Jesus ønskede det bedste for andre

Transkript

1 7 TIL SABBATTEN 13. AUGUST 2016 Jesus ønskede det bedste for andre Ugens vers Indledning Ugens tekster Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke (Matt 23,37). Under sabbatsskolen og gudstjenesten hver sabbats formiddag kan man se unge på skateboard køre forbi indgangsdøren til en lokal syvendedags adventistkirke. Hvorfor? Fordi menigheden mødes i et lokalt ungdomscenter lige ved siden af en skateboardpark. Og hvis du troede, at disse unge var en uventet gene, må du tro om igen. I et forsøg på at holde en voksende ungdomskriminalitet nede byggede kommunalbestyrelsen i deres by en park, hvor de unge kunne tage del i sunde fritidsaktiviteter. Da ungdomscentret og skateboardparken stod færdige, ønskede bestyrelsen, at en kristen menighed skulle holde deres gudstjenester i ungdomscentret. De lokale ledere følte, at en kirkes nærværelse ville have en positiv moralsk indflydelse på de unge, som benyttede parken. De inviterede kirker fra forskellige trosretninger, men kun en tog imod indbydelsen, nemlig den kirke, der holder sabbatsskole og gudstjeneste hver lørdag formiddag. Disse adventistmedlemmer glædede sig til at flytte ind i centret; for de unge var en del af den gruppe, de ønskede at nå. Den lokale menigheds definition af kirke er: et samfund, der ikke eksisterer for sig selv. Dette bør være definitionen på alle vores menigheder. Jon 3,4-4,6 Luk 19,38-42 Matt 5, Kor 13 Mark 8,22-25 Fil 2,3-5 Jak 2,

2 SØNDAG 7. AUGUST 2016 Jonas i Ninive Jon 3,4-4,6 Hvilket alvorligt problem er der med denne profets indstilling? I Jonas 4 sidder profeten Jonas øst for den store by Ninive. Han har afleveret det domsbudskab, som Gud havde bedt ham om. Han tænker over sin rejse, sin tøven med at komme til Ninive, sin flugttaktik, Guds insisteren på at få Jonas tilbage til opgaven, den tre dage lange oplevelse i fisken og den lange rejse ind i landet fra kysten. Og hvad var hensigten? At Gud skulle fortryde og vise disse modbydelige mennesker sin nåde? Folket omvendte sig, men nu føler Jonas sig svigtet. Han føler sig vanæret og brugt. Han havde håbet, at ødelæggelsen af denne hedenske by med over indbyggere skulle vise, at Gud foretrak sit udvalgte folk og dermed retfærdiggøre Jonas had til ninivitterne. Luk 19,38-42 Hvad sker der? Hvad er Jesu holdning til byen Jerusalem? Otte hundrede år efter Jonas tid rider Jesus på et æsel hen til en bakkekam, der har udsigt til Jerusalem. Der lyder lovprisningsråb: han, som kommer, kongen, i Herrens navn! (Luk 19,38). Midt i dette triumftog standser Jesus og græder, idet han nærmer sig byen. Han siger: Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred (Luk 19,42). Læg mærke til kontrasten. Jonas adlød modvilligt Guds befaling og havde ingen interesse for Ninives indbyggeres ve og vel. Jesus nærmer sig Jerusalem med én ting, der tynger hans hjerte: at de vil tage imod den frelse, han tilbyder, og som vil koste ham så meget. To byer: Ninive og Jerusalem. To budbærere: Jonas og Jesus. Forskellen er indlysende. Jesus er et eksempel på den uselviske, omsorgsfulde holdning, der ønsker det bedste for folket. Må vi ved Guds nåde have den samme holdning til fortabte som Jesus. Til at tænke over Hvilken rolle spiller selviskhed i den holdning, man har, hvis man er ligeglad med andres frelse? 69

3 MANDAG 8. AUGUST 2016 Alligevel -princippet En spedalsk nærmer sig Jesus og trygler om helbredelse. Almindelig sund fornuft siger, at denne mand burde være i isolation. Men Jesus, den rene, rører ved ham og helbreder ham alligevel (Matt 8,1-4). Peter fornægter Jesus tre gange under Jesu forhør (Joh 18). Efter at Jesus havde gransket Peters hjerte efter opstandelsen, genindsætter han ham alligevel i sin tjeneste (Joh 21). Guds menighed i Korinth sætter ikke pris på Paulus ledelse og indflydelse. Paulus tjener dem alligevel (2 Kor 12,14-15). Alligevel -princippet eller på trods af -princippet er af afgørende betydning for at kunne genspejle Jesu karaktertræk, at ønske det bedste for alle. Millioner og atter millioner af mennesker, der er nær ved at gå til grunde i uvidenhed og synd, har aldrig så meget som hørt om Kristi kærlighed til dem. Hvis vi var i deres sted, hvad ville vi så ønske, at de skulle gøre for os? Alt dette er vi, så vidt det er os muligt, ydmygt forpligtet til at gøre for dem. Kristi leveregel, ved hvilken vi alle ved dommen enten skal bestå eller falde igennem, er denne: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. (Ellen White, Jesu liv, s ). Denne såkaldt gyldne regel er grundlæggende for en tankegang, der ud fra princippet om tjeneste først tænker på, hvad der er bedst for dem, vi tjener, frem for, hvad der vil gavne os selv. 70 Matt 5,43-47 Luk 6,27.34; 23,34 Til at tænke over Hvilken vigtig pointe viser Jesus os mht. vores holdning over for en bestemt samfundsklasse? Jesus kalder os til at vise kærlighed og venlighed mod mennesker på trods af det faktum, at de hader os eller er vores fjender. Læg også mærke til, at Jesus sammenkæder disse handlinger og denne holdning med Guds egen karakter. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde (Luk 6,35). Hvordan skal vi forstå tanken om, at Gud er god mod de utaknemlige og onde? Hvordan besvarer dette fx spørgsmålet: Hvorfor går det de onde godt? Hvordan belyser Rom 2,4 også denne problemstilling?

4 TIRSDAG 9. AUGUST 2016 Kærligheden hører aldrig op Ifølge Jesus er de to største bud at elske Gud og at elske vores næste (Luk 10,27-28). Han viste os også, hvem vores næste er (Luk 10,29-37). Der er heller ingen tvivl om, at Jesu eget liv, fra begyndelse til afslutning, var et udtryk for Guds rene kærlighed, han, som selv er kærlighed (1 Joh 4,16). Hvis vi altså skal genspejle Guds karakter, hvis vi skal være med til at åbenbare, at Gud er til, og hvordan han virkelig er, må vi elske andre. Tænk over det på en anden måde. En af de største undskyldninger mennesker bruger for at afvise Jesus og kristendommen er de bekendende kristne selv. Dan 7,24-25 Rom 2,24 Kan du finde eksempler fra historien eller fra vores tid på, hvordan kristne, eller i hvert fald mennesker, der kaldes kristne, har gjort forfærdelige ting, nogle gang til og med i Jesu navn? Advarer Daniels Bog os ikke netop om denne historiske kendsgerning? Det er ikke så mærkeligt, at mange mennesker ned igennem tiderne og også i dag er blevet frastødt af kristendommen som et hele. Det er derfor mere end nogen sinde tidligere afgørende for os at åbenbare Kristus for andre gennem vores eget liv. Intet kan gøre det stærkere, end når den kærlighed, Jesus viste i sit eget liv, også kommer til udtryk i vores. Til at tænke over Læs 1 Kor 13. Hvad siger Paulus, at kærlighed er? Hvad siger han, at kærlighed ikke er? Hvad siger han, at kærlighed gør? Hvad siger han, at kærlighed ikke gør? Med andre ord, hvordan skal kærlighed vise sig i vores liv som kristne, og hvordan passer kærlighed ind i, hvordan vi skal være vidner i vores lokalsamfund? Men det vigtigste spørgsmål er, hvilke ændringer der skal ske i dit liv, før du er i stand til at vise denne slags kærlighed? 71

5 ONSDAG 10. AUGUST 2016 Den anden berøring Mark 8,22-25 Hvilken åndelig lærdom ligger der i, at Jesu første helbredende berøring ikke fuldstændigt helbredte den blinde? Efter at Jesus havde spyttet på mandens øjne, rørte han ved ham og spurgte: Kan du se noget? (Mark 8,23). Hvorfor spyttede Jesus på hans øjne? Litteratur fra oldtiden omtaler eksempler på, at læger brugte spyt i deres behandling. Dette mirakel ligner lidt helbredelsen af den døvstumme mand i Dekapolis kort tid forinden. (Læs Mark 7,31-37). Men i modsætning til alle de andre nedskrevne mirakler helbredte Jesus den blinde i to faser. Mark 8,23-24 Læs teksten igen. Hvordan opfatter du mandens svar på Jesu spørgsmål: Kan du se noget? Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring (Mark 8,24). Han kunne altså kun skelne dem fra træer ved, at de bevægede sig omkring. Det kan være, at vi ikke er fuldstændigt helbredt, efter at Jesus har givet os åndeligt syn? Det kan være, at vi ser andre mennesker som træer. Måske er vi stadigvæk blinde over for dem som virkelige mennesker med virkelige behov. De er genstande eller numre, som vi ønsker, skal tilslutte sig menigheden for at hæve dåbstallet eller få os til at se bedre ud. Mange forbliver ikke i menigheden, når de omgives af en så selvoptaget holdning. Mark 8,25 Hvorfor helbredte Jesus med vilje den blinde mand i to faser? 72 Sammenhængen for denne beretning er, at lige før dette helbredende mirakel havde Jesus mødt en anden form for blindhed. Hans disciple forstod ikke betydningen af hans udtalelse: Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes surdej (Mark 8,15). De troede, at han sagde det, fordi de ikke havde nok brød til deres bådtur. Jesus kaldte dem blinde: Kan I ikke se, skønt I har øjne? (Mark 8,18). Det er ikke kun mennesker uden for menigheden, der har behov for Jesu helbredende berøring. Inden for menigheden er der også blindhed. Delvist seende menighedsmedlemmer, der betragter mennesker som statistikker og mål, bryder sig ikke om eller lægger ikke mærke til, at mange nye spædbørn i Kristus forsvinder ud af kirkens bagdør. De har brug for Jesu anden berøring, så de kan se alt tydeligere og komme til at elske andre, ligesom Jesus gjorde.

6 TORSDAG 11. AUGUST 2016 En menighed, der er optaget af andre Fil 2,3-5 Hvordan bør de principper, der udtrykkes her, styre vores liv og indvirke på, hvordan vi forholder os til andre, ikke kun i menigheden, men også i vores lokalsamfund? Jesus tænkte ikke på sig selv, mens han var her på jorden. Hans dagsorden drejede sig om andres ve og vel. Meget af hans arbejde bestod i at svare på afbrydelser, som fx da Jairus afbrød ham med en bøn om at skynde sig til hans hus for at helbrede hans døende datter. Denne afbrydelse blev dernæst afbrudt af en kvinde, der i 12 år havde lidt af blødninger. (Læs Mark 5,21-43.) Kristi menighed er hans hjerte og hænder på jorden. Jesus elskede mennesker over alt andet, og en menighed, der virkelig tilhører ham, vil gøre det samme. Menigheder har dagsordner og mål, og det er godt. Betingelsesløs kærlighed over for andre mennesker vil af og til føre til, at vi kommer bort fra vores forudfattede dagsordner, især hvis disse dagsordner distraherer os fra at udtrykke Guds kærlighed til andre. Dåb står højt på mange menigheders dagsorden. Dåb er fantastisk. Dåb opfylder Matt 28,19. Men hvad er din menigheds motivation for at døbe? Er det kun for menighedens egen skyld? For at få den til at se godt ud og bringe ros til præsten? Eller er det, fordi menigheden virkelig ønsker, at mennesker i lokalsamfundet skal få del i det liv i overflod, vi får, når vi tager imod Kristus (Joh 10,10) og alt det, han tilbyder, fordi vi ønsker det allerbedste for dem? En kirke drev et meget tiltrængt suppekøkken i et trist område af byen. Præsten kom med følgende udtalelse: Vi bliver nødt til at lukke dette suppekøkken; for ingen bliver døbt som et resultat af det. En anden forsamling havde netop bygget en ny kirke. De var meget stolte af den. Da præsten foreslog, at man skulle invitere lokalområdet til at komme inden for i kirken til børneklub eller sundhedsundersøgelser, så folk kunne vænne sig til kirkens omgivelser, var den første overvejelse frygt for, at det nye tæppe ville blive snavset og slidt. Og de nye badeværelser kunne komme til at blive skamferede. Tænk over forskellen mellem disse to menigheder og den, der mødtes i skateboardparken. Til at tænke over Læs versene fra dagens studium igen. I hvilken grad beskriver de din egen holdning til andre? Hvordan kan vi lære at dø fra selvet, så vi kan udvise Jesu karaktertræk i vores liv? 73

7 FREDAG 12. AUGUST 2016 Læs Ellen White Vejen til et bedre liv, Den store læge, s Jesu liv, Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv, s For at kunne nå alle samfundsklasser må vi møde mennesker, hvor de er; for de vil sjældent opsøge os af sig selv. Mænd og kvinders hjerter skal ikke kun nås med guddommelig sandhed fra talerstolen. Kristus vækkede deres interesse ved at være sammen med dem som en, der ønskede deres bedste. Han opsøgte dem under deres daglige beskæftigelser og udviste en ægte interesse for deres sekulære anliggender. (Ellen White, My Life Today, s. 186). Ligesom Jesus opsøger os, hvor vi er, må vi opsøge andre. På en måde bør dette ikke være vanskeligt. Der er så mange mennesker med mange forskellige behov. Verden er ødelagt og lider, og den er fuld af mennesker, der er ødelagte og lider, og som i mange tilfælde kun ønsker nogen at lytte til, at tale med, nogen, der bryder sig om dem. Og vi bør selvfølgelig som en kirke være i stand til i nogen grad at give dem den fysiske hjælp, de har brug for. Vi må vogte os for ikke at blive skyldige i det, Jakob advarer imod: at have tro, men ikke vise det i gerning. Det er også interessant, at han ikke kom med sin advarsel i forbindelse med spørgsmål angående mad eller påklædning eller personlig opførsel, men i forbindelse med at hjælpe dem, der har brug for det (se Jak 2,14-17). Enhver kan sige, han har tro. Den måde, vi reagerer over for vores næstes behov, er den sande målestok for vores tro. Spørgsmål til drøftelse 1. Læs Jak 2, Hvordan kan du hjælpe din menighed til at sikre sig, at I ikke er skyldige i det, Jakob advarer imod her? 2. Tænk over personer i Bibelen, som viste omsorgsfuld tjeneste. I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser (ApG 9,36). Hvad gør du i din menigheds Joppe? 3. Det er let at gøre gode gerninger, når man bliver rost. Men hvordan er det at gøre noget for andre, som ingen ved om? En kristen blev engang spurgt: Hvad er hensigten med dit liv? Han svarede: At give og ikke forvente noget til gengæld. Er det den holdning, vi som kristne bør have?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 13. AUGUST 2016 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål I det 19. århundrede anklagede filosoffen Feuerbach de kristne for i århundreder at have rettet al deres kærlighed opad, men ikke delt den udad, mod andre mennesker. Er denne kritik af kristendommen og måske andre religioner berettiget? - Kan den rettes mod dig og mig og vores kirke? - Er ikke-kristne og fx moderne ikke-religiøse livssyn i praksis bedre? - Tænk på forskellige af moderne tids anti-religiøse stater eller nyere tids ateisme. Betyder det noget for mennesker, vi hjælper, om vi gør det ud fra selviske motiver, fx for at føle os gode, eller for at blive betragtet som velgørende? - På hvilke områder spiller motivet en rolle for social velfærd? - Kan det virke nedværdigende at modtage hjælp? Lokal mission Til at tænke over Guds Ord og klassens aktiviteter Personligt kristenliv Hvordan kan du og jeg eller menigheden som et hele hjælpe andre uden bagtanke? En måde at definere fuldkommenhed på er denne: altid at ville det bedste for ethvert menneske, man møder. Hvordan er du og jeg i lyset af denne definition? Det betyder også, at du og jeg har brug for tilgivelse, og at vi bør være villige til at tilgive dem, der synder mod os! Find så mange eksempler fra Skriften, som du kan, på mennesker, der tilgav andre, både venner og fjender. Find også tekster, der taler om, hvordan vi bør tilgive andre, som Gud har tilgivet os. Det er vigtigt at huske, at alle mennesker, vi møder, er enkeltpersoner, for hvem Jesus døde. Det er mennesker, der bør behandles med respekt og gives frihed til at vælge. At se andre mennesker som ting, som objekter for mine egne gerninger, som produkter, der kan tælles og vejes, er i bund og grund i strid med kristen etik. Lav en liste over personer, du beder for, og bed indtrængende Gud om at hjælpe dig til at se disse mennesker som enkeltpersoner, forstå deres behov og respektere deres frihed og ret til at vælge. 75

9 76 NOTER TIL SABBATTEN 13. AUGUST 2016

10 NOTER TIL SABBATTEN 13. AUGUST