Appendiks A: Supplerende baggrund og kontekst for afhandlingen

Transkript

1 Appendiks A: Supplerende baggrund og kontekst for afhandlingen Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af den danske og internationale baggrund og kontekst for afhandlingen. Denne beskrivelse er af hensyn til overskueligheden opdelt i systemforskning, økologisk jordbrug, bæredygtighed, og filosofisk baggrund, selv om der er mange sammenhænge på tværs af denne opdeling. Beskrivelsen skal ses som en opsamling og uddybning af den baggrund der gives i afhandlingens artikler, suppleret med den mere specifikke danske kontekst. A.1 Systemforskning i jordbruget Udviklingen i jordbrug og samfund udgør som nævnt en udfordring til jordbrugsforskningen. Og der er sket en række forandringer i forskningen som svar på denne udfordring. Med baggrund i generel systemteori (Bertalanffy, 1968; Bertalanffy, 1975), er der givet mange bidrag til en systemtilgang eller en agroøkologisk tilgang til jordbruget (fx Spedding, 1979; Lowrance et al., 1984; Jones and Street, 1990; Gliessman, 1990; Høgh-Jensen, 1998). Peter Checkland (Checkland, 1981; Checkland and Scholes, 1990) skelner mellem 'hård' og 'blød' systemtænkning, hvor hård systemtænkning fokuserer på optimering i forhold til givne mål, mens blød systemtænkning (soft systems methodology) fokuserer på læring og aktionsforskning i forhold til de 'menneskelige aktivitetssystemer' den involverer. Denne udvikling af systemforskningen er en reaktion på at hård systemforskning ikke kan håndtere problemer der involverer sociale systemer. Den bløde system tradition med fokus på læring er i forbindelse med jordbruget især blevet udviklet i tilknytning til Hawkesbury i Australien (Bawden et al., 1984; Bawden, 1992; Sriskandarajah et al., 1991). Denne ph.d. afhandling lægger sig i forlængelse af denne 'bløde' system tradition, med dens anerkendelse af jordbrugssystemerne som menneskelige aktivitetssystemer og af forskerens rolle som en deltager i disse systemer. Men til forskel fra Hawkesbury traditionens fokus på aktionsforskning, og den enkelte forskers erfaringsbaserede læring (se fx også Visser and Kjeldsen, 1998), så ser afhandlingen mere bredt på læring i hele forskningssystemet. Den tilstræber at afklare forholdet mellem forskning i den naturvidenskabelige og den humanvidenskabelige tradition i forhold til systemforskning med henblik på at forbedre mulighederne for tværfaglig og tværvidenskabelig forskning. Det sker blandt andet ved at etablere en generel selvrefleksiv model for forskning, der peger på fælles træk mellem traditionel analytisk naturvidenskabelig forskning og systemforskning med hensyn til værdiers rolle, og som skaber grundlag for fælles kvalitetskriterier for den analytiske forskning og forskellige former for systemforskning. Ph.d. projektet har en mere konkret baggrund i dansk forskning i dyrkningssystemer, produktionssystemer og bedrifter, herunder forskning i økologisk jordbrug, og i den udvikling af forskningsmetodik der er sket i tilknytning hertil. Det gælder blandt andet projektet "Forskning i dyrkningssystemer" (Mikkelsen and Mikkelsen, 1989), der omfatter eksperimentel forskning med forskellige økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i form af længerevarende, fastliggende sædskifteforsøg på forsøgsstationer. Og projektet "Økologiske jordbrugssystemer" (Kristensen and Henneberg, 1989; Kristensen and Sørensen, 1990; Sørensen and Kristensen, 1991), der omfatter 161

2 forskning på private bedrifter. På europæisk plan er der lignende forskning i jordbrugssystemer (farming systems research), oftest med som fokus enten på husdyrbrug (Gibon et al., 1999; Sørensen, 1997) eller på planteproduktion (Vereijken and Royle, 1989; Olesen et al., 1999). Andre danske projekter med rødder i denne tradition, som eksplicit arbejder med etiske problemstillinger og værdiers rolle, er "Etisk regnskab for husdyrbrug" (Jensen and Sørensen, 1999; Halberg, 1996) og "Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler" (Halberg et al., 1999; Noe, 1999). Disse projekter fokuserer på landmanden som beslutningstager, mens arbejdet med etik i denne afhandling har et bredere fokus. Det adskiller sig endvidere fra det etiske grundlag i "Etisk regnskab" ved at inddrage et systemisk perspektiv og de mulige ukendte konsekvenser i de etiske overvejelser. Diskussionen og udviklingen af systemisk forskningsmetodik i dansk jordbrugsforskning tog fart i forbindelse med at en af pionererne fra Hawkesbury, N. Sriskandarajah, i 1989 var gæsteforsker på det daværende "Helårsforsøg med kvæg" ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Diskussionen foregik dels i Ugeskrift for Jordbrug (Sørensen and Kristensen, 1988; Sriskandarajah, 1989; Sørensen and Kristensen, 1989; Johnsen, 1991; Sørensen and Kristensen, 1991; Alrøe, 1991), og dels i møderækker om forskningsmetodik på Forskningscenter Foulum: Møderækken om "Anvendelsen af systemiske forskningsmetoder" ved Helårsforsøg med kvæg (15 møder fra 20. oktober 1992 til 4. februar 1993) og studiekredsen om "Forskning vedrørende bæredygtighed" for forskere i Produktionssystemer (6 møder fra 5. april til 31. maj 1994). Senere er diskussionen om forskningsmetodik blevet taget op specielt i forbindelse med økologisk jordbrug, både i Danmark og på europæisk plan (FØJO, 1998; Krell, 1997; Zanoli and Krell, 1999). Og denne afhandling placerer sig særligt i tilknytning til denne udvikling af forskningsmetodik i forbindelse med økologisk jordbrug, uden dog at være afgrænset hertil. 'Forskningsmetodik' skal her forstås i en meget bred betydning, der blandt andet inkluderer de strukturelle betingelser for tværdisciplinært samarbejde, og forholdet mellem forskning på forskellige områder og kriterierne for god forskning. A.2 Økologisk jordbrug Økologisk jordbrug er en særlig jordbrugspraksis der er udviklet som en del af en større økologisk bevægelse, som inkluderer producenter, forarbejdning og forbrugere. Jens Christensen (1998) giver en beskrivelse af udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og dens samfundsmæssige kontekst. Mens "Aktionsplan II Økologi i udvikling" tegner perspektiverne for den fremtidige udvikling (Fødevareministeriet, 1999). Økologisk jordbrug er kendetegnet ved at bygge på nogle grundliggende principper og mål. En fælles nordisk målsætning og de danske avlsregler er vist i boks 1, og de internationale målsætninger kan findes i (IFOAM, 1998). Målsætningen er udtryk for en naturopfattelse og et værdigrundlag der indebærer særlige etiske hensyn. Det er en grundliggende opfattelse i den økologiske bevægelse, at mennesket er en integreret del af naturen. Denne opfattelse kom bl.a. til udtryk i Lady Eve Balfours beskrivelse af pionererne bag økologisk jordbrug ved den første konference for International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) i 1977: 162

3 Disse pionerer havde én ting til fælles de var, hvad vi i dag ville kalde økologer. De så på den levende verden fra en ny vinkel og de stilllede nye spørgsmål. I stedet for den optagethed af sygdomme og deres årsager, der prægede deres samtid, ville de finde årsagerne til sundhed. Det førte uundgåeligt til en opmærksomhed på helheder og til en gradvis forståelse af, at alt liv er et. (Efter Woodward et al., 1996) Udtrykket alt liv er et hentyder til den opfattelse, at sundhed vedrører et udelt kredsløb gennem jord, plante, dyr og menneske, tilbage til jorden, osv., og at miljøets sundhed og menneskets sundhed derfor er to sider af samme sag. Temaet for den første IFOAM konference var således Towards a Sustainable Agriculture, hen imod et bæredygtigt jordbrug, i betydningen: et vedvarende sundt kredsløb gennem jord, miljø og menneske (Woodward et al., 1996). Boks 1: Hvad er økologisk jordbrug? Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiske bevægelse og opfyldelse af målsætningen sikres primært gennem egen regulering. De økologiske foreninger i Norden har således tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug: Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget, således at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug. Her er det angivet at de særlige hensyn, som skal tages, er at: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller Kilde: (Fødevareministeriet, 1999: 11-12) Økologisk jordbrug har også i dag som målsætning at skabe et selvbærende og vedvarende agro-økosystem (se boks 1), men forfølgelsen af målene er i høj grad underlagt detaljeret regulering og kontrol i forhold til nationale og internationale standarder. Til 163

4 gengæld indgår økologisk jordbrug nu også som et redskab i samfundets ønsker og planer om større hensyn til miljø og natur (fx Pesticidhandlingsplan 2, Vandmiljøplan 2 og Strategi for bevaring af den biologiske mangfoldighed). Udviklingen af økologisk jordbrug kan forstås som et samspil mellem tre hovedaspekter den økologiske jordbrugspraksis, reglerne for denne praksis, og forbrugernes og samfundets præferencer for økologiske produkter og økologisk praksis. Og disse tre aspekter er alle relateret til både den konventionelle jordbrugspraksis og de grundliggende principper og værdier i den økologiske bevægelse. De mange nye økologer orienterer sig i højere grad mod reglerne og mindre mod de grundliggende principper (se fx Goodman, 2000). Men en fortsat udvikling af økologisk jordbrug som et levedygtigt alternativ afhænger af et sammenhængende værdigrundlag, der kan forbinde praksis, regler og præferencer. Der er en igangværende udvikling af nationale og internationale standarder og regler, dels som følge af udviklingen i den økologiske jordbrugspraksis og inddragelsen af nye produktioner og dels som følge af ønsket om øget international handel med økologiske produkter. Set fra den økologiske bevægelses perspektiv (i modsætning til målet om effektiv og kontrollerbar regulering) afhænger succesen af denne udvikling af en forbindelse til et sammenhængende værdigrundlag (se endvidere artiklen "Organic welfare?", der udspringer af det danske arbejde med at integrere EU's fælles standarder for økologisk husdyrhold). Det er derfor også en opgave for forskning i økologisk jordbrug at analysere værdigrundlaget og sammenhængene til praksis, regler og præferencer. A.3 Bæredygtighed Bæredygtighed blev et anerkendt politisk mål for det internationale samfund efter Brundtland Kommissionens rapport "Our common future" i 1987 (World Commission on Environment and Development, 1987). Bæredygtighedsbegrebet har rødder i blandt andet ideen om at det globale miljø sætter grænser for samfundets vækst (Meadows et al., 1972), i inddragelsen af hensynet til fremtidige generationer i den humanistiske etik (se fx Attfield, 1998), i tidlige ideer om økonomisk bæredygtighed (fx J.S. Mill, se Goodland, 1995) og, som tidligere nævnt, i den økologiske bevægelse mod et bæredygtigt jordbrug. Bæredygtighed er i dag et centralt begreb i samfundsdebatten og for jordbruget og jordbrugsforskningen (Miljø- og Energiministeriet, 1999; Agger et al., 2000; Landsudvalgenes Fællesudvalg, 1996; Fødevareministeriet, 1999), og der er en sammenhæng mellem dette og ønsket om helhedsorienteret forskning. Men bæredygtighed er samtidig et meget bredt og diffust begreb, som bruges på ret forskellig måde. Det opdeles ofte i økonomisk, social og økologisk (environmental) bæredygtighed (Brown et al., 1987; Yunlong and Smit, 1994; fx Goodland, 1995). Brugen af begrebet økonomisk bæredygtighed i jordbruget har dog været kritiseret fordi et bæredygtigt jordbrug ikke nødvendigvis forudsætter en markedsøkonomi (Lehman, 1995: 148f). Og set fra et jordbrugssynspunkt, hvor der er en åbenbar snæver sammenhæng mellem de sociale og økologiske systemer, forekommer en grundliggende opdelingen i social og økologisk bæredygtighed at være uheldig. I den miljøøkonomiske litteratur skelnes der mellem svag, stærk og 'superstærk' bæredygtighed. Svag bæredygtighed, der bruges i den 'neoklassiske' skole, antager at naturkapital fuldt ud kan erstattes med menneskeskabt kapital, mens stærk bæredygtighed, der bruges indenfor 'økologisk økonomi', taler om 'kritisk' naturkapital, som 164

5 ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital (Goodland, 1995; Carpenter, 1996; Daly and Cobb, 1989; Norton, 1992; Norton, 1995; se også Danish Economic Council, 1998). Superstærk bæredygtighed antager at kun fornyelige naturressourcer kan udnyttes. Denne skelnen svarer til forskellige opfattelser af hvor skrøbelig eller robust naturen er (se figur 1). I svag bæredygtighed opfattes naturen som robust, i stærk som tolerant, mens den superstærke bæredygtighed opfatter naturen som skrøbelig. Som bemærket af Anders Borgen (2000) afhænger vores opfattelse af naturens robusthed af vores viden om den menneskelige påvirknings størrelse i forhold til de naturlige fysiske og økologiske systemer. Den økonomiske diskussionen af 'kritisk' naturkapital afspejler således både voksende viden om menneskers påvirkning af naturen og en kraftig stigning i påvirkningen. En distinktion der skelner mellem skrøbelig og robust natur er imidlertid blind overfor forholdet mellem menneske og natur, og det er dette sidste perspektiv som danner udgangspunkt for diskussionen af natursyn i afhandlingen. Tilsvarende udtrykker den fjerde naturopfattelse i figur 1 en mangel på viden om hvor skrøbelig eller robust naturen er, hvilket peger videre mod forsigtighedsprincippet (se fx Miljøstyrelsen, 1998). Skrøbelig natur Tolerant natur Robust natur Hvem ved? Figur 1: Fire naturopfattelser (efter Schwarz and Thompson, 1990; og Arler, 1998). Begrebet 'bæredygtigt jordbrug' bruges også i mange forskellige betydninger (se fx Douglass, 1984; Graham-Tomasi, 1991; Thompson, 1992; Norton, 1992; Lehman et al., 1993; Farshad and Zinck, 1993; Goodland, 1995; Pannell and Schilizzi, 1999). Gordon Douglass (Douglass, 1984) identificerede tre forskellige betydninger af bæredygtigt jordbrug, som blev brugt i tilknytning til forskellige grupper: Bæredygtighed som fødevareforsyning (food sufficiency) der ser på produktionen af fødevarer i forhold til forbrug og fordeling, og som især fandtes i tilknytning til konventionelt jordbrug. Bæredygtighed som beskyttelse (stewardship) der ser på den økologiske balance og de biofysiske grænser for jordbrugsproduktionen og befolkningsvæksten, og som fandtes i en forskelligartet gruppe af miljøforskere og -aktivister. Og som den tredje, bæredygtighed som samfund (community) der ligner den forrige, men med et særligt fokus på at fremme levedygtige og sammenhængende landbokulturer, på vigtigheden af 165

6 kulturelle praksisser, og på værdier som beskyttelse, selvforsyning, ydmyghed og helhedssyn. Denne betydning af bæredygtighed fandtes hos de alternative former for jordbrug. A.4 Filosofisk og videnskabsteoretisk baggrund og kontekst Der er i de sidste årtier sket et opbrud i synet på videnskaben og dens rolle i samfundet. Efter oplysningstidens videnskabelige revolution har videnskaben overtaget dele af kirkens og religionens rolle som verdensfortolker og besidder af sandheden. Ud fra idealer om videnskabens nærmest guddommelige indsigt i naturens orden og om den empiriske metode som kilde til objektiv sandhed, har der været en meget stærk tro i samfundet på videnskaben og den videnskabelige sandhed (se fx Kjørup, 1997 for en god beskrivelse af videnskaben som institution i samfundet og en videnskabsteoretisk introduktion). I den sidste halvdel af det tyvende århundrede har sociale studier af hvordan videnskab gøres belyst andre sider af videnskaben. Efter Thomas Kuhns "Videnskabens revolutioner" er der kommet fokus på den rolle som den 'faglige matrix' spiller (Kuhn, 1996, Postscript: 182ff). Blandt andet i form af fælles sprog, metoder, og paradigmatiske eksempler; fælles metafysiske paradigmer i form af de forestillinger om verden der indgår i videnskabelige teorier og modeller; og fælles værdier med hensyn til hvad 'gode teorier', 'gode metoder', og 'gode formål' er i videnskaben. Og de seneste årtiers 'socialkonstruktivistiske' videnskabsstudier har fokuseret på hvordan de menneskelige forhold såsom magt, interesser og tilfældighed påvirker videnskabens udvikling (fx Collins, 1975; Bloor, 1976; Latour and Woolgar, 1979). Se også Finn Olesens (1996) oversigtsartikel i et temanummer om konstruktive studier af videnskab i tidsskriftet Philosophia. Denne 'demaskering' af videnskaben har givet anledning til en 'videnskabskrig' (science war) mellem socialkonstruktivister (social constructionists), som ser viden som grundliggende et socialt produkt, på den ene side og videnskabsmænd der ser viden som uafhængig af det sociale, på den anden side. En krig der næppe har løst nogen problemer i opfattelsen af hvad videnskab er. Der er dog heldigvis nogen der ikke har ladet sig indrullere i krigen og som belyser de grundliggende filosofiske spørgsmål (fx Hacking, 1999; se også Latour, 1999). Søren Barlebo Wenneberg (1999) har i sin ph.d. afhandling givet en god beskrivelse af den videnskabssociologiske udvikling, og en analyse af forskningskvalitet, -specialisering og -anvendelse ud fra to cases: systemudviklingsforskning og financieringsforskning. Han argumenterer for at konturerne af en 'ny videnskab' er ved at vise sig, og at denne nye videnskabsopfattelse fremføres af 'den tredje skole' indenfor videnskabssociologien læringsskolen. De forskningsmetodiske aspekter af denne afhandling er tæt beslægtet med Wennebergs 'ny videnskab', og trækker på nogle af de samme kilder (Whitley, 2000; Gibbons et al., 1994). Men hvor Wenneberg klart placerer sit studie som et sociologisk studie, så er undersøgelsen af forskningsmetodik i denne afhandling grundliggende en filosofisk undersøgelse. Det vil sige at den ikke blot har til formål at iagttage og beskrive en udvikling i jordbrugsforskningen, men også at bidrage til denne udvikling. Spørgsmålet om hvad der er god videnskab rummer i sig spørgsmål om erkendelse og kommunikation, og afhandlingen trækker på en systemteoretisk, kybernetisk og 166

7 semiotisk tradition der også har videnskabsfilosofisk relevans (fx Bateson, 1984; Hermansen, 1998; Jacobsen, 1992; Luhmann, 1997; Kneer and Nassehi, 1997; Hoffmeyer, 1993; Brier, 1994). Filosofisk knytter afhandlingen sig til den pragmatiske filosofi (se fx Peirce, 1994; Peirce, 1992; Peirce, 1998; Dewey, 1991) og til den dertil forbundne evolutionære relations- eller procesmetafysik (Browning and Myers, 1998), som også Robert M. Pirsig har givet et originalt bidrag til gennem to populære filosofiske romaner (Pirsig, 1985; Pirsig, 1992). Der er flere meget engagerede og velfungerende filosofiske diskussionslister på Internettet indenfor dette område, og især listerne Peirce-l og Dewey-l (se og links derfra), men også listen Lila-squad (om Pirsigs bøger, se der er båret af, i bedste forstand, filosofiske amatører, har dannet en vigtig 'undergrund' for denne afhandling. Som nævnt i indledningen til sammenfatningen kan der konstateres generelle ændring i verdens- og naturopfattelsen. I empiriske studier af værdier og holdninger i forhold til miljøet tales der om et nyt 'økologisk paradigme' som et mål for ændringer i den generelle opfattelse af forholdet mellem menneske og natur, der for eksempel ytrer sig i en øget opmærksomhed på miljøkonsekvenser, i ændrede forbrugerpræferencer, osv. (fx Stern et al., 1995). Disse generelle ændringer i verdensopfattelse hænger sammen med ændringer i den videnskabelige og filosofiske forståelse af verden. Den nye økologiske eller systemiske forståelse af verden diskuteres således filosofisk i form af en økologisk metafysik (fx Ulanowicz, 1999; Callicott, 1985; Callicott, 1990; se også Høgh-Jensen, 1995a). Robert E. Ulanowicz (1999) beskriver en økologisk metafysik der er grundliggende indeterministisk, idet han følger Peirce (Peirce, 1992: 298ff) og Popper (Popper, 1982; Popper, 1990), med henblik på at skabe et metafysisk grundlag der passer til den nye økosystemiske forskning. Og som Peirce (Peirce, 1992: 109ff) og Popper kæder han dette åbne, evolutionære syn på verden sammen med en evolutionær eller adaptiv opfattelse af erkendelsen. J. Baird Callicotts ideer om økologisk metafysik er udarbejdet i tilknytning til miljøetikken (environmental ethics), den etiske filosofi om menneskets forhold til miljøet. Den nyere etik udgør den sidste væsentlige baggrund for afhandlingen, både den miljøetiske tradition (se fx Sørensen et al., 1997; Rolston, 1988; se Ariansen, 1992 for en god introduktion) og den teknologiske etik, hvor Hans Jonas arbejde med ansvaret som et centralt etisk princip har haft stor indflydelse (Jonas, 1984; dansk udgave Jonas, 1999; se også Kemp, 1994). Roderick Nash giver en god beskrivelse af miljøetikkens historie og af sammenhængen til liberalismen, ideen om naturlige rettigheder, og den generelle udvidelse af den etiske og den økologiske bevidsthed (Nash, 1989). De relevante aspekter af denne historiske udvidelse i forbindelse med jordbruget knytter sig især til spørgsmålet om det moralske hensyn til dyrene (animal rights, animal liberation), og spørgsmålet om hensynet til natur og miljø. J. Baird Callicott har, i modsætning til de fleste miljøfilosoffer, skrevet en del om jordbrug. Hans og andres holistiske tilgang til jordbrug, miljø, og etik er refereret og kritiseret af Paul B. Thompson (Thompson, 1995: 118ff). I dansk sammenhæng findes der kun ret få analyser af miljøetik i forbindelse med jordbrug (fx Sandøe, 1992; Høgh-Jensen, 1995b; se også Høgh-Jensen, 1998; Halberg, 1996; Kaltoft, 1997). Der er til gengæld en rigere etisk tradition i forbindelse med dyrevelfærd (fx Sandøe, 1993; Borgaard et al., 1999; Sandøe et al., 1996; Sandøe et al., 1999). 167

8 A.5 Referencer Agger, P., Baagøe, J., Hamann, O., and Primdahl, J. (2000) Dansk naturpolitik - visioner og anbefalinger. Vismandsrapport 2000, Naturrådet. Naturrådet, København. [Online at Alrøe, H.F. (1991) Systemforskning og bæredygtighed. Ugeskrift for Jordbrug nr. 45/46: Ariansen, P. (1992) Miljøfilosofi. En innføring. Universitetsforlaget, Oslo. Arler, F. (1998) Bæredygtighed og forsigtighedsprincip - kan det operationaliseres? In: Forsigtighedsprincippet. Udskrift og resumé fra Miljøstyrelsens konference om forsigtighedsprincippet, p Miljønyt nr. 31. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, København. Attfield, R. (1998) Environmental ethics and intergenerational equity. Inquiry 41(2): Bateson, G. (1984) Ånd og natur. En nødvendig enhed. Rosinante, Charlottenlund. Bawden, R.J. (1992) Systems approaches to agricultural development: The Hawkesbury experience. Agricultural Systems 40: Bawden, R.J., Macadam, R.D., Packham, R.J., and Valentine, I. (1984) Systems thinking and practices in the education of agriculturalists. Agricultural Systems 13: Bertalanffy, L.v. (1968) General System Theory: Foundations - Development - Applications. George Braziller, New York. Bertalanffy, L.v. (1975) Perspectives on General System Theory. George Braziller, New York. Bloor, D. (1976) Knowledge and social imagery. Routledge and Kegan Paul, London. Borgaard, D., Giersing, M., Hansen, S.W., Jensen, K.H., Krohn, C.C., Nørgaard- Nielsen, G., Sandøe, P., Simonsen, H.B., and Vestergaard, K.S. (1999) Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugsforlaget, Århus. Borgen, A. (2000) Hvedens stinkbrand - en udfordring for principperne for økologisk plantebeskyttelse. Ph.d afhandling ved Sektion for agroøkologi, Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøhskole. Brier, S. (1994) Information er sølv... Om muligheden for en pragmatisk informationsteori baseret på anden ordens kybernetik, semiotik og sprogspilsteori. Forlaget Biblioteksarbejde. Brown, B.J., Hanson, M.E., and Merideth, Jr.R.W. (1987) Global sustainability: toward definition. Environ.Manage. 11: Browning, D. and Myers, W.T. (eds.) (1998) Philosophers of process, 2. Ed., xvi + 502pp. Fordham University Press, New York. Callicott, J.B. (1990) The metaphysical transition in farming: From the newtonianmechanical to the eltonian ecological. Journal of Agricultural Ethics 3: Callicott, J.B. (1985) The metaphysical implications of ecology. Environmental Ethics 8: Carpenter, S.R. (1996) Toward refined indicators of sustainable development. Society for Philosophy & Technology 2(2): Checkland, P.B. (1981) Systems thinking, systems practice. John Wiley & Sons. Checkland, P.B. and Scholes, J. (1990) Soft Systems Methodology in action. John Wiley, Chichester, UK. Christensen, J. (1998) Alternativer - natur - landbrug. Akademisk Forlag, København. 168

9 Collins, H.M. (1975) The seven sexes: A study in the sociology of a phenomenon, or the replication of experiments in physics. Sociology 9: Daly, H.E. and Cobb, J.B. (1989) For the common good: Redirecting the economy toward community, the environment and a sustainable future. Beacon Press, Boston. Danish Economic Council (1998) Danish Economy Autumn The ageing population. Sustainable development. Danish Economy nr. Autumn 1998, Copenhagen. Dewey, J. (1991) Logic: The theory of inquiry. Southern Illinois University Press, Carbondale, Illinois. Douglass, G.K. (1984) The meanings of agricultural sustainability. In: Agricultural sustainability in a changing world order, p (Edited by Douglass, Gordon K.). Westview Press, Boulder, Colorado. Farshad, A. and Zinck, J.A. (1993) Seeking agricultural sustainability. Agric.Ecosystems Environ. 47:1-12. Fødevareministeriet (1999) Aktionsplan II - Økologi i udvikling. Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København. [Online at FØJO (1998) Bilag til Workshop om Forskningsmetodik i Økologisk Jordbrug, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Forskningscenter Foulum. Gibbons, M., Limoges, C., Nowotny, H., Schwartzman, S., Scott, P., and Trow, M. (1994) The new production of knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies. SAGE Publications, London. Gibon, A., Sibbald, A.R., Flamant, J.C., Lhoste, P., Revilla, R., Rubino, R., and Sørensen, J.T. (1999) Livestock farming systems research in Europe and its potential contribution for managing towards sustainability in livestock farming. Livest.Prod.Sci. 61: Gliessman, S.R. (ed.) (1990) Agroecology. Springer-Verlag, Berlin. Goodland, R. (1995) The concept of environmental sustainability. Annu.Rev.Ecol.Syst. 26:1-24. Goodman, D. (2000) Organic and conventional agriculture: Materializing discourse and agro-ecological managerialism. Agriculture and Human Values 17: Graham-Tomasi, T. (1991) Sustainability: Concepts and implications for agricultural research policy. In: Agricultural research policy. International quantitative perspectives, p (Edited by Pardey, P. G., Roseboom, J., and Anderson, J. R.). Cambridge University Press. Hacking, I. (1999) The social construction of what? Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts. Halberg, N., Michelsen, J., and Noe, E. (1999) Samspillet mellem landbrugsproduktion, landbrugeres værdier og regler. Økonomi & Politik 72: Halberg, N. (1996) Miljø- og ressourceindikatorer til brug i et etisk regnskab for husdyrbrug. Ph.D afhandling ved Sektion for Økonomi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, og Afd. for Jordbrugsteknik og Produktionssystemer, Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum. Hermansen, M. (ed.) (1998) Fra læringens horisont. Forlaget Klim, Århus. Høgh-Jensen, H. (1995b) Økologisk jordbrug - en ny miljø-etik. Jord og Viden 140(20):3-6. Høgh-Jensen, H. (1995a) Økologiske filosofier af betydning for vores naturopfattelse. Jord og Viden 140(12):

10 Høgh-Jensen, H. (1998) Systems theory as a scientific approach towards organic farming. Biological Agriculture and Horticulture 16: Hoffmeyer, J. (1993) En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie. OMverden/Rosinante. IFOAM (1998) Basic standards for organic production and processing, International Federation for Organic Agriculture Movements, Mar del Plata, Argentina. [Excerpts on-line at Jacobsen, J.C. (ed.) (1992) Autopoiesis. En introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer. Forlaget politisk revy, København. Jensen, K.K. and Sørensen, J.T. (1999) The idea of "ethical accounting" for a livestock farm. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 11: Johnsen, S. (1991) Systemforskning. Ugeskrift for Jordbrug nr. 33/34: Jonas, H. (1984) The imperative of responsibility. In search of an ethics for the technological age. University of Chicago Press, Chicago. Jonas, H. (1999) Ansvarets Princip. Udkast til en etik for den teknologiske civilisation, 340pp. Hans Reitzels Forlag. Jones, J.G.W. and Street, P.R. (eds.) (1990) Systems theory applied to agriculture and the food chain. Elsevier Applied Science, London. Kaltoft, P. (1997) Naturetik som praksisbegreb. En undersøgelse af naturforståelse, praksis og viden i økologisk jordbrug. Institut for Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Kemp, P. (1994) Det uerstattelige. En teknologi-etik, 2. Ed., 343pp. Spektrum. Kjørup, S. (1997) Forskning og samfund: En grundbog om videnskabsteori, 2. Ed. Gyldendal, København. Kneer, G. and Nassehi, A. (1997) Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, København. Krell, R. (ed.) (1997) Biological Farming Research in Europe. REU Technical Series nr. 54, FAO. Kristensen, E.S. and Henneberg, U. (1989) Projekt "Økologiske Jordbrugssystemer". Ugeskrift for Jordbrug nr. 25 Kristensen, E.S. and Sørensen, J.T. (1990) Organic Livestock Systems: Research methodology and preliminary results. In: Proceedings from NJF seminar nr 166, March 1990, Uppsala, Sweden., p Kuhn, T.S. (1996) The structure of scientific revolutions, 3. Ed. The University of Chicago Press, Chicago. Landsudvalgenes Fællesudvalg (1996) Godt landmandsskab år Dansk landbrugs oplæg til Integreret Produktion. De Danske Landboforeninger & Dansk Familielandbrug. Latour, B. (1999) Pandora's hope. Essays on the reality of science studies. Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts. Latour, B. and Woolgar, S. (1979) Laboratory life: The social construction of scientific facts. Sage, Beverly Hills. Lehman, H. (1995) Rationality and ethics in agriculture. University of Idaho Press, Moscow, Idaho. Lehman, H., Clark, E.A., and Weise, S.F. (1993) Clarifying the definition of sustainable agriculture. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 6(2): Lowrance, R., Stinner, B.R., and House, G.J. (eds.) (1984) Agricultural ecosystems. Unifying concepts. John Wiley & Sons. 170

11 Luhmann, N. (1997) Iagttagelse og paradoks. Essays om autopoietiske systemer. Gyldendal, København. Meadows, D.H., Meadows, D.L., Randers, J., and Behrens III, W.W. (1972) The limits to growth, 205pp. Universe Books, New York. Mikkelsen, G. and Mikkelsen, S.A. (1989) Start of farming systems research in Denmark. In: Current status of integrated arable farming systems research in Western Europe, p IOBC/WPRS bulletin XII/5. Miljø- og Energiministeriet (1999) Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse Miljø- og Energiministeriet, København. [On-line at Miljøstyrelsen (1998) Forsigtighedsprincippet. Udskrift og resumé fra Miljøstyrelsens konference om forsigtighedsprincippet. Miljønyt nr. 31, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, København. Nash, R.F. (1989) The rights of nature. A history of environmental ethics. The University of Wisconsin Press, Madison, Wisconsin. Noe, E. (1999) Værdier, rationalitet og landbrugsproduktion. Belyst ved en mikrosociologisk undersøgelse blandt danske økologiske og konventionelle kvægbrugere. Ph.D afhandling ved Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole; Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning; og Afdeling for Landbrugsforskning, Sydjysk Universitetscenter. Norton, B. (1992) Sustainability, human welfare, and ecosystem health. Environmental Values 1: Norton, B.G. (1995) Evaluating ecosystem states: Two competing paradigms. Ecological Economics 14: Olesen, F. (1996) Konstruktive studier af videnskab og virkelighed. Fra sociologi til kulturforskning. Philosophia 25(3-4): Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S., and Köpke, U. (eds.) (1999) Designing and testing crop rotations for organic farming. Proceedings from an international workshop, 350 pp. DARCOF Report nr. 1, Danish Research Center for Organic Farming, Foulum. Pannell, D.J. and Schilizzi, S. (1999) Sustainable agriculture: A matter of ecology, equity, economic efficiency or expedience? Journal of sustainable agriculture 13: Peirce, C.S. (1992) The essential Peirce: selected philosophical writings, Volume 1 ( ). Indiana University Press, Bloomington. Peirce, C.S. (1994) Semiotik og pragmatisme. Gyldendal, København. Peirce, C.S. (1998) The essential Peirce: selected philosophical writings, Volume 2 ( ). Indiana University Press, Bloomington. Pirsig, R.M. (1985) Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel, 2. Ed. Borgen. Pirsig, R.M. (1992) Lila. An inquiry into morals. Bantam. Popper, K.R. (1982) The open universe. An argument for indeterminism. Rowman and Littlefield, Totowa, New Jersey. Popper, K.R. (1990) A world of propensities, 51pp. Thoemmes, Bristol. Rolston, H. (1988) Environmental Ethics. Temple University Press, Philadelphia, USA. Sandøe, P. (1992) Naturetik og dyrevelfærd. Tidsskrift for Landøkonomi 179(1):8-16. Sandøe, P. (1993) Dyreforsøg. In: Anvendt etik, p (Edited by Holtug, Nils and Kappel, Klemens). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Sandøe, P., Holtug, N., and Simonsen, H.B. (1996) Ethical limits to domestication. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 9(2):

12 Sandøe, P., Nielsen, B.L., Christensen, L.G., and Sørensen, P. (1999) Staying good while playing God - The ethics of breeding farm animals. Animal Welfare 8: Schwarz, M. and Thompson, M. (1990) Divided we stand. Redefining politics, technology and social choice. Harvester Wheatsheaf, New York. Sørensen, J.T. (ed.) (1997) Livestock farming systems. More than food production. Proc. of the 4th int. symp. on livestock farming systems. EAAP Publication No. 89. Waageningen Pers, Waageningen, The Netherlands. Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1988) Systemtænkning. Anvendelse i jordbrugsforskningen. Ugeskrift for Jordbrug #11: Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1989) Styringsteori og systemisk forskningsmetodik. Ugeskrift for Jordbrug #25: Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1991) Systemisk forskning og landbruget. Ugeskrift for Jordbrug nr. 43/44: Sørensen, M., Arler, F., and Ishøy, M. (eds.) (1997) Miljø og etik. NSU Press, Århus. Spedding, C.R.W. (1979) An introduction to agricultural systems. Applied Science Publishers, London. Sriskandarajah, N. (1989) Landbrug som et menneskeligt aktivitetssystem. Ugeskrift for Jordbrug #24: Sriskandarajah, N., Bawden, R.J., and Packham, R.J. (1991) Systems Agriculture: A paradigm for sustainability. Association for Farming Systems Reseach-Extension Newsletter 2(3):1-5. Stern, P.C., Dietz, T., and Guagnano, G.A. (1995) The new ecological paradigm in social-psychological context. Environment and Behaviour 27(6): Thompson, P.B. (1992) The varieties of sustainability. Agriculture and Human Values 9: Thompson, P.B. (1995) The spirit of the soil. Agriculture and environmental ethics. Routledge, New York. Ulanowicz, R.E. (1999) Life after Newton: an ecological metaphysic. BioSystems 50: Vereijken, P. and Royle, D.J. (eds.) (1989) Current status of integrated arable farming systems research in Western Europe. IOBC/WPRS bulletin XII/5. Visser, R.d. and Kjeldsen, C. (1998) Anvendelse af Soft Systems Methodology i praksis: Udviklingsprojekter på Samsø vedrørende økologisk jordbrug. Speciale. Sektion for Metode og Projektarbejde, Inst. for Økonomi, Skov og Landskab, KVL, København. Wenneberg, S.B. (1999) Den nye videnskab. Et studie af videnskab under forandring. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Whitley, R. (2000) The intellectual and social organization of the sciences, 2. Ed. Oxford University Press, Oxford. Woodward, L., Flemming, D., and Vogtman, H. (1996) Reflections on the past, outlook for the future. In: Fundamentals of organic agriculture, Proc. of The 11th IFOAM International Scientific Conference, August 11-15, 1996, Vol. 1, p (Edited by Østergaard, Troels V.). IFOAM, Copenhagen, Denmark. World Commission on Environment and Development (1987) Our common future. Oxford University Press, Oxford. Yunlong, C. and Smit, B. (1994) Sustainability in agriculture: a general review. Agric.Ecosystems Environ. 49: Zanoli, R. and Krell, R. (eds.) (1999) Research methodologies in organic farming. REU Technical Series nr. 58, FAO. 172