FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE

Transkript

1 FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE kriften a Light ER DER EN SAMMENHÆNG? Præsentation til DARMA s årsmøde 9. Juni 2015 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet

2 FINANSIERINGSSYSTEMET SOM STYRINGSREDSKAB Finansieringssystemet fremhæves i litteraturen som det væsentligste politiske styringsredskab i forhold til den offentlige forskning Ofte brugt og næsten altid omstridt Volume: Barcelona målsætning nye mål? Kriterier: Historik, BFI etc. Balancer: Områder, institutioner, typer af midler, størrelse, varighed, orientering Finansieringsbeslutninger afspejler bredere forskningspolitiske målsætninger

3 FINANSIERINGSSYSTEMET SOM STYRINGSREDSKAB

4 FINANSIERINGSSYSTEMETS UDVIKLING I DK 1960erne/1970erne: Humboldt system med basismidler som det helt dominerende element: stagnation/begrænset vækst 1980erne: Teknologi-fokuseret drejning: Øget konkurrence-udsættelse med fokus på strategisk forskning: vækst, men stort set kun i eksterne midler 1990erne: Stabilisering og akademisk re-orientering: stabil vækst og få ændringer i rammebetingelser 2000 og frem: Nye kanaler og forskydning af balancer: stærk vækst og høj reform-aktivitet Systemet udvikler sig primært med tilføjelse af nye lag og efterfølgende med gradvise forskydninger mellem forskellige kanaler

5 FINANSIERINGS-SYSTEMET EFTER ÅRTUSINDSKIFTET Fra basismidler mod konkurrenceudsatte midler Fra frie basismidler mod bundne basismidler Fra fri forskning mod strategisk forskning Fra små mod store bevillinger

6 FINANSIERINGSMÆSSIGE FORSKYDNINGER

7 FINANSIERINGSMÆSSIGE FORSKYDNINGER Basisbevillingsandel: 2006: 71 % 2010: 56 %

8 FOU-UDGIFTER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FORDELT PÅ INSTITUTIONSTYPE, , MIO. KR. FASTE 2011-PRISER

9 ANDEL AF FOU-UDGIFTERNE DER ER EKSTERNT FINANSIERET, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Universiteter mv. Øvrig offentlig sektor

10 1,6 1,5 DET DANSKE MIRAKEL Udviklingen i gennemsnitlig normaliseret citations-score for fem udvalgte lande 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 STRIA DENMARK NETHERLANDS NORWAY SWEDEN 0,

11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% VOLUME PÅ HOVEDOMRÅDE-NIVE HUMANITIES SOCIAL SCIENCES AGRICULTURAL SCIENCES ENGINEERING AND TECHNOLOGY NATURAL SCIENCES MEDICAL AND HEALTH SCIENCES

12 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% VOLUME PÅ FAGOMRÅDE-NIVE MULTIDISCIPLINARY JOURNALS HEALTH SCIENCES ASTRONOMY AND ASTROPHYSICS ARTS AND HUMANITIES ENVIRONMENTAL SCIENCES AND TECHNOLOGY EARTH SCIENCES AND TECHNOLOGY AGRICULTURE AND FOOD SCIENCE SOCIAL SCIENCES MATHEMATICAL AND COMPUTER SCIENCES ENGINEERING BIOLOGICAL SCIENCES CHEMISTRY AND CHEMICAL ENGINEERING PHYSICS AND MATERIALS SCIENCE 0% BASIC LIFE SCIENCES BIOMEDICAL SCIENCES CLINICAL MEDICINE

13 SAMMENHÆNGE?

14 POLICY OG PERFORMANCE Bud på forklaringer på fald og efterfølgende stigning Men vanskeligt at forklare det generelle høje niveau Komplekse systemer med mange niveauer og mange påvirknings-faktorer Faktorer lader sig vanskeligt isolere, og sammenhængene er sjældent lineære Betydelige tidsforskydninger mellem årsag og virkning Citationer er meget skævt fordelt Stærke miljøer muligvis i mindre grad påvirket af ændringer Internationale spill over effekter

15 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 70% Andel artikler baseret på internationalt samarbejde 60% 50% 40% 30% Denmark Austria Netherlands Sweden Noway 20% 10%

16 AFRUNDING OG OPLÆG TIL DISKUSSION Høj performance under meget forskellige policy- og finansieringsregimer Adskillige veje til høj performance både i nationalt og internationalt perspektiv I internationalt perspektiv: Meget forskellige systemer hvad har de til fælles? Husk andre typer af performance komplementaritet eller trade offs? Fokus på kort- og langsigtede effekter og på både excellence og diversitet Hvordan identificeres og sikres de centrale balancer i finansieringssystemet Hvilken rolle spiller universiteterne og herunder forskningsadministratorerne? Er der mulighed for at styrke eller svække eksterne impulser? Er der grund til det?

17 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN