snedker, 27 der har signeret præ- Fig. 19. Udsnit af fod på døbefont, jfr. fig. 18 (s. 2528). NE fot Ausschnitt aus Fuss der romanischen Granittaufe. Vgl. Abb. 18.

15 GESTEN KIRKE 2529 Fig. 20. Indre set mod vest. NE fot Kirchen inneres gegen Westen. dikestolen i Henne 1573 (s. 1257) og som tillige tilskrives prædikestolen i Åstrup (Gørding hrd.) Kurvens fire høje fag flankeres af hjørnebalustre og midtdeles vandret af profilerede rammestykker med tovstav. Balustrene er leddelte, smykket med akantusløv, rudeværk, snoninger og tungemønstre og har på siderne neglesnits- bort. Storfelterne udfyldes alle af varieret rudeværk under halvroset, i tovsnoet bueslag, med treblad i sviklerne. Fodfelterne rummer små tvedelte arkader. Krongesimsens frise smykkes af halvrosetter, som storfelternes, og kantes forneden af tungebort. Det fremspringende postament (fig. 22) bærer under tovstav en indskriftfrise med reliefversalerne»vel lærde Mand : Her lens Simensen : Per Perb 28 : Refs[ing]«, 29 og herunder er på kølbue-hængestykker indskåret»1574«mellem enkelt rankeværk. Stolen hviler på en flad balusterformet bærestolpe, der er smykket som kurvens balustre og foroven afsluttet i en stor kvart-roset, på nyere bagramme. Opgangspanelet består af tre profilog tovstavindrammede fag samt et fjerde fag, 177*

16 2530 ANST HERRED Fig. 21. Prædikestol med skåret årstal 1574 samt navnene på sognepræst Jens Simonsen og kirkeværge Per Persen Bertramsen Revsing. Formentlig udført af Hans Snedker (s. 2528). NE fot Kanzel mit geschnitztem Datum sowie den Namem des Pfarrers Jens Simonsen und des Kirchenvorstehers Per Persen Bertramsen Revsing. Wahrscheinlich von Hans Snedker, degnepultens ene kortside, der antagelig 1875 er bygget ind i opgangen. Denne har en 1924 fornyet dør i renæssanceformer med reliefversalerne»anno Domini 1924«. Himlen (jfr. fig. 11) fra 1924 er uregelmæssigt syvkantet, tilpasset murhjørnet, og udført i former, der efterligner stolens. Loftet opdeles af otte radiære glatte ribber, udgående fra stjerne i midten. Stolens bemaling fra 1985 er rødbrun, hvid, grøn og forgyldt på rudeværket. Indskriften står forgyldt på blå bund. De øvrige dele veksler mellem guld, hvidt, rødt, grønt og lysegrønt på brunt og grågrønt rammeværk; på himlen suppleret med gult og blåt. På kurvens bund og bærestolpe er malet adskillige indskrifter for stolens opmaling, senest 1985 af Aa. Sørensen og P. og F. Jung. 30 Opgangspanelet er holdt i brunt med malede grå fyldinger samt forgyldte, røde og grå detaljer. Prædikestolen er opsat i skibets sydøsthjørne med opgang langs triumfvæggen og er, formentlig 1875, sammenbygget med degnestolen var prædikestolen i slet stand blev den egetræsmalet. 31 Stolestader (fig. 24a-d), i deres kerne fra 1588, med bænke formentlig fra 1887, 9 og topstykker fra Fire gavle er 1984 indsat i to stole og et skab, opstillede i koret. Gavlene, 124 cm høje, med paralleller i de nærliggende kirker, Skanderup (s. 2568), Vamdrup og Brørup (Malt hrd.), har glatte arkadefelter indrammet af pilastre med 1924 fornyede joniske kapitæler. Bueslaget med rosetter og nogle steder tovstave ledsages af en buekant, og sviklerne udfyldes af bladværk omkring blomsterknop. Det todelte topstykke består af en konkavt indsnævret frise og en 1924 fornyet trekantgavl med profilkant omkring bosse. Friserne prydes enten af fladsnitskæringer (fig. 24a) eller reliefskårne versalindskrifter. Skæringerne viser modvendte vrængemasker, ormeslyng, rudeværk, rosetter, spiraler, blomster, blomstervaser, hjerter og bølger. Indskrifter på gavle i koret:»maren/ Iffvers y rai (i Røj)«(nu skab),»lavrits/ Christens«(i syd),»hans Iøre/nsen 1588«(i vest). Indskrifter på gavle i skibet, regnet fra øst:»h. Ionas Kol/dingen pastor«(nr. 8 i nord) med udskåren cirkelmedaljon med Jonas i hvalens gab (fig. 24b, sml. prædikestolshimlen i Anst),»Met Pers/ Anno 1588«(nr. 9 i nord),»kyrsten/ Hanses 88«(nr. 13 i nord) med sekundært indskårne versaler»y. Mølgisten«20 i bueslaget (fig. 24c),»Anres Eske/sen 1588«(nr. 15 i nord),»mickel Krage 1588«(nr. 16 i nord),»knvdt Iff/vrsen 1588«(nr. 17 i nord),»jens Chri/stens 1588«(nr. 19 i nord),»iør An/ersen«med indskriften afbrudt af bomærke, skjold med to krydsede leer (nr. 1 i syd) (fig. 24d),»Giertrvd/ Anerskven (Anderskone)«(nr. 8 i syd),»tames Pers/en 1588«(nr. 9 i syd). Ind-

17 GESTEN KIRKE 2531 gangspanelerne, o. 1600, har arkader, der blot adskiller sig fra vægpanelernes ved, at sviklerne, foruden perspektivhuller, rummer stjerner og sole. Skibets bænke har ryg med spejlfyldinger, korets desuden med tandsnit. 32 Gavle og indgangspaneler står siden rødbrune med grå og forgyldte skæringer samt forgyldte indskrifter. Skibets bænke er malet i to grå nuancer, korets bænke er brune var stolene i slet stand skulle de nyopstilles, idet nogle kirkegængere havde for meget plads, andre for lidt. 21 En istandsættelse, indledt 1847, afsluttedes 1850 ved samme maler fra Kolding, som arbejdede på altertavlen ønskede synet mandfolkestolene øget til samme bredde som fruentimmerstolene, men en ombygning fandt først sted 1875, da også nogle stolestader blev fjernet fra koret. Samtidig med fornyelsen af bænkene 1887 blev staderne malet med egetræsfarve. 9 Antagelig ved samme lejlighed opsattes nye topstykker med trekantgavl og halvroset blev stolene istandsat og forsynet med de nuværende topstykker efter forbillede i Brørup. Tre gråmalede bænke er opstillet i våbenhuset, og en er henstillet på loftet hensattes et par løse bænke i koret. 9 Skriftestol, ifølge indskrift i loftspanel (s. 2522) opsat 1653 af kirkeværger Oluf Jørgen- 33 sen. En degnestol (fig. 27), o. 1550, stærkt fornyet (vistnok 1875), er 121 cm høj og delvis indbygget i prædikestolsopgangen. Pultens forpanel udfyldes af fire fyldinger med foldeværk, mens sidepanelerne hver har en mindre fylding med foldeværk foroven. Pulten har profileret fodstykke og pultbræt (fig. 35) med adskillige indskårne navne på løbedegne (latinskoleelever fra Kolding), 34 eksempelvis»anno 1601 HG«,»CG 1606«,»Anno 1609 IPLK«,»Andreas Thome«,»Jacob Salomonsen-Lund 1701«og»Hans Tamsen Brun«. Bænken har bevaret den ene gavl, mens prædikestolsopgangen erstatter den anden, østvendte. Sæde og fyldingsryglæn er, an Fig. 22. Prædikestol fra 1574, udsnit med indskriftfrise, jfr. fig. 21 (s. 2529). NE fot Kanzel, Ausschnitt mit Inschriftfries. Vgl. Abb. 21.

18 2532 ANST HERRED Fig. 23. Dørindfatning fra o (s. 2532). NE fot Türrahmen, um tagelig 1875, fornyede. 9 Bemalingen fra 1985 er på pulten rødbrun og på bænken grå var stolen, der hidtil havde stået delvis ind foran altertavlen, istandsat og rykket fra altret blev den flyttet fra koret til dens nuværende placering ved prædikestolstrappen. 9 En lyseblå skrivepult, cm, på 115 cm høj fod, er hensat på loftet. Armstol, til præsten, vel fra 1900 rnes første fjerdedel, med rødbrunt plysbetræk. Henstillet på orgelpulpituret. Pengeblok, o. 1850, 75 cm høj, af støbejern, skyldes formentlig jernstøber Walthersdorff, der 1857 udførte en lignende blok til den nærliggende Lejrskov kirke (s. 2440). Blokken, med pengetragt i toppen, har let udadskrånende sider med reliefudsmykning, på forsiden blomsterornament, på siderne blomsterkranse. Sortmalet med relief i sølv. I skibet, vest for indgangsdøren. To pengebøsser, første halvdel af 1900 rne, af sortmalet træ, rektangulære, med pengeslids. Opstillet henholdsvis ved indgangsdøren og bageste stolerække. En pengetavle henlå 1962 på kirkeloftet, 10 og en iklingpung, uden pose, fandtes i kirken. 10 Paneler (jfr. fig. 11), opsat o langs skibets vægge, 175 cm høje (jfr. Bække kirke s. 2408). Underpanelerne rummer glatte rektangulære fyldinger, adskilt af lister, mens overpanelerne består af arkadefyldinger med profilindramning, profilkapitæler og tandsnit i bueslaget. Sviklerne bærer perspektivhuller, på øst panelet dog englehoveder. Panelerne afsluttes foroven af profilgesims. Bemalingen fra er holdt i to grå nuancer med delvis forgyldt gesims og brunt optrukne arkader. Samtidig med panelerne, o. 1600, er antagelig en sjælden, portalagtig dørindfatning (fig. 23), bestående af trekantgavl, frise og pilastre, omkring syddøren. Trekantgavlen bærer kontur- skåren putto med hovedskal og timeglas samt et fordybet indskriftbånd med reliefversalerne»tempora labvntvr (Tiderne rinder)«. Den kantes af profiler med kraftig karnisformet tandsnit. Frisen rummer skæringer i fladsnit med i midten et kranium flankeret af franske liljer, volut- og planteslyng og yderst cirkelmedaljoner med profilansigt, i øst en kvinde, i vest en mand. Frisen afgrænses af diamantbosser. Pilastrene, der hviler på vægpanelerne, bærer fladsnit med

19 GESTEN KIRKE 2533 volutter omkring ruder, hvori bladornament med ansigt. Rammeværket, nymalet 1985, 35 er brunt, figurerne grå med gule konturer og indskriften forgyldt på rød bund. De øvrige skæringer er grå på rød bund, tandsnittene røde. En ældre kirkedørsnøgle, 30 cm lang, er henlagt på loftet. Skabe. Et smalt, brunmalet skab, formentlig o. 1900, 163 cm højt, samt et cylinderformet skab med indbygget servante, første halvdel af 1900 rne, 82 cm højt, af træmalet metal, er henstillet på loftet. Gulvet i et pulpitur, sikkert i skibets vestende, skulle 1888 repareres. 9 Orgel (jfr. fig. 20), 1986, med 11 stemmer, to manualer og pedal, bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå. Disposition: Manual I: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Quintatøn 4', Mixtur III-IV. Manual II: Gedakt 8', Spidsfløjte 4', Oktavfløjte 2', Nasat 1 1/3'. Pedal: Subbas 16', Rørfløjte 8'. Tegnet af Jakob Mortensen, Vejen, i samarbejde med orgelbyggeriet. På tårnrumspulpituret; begge manualværker er anbragt bag pulpiturbrystningens femdelte pibefacade, far- vesat af kunstmaler Aage Sørensen, Brørup. Fig. 24a-d. Stolestadegavle, ifølge skårne årstal fra 1588 (s. 2530). a. Gavl med ornamentale skæringer på topstykkets frise. b. Gavl med våben for sognepræst Jon Jensen Kolding og sammes navn på topstykkets frise. c. Gavl med navn på Kirsten Hanses på topstykkets frise og sekundær indskrift under bueslaget. d. Gavl med navn på og bomærke for Jørgen Andersen på topstykkets frise. NE fot Gestühlswangen mit geschnitztem Datum a. Wange mit Ornament-Schnitzwerk im Friesfeld unter Dreieckgiebel. b. Wange mit Wappen und Namen des Pfarrers Jon Jensen Kolding. c. Wange mit dem Namen der Kirsten Hanses im Friesfeld unter Dreieckgiebel und sekundärer Inschrift unter dem Bogen. d. Wange mit Namen und Zeichen des Jørgen Andersen im Friesfeld unter Dreieckgiebel.

20 2534 ANST HERRED Spillebordet befinder sig på orgelhusets bagvæg. Pedalstemmerne er opstillet inde på pulpituret, ved nordvæggen. Orgel (fig. 25), 1902, med fire stemmer, bygget af Frederik Nielsen, Århus. Trakturmekanikken ombygget 1969 af A. C. Zachariasen & Søn, Århus. Disposition: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Tectus 8 Fod, Octav 4 Fod. Mekanisk aktion, sløjfevindlade. På tårnrumspulpituret. Den oprindelige orgelfacade havde tre rundbuede pibefelter, flankeret af pilastre. Midtfeltet kronedes af en trekantgavl. Spillebordet var placeret i orgelhusets sydside. Da kirken 1924 fik et glasmosaikvestvindue (s. 2523), blev orglet vendt 90 grader og indbygget i rummet mellem nordvæggen og tårnrummets nye tøndehvælv og forsynet med en pibeløs facade med gennembrudt træskærerarbejde efter tegning af arkitekt Aage Bugge. 36 Dele af ( )orgelfacaden, to stykker blåmalet pa- Fig. 26. Tavle nr. 1, med våben for lensmand Caspar Markdanner, opsat af denne i forbindelse med Frederik II. s død indsat i altertavlens topstykke, jfr. fig. 14 (s og 2535). NE fot Tafel Nr. 1 mit danner, der 1588 anlässlich des Todes König Friedrichs II. die Tafel errichten liess im Aufsatz des Altars eingefügt, vgl. Abb. 14. nelværk, cm, med svungen afskæring Fig. 25. Orgel, 1902, bygget af Frederik Nielsen, Århus (s. 2534). Ole Olesen fot Orgel von Frederik Nielsen, Århus, og gennembrudt bladslyng, er henlagt på loftet. Salmenummertavler. 1-3) (Jfr. fig. 11) o. 1923, cm, med vandret delt felt indrammet af pilastre, trekantgavl med tandsnit samt profileret underkant med tandsnit. Til metalcifre. Gråblå tavlebund, rødbrun ramme og røde tandsnit. 4-6) O. 1850, ,5 cm, med svejfet overkant. Den ene (jfr. fig. 11) sortmalet med hvid skriveskrift»dåb«og»alterg.«, oprindeligt beregnet til kridtskrevne numre, er nu forsynet med metalcifre; 10 ophængt syd på triumfvæggen. De to øvrige er sorte med hvid skriveskrift»før Præd.«og»Efter Præd.«og beregnet til kridtskrevne numre. Nu henlagt på loftet. To præsterækketavler (jfr. fig. 20), ifølge skriveskrift på underkant»skænket af H. Moes- gaards Legat 1938«, cm, er udformet som salmenummertavler nr. 1-3, med rødbrun ramme, brun tavle, røde tandsnit og forgyldt fraktur»sognepræster fra Reformationen for Andst og Gjesten Menigheder«og»Sognepræ-

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von Lønne, erbaut 1904. Von Südosten gesehen. LØNNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Historisk indledning.

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB Sct. Jacobi Kirke Historik - fra 2 kirker til 1 kirke og frem til i dag 1537 1551 1748 1806 fik lov at nedrive Sct. Nicolai Kirke. Tilladelsen blev ikke benyttet. Byen brændte og begge kirker brændte.

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op-

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op- Fig. 1. Kirken, fra 1889, set fra syd. Tv. missionshuset Bethania, opført af kirkens arkitekt Cl. Aug. Wiinholt 1898. HW fot. 1998. - Die 1889 erbaute Kirche von Süden gesehen. Links das Missionshaus Bethania,

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Fig. 1. Den nuværende kirke, set fra nordøst. KdeFL fot. 1993. - The present church seen from the north-east. RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Ring nævnes første gang 1409, 1 sognet 1439

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Kære besøgende i Faster Kirke! Faster Menighedsråd har et stort ønske om, at vi alle kommer til at føle os hjemme her i kirkerummet. Vi har som menighedsråd

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere