Det usikre kulstofkredsløb
|
|
- Alexander Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye målinger > Men usikkerheden er 129 % - gode resultater kan altså i virkeligheden være dårlige > Højt spil med klimaet at regne kulstofkredsløbet i skovene med i klimaaftale > Kyoto-aftalens formål kan udhules af de store skovlande > Teknologirådet udgiver pakke på fem nyhedsbreve om Kyoto-aftalens problemer > Kolossale mængder af kulstof er i omløb i de vidtstrakte russiske skove. En samlet analyse viser, at skovene og de andre økosystemer suger mere kulstof op, end der slippes ud, selv om skovdrift og landbrug medregnes. Men analysen viser også, at usikkerheden i målemetoderne er på 129 % - meget mere end de forholdsvis små udslip, Kyoto-aftalen forpligter industrilandene til at skære af deres forurening. At handle med kvoter på det grundlag, er højt spil med klimaet. Usikre bindinger af kulstof i Rusland byttes med sikre udslip af drivhusgasser i andre lande. Landene har bedt FN's panel af klimaforskere om at rede trådene ud. Hvis USA, Rusland, Canada og andre store skovlande får deres ønsker opfyldt fuldt ud, bliver Kyoto-aftalens formål udhulet. Dette Fra rådet til tinget lægger op til klimamødet i Haag. Fire andre aktuelle nyhedsbreve om emnet kan findes på Spørgsmålet om skovdrift og landbrug skaber stor usikkerhed i forhandlingerne om Kyoto-aftalen. Repræsentanterne for de 160 lande, der mødes til klimamøde i Haag fra den 13. til den 20. november er uenige om fortolkningen af aftalens bestemmelser. USA, Rusland, Canada, og andre store skovlande ønsker brede definitioner af, hvordan man skal opgøre menneskers udslip af drivhusgasser. Helst vil de have hele kredsløbet af kulstof i naturen regnet med. EU og de fleste af udviklingslandene ønsker stramme definitioner og snævre grænser. De vil helst have beslutninger om det øvrige kredsløb af kulstof - det ved siden af de udledninger, der kommer fra industrilandenes forbrug - udsat. Uenigheden bunder til dels i advarslen fra forskere om, at en bred fortolkning vil give så stor en usikkerhed, at det kan undergrave hele Kyoto-aftalens formål. Der er usikkerhed om definitionen af en skov. Og der er usikkerhed om grænsen mellem almindelig skovdrift og en ekstra aktivitet, som fører til binding af kulstof og derfor sammenlagt et mindre udslip af drivhusgasser. Kan man f. eks. regne det med, hvis man planter træer på et område, hvor der har været skov i forvejen? Og i så fald: Hvor lang tid skal skoven have været ryddet? Men størst bliver usikkerheden hvis man tager sit udgangspunkt i hele kredsløbet og medregner alt det kulstof, der er ophobet i planterne og især i jordbunden. En sådan fremgangsmåde foreslår USA, Canada og Rusland, de tre største skovlande i aftalen. Det er på sin vis en logisk fremgangsmåde. I princippet kan der godt laves måleprogrammer og overvågningsprogrammer, som tjekker kulstoffets organiske kredsløb i alle økosystemerne. Men det bliver meget dyrt og det er ikke nok. Kyoto-aftalen kræ- 1
2 ver, at man kan gøre rede for hver enkelt ændring, år for år, sted for sted. Det har man ikke teknik og data til at gøre med tilstrækkelig præcision. Risikoen er derfor, at man ved at medtage kulstofkredsløbet i skovene giver carte blanche til udslip af drivhusgasser og en handel med udslipskvoter, der ikke kan kontrolleres. Kulstof-kredsløbet i Rusland Et forskerhold på det internationale institut for anvendt systemanalyse, (International Institute for Applied Systems Analysis, IIASA), i Østrig har undersøgt kulstof-kredsløbet i verdens største skovland, Rusland. Analysen bygger på data om arealanvendelse, jordbundstyper, skovtyper og anden bevoksning, tømmerhugst, landbrugsstatistik, historiske data om jorderosion, data om klima og temperatur og biologisk vækst osv. Instituttet har gennem mange år opbygget databaser om disse forhold. Forskerne fra IIASA har samarbejdet med en række russiske forskere, institutioner og myndigheder. Den samlede mængde kulstof i planter og jordbund (ned til en meters dybde) er gjort op til knap 350 milliarder tons. Langt det meste befinder sig i jordbunden. Planterne indeholder lidt over 50 milliarder tons, hvoraf en stor del er dødt plantemateriale. I skovenes levende træer er der lagret godt 30 milliarder tons, mest i tajgaen. Økosystemernes opsugning af kultveilte fra atmosfæren er beregnet til millioner tons kulstof om året i skove og krat, stepper, sumpe, tundra osv. Dyrket jord og vild natur tilsammen. Til sammenligning betyder Kyoto-aftalen af industrilandene har forpligtet sig til at skære deres udslip af drivhusgasser ned med 680 millioner tons kulstof. De samme økosystemer afgiver også kultveilte til atmosfæren. I alt ca millioner tons, har forskerne regnet ud. Der er altså en netto-opsugning på ca. 150 millioner tons om året. Og så er det vel at mærke regnet med, at mennesket tager kulstof ud af systemet ved at bruge biomasse (træ, landbrugsprodukter mv.). I alt ca. 360 millioner tons. Selv om menneskets påvirkning af naturen medregnes, påvirker de russiske økosystemer altså klima-regnskabet i en gunstig retning, fordi de optager mere kulstof end de udskiller. Det kulstof, der er bundet i planter eller i jorden er ikke i atmosfæren, hvor det som kuldioxid er den vigtigste af drivhusgasserne. I fremskrivninger til år 2010 har forskerne endda beregnet at det positive facit vil vokse til næsten det dobbelte, enten den økonomiske vækst bliver stor, middel eller lille. Usikkerheden er for stor Men de forskere der har undersøgt kulstoffets kredsløb i Rusland, har naturligvis også regnet på usikkerheden. Deres konklusion er glasklar: Det globale kulstof-kredsløb Der er oplagret rundt regnet 500 milliarder tons kulstof i verdens planter og milliarder tons i jordbunde n ned til en meters dybde. Skovene og den jord, de vokser i, te g- ner sig for knap halvdelen. Landbrugsjorden en tyvendedel. Men kun en lille del påvirkes direkte af landbrug og skovdrift. I de sidste 150 år er der sluppet ca. 270 milliarder tons kul ud i atmosfæren som kultveilte fra afbrændingen af kul, olie og gas og cementproduktion. Udslippet fra biosfæren, især skovrydning har været ca. 136 milliarder tons. Men indholdet i atmosfæren er kun øget med ca. 176 milliarder tons. Resten er suget op af havene og af planterne, ca. 115 milliarder tons hver. Globalt set har der altså været nogenlunde balance mellem biosfærens udslip og optag, men kulstof er flyttet fra troperne til de tempererede områder. De store skove på den nordlige halvkugle optager som hovedregel mere end de afgiver. Men det skyldes i høj grad naturlig genvækst, tilstedeværelsen af ekstra kultveilte i atmosfæren og tilstedeværelsen af flere næringsstoffer. Disse effekter er sandsynligvis aftagende. Man ved med ret stor sikkerhed, at drivhuseffekten hvert år vokser med 3,3 milliarder tons kulstof, der tilføres atmosfæren i form af ekstra kultveilte, CO 2. Det kan beregnes, at havene optager ca. 2,3 millioner tons om året. Planter og jord må optage ca. 3 milliarder hvert år (punkt 4 og 6 i tabellen nedenfor). Men dette tal er meget usikkert. Globalt CO 2-udslip pr. år, Olie, kul og gas 2. Tilført atmosfæren 3. Optaget i havene 4. Optaget på landjorden 5. Udslip, ændret skov- og jordbrug 6. Resterende optag, landjorden Kilde: FN s Internationale Klimapanel: Land Use, Land- Use Change, and Forestry, Maj 2000 Kyoto-aftalens forpligtelser til at skære ned på udslippet af drivhusgasser kan ikke verificeres, når binding af kulstof i planter og jord regnes med. Man kan godt måle indholdet af kulstof i hver enkelt type skov, jordbund osv. Man kan også, med en vis usikkerhed, regne ud, hvor meget kulstof der er lagret i den russiske biomasse på et givet tidspunkt. Og man kan beregne hvordan denne beholdning ændrer sig ved de forskellige biologiske processer i planterne og jorden, ved skovdriften, ved dyrkningen af jorden. Forskerne mener selv at deres opgørelse er den hidtil mest præcise. Men i hver måling, observation, rapportering, forudsætning, skøn og model er der en usikkerhedsfaktor. Forskerne når frem til et foruroligende resultat: Den samlede usikkerhed er helt op til ±129% 2
3 I forhold til kredsløbet i biosfæren handler Kyotoaftalen om forholdsvis små i ændringer i et forholdsvis kort tidsperspektiv (20 år).»når usikkerhederne medregnes kan der ikke foretages nogen verifikation af netto-forandringerne i år 2010,«skriver forskerne (s. 115). Man kan heller ikke sige med videnskabelig sikkerhed, hvad der er mest effektivt: At skære ned på forbruget af olie, kul og gas eller at ændre metoderne i skovdrift og jordbrug, konkluderer de. Hvordan de ændringer, der er omfattet af Kyotoaftalen (rejsning, genrejsning og rydning af skov) påvirker kulstofbalancen i den øvrige del af biosfæren, kan man heller ikke videnskabeligt verificere, tilføjer de. Russisk roulette Kyoto-aftalen stiller som betingelse, at ændringerne i skovdrift, jordbrug og arealanvendelse skal være verificerbare og offentliggøres i en gennemskuelig form. Ellers kan man nemlig hverken regne sig frem til, hvor meget drivhusgasser et land må lade slippe ud, opbygge et velfungerende marked for kvoter for udslip, som er en del af Kyoto-aftalen, eller lave fælles regler og sanktioner mod lande, der ikke overholder deres forpligtelse. Efter den gamle metode, hvor hovedvægten ligger på CO 2 fra fossile kilder (energi og industri) havde Rusland et udslip i 1990, som ifølge IIASA svarede til 676 millioner tons kulstof. Siden er det faldet til kun lidt over 400 millioner tons på grund af økonomisk tilbagegang. I Kyoto fik Rusland lov at slippe lige så meget drivhusgas ud i 2008 til 2012, som landet gjorde i Det skete, fordi den russiske regering dengang mente, at den økonomiske tilbagegang var midlertidig. I de kommende ti år kan Rusland altså øge sine udslip meget stærkt uden at overtræde Kyoto-aftalen. Eller sælge meget store kvoter for udslip til andre lande. Hvis en ekstra binding af kulstof i planter og jord på millioner tons også bliver anerkendt, er der endnu større kvoter til salg. Uden at Rusland har indført mere vedvarende energi og energibesparelser. Uden at verdens klima har mærket nogen forskel. To eksempler fra IIASA s rapport kan belyse problemet yderligere. 1. En stor del af udslippet fra Rusland skyldes skovbrande. Det er rigtigt nok et problem for verdens klima. Men skal Rusland have kredit i klimaforhandlingerne for at forbedre sit beredskab og slukke flere brande? Det argumenterer den russiske regering faktisk for i sit forslag til klimatopmødet i Haag den november 2. Frem til 1990 var der meget landbrugsjord, der blev udpint. Indholdet af organisk materiale med kulstof faldt. Skal Rusland have kredit for at forbedre disse jordområders tilstand eller lægge nogle af dem brak? Specialrapport fra FN s Klimapanel Formålet med Kyoto-aftalen er at gøre den menneskeskabte drivhuseffekt mindre. I værste fald kan paragrafferne om skovdrift, jordbrug og arealanvendelse få den modsatte virkning. Men måske kan man definere sig ud af problemerne. Det har FN s Klimapanel, IPCC, lavet en specialrapport om. Den ansete svenske professor, Bert Bolin, har ledet arbejdet sammen med to andre. Han var tidligere formand for hele Klimapanelet - et netværk af flere tusinde forskere, der leverer videnskabeligt grundlag for den globale klimapolitik. Opgaven er at finde bredt acceptable definitioner, som afgrænser de områder hvor man kan sige med tilstrækkelig sikkerhed, at nye menneskelige aktiviteter faktisk ændrer skovdriften og jordbruget til gavn for klimaet på en måde der kan verificeres og kontrolleres. Det er ikke nemt. Hvordan definerer man en skov? Hvis man vælger en høj tærskel, kan tyndt bevoksede områder ryddes uden, at det tæller med. Hvis man vælger en lav tærskel kan de fleste af træerne fældes i en tæt skov, uden at det tæller som skovrydning, skriver IPCC. Det er også svært at trække grænsen mellem menneskeskabt og naturligt tab af skov. Er en skovbrand i virkeligheden påsat med det formål at rydde skoven? Er træerne døde af sygdomme på grund af dårlig praksis? Skal et land have kredit (altså ret til ekstra udslip) for at forbedre skovdriftens effektivitet? Hvis heden eller græssteppen springer i skov af sig selv og man samtidig planter træer, hvad er så hvad? Hvordan skelner man mellem ekstra vækst som skyldes en ny aktivitet af hensyn til klimaet og ekstra vækst som tværtimod skyldes, at klimaet bliver varmere og luften indeholder mere CO 2? En fuldstændig redegørelse for kulstof-kredsløbet ville være det bedste. Men hvis det skal være en helhedsbeskrivelse for hele landet, er usikkerheden alt for stor til at forpligtelserne kan verificeres. Hvis man nøjes med at gøre rede for hver enkelt aktivitet, får man til gengæld problemer med overlapninger. Hvis man for eksempel beskytter et stykke skov og den lokale befolkning så bare rydder skov et andet sted, eller kunderne på verdensmarkedet køber træ fra andre steder, så er man jo lige vidt. Der er også problemer med tidsperspektivet: En ung skov suger kulstof op. Men hvornår bliver det givet fri igen? Der er mest kulstof i gammel skov. Hvis man forøger både skovrydning og skovrejsning lige meget, bliver resultatet på kort sigt et stort ekstra udslip. Hvis ikke man regner den slags med, skal landene så kontrollere hinanden i hundrede år? Og hvad skal man stille op med de store naturlige udsving? Et naturligt tilbagevendende klimafænomen som El Niño kan medføre store udslip, så vi for få år siden. 3
4 Lille fejl kan vælte hele læsset I forhandlingerne op til topmødet i Haag har en række af landene, især store skovlande, søgt at få definitioner, der giver så stor en ekstra mulighed for udslip af drivhusgasser som muligt. USA argumenterer energisk for det principielle standpunkt, at alt skal tælles med (full carbon account eller comprehensive accounting). Hvis metoderne er for usikre til at verificere det i dag, så må videnskaben udvikle dem hen ad vejen. Amerikanske beregninger siger, at den samlede netto binding af kulstof, især i skovene, men også på marker og græsgange er mellem 260 og 360 millioner tons, med 310 som det centrale skøn. Det er et meget stort tal i forhold til USA s samlede reduktionsmål. I årene 2008 til 2012 skal USA have skåret syv procent af udslippet i forhold til Det svarer til 114 millioner tons kulstof mindre i udslip end i Men dertil kommer, at man i USA som i mange andre lande faktisk siden Kyoto-mødet har fortsat med at slippe flere drivhusgasser ud i atmosfæren. I USA er stigningen endda ret stor. Det samlede reduktionskrav fra i dag til årene er i størrelsesordenen 500 millioner tons om året. Det officielle russiske tal er endnu større. Over for Klimakonventionens sekretariat har den russiske regering den 10. august oplyst, at der foregår en netto binding af kulstof i skovene på 585 millioner tons kulstof i Altså mere end det samlede udslip fra energi og industri. USA erkender dog, at hele den påståede reduktion ikke kan indfases på en gang. Og Rusland erkender at alle 585 millioner tons ikke er omfattet af Kyotoaftalen. en»alvorlig bekymring«for størrelsesordenen, og de videnskabelige usikkerheder og risikoen.»vi er enige om, at bestemmelserne om opsugning af drivhusgasser ikke må underminere tilskyndelserne til at begrænse udslip og bevare den biologiske mangfoldighed,«siger ministrene. Bestemmelsen om rejsning, genrejsning og rydning af skov, kan man ikke komme uden om. Men resten bør udsættes til næste periode, mener EU. Dette nyhedsbrev er det fjerde i en pakke på fem, der lægger op til klimamødet i Haag. Læs også nyhedsbrevene: nr. 145 Kyoto-aftalen vakler nr. 146: Hullerne i Kyoto-aftalen nr. 147: Mere frugtbar jord - mindre drivhuseffekt nr. 149: Færre bøvser - bedre klima Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nyhedsbrev er skrevet for sekretariatet af journalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget er: 144: Allergi 143: Lette miljøgevinster overses 142: Fire bud på datasikkerhed 141: Xenotransplantation 140: Alternativer til kloning 139: Usikre gevinster for net-kommuner Som nævnt er det rigtigt nok, også ifølge de uafhængige forskere, at de store skove på nordlige breddegrader opsuger mere kulstof end de frigiver. Mange skove har også, af forskellige historiske grunde, en skæv aldersfordeling mellem træerne. Hvis man giver kredit for at hugge mindre end tilvæksten i den slags skove, kan det med rette hævdes, at landene får rabat for noget, de ville gøre alligevel. Udviklingslandene står fast på principperne: En anerkendelse af nye aktiviteter på skov- og jordområdet må ikke føre til et ringere samlet resultat. De står fast på at formålet med det hele er den størst mulige begrænsning af drivhuseffekten. I den første periode (år ) kan man måske enes om at lave et loft eller et bundfradrag. Problemet er bare, at hvis man anerkender selve princippet om kredit for opsugning af kulstof i planter og jordbund i bred almindelighed, så åbner man døren for en udhuling af hele Kyoto-aftalens formål på længere sigt. Den er jo tænkt som et første skridt på vejen til en langt større global begrænsning af udslippene. De vesteuropæiske lande har delte meninger. I EU s klimastrategi fra juni i år udtrykker ministerrådet 4
5 5
Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt
Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global
Læs mereHuller i Kyotoaftalen
Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereVil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø
Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereMed disse initiativer viser den opdaterede status per december 2009, at den danske Kyotoforpligtelse
NOTAT 15. december 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012 Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden 2008-2012. Status
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mere-udledning fra det samlede danske forbrug
Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere