OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området
|
|
- Cecilie Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På grund af området placering i og omkring hovedstilstandslinien fra sidste istid er området visse steder vanskeligt at klassificere, dette skyldes at flere af terrænformernes grundtyper her findes overlejret hinanden, hvilket er forårsaget af, at isen dels har bevæget sig frem og tilbage dels er kommet fra forskellige retninger. Metode. Grænsedragningen er foretaget ved især hjælp DJF landskabselementer, GEUS jordtyper og den nye højdemodel, som via hillshade var underlagt de to tematiske kort. Der udover blev de to førstnævnte tematiske kort gjort transparente (50%) og der blev lagt et topografisk kort ind som baggrund. Derved kunne feltbesigtigelsen koordineres med kortlægningen. Koblingen mellem arealanvendelse og naturgeografiske regioner blev krydskontrolleret ved anvendes af google maps / flyfotos. Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Naturgeografisk inddeling Den inddeling som er foretaget, er tilpasset en skala som ville kunne anvendes når der foretages en kortlægning på kommunal skala. Området er inddelt i fire overordnede regioner, som hver indeholder et antal undergrupper. I det følgende foretages kortfattet redegørelse for udpegningen og især lægges der vægt på hvilke forhold som ligger til grund for grænsedragningen.
2 Naturgeografiske regioner på baggrund af Højdemodellen 2
3 Region 1: Bakke Ø Indeholder tre underregioner 1 a Kjeldberg bakkeø 1 b Brørup bakkeø 1 c Skodborg bakkeø Region 2: Dødis og randmoræne landskab Indeholder tre underregioner 2 a Ravnholt dødislandskab 2 b Vrå randmoræne og dødislandskab 2 c Ødis Moræne og dødislandskab Region 3: Større dalsystemer Indeholder underegioner 3 a Konge Å smeltevandsdal 3 b Vejen å smeltevandsdal 3 c Vester Nebel tunnedalssytem 3 e Åkær å smeltevandsdal Region 4: Moræne landskab Indeholder to underregioner 4 a Gesten moræneflade 4 c Almind moræneflade Beskrivelse region 1: Bakke Ø To regioner er beskrevet 1 a Kjeldberg bakkeø Bgfa B Bakkeø G Smeltevandssand og grus f Bølget A Indeholder stedvis meget kuperede områder og forholdsvis store arealer af andre jordtyper. Kjeldberg bakke ø består smeltevands sand og grus som varierer med mindre områder af moræneler, flyvesand og ferskvandsdannelser. Terrænet er meget varieret og med bløde bakker markeret i terrænet med højder varierende fra 101 m til 52. Området er klart afgrænset mod ø mod Vejen Å smeltevandsdal i kraft topografi og jordtyper. Mod S afgrænses det mod Brørup bakke ø som er er mere storbakket og mere homogen mht. jordtyper 3
4 1 b Brørup bakkeø Bfeb B Bakkeø F Moræneler E Storbakket B Smeltevands sand og grus udgør op til 40 % af bakkeøens Sydlige del Brørup bakkeø består af næsten lige dele moræneler og smeltevandssand og grus. Terrænformen er storbakket med højder varierende fra 70 til 36 m og dermed er den betydelig lavere end Kjeldberg bakkeø Området er klart afgrænset mod ø mod Vejen Å smeltevandsdal i kraft topografi og jordtyper. Området afviger desuden fra Brørup bakkeø igennem en anden mere homogen sammensætning af jordtyperne 1 c Skodborg bakkeø (Ikke beskrevet ) Beskrivelse region 2: Dødis og randmoræne landskab Indeholder tre underregioner hvoraf 2 er beskrevet 2 a Ravnholt dødislandskab Dfda D dødis landskab med mindre randmoræner F Moræneler D Småbakket A dele af området har forholdsvis stejleskrænter Der er tale om en ca. 3 km bred og 15 km lang N-S gående region som udgør en af de markante elementer omkring den sidste istids hovedstilstandslinine. Derfor er området overordnet præget af en dødsis topografi med mindre randmoræne områder i områdets centrale del. Jordtypen er overvejende moræne iblandet mange mindre områder med ferskvandsaflejringer, hvilket er typisk for dødisområder. Området falder fra ca. 70 m i nord til 40 m i syd. Området dødistopografi adskiller det klart fra de omkringliggende landskaber, Dette ses især på højdemodellen. Mod V grænser det op til Vejen å smeltevandsdal og mod Ø er der et klart skift i jordtype og topografi til Åkær Å smeltevandsdal. 2 b Vrå randmoræne og dødislandskab Dfda D dødis F moræneler 4
5 D småbakket A Dele af området har forholdsvis stejle skrænter Et ca. 5 km bredt og 7-8 km langt område som er orienteret N-S. Området er knyttet til hovedstilstandslininen og indeholder både dødisområder og egentlige randmoræneområder. Området har en varieret topografi fra ca. 100 og til 35 i de mindre dalsystemer. Mod Ø ses temmelig stejleskrænter ned mod Vester Nebel Å Området kan identificeres igennem højdemodellen og afgrænses mod Ø af en anden jordtype og det store tunneldalsystem, og mod V af jordtyper og en mere rolig terrænform. 2 c Ødis Moræne og dødislandskab (ikke beskrevet) Beskrivelse region 3: Større dalsystemer Indeholder 4 regioner 3 a Konge Å smeltevandsdal Hhaa H Smeltevandsdal H Ekstramarginale aflejringer (sand og grus aflejret foran isen) A Flade /plateau A Dele af området har forholdsvis stejle skrænter En N-S gående smeltevandsdal bestående af sandede og grusede aflejringer. Dalen er 1 til 3 km bred og falder fra ca 38 i Ø til ca 20 m i Ø. Denne region er meget homogen med Kongeåen placeret midt i dalforløbet, i åens umiddelbare nærhed ses en del ferskvandsaflejringer. Åen afgrænses stedvis af forholdsvis stejle skrænter Smeltevandsdalen afgrænses til omkringliggende terræn igennem jordtype og terrænform, herunder de klart markerede skrænter til moræne aflejringer og bakkeøer. 3 b Vejen å smeltevandsdal Hhab H Smeltevandsdal H Ekstramarginale aflejringer (sand og grus aflejret foran isen) A Flade /plateau B Jordtypesammensætning er kompleks En NS gående smeltevandsdal, som også indeholder et mindre tunneldalforløb ved Store Anst og Vejen mose. Der er tale om en et komplekst landskab, der indeholder flere forskellige jord- og terræntyper, generelt er det højereliggende end den ØV gående Kongeå dal. Området og stiger fra 30 til ca. 50 m mod N. Dalen har en varierende bredde, men er visse steder op til 5 km bred 5
6 Området har oprindelig dannet en glidende overgang mellem den vestlige bakkeø og det østlige rand- og dødislandskab, men området bærer præg at være blevet nederoderet af smeltevand fra isfronten, som her tilsyneladende er kommet fra N, den komplicerede udvikling gør afgræsningen vanskelig. Det der især har været bestemmende for afgrænsningen er at smeltevandsdalen adskiller sig fra de omkringliggende regioner igennem jordtype og terrænform 3 c Vester Nebel tunnedalssystem Eggb E Tunneldal G Smeltevandssansd og grus G Skrænter B komplekst Et system af store og markante dalsystemer karakteriseret ved at flere af disse dale er smalle tunneldale med stejle skrænter og sandet samt gruset jord. De største af disse dale har en ujævn bundsom har medvirket til at danne en række aflange søer i dalbunden. Den ujævne dalbund er typisk for større tunneldale. Dalen som Vester Nebel å løber i er dog ingen tunneldal, men snarere en klassisk erosionsdal. Jordtyper er karakteriseret ved at bestå af smeltevandssand og grus. Området er komplekst især på grundet af de mange stejle skrænter som markerer ådalenes sider. Kombinationen af jordtyper og terrænformen danner afgrænsningen. Jeg har her valgt at samle dalene til et samlet dalkompleks frem for at udpege hver dal til en specifik region. Denne fortolkning vil afhænge af skalaen. 3 e Åkær å smeltevandsdal og moræne Hgfa H Smeltevandsdal G Smeltevandssand og grus F Bølget (bløde bakker markeret i terrænet) A Stedvis stejle skrænter og relativ stor variation i jordtyper Området danner en 3 km bred og 7 km lang NS gående mellem og overgangszone mellem det vestlige Ravnholt og det østlige Vrå dødislandskab. Området er dels karakteriseret ved et bølget morænelandskab med sandet og gruset jord, dels indeholder det en mindre markant NS gående smeltevandsdal. Det adskiller sig ved at en anden terrænform end sine naboområder og en anden mere gruset jordtype, yderligere indeholder området en mindre NS gående åforløb, hvilket skaber baggrunden for navnet Åkær Å smeltevandsdal. 6
7 Beskrivelse region 4: Moræne landskab Indeholder to regioner som er beskrevet 4 a Gesten moræneflade Afc A Moræne overvejende lerbund F Moræne ler C Ret stejlt stigende plateau Gesten moræneflade fremstår som et lille relativt frugtbart moræne område på ydersiden af dødis og randmorænekomplekset Grænsedragning Området er homogent og rummer kun en jordtype hvilket er medvirkende til udpegningen dels afgrænser topografien det til dalsystemer N, S og V for mens det mod Ø afgrænses af dødis og randmoræner 4b Almind moræne flade Aga A Moræne overvejende med sandbund F Moræneler A Flade plateau Almind hede fremstår som et moræne plateau med forholdsvis god jord, området er højereliggende end de omkringliggende dalsystemer. Grænsedragning Området adskiller sig fra omgivelserne i kraft jordtype og topografi. Mod N og Vest afgrænses det af dalsystemer, mod syd af Bramdrupdam 7
Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.
Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab Nyere avlsbygninger ved Mejlgård Slot. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup
Læs mere3 Turebyholm herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 3 Turebyholm herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bundmoræne- og herregårdslandskab med let bølget terræn og et stort skovparti, landbrug, tværgående
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf én gennemskærer området og går
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereOmråde 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab
25 1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Moræne- og dødislandskab med bølget til kuperet terræn og intensivt landbrug med spredte gårde og husmandssteder. Beliggenhed og
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst.
Karakterområde 12 Løvenholmskovene Nyligt skovet bøgetræ i Tårup Skov. Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose
Læs mere6 Karise moræne- og landbrugslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 6 Karise moræne- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Fladt til svagt bølget morænelandskab med mange landsbyer, skovpartier, overdrevsbebyggelse
Læs mereNotat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge
Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse,
Læs mere10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt dødislandskab med en del spredt bebyggelse, tværgående
Læs mereGeologi i Nationalpark Thy
Geologi i Nationalpark Thy forslag udnyttelse. Nationalpark Thy tager udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til Agger Tange et område præget af klitter, klitheder, plantager og
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Kolindsund ligger midt på Djursland og har historisk delt halvøen i en nordlig og en sydlig del.
Karakterområde 24 Kolindsund Kolindsund. Sydkanalen som den kan opleves ved Kærby. Beliggenhed og afgrænsning Kolindsund ligger midt på Djursland og har historisk delt halvøen i en nordlig og en sydlig
Læs mereUniversity of Copenhagen. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin
university of copenhagen University of Copenhagen Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Også kaldet
Læs mereGEOGRAFI Opgave 1. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn. Afleveret d. 17/12-2010.
GEOGRAFI Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn Afleveret d. 17/12-2010 Udarbejdet af Simon Baudtler (30280711) Bettina Shiaumei Nielsen (30280721)
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereFORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012
FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET AF KABELOVERGANGSSTATIONER I ENERGINET.DK JULI 2012 KABELOVERGANGSSTATION, NORD Baggrund for Forskønnelsesprojekt Vejle Ådal Metode for visualisering I november 2008 indgik
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2010/2011 for elever på Kollegievejens Skole
Undervisningsmiljøvurdering 2010/2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2013. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Kortlægning af undervisningsmiljøet
Læs mereLandskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereBølling Sø Naturgenopretningsprojekt forventes af være afsluttet med udgangen af 2005.
Bølling Sø Senglaciale aflejringer Bølling Sø har været tørlagt i over 100 år. I dag fremstår det gamle søområde som et naturområde på ca. 850 hektar. Bølling Sø var oprindelig på godt 140 hektar, men
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mereLKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen
d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mere3 Turebyholm herregårdslandskab
58 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 3 Turebyholm herregårdslandskab Nøglekarakter Bundmoræne- og herregårdslandskab med let bølget terræn og store skovpartier, landbrug, tværgående infrastruktur samt
Læs mereGravsteder vestre kirkegård
Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste
Læs mereTitel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen
Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen Beskrivelse På en skovtur kan der øves praktiske ting, men også den teoretiske viden kan udvides. I en skridtfase kan man drøfte et emne omkring ridning.
Læs mereLandskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.
NOTAT l Udviklingsforvaltningen Dato: 02.06.14 Reference: Rikke Kroier Direkte telefon: 89594036 E-mail: rk@norddjurs.dk Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereAfslag på ansøgning om placering af solcelleanlæg på Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro
Solenergi Danmark Aps. Att.: Anders Ztorm Kultur og Udvikling Dato: 22.09.2014 Reference: Gerda Enevoldsen Direkte telefon: 8959 4053 E-mail: ge@norddjurs.dk Journalnr.: 14/9790 Afslag på ansøgning om
Læs mereBesigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab
Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereBYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM
BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR KOLOFON SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere
Læs merePilotområdebeskrivelse Tissø
Pilotområdebeskrivelse Tissø Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereByskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBesigtigelse af buksbom på Grøndalslund kirkegård
Charlotte Grøndalslund Kirkegård Schweizerdalsvej 50 Rødovre Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tel. 3533 1500 SL@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk Dato 23. april 2012
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mere3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009
40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereTilladelse til opførelse af kornsiloer efter 27 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug på Sørkelvej 41, 8882 Fårvang
Niels Vagn Vestergaard Trehøjevej 26 8882 Fårvang 26. februar 2015 Tilladelse til opførelse af kornsiloer efter 27 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug på Sørkelvej 41, 8882
Læs mereHøringssvar: Lokalplanforslag og forslag til Kommuneplantillæg for Karolinelund, Aalborg.
Aalborg Kommune Sendt til plan.udvikling@aalborg.dk Randers den 29. marts 2016 CSN Høringssvar: Lokalplanforslag og forslag til Kommuneplantillæg for Karolinelund, Aalborg. Aalborg Kommune har sendt Forslag
Læs mereKastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39
Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.
Læs mereSkårup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28
Skårup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Middelskala jordbrugslandskab med lukkede til transparent afgrænsede landskabsrum. Konstrasterende
Læs mereEjendommen matr.nr. 50d Græse By, Græse. Strædet 3A, 3600 Frederikssund
KulturmiljøNOTAT, kort og fotos Ejendommen matr.nr. 50d Græse By, Græse. Strædet 3A, 3600 Frederikssund i forbindelse med ansøgning om længehus på sammenlagte parceller. Notatet belyser kulturhistoriske
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereUge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.
Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereBadevandsprofil. Lodsparken Hvidovre Kommune
Badevandsprofil Lodsparken Hvidovre Kommune Ansvarlig myndighed Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Kommunens hjemmeside: www.hvidovre.dk Badevand på nettet: www.oresund.badevand.dk
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereBrøkregning. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 24 Ekstra: 5 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Brøkregning Følgende gennemgås: Brøk typer Forlængning Forkortning Addition Subtraktion Blandede tal Multiplikation Division Heltal & Brøk Brøk & decimal & Procent
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereNotat vedr. adgangsveje
Projekttitel Udviklingen af markveje og stier i det åbne land Skov & Landskab Aktivitetsnummer Afdeling Projektleder Projektperiode Jan-marts 2011 Medarbejdere 7 OHC Ole Hjorth Caspersen, Patrik Karlsson
Læs merePLANLÆGNINGSNOTAT GRUNDLAG FOR LILBALLE S FREMTIDIGE UDVIKLING
PLANLÆGNINGSNOTAT GRUNDLAG FOR LILBALLE S FREMTIDIGE UDVIKLING KOLDING KOMMUNE Teknisk Forvaltning Udviklingssektionen - december 2002 Lilballes fremtid Lilballe landsby ønskes fastholdt som en bolig-
Læs mereNakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06
Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet
Læs mereSelve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.
Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereAfgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Faarupvej 185, 9493 Saltum som følge af opstilling af vindmøller ved Østrup i henhold til lokalplan nr. 24-003 for Jammerbugt Kommune
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereVulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Læs mereKongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03
Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereDelindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereByskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereOMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE
OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE 1. Indledning Fra 1. januar 2008 er alle arealer inden for byzone klassificeret som lettere forurenede også kaldet områdeklassificeret. Faxe Kommune har bedt NIRAS A/S
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKorinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45
Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereSallinge Dødis- og Åslandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22
Sallinge Dødis- og Åslandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22 Foto fra registreringspunkt Nøglekarakter Bølget til bakket terræn, mellemstor skala, intensivt dyrkede landbrug,
Læs mere