Indlæg til idéfasen, Vandplaner De Fynske Landboforeninger

Transkript

1 Indlæg til idéfasen, Vandplaner De Fynske Landboforeninger Indledning De Fynske Landboforeninger ønsker hermed at præsentere nogle af de tanker landbrugserhvervet har gjort sig i forhold til vand- og naturplanlægningens idéfase. Landbruget er repræsenteret ved to politiske medlemmer i det overordnede Vand- og Naturråd. Derudover er der udpeget en konsulent og en landmand til hver af de 4 arbejdsgrupper, der skulle have været aktive i idéfasen og det videre forløb. Landbrugets overordnede mål for deltagelse i arbejdet er at medvirke positivt til gennemførelse af planerne. Vores interesse er, at det sker på et fagligt korrekt grundlag under hensyntagen til dels den enkelte landmand, dels det samlede erhvervs interesser. Landbruget er samlet set langt den største arealforvalter og har derigennem også en væsentlig interesse i vand- og naturplanerne, og hvordan de gennemføres. De Fynske Landboforeninger har, gennem sin organisation, politisk som fagligt, kontakt til den enkelte landmand. Vi vil forholde os aktivt gennem processen og vil formidle information og konsekvensvurderinger ud til vores medlemmer. Vi ser derigennem os selv som meget væsentlige ved implementering af planerne. I vores faglige organisation er desuden opsamlet en detailviden om arealerne og naturområderne, som vi sammen med erfaringerne fra arbejdet med miljøgodkendelser, arealgodkendelser, naturplaner, biotopplaner m.m. gerne vil bidrage med. Vi har valgt ikke at komme med konkrete eller lokale forslag i denne idéfase. Dels er opgavens samlede omfang ganske voldsom, dels tror vi på, at den detaljerede viden, vi har, vil kunne bruges bedre på et senere tidspunkt i forløbet. Vi håber på at få mulighed for at komme med specifikke faglige indspil i de efterfølgende faser. På nuværende tidspunkt kender vi ikke de mål, der skal sættes for de enkelte områder, og vi vil derfor begrænse kommentarerne til generelle og overordnede synspunkter i forhold til processen, datagrundlaget og virkemidlerne. Processen Vi er som repræsentanter for landets største naturforvaltere meget opmærksomme på vores ansvar i forløbet, men vi vil naturligvis også sikre landbruget fornuftige rammer for produktionen efterfølgende, da vi anser landbrugsproduktionen for væsentlig. Ligeledes vil vi eller vore kolleger, når den tid kommer, sikre den enkelte landmand rimelig kompensation. Der er ingen tvivl om, at landbrug vil blive påvirket i større eller mindre grad, når vand- og naturplanerne skal føres ud i livet. Der er heller ikke tvivl om, at det kommer til at gøre ondt på nogle landmænd uanset hvordan, opgaven gribes an. Vi mener, at en væsentlig forudsætning for at opnå et positivt udfald med flest mulige vindere kræver involvering af lodsejerne i hele forløbet. Flere projekter (bl.a. AGWA-plan og Svinø-

2 projektet) har vist, hvor afgørende involvering af lodsejerne kombineret med en fordomsfri dialog mellem interessenterne er for et projekts succesfulde gennemførelse. Vi mener, en vigtig forudsætning for succes er enighed om og fælles forståelse af datagrundlagets styrker og svagheder og vil derfor gerne deltage som aktive faglige sparringspartnere i udarbejdelse af såvel indsats- som handleplaner og ikke kun i høringsperioderne. Vi vil foreslå integreret miljø- og planteavlsrådgivning som en vej til at øge forståelsen for planerne. Herved vil en given bedrift kunne optimeres både m.h.t. produktion, miljø og økonomi. Datagrundlaget I det følgende er der stillet spørgsmål og lavet kommentarer til det faglige datagrundlag og håndteringen af det fremadrettet. Vi mener, myndighederne skal forholde sig aktivt til dette, inden der kan træffes kvalificerede beslutninger om hvilke indsatser, der skal iværksættes. Vi ønsker at medvirke til en sikring af at en indsats har effekt, og at målene er konkrete og realistiske for det pågældende område. De kvalitative miljømål, der opstilles, skal kunne måles på biologiske parametre. Vi må konstatere, at vi endnu ikke kender disse miljømål. Ved måling på kvælstof- og fosforkoncentrationer ønsker vi vished for korrelationen til de biologiske parametre, indsatserne bl.a. skal måles på. Desuden ønsker vi vished for, at allerede igangsatte tiltag fremskrives. For at gennemføre Vand- og Naturplanerne skal der investeres store beløb til forbedringer og kompensation, hvorfor udviklingen i f.eks. ålegræs efter tiltag skal kunne følges, så man ved, om tiltagene har den beregnede effekt. Det er derfor vigtigt, at de overvågningsprogrammer, amterne stod for, fortsætter og i nogle tilfælde udbygges eller tilpasses de aktuelle behov. F.eks. stod Fyns Amt for målinger af næringsstofindholdet i mange vandløb, søer og fjorde, og disse bør fortsætte 1. Vandløb Vandløbenes klassificering i forhold til vandrammedirektivet skal ske efter følgende biologiske parametre: - vegetation - invertebratfauna (smådyr) - fisk. Parametrene er ikke interkalibreret og dermed endnu ikke målsat. 1.1 Modificerede vandløb og vandløbsvedligeholdelse Er alle vandløb klassificerede? På hvilket grundlag er klassificeringen sket? Er klassificeringerne ens for private og offentlige vandløb? Vi opfordrer til en nøje gennemgang af vandløbene med henblik på, om de skal defineres som stærkt modificerede. En meget stor del af de fynske vandløb er påvirket af menneskelig aktivitet i forbindelse med udretning og grødeskæring. De økonomiske omkostninger ved en tilbageførsel til naturlig tilstand vil ofte være uforholdsmæssigt store.

3 Fastsættelsen af miljømålene for stærkt modificerede vandområder skal ske under hensyntagen til netop de karakteristika, der er en følge af den menneskelige indgriben (Citat fra ordbogen på Det bemærkes desuden, at Fyns Amt jf. Basisanalyse del II, Risikovurdering, Sammenfatning har brugt en skrappere vurdering end de øvrige amter, hvorfor risikoanalysen sandsynligvis i et vist omfang overvurderer problemernes reelle omfang. Hvad er årsagen til manglende målopfyldelse i de enkelte vandløb? Hvis det er for kraftig/voldsom vandløbsvedligeholdelse, er det vigtigt at lave en konsekvensvurdering af omkostningerne ved et eventuelt stop for vedligeholdelse. Den bør omfatte hele oplandet. De vandløbsstrækninger, hvor det vurderes, at vedligeholdelse skal reduceres, bør så vidt muligt placeres i ådale, hvor dyrkningsmulighederne er ugunstige, og hvor der i forvejen er opsamling af kvælstof og fosfor fra højere liggende arealer. 1.2 Vekselvirkning Med reduceret vandløbsvedligeholdelse oversvømmes tilstødende arealer, som typisk er naturarealer og enge med følgende påvirkning af deres flora og fauna. Med reduceret vandløbsvedligeholdelse opstår en interessekonflikt gennem mindre mulighed for afgræsning og pleje af ånære arealer med værdifuld natur. 1.3 Andre problemstillinger Hvordan tages højde for den øgede tilførsel fra befæstede arealer (byer og veje)? Er der nok overløbsbassiner? 2. Søer Vandløbenes klassificering i forhold til vandrammedirektivet skal ske efter følgende biologiske parametre: - fytoplankton, - fisk, - bunddyr, - vegetation. Parametrene er ikke interkalibreret og dermed endnu ikke målsat. 2.1 Data Hvad er datagrundlaget? Mange søer er ikke blevet overvåget, og generelt foreligger der ingen eller få data. Hver sø bør i princippet vurderes individuelt med hensyn til parametrene kalk, farve, dybde, opholdstid og saltholdighed, som bruges til typeinddeling. Modellering Ved eventuelt valg og brug af model til fastsættelse af reduktionsmål skal der gøres mange antagelser, som det fører for vidt at komme ind på her. Vi deltager gerne i dette arbejde fremadrettet, hvor følgende spørgsmål bl.a. skal afklares: - Kendes tilførsel af næringsstoffer til søen? - Er den optimale model valgt i forhold til den aktuelle sø og dens typologi?

4 - Hvordan er datagrundlaget for kalibrering og validering af model? - Kan modellen beskrive de betydende processer? - Kan modellen håndtere årsudsving med hensyn til næringsstoftilførsel? - Er reduktionsmålene alene reduktion af fosfor eller en kombination af både kvælstof og fosfor, og kan modellen håndtere dette? 2.2 Problemstillinger Overensstemmelse mellem de målsatte parametre? Søer er meget forskellige og DMU har peget på, at det kan være svært at få de 4 parametre til at pege på samme klassificering. Dybe contra lavvandede søer? Der skal tages højde for lagdeling om sommeren ved klassificering ud fra dybde. Da der er stor forskel på målsætning for dybe og lavvandede søer, opfordres til at være ekstra påpasselige med kategoriseringen af disse generelt. VMP-søer? Klassificering af søer der er blevet anlagt med det formål at reducere udvaskningen af næringsstoffer bør målsættes derefter. 3. Fjorde og kystnære områder Fjorde og kystvandes klassificering i forhold til vandrammedirektivet skal ske efter følgende biologiske parametre: - fytoplankton, - fisk, - bunddyr, - vegetation. Parametrene er ikke interkalibreret og dermed endnu ikke målsat. Målsætningerne for fjorde og kystnære områder kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at de nye mål bliver relateret til virkeligheden i hvert vandområde. En væsentlig parameter bliver dybdeudbredelsen af ålegræs eller anden vegetation. Der opfordres til, at der bliver sammenhæng mellem de nye mål og de forhold, som er gældende for det specifikke vandområde Præciseringer indenfor området Har vandområdet delområder med følgende differentiering af målsætning? Hvor ligger kilderne (udløb af vandløb)? Findes historiske data for miljøtilstanden tilbage i tiden? Fjorde og kystnære områder er store i udbredelse, hvorfor der opfordres til en nærmere gennemgang af områderne hvor man bl.a. forholder sig til ovenstående spørgsmål Modellering Ved eventuelt valg og brug af model til fastsættelse af reduktionsmål skal der gøres mange antagelser, som det fører for vidt at komme ind på her. Vi deltager gerne i dette arbejde fremadrettet, hvor følgende spørgsmål bl.a. skal afklares: - Hvordan er datagrundlaget for kalibrering og validering af model?

5 - Kan modellen beskrive de betydende processer? - Kan modellen håndtere årsudsving med hensyn til næringsstoftilførsel? - Er reduktionsmålene alene reduktion af kvælstof eller en kombination af både kvælstof og fosfor, og kan modellen håndtere dette? 4. Grundvand Miljømålene for grundvand er beskrevet jf. Grundvandsdirektivet med hensyn til nitratkoncentration og pesticider Fremskrivning Er allerede iværksatte initiativer indregnet? Mange af de fundne pesticider er blevet forbudt. Effekt af Vandmiljøplanerne er ikke slået fuldt igennem endnu. Dette skal estimeres med henblik på omfanget af det eventuelt tilbageværende problem Modellering Ved eventuelt valg og brug af model til fastsættelse af reduktionsmål skal der gøres mange antagelser, som det fører for vidt at komme detaljeret ind på her. Vi deltager gerne i dette arbejde fremadrettet, hvor følgende spørgsmål bl.a. skal afklares: Kendes arealernes reduktionspotentialer og på hvilket oplandsniveau? Eventuel differentiering kan være påkrævet i store oplande. De kendte nitrat-kort, som bruges ved miljøgodkendelsesordningen, er ikke detaljerede nok. Kendes transportvejen til grundvandet? Transportvejen har stor betydning for reduktionskapaciteten. Virkemidler I forbindelse med, at der laves vandplaner og indsatsplaner, er det af stor betydning, at der findes et bredt udvalg af virkemidler til at reducere miljøbelastningen. Vores forslag er, at der laves et virkemiddelkatalog, som opdateres i takt med, at der findes nye effektive tiltag. Virkemiddelkataloget bør som minimum indeholde de virkemidler, som er beskrevet i rapporterne Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet og Manual for virkemidler til reduktion af kvælstof- og fosforudvaskning udarbejdet i EU-LIFE projektet AGWAPLAN (GAP-manualen). For at sikre vandmiljøet skal der vælges virkemidler, som giver sikker målbar effekt, og de virkemidler bør vælges, som giver størst effekt med færrest ulemper for lodsejere. Når der skal vælges virkemidler på en givent areal, er det af stor betydning, at virkemidlerne findes i et fælles arbejde mellem lodsejere og myndighed. Det er en forudsætning for succes, at lodsejere får et medejerskab til indsatsplanen for et givent område. Medejerskab er motiverende, og det er derfor vigtigt, at lodsejere inddrages i valg og beslutning af virkemidler. I arbejdet med at vælge de rette virkemidler for et givent område vil det være oplagt at benytte GAP-manualen som værktøj. GAP-manualen indeholder virkemidler til forbedret landbrugspraksis

6 og ideen er, at lodsejere og miljømyndighed i fællesskab kan finde de virkemidler, som er mest optimale både for lodsejer og miljøet. Afslutning Det er landbrugets vurdering, at det bliver nødvendigt at prioritere indsatsen, når vand- og naturplanerne skal gennemføres. Det skyldes ikke mindst de direkte økonomiske omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen, men også de afledte effekter i erhvervene på landet. Det er således klart, at begrænsninger i mulighederne for landbrugsproduktion vil have en effekt på beskæftigelsen, ikke kun i landbrugserhvervet, men også i de erhverv, der servicerer landbruget. De Fynske Landboforeningers medlemmer og organisation sidder inde med mange oplysninger, der bør indgå i denne prioritering. I det hele taget er det vores vurdering, at vi med den faglige viden, vi har om landbrug og samspillet med omgivelserne, kan bidrage til, at processen fremover optimeres. Vi ser frem til den fortsatte deltagelse i arbejdsgrupperne. Derudover vil vi meget gerne medvirke i en positiv daglig dialog, idet vi forestiller os, at der vil være behov for hyppigere udveksling af oplysninger. Af miljøkonsulenterne Anne Sloth, Carsten Nielsen, Ejler Petersen og Jim Lynge