Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle."

Transkript

1 Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Begge områder er udsigtsområder og opbygget af overskudsjord med kalk og flint fra råstofindvindingen. I områderne kan man stifte bekendtskab med og samle prøver af undergrundens bjergarter. Samtidig kan der informeres om kalkens og flintens dannelse og deres betydning for grundvandet og råstofindvindingen. På tippen i Lynge Grusgrav kan der endvidere informeres om indvinding af grus og brænding af tegl og om det rekreative landskab, som også er et resultat af råstofindvinding. Undergrunden i Allerød Kommune består af såkaldt Københavnskalk, dannet i Danientiden for ca. 60 millioner år siden. Lokalt går kalken under navnet Terkelskovkalk på grund af de mange kalkblokke, der er indlejret i gruset i Terkelskov. Overfladen af kalken findes i dybden ca. 5 meter under havniveau. Kalkens knuste overflade er vandreservoir og mange vandboringer pumper herfra. Kalken fra undergrunden spores indirekte dels i det hårde grundvand, dels i de mange kalkblokke i grusaflejringerne i bl.a. Terkelskov. Terkelskovkalk blev tidligere frasorteret fra gruset og anvendt til kalkbrænding. Den brændte kalk fra Terkelskov var dominerende for byggeriet i Københavnsområdet indtil Faxe kalkbrud blev åbnet. Siden slutningen af 1800-tallet har grusindvindingen gradvis taget over og har ført til de store indgreb i landskabet, der ses i dag. I første halvdel af 1900-tallet brændte man også tegl i Nymølle. Leret blev hentet i Maglebjerg ved Årtusindeskifteskoven og i Høveltsbjerg sydvest for Lillerød. 1

2 C. Randmorænen i Tokkekøb Hegn øst Lokalt geologisk interesseområde for Gribskovliniens randmoræne. Randmorænens præcise forløb gennem Tokkekøb Hegn er usikker og bør undersøges nærmere. Området illustrerer Nordsjællands dominerende randmoræne fra hovedfremstødet i sidste istid. Randmorænen blev senere overskredet af nye gletsjere og området fremstår nu som en kombination af randmorænestrøg og dødislandskab. Det bør sikres, at terrænformerne er overskuelige, f.eks. i højskov, og at der ikke udføres terrænændringer i området. I kommunen - og i det centrale Nordsjælland i øvrigt kendes kun aflejringer og landskaber fra den allerseneste, kolde fase af sidste istid (Weichsel Istiden) og fra Sen- og Postglacialtiden herefter, d.v.s. fra de seneste ca år. I den kolde periode i slutningen af Weichsel Istiden passerede 2 (-3) gletscherfremstød hen over Allerød-området. Ældst er hovedfremstødet, som nåede frem til den midtjyske hærvej for godt år siden. Gletscherfremstødet kaldes også NØ-isen, fordi gletscherne da kom fra Mellemsverige nedover Kattegat og bl.a. har ledeblokke herfra. Under afsmeltningen gjorde isranden ophold ved flere israndslinier bag hinanden, hvoraf én Gribskovlinien passerer skråt nedover Nordsjælland fra Gilbjerg Hoved vest om Esrum Sø gennem Gribskov til Store Dyrehave og videre gennem den østlige del af Tokkekøb Hegn til Sjælsø. Det sidste fremstød består rettelig af to isolerede fremstød, adskilt af en varmeperiode med afsmeltning undervejs. Disse fremstød benævnes ofte Ungbaltiske, fordi Gletscherne kom gennem den Botniske Bugt og Østersøen og herfra trængte op over Sjælland. Dette skete for omkring år siden. Det første, Østjyske Fremstød nåede da frem til Østjylland og Mols, det andet, Bælthav Fremstødet, nåede til Samsø. De store randmoræner på bl.a. Mols og i Odsherred følger Ungbaltiske israndslinier, men israndslandskaber fra de Ungbaltiske isfremstød kendes ikke i Allerød kommune. Derimod ses i kommunen en række karakteristiske landskabstyper skabt i forbindelse med isens afsmeltning: Tunneldale og åse, dødislandskaber og issø-fladbakker. Morænefladen er et kombinationslandskab som omtalt nedenfor. Under NØ-isens afsmeltning opstod som nævnt Gribskov-buernes israndslinie, og samtidig hermed blev der foran isranden aflejret en hedeslette. Begge disse landskabsenheder kan spores i Allerød Kommune, om end modificeret af senere gletschere. Gribskovslinien løber i lokalområdet fra Hillerød ned gennem Store Dyrehave til Kirkelte, hvor et hovedstrøg bøjer mod øst og slutter. En anden gren fortsætter dog videre ned gennem Tokkekøb Hegn til Sjælsø. I terrænet spores randmorænen nu i form af langstrakte bakkerækker parallelt med den tidligere isrand. Denne terrænform er især iøjnefaldende i Store Dyrehave (Hillerød Kommune) og i Sjælsø Lund (Fredensborg Kommune). Randmorænen er imidlertid senere blevet overskredet af de Ungbaltiske fremstød og kan være vanskelig at spore i detaljer. Dette gælder i udpræget grad for randmorænestrøget i Tokkekøb Hegn, hvor dog det stærkt kuperede terræn i Kettinge Krog kunne være et godt bud. 2

3 D. Hedeslette, moræneflade og issøfladbakker ved Lynge- Kollerød Lokalt geologisk interesseområde for moræneflade og issøfladbakker. Morænefladen afspejler Gribskovlinjens underliggende hedeslette. Landskabet mellem Lynge og Kollerød er præget af 2 meget veludviklede landskabstyper i skarp kontrast til hinanden: Morænefladen og issøfladfakkerne. Morænefladen fremtræder næsten plan, men dog med en ganske svag hældning mod vest fra udkanten af Lillerød. Den afspejler herved overfladen af den underliggende hedeslette, og fladen er opstået fordi dækket af moræneler ovenpå hedesletten i dette område er ganske jævnt og ensartet i tykkelse. Gruppen af issøfladbakker syd og vest for Kollerød er de bedst eksponerede i Nordsjælland. Bakkerne nærmest Lynge Mejeribakke, Solevad og Maglebjerg er mere eller mindre kraftigt præget af den tidligere lergravning, hvorimod bakkerne op mod Kollerød fremtræder fuldstændig intakte. Issøbakker findes også vest for Lynge-Nr. Herlev landevej, men disse bakker er mindre, og vestover glider landskabet gradvis over i et egentligt småkuperet dødislandskab. Fladbakkerne nord for Lynge og Kollerødvej samt det tilknyttede landskab mod vest fremstår terrænmæssigt næsten intakte. Dog sløres bakkeprofilerne i stigende grad af tilplantning med gran m.v. Dette landskab med sine karakteristiske bakkeformer bør fremstå fuldstændigt åbent og oversigtligt Foran den ovenfornævnte randmoræne aflejrede smeltevandet en hedeslette opbygget af lagdelt sand og grus. Hedesletten har sin nordgrænse langs en skænt fra Lille Sverige, syd om Attemose til Nr. Herlev i Hillerød Kommune, årsagen til at hedesletten slutter her kendes ikke. Mod vest og syd fortsætter hedesletten derimod langt uden for kommunens grænser. Gruset ses i boringer og bl.a. i søen i Nymølle Grusgrav at hvile direkte på undergrundens kalklag, evt. adskilt af tynde moræner fra ældre dele af istiden. Smeltevands-grussletten er senere blevet overskredet af de Ungbaltiske gletschere, der afsatte et dække af moræneler oven på grussletten. På morænefladen i kommunens nordvestlige del er morænedækket jævnt og ensartet i tykkelse og smeltevandsslettens (hedeslettens) overflade kan derfor stadig spores i landskabet som en svagt mod vest hældende flade. En langstrakt sænkning på morænefladen rummer bl.a. Børstingerød Mose. Det er i denne morænedækkede hedeslette alle de nuværende grusgrave i området henter deres grus. Det gælder f. eks. de aktive grave ved Nymølle og Store Rosenbusk. De Ungbaltiske isstrømme, der som de sidste gled ind over området, føjede nye landskabstyper til de grundlæggende træk: Hedesletten og israndslinien. Derved var kommunens overordnede istidslandskaber fremkommet: 1) den gletscheroverskredne og slørede randmoræne fra NØ-isen i Tokkekøb Hegn. 2) morænefladen, der afspejler NØ-isens hedeslette 3) det småkuperede dødislandskab 4) issø-fladbakkerne samt 5) tunneldalslandskabet I Lynge-Kollerød området møder vi dels morænefladen, der afspejler nordøst-isens hedeslette, dels issøfladbakkerne. Morænefladen er som nævnt opstået, hvor morænedækket fra den Ungbaltiske Is er aflejret med ensartet i tykkelse og jævnt oven på hedesletten. De isolerede plateauer mellem tunneldalene i kommunens sydlige del er ligeledes overvejende jævne moræneflader. Se F. for beskrivelse af issøfladbakker 3

4 med indkig til bakkerne over den tilgrænsende moræneflade fra Kollerødvej og fra Lynge- Nr. Herlev landevej. Det skal dog i parentes bemærkes, at diger trukket op over bakkeskrænterne ofte fremhæver bakkeformen. Indenfor området har Region Hovedstaden udlagt to graveområder til grusindvinding. En indvinding vil ikke kunne undgå at påvirke de geologiske værdier i området i uheldig retning. Hvis på trods heraf gives tilladelse til indvinding bør efterbehandlingen tilrettelægges på en skånsom måde overfor landskabet ligesom profiler bør udpeges og bevares. Profilerne bør dels vise grusets struktur og sammensætning, og dels vise den samlede lagfølge inklusiv morænedække og eventuelle issøaflejringer. 4 E. Dødislandskab på vestsiden af St. Dyrehave Det bør sikres, at profilerne løbende afgraves og vedligeholdes. Endvidere skal det være sikkert at færdes omkring profilerne, hvilket ofte kan give problemer. Regionalt geologisk interesseområde for dødispræget morænelandskab. Som geologisk interesseområde for dødislandskabet er udpeget en bræmme af åbent land langs vestsiden af St. Dyrehave. Området strækker sig ind over Hillerød Kommune. Dette småkuperede landskab med lavninger, et par småsøer og afrundede bakker illustrerer dødislandskabet på bedste vis og er let tilgængeligt og det er desuden meget smukt. Hvor afsmeltningen af den Ungbaltiske is er sket mere uregelmæssigt i et miljø med tilbageliggende blokke af dødis vekslende med småsøer med smeltevand i isen og på jordoverfladen, opstod et småkuperet dødislandskab karakteriseret af uregelmæssige småbakker med afrundet form adskilt af afløbsløse lavninger i modsætning til morænefladen, hvor morænedækket er ensartet. Veludviklede dødislandskaber ses også i den centrale del af kommunen mellem Gl. Lyngevej og Farum Slangerup vej samt i området øst og nord for Uggeløse Skov. Veludviklede dødislandskaber ses også i forbindelse med andre landskabstyper i interesseområderne D og F.

5 Området ligger åbent for beskueren og denne situation bør opretholdes ligesom terrænændringer og yderligere bebyggelse af enhver art bør undgås. 5 F. Issø-fladbakkerne ved Vassingerød Old- Ravnsholt Skov Regionalt geologisk interesseområde for issøfladbakker. Fladbakkerne i Vassingerød Old og Ravnsholt er typeeksempler på denne landskabstype. Fladbakkerne i Ravnskolt Skov er nogenlunde intakte bortset fra det noget slidte og udjævnede Kratbjerg. Skoven omkring fladbakkerne bør være lysåben. Fladbakkerne i det åbne land omkring Vassingerød Old og Høveltsbjerg er kraftigt påvirket af råstofindvinding og bebyggelse. Hovedtrækkene i bakkernes former kan dog stadig ses, og visse dele fremtræder stadig intakte, f.eks. bakkeskrænterne ved Kurebakke. En af kommunens mest karakteristiske landskabstyper er de såkaldte issøfladbakker. Fladbakkerne tilhører dannelsesmæssigt den afsmeltende, stilleliggende dødis. De består af lagdelt ler, sand og stedvis grus, der blev aflejret i isbegrænsede søer i den afsmeltende gletscheris. Når isen senere smeltede helt væk, stod søernes aflejringer derefter tilbage som propper på jordoverfladen. Bakkerne er som oftest meter høje (svarende til isens tykkelse) med afrundet form, plan overflade og karakteristiske S-formede skråninger mod omgivelserne. Fladbakkernes ler og i mindre udstrækning sand og grus har været genstand for storstilet råstofindvinding. Det gælder således i udstrakt grad bakkerne i Vassingrød Old og Høveltsbjerg, men også bakkerne i den nordlige udkant af Lynge har mange tidligere lergrave. Tilblivelsen af fladbakkerne er vist i Atlas over Danmark I, Landskabsformerne. Det omgivende landskab er dødispræget og til området hører også den internationalt kendte Allerød Lergrav med det omgivende dødislandskab (Furesø Kommune). I anvendelsen af områderne skal det tilstræbes, at bakkerformerne med deres nærområder i størst muligt omfang ligger åbne hen, og at der ikke foretages terrænændringer. Et profil bør blotlægges i lerlagene i en af de tidligere lergrave.

6 H. Dæmpegård Lergrav Lokale geologiske interesseområder for Senog Postglaciale dannelser. I. J. Kollerød Lergrav Allerød Sø Profiler i leret i Dæmpegård-graven er let tilgængelige og friholdes løbende som et typisk eksempel på det stenfri ler. Profilerne bør derfor bevares åbne. Om muligt bør der frilægges et profil i lergraven ved Kollerød. Derudover bør det undersøges om det er muligt at frilægge et profil i en tidligere søaflejring med tørvelag fra Allerød tiden, f. eks. i Allerød Sø-området. K. Lerelte stenen Lokalt geologiske interessepunkt for vandreblokke. Kommunens størst kendte vandreblok er Lerelte stenen en ca. 70 ton tung granitblok i Tokkekøb Hegn. Lereltestenen er delvis frigravet, og denne situation bør løbende opretholdes. I det afsmeltende dødislandskab i Senglacial tid opstod utallige småsøer både i isen og i de efterhånden isfrie lavninger. I disse søer blev der aflejret stenfrit, sterilt ler og sand, mens området stadig var fri for sammenhængende plantevækst. Smeltevandsaflejringerne har leveret råstoffet til de utallige teglværker, der tidligere har fungeret i Nymølle-området, i området sydøst for Lillerød og omkring Hammersholt i Hillerød Kommune. Lerforekomster aflejret i søer i istidslandskabets lavninger er bl.a. udnyttet i Kollerød Lergrav og ved Dæmpegård i Tokkekøb Hegn. Internationalt berømt er lergraven tilhørende Allerød Teglværk, der nu er beliggende i den nordlige del af Furesø Kommune. Her fandt man i begyndelsen af 1900-tallet en tørvehorisont med planterester indlejret i det sterile teglværksler, og den viste, at temperaturen en kort tid i istidens slutning har været hævet så meget, at plantevæksten er indvandret. Siden har det vist sig, at temperaturstigningen var et globalt fænomen, og varmeperioden er derfor internationalt navngivet som Allerød Varmetiden ( f. Kr.). Efter Allerød tid fulgte endnu en kort periode med arktisk klima, men derefter satte Postglacialtiden ind med sine skiftende varmere klimater. Plantevæksten dækkede nu landet, og søerne groede efterhånden til og blev omdannet til tørvemoser og eng - eksempelvis de store områder i Allerød Sø og Børstingerød Mose, men også utallige mindre vådområder rundt omkring. Tørvelagene fra Allerød Tid kan ikke mere ses eller frigraves på typelokaliteten, hvorfor det bør undersøges om det er muligt at frilægge et profil i Allerød Sø området. Stenen er beskrevet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Moræneleret, der går i overfladen overalt i kommunen, er i det hele taget meget rigt på store stenblokke, og disse bliver løbende frigravet ved anlægsarbejder og opstillet rundt om i haver og på pladser f. eks. ved Netto i Horsemosekvarteret. Mange af stenene fortæller en interessant geologisk historie om både processerne i jordens indre og om den senere istransport. De mest interessante af disse sten bør gives en plads i det åbne rum og fortælle deres historie. 6

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97.

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. , Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. KUAS nr. FOR200-212-001 Detektering på område, hvor der var planlagt kompressorstation til naturgas (planerne blev ikke gennemført). Ét område

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg Region Midtjylland Råstofplan Råstofplan 2012 (1-34-76-1-09) Råstofplan 2012 for Region Midtjylland UDKAST! Debatoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra den xx januar xx marts/april

Læs mere

Region Hovedstaden Koncern Miljø

Region Hovedstaden Koncern Miljø Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø FORSLAG HØRINGSPERIODE XX DEC. - XX MARTS RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Side 4 Forord Side 5 Opbygning af Side 7 1. Indledning Side 8 2. Den regionale råstofplan

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Afgørelse i sagen om produktion af genbrugsstabil i en grusgrav i Høje-Taastrup Kommune

Afgørelse i sagen om produktion af genbrugsstabil i en grusgrav i Høje-Taastrup Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 17. marts 2004 J.nr.: 03-31/150-0015 KPA Afgørelse i sagen om

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling Debatoplæg Råstofplan 2016 Region Midtjylland Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland

Læs mere

1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger.

1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1.1 Tebbestrup-Hornbæk (Gudenådalen) Et par km syd for Gudenåen ved Randers etableres en kabelovergangsstation

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere