Appendiks A: Supplerende baggrund og kontekst for afhandlingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks A: Supplerende baggrund og kontekst for afhandlingen"

Transkript

1 Appendiks A: Supplerende baggrund og kontekst for afhandlingen Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af den danske og internationale baggrund og kontekst for afhandlingen. Denne beskrivelse er af hensyn til overskueligheden opdelt i systemforskning, økologisk jordbrug, bæredygtighed, og filosofisk baggrund, selv om der er mange sammenhænge på tværs af denne opdeling. Beskrivelsen skal ses som en opsamling og uddybning af den baggrund der gives i afhandlingens artikler, suppleret med den mere specifikke danske kontekst. A.1 Systemforskning i jordbruget Udviklingen i jordbrug og samfund udgør som nævnt en udfordring til jordbrugsforskningen. Og der er sket en række forandringer i forskningen som svar på denne udfordring. Med baggrund i generel systemteori (Bertalanffy, 1968; Bertalanffy, 1975), er der givet mange bidrag til en systemtilgang eller en agroøkologisk tilgang til jordbruget (fx Spedding, 1979; Lowrance et al., 1984; Jones and Street, 1990; Gliessman, 1990; Høgh-Jensen, 1998). Peter Checkland (Checkland, 1981; Checkland and Scholes, 1990) skelner mellem 'hård' og 'blød' systemtænkning, hvor hård systemtænkning fokuserer på optimering i forhold til givne mål, mens blød systemtænkning (soft systems methodology) fokuserer på læring og aktionsforskning i forhold til de 'menneskelige aktivitetssystemer' den involverer. Denne udvikling af systemforskningen er en reaktion på at hård systemforskning ikke kan håndtere problemer der involverer sociale systemer. Den bløde system tradition med fokus på læring er i forbindelse med jordbruget især blevet udviklet i tilknytning til Hawkesbury i Australien (Bawden et al., 1984; Bawden, 1992; Sriskandarajah et al., 1991). Denne ph.d. afhandling lægger sig i forlængelse af denne 'bløde' system tradition, med dens anerkendelse af jordbrugssystemerne som menneskelige aktivitetssystemer og af forskerens rolle som en deltager i disse systemer. Men til forskel fra Hawkesbury traditionens fokus på aktionsforskning, og den enkelte forskers erfaringsbaserede læring (se fx også Visser and Kjeldsen, 1998), så ser afhandlingen mere bredt på læring i hele forskningssystemet. Den tilstræber at afklare forholdet mellem forskning i den naturvidenskabelige og den humanvidenskabelige tradition i forhold til systemforskning med henblik på at forbedre mulighederne for tværfaglig og tværvidenskabelig forskning. Det sker blandt andet ved at etablere en generel selvrefleksiv model for forskning, der peger på fælles træk mellem traditionel analytisk naturvidenskabelig forskning og systemforskning med hensyn til værdiers rolle, og som skaber grundlag for fælles kvalitetskriterier for den analytiske forskning og forskellige former for systemforskning. Ph.d. projektet har en mere konkret baggrund i dansk forskning i dyrkningssystemer, produktionssystemer og bedrifter, herunder forskning i økologisk jordbrug, og i den udvikling af forskningsmetodik der er sket i tilknytning hertil. Det gælder blandt andet projektet "Forskning i dyrkningssystemer" (Mikkelsen and Mikkelsen, 1989), der omfatter eksperimentel forskning med forskellige økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i form af længerevarende, fastliggende sædskifteforsøg på forsøgsstationer. Og projektet "Økologiske jordbrugssystemer" (Kristensen and Henneberg, 1989; Kristensen and Sørensen, 1990; Sørensen and Kristensen, 1991), der omfatter 161

2 forskning på private bedrifter. På europæisk plan er der lignende forskning i jordbrugssystemer (farming systems research), oftest med som fokus enten på husdyrbrug (Gibon et al., 1999; Sørensen, 1997) eller på planteproduktion (Vereijken and Royle, 1989; Olesen et al., 1999). Andre danske projekter med rødder i denne tradition, som eksplicit arbejder med etiske problemstillinger og værdiers rolle, er "Etisk regnskab for husdyrbrug" (Jensen and Sørensen, 1999; Halberg, 1996) og "Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler" (Halberg et al., 1999; Noe, 1999). Disse projekter fokuserer på landmanden som beslutningstager, mens arbejdet med etik i denne afhandling har et bredere fokus. Det adskiller sig endvidere fra det etiske grundlag i "Etisk regnskab" ved at inddrage et systemisk perspektiv og de mulige ukendte konsekvenser i de etiske overvejelser. Diskussionen og udviklingen af systemisk forskningsmetodik i dansk jordbrugsforskning tog fart i forbindelse med at en af pionererne fra Hawkesbury, N. Sriskandarajah, i 1989 var gæsteforsker på det daværende "Helårsforsøg med kvæg" ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Diskussionen foregik dels i Ugeskrift for Jordbrug (Sørensen and Kristensen, 1988; Sriskandarajah, 1989; Sørensen and Kristensen, 1989; Johnsen, 1991; Sørensen and Kristensen, 1991; Alrøe, 1991), og dels i møderækker om forskningsmetodik på Forskningscenter Foulum: Møderækken om "Anvendelsen af systemiske forskningsmetoder" ved Helårsforsøg med kvæg (15 møder fra 20. oktober 1992 til 4. februar 1993) og studiekredsen om "Forskning vedrørende bæredygtighed" for forskere i Produktionssystemer (6 møder fra 5. april til 31. maj 1994). Senere er diskussionen om forskningsmetodik blevet taget op specielt i forbindelse med økologisk jordbrug, både i Danmark og på europæisk plan (FØJO, 1998; Krell, 1997; Zanoli and Krell, 1999). Og denne afhandling placerer sig særligt i tilknytning til denne udvikling af forskningsmetodik i forbindelse med økologisk jordbrug, uden dog at være afgrænset hertil. 'Forskningsmetodik' skal her forstås i en meget bred betydning, der blandt andet inkluderer de strukturelle betingelser for tværdisciplinært samarbejde, og forholdet mellem forskning på forskellige områder og kriterierne for god forskning. A.2 Økologisk jordbrug Økologisk jordbrug er en særlig jordbrugspraksis der er udviklet som en del af en større økologisk bevægelse, som inkluderer producenter, forarbejdning og forbrugere. Jens Christensen (1998) giver en beskrivelse af udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og dens samfundsmæssige kontekst. Mens "Aktionsplan II Økologi i udvikling" tegner perspektiverne for den fremtidige udvikling (Fødevareministeriet, 1999). Økologisk jordbrug er kendetegnet ved at bygge på nogle grundliggende principper og mål. En fælles nordisk målsætning og de danske avlsregler er vist i boks 1, og de internationale målsætninger kan findes i (IFOAM, 1998). Målsætningen er udtryk for en naturopfattelse og et værdigrundlag der indebærer særlige etiske hensyn. Det er en grundliggende opfattelse i den økologiske bevægelse, at mennesket er en integreret del af naturen. Denne opfattelse kom bl.a. til udtryk i Lady Eve Balfours beskrivelse af pionererne bag økologisk jordbrug ved den første konference for International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) i 1977: 162

3 Disse pionerer havde én ting til fælles de var, hvad vi i dag ville kalde økologer. De så på den levende verden fra en ny vinkel og de stilllede nye spørgsmål. I stedet for den optagethed af sygdomme og deres årsager, der prægede deres samtid, ville de finde årsagerne til sundhed. Det førte uundgåeligt til en opmærksomhed på helheder og til en gradvis forståelse af, at alt liv er et. (Efter Woodward et al., 1996) Udtrykket alt liv er et hentyder til den opfattelse, at sundhed vedrører et udelt kredsløb gennem jord, plante, dyr og menneske, tilbage til jorden, osv., og at miljøets sundhed og menneskets sundhed derfor er to sider af samme sag. Temaet for den første IFOAM konference var således Towards a Sustainable Agriculture, hen imod et bæredygtigt jordbrug, i betydningen: et vedvarende sundt kredsløb gennem jord, miljø og menneske (Woodward et al., 1996). Boks 1: Hvad er økologisk jordbrug? Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiske bevægelse og opfyldelse af målsætningen sikres primært gennem egen regulering. De økologiske foreninger i Norden har således tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug: Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget, således at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug. Her er det angivet at de særlige hensyn, som skal tages, er at: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller Kilde: (Fødevareministeriet, 1999: 11-12) Økologisk jordbrug har også i dag som målsætning at skabe et selvbærende og vedvarende agro-økosystem (se boks 1), men forfølgelsen af målene er i høj grad underlagt detaljeret regulering og kontrol i forhold til nationale og internationale standarder. Til 163

4 gengæld indgår økologisk jordbrug nu også som et redskab i samfundets ønsker og planer om større hensyn til miljø og natur (fx Pesticidhandlingsplan 2, Vandmiljøplan 2 og Strategi for bevaring af den biologiske mangfoldighed). Udviklingen af økologisk jordbrug kan forstås som et samspil mellem tre hovedaspekter den økologiske jordbrugspraksis, reglerne for denne praksis, og forbrugernes og samfundets præferencer for økologiske produkter og økologisk praksis. Og disse tre aspekter er alle relateret til både den konventionelle jordbrugspraksis og de grundliggende principper og værdier i den økologiske bevægelse. De mange nye økologer orienterer sig i højere grad mod reglerne og mindre mod de grundliggende principper (se fx Goodman, 2000). Men en fortsat udvikling af økologisk jordbrug som et levedygtigt alternativ afhænger af et sammenhængende værdigrundlag, der kan forbinde praksis, regler og præferencer. Der er en igangværende udvikling af nationale og internationale standarder og regler, dels som følge af udviklingen i den økologiske jordbrugspraksis og inddragelsen af nye produktioner og dels som følge af ønsket om øget international handel med økologiske produkter. Set fra den økologiske bevægelses perspektiv (i modsætning til målet om effektiv og kontrollerbar regulering) afhænger succesen af denne udvikling af en forbindelse til et sammenhængende værdigrundlag (se endvidere artiklen "Organic welfare?", der udspringer af det danske arbejde med at integrere EU's fælles standarder for økologisk husdyrhold). Det er derfor også en opgave for forskning i økologisk jordbrug at analysere værdigrundlaget og sammenhængene til praksis, regler og præferencer. A.3 Bæredygtighed Bæredygtighed blev et anerkendt politisk mål for det internationale samfund efter Brundtland Kommissionens rapport "Our common future" i 1987 (World Commission on Environment and Development, 1987). Bæredygtighedsbegrebet har rødder i blandt andet ideen om at det globale miljø sætter grænser for samfundets vækst (Meadows et al., 1972), i inddragelsen af hensynet til fremtidige generationer i den humanistiske etik (se fx Attfield, 1998), i tidlige ideer om økonomisk bæredygtighed (fx J.S. Mill, se Goodland, 1995) og, som tidligere nævnt, i den økologiske bevægelse mod et bæredygtigt jordbrug. Bæredygtighed er i dag et centralt begreb i samfundsdebatten og for jordbruget og jordbrugsforskningen (Miljø- og Energiministeriet, 1999; Agger et al., 2000; Landsudvalgenes Fællesudvalg, 1996; Fødevareministeriet, 1999), og der er en sammenhæng mellem dette og ønsket om helhedsorienteret forskning. Men bæredygtighed er samtidig et meget bredt og diffust begreb, som bruges på ret forskellig måde. Det opdeles ofte i økonomisk, social og økologisk (environmental) bæredygtighed (Brown et al., 1987; Yunlong and Smit, 1994; fx Goodland, 1995). Brugen af begrebet økonomisk bæredygtighed i jordbruget har dog været kritiseret fordi et bæredygtigt jordbrug ikke nødvendigvis forudsætter en markedsøkonomi (Lehman, 1995: 148f). Og set fra et jordbrugssynspunkt, hvor der er en åbenbar snæver sammenhæng mellem de sociale og økologiske systemer, forekommer en grundliggende opdelingen i social og økologisk bæredygtighed at være uheldig. I den miljøøkonomiske litteratur skelnes der mellem svag, stærk og 'superstærk' bæredygtighed. Svag bæredygtighed, der bruges i den 'neoklassiske' skole, antager at naturkapital fuldt ud kan erstattes med menneskeskabt kapital, mens stærk bæredygtighed, der bruges indenfor 'økologisk økonomi', taler om 'kritisk' naturkapital, som 164

5 ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital (Goodland, 1995; Carpenter, 1996; Daly and Cobb, 1989; Norton, 1992; Norton, 1995; se også Danish Economic Council, 1998). Superstærk bæredygtighed antager at kun fornyelige naturressourcer kan udnyttes. Denne skelnen svarer til forskellige opfattelser af hvor skrøbelig eller robust naturen er (se figur 1). I svag bæredygtighed opfattes naturen som robust, i stærk som tolerant, mens den superstærke bæredygtighed opfatter naturen som skrøbelig. Som bemærket af Anders Borgen (2000) afhænger vores opfattelse af naturens robusthed af vores viden om den menneskelige påvirknings størrelse i forhold til de naturlige fysiske og økologiske systemer. Den økonomiske diskussionen af 'kritisk' naturkapital afspejler således både voksende viden om menneskers påvirkning af naturen og en kraftig stigning i påvirkningen. En distinktion der skelner mellem skrøbelig og robust natur er imidlertid blind overfor forholdet mellem menneske og natur, og det er dette sidste perspektiv som danner udgangspunkt for diskussionen af natursyn i afhandlingen. Tilsvarende udtrykker den fjerde naturopfattelse i figur 1 en mangel på viden om hvor skrøbelig eller robust naturen er, hvilket peger videre mod forsigtighedsprincippet (se fx Miljøstyrelsen, 1998). Skrøbelig natur Tolerant natur Robust natur Hvem ved? Figur 1: Fire naturopfattelser (efter Schwarz and Thompson, 1990; og Arler, 1998). Begrebet 'bæredygtigt jordbrug' bruges også i mange forskellige betydninger (se fx Douglass, 1984; Graham-Tomasi, 1991; Thompson, 1992; Norton, 1992; Lehman et al., 1993; Farshad and Zinck, 1993; Goodland, 1995; Pannell and Schilizzi, 1999). Gordon Douglass (Douglass, 1984) identificerede tre forskellige betydninger af bæredygtigt jordbrug, som blev brugt i tilknytning til forskellige grupper: Bæredygtighed som fødevareforsyning (food sufficiency) der ser på produktionen af fødevarer i forhold til forbrug og fordeling, og som især fandtes i tilknytning til konventionelt jordbrug. Bæredygtighed som beskyttelse (stewardship) der ser på den økologiske balance og de biofysiske grænser for jordbrugsproduktionen og befolkningsvæksten, og som fandtes i en forskelligartet gruppe af miljøforskere og -aktivister. Og som den tredje, bæredygtighed som samfund (community) der ligner den forrige, men med et særligt fokus på at fremme levedygtige og sammenhængende landbokulturer, på vigtigheden af 165

6 kulturelle praksisser, og på værdier som beskyttelse, selvforsyning, ydmyghed og helhedssyn. Denne betydning af bæredygtighed fandtes hos de alternative former for jordbrug. A.4 Filosofisk og videnskabsteoretisk baggrund og kontekst Der er i de sidste årtier sket et opbrud i synet på videnskaben og dens rolle i samfundet. Efter oplysningstidens videnskabelige revolution har videnskaben overtaget dele af kirkens og religionens rolle som verdensfortolker og besidder af sandheden. Ud fra idealer om videnskabens nærmest guddommelige indsigt i naturens orden og om den empiriske metode som kilde til objektiv sandhed, har der været en meget stærk tro i samfundet på videnskaben og den videnskabelige sandhed (se fx Kjørup, 1997 for en god beskrivelse af videnskaben som institution i samfundet og en videnskabsteoretisk introduktion). I den sidste halvdel af det tyvende århundrede har sociale studier af hvordan videnskab gøres belyst andre sider af videnskaben. Efter Thomas Kuhns "Videnskabens revolutioner" er der kommet fokus på den rolle som den 'faglige matrix' spiller (Kuhn, 1996, Postscript: 182ff). Blandt andet i form af fælles sprog, metoder, og paradigmatiske eksempler; fælles metafysiske paradigmer i form af de forestillinger om verden der indgår i videnskabelige teorier og modeller; og fælles værdier med hensyn til hvad 'gode teorier', 'gode metoder', og 'gode formål' er i videnskaben. Og de seneste årtiers 'socialkonstruktivistiske' videnskabsstudier har fokuseret på hvordan de menneskelige forhold såsom magt, interesser og tilfældighed påvirker videnskabens udvikling (fx Collins, 1975; Bloor, 1976; Latour and Woolgar, 1979). Se også Finn Olesens (1996) oversigtsartikel i et temanummer om konstruktive studier af videnskab i tidsskriftet Philosophia. Denne 'demaskering' af videnskaben har givet anledning til en 'videnskabskrig' (science war) mellem socialkonstruktivister (social constructionists), som ser viden som grundliggende et socialt produkt, på den ene side og videnskabsmænd der ser viden som uafhængig af det sociale, på den anden side. En krig der næppe har løst nogen problemer i opfattelsen af hvad videnskab er. Der er dog heldigvis nogen der ikke har ladet sig indrullere i krigen og som belyser de grundliggende filosofiske spørgsmål (fx Hacking, 1999; se også Latour, 1999). Søren Barlebo Wenneberg (1999) har i sin ph.d. afhandling givet en god beskrivelse af den videnskabssociologiske udvikling, og en analyse af forskningskvalitet, -specialisering og -anvendelse ud fra to cases: systemudviklingsforskning og financieringsforskning. Han argumenterer for at konturerne af en 'ny videnskab' er ved at vise sig, og at denne nye videnskabsopfattelse fremføres af 'den tredje skole' indenfor videnskabssociologien læringsskolen. De forskningsmetodiske aspekter af denne afhandling er tæt beslægtet med Wennebergs 'ny videnskab', og trækker på nogle af de samme kilder (Whitley, 2000; Gibbons et al., 1994). Men hvor Wenneberg klart placerer sit studie som et sociologisk studie, så er undersøgelsen af forskningsmetodik i denne afhandling grundliggende en filosofisk undersøgelse. Det vil sige at den ikke blot har til formål at iagttage og beskrive en udvikling i jordbrugsforskningen, men også at bidrage til denne udvikling. Spørgsmålet om hvad der er god videnskab rummer i sig spørgsmål om erkendelse og kommunikation, og afhandlingen trækker på en systemteoretisk, kybernetisk og 166

7 semiotisk tradition der også har videnskabsfilosofisk relevans (fx Bateson, 1984; Hermansen, 1998; Jacobsen, 1992; Luhmann, 1997; Kneer and Nassehi, 1997; Hoffmeyer, 1993; Brier, 1994). Filosofisk knytter afhandlingen sig til den pragmatiske filosofi (se fx Peirce, 1994; Peirce, 1992; Peirce, 1998; Dewey, 1991) og til den dertil forbundne evolutionære relations- eller procesmetafysik (Browning and Myers, 1998), som også Robert M. Pirsig har givet et originalt bidrag til gennem to populære filosofiske romaner (Pirsig, 1985; Pirsig, 1992). Der er flere meget engagerede og velfungerende filosofiske diskussionslister på Internettet indenfor dette område, og især listerne Peirce-l og Dewey-l (se og links derfra), men også listen Lila-squad (om Pirsigs bøger, se der er båret af, i bedste forstand, filosofiske amatører, har dannet en vigtig 'undergrund' for denne afhandling. Som nævnt i indledningen til sammenfatningen kan der konstateres generelle ændring i verdens- og naturopfattelsen. I empiriske studier af værdier og holdninger i forhold til miljøet tales der om et nyt 'økologisk paradigme' som et mål for ændringer i den generelle opfattelse af forholdet mellem menneske og natur, der for eksempel ytrer sig i en øget opmærksomhed på miljøkonsekvenser, i ændrede forbrugerpræferencer, osv. (fx Stern et al., 1995). Disse generelle ændringer i verdensopfattelse hænger sammen med ændringer i den videnskabelige og filosofiske forståelse af verden. Den nye økologiske eller systemiske forståelse af verden diskuteres således filosofisk i form af en økologisk metafysik (fx Ulanowicz, 1999; Callicott, 1985; Callicott, 1990; se også Høgh-Jensen, 1995a). Robert E. Ulanowicz (1999) beskriver en økologisk metafysik der er grundliggende indeterministisk, idet han følger Peirce (Peirce, 1992: 298ff) og Popper (Popper, 1982; Popper, 1990), med henblik på at skabe et metafysisk grundlag der passer til den nye økosystemiske forskning. Og som Peirce (Peirce, 1992: 109ff) og Popper kæder han dette åbne, evolutionære syn på verden sammen med en evolutionær eller adaptiv opfattelse af erkendelsen. J. Baird Callicotts ideer om økologisk metafysik er udarbejdet i tilknytning til miljøetikken (environmental ethics), den etiske filosofi om menneskets forhold til miljøet. Den nyere etik udgør den sidste væsentlige baggrund for afhandlingen, både den miljøetiske tradition (se fx Sørensen et al., 1997; Rolston, 1988; se Ariansen, 1992 for en god introduktion) og den teknologiske etik, hvor Hans Jonas arbejde med ansvaret som et centralt etisk princip har haft stor indflydelse (Jonas, 1984; dansk udgave Jonas, 1999; se også Kemp, 1994). Roderick Nash giver en god beskrivelse af miljøetikkens historie og af sammenhængen til liberalismen, ideen om naturlige rettigheder, og den generelle udvidelse af den etiske og den økologiske bevidsthed (Nash, 1989). De relevante aspekter af denne historiske udvidelse i forbindelse med jordbruget knytter sig især til spørgsmålet om det moralske hensyn til dyrene (animal rights, animal liberation), og spørgsmålet om hensynet til natur og miljø. J. Baird Callicott har, i modsætning til de fleste miljøfilosoffer, skrevet en del om jordbrug. Hans og andres holistiske tilgang til jordbrug, miljø, og etik er refereret og kritiseret af Paul B. Thompson (Thompson, 1995: 118ff). I dansk sammenhæng findes der kun ret få analyser af miljøetik i forbindelse med jordbrug (fx Sandøe, 1992; Høgh-Jensen, 1995b; se også Høgh-Jensen, 1998; Halberg, 1996; Kaltoft, 1997). Der er til gengæld en rigere etisk tradition i forbindelse med dyrevelfærd (fx Sandøe, 1993; Borgaard et al., 1999; Sandøe et al., 1996; Sandøe et al., 1999). 167

8 A.5 Referencer Agger, P., Baagøe, J., Hamann, O., and Primdahl, J. (2000) Dansk naturpolitik - visioner og anbefalinger. Vismandsrapport 2000, Naturrådet. Naturrådet, København. [Online at Alrøe, H.F. (1991) Systemforskning og bæredygtighed. Ugeskrift for Jordbrug nr. 45/46: Ariansen, P. (1992) Miljøfilosofi. En innføring. Universitetsforlaget, Oslo. Arler, F. (1998) Bæredygtighed og forsigtighedsprincip - kan det operationaliseres? In: Forsigtighedsprincippet. Udskrift og resumé fra Miljøstyrelsens konference om forsigtighedsprincippet, p Miljønyt nr. 31. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, København. Attfield, R. (1998) Environmental ethics and intergenerational equity. Inquiry 41(2): Bateson, G. (1984) Ånd og natur. En nødvendig enhed. Rosinante, Charlottenlund. Bawden, R.J. (1992) Systems approaches to agricultural development: The Hawkesbury experience. Agricultural Systems 40: Bawden, R.J., Macadam, R.D., Packham, R.J., and Valentine, I. (1984) Systems thinking and practices in the education of agriculturalists. Agricultural Systems 13: Bertalanffy, L.v. (1968) General System Theory: Foundations - Development - Applications. George Braziller, New York. Bertalanffy, L.v. (1975) Perspectives on General System Theory. George Braziller, New York. Bloor, D. (1976) Knowledge and social imagery. Routledge and Kegan Paul, London. Borgaard, D., Giersing, M., Hansen, S.W., Jensen, K.H., Krohn, C.C., Nørgaard- Nielsen, G., Sandøe, P., Simonsen, H.B., and Vestergaard, K.S. (1999) Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugsforlaget, Århus. Borgen, A. (2000) Hvedens stinkbrand - en udfordring for principperne for økologisk plantebeskyttelse. Ph.d afhandling ved Sektion for agroøkologi, Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøhskole. Brier, S. (1994) Information er sølv... Om muligheden for en pragmatisk informationsteori baseret på anden ordens kybernetik, semiotik og sprogspilsteori. Forlaget Biblioteksarbejde. Brown, B.J., Hanson, M.E., and Merideth, Jr.R.W. (1987) Global sustainability: toward definition. Environ.Manage. 11: Browning, D. and Myers, W.T. (eds.) (1998) Philosophers of process, 2. Ed., xvi + 502pp. Fordham University Press, New York. Callicott, J.B. (1990) The metaphysical transition in farming: From the newtonianmechanical to the eltonian ecological. Journal of Agricultural Ethics 3: Callicott, J.B. (1985) The metaphysical implications of ecology. Environmental Ethics 8: Carpenter, S.R. (1996) Toward refined indicators of sustainable development. Society for Philosophy & Technology 2(2): Checkland, P.B. (1981) Systems thinking, systems practice. John Wiley & Sons. Checkland, P.B. and Scholes, J. (1990) Soft Systems Methodology in action. John Wiley, Chichester, UK. Christensen, J. (1998) Alternativer - natur - landbrug. Akademisk Forlag, København. 168

9 Collins, H.M. (1975) The seven sexes: A study in the sociology of a phenomenon, or the replication of experiments in physics. Sociology 9: Daly, H.E. and Cobb, J.B. (1989) For the common good: Redirecting the economy toward community, the environment and a sustainable future. Beacon Press, Boston. Danish Economic Council (1998) Danish Economy Autumn The ageing population. Sustainable development. Danish Economy nr. Autumn 1998, Copenhagen. Dewey, J. (1991) Logic: The theory of inquiry. Southern Illinois University Press, Carbondale, Illinois. Douglass, G.K. (1984) The meanings of agricultural sustainability. In: Agricultural sustainability in a changing world order, p (Edited by Douglass, Gordon K.). Westview Press, Boulder, Colorado. Farshad, A. and Zinck, J.A. (1993) Seeking agricultural sustainability. Agric.Ecosystems Environ. 47:1-12. Fødevareministeriet (1999) Aktionsplan II - Økologi i udvikling. Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København. [Online at FØJO (1998) Bilag til Workshop om Forskningsmetodik i Økologisk Jordbrug, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Forskningscenter Foulum. Gibbons, M., Limoges, C., Nowotny, H., Schwartzman, S., Scott, P., and Trow, M. (1994) The new production of knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies. SAGE Publications, London. Gibon, A., Sibbald, A.R., Flamant, J.C., Lhoste, P., Revilla, R., Rubino, R., and Sørensen, J.T. (1999) Livestock farming systems research in Europe and its potential contribution for managing towards sustainability in livestock farming. Livest.Prod.Sci. 61: Gliessman, S.R. (ed.) (1990) Agroecology. Springer-Verlag, Berlin. Goodland, R. (1995) The concept of environmental sustainability. Annu.Rev.Ecol.Syst. 26:1-24. Goodman, D. (2000) Organic and conventional agriculture: Materializing discourse and agro-ecological managerialism. Agriculture and Human Values 17: Graham-Tomasi, T. (1991) Sustainability: Concepts and implications for agricultural research policy. In: Agricultural research policy. International quantitative perspectives, p (Edited by Pardey, P. G., Roseboom, J., and Anderson, J. R.). Cambridge University Press. Hacking, I. (1999) The social construction of what? Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts. Halberg, N., Michelsen, J., and Noe, E. (1999) Samspillet mellem landbrugsproduktion, landbrugeres værdier og regler. Økonomi & Politik 72: Halberg, N. (1996) Miljø- og ressourceindikatorer til brug i et etisk regnskab for husdyrbrug. Ph.D afhandling ved Sektion for Økonomi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, og Afd. for Jordbrugsteknik og Produktionssystemer, Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum. Hermansen, M. (ed.) (1998) Fra læringens horisont. Forlaget Klim, Århus. Høgh-Jensen, H. (1995b) Økologisk jordbrug - en ny miljø-etik. Jord og Viden 140(20):3-6. Høgh-Jensen, H. (1995a) Økologiske filosofier af betydning for vores naturopfattelse. Jord og Viden 140(12):

10 Høgh-Jensen, H. (1998) Systems theory as a scientific approach towards organic farming. Biological Agriculture and Horticulture 16: Hoffmeyer, J. (1993) En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie. OMverden/Rosinante. IFOAM (1998) Basic standards for organic production and processing, International Federation for Organic Agriculture Movements, Mar del Plata, Argentina. [Excerpts on-line at Jacobsen, J.C. (ed.) (1992) Autopoiesis. En introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer. Forlaget politisk revy, København. Jensen, K.K. and Sørensen, J.T. (1999) The idea of "ethical accounting" for a livestock farm. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 11: Johnsen, S. (1991) Systemforskning. Ugeskrift for Jordbrug nr. 33/34: Jonas, H. (1984) The imperative of responsibility. In search of an ethics for the technological age. University of Chicago Press, Chicago. Jonas, H. (1999) Ansvarets Princip. Udkast til en etik for den teknologiske civilisation, 340pp. Hans Reitzels Forlag. Jones, J.G.W. and Street, P.R. (eds.) (1990) Systems theory applied to agriculture and the food chain. Elsevier Applied Science, London. Kaltoft, P. (1997) Naturetik som praksisbegreb. En undersøgelse af naturforståelse, praksis og viden i økologisk jordbrug. Institut for Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Kemp, P. (1994) Det uerstattelige. En teknologi-etik, 2. Ed., 343pp. Spektrum. Kjørup, S. (1997) Forskning og samfund: En grundbog om videnskabsteori, 2. Ed. Gyldendal, København. Kneer, G. and Nassehi, A. (1997) Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, København. Krell, R. (ed.) (1997) Biological Farming Research in Europe. REU Technical Series nr. 54, FAO. Kristensen, E.S. and Henneberg, U. (1989) Projekt "Økologiske Jordbrugssystemer". Ugeskrift for Jordbrug nr. 25 Kristensen, E.S. and Sørensen, J.T. (1990) Organic Livestock Systems: Research methodology and preliminary results. In: Proceedings from NJF seminar nr 166, March 1990, Uppsala, Sweden., p Kuhn, T.S. (1996) The structure of scientific revolutions, 3. Ed. The University of Chicago Press, Chicago. Landsudvalgenes Fællesudvalg (1996) Godt landmandsskab år Dansk landbrugs oplæg til Integreret Produktion. De Danske Landboforeninger & Dansk Familielandbrug. Latour, B. (1999) Pandora's hope. Essays on the reality of science studies. Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts. Latour, B. and Woolgar, S. (1979) Laboratory life: The social construction of scientific facts. Sage, Beverly Hills. Lehman, H. (1995) Rationality and ethics in agriculture. University of Idaho Press, Moscow, Idaho. Lehman, H., Clark, E.A., and Weise, S.F. (1993) Clarifying the definition of sustainable agriculture. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 6(2): Lowrance, R., Stinner, B.R., and House, G.J. (eds.) (1984) Agricultural ecosystems. Unifying concepts. John Wiley & Sons. 170

11 Luhmann, N. (1997) Iagttagelse og paradoks. Essays om autopoietiske systemer. Gyldendal, København. Meadows, D.H., Meadows, D.L., Randers, J., and Behrens III, W.W. (1972) The limits to growth, 205pp. Universe Books, New York. Mikkelsen, G. and Mikkelsen, S.A. (1989) Start of farming systems research in Denmark. In: Current status of integrated arable farming systems research in Western Europe, p IOBC/WPRS bulletin XII/5. Miljø- og Energiministeriet (1999) Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse Miljø- og Energiministeriet, København. [On-line at Miljøstyrelsen (1998) Forsigtighedsprincippet. Udskrift og resumé fra Miljøstyrelsens konference om forsigtighedsprincippet. Miljønyt nr. 31, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, København. Nash, R.F. (1989) The rights of nature. A history of environmental ethics. The University of Wisconsin Press, Madison, Wisconsin. Noe, E. (1999) Værdier, rationalitet og landbrugsproduktion. Belyst ved en mikrosociologisk undersøgelse blandt danske økologiske og konventionelle kvægbrugere. Ph.D afhandling ved Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole; Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning; og Afdeling for Landbrugsforskning, Sydjysk Universitetscenter. Norton, B. (1992) Sustainability, human welfare, and ecosystem health. Environmental Values 1: Norton, B.G. (1995) Evaluating ecosystem states: Two competing paradigms. Ecological Economics 14: Olesen, F. (1996) Konstruktive studier af videnskab og virkelighed. Fra sociologi til kulturforskning. Philosophia 25(3-4): Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S., and Köpke, U. (eds.) (1999) Designing and testing crop rotations for organic farming. Proceedings from an international workshop, 350 pp. DARCOF Report nr. 1, Danish Research Center for Organic Farming, Foulum. Pannell, D.J. and Schilizzi, S. (1999) Sustainable agriculture: A matter of ecology, equity, economic efficiency or expedience? Journal of sustainable agriculture 13: Peirce, C.S. (1992) The essential Peirce: selected philosophical writings, Volume 1 ( ). Indiana University Press, Bloomington. Peirce, C.S. (1994) Semiotik og pragmatisme. Gyldendal, København. Peirce, C.S. (1998) The essential Peirce: selected philosophical writings, Volume 2 ( ). Indiana University Press, Bloomington. Pirsig, R.M. (1985) Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel, 2. Ed. Borgen. Pirsig, R.M. (1992) Lila. An inquiry into morals. Bantam. Popper, K.R. (1982) The open universe. An argument for indeterminism. Rowman and Littlefield, Totowa, New Jersey. Popper, K.R. (1990) A world of propensities, 51pp. Thoemmes, Bristol. Rolston, H. (1988) Environmental Ethics. Temple University Press, Philadelphia, USA. Sandøe, P. (1992) Naturetik og dyrevelfærd. Tidsskrift for Landøkonomi 179(1):8-16. Sandøe, P. (1993) Dyreforsøg. In: Anvendt etik, p (Edited by Holtug, Nils and Kappel, Klemens). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Sandøe, P., Holtug, N., and Simonsen, H.B. (1996) Ethical limits to domestication. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 9(2):

12 Sandøe, P., Nielsen, B.L., Christensen, L.G., and Sørensen, P. (1999) Staying good while playing God - The ethics of breeding farm animals. Animal Welfare 8: Schwarz, M. and Thompson, M. (1990) Divided we stand. Redefining politics, technology and social choice. Harvester Wheatsheaf, New York. Sørensen, J.T. (ed.) (1997) Livestock farming systems. More than food production. Proc. of the 4th int. symp. on livestock farming systems. EAAP Publication No. 89. Waageningen Pers, Waageningen, The Netherlands. Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1988) Systemtænkning. Anvendelse i jordbrugsforskningen. Ugeskrift for Jordbrug #11: Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1989) Styringsteori og systemisk forskningsmetodik. Ugeskrift for Jordbrug #25: Sørensen, J.T. and Kristensen, E.S. (1991) Systemisk forskning og landbruget. Ugeskrift for Jordbrug nr. 43/44: Sørensen, M., Arler, F., and Ishøy, M. (eds.) (1997) Miljø og etik. NSU Press, Århus. Spedding, C.R.W. (1979) An introduction to agricultural systems. Applied Science Publishers, London. Sriskandarajah, N. (1989) Landbrug som et menneskeligt aktivitetssystem. Ugeskrift for Jordbrug #24: Sriskandarajah, N., Bawden, R.J., and Packham, R.J. (1991) Systems Agriculture: A paradigm for sustainability. Association for Farming Systems Reseach-Extension Newsletter 2(3):1-5. Stern, P.C., Dietz, T., and Guagnano, G.A. (1995) The new ecological paradigm in social-psychological context. Environment and Behaviour 27(6): Thompson, P.B. (1992) The varieties of sustainability. Agriculture and Human Values 9: Thompson, P.B. (1995) The spirit of the soil. Agriculture and environmental ethics. Routledge, New York. Ulanowicz, R.E. (1999) Life after Newton: an ecological metaphysic. BioSystems 50: Vereijken, P. and Royle, D.J. (eds.) (1989) Current status of integrated arable farming systems research in Western Europe. IOBC/WPRS bulletin XII/5. Visser, R.d. and Kjeldsen, C. (1998) Anvendelse af Soft Systems Methodology i praksis: Udviklingsprojekter på Samsø vedrørende økologisk jordbrug. Speciale. Sektion for Metode og Projektarbejde, Inst. for Økonomi, Skov og Landskab, KVL, København. Wenneberg, S.B. (1999) Den nye videnskab. Et studie af videnskab under forandring. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Whitley, R. (2000) The intellectual and social organization of the sciences, 2. Ed. Oxford University Press, Oxford. Woodward, L., Flemming, D., and Vogtman, H. (1996) Reflections on the past, outlook for the future. In: Fundamentals of organic agriculture, Proc. of The 11th IFOAM International Scientific Conference, August 11-15, 1996, Vol. 1, p (Edited by Østergaard, Troels V.). IFOAM, Copenhagen, Denmark. World Commission on Environment and Development (1987) Our common future. Oxford University Press, Oxford. Yunlong, C. and Smit, B. (1994) Sustainability in agriculture: a general review. Agric.Ecosystems Environ. 49: Zanoli, R. and Krell, R. (eds.) (1999) Research methodologies in organic farming. REU Technical Series nr. 58, FAO. 172

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv"

Oplæg til vidensyntesen Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv" Hugo Fjelsted Alrøe og Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO)

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Et NCA Kursus i 3 Moduler

Et NCA Kursus i 3 Moduler Din partner i fremtidens ledelse På vej mod Et NCA Kursus i 3 Moduler Hensigten Klassisk ledelse og forandringsledelse er udviklet i en relativ stabil verden, hvor virksomheder og er kunne styres og kontrolleres

Læs mere

Principper for økologisk jordbrug

Principper for økologisk jordbrug Principper for økologisk jordbrug Notat udarbejdet til FØJO s brugerudvalg November 2000 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Formålet med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er at koordinere

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug FØJO-rapport

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Program for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Studietur til Sydafrika Den 21.-27. september 2014

Program for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Studietur til Sydafrika Den 21.-27. september 2014 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 374 Offentligt Program for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Studietur til Sydafrika Den 21.-27. september 2014 Deltagerliste:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997

Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997 Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997 Forskning i økologisk jordbrug 1993-1997 En oversigtsrapport over resultaterne fra forskningsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug 1993-1997 Forskning i

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Carsten Greve 9. marts 2011 Om oplægsholderen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring / public management

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DIAS. Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer?

DIAS. Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer? Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer? Tillid og nærhed i de globale økologiske fødevarekæder Let's go! Mød landmanden På pakken med Nature and More label findes

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI 1 1 2 3 1 2 3»At det vilde og naturlige liv er forbundet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Publikationer. Dansk Dialektisk Sprogteori Bang, J. C. 2001 Odense: Center for Nordiske Studier, Syddansk Universitet. 66 s.

Publikationer. Dansk Dialektisk Sprogteori Bang, J. C. 2001 Odense: Center for Nordiske Studier, Syddansk Universitet. 66 s. Jørgen Chr. Bang Lektor Institut for Sprog og Kommunikation Campusvej 55 5230, Odense M Danmark E-mail: bang@language.sdu.dk Telefon: 65503155 Mobil: 20585154 Webside: http://www.jcbang.dk/main/top/index.php

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Jens Peter Hansen

CURRICULUM VITAE. Jens Peter Hansen CURRICULUM VITAE Jens Peter Hansen Personlig information Navn: Jens Peter Hansen Født: 5. juli 1957. Opvokset hos kvægbruger Niels og Henny Hansen, Hjerting, Rødding Familie: Gift m. kantineleder Inga

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere