Det usikre kulstofkredsløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det usikre kulstofkredsløb"

Transkript

1 Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye målinger > Men usikkerheden er 129 % - gode resultater kan altså i virkeligheden være dårlige > Højt spil med klimaet at regne kulstofkredsløbet i skovene med i klimaaftale > Kyoto-aftalens formål kan udhules af de store skovlande > Teknologirådet udgiver pakke på fem nyhedsbreve om Kyoto-aftalens problemer > Kolossale mængder af kulstof er i omløb i de vidtstrakte russiske skove. En samlet analyse viser, at skovene og de andre økosystemer suger mere kulstof op, end der slippes ud, selv om skovdrift og landbrug medregnes. Men analysen viser også, at usikkerheden i målemetoderne er på 129 % - meget mere end de forholdsvis små udslip, Kyoto-aftalen forpligter industrilandene til at skære af deres forurening. At handle med kvoter på det grundlag, er højt spil med klimaet. Usikre bindinger af kulstof i Rusland byttes med sikre udslip af drivhusgasser i andre lande. Landene har bedt FN's panel af klimaforskere om at rede trådene ud. Hvis USA, Rusland, Canada og andre store skovlande får deres ønsker opfyldt fuldt ud, bliver Kyoto-aftalens formål udhulet. Dette Fra rådet til tinget lægger op til klimamødet i Haag. Fire andre aktuelle nyhedsbreve om emnet kan findes på Spørgsmålet om skovdrift og landbrug skaber stor usikkerhed i forhandlingerne om Kyoto-aftalen. Repræsentanterne for de 160 lande, der mødes til klimamøde i Haag fra den 13. til den 20. november er uenige om fortolkningen af aftalens bestemmelser. USA, Rusland, Canada, og andre store skovlande ønsker brede definitioner af, hvordan man skal opgøre menneskers udslip af drivhusgasser. Helst vil de have hele kredsløbet af kulstof i naturen regnet med. EU og de fleste af udviklingslandene ønsker stramme definitioner og snævre grænser. De vil helst have beslutninger om det øvrige kredsløb af kulstof - det ved siden af de udledninger, der kommer fra industrilandenes forbrug - udsat. Uenigheden bunder til dels i advarslen fra forskere om, at en bred fortolkning vil give så stor en usikkerhed, at det kan undergrave hele Kyoto-aftalens formål. Der er usikkerhed om definitionen af en skov. Og der er usikkerhed om grænsen mellem almindelig skovdrift og en ekstra aktivitet, som fører til binding af kulstof og derfor sammenlagt et mindre udslip af drivhusgasser. Kan man f. eks. regne det med, hvis man planter træer på et område, hvor der har været skov i forvejen? Og i så fald: Hvor lang tid skal skoven have været ryddet? Men størst bliver usikkerheden hvis man tager sit udgangspunkt i hele kredsløbet og medregner alt det kulstof, der er ophobet i planterne og især i jordbunden. En sådan fremgangsmåde foreslår USA, Canada og Rusland, de tre største skovlande i aftalen. Det er på sin vis en logisk fremgangsmåde. I princippet kan der godt laves måleprogrammer og overvågningsprogrammer, som tjekker kulstoffets organiske kredsløb i alle økosystemerne. Men det bliver meget dyrt og det er ikke nok. Kyoto-aftalen kræ- 1

2 ver, at man kan gøre rede for hver enkelt ændring, år for år, sted for sted. Det har man ikke teknik og data til at gøre med tilstrækkelig præcision. Risikoen er derfor, at man ved at medtage kulstofkredsløbet i skovene giver carte blanche til udslip af drivhusgasser og en handel med udslipskvoter, der ikke kan kontrolleres. Kulstof-kredsløbet i Rusland Et forskerhold på det internationale institut for anvendt systemanalyse, (International Institute for Applied Systems Analysis, IIASA), i Østrig har undersøgt kulstof-kredsløbet i verdens største skovland, Rusland. Analysen bygger på data om arealanvendelse, jordbundstyper, skovtyper og anden bevoksning, tømmerhugst, landbrugsstatistik, historiske data om jorderosion, data om klima og temperatur og biologisk vækst osv. Instituttet har gennem mange år opbygget databaser om disse forhold. Forskerne fra IIASA har samarbejdet med en række russiske forskere, institutioner og myndigheder. Den samlede mængde kulstof i planter og jordbund (ned til en meters dybde) er gjort op til knap 350 milliarder tons. Langt det meste befinder sig i jordbunden. Planterne indeholder lidt over 50 milliarder tons, hvoraf en stor del er dødt plantemateriale. I skovenes levende træer er der lagret godt 30 milliarder tons, mest i tajgaen. Økosystemernes opsugning af kultveilte fra atmosfæren er beregnet til millioner tons kulstof om året i skove og krat, stepper, sumpe, tundra osv. Dyrket jord og vild natur tilsammen. Til sammenligning betyder Kyoto-aftalen af industrilandene har forpligtet sig til at skære deres udslip af drivhusgasser ned med 680 millioner tons kulstof. De samme økosystemer afgiver også kultveilte til atmosfæren. I alt ca millioner tons, har forskerne regnet ud. Der er altså en netto-opsugning på ca. 150 millioner tons om året. Og så er det vel at mærke regnet med, at mennesket tager kulstof ud af systemet ved at bruge biomasse (træ, landbrugsprodukter mv.). I alt ca. 360 millioner tons. Selv om menneskets påvirkning af naturen medregnes, påvirker de russiske økosystemer altså klima-regnskabet i en gunstig retning, fordi de optager mere kulstof end de udskiller. Det kulstof, der er bundet i planter eller i jorden er ikke i atmosfæren, hvor det som kuldioxid er den vigtigste af drivhusgasserne. I fremskrivninger til år 2010 har forskerne endda beregnet at det positive facit vil vokse til næsten det dobbelte, enten den økonomiske vækst bliver stor, middel eller lille. Usikkerheden er for stor Men de forskere der har undersøgt kulstoffets kredsløb i Rusland, har naturligvis også regnet på usikkerheden. Deres konklusion er glasklar: Det globale kulstof-kredsløb Der er oplagret rundt regnet 500 milliarder tons kulstof i verdens planter og milliarder tons i jordbunde n ned til en meters dybde. Skovene og den jord, de vokser i, te g- ner sig for knap halvdelen. Landbrugsjorden en tyvendedel. Men kun en lille del påvirkes direkte af landbrug og skovdrift. I de sidste 150 år er der sluppet ca. 270 milliarder tons kul ud i atmosfæren som kultveilte fra afbrændingen af kul, olie og gas og cementproduktion. Udslippet fra biosfæren, især skovrydning har været ca. 136 milliarder tons. Men indholdet i atmosfæren er kun øget med ca. 176 milliarder tons. Resten er suget op af havene og af planterne, ca. 115 milliarder tons hver. Globalt set har der altså været nogenlunde balance mellem biosfærens udslip og optag, men kulstof er flyttet fra troperne til de tempererede områder. De store skove på den nordlige halvkugle optager som hovedregel mere end de afgiver. Men det skyldes i høj grad naturlig genvækst, tilstedeværelsen af ekstra kultveilte i atmosfæren og tilstedeværelsen af flere næringsstoffer. Disse effekter er sandsynligvis aftagende. Man ved med ret stor sikkerhed, at drivhuseffekten hvert år vokser med 3,3 milliarder tons kulstof, der tilføres atmosfæren i form af ekstra kultveilte, CO 2. Det kan beregnes, at havene optager ca. 2,3 millioner tons om året. Planter og jord må optage ca. 3 milliarder hvert år (punkt 4 og 6 i tabellen nedenfor). Men dette tal er meget usikkert. Globalt CO 2-udslip pr. år, Olie, kul og gas 2. Tilført atmosfæren 3. Optaget i havene 4. Optaget på landjorden 5. Udslip, ændret skov- og jordbrug 6. Resterende optag, landjorden Kilde: FN s Internationale Klimapanel: Land Use, Land- Use Change, and Forestry, Maj 2000 Kyoto-aftalens forpligtelser til at skære ned på udslippet af drivhusgasser kan ikke verificeres, når binding af kulstof i planter og jord regnes med. Man kan godt måle indholdet af kulstof i hver enkelt type skov, jordbund osv. Man kan også, med en vis usikkerhed, regne ud, hvor meget kulstof der er lagret i den russiske biomasse på et givet tidspunkt. Og man kan beregne hvordan denne beholdning ændrer sig ved de forskellige biologiske processer i planterne og jorden, ved skovdriften, ved dyrkningen af jorden. Forskerne mener selv at deres opgørelse er den hidtil mest præcise. Men i hver måling, observation, rapportering, forudsætning, skøn og model er der en usikkerhedsfaktor. Forskerne når frem til et foruroligende resultat: Den samlede usikkerhed er helt op til ±129% 2

3 I forhold til kredsløbet i biosfæren handler Kyotoaftalen om forholdsvis små i ændringer i et forholdsvis kort tidsperspektiv (20 år).»når usikkerhederne medregnes kan der ikke foretages nogen verifikation af netto-forandringerne i år 2010,«skriver forskerne (s. 115). Man kan heller ikke sige med videnskabelig sikkerhed, hvad der er mest effektivt: At skære ned på forbruget af olie, kul og gas eller at ændre metoderne i skovdrift og jordbrug, konkluderer de. Hvordan de ændringer, der er omfattet af Kyotoaftalen (rejsning, genrejsning og rydning af skov) påvirker kulstofbalancen i den øvrige del af biosfæren, kan man heller ikke videnskabeligt verificere, tilføjer de. Russisk roulette Kyoto-aftalen stiller som betingelse, at ændringerne i skovdrift, jordbrug og arealanvendelse skal være verificerbare og offentliggøres i en gennemskuelig form. Ellers kan man nemlig hverken regne sig frem til, hvor meget drivhusgasser et land må lade slippe ud, opbygge et velfungerende marked for kvoter for udslip, som er en del af Kyoto-aftalen, eller lave fælles regler og sanktioner mod lande, der ikke overholder deres forpligtelse. Efter den gamle metode, hvor hovedvægten ligger på CO 2 fra fossile kilder (energi og industri) havde Rusland et udslip i 1990, som ifølge IIASA svarede til 676 millioner tons kulstof. Siden er det faldet til kun lidt over 400 millioner tons på grund af økonomisk tilbagegang. I Kyoto fik Rusland lov at slippe lige så meget drivhusgas ud i 2008 til 2012, som landet gjorde i Det skete, fordi den russiske regering dengang mente, at den økonomiske tilbagegang var midlertidig. I de kommende ti år kan Rusland altså øge sine udslip meget stærkt uden at overtræde Kyoto-aftalen. Eller sælge meget store kvoter for udslip til andre lande. Hvis en ekstra binding af kulstof i planter og jord på millioner tons også bliver anerkendt, er der endnu større kvoter til salg. Uden at Rusland har indført mere vedvarende energi og energibesparelser. Uden at verdens klima har mærket nogen forskel. To eksempler fra IIASA s rapport kan belyse problemet yderligere. 1. En stor del af udslippet fra Rusland skyldes skovbrande. Det er rigtigt nok et problem for verdens klima. Men skal Rusland have kredit i klimaforhandlingerne for at forbedre sit beredskab og slukke flere brande? Det argumenterer den russiske regering faktisk for i sit forslag til klimatopmødet i Haag den november 2. Frem til 1990 var der meget landbrugsjord, der blev udpint. Indholdet af organisk materiale med kulstof faldt. Skal Rusland have kredit for at forbedre disse jordområders tilstand eller lægge nogle af dem brak? Specialrapport fra FN s Klimapanel Formålet med Kyoto-aftalen er at gøre den menneskeskabte drivhuseffekt mindre. I værste fald kan paragrafferne om skovdrift, jordbrug og arealanvendelse få den modsatte virkning. Men måske kan man definere sig ud af problemerne. Det har FN s Klimapanel, IPCC, lavet en specialrapport om. Den ansete svenske professor, Bert Bolin, har ledet arbejdet sammen med to andre. Han var tidligere formand for hele Klimapanelet - et netværk af flere tusinde forskere, der leverer videnskabeligt grundlag for den globale klimapolitik. Opgaven er at finde bredt acceptable definitioner, som afgrænser de områder hvor man kan sige med tilstrækkelig sikkerhed, at nye menneskelige aktiviteter faktisk ændrer skovdriften og jordbruget til gavn for klimaet på en måde der kan verificeres og kontrolleres. Det er ikke nemt. Hvordan definerer man en skov? Hvis man vælger en høj tærskel, kan tyndt bevoksede områder ryddes uden, at det tæller med. Hvis man vælger en lav tærskel kan de fleste af træerne fældes i en tæt skov, uden at det tæller som skovrydning, skriver IPCC. Det er også svært at trække grænsen mellem menneskeskabt og naturligt tab af skov. Er en skovbrand i virkeligheden påsat med det formål at rydde skoven? Er træerne døde af sygdomme på grund af dårlig praksis? Skal et land have kredit (altså ret til ekstra udslip) for at forbedre skovdriftens effektivitet? Hvis heden eller græssteppen springer i skov af sig selv og man samtidig planter træer, hvad er så hvad? Hvordan skelner man mellem ekstra vækst som skyldes en ny aktivitet af hensyn til klimaet og ekstra vækst som tværtimod skyldes, at klimaet bliver varmere og luften indeholder mere CO 2? En fuldstændig redegørelse for kulstof-kredsløbet ville være det bedste. Men hvis det skal være en helhedsbeskrivelse for hele landet, er usikkerheden alt for stor til at forpligtelserne kan verificeres. Hvis man nøjes med at gøre rede for hver enkelt aktivitet, får man til gengæld problemer med overlapninger. Hvis man for eksempel beskytter et stykke skov og den lokale befolkning så bare rydder skov et andet sted, eller kunderne på verdensmarkedet køber træ fra andre steder, så er man jo lige vidt. Der er også problemer med tidsperspektivet: En ung skov suger kulstof op. Men hvornår bliver det givet fri igen? Der er mest kulstof i gammel skov. Hvis man forøger både skovrydning og skovrejsning lige meget, bliver resultatet på kort sigt et stort ekstra udslip. Hvis ikke man regner den slags med, skal landene så kontrollere hinanden i hundrede år? Og hvad skal man stille op med de store naturlige udsving? Et naturligt tilbagevendende klimafænomen som El Niño kan medføre store udslip, så vi for få år siden. 3

4 Lille fejl kan vælte hele læsset I forhandlingerne op til topmødet i Haag har en række af landene, især store skovlande, søgt at få definitioner, der giver så stor en ekstra mulighed for udslip af drivhusgasser som muligt. USA argumenterer energisk for det principielle standpunkt, at alt skal tælles med (full carbon account eller comprehensive accounting). Hvis metoderne er for usikre til at verificere det i dag, så må videnskaben udvikle dem hen ad vejen. Amerikanske beregninger siger, at den samlede netto binding af kulstof, især i skovene, men også på marker og græsgange er mellem 260 og 360 millioner tons, med 310 som det centrale skøn. Det er et meget stort tal i forhold til USA s samlede reduktionsmål. I årene 2008 til 2012 skal USA have skåret syv procent af udslippet i forhold til Det svarer til 114 millioner tons kulstof mindre i udslip end i Men dertil kommer, at man i USA som i mange andre lande faktisk siden Kyoto-mødet har fortsat med at slippe flere drivhusgasser ud i atmosfæren. I USA er stigningen endda ret stor. Det samlede reduktionskrav fra i dag til årene er i størrelsesordenen 500 millioner tons om året. Det officielle russiske tal er endnu større. Over for Klimakonventionens sekretariat har den russiske regering den 10. august oplyst, at der foregår en netto binding af kulstof i skovene på 585 millioner tons kulstof i Altså mere end det samlede udslip fra energi og industri. USA erkender dog, at hele den påståede reduktion ikke kan indfases på en gang. Og Rusland erkender at alle 585 millioner tons ikke er omfattet af Kyotoaftalen. en»alvorlig bekymring«for størrelsesordenen, og de videnskabelige usikkerheder og risikoen.»vi er enige om, at bestemmelserne om opsugning af drivhusgasser ikke må underminere tilskyndelserne til at begrænse udslip og bevare den biologiske mangfoldighed,«siger ministrene. Bestemmelsen om rejsning, genrejsning og rydning af skov, kan man ikke komme uden om. Men resten bør udsættes til næste periode, mener EU. Dette nyhedsbrev er det fjerde i en pakke på fem, der lægger op til klimamødet i Haag. Læs også nyhedsbrevene: nr. 145 Kyoto-aftalen vakler nr. 146: Hullerne i Kyoto-aftalen nr. 147: Mere frugtbar jord - mindre drivhuseffekt nr. 149: Færre bøvser - bedre klima Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nyhedsbrev er skrevet for sekretariatet af journalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget er: 144: Allergi 143: Lette miljøgevinster overses 142: Fire bud på datasikkerhed 141: Xenotransplantation 140: Alternativer til kloning 139: Usikre gevinster for net-kommuner Som nævnt er det rigtigt nok, også ifølge de uafhængige forskere, at de store skove på nordlige breddegrader opsuger mere kulstof end de frigiver. Mange skove har også, af forskellige historiske grunde, en skæv aldersfordeling mellem træerne. Hvis man giver kredit for at hugge mindre end tilvæksten i den slags skove, kan det med rette hævdes, at landene får rabat for noget, de ville gøre alligevel. Udviklingslandene står fast på principperne: En anerkendelse af nye aktiviteter på skov- og jordområdet må ikke føre til et ringere samlet resultat. De står fast på at formålet med det hele er den størst mulige begrænsning af drivhuseffekten. I den første periode (år ) kan man måske enes om at lave et loft eller et bundfradrag. Problemet er bare, at hvis man anerkender selve princippet om kredit for opsugning af kulstof i planter og jordbund i bred almindelighed, så åbner man døren for en udhuling af hele Kyoto-aftalens formål på længere sigt. Den er jo tænkt som et første skridt på vejen til en langt større global begrænsning af udslippene. De vesteuropæiske lande har delte meninger. I EU s klimastrategi fra juni i år udtrykker ministerrådet 4

5 5

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Co2 neutralitet af biomasse fra skovene

Co2 neutralitet af biomasse fra skovene WBA fakta Co2 neutralitet af biomasse fra skovene Sammenfatning Brugen af biomasse fra skovene er CO2-neutral, fordi CO2 (kuldioxid) i træer stammer fra atmosfæren og det frigives til atmosfæren ved forrådnelse

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere