Bølling Sø Naturgenopretningsprojekt forventes af være afsluttet med udgangen af 2005.

Transkript

1 Bølling Sø Senglaciale aflejringer Bølling Sø har været tørlagt i over 100 år. I dag fremstår det gamle søområde som et naturområde på ca. 850 hektar. Bølling Sø var oprindelig på godt 140 hektar, men da man i 1870'erne manglede landbrugsjord, lod man søen dræne. Området har været tørlagt siden, men i 2003 iværksatte Skovog Naturstyrelsen et storstilet naturgenopretningsprojekt der over en årrække, skal føre området tilbage til tilstanden før afvandingen. Området fredes og i de kommende år forventes det, at der genopstår et frodigt fiske-, dyre- og fugleliv både i og ved søen. Anlægs- og gravearbejder forventes at være afsluttet med udgangen af I Bølling Sø har man fundet aflejringer fra den senglaciale varmetid Bølling. Området ligger ca. 10 km. vest for Silkeborg, nær byen Engesvang. Området er international typelokalitet for den senglaciale periode Bølling. Bølling Sø Naturgenopretningsprojekt forventes af være afsluttet med udgangen af Bølling Sø ligger i et dalsystem der forbinder Karup Å dal med Funder Å dalen. Weichselisens Hovedstilstandslinie forløber umiddelbart vest om søen. Selve Bølling Sø ligger ved mundingen af en markant tunneldal (Funder Å dal) der kan følges til Silkeborg og videre østpå til Århus Bugt. I tunneldalen har der ligget dødis, hvis smeltning i begyndelsen af Senglacialtid skabte søbassinet ved Bølling. Geologisk beskrivelse Nordvest for Bølling Sø ses Karup Å dal, der udgør en markant smeltevandsdal der kan følges over Karup Hedeslette til Skive Fjord i nord. Syd for Bølling Sø er dalen udformet som en tunneldal. Her fortsætter den i østlig retning hvor den indgår i Gudenådalens vidt forgrenede åsystem, før den

2 længst mod øst udmunder i Århus Bugt. Dette dalsystem er udformet af Weichselisens smeltevand ad flere omgange under den generelle afsmeltning fra Hovedopholdslinien. I afsmeltningens sene stadium har isen efterladt en større dødisklump på det sted hvor Bølling Sø ligger. I begyndelsen af Senglacialtid smeltede dødisen, og området omdannedes til et søbassin. På nedenstående skema, vises et udsnit af den geologiske tidsskala, hvor aflejringernes relative alder er angivet. Senglacialtiden startede for ca år siden og sluttede for omkring år siden. På lokaliteten har man i boringer fundet en komplet Senglacial lagserie. Interstadialen (varmetiden) Bølling er navngivet efter lokaliteten. Lodret skravering angiver hullser (hiati) i lagererien. I bassinet blev der afsat forskellige sedimenter i form af ler, gytje og sand. Aflejringerne er nøje undersøgt og det har vist sig, at de indeholder en del pollen der kan klarlægge klimaets og vegetationens udvikling i Senglacial tid. Aflejringerne fra Bølling Sø Ved boringer er der fremkommet en komplet senglacial lagserie. Der er udført pollenanalyser af søaflejringerne, der belyser vegetationens udvikling omkring søen. Pollendiagrammerne viser, at Ældste Dryas var en kølig periode hvor en tundravegetation prægede landet omkring søen. I den efterfølgende varmetid (Bølling) afløstes tundravegetationen af en åben birkeskov, der i slutningen af Ældre Dryas afløstes af en kølig periode, hvor tundraen igen var det dominerende vegetationsdække omkring søen. I Allerød mildnedes klimaet og der udvikledes en åben birkeskov omkring søen med pil og fyr. Mod

3 afslutningen af Senglacialtiden i Yngre Dryas forværredes klimaet atter for en kort tid. Ved indgangen til Postglacialtid steg temperaturen, og blev herefter ikke mere afbrudt af kolde perioder. Aflejringerne repræsenterer en 2,5 meter dyb boring. På baggrund af pollenanalyser har man fundet frem til, at Senglacialtiden er kendetegnet ved en række markante og kortvarende temperaturudsving. Først ved slutningen af pollenzone III stiger temperaturen, og den efterfølgende Postglacial tid (pollenzone IV) er kendetegnet ved et mere varigt og lunt klima. Aflejringerne fra Bølling Interstadial er særligt interessante, idet disse kun kendes ganske få steder i landet. Tilgængelighed De sen- og postglaciale aflejringer i Bølling Sø kan kun iagttages i boringer. Tidligere kunne man imidlertid iagttage en del af de senglaciale aflejringer i en række mindre profiler i Bølling Sø kanal umiddelbart nord for Engesvang. Efter naturgenopretningsprojektets gennemførelse forventes det, at området permanent vil stå under vand. I marts 2004 var det muligt, at iagttage tykke postglaciale tørvelag i en sidekanal til Bølling Sø kanal.

4 Værdi Bølling Sø er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten er desuden udpeget som international typelokalitet for Bølling Interstadial, og er således af stor forskningsmæssig værdi. Den senglaciale lagserie er endnu komplet, og kan bores op. Området har desuden en vis landskabsgeologisk værdi, idet det ligger nær Hovedopholdslinien. Pleje af interesseområdet Skov- og Naturstyrelsen, Feldborg Statsskovdistrikt, har iværksat et storstilet naturgenopretningsprojekt for Bølling Sø. Projektet indebærer en fredning af ca. 850 hektar landbrugsjord, skov og krat. Der genetableres en ca. 360 ha. stor sø, der blev drænet i midten af 1800 tallet. De væsentligste formål med Bølling Sø projektet er at genskabe et stykke natur til glæde for miljøet, floraen og faunaen og ikke mindst for friluftslivet. Naturen skal fremstå i dens særegenhed og det gode udsyn fra de omgivende skrænter og bakker skal bevares. Efter genetableringen af et søområde på ca. 360 hektar vil ca. 240 hektar fremstå som en åben søflade. Heraf vil ca. 120 hektar være under 1 meter dyb og dermed blive til rørskov i løbet af en årrække. Disse arealstørrelser forudsætter at søens vandspejl kommer op i den maksimalt tilladte vandstand i kote 67,25. Denne kote er fastsat i fredningen. Da der ingen tilløb er til søen, forventes opfyldningen at ske langsomt over en årrække på ca. 2 7 år. Søens omfang er betinget af en grundvandshævning som følge af lukningen af de gamle drænkanaler. Vest for Kragelundvej genslynges Bølling Sø kanal på de første ca. 600 m. Ved den maksimale kote bliver søens vanddybde i gennemsnit 1,35 meter. Da der ikke er tilløb til søen, og vandet for en stor dels vedkommende vil bestå af grundvand, forventes vandkvaliteten at blive høj. Arealerne i søbunden har gennem en årrække været dyrket ekstensivt med en begrænset tilførsel af næringsstoffer. Det betyder, at når der igen kommer vand i søen, vil der ikke komme stor forurening fra søbunden, hvorfor søens interne næringsstofbalance hurtig vil kunne etableres og derfor forventes, at blive en ret klarvandet sø.

5 Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det fortsat tillades, at der må udføres boringer i området til forskningsformål. Der er vide muligheder for at omtale områdets status som National Geologisk Interesseområde via foldere, plancher, og udsigtspunkter. Typelokaliteten og dennes aflejringer, kan omtales og formidles i landskabsgeologisk sammenhæng. Administrative forhold Bølling Sø hører under Feldborg Statsskovdistrikt. Litteratur Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1985). Geologisk Set Det mellemste Jylland. Geografforlaget, pp Foldere, udstillinger, links, m.m. Besøg Feldborg Statsskovdistrikt på og læs mere om naturgenopretningsprojektet Bølling Sø. Sitet indeholder også et kort over søens kommende udbredelse. Ordliste Interstadial: Kvartærtiden i Danmark inddeles i istider (glacialer) og interglacialer (mellemistider). Groft sagt, karakteriseredes Jorden af isdækker under en glacial periode, mens en intergalcial er kendetegnet ved et lunere klima, hvor sommertemperaturen har mindet en del om vor tids. Men selv i løbet af en interglacial der kan forekomme lunere eller koldere perioder. Disse kaldes interstadialer eller stadialer. Interstadiale aflejringer, som dem

6 man kender fra Bølling, er således dannet ved lavere temperaturer, hvor den tætte løvskov ikke kunne indvandre. Pollendiagram: Hver tid sætter sit eget floristiske fingeraftryk idet urter, planter og træer kaster pollen. Hver art har sine egne pollen. Når disse separeres og bestemmes kan de sammenstilles i et diagram, et såkaldt pollendiagram, der derved belyser mængden og forholdet mellem de enkelte arter i en aflejring.