DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Transkript

1 DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

2 Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation?

3 HVOR ER MENNESKETS VIDEN?

4 Tonefald Tonefald Ord Ord Organisationsku ltur Organisationsku ltur Teams Teams Samarbejde Samarbejde Temperatur Temperatur Arbejdsredkaber Arbejdsredkaber Stemning Stemning Mad og drikke Mad og drikke Motivation Motivation Samtalerum Samtalerum Lovgiv -ning Lovgiv -ning Forberedelse Forberedelse Information Information Pauser Pauser Evaluering Evaluering (U)tyde -lighed (U)tyde -lighed Stemmestyrke Stemmestyrke Teknologi Teknologi Stilhed Stilhed Kontinuitet Kontinuitet Fagstof Fagstof Teknik Teknik Stemme klang Stemme klang Rammesætning Rammesætning Lytte Lytte Miljø Miljø Viden i praksis hvad spiller med? Stemme klang Stemme klang Værdier Værdier Relation er Relation er

5 Man ved forskellige ting på forskellig måde til forskellige formål. Dømmekraft Faglig viden Handling Viden, at vide

6

7 Sygeplejersken sidder i vinduet, som er en åbning ud mod verden. Hun ser ud på verden, men bag hende kalder pligten, symboliseret ved det brune, måske. Hun længes nok mod friheden, for der er noget lidt melankolsk over den der blå farve, og hun drømmer, men skal tilbage til arbejdet og pligten. Det er et valg mellem lyst og pligt. Sygeplejerske A

8 Jeg ser en sygeplejerske, der holder en pause fra arbejdet. Men hun længes ikke væk, jeg tror, hun er glad for at arbejde som sygeplejerske Sygeplejerske L

9 Sygeplejerske S, A og K S: Hun er sådan en stereotyp på synet på vores fag, synes jeg. Den der uskyldsforestilling, det hvide, det blide og bløde som KVINDEN og så i sygeplejerskeuniform. Det er mere et billede på en kvinde end på en fagperson. Det der med omsorg for de syge er bare noget, der understreger hendes kvindelighed. K: Men vi ser ikke nogen patienter. A: Men vi ved, de ligger derinde bagved, i det mørke.

10 U: Der er jo den forskel fra et kunstværk til en patient, at vi ofte kan spørge patienten, om vores opfattelse er i overensstemmelse med patientens oplevelse af tingene. L: På intensiv kan vi bare netop ikke spørge patienten... S: Ja, som sygeplejersker må vi gøre alt for at tolke og tyde patienterne f. eks. hende sygeplejersken, som kommunikerer gennem små lyde og berøringer med patienten med apopleksi Fælles refleksion

11 Sygeplejerske L s billede

12 Samme billede -vidt forskellige oplevelser -vidt forskellige fortolkninger Forskelligheden en mulighed for at forbedre patientplejen Sanseindtryk som argument for fortolkning og efterfølgende faglige handling Sanseindtryk som indlevelse Og hvad så?

13

14 Eksempler fra sygeplejerskerne En solopgang fra mørke til lys En graviditet og fødsel Et frø, der gik til spire, til at gennembryde jorden, og til at blive til en plante Fra truende mørke til lys og lethed Fra usikker til sikker dans

15 Udforskning af den andens perspektiv Kræver en særlig måde at forholde sig på (Løgstrup): Lytte: Forholde sig modtagende Lytte: Lægge mærke til sanseindtryk (ord, tonefald) Nysgerrighed Lade samtalen gøre indtryk - lade sig forstyrre Lytte i samtalen fra nye synsvinkler

16 Se med øjnene høre med ørerne Kroppens viden i spil Ikke-aktiv viden vækkes Forestillingsevne Mulighed for perspektivskift Fortolkninger bevidstgøres

17 Fortolkninger i samarbejdet Samme samtale opleves forskelligt Bruge forskelligheden aktivt i samarbejdet Bringe iagttagelser om tonefald, stemmeklang mv. i spil i teamet Begrunde sine fortolkninger med sansede indtryk

18 Ledelsesopgaven Skabe et lyttende miljø. Gøre sanseindtryk til noget, man kan tale om. Lede og strukturere medarbejderes fortællinger om, hvad de hører og hvordan de fortolker det Fleksibilitet i forhold til det, der viser sig Fokus på den værdi, det skaber for borgerne/kunderne. Nye strategier?

19 Hvordan? Være lyttende og åben overfor medarbejderes sanseindtryk. Være god til at lytte og spejle beskrivelser af høreindtryk. Kunne høre, udfordre og forholde sig kritisk til gamle holdninger og tilgange. Være god til at håndtere forandring, både hvad angår mennesker og processer.

20 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

21 Egne publikationer om æstetisk læring 2011: Working with Arts in Nurse Education: : Musik, kunst og æstetisk læring. I: Duus, G et. al. (red.). Aktionsforskning. En grundbog. Frederikshavn: Samfundslitteratur 2014: How do Artist Learn, and What Can Educators Learn from Them? (sammen med Tatiana Chemi): Jensen, J.B. (2015): Creativity and Elements of Learning and Change. I: Chemi, T., Jensen, J.B. og Hersted, L. (2015): Behind the Scenes of Artistic Creativity. Processes of Learning, Creating and Organising. Frankfurt a.m.: Peter Lang

22 Teoretiske referencer Austring, B. og Sørensen, M. (2006): Æstetik og Læring. En Grundbog. København: Hans Reitzel Bruner, J. (1998 [1996]): Uddannelseskulturen. 1. udgave, 5. oplag. Hans Reitzels Forlag, København. Drotner, K. (1991): At skabe sig selv. Ungdom, æstetik, pædagogik. København: Gyldendal. Eikeland, O. (2006): Phrónêsis, Aristotle, and action research. In: International Journal of Action Research 2, 1, pp Løgstrup, K.E. (1983): Kunst og erkendelse. Metafysik II. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal, Haslev. Polanyi, M. (1958): Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy. Chicago: University of Chicago Press Vygotsky, L. (2000 [1930]), Værktøj og symbol i barnets udvikling, i K. Illeris (red.), Tekster om læring, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

23 Supplerende litteratur Brinkmann, S. (2009): Social kreativitet. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L., red. (2009): Kreative læringsmiljøer. Dafolo. Frederikshavn. Dewey, J. (1984): Art in Education and Education in Art. I: John Dewey: The Later Works, Vol. 2: ), Eisner, E. (2008): Art and Knowledge. I: J. Knowles, G. ogcole, A.L. (ed, 2008): Handbook of the Arts in Qualitative Research. SagePublications Inc. California. USA. Hohr, H. (2010). Aesthetic emotion : An ambiguous concept in John Dewey's aesthetics. Ethics and Education, 5(3), Hohr, H. (1996): Perspektiver påæstetiske læreprocesser. København: Dansklærerforeningen Martinsen, K. (2006): Samtalen, skønnet ogevidensen. København: Gads Forlag 23