Indholdsfortegnelse TEMA: JORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse TEMA: JORD"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Barthold Feidenhans l Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Thor Gunnar Kofoed Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Thor Gunnar Kofoed National og international markeds- orientering Jens Holstborg TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 5 Få styr på kontrakterne i planteavlen Jacob Langvad Nielsen Win-win ved handel mellem landmænd Bjørn Asmussen Budgetgrundlag i planteavlen Erik Maegaard Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Per Kristensen Kend dine maskinomkostninger Michael Højholdt Læg den rigtige plan for investering i maskinpark Christian Rabølle TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Niels Lindberg Madsen Fra politik til regler og krav Arent Bak Josefsen Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe Konsekvenser for dit landbrug Erik Maegaard Grønning i praksis Lotte Dige Toft, Arent Bak Josefsen & Jon Birger Pedersen Overimplementering af EU-regler i Danmark Lone Saaby På vej væk fra overimplementering NN TEMA: GROVFODER 12 Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Weisbjerg

2 Indholdsfortegnelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Poul Henningsen & Torben Spanggaard Frandsen Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten Attermann Nielsen Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Rudolf Thøgersen Pløjefri dyrkning af majs Christian Hansen & Jan Møllegård Jensen Sådan får du stabile majsudbytter Martin Mikkelsen Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder Jens Nyholm Thomsen Roer i foderplanen og på lageret Carl Ejnar Sørensen TEMA: JORD 16 Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Det optimale såbed i praksis Christian Rabølle Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Janne Aalborg Nielsen Nye afvandingsforsøg i korn Kasper Jakob Jensen Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Mathieu Lamandé De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Mogens H. Greve TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture - prospects and limitations Georg Bareth Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Georg Bareth Henning Sjørslev Lyngvig Sådan minimeres svidningsskader Bo J.M. Secher Potentialet i optimering af vandingsanlæg Søren Kolind Hvid Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt Udfordringer og løsning ved strip-tillage Otto Nielsen På vej til at få strip-tillage til at fungere Asbjørn Kaad

3 Indholdsfortegnelse TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Poul Henning Petersen Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Skadetærskler for plantesygdomme Lise Nistrup Jørgensen Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Erik Borup Herbicide resistant weeds: the UK experience Stephen Moss Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Stephen Moss Caryx - et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Troels Melvang Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Niels Jacob Jakobsen TEMA: FORÆDLING 27 Bedre afgrøder til fremtidens landbrug Sven B. Andersen CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark Claus Saabye Erichsen Morten Rasmussen Ramularia-resistente sorter Rasmus Lund Hjortshøj Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens Støvring Hovmøller TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Birger Eriksen Optimér dyrkningen af hybridrug Lars Bonde Eriksen Hestebønner - dyrkning og sædskifte Inger Bertelsen Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Sønke Møller Optimér dyrkningen af vinterhvede Irene Skovby Rasmussen Hvad er det optimale høsttidspunkt? Johannes Ravn Jørgensen Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? Henning Sjørslev Lyngvig

4 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne NN Klimadebatten - lad os komme videre Katherine Richardson CO 2 -effekten er overvurderet Jens Olaf Pepke Pedersen Vejen til succes for dansk planteproduktion Svend Christensen Vejen til succes for dansk planteproduktion Steen Bitsch, Johanne Marie Laursen & Torben Hansen Dyrkning af korn til godt dansk øl Henning Fuglsang Kvalitet og smag af dansk øl Jens Erik Jensen Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Christian Haldrup Sådan vil jeg gøre næste gang... Preben Langhoff Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Ole Kristensen Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Merete Studnitz Her er topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Jeanett Dion Amonsen Et godt omdømme skæpper i kassen Leif Nielsen Sådan får du værdi af de sociale medier Peter Svarre Politisk vil vi... Torben Hansen Fagligt kan vi... Ivar Ravn Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Michelle Hviid TEMA: RAPS 45 Læg en plan for etablering af vinterraps Torben Føns Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Michael Højholdt Få mest muligt ud af gyllen Annette V. Vestergaard Få styr på behovet for næringsstoffer Hans Spelling Østergaard Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Marian Damsgaard Thorsted

5 Indholdsfortegnelse Kan ny PCR-test forudsige angreb? Bent J. Nielsen Forebyg angreb af kålbrok Ghita Cordsen Nielsen Nye sorter med resistens mod kålbrok Finn Holmgaard Jensen TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? Per Kudsk Er landmændene IPM-klar? Jens Erik Jensen Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Birthe Linddal Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Harald Krabbe Protein fra soyabønner som alternativ til kød Poul Agger TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med husdyrgødning Annette V. Vestergaard Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Leif Knudsen Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Shabtai Bittman Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Shabtai Bittman Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Peter Sørensen Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Sven Gjedde Sommer Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Torben Kamp Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Ole Aaes TEMA: BIOENERGI 56 Klonvalg og høstfrekvens i pil Søren Ugilt Larsen Poppelkloner og poppeldyrkning Poul Erik Lærke Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) Ralf Pecenka Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation Ralf Pecenka Birgit Kamm

6 Indholdsfortegnelse Birgit Kamm Dybstrøelse kan give en masse gas Anders Rosenkvist Halm og efterafgrøde til biogas Erik Fog TEMA: BIOLOGI 60 Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Simona Radutoiu Endophyter - en hjælp til planten Simona Radutoiu Mykorrhizas betydning for planters sundhed Sabine Ravnskov Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Per L. Gregersen TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Knud Suhr Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Jens Peter Lunden De nye kommuneplaner - et overblik Anna Dorte Nørgaard Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Helle Tegner Anker Landskabet i sagsbehandlingen Knud Erik Jensen Mads Lindstrøm Samspil over hækken Anna Marie Fisker Landmand på bykanten Knud Just TEMA: ØKOLOGI 67 På vej mod mere robust planteproduktion Inger Bertelsen Vælg de bedste vårbygsorter Kathrine Hauge Madsen Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Marianne Tesdorpf

7 Indholdsfortegnelse Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Christian Heslet Jørgensen Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Jørgen E. Olesen Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Peter Sørensen Nutrients and weeds through 13 years of organic farming Herwart Böhm Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug Herwart Böhm TEMA: NATUR 71 Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Thyge Nygaard Hvilken plads får naturen? Karen Post Perspektiver for det nye værktøj Jesper Bladt Naturværdier til prioritering af tilskud Martin Brink Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Jørgen Mejlsø Landmandens erfaringer Jens Ole Hededal Nielsen Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Margrethe Therkildsen Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Majken Blumensaat Laursen Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Morten D.D. Hansen Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Lars Dyhrberg Bruun Bier, biodiversitet og bestøvning Yoko L. Dupont Gode forhold for de vilde bier på bedriften Casper Ingerslev Henriksen Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Lise Frederiksen Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne Peter Bundgaard Jensen TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Den nye vandløbslov og landbruget Sten W. Laursen Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Erik Kock Rasmussen Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Thomas Bruun Jessen

8 Indholdsfortegnelse 80 Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Toke Thomas Høye Erfaringer med markvildtstiltag Kristian Petersen Erfaringer med de nye 3-registreringer Bo Boysen Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Andreas Höll TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse Tommy Dalgaard Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Leif Knudsen Status for retentionskortlægningen Anker Lajer Højberg Hvad skal kortlægningen bruges til? Erik Jørgensen Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Hans Kjær The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Stina Olofsson Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Stina Olofsson Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Bernhard Osterburg Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Bernhard Osterburg Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Birgitte Hansen Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Poul Henning Petersen Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Bo V. Iversen Charlotte Kjærgaard Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Berit Hasler Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Anne-Mette Langvad Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg Håndtering af for lidt og for meget vand Flemming Kofoed

9 Indholdsfortegnelse 13

10 TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser Markfrø under nye rammebetingelser Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til nye produktionsforhold, hvor kvælstof (N) normerne bliver afløst af en ny regulering, som baseres på forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarhed for det enkelte vandområde. Spørgsmålet er, hvordan den nye regulering vil påvirke dyrkningen af frøgræs, og hvordan frøavleren bedst muligt udnytter en ny regulering. Lektor René Gislum & seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Mere N giver flere frø AU Flakkebjerg har gennem mange år samlet forsøgsresultater i en database, og det er ved brug af disse resultater, vi beregner økonomisk optimal N mængde i forskellige arter. Den nyeste beregning viser, at den økonomisk optimale N mængde i almindelig rajgræs er 170 kg pr. ha og 136 kg pr. ha i rødsvingel. Kvælstofnormerne er på nuværende tidspunkt ikke opdelt i diploide og tetraploide typer af rajgræs, men beregning af de økonomisk optimale N mængder indenfor de to typer giver 166 og 172 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide typer. Vi kan samtidig beregne frøudbytterne ved forskellige N mængder, og hvis vi f.eks. anvender normerne, får vi et gennemsnitsudbytte på 1484 kg frø pr. ha for de diploide typer, 1548 kg frø pr. ha for de tetraploide typer og 1467 kg frø pr. ha i rødsvingel. Forskellen mellem frøudbytterne ved de økonomisk optimale mængder og de nuværende normer er 30 kg frø pr. ha for de diploide almindelig rajgræsser, 45 kg frø pr. ha i de tetraploide almindelig rajgræsser og 59 kg frø pr. ha for rødsvingel. I de seneste 5 år har arealet i gennemsnit været ha i almindelig rajgræs (hvor de tetraploide typer udgør ca. 20%) og ha i rødsvingel. Hvis det var muligt at anvende den økonomisk optimale N mængde, ville det give en samlet økonomisk merindtjening på 20,8 mio. kr. til danske frøavlere, beregnet ud fra følgende priser: 8 kr. pr. kg N, 10 kr. pr. kg almindelig rajgræs og rødsvingel frø. Bedre udnyttelse af et højt udbyttepotentiale Dyrkningsforhold samt prisrelationer på frø og N påvirker den økonomisk optimale N mængde, så når gødningsplanen lægges, ved man ikke, om den beregnede økonomisk optimale N mængde nu også vil svare til økonomisk optimum i den kommende sæson. Eksempelvis vil den økonomisk optimale N mængde være højere end det beregnede gennemsnit i et år med gunstigt klima, en lav N pris og en høj frøpris. Omvendt giver ugunstige vejrforhold, høj N pris og lav frøpris en lavere økonomisk optimal N mængde. Udsvingene mellem den økonomisk optimale N mængde kan dermed variere ganske meget fra år til år. Derfor vil det være mere retvisende at basere en N regulering på de aktuelle forhold som N retention, afgrødevalg og sårbarhed for det enkelte vandområde. På arealer med høj N retention og i afgrøder med høj N optagelse gennem hele vækstsæsonen vil der være mindre risiko for N udvaskning. Vi gennemførte i perioden fra 2003 til 2005 et markforsøg i rødsvingel, hvor vi testede tre N-mængder ved efterårstilførsel (60, 90 eller 120 kg pr. ha), tre N-mængder ved forårstilførsel ved vækststart (0, 30 eller 60 kg pr. ha) samt effekten af at tilføre yderligere 30 kg N pr. ha eller ikke tilføre ekstra N ved strækning. Resultaterne for de to før- 14

11 Markfrø under nye rammebetingelser TEMA: FRØ 1 Effekt af forskellige N mængder i almindelig rajgræs. Forhåbentlig er det ikke forskellen mellem dyrkning af almindelig rajgræs på højproduktive og miljøfølsomme arealer i fremtiden. ste år var entydige, da 30 kg N pr. ha ved strækning ingen effekt havde på frøudbyttet. Det sidste år var imidlertid markant anderledes med et frøudbytte på 1670 kg pr. ha i gennemsnit af alle behandlingerne, hvilket er væsentligt over vores normale gennemsnit. Effekten ved at tilføre 30 kg N pr. ha var ligeledes stor og gav ekstra 128 kg frø pr. ha ved tilførsel af 60 kg N pr. ha både efterår og forår. Det giver et økonomisk merudbytte på 1040 kr. pr. ha ved 10 kr. pr. kg frø og 8 kr. pr. kg N. Den samlede N tilførsel var 150 kg pr. ha, hvilket er over økonomisk optimal mængde, men netop i dette år og i denne afgrøde gav det et stort merudbytte, og det er netop disse tilfælde, som vi skal have fat i. Regulering af N på miljøfølsomme områder En ny N regulering vil imidlertid også betyde, at nogle områder skal reducere i tilførslen af N. Hvis en ny N regulering betyder, at der maksimalt kan tilføres 50% af den økonomisk optimale N mængde i diploide typer af almindelig rajgræs på f.eks ha, vil det betyde en mindre nettoindtjening på 15,9 mio. kr. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at skulle producere almindelig rajgræs med tilførsel af 83 kg N pr. ha (50% af den økonomisk optimale N mængde), og det kræver udvikling af nye produktionsmetoder og alternative N kilder. En mulighed kunne være at anvende grøngødningsafgrøder som en supplerende N kilde. Vi har i markforsøg ved AU Flakkebjerg vist, at kællingetand kan erstatte ca. 75 kg N fra afgasset gylle, og sammen med tilførsel af 83 kg N pr. ha i form af handelsgødning skulle N behovet for almindelig rajgræs være sikret. Anvendelsen af grøngødningsafgrøder sikrer en god udnyttelse af det over en længere periode i vækstsæsonen. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig derfor ikke kun om at gøde med en gennemsnitlig økonomisk optimal N mængde, men mere om at udnytte jorde med en høj N retention, at udnytte det faktum, at frøgræs har den laveste N udvaskning i udvaskningsmodellen (N-LES, Nitrate Leaching EStimator), samt at udbyttepotentialet kan variere markant i frøgræs. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig også om, at vi skal være bedre til meget højt udbyttepotentiale og udnytte det høje potentiale til et højt frøudbytte. Første skridt er at få mulighed for at tilføre mere N, og den mulighed ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. 15

12 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Landmand Lars Korsholm Hansen Stevns Bedriftens praksis omkring registrering af dækningsbidrag Mark gennemgås, og sammenhængen i mellem registreringer, sortsøkonomi og bedriftsøkonomi underbygges med en sammenkædning til DLBR Benchmarking Prisudsvings betydning for dækningsbidraget berøres kort, og udbyttets betydning fastlægges. Udsving i bedriftens frøudbytter siden 2008 diskuteres, hvor der tages udgangspunkt i en sammenligning med Sortsundersøgelsen for Markfrø. Suc- lyseret i et forsøg på at fastlægge re de betydende dyrkningsfaktorer for et højt udbytte. Bedriftens erfaring med og prioritering af etablering, næringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse m.m. vil blive diskuteret i forhold til betydningen for udbyttet. Det er vanskeligt at iden- ning på afgrødeniveau, men der har været håndværksmæssige udfald, som med stor tydelighed har påvirket udbyttet. Erfaringerne i kombination med teori og forsøg indikerer vigtigheden af rettidig indsats. Ud fra en helhedsvurdering af bedriftens klima, boni- 16

13 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Topliste Hvidkløver Hvidkløver Strandsvingel Engrapgræs Hvidkløver 2 Hundegræs Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engrapgræs Vårbyg malt Vinterhvede 4 Strandsvingel Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Hundegræs 5 Vårbyg malt m/udlæg Hundegræs Vårhavre Hundegræs Alm. rajgræs 6 Vårbyg malt Strandsvingel Hvidkløver Vårbyg malt m/udlæg Vårbyg malt 7 Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg 8 Konservesært Vårbyg malt Vinterbyg Hvidkløver 9 Engrapgræs Vinterraps 10 Vårbyg malt m/udlæg 11 Vinterbyg Figur 1. Top-listen med bedriftens afgrøder prioriteret efter opnået DB2 i perioden = Græs- og kløverfrø = Korn = Raps = Ærter. tet, ledelse og opnåede resultater fastlægges en indsatsplan og målsætning for opnåelse af et væsentligt bedre dækningsbidrag. Vurdering og eventuel udtagning af dårlige afgrøder har en væsentlig betydning. Ved forbedringer på alle afgrøder, inklusive indkøb og salg, er for kr. pr. ha. i et gennemsnitsår. 17

14 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver ved avl af frøgræs. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen på to måder. I vækstperioden konkurrerer ukrudtsplanterne med afgrøden om pladsen, lyset og næringsstofferne, og i den høstede vare påvirker ukrudtsfrøene kvaliteten, så omkostninger ved rensning øges, eller i værste fald, så partiet ikke opnår cer- bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver i frøavlen. Hvert år anlægges der en lang række forsøg i de landøkonomiske foreninger, hos AU belyse muligheder og begrænsninger for en effektiv bekæmpelse af de enkelte ukrudtsarter under de politiske rammebetin- Der er en lang række alvorlige græsukrudtsarter i frøavlen. Det er arter som væselhale, rævehale, enårig og alm. rapgræs, gold og blød hejre, kvik samt spildfrø af tidligere dyrkede arter. Problemets omfang afhænger af den frøart ukrudtet optræder i. Med de begrænsninger der er og fremover vil blive i antallet af aktivstoffer vi kan bruge i Danmark kombineret med de begrænsninger, der ligger i græsfrøarternes tålsomhed overfor disse aktivstoffer, vil der de kommende år blive et øget fokus på sædskifte og dyrkningsstrategi og mekaniske løsninger. Vi kan ikke længere løse alle ukrudtsproblemer kemisk, men kemien vil også i de næste mange år være en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frømarken. Skader efter anvendelsen af Topik om foråret i strandsvingel. Kilde: Henry Møller Andersen, Østdansk Landbrugsrådgivning. Kemiens forudsætninger Første forudsætning for en løsning kan bruges er skånsomheden overfor afgrøden. Med det begrænsede antal midler, der er til rådighed, sammenholdt med antallet af frøarter og sorter, er alene skånsomheden en stor udfordring. Næste forudsætning for en 18

15 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Tabel 1. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, efterår og forår. DLF-TRIFOLIUM. Engrapgræs Behand- Pct. dækning af Kar. 1) for lings- over ade afgrødetids- skade punkt primo juni Rapgræs, enårig st. 61 Alm. rapgræs, st. 61 Rapgræs, enårig Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i strandsvingel om foråret. Strandsvingel Kar. 1) for afgrødeskade forår Ca. 30/5 over ade, pct. dækning Rapgræs, enårig Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,0 l Boxer ,0 l Boxer ,4 l Primera Super 2) ,8 l Primera Super 2) g Lexus 50 WG 3) g Lexus 50 WG 3) ,5 l Primera Super 2) ,5 l Foxtrot 4) ,2 l Topik 5) ,4 l Topik 5) LSD Led 2-3 er behandlet 1. september. Led 4-6 er behandlet 15. september. Led 7 er behandlet 10. oktober. Led 8-11 er behandlet i stadie ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. 3) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. 4) Tilsat 0,15 liter Agropol pr. ha. 5) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. acceptabel løsning er effekten på ukrudtsarterne. Normalt vil vi gerne have minimum 80% effekt på arten for at benævne det som en effektiv løsning. Inden for græsfrøavlen kan det til tider være nødvendigt at acceptere en lavere effekt alternativt at acceptere et vist udbyttetab. I tabel 1 er vist resultater fra et af de seneste års forsøg i engrapgræs. Forsøget er udført i samarbejde med DLF-TRIFO- LIUM. Resultaterne illustrerer meget godt den skitserede problemstilling. Alle behandlinger i Behandlingerne i led 4, 6 og 7 har dog været så effektive, at der i de led ikke vil være ring. Udbyttetabet i de led ligger i intervallet kg frø pr. ha. Økonomisk set vil behandlingerne altså have medført et tab på ca kr. Dette tab skal imidlertid sammenlignes med det tab, der kan opstå, når partiet uden en effektiv behandling i marken skal omrenses på renseriet. Her vil tabet ske i form af ekstra omkostninger til rensning og tab af godt frø, der altid vil ske ved en omrensning. En sådan beregning er det altid Ved høst, pct. i frø Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,3 2, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,9 4, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,8 2, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 4. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,6 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 5. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt ,1 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 7. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,0 l Reglone 2) 15. dec. LSD 76 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 l Agropol. nødvendigt at foretage, når man vurderer fordele og ulemper ved en given behandling i en frøafgrøde. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at rense 19

16 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, april Alm. rapgræs, pct. dækning ved høst Kar. 1) for stængeldannelse Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,1 l Agil 100 EC 2) ,2 l Agil 100 EC 2) ,4 l Agil 100 EC 2) ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC LSD ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade/stængeldannelse, og 10 = 100% skade/fuld stængeldannelse. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Tabel 4. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb i alm. rajgræs, udlagt i korn. DLF-TRIFOLI- UM. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, maj Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 1 0, ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,2 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, LSD Led 2-3 er behandlet primo februar. Led 4-5 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. belt niveau. Doseringsforskellen mellem led 10 og 11er kun 0,2 liter pr. ha. Det betyder, at vi er på en meget stejl del af tålsomhedskurven, og risikoen for meget alvorlige udbyttetab ved at søge en godkendelse til mindre anvendelse vil blive vurderet som for stor. Derimod har Topik en off-label godkendelse partiet til en kvalitet, der kan I tabel 2 er der vist de seneste forsøgsresultater i strandsvingel. I led 10 og 11 er Topik anvendt om foråret. Begge do- bekæmpelse af alm. rapgræs, men medført tab af frø. I led 11 om efteråret. Om efteråret ser vi ikke de problemer med tålsomheden. Det illustrerer den meget komplekse problemstilling, der omgiver planternes tålsomhed overfor ukrudtsmidler. I tabel 3 og 4 er vist de nye resultater fra forsøg i alm. rajgræs Alle forsøgene er gennemført i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Kerb bliver normalt anset for at være et ganske græsarter inklusive alm. rajgræs. Tyske erfaringer har dog vist, at der måske kan være en mulighed for at anvende midlet i alm. rajgræs. Videncentret for Landbrug har derfor i samarbejde med frøbranchen gennemført en forsøgsserie med ganske interessante resultater. Data i tabel 4 er fra et enkelt forsøg i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM. Resultaterne viser, at Kerb er meget effektiv overfor såvel enårig som alm. rapgræs. Forsøgene viser også, at såvel tidspunkt som dosering har meget stor betydning for skånsomhed og effekt. I 2013 har de sene behandlinger med 0,4 l Kerb pr. ha (primo marts) resulteret i den bedste kombination af effekt og skånsomhed. Baggrunden for i vejrforholdene, ikke kun på behandlingstidspunktet, men også i den efterfølgende periode. De viste resultater er kun en lille del af de mange resultater, der hvert år skabes ved forsøgsvirksomheden indenfor dansk frøavl. Resultaterne viser den komplekse problemstilling vi arbejder med, når vi undersøger mulighederne for at bekæmpe fortsat muligheder, og der arbejdes fortsat på at udvikle mulig- 20

17 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 hederne. Men det er også helt klart, at det altid er forbundet med en risiko for afgrødeskade. Den risiko skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel bekæmpelse af en ukrudtsart. Græsukrudtsbekæmpelsen skal ikke alene udføres i selve frøafgrøden men i sædskiftet generelt, og især dér hvor den er mest effektiv og billigst. Derfor skal vi kombinere sundt sædskifte, god dyrkningsstrategi og målrettet indsats af bekæmpelsesmidler på fremtidens frøejendomme. Det er godt landmandskab. 21

18 TEMA: FRØ 3 Årmøde i Frøsektionen I Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Hvis du tænker, at det er bare en traditionel generalforsamling, så er svaret nej, for der sker igen i år noget helt nyt! Frøsektionens årsmøde kommer i år ind på nogle spændende temaer, hvor vi har målt os med andre konkurrerende lande i verden. Vi tager pulsen på, om og hvorfor er det så gået, som det er gået, og er vi på rette vej. Vi slutter af med at se ind i krystalkuglen, hvor Jens Holstborg fra DSV Frø ser ind i mulighederne for næste år. Går det stadig op, eller går det nu nedad igen? Udbytteniveauet bytter i høst 2013, og sædvanen tro sættes der også fokus på priser og konkurrenceevnen. Husk, vi offentliggør de officielle gennemsnitspriser for 2012 på årsmødet! Forskning og Rådgivning Frøbranchen har gennem de sidste 20 år stærkt øget vores indsats på forskning, forsøg og rådgivning, og senest satte vi i 2013 de to store GUDP projekter i gang. Vi har set på, hvad der sker ude i verden, og vi sætter på årsmødet fokus på, om vi får noget for pengene, og om vi gør det på den rigtige måde. Du får faktisk at vide, om der er nogen, der gør det bedre, og hvem det er! Er den nye røde regering for blå til at være grøn? Vi har gennem de sidste to år været vidende til, at der er sket et politisk skifte over for landbruget. Der er kommet mere positive meldinger og interesser over for vort erhverv, men kan vi reelt mærke forskel på det politiske i dagligdagens praksis. Embedsmændene er jo de samme, og kan de politiske udmeldinger slå igennem? Lovgivning om frø og plantesundhed Vi kommer også meget ind på, hvilke udfordringer vi har og har haft på den politiske front, hvor hele den styrende EU lovgivningen for Frøbranchen har været gennem revision. 12 EU direktiver er slået sammen i én lovgivning, hvor henvisninger til henvisninger. EU Kommissionens forslag er til behandling i Europaparlamentet, hvor der er kommet mange hundrede ændringsforslag. Det er som om, at nogen har affyret en nytårsraket uden hale, ingen ved hvor den lander, men Du får på årsmødet at vide, hvad forventningerne er, og værdien af den politiske indsats. 22

19 Årmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Til notater 23

20 TEMA: FRØ 4 Årsmøde i Frøsektionen II National og international markedsorientering Adm. direktør Jens Holstborg DSV Frø Danmark Til notater 24

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Juridisk risikostyring af landmandens kontrakter

Økonomikonference 2013 - Juridisk risikostyring af landmandens kontrakter Økonomikonference 2013 - Juridisk risikostyring af landmandens kontrakter Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 4. oktober 2013 Formål med kontrakter Regulerer

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Sessionsnr. Sessionsnavn

Sessionsnr. Sessionsnavn Mødeleder Sessionsnr. Sessionsnavn Bent Jørgen Nielsen 1 Landsforsøgene med vinterraps 2015 Janne Aalborg Nielsen 2 Healthy soils Peter Poulsen 3 Sådan etableres vintersæd tidligt Ivan Damsgaard 4 Højaktuelt

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi

Planteavlen Vi har vilje til at give viden værdi Planteavlen 2017 17.00 Strategi for køb og salg v/ Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen, KHL 17.15 Brug af futures og optioner i landbruget v/ Regnskabsassistent Kristian Markstrøm Dahl, KHL 17.30

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Store forskelle i takster ved afregning af raps Store forskelle i takster ved afregning af raps Det er vigtigt, at du forholder dig til grovvareselskabernes kvalitetskrav og behandlingsomkostninger. I afregningseksemplerne skal nogle selskaber betale

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Tak til vores sponsorer Danish Agro Jensen Seeds A/S Sejet Planteforædling Mediepartner

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Efterårskonference 2000

Efterårskonference 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Efterårskonference 2000 Arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning og

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere