1. søndag i advent 30. november 2014

Transkript

1 Kl Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Jesus kommer Salmer: 74, 84, 85; 83, 80 Evangelium: Matt. 21,19 I dag er vi lige begyndt på et nyt kirkeår. Det er i dag den første søndag i advent. Så i dag er det nytår! Kirkenytår! Igennem det nye kirkeår skal vi fejre tre store fester jul, påske og pinse. Vi skal igen høre om hvordan Gud har grebet ind i vores verden. I julen er den gode nyhed at Gud selv blev menneske. I påsken hører vi om at Jesus gik i døden for vores skyld og at at han blev levende igen søndag morgen. I pinsen glæder vi os over at Gud har sendt sin Helligånd til verden, så vi kan tage imod det glædelige budskab om Jesus. 1

2 Vi har nu tændt det første lys i den store adventskrans. Vi er begyndt at tælle ned til den store fest, hvor vi skal være sammen om det lille barn i krybben i Betlehem. Der er stor forventning hos os alle, især hos børnene. De glæder sig meget til juleaften. Men der er stadig længe til. Vi må bare vente... Ordet "advent" lyder lidt som om det er noget med at vente, så man kunne tro at det betød at vi skal vente på at det bliver jul, hvor vi skal fejre at Jesus blev født. Men "advent" er et latinsk ord der betyder "komme", dvs. vi i tiden op til jul skal tænke over det fantastiske at Gud kommer til os. I mange hundrede år havde jøderne ventet på at der skulle komme en stor konge lige som den gamle kong David, som de havde været så glade for. David havde nemlig erobret Jerusalem og gjort den til hovedstad i jødernes land Israel. Han havde samlet alle jøderne og lavet et stort rige. Han havde kæmpet mod Israels fjender, og der var blevet fred i landet, så at alle havde det godt. Gud havde også lovet at der engang skulle komme en ny, stor konge, der nedstammede fra kong David. "Se, din konge kommer til dig!" Det er overskriften i dag. Det er overskriften over det nye kirkeår, og på en særlig måde over hele adventstiden, som er vores forberedelse til jul. Dagens tema er at Jesus kommer til os som vores konge. Han kommer til os med Guds rige. Vi får lov at høre til i Guds rige og have Jesus som vores konge. Men han er anderledes end andre konger. Det var også det han selv sagde til Pontius Pilatus: "Mit rige er ikke af denne verden." Normalt ville en konge komme ridende på en stor og flot hvid hest, men Jesus kom ridende på et æsel. Det gjorde han for at opfylde den gamle profeti fra Zakarias' Bog: Sig til Zions datter: "Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl." Jesus var sagtmodig = ydmyg. At han er ydmyg betyder at han ikke kom at blive betjent af os. Men han kom for at tjene os. Han kom for at give sit liv. Sådan er han! Han var ikke den Messias som mange jøder havde håbet på og set frem til. Jesus kom ikke som en revolutionshelt der ville gøre oprør mod den romerske besættelse. Da han red ind i byen, ventede mange at nu ville han oprette Davids rige med glans og herlighed. Men Jesus kom som en konge i den største fattigdom. Hans rige skulle ikke være af denne verden. Den storslåede hyldest palmesøndag endte meget brat fem dage senere. Langfredag råbte folk ikke "Hosianna", men "Han skal korsfæstes! Lad hans blod komme over os og vore børn!" (Matt. 27,23.25) For at vise sig som en ydmyg konge, kom han ridende på et æsel, for et æsel er jo et trækdyr, dvs. et dyr der arbejder for menneskene. Sådan er Jesus også en der 2

3 vil arbejde for os og bære vores byrder. Det vigtigste han bar, var vores synd. Han tog vores byrde af synd på sig og blev korsfæstet i stedet for os. Jesus havde en fætter, der hed Johannes. Han blev også kaldt Johannes Døberen, fordi han døbte mange mennesker i Jordanfloden. Johannes havde af Gud fået den store livsopgave at pege på Jesus og fortælle folk at Jesus var den frelser og befrier, som jøderne havde ventet på i mange hundrede år. Johannes overbeviste mange om at Jesus var den Messias, som der var skrevet om i de gamle skrifter i den jødiske bibel. Hele sit liv fortalte Johannes meget ivrigt om Jesus. Men til sidst røg Johannes i fængsel, fordi han bebrejdede kong Herodes at han brød Guds bud. Mens Johannes sad i fængsel, blev han i tvivl om Jesus virkelig var Messias (Kristus), og han sendte derfor sine disciple hen for at spørge Jesus: "Er du den som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede ved at citere fra Esajas' Bog: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige." Alt hvad Jesus gjorde og sagde var tegn på at han virkelig var den Messias som Gud havde lovet skulle komme engang. Jesus gjorde mange syge raske, og han fortalte meget om Gud. Det fik mange til at tro på ham. Og sådan er det også i dag: Når vi hører om hvad Jesus har gjort og hvad han lærer os om Gud, så kommer vi til tro på at han virkelig er vores frelser, som Gud har sendt til os. Folk dengang hørte og så hvad Jesus sagde og gjorde. Og det hører og ser vi også, når vi læser evangelierne i Det Nye Testamente. Der er ikke nogle beviser på at Jesus virkelig er Guds Søn og verdens frelser, men der er mange tegn der peger i én bestemt retning og gør det sandsynligt at det er rigtigt. Tegnene som vi hører om i evangeliet er tegn på at Jesus er vores frelser og vores konge, som også kommer til os i dag, selv om vi ikke ser ham direkte. Jesus kommer stadig til os ganske stille og usynligt. Vi møder ham på en særlig måde her i kirken, fordi han bruger det der sker i gudstjenesten til at komme os nær. I dåben tager han imod det lille barn og velsigner det. Ved hjælp af vandet bliver barnet symbolsk renset for sin synd. Og i dåbsgave får barnet lov at være Guds barn. Det får Helligånden og det evige liv. I nadveren kommer Jesus og giver os sig selv i form af brødet og vinen, som bliver indviet til at være hans legeme og blod. Så når vi spiser den lille oblat og drikker den lille smule vin, så er det faktisk ham vi indtager. Han bliver en del af os. Rent fysisk kan vi mærke hvordan vi tager imod ham. 3

4 Det er en stor hjælp for vores lille tro at vi har fået disse to hjælpemidler, dåben og nadveren. De er tegn på Guds kærlighed til os. Både vandet og nadverelementerne, brød og vin, er helt konkrete ting, som vi kan se, føle og smage. Så kan vi med vores sanser registrere at Gud gør godt imod os. Ved dåben får barnet endda papir på det. Hvis vi skulle komme i tvivl om Gud kan lide os og vil have med os at gøre, så gælder det bare om at finde vores dåbsattest frem og se at det står der sort på hvidt: at vi engang blev døbt, mens vi endnu var så små at vi ikke kan huske det. Og præsten har sat sit embedsstempel og sin underskrift på attesten. Også igennem Bibelens ord møder vi Gud, vores skaber og Herre. Gud er ikke en fremmed og ukendt Gud, som vi selv skal lede efter. Nej, tværtimod har han alle dage givet sig til kende for os mennesker. Han har igennem hele verdenshistorien åbenbaret sig selv. Han har igen og igen vist sig for mennesker, så de ikke havde nogen undskyldning. Han har talt, først og fremmest til sit eget folk Israel, men hans ønske har altid været at hans velsignelse skulle nå ud til alle folk på jorden. Og igennem de mange skrifter, som vores Bibel består af, taler Gud stadig til os ved sin Helligånd. Derfor er det vigtigt at læse og høre hans ord i Bibelen. Når vi gør det, lærer vi ham stadig bedre at kende. Men vi må gøre det med bøn om at han selv vil åbne ordet for os, og at han vil gøre os villige til at handle efter det. Dvs. være lydige mod ham og gøre hans vilje. I gudstjenesten møder vi også Gud med vores lovsang og med vores bønner. Vi takker ham og vi beder ham om at være os nær og gøre godt imod os. Jesus kommer til os i gudstjenesten, men også ved enhver anden lejlighed. Til en af de første kristne menigheder sagde han: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." (Åb. 3,20) Jesus vil gerne ind til os, men han trænger sig ikke på. Han vil gerne være tæt på os, men kun hvis vi ønsker det. Prøv derfor at være stille for Gud, hvor du end er, til gudstjeneste her i kirken, i din stue derhjemme, eller måske ude i naturen! Prøv at være så stille at du kan høre hvordan Jesus banker på din hjertedør! Luk din hjertedør op og luk ham ind! Jesus vil være din bedste ven! Han elsker dig meget højt og vil gøre alt for dig! Sig blot til ham hvad det er du ønsker! Tak ham for hvad han er for dig, og for hvad han gør for dig! Bed ham om at hjælpe dig med det som er svært for dig! Og stol på at han så griber ind i dit liv! Jesus er din bror. Påskemorgen sagde han til en af sine disciple, Maria Magdalene, at han nu skulle vende tilbage til sin himmelske far: "Jeg stiger op til min fader 4

5 og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." (Joh. 20,17) Det vil sige at Gud også er vores Gud, lige som han er Jesu Gud. Og Gud er også vores himmelske far, lige som han er Jesu far. Dvs. Jesus er virkelig vores bror. Vi må lige som Jesus have et tæt og inderligt forhold til Gud som vores himmelske far. Hele vores liv må vi leve ud fra den kendsgerning at vi er Guds børn! Det må præge os fuldstændigt, både i tanker, ord og handling. Jesus kommer også til os som vores brudgom. Alle de kristne er hans brud. Hver enkelt af os må regne os for højt elsket af Jesus. Der findes her på jorden ikke noget stærkere billede på kærlighed og hengivenhed end forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet. Tænk at Gud vil have så inderligt og tæt forhold til os! Det er et billede som går som en rød tråd igennem hele Bibelen. Guds pagt med Israels folk sammenlignes med et bryllup. Og selv om bruden er utro mod sin brudgom, så svigter han hende ikke. Og i Bibelens sidste bog, Johannes' Åbenbaring, kaldes foreningen mellem Jesus og hans menighed for Lammets bryllup. Jesus kommer også til os i skikkelse af andre kristne. Når jeg fx er ked af noget, så er der en kær bror eller søster i Herren der sender en sms eller ringer og spørger hvordan det går. Vi kan være så meget for hinanden, og det skal vi! For det har Jesus selv sagt. Det var det sidste og eneste bud han gav sine disciple, da han tog afsked med dem skærtorsdag aften: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden." (Joh. 13,3435) Jesus taler her tydeligere end noget andet sted om hvad vi skal som kristne: Vi skal elske hinanden! Det gør vi ved at tage os godt af vores medkristne, vores brødre og søstre i Herren. Det gør vi også ved at bede for hinanden. Gud har knyttet store løfter til bønnen. Han ønsker at give os meget godt. Og jo mere vi åbner os for ham, jo mere kan han også give os af sine gode gaver. Advent er som sagt et latinsk ord, der betyder komme. Så adventstiden minder os om at Jesus kommer. Og det er ikke kun til jul at han kommer, lige som vi taler om at julemanden kommer med gaver. Nej, Jesus er den der altid kommer til os. 1. For det første kom han dengang for ca år siden og gav folk mange tegn på at han var den lovede Messias, Guds konge, der skulle frelse hans folk. 2. For det andet kommer han til os i dag, når vi samles i hans hus, og på en særlig måde, når vi holder nadver, hvor vi modtager ham i form af brød og vin, som han selv har sagt er hans krop og hans blod. Derfor synger vi i nadverliturgien det samme 5

6 som folk sang dengang, da Jesus palmesøndag red ind i Jerusalem: "Hosianna, Davids søn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn. Hosianna i det højeste!" 3. For det tredje venter vi på den dag engang i fremtiden hvor han kommer synligt på himlen, for at dømme levende og døde. Det bliver en stor og meget festlig dag, for da skal vi se ham rigtigt, sådan som han virkelig er. Så skal vi være sammen med ham i Himlen, og vi skal have det rigtig godt alle sammen. Vi kan samle det hele i de ord vi hørte fra profeten Zakarias Bog: Se, din konge kommer til dig! Det er de ord der gør Jesus til noget helt særligt. Tænk hvor fantastisk det er: Det er ikke os der skal komme til kongen, men kongen der kommer til os! Da det blev jul, kom Gud ned til os. Han lagde sin julegave til os på jorden. I en krybbe, altså i et fodertrug i en helt almindelig stald! Guds gave er et barn, og dét barn er lige præcis den konge, som kommer til os, også her i Burkal i år 2014! Så lad os bruge adventstiden som en god anledning til at huske på at Jesus kommer til os hver især. Han kommer til dig, og han kommer til mig! Lad os tage imod ham med glæde og taknemlighed! Amen. 6