Forord Af Ole Moesgaard, viceinspektør (ansat 2008-?)

Transkript

1

2 Forord Af Ole Moesgaard, viceinspektør (ansat 2008-?) Jubilæum! Jubilæer er noget gamle mennesker fejrer, tænker mange - og de må være rigtig gamle, når de skal fejre 50-års jubilæum! Men vi tænker, det er fantastisk at have tjent skolens sag så længe. Nogle steder tildeles der faktisk fortjenstmedaljer af Dronningen i forbindelse med 40-års jubilæer. Sådan er det ikke med skoler. De får ingen medaljer for at have været på samme sted i mange år, men de fejrer alligevel deres jubilæer. Som det fremgår af artikler i hæftet, er skolen aldrig blevet bygget færdig. De oprindelige planer er aldrig blevet fulgt, som de var tænkt af planlæggerne. Og tak for det. For det giver os i dag en skole vi kan bygge videre på, sådan at den kan imødekomme de krav, der stilles til en moderne skole i dag. En tak skal lyde til elever, lærere og øvrige medarbejdere for engagement og medleven i skolens virke gennem årene. Læs hæftet, se billederne - og kom og oplev en glad og livskraftig 50-års jubilar! Otterup Skole fejrer i år, at det er 50 år siden, at skolen blev taget i brug. Jubilæer er ikke noget, man fejrer alene og i stilhed, og derfor vil vi på skolen gerne invitere alle Otterups borgere, gamle elever og kolleger til sammen med os at fejre skolens jubilæum. Forberedelserne har vi været i gang med længe, og dette lille hæfte er en af måderne at beskrive de sidste 50 år af skolens liv og virke på. Mange af de mennesker, der har brugt skolen, giver i de små artikler alle et billede af livet, som det har formet sig på Otterup Skole, Og kommer I forbi og besøger skolen, vil I opdage, at livet og livskraften stadig har tag i hverdagen på skolen. Ligeledes vil I bemærke, at skolen bliver brugt på alle tidspunkter af dagen: til undervisning, ungdoms- og musikskole, aftenskoler, seniordans, jagthornsblæsning, edb-kørekort, kort sagt til alle de aktiviteter, man kan forvente sig i en kulturinstitution. Hvad børn dog skriver Nogle af landets berømtheder er: Thyge Brahe, Niels Bohr, Tordenskjold og Søren Kierkegård. De har alle gjort sig bemærket på en eller anden måde. Deres rolle blev overtaget af landbrugsprodukterne. I lange tider var DK s kendetegn landbrugsprodukterne indtil deres plads i de senere år er overtaget af vores fodboldlandshold.

3 Otterup skoles nyere historie Af Gunnar Hach (ansat ) Otterup skole har en lang og omskiftelig historie. Fra dens første start har den ligget flere steder i byen, været tvunget til at flytte på grund af nedbrænding, måttet udbygges fordi elevtallet steg sammen med indbyggertallet og moderniseres i takt med de skolelove, som blev vedtaget i folketinget. Otterupborgere i alderen 50+, som har gået i Otterup skole, kan sikkert huske, at dengang lå deres skole i Søndergade 6, hvor nu fritidsklubben og ældrecentret har til huse. Denne Otterup skole blev færdigbygget i 1930 erne efter en ødelæggende skolebrand i slutningen 1920 erne, og da skolen samtidig blev indrettet med faglokaler (skolekøkken, sløjdlokale samt gymnastiksal) i overensstemmelse med den nye skolelov, blev den et tilløbsstykke for skolefolk og politikere fra hele landet. Primus motor i denne udvikling var lærer Edvard Rasmussen, senere Fyns 1. amtsborgmester. Efter 2. verdenskrig voksede Otterup, og børnetallet steg i Otterup by, og det blev i 1950 erne klart, at skolen i Søndergade var meget for lille, og da det samtidig blev muligt at oprette kommunale skoler med eksamensret uden for byer og købstæder, besluttede Otterup Sogneråd at udnytte mulighederne i 1958-skoleloven og ideerne i Den blå Betænkning til at bygge en helt ny skole i det nye boligkvarter, som var planlagt og påbegyndt i området mellem Søndergade og op mod den daværende Nordfynske Jernbane (nuværende Banepladsen/Otterup Frugtlager). I august 1959 blev skolen i Vestergade/Skolegade taget i brug. Kun 4 lokaler, toiletter og gym.sal var helt færdige, så 6. og 7. årg. blev undervist i Vestergade medens 3., 4. og 5. årg. stadig var i Søndergade, og 1. og 2. årg. blev undervist i kælderen i det daværende bibliotek og teknisk skole i Jernbanegade, hvor nu portræt- og bryllupsfotografen bor. Så både elever, forældre og lærere var begejstrede, da skolen i august 1960 stod færdig til indvielse. Igen kom Otterup på Danmarkskortet. Politikere og skolefolk strømmede til fra hele landet. Skolen var projekteret som en kamskole, hvor faglokalerne var placeret mod Skolegade begyndende med gym.sal samt lokaler for hjemkundskab, sløjd, musik, håndarbejde, biologi/geografi og til sidst fysik, inden man udendørs kom til en smuk amfiscene stødende op til den tidligere børnehave. Klasselokalerne lå så som takker/fløje ud fra denne Skolegadelinie forbundne med indendørs gange uden trapper og dørtrin. Anlægget omkring skolen var udlagt med murstensbelagte gange og bede, som kunne beplantes og danne udgangspunkt for botanikundervisning og skabe motiver for forskellige formningsaktiviteter. Skolen var tænkt og planlagt som en tosporet skole med overbygning dvs. en hovedskole fra 1. til 7.klasse, en eksamensfri 8. og 9. kl. og en 3- årig realafdeling med afsluttende realeksamen.

4 Rejsegildet i Byens håndværkere, arkitekten og borgmesteren Udviklingen i indbyggertal og dermed elevtal (Otterup blev i 1960erne og 1970erne tilflytningsområde for Odense) gjorde det hurtigt nødvendigt med skoleudvidelser. En medvirkende årsag var også, at elevtallet steg, fordi langt flere elever gik flere år i skole nu, hvor det tidligere var almindeligt at forlade skolen efter 7. klasse, og helt galt gik det, da klasserne i Søndergade, for at få samlet skolen, skulle flyttes til skolen i Vestergade. I flere omgange blev der bygget klasselokaler til de eksisterende fløje, men elevtilgangen var så stor, at vandreklasseproblemet og presset på faglokalerne blev for stort, og den nye storkommunebestyrelse besluttede at udvide og ombygge skolen i Vestergade med en tilbygning i 2 etager efter den såkaldte Fynsplanmodel. Det krævede væsentlige ændringer i de oprindelige planer for skolen i Vestergade. Hele anlægget omkring skolen mellem Skolegade og Tværgade blev inddraget som byggegrund, og dette område blev udgravet, så der kunne etableres en kælderetage, hvor der blev plads til faglokaler og klasseværelser. Lastbiler kørte i pendulfart den udgravede jord til Klintebjerg havn, hvor der nu er anlagt et grønt område. For at overholde bebyggelsesprocenten skulle det såkaldte grønne område mellem Tværgade og Søndergade indgå i byggegrunden, og det kunne så ikke udnyttes til relevante skoleudvidelser. Allerede dengang blev der snakket meget skolestruktur i Otterup by og kommune, og det var nok ikke den bedste beslutning, man traf, for den helt store tilbygning blev inden afslutningen beskåret, således at afslutningen mod Tværgade kun er gennemført i kælderetagen, medens lokalerne ovenover blev til en åben terrasse. Det var både en dyr og dårlig afslutning på udbygningen, som medførte mange løbende vedligeholdelsesproblemer samt problematiske muligheder for at udnytte de amputerede store kælderlokaler. De ikke etablerede klasselokaler blev senere starten på Nordvestskolen. Ak ja! - kan man sige, for starten for 50 år siden var storslået og med udsyn og vision, og nu ligger skolen der som en stor kolos på et alt for lille for lille område. - og så var der den med læreren, der afleverede en indberetning til kontoret. Kontoret fik lagt det maskinskrevne ark (gammeldags skrivemaskine) i en forkert bunke, og arket blev makuleret. Der går rygter om at det tog meget, meget lang tid at finde strimlerne og mindst lige så lang tid at få dem klistret op på et stykke papir, så det kunne sendes hen, hvor det burde. Børnehaveklassen Af Christa Sørensen (bh-leder ) I 2009 blev børnehaveklassen obligatorisk i folkeskolen. Indtil da havde det været frivilligt for forældrene at

5 melde deres børn i børnehaveklassen. Alligevel valgte de fleste forældre at indmelde deres børn her som starten på deres skoleliv. På den måde blev børnehaveklassen langsomt en del af folkeskolens samlede funktion. I de 5 år jeg har været børnehaveklasseleder, er der sket en stor udvikling på dette område. Det er blevet obligatorisk at starte i børnehaveklassen. Der er kommet fælles mål på området. Der er beskrevet indhold og trinmål, og børnene skal præsenteres for 6 temaer på et år. Tidligere var det ikke tilladt i børnehaveklassen at beskæftige sig med skoleprægede opgaver som f.eks. bogstaver, tal, læsning og begyndende matematik. I dag er alt dette blevet til en del af de mål, der sættes for undervisningen i børnehaveklassen. Så fra at være et frivilligt tilbud har børnehaveklassen bevæget sig hen som en obligatorisk del af folkeskolen, hvor indholdet i børnehaveklassen svarer til samfundets krav og til de forventninger, som børnene og forældrene har til skolestart. Op gennem tiden er der sket en ændring i børnenes adfærd. Hvor der tidligere var en naturlig respekt for børnehaveklasselederen og øvrige voksne i skolen, er det blevet afløst af en mere fri og til tider meget ligefrem måde at omgås på. Sprog og udtryksformer - begynderlæsning, bogstaver mm. Natur og naturfaglige fænomer - matematik, natur og teknik Det praktisk musiske - drama, musik, kreative ting Bevægelse og motorik - idræt og trafik Sociale færdigheder - kammeratskab, venskab Samvær og samarbejde - det at gå i skole og fungere i et fællesskab Alt dette skal gøres med legen som et centralt element. Når børn i dag går videre til 1. klasse, så kan de næsten lydene og navnene på bogstaverne. Nogle er begyndt at læse, og de børnestaver. De har et godt kendskab til tallene 1-20 og mængdeforståelse. De er godt klædt på til at komme videre, for fundamentet er lagt. Den udvikling har stillet stigende og andre krav til arbejdet som børnehaveklasseleder. Børnehaveklassen i dag Af Vivi Esbensen (bh-leder 2004-?) Til marts starter børnene op i en før-skole-gruppe, der hører ind under SFO en. Her går de til sommerferien og starter så i børnehaveklassen til august. Så deres kendskab til skolen er derfor allerede stort.

6 Klasselærer i 10 år Af Dorit Svarrer (ansat ) 1.skoledag I 1973 blev jeg klasselærer i 1a. I sommerferien en u- ge inden de skulle begynde i 1. klasse, sendte jeg hver især et brev, med nogle få oplysninger om, hvad der skulle ske den første dag, og at jeg glædede mig til at se dem efter ferien. I brevet var der en meget enkel blomst lavet af en cirkel og 6 buer. Hvis de malede en del af blomsten hver dag, skulle de i skole, når blomsten var færdig. Engle Børn dengang var engle. Alle sad nydeligt på deres pladser og hørte efter, hvad jeg fortalte. Dette fortsatte stort set for alle hele skoletiden. Det var muligt at koncentrere sig i rigtig lang tid ad gangen. Alle var meget høflige, i hvert fald i skolen. Hvis vi havde problemer med elever, så viste de sig først for alvor omkring 6/7 klasse, og problemerne toppede som regel i slutningen af 8., så 9. og 10. også var rigtig gode. Den første dag fik de udleveret Søren og Mette, 6 filiafarver og naturligvis et navneskilt, så jeg hurtigt kunne lære dem at kende. Der var mange mødre med, og de blev alle sendt ud på et tidspunkt, så vi kunne koncentrere os om at lære det første bogstav og tegne en fin tegning. Gags med læreren En morgen, da jeg kom ind i 3a /D5 blev jeg nødt til at træde hen over en snor, der gik fra bageste bord og op til skabet til højre for døren. Jeg fik mig sat ved katederet på forhøjningen (den slags har man jo ikke nu om stunder, det gav ellers et godt overblik). Pludselig gik skabsdøren op. Genialt, at en elev i 3.klasse kunne finde ud af at få åbnet den dør fra 4-5 m afstand. Kendere vil vide, at skabet sidder på væggen ud til gangen og skal åbnes mod katederet. Svær detalje. Og jeg blev selvfølgelig meget overrasket. Lidt senere blev jeg spurgt, om jeg ikke skulle skrive noget på tavlen, for, som jeg havde luret, så var der en hvid sytråd om kridtet. Idet jeg vendte mig meget langsomt om for at tage kridtet, blev det hejst op - og - ganske forskrækket blev jeg, (for jeg havde naturligvis ikke kunnet se den hvide sytråd på den sorte tavle). Det var noget, der kunne opmuntre selv en ung lærer. Ophobning Årgang 73 var meget stor, og i de år flyttede mange børnefamilier til Otterup. Det betød, at vore 4.- og 9.- klasser blev vandreklasser inden Nordvestskolen i 1978 endelig blev færdig og kunne tage et stort antal, så vi igen kunne være der. Jeg kan huske, da centralrum E (ovenpå) var besat med borde, virkelig besat, så alle de store kunne holde spisefrikvarter der, og det gav rigtig mange gnidninger. Centralrummet i kælderen blev færdig senere. De to 4.klasser og 5.klasser var nu så store, i hver, at vi var nødt til at lave tre 5. og tre 6.klasser. Det var virkelig slemt at skulle sige farvel til de elever, der ikke længere skulle gå i min klasse. Heldigvis kunne jeg fortsætte med at have dem til dansk i yderligere 2 år. Kom så Sten, kom så Steen Jeg gik en rolig gårdvagt i gård 2, og pludselig blev jeg opmærksom på, at der foregik noget inde i 5a. Der blev råbt meget højt, og jeg rankede mig straks og gik derhen. Da jeg kom ind i klassen, stod alle drengene fra 5a + nogle fra 5b i en kreds og råbte: Kom så Sten, kom så Steen. I 5a gik der to drenge, der hed Sten og Steen. Idet jeg brød cirklen, tænkte jeg:

7 Hvem af de to bavianer er det mon? Men jeg skal love for, at jeg blev taget ved næsen, for på gulvet lå en serviet med en sten på, - og så kan det nok være, at der blev grinet. Skolekomedie Hvert år holdes der skolekomedie, og 5.-klasserne optræder. Det er som regel en virkelig god og sjov oplevelse for både børn, forældre og lærere. 1.klasse i 1988 Af Ingrid Jensen (ansat ) I august 1988 mødte jeg 17 nye elever, som jeg skulle være dansk- og klasselærer for. Inden 1.skoledag havde jeg lavet navneskilte, således at børnene vidste, hvor de skulle sidde den første måneds tid. Tavlen var pyntet med VELKOMMEN 1.A og nogle tegninger. Norge Da min klasse endelig skulle på lejrskole i 9. klasse, var der indtruffet en politisk regel, der hed 11-timersreglen, som betød, at læreren skulle have 11 timer fri fra elever/arbejde i døgnet. Det kunne jo ikke lade sig gøre på en tur. Heldigvis nåede vi i 8.klasse at få lavet en tur til Østfold i Norge, hvor eleverne var privat indkvarterede. Det havde været så god en tur, at vi var nødt til at stoppe bussen på Svinesundbroen for at få grædt af. Året efter fik vi genvisit, og mange af eleverne skrev med hinanden i flere år. Oplevelse 8a 1979 Det er svært at sige, om det var en perfekt oplevelse for alle med 10 lange år med mig ved roret. For mig som lærer var det i hvert fald dejligt at have oplevet at få lov at følge en gruppe hele vejen fra små søde børn og frem til nogle dejlige unge mennesker. Snart havde alle fundet deres pladser, og de sad nu spændte og forventningsfulde og kikkede op på læreren. Forældrene, som var mødt op, stod nede bagest i klassen. Nu var det så bare med at komme i gang med bogstaver og få lært at læse. Dengang var SØREN OG METTE på mode, så vi gik i gang med bogstavet I - og fandt ord, der begynder med I. Vi sluttede dagen af med at synge en sang alle kendte. Jeg nåede at have mange gode og spændende oplevelser med klassen, som jeg fulgte fra kl. En af de fedeste var CIRKUS STJERNESKUD, som var emnet i nov. 1990, sammen med parallelklassen. Da jeg gik på pension i sommeren 2005, startede Anja fra min klasse som nyuddannet lærer på Otterup Skole.

8 1.klasse i Af Inge Larsen (ansat 1977-?) Hvad børn dog skriver Vores hus er lavet af mursten, ellers falder det sammen, da det regner og blæser tit. grupper med forskellige aktiviteter. Hver 3. uge var der en SFO - pædagog med hele onsdagen. I de andre uger skulle hun stå til rådighed som vikar, så vi vidste først om morgenen, om vi var heldige at være to. Et vue ind i 1. klasse anno Første skoledag ligner på mange måder skolestarten i 1973 og 1988, som Dorit og Ingrid har beskrevet, med navneskilte, udleveringer af bøger, lidt opgaveløsning og en sang. De forventningsfulde elever har stadigvæk mor eller far med på 1. skoledag, og dagen er en hyggelig dag. Undervisningsmæssigt er det 1. gang, at det ikke er mig, som dansklærer i 1. klasse, der skal lære eleverne bogstaverne. De har været igennem alle bogstaverne og deres lyde i børnehaveklassen, så det er en repetition af bogstaverne og en målrettet læsetræning, som er min primære opgave i første. Enkelte elever er allerede begyndt at læse lette bøger i 0. klasse. En anden forskel fra tidligere er også, at en del af eleverne ikke kan koncentrere sig ret lang tid ad gangen. Det giver en del uro, som man som lærer så må lære at tackle. Den samme lydhørhed og respekt for læreren er ikke til stede i samme udstrækning som for år tilbage. Men det er nogle dejlige og rigtig kvikke børn, der ved en masse og hurtigt lærer mere. I slutningen af 1. klasse kan flere af eleverne skrive små historier. Det kunne eleverne ikke i 1978, da jeg startede min første klasse, selvom det også var nogle kvikke børn. De bedste timer i 1. klasse anno 2008 var, når vi var to voksne i klassen til at tage os af børnene. Det gav mere ro og en mulighed for at dele klassen op i to mindre Klasselærer i 3.real Af Lotta Peterhänsel (ansat ) 3.real 1975 I august 1968 begyndte jeg på Otterup Skole. Jeg startede som dansk- og klasselærer i en 1. real. (det var der noget, der hed dengang). Det var en dejlig klasse, som jeg nød at have i de tre år. MEN! Der var to hold tvillinger: 2 drenge og to piger. Drengene lignede godt nok hinanden, men man kunne sagtens se forskel. DET KUNNE MAN IKKE PÅ PIGERNE. De lignede hinanden som to dråber vand, og det dyrkede de: ens hår - ens tøj - ens skoletasker osv. Sådan husker jeg det. Så det var noget med: din plads er der, og din plads er der. Det er pladserne, der får karakteren, for det, der er præsteret! Det gik fint, og jeg tror ikke, at de byttede rundt. Så opdagede jeg det i hvert fald ikke - og det var ikke den samme tvilling, der gik til eksamen to gange i mundtlig dansk! Gad vide, om de har fundet et par mænd, der var bedre til at kende forskel, end jeg var! (s.u.)

9 Teknikerklasserne Af Allan Peterhänsel (ansat ) 10a 1983 til at undervise i disse fag. Motorlære var dog problematisk. En lærer skal jo vide mere end eleverne - og her var en del af knægtene nærmest på hjemmebane: fars traktor med alskens maskiner og knallerter, som de selv rodede med hjemme Lærerens (mine) problemer var der dog råd for! Skoleinspektør Vind fandt det fint, at jeg hver lørdag kørte til Fredericia Kaserne (Køreskolen), hvor man med militær-lærere blev sat ind i tingene - og derefter kom til prøve i faget! Jeg husker, at jeg fik kørselsgodtgørelse. Fint! I november 1966 begyndte jeg mit arbejde som lærer i Odense. Mit ønske om at komme til at undervise i matematik ville dog have lange udsigter her, idet der på skolen var mange kolleger med større anciennitet end mig. (15 år). Det var baggrunden for, at jeg søgte nye græsgange, og jeg kom så til Otterup Skole, hvor man i august 1967 startede en 8. klasse med henblik på, at eleverne her skulle tage TEKNISK FORBEREDELSESEKSAMEN efter 9. klasse, og UDVIDET TEKNISK FORBEREDELSES- EKSAMEN efter 10. klasse. Der blev lagt stor vægt på regning og matematik samt fysik. Jeg fik 8 ugentlige timer til regning og matematik. Da mit 3. år begyndte, havde jeg 3 gange 8 timer om ugen i teknikerklasserne. Eleverne var elever, som ikke var stærke i dansk og sprogfag - eller elever, man ikke mente, ville kunne klare at tage realeksamen. Måske var de ikke særlig flittige, måske var de lidt kantede. Med disse baggrunde vil man sikkert forstå, at det var drengeklasser med ret få piger. Der blev oprettet en del valgfag. Her var regnskabsføring, teknisk tegning og motorlære topscorere hos mine elever. Det var vel også baggrunden for, at jeg kom Når der var plads på mit skema, blev det til nogle timer i kristendomskundskab for det var oftest timer, som ikke var nemme at få afsat - i visse klasser. Det syntes jeg var helt i orden - jeg havde jo rigtig mange af de timer, som jeg allerhelst ville have. Her skal jeg måske indskyde, at det pligtige ugentlige timetal i 1968/69 var 32 katedertimer. Jeg fik så 3 ekstra, som sammen med 8½ reduktionstime (for at rette opgaver) gav økonomi til at købe et hus at bo i. Og så skal det med, at klassernes timetal var meget større dengang end nu. Det var i øvrigt fantastisk, hvad vi lærere fik lov til at have indflydelse på - altid bakket op af Vind - som også var ledende skoleinspektør: nybyggerier, lokaleindretning blot for at nævne et par ting. Der blev ikke talt om timekompensation dengang, men jeg kan garantere, at arbejdet var spændende og givende. Der kunne nævnes meget fra arbejdet i teknikerklasserne, men det var ret flot, at vi fik elever, som søgte på gymnasiet og blev optaget. Senere fik jeg fra Mulernes Legatskoles rektor at vide, at to af vore elever var de første, som nåede helt igennem og fik den eftertragtede hue med efterfølgende flotte uddannelser!

10 Historier fra specialklasserne Af Ernst Johansen (ansat 1979-?) Alle forældre kender det: de små pudsige episoder ens børn nogle gange står for, episoder, som man aldrig glemmer, og som bliver til historier, der (ofte til barnets store ærgrelse) igen og igen fortælles ved familiesammenkomster og i øvrigt ved enhver lejlighed. Et af privilegierne ved at være lærer er, at man omgås rigtig mange børn - og man får efterhånden opbygget et kæmpe lager af den slags små, sjove historier. Også specialklassebørn, som jeg har arbejdet rigtig meget med, er leveringsdygtige i finurlige episoder, og jeg har udvalgt nogle stykker. Alle historierne er sande, men jeg har ændret de involverede elevers navne. V-vrøvl Lise gik i en af de yngste specialklasser og havde netop knækket læsekoden og var begyndt at se mulighederne i disse fantastiske bogstaver, hun havde lært. kunne holde ud at høre på os - og standsede os med følgende bemærkning: Hold så vop med det V-vrøvl, dumme Vytte og Vernst! Siden hørte vi kun V er på deres rigtige pladser. Vi gav fidusen videre til moderen. Specialundervisning Af Doris Panduro Sørensen (ansat ) Alle børn har ret til en undervisning, der er tilpasset den enkeltes behov. Med det i baghovedet var det vigtigt at skabe en skole, der var i overensstemmelse med barnets forudsætninger og Folkeskolens krav. Barnet var nu også elev. Elevernes indlæringsbehov var vidt forskellige, og dermed var den pædagogik, der skulle anvendes også vidt forskellig fra elev til elev. Individuelle undervisningsplaner blev lagt. Mange læringsstile blev anvendt. En dag havde vi Lises mor til skole/hjem-samtale, og hun beklagede sig voldsomt over datteren: Lise var begyndt derhjemme i sin tale at sætte bogstavet V foran alle mulige ord, hvor det ikke hørte hjemme - og det var ved at drive moderen til vanvid. Vi lærere forstod godt, at det måtte være uudholdeligt at høre på i længden, men vi havde ikke oplevet det i skolen. Der gik dog ikke mere end et par dage, før Lise begyndte med V-snakken i skolen også - og vi måtte give hendes mor ret, for man blev efterhånden vanvittig af at høre på det! Så besluttede min kollega Jytte Nielsen og jeg at give hende igen af egen medicin. Vi begyndte også at sætte V foran ordene, når vi snakkede. Og ganske rigtigt, der gik ikke ret lang tid, før Lise ikke Undervisningen tog tit udgang i praktiske opgaver. Her skal nævnes et par stykker: 1. skolehave 2. rollespil 3. projektopgave 4. ud af huset arrangementer 5. medier i undervisningen Opførelsen af musicalen Grease for hele skolen om formiddagen og for forældrene om aftenen, er nok en af de oplevelser, der ikke går i glemmebogen. Den entusiasme og glæde, der strømmede ud over scenekanten, var medrivende. I flg. Loven udfører eleverne en obligatorisk projektopgave. Det var indtil videre også gældende for special-

11 klasser. I 1997 søgte og fik skolen midler fra Otterup Kommunes Forsøgs- og Udviklingskasse til at gennemføre en afprøvning af projektarbejdsformen for elever, der gik i specialklasse. Opgaven involverede eleverne i daværende 8.s samt to lærere. At leve i naturen, hed det konkrete projekt. Det indebar, at eleverne skulle planlægge og gennemføre en lejrtur med overnatning, hvor andre specialklasser fra Fyn blev inviteret (mod betaling). Det blev en stor succes med en imponerende arbejdsindsats. Eleverne voksede simpelt hen med opgaven, og projektet gav dem nogle kvaliteter, der førte dem videre i deres udvikling. Udbyttet stod mål med anstrengelserne. Peters stil Fra Ernst Johansens hukommelse Peter gik i en af de ældste specialklasser - og han holdt meget af daværende skoleinspektør Jørn Mühl, og de hyggesnakkede tit på kontoret, - og Jørn var den, der altid havde tid til en elev, så det blev lidt til en vane. En dag beklagede Peter sig over, at han ikke fik nok stile for i sin klasse - han kunne faktisk godt tænke sig at skrive en stil til Jørn. Det er i orden, sagde Jørn og gav Peter en stil for, som skulle afleveres næste fredag. Da fredagen oprandt, var Peter på pletten på Jørns kontor. Har du en stil til mig?, spurgte Jørn - og fik udleveret et krøllet A4-ark, hvorpå der intet stod! Jamen, hvorfor står der ikke noget på papiret?, ville Jørn vide - og fik følgende svar: Det er fordi det lå i min bukselomme - og så kom det med bukserne til vask Kartoffelhistorien fra Otterup Skole Af Carsten Abild (ansat ) En dag først i marts 1996 kørte jeg med 4s ud til min fars gård i Bredstrup. For at komme foråret i møde, ville vi hente vintergæk og erantis med hjem til klassen. Efter turen i haven gik vi ind i fyrrummet for at få lidt varme. Her fik vi øje på nogle kasser. Det var min fars spirekartofler. Hvad var mere nærliggende end at tage nogle kartofler, lidt spagnum og nogle urtepotter med hjem? Hver elev satte nu deres egne kartofler til spiring i klassens to vindueskarme. Efter nogle få uger kom de første små kartoffelspirer op. Hver dag blev der kikket til kartoflerne i vinduet. Der blev snakket med dem, de blev vandet og drejet, så de ville vokse bedre. Kartoflerne lagt i jorden Endelig en dag var frosten væk, og vi fik lov af inspektør Mogens Nonboe til at anlægge en lille skolehave på det grønne område tæt ved skolen. Den store dag kom. En solskinsformiddag blev de små kartoffelplanter forsigtigt sat i jorden og hyppet. Da alle kartoflerne var blevet lagt, blev den indkøbte plastik lagt over, så planterne kunne holde varmen og frosten holdes ude.

12 Hver dag var 4s ude at se til deres kartoffelplanter. Så det ud til nattefrost, blev der lagt et lag plastik mere på. Skinnede solen meget kom plastikken af, men blev lagt på igen, før eleverne gik hjem fra skole. Kartoflerne skulle også vandes, så der var meget at gøre hver dag. Samsø kom først I klassen gik snakken om at komme før Samsø med de nye kartofler. Chancen var der i år, da isvinteren havde frosset Samsø inde. Men en dag først i maj kom en af eleverne fortvivlet i skole. Hans far havde hørt i radioen, at det første kg Samsøkartofler var blevet solgt til en restaurant i Århus for et tusind kroner. Skuffelsen var stor og næsten ikke til at bære. Det store kartoffelgilde Der måtte snakkes og trøstes. Vi ville holde et stort kartoffelgilde og glemme Samsø. Der blev travlhed. Inspektøren skulle med, for han havde givet lov til skolehaven og viceinspektør Gunnar Hach, der tit havde spurgt til kartoflerne. Der blev skrevet invitationer, købt ind og pyntet borde med dannebrogsflag. Der var nok at gøre, og ingen tænkte mere på Samsø og deres vinderkartofler. Kartoflerne blev gravet op Klokken ti skulle kartoflerne graves op, og spændingen var stor. Der var kommet mange elever ud i skolehaven, også flere lærere. Det lokale ugeblad havde også hørt, at der skulle graves kartofler op og var kommet med en journalist og en fotograf. Kartoflerne var store og flotte og sikkert større end Samsøs. Under stor opmærksomhed blev de nyopgravede kartofler bragt til skolekøkkenet, gnubbet mod hinanden i en lille sæk og kogt, som nye frilandskartofler skal koges, ikke for meget og ikke for lidt og med et lille drys salt. Der blev holdt taler og råbt hurra for 4s, og så blev der spist nye danske frilandskartofler, til der ikke var flere. Der blev endnu engang sagt til lykke og råbt højt hurra og ønsket held med at slå Samsø til næste år. Tre måneders hårdt arbejde for 5s Næste år først i februar blev der hentet kartofler i Bredstrup. Nu vidste 5s godt, hvad det hele gik ud på. Kartoflerne blev sat i klassens vindueskarme og hver dag drejet, snakket med, passet og plejet. Aldrig har frilandskartofler været passet så godt. Men Samsø skulle også besejres i år, Otterup skulle være Danmarksmestre. 5s blev uofficiel Danmarksmester 1997 En dag i begyndelsen af maj blev det på et klassemøde besluttet at grave kartoflerne op den næste formiddag. Denne gang skulle Samsø ikke komme først. Der blev givet besked til det lokale ugeblad og til Fyens Stiftstidendes Nordfynsredaktion. Formiddagen kom, vejret var godt og pressen var kommet. Også ejeren af Otterup Hotel, Teddy, var kommet. Han havde planer med de nyopgravede kartofler. Klokken ti var alle klar til det store øjeblik. Hvor store var kartoflerne i år? Opgravningen begyndte, og Teddy var dommer. Blok for blok blev højtideligt gravet op, og de dyrebare kartofler

13 blev lagt i en gryde fra skolekøkkenet. Kartoflerne skulle jo, når de var vist frem og vejet, koges og spises som sidste år til kartoffelfesten. Det var flotte nye danske frilandskartofler, der fyldte mere og mere i den store gryde. Da den sidste blok var gravet op og jorden undersøgt endnu engang for flere kartofler, blev de vejet. Der var næsten tre kilo flotte frilandskartofler. Kartoflerne blev fotograferet sammen med 5s. Her var beviset på, at Otterup i år kom før Samsø. Teddy holdt nu en tale, der sluttede med, at han udråbte 5s til "uofficielle Danmarksmestre". håndklæde, hvor der stod Otterup Kommune. Hans Gustav holdt tale, og der blev råbt hurra endnu engang. Fra rådhuset gik turen over på Otterup Hotel, hvor der skulle spises kylling og pommes frites. For rigtig at gøre stads af de "uofficielle Danmarksmestre" havde Teddy dækket op i den lille sal, og der var hvid dug og blomster på bordet. Her holdt Teddy tale og fortalte, at det halve kilo kartofler, han havde købt, var blevet spist som DM-kartofler af gæster på hotellet. På en solskinsdag i den sidste uge før sommerferien var 5s i LEGO-land. De 500 kr skulle bruges fornuftigt, og alt skulle prøves. Der blev også penge til is. 5s fik 500 kroner Da hurraerne havde lagt sig, kom Teddy med dagens to store overraskelser. Han ville købe et halvt kilo frilandskartofler for 500 kroner. Den samme pris, som Samsø sidste år havde fået af en restaurant i Århus, og de "uofficielle Danmarksmestre" skulle også op på hotellet. Der blev stor glæde. Teddy fik sine kartofler, og klassen fik 500 velfortjente kroner. De resterende mere end to kilo nyopgravede frilandskartofler blev nu i triumftog ført ned i skolekøkkenet til den store kartoffelfest nr. 2. 5s på rådhuset og hotellet Næste dag stod der et stort stykke i avisen om de dygtige kartoffelavlere i 5s på Otterup Skole. Da skole- og kulturchef, Hans Gustav Behringer på Otterup Rådhus læste i avisen, at nogle af hans elever var blevet "uofficielle Danmarksmestre" og havde fået 500 kr for deres frilandskartofler, inviterede han dem straks op på rådhuset. Nogle dage senere vandrede en meget stolt 5s og en lige så stolt lærer op på rådhuset. Hver elev fik et stort Tomme trusler Fra Ernst Johansens hukommelse: For mange år siden underviste Jytte Nielsen en flok dejlige unger i en specialklasse. De var glade for hende, og hun for dem - men selvfølgelig kunne de som alle andre børn engang imellem blive lidt ud til bens. Når det skete, plejede Jytte at sige: Hvis I ikke er ordentlige, kommer jeg efter jer med en grøn hammer! Men hver gang blev hun mødt med: Ha, du har jo ikke engang en grøn hammer På et tidspunkt gik Jytte på barselsorlov - og den første dag, hun var tilbage på skolen efter orloven, fik hun en flot pakke af sine elever - indeholdende den smukkeste, hjemmelavede, grønmalede træhammer! - så meget kan man savne sin lærer!! Kartoffellauget Den megen opmærksomhed, som 5s havde fået i lo-

14 Edvard Rasmussen og Peder Vind Første hold 40-års jubilarer + et par lærere

15 Skolens første skoleblad - lavet af elever i 1960 Ansatte i 1978

16 kalsamfundet og i pressen for deres frilandskartofler, fik kartoffelsnak og gamle traditioner på Nordfyn til at blomstre. Det medførte, at der den 11. december 1996 blev Otterup Kommunes Kartoffellaug af 1996 dannet. Nordfyn har altid dyrket kartofler På Nordfyn havde man, så langt tilbage, man kunne huske, altid dyrket kartofler. Og man havde altid konkurreret om at komme først med nye danske kartofler. Jorden på Nordfyn var nemlig en rigtig god kartoffeljord, let og ikke for fed. Hertil kom, at Nordfyn havde vand på de tre sider, hvilket normalt hæver temperaturen om foråret og giver mere lys. Den historiske årsag til kartoffelinteresse på Nordfyn, skyldtes familien Hofman Bang på herregården Hofmansgave ved Hasmark. Niels Hofman Bang var godsejer i begyndelse af 18-hundredtallet, i Napoleonkrigenes tid. Han vidste som videnskabsmand, at kartoflen var sund at spise. Han ville derfor have, at hans fæstebønder dyrkede og spiste kartofler. Men bønderne dengang ville ikke spise kartofler. Der var nemlig den overtro, at spiste man mange kartofler, fik man mange børn. Og bønderfamilierne dengang havde børn nok. For at få overtroen manet i jorden spiste godsejer Niels Hofman Bang og hans familie ved flere lejligheder kartofler, fx ved den årlige høstfest, og efter Napoleonskrigene oprettede Niels Hofman Bang Danmarks første landbrugsskole. Her lærte han danske bønderkarle at dyrke og spise kartofler. man indførte matematik, som var noget mystisk med mængder, former, farver, >, < og tallinjer, så vi allerede i 1. klasse kunne regne med negative tal. Der var så megen mystik forbundet med den nye matematik, så vi måtte lave kurser for forældrene, som følte sig helt på bar bund og slet ikke følte, de kunne hjælpe til med hjemmearbejdet. Det viste sig efterhånden, at forældrene voksede med opgaven, ungerne blev gode til mængdetal m.m., men om de blev bedre matematikere, står for mig hen i det uvisse, men det var i hvert fald sjovt at være lærer. Erindringer fra en gammel elev Af Grethe Jensen, Elmevej 5, 5450 Otterup (elev ) Jeg hedder Grethe Jensen, tidligere Jørgensen, fra Nørregade 83, Otterup - og jeg startede i Otterup Kommuneskole i Søndergade sommeren Her gik vi så lige til den nye skole i Skolegade blev bygget og indviet i Vi var nogle af de første klasser, som startede i de nye klasselokaler der. Det var ret Grethes realklasse 1962 spændende - nyt og fint og i ét plan. Som noget nyt startede dagen med morgensang, hvor vi alle i samlet trop gik op i aulaen, med den fine port med det fine maleri, ind til gymnastiksalen - i øvrigt en port, som kunne rulles ned - så det blev et stort rum. Matematiklærer i 10 år Af Dorit Svarrer (ansat ) I 1972 blev jeg matematiklærer i en 1. klasse. Samme klasse afsluttede jeg efter 10 gode år. Det var dengang

17 Morgensang med klaverspil til og så tilbage til klassen - en god start, hvor der gik lidt tid fra en mulig dum første time! Vi var med til skoleindvielsen, og vi var også den første klasse, som kunne tage realeksamen, som dengang hed præliminæreksamen, på kommuneskolen. Jeg kommer faktisk stadig engang imellem på skolen, når jeg skal hente børnebørn, og jeg er lige ved at tro, at de benytter det samme klasseværelse, som jeg startede i. Men jeg må unægtelig indrømme, at man kan se, der er gået mange år, både på rummene og på børnene, som går der i dag. Venlig hilsen Grethe Hvad børn dog skriver Mor var sikker på, at stuen var ruineret, når de kom tilbage. Et langt liv på og omkring Otterup Skole af Flemming Schultz, Viceskolechef, Nordfyns Kommune Otterup Skole - altså den nyeste udgave i Skolegade - fylder 50 år. Et stort til lykke med det. Når jeg tænker tilbage, ja så har jeg med korte afbræk haft en eller anden form for tilknytning til skolen i næsten hele dens levetid. Mit første møde med skolen havde jeg i 1965, hvor jeg med bumser i hovedet, Beatles-musik i ørene og smarte tøser på hjernen, startede i 1. real. Skræmmende med denne store skole, de mange nye kammerater og lærere. Skolen havde på det tidspunkt bare to klassefløje, en gymnastiksal og en faglokalefløj, og afdelingen i Søndergade fungerede stadig som indskolingsafdeling. Så i virkeligheden var storheden til at overse, men for en 14-årig fra landet, som kom ind på cykel, så gjorde det indtryk. 2 år blev det til. Danske stile blev skrevet, matematiske ligninger løst, tyske verber bøjet, høns og fisk dissekeret og fysiske og kemiske eksperimenter udført med større eller mindre succes. Efter 2. real gik min vej så videre til gymnasiet i storbyen Odense. 3 år senere - altså i vendte jeg så tilbage i en ganske kort periode. Jeg var på vej ud i den helt store verden for at studere, men havde brug for noget startkapital og fik i en kort tid job som studentervikar på Otterup Skole? Efter at have prøvet studenter- og københavnerlivet lidt af og stadig ikke fundet den rette hylde, fik jeg endnu et vikariat, dog ikke i Otterup, men i Roerslev. Jeg blev hængende der et halv år og fik for alvor lyst til at gøre mig klogere på lærergerningen. I februar 1975 blev jeg færdiguddannet fra Odense Seminarium og havde nu brug for et job. Dem var der ikke mange af midt i et skoleår, men tilfældigvis havde Otterup Skole brug for et par lærere, og jeg søgte tjansen. Det endte med, at jeg blev ansat som fast vikar. Det betyder, at man ikke fik et fast skema, men blev brugt som flyvende erstatning for lærere med kortere eller længere fravær. Et halvt år på sådan en uriaspost, så fik man ligesom prøvet sig selv af og vist, om man kan

18 stå distancen. Jeg blev i hvert fald på Otterup Skole og nåede at fejre mit 25-års jubilæum der. Skolen havde i 70 erne kronisk vokseværk. Ca. 850 elever blev det til inden Nordvestskolen blev bygget og kunne aflaste en skole, hvor vi nærmest sad på lårene af hinanden. Og hvad var det så lige der bandt mig til stedet? Ja, rigtig mange ting faktisk. En masse herlige unger, et godt kollegialt fællesskab og en skoleledelse, som gav plads til medarbejdere med hang til konstant at få lejlighed til at afprøve sig selv på nye opgaver og udfordringer. Undervisning af store og små elever, undervisning i matematik, fysik/kemi, samfundsfag, historie, opgaven som klasselærer, undervisning af lærere, skemalægger, skolevejleder, konsulent i undervisningsministeriet og et utal af tillidsposter kan jeg skrive på mit CV. I løbet af 90 erne blev jeg gradvist mere optaget af skolevæsenets rammevilkår og blev ansat i skoleforvaltningen som pædagogisk konsulent. I første omgang på deltid og stadig med opgaver på Otterup Skole. Med tiden blev jobbet som pædagogisk konsulent fuldtids, og det betød så et definitivt farvel til Otterup Skole som arbejdsplads. Et ikke helt let valg at træffe, men et nødvendigt valg. Som det fremgår, har Otterup Skole fyldt meget i min professionelle tilværelse. Minderne er rigtig mange og absolut positive. I dag er Otterup Skole selvfølgelig blot en af de 15 skoler, hvis liv og udvikling jeg føler et ansvar for. Men der er stadig noget helt særligt forbundet med at besøge og beskæftige sig med Otterup Skole. Til lykke med jubilæet og god vind frem over. Og tusind tak for mange gode personlige oplevelser og erfaringer! - og så var der eleven, der skulle have engelsk for første gang. Der blev forklaret og fortalt. Bl.a. blev der fortalt, at i det engelske alfabet findes æ, ø og å ikke. Jamen Birgitte, hvordan staver de så til æble? En øjenvidneskildring fra 1959 Af Bodil Hansen, Egensegårdsvej 9, 5450 Otterup (elev ) Jeg hedder Bodil Hansen - tidligere Andersen - Jeg kommer fra Hasmark skole - Norup sogn. Vi gik kun i skole hver anden dag, så derfor fik vi lov til at cykle til Otterup kommuneskole 2 dage om ugen. Vi kom fra både Norup, Østrup, Skeby, Lunde, Hjadstrup og Uggerslev, og vi blev undervist i engelsk, tysk og matematik. Vi var omkring 30/40 elever, da vi startede den 2/4 1957; men en del faldt fra i de 2 år vi gik til forberedelse. (Vi blev undervist af Torbensen, Sørensen og hr. Andersen). I august 1959 begyndte vi i 1.real - vi blev delt i 2 klasser A og B, og vi blev blandet med eleverne fra Otterup, vi var 16 i hver klasse. Mange af os havde 8-10 km til skolen, men det forhindrede os ikke i at møde hver eneste dag. Jeg husker tydeligt en vinter, hvor der var megen sne og snestorm. Jeg cyklede/gik hele vejen, og da jeg kom frem, var skolen lukket, og jeg kunne gå hjem igen. Der var ingen, der sendte meddelelser ud dengang. Jeg tror nok, at vi alle var meget interesserede og pligtopfyldende - vi var altid velforberedte - vi turde ikke andet. Vi syntes, det var spændende at komme op på den nye, flotte skole. Vi stod i fine, lige rækker ude i skolegården, og lærerne hentede os. For os udefra var det stort at komme ind i nye lokaler med nye borde og stole. Ude på gangen var der borde og bænke, som kunne slås ned, og her spiste vi vore madpakker - vi måtte

19 bruge 10min., og derefter skulle vi udendørs. mosen; men det blev ikke til så meget for drengene pjattede. Vi blev derfor sendt tilbage til skolen og skulle have engelsk, men vi havde jo ingen bøger med, så han blev meget, meget vred - det blev han tit. Sørensen var en dygtig tysklærer - vi lærte meget, og vi lærte en masse tyske sange. Så havde vi frk. Nielsen, Nielsen der var vores historielærer. Jeg har aldrig mødt en så god fortæller som hende, og vi elskede disse timer. Vi havde også en dygtig geografilærer, Grønnegaard. Grønnegaard Vi fik et nyt og spændende fag i 1.real, nemlig fysik, og det var Østlund, der underviste. Østlund var altid positiv og glad, og så var han utrolig dygtig til at tegne. Ved juletid lavede han flotte tegninger på tavlen. Det var ikke kun bygningerne, der imponerede os, for der var fine faglokaler: fysik og biologi - og ikke mindst gymnastiksalen. I frikvartererne kunne vi handle ovre Vi skulle også have seksualundervisning. Drengene og hos Helga, som solgte romkugler og brunsviger fra pigerne var adskilte, og det var ikke læreren, der unvinduet. derviste, men doktor Fårtoft. Fårtoft Mange af os havde tidligere kun haft en gammel lærer Vi var de første, der tog realeksamen/præliminærektil samtlige fag, nu fik vi nye unge lærere - det var samen fra Otterup spændende. Jeg gik i 1.real B, og jeg fik Gunnar Hach kommuneskole - vi til klasselærer. Han var en dygtig lærer, som vi alle følte os privilegerede. holdt meget af, men efter 1.real skulle han ind som Som afslutning på soldat, og vi fik hr. Isaksen i stedet for - vi lærte ikke så skolen rejste vi til meget. Han var en skæg fyr - han nynnede og sang altyskland. Det var tid, når han kom gående - oftest kommer hid I piger stort, for der var ikke mange af os, der havde været små. udenlands før. Gunnar og Christiane Hach var næsten lige blevet gift, så det var deres bryllupsrejse. Hr. og fru I matematik havde vi hr. Andersen (Nonboe), som vi Andersen (Nonboe) var med. Det var en fantastisk tur holdt meget af - en dygtig lærer, som stillede store og afslutning på gode skoleår. krav. Alt skulle skrives ind med blæk - det var meget besværligt, og vi fik aldrig mere end mg. Vi mødes hvert 5. år - begge klasser Så havde vi også Torbensen. Torbensen Han var dygtig, men me- Venlig hilsen Bodil get hård. Han underviste i biologi og engelsk. Vi havde engelsk og biologi lige efter hinanden, og engang skulle vi have biologi i 2 timer, for vi skulle på ekskursion i

20 Forberedelse af valg af uddannelsesretning og information om mulighederne blev i stigende grad folkeskolens opgave. Det begyndte med, at man efter delingen efter 7. klasse i klasse og realklasse tilbød eleverne i klasse 1 uges erhvervspraktik om å- ret. I praktikugen fulgte eleven den normale arbejdstid i en virksomhed og deltog efter muligheder og evner i virksomhedens arbejde. Filosofi Vejledning: 3.real A 1962 Fra Ernst Johansens hukommelse Peter fra specialklassen var storleverandør af gode historier, så vi tager en mere, som beviser, at man ikke behøver at være filosof for at være filosofisk anlagt: Peter var på lejrskole sammen med sin gode ven skoleinspektøren. En dag gik de to langs stranden og fik øje på en skarv, som sad på en bundgarnspæl. Inspektøren: Hvad mon den skarv laver? Peter: Den sidder nok bare og venter på, at det bliver senere. Af Ole Knudsen (ansat ) I 60 erne blev det mere og mere almindeligt, at de unge mennesker efter skolen kom/var i tvivl om deres uddannelses- og erhvervsmæssige fremtid. Det var ikke så ejendommeligt; samfundet ændrede sig stadig hurtigere, der kom langt flere uddannelsesmuligheder, uddannelse fik i høj grad politisk opmærksomhed, og der kom til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for mange fag. Ideen var, at de på den måde kunne skaffe sig et rimeligt indblik i, hvad det eller de afprøvede fag indeholdt og indebar. Praktikken var meget populær blandt eleverne, selv om det ikke var muligt at imødekomme en masse eksotiske ønsker om pladser, og mange derfor måtte stille sig tilfreds med det mulige. Ordningen blev omkring 1970 udvidet til også at omfatte eleverne i 2. realklasse. - og så var der...vinteren 1984 Af Poul Svarrer (ansat ) Den vinter udmærkede sig ved at være isnende kold men uden nævneværdig sne. Sunde og bælter frøs til, søer og åer var eldoradoer for skøjteløbere og vejbanerne var glatte og farlige at køre på. En kold dag i januar skulle jeg være vikar i en 4. klasse. Emnet var Grønland, og jeg havde af læreren fået udleveret en stak blindkort med besked om, at eleverne skulle farve alt det, som ikke var is og sne, grønt, og resten skulle så bare være hvidt. Jeg forklarede, at de kun skulle farve den tynde kant langs med kysten og så lade resten være. Eleverne kunne næsten ikke tro det. Kunne det være rigtigt, at der var så meget is og sne på Grønland. Det var svært at tro på. For at demonstrere rigtigheden af denne tilsyneladende utrolige påstand blev vægkortet med Danmark trukket ned, så eleverne kunne se, at det ikke bare var noget vikaren fandt på.