Biodiversitet, biomasse og CO 2. ved Karsten Thomsen

Transkript

1 Biodiversitet, biomasse og CO 2 ved Karsten Thomsen <[email protected]>

2 Skove er vigtige for globalt carbon: over 80% af al org-c lagret over jorden og over 70% af alt under jorden udveksler årligt syv gange så meget carbon med luften som vores emission. optager netto 7-12% af Europas udslip, hvorimod landbrug er en kilde til CO 2. forøgelse af jordes omsætning vil forøge CO 2 emissioner fra skovøkosystemer. Kilde: Jandl, R. et al. 2007: How strongly can forest management influence soil carbon sequestration? Geoderma 137:

3 a,b, Atmospheric methane (a) and carbon dioxide (b) concentration (Brooks 2009) Kilde: Biologi på tværs.

4 Areal DK i en nøddeskal Lidt natur - langt mellem habitaterne Lidt natur - langt mellem habitaterne

5 Kilde: Moseholm og Ettlinger 2010 (red): Skov, klima og mennesker. Nepenthes Forlag

6 Hvad er skovenes rolle her? Atmosfærens koncentration af CO 2 og metan de sidste år baseret på iskernemålinger fra Grønland og Antarktis samt direkte atmosfæriske målinger. ppm = parts per million; ppb = parts per billion. De grå felter viser variationen over de sidste år. Tilpasset fra IPCC Fourth Assessment Report, Working Group I, figur 6-4. (Figur 1 i Skov klima og mennesker).

7 Tidligt agerbrug har måske øget CO2 via skovrydning, iflg. Ruddimans teori Atmosfærisk methan (a) og carbondioxid (b) koncentration (fra Brooks 2009)

8

9

10

11

12 Mulu, Sarawak, marts Foto: Henrik Egede-Lassen.

13 Skoves carbonlagre ton/ hektar Data fra IPCC 3rd Ass. Rep.

14 (estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA) Data fra Smith, J.E. & L.S. Heath 2006: Inventory of U.S. Greenhouse Gas Emissions and Sinks: USEPA Publ. nr. 430-R Wash., D.C.

15 Problemer: (estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA) - Modelleret på basis af ensaldrede bevoksninger - Forøget tab af jord-carbon ved afdrift ikke estimeret - Væksten i biomasse antages at ophøre efterhånden - Væksten i samlet carbon antages at ophøre

16 Klilde: K. Thomsen (1996): Alle tiders urskov. -efter Hallé, F. et al. (1978): Tropical Trees and Forest. Springer.

17 Data fra henhv. 1) Nielsen et al. 2010, 2) Vesterdal & Christensen 2007, 3) Patenaude et al og 4) Mund & Schulze Carbon i gammel skov ton/ hektar

18 Rydning af tropisk naturskov : 36 x DKs areal. Kilde: FAO 2001: Forest Resource Assessment svarende til en 100 m bred mejetærsker med 174 km i timen

19 Nepenthes Borneo Sabah. Foto: Henrik Borgtoft Pedersen / Nepenthes.

20 Mulu, Sarawak, marts Foto: Henrik Egede-Lassen.

21 Energipil og carbon et godt alternativ til korn i landbruget men næppe til større træer!

22 Skovbruget om klimaindsats: plant et træ, fæld det, brug og genbrug det Argumenter 1) Efterladt i skoven vil træet før eller siden dø og ved forrådnelse frigive CO 2, mens det anvendt træprodukter vil udsætte frigivelse i størrelsesordenen fra 2 mdr. (avispapir) til 75 år (konstruktionstræ). 2) Når levetiden for produkter lavet af træ er slut, kan de genbruges, recirkuleres eller anvendes som CO 2 -neutralt biobrændsel, og der er derfor intet eller meget lidt spild. Michael Glud, skovrider i HedeDanmark: Plant et træ, fæld det, brug det, og du gavner klimaet. Debatindlæg, Politiken, Kultur , s. 11.

23 Seniorforsker, Skov & Landskab, KU, arbejder med kulstofbinding i biologiske systemer: En gammel urskov - vi har en tre-fire små stykker i Danmark binder ikke kulstof. Den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder. Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding. Det er en gammel sandhed inden for skovbruget, at tilvæksten er konstant, selv om man udtynder træerne. Passede skove binder derfor løbende rigtig meget kulstof. Træ dækker 7% af Danmarks samlede energiforbrug. Niels Heding, seniorforsker v. Skov og Landskab, KU: Lad træerne gro for klimaet. Debatindlæg, Politiken, Kultur , s. 11.

24 Data modsiger Odums teori-model Odums idé er nærmest blevet selvbekræftende, for selve hypotesen er implicit i de beregninger, man bruger til at matematisk at modellere udviklingen i C-lagring i skovøkosystemers biomasse, således at skove altid med alderen vil ende med ikke at ophobe mere carbon (dvs. NEP = 0) - Men analyser af data fra 519 tempererede skove mellem 15 og 800 år viste, at selv om NEP generelt aftager med skovalder, går den ikke i stå. Luyssaert, S. et al. 2008: Old-growth forests as global carbon sinks. Nature 455:

25 Skovrejsnings (endnu lille) betydning for C-lagring - Tallene for er prognoser. baseret på data fra Vesterdal & Anthon 2004.

26 Anden arealforvaltnings negative betydning for C- lagring ( ) Udslip, mio ton CO 2 under LULUCF - Land Use, Land Use Change and Forestry Kilde: Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, DMU #784.

27 Langtidslagring af træ: jordfyld Foto: Philip Araman, USDA Forest Service.

28 Opholdstid for carbon i dødt træ Gennemsnitlig opholdstid for carbon -som træprodukt (efter 63% tab til CO 2 ): år -som dødt ved i løvskov: 14 år, i nåleskov: 34 år (Wirth et al. 2003) Kun træproduktion fokuseret på stordimensioneret træ i høj kvalitet kan forventes at give træprodukter med levetid som dødt ved i skov

29 Træ som erstatning for olie/kul OK, men Storfrugtet skæglav (Usnea florida)

30 kul og olie er ikke biotoper! Kunstner: Deirdree Hyde.

31 Konklusioner: Skove er vigtige carbonlagre. Jordens omsætning er hidtil blevet undervurderet, men data savnes. Gamle skove fortsætter med at ophobe carbon, nul Odum-ligevægt. Nyplantede skove ophober ikke de første mange år, pga. omsætning. Træprodukter overvurderes som carbonlager. Hensyn til carbonlagring og biodiversitet trækker samme vej. Plant ikke et træ Lad et træ stå!