Indholdsfortegnelse TEMA: JORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse TEMA: JORD"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Barthold Feidenhans l Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Thor Gunnar Kofoed Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Thor Gunnar Kofoed National og international markeds- orientering Jens Holstborg TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 5 Få styr på kontrakterne i planteavlen Jacob Langvad Nielsen Win-win ved handel mellem landmænd Bjørn Asmussen Budgetgrundlag i planteavlen Erik Maegaard Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Per Kristensen Kend dine maskinomkostninger Michael Højholdt Læg den rigtige plan for investering i maskinpark Christian Rabølle TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Niels Lindberg Madsen Fra politik til regler og krav Arent Bak Josefsen Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe Konsekvenser for dit landbrug Erik Maegaard Grønning i praksis Lotte Dige Toft, Arent Bak Josefsen & Jon Birger Pedersen Overimplementering af EU-regler i Danmark Lone Saaby På vej væk fra overimplementering NN TEMA: GROVFODER 12 Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Weisbjerg

2 Indholdsfortegnelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Poul Henningsen & Torben Spanggaard Frandsen Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten Attermann Nielsen Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Rudolf Thøgersen Pløjefri dyrkning af majs Christian Hansen & Jan Møllegård Jensen Sådan får du stabile majsudbytter Martin Mikkelsen Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder Jens Nyholm Thomsen Roer i foderplanen og på lageret Carl Ejnar Sørensen TEMA: JORD 16 Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Det optimale såbed i praksis Christian Rabølle Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Janne Aalborg Nielsen Nye afvandingsforsøg i korn Kasper Jakob Jensen Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Mathieu Lamandé De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Mogens H. Greve TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture - prospects and limitations Georg Bareth Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Georg Bareth Henning Sjørslev Lyngvig Sådan minimeres svidningsskader Bo J.M. Secher Potentialet i optimering af vandingsanlæg Søren Kolind Hvid Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt Udfordringer og løsning ved strip-tillage Otto Nielsen På vej til at få strip-tillage til at fungere Asbjørn Kaad

3 Indholdsfortegnelse TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Poul Henning Petersen Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Skadetærskler for plantesygdomme Lise Nistrup Jørgensen Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Erik Borup Herbicide resistant weeds: the UK experience Stephen Moss Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Stephen Moss Caryx - et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Troels Melvang Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Niels Jacob Jakobsen TEMA: FORÆDLING 27 Bedre afgrøder til fremtidens landbrug Sven B. Andersen CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark Claus Saabye Erichsen Morten Rasmussen Ramularia-resistente sorter Rasmus Lund Hjortshøj Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens Støvring Hovmøller TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Birger Eriksen Optimér dyrkningen af hybridrug Lars Bonde Eriksen Hestebønner - dyrkning og sædskifte Inger Bertelsen Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Sønke Møller Optimér dyrkningen af vinterhvede Irene Skovby Rasmussen Hvad er det optimale høsttidspunkt? Johannes Ravn Jørgensen Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? Henning Sjørslev Lyngvig

4 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne NN Klimadebatten - lad os komme videre Katherine Richardson CO 2 -effekten er overvurderet Jens Olaf Pepke Pedersen Vejen til succes for dansk planteproduktion Svend Christensen Vejen til succes for dansk planteproduktion Steen Bitsch, Johanne Marie Laursen & Torben Hansen Dyrkning af korn til godt dansk øl Henning Fuglsang Kvalitet og smag af dansk øl Jens Erik Jensen Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Christian Haldrup Sådan vil jeg gøre næste gang... Preben Langhoff Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Ole Kristensen Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Merete Studnitz Her er topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Jeanett Dion Amonsen Et godt omdømme skæpper i kassen Leif Nielsen Sådan får du værdi af de sociale medier Peter Svarre Politisk vil vi... Torben Hansen Fagligt kan vi... Ivar Ravn Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Michelle Hviid TEMA: RAPS 45 Læg en plan for etablering af vinterraps Torben Føns Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Michael Højholdt Få mest muligt ud af gyllen Annette V. Vestergaard Få styr på behovet for næringsstoffer Hans Spelling Østergaard Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Marian Damsgaard Thorsted

5 Indholdsfortegnelse Kan ny PCR-test forudsige angreb? Bent J. Nielsen Forebyg angreb af kålbrok Ghita Cordsen Nielsen Nye sorter med resistens mod kålbrok Finn Holmgaard Jensen TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? Per Kudsk Er landmændene IPM-klar? Jens Erik Jensen Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Birthe Linddal Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Harald Krabbe Protein fra soyabønner som alternativ til kød Poul Agger TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med husdyrgødning Annette V. Vestergaard Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Leif Knudsen Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Shabtai Bittman Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Shabtai Bittman Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Peter Sørensen Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Sven Gjedde Sommer Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Torben Kamp Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Ole Aaes TEMA: BIOENERGI 56 Klonvalg og høstfrekvens i pil Søren Ugilt Larsen Poppelkloner og poppeldyrkning Poul Erik Lærke Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) Ralf Pecenka Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation Ralf Pecenka Birgit Kamm

6 Indholdsfortegnelse Birgit Kamm Dybstrøelse kan give en masse gas Anders Rosenkvist Halm og efterafgrøde til biogas Erik Fog TEMA: BIOLOGI 60 Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Simona Radutoiu Endophyter - en hjælp til planten Simona Radutoiu Mykorrhizas betydning for planters sundhed Sabine Ravnskov Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Per L. Gregersen TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Knud Suhr Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Jens Peter Lunden De nye kommuneplaner - et overblik Anna Dorte Nørgaard Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Helle Tegner Anker Landskabet i sagsbehandlingen Knud Erik Jensen Mads Lindstrøm Samspil over hækken Anna Marie Fisker Landmand på bykanten Knud Just TEMA: ØKOLOGI 67 På vej mod mere robust planteproduktion Inger Bertelsen Vælg de bedste vårbygsorter Kathrine Hauge Madsen Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Marianne Tesdorpf

7 Indholdsfortegnelse Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Christian Heslet Jørgensen Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Jørgen E. Olesen Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Peter Sørensen Nutrients and weeds through 13 years of organic farming Herwart Böhm Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug Herwart Böhm TEMA: NATUR 71 Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Thyge Nygaard Hvilken plads får naturen? Karen Post Perspektiver for det nye værktøj Jesper Bladt Naturværdier til prioritering af tilskud Martin Brink Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Jørgen Mejlsø Landmandens erfaringer Jens Ole Hededal Nielsen Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Margrethe Therkildsen Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Majken Blumensaat Laursen Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Morten D.D. Hansen Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Lars Dyhrberg Bruun Bier, biodiversitet og bestøvning Yoko L. Dupont Gode forhold for de vilde bier på bedriften Casper Ingerslev Henriksen Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Lise Frederiksen Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne Peter Bundgaard Jensen TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Den nye vandløbslov og landbruget Sten W. Laursen Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Erik Kock Rasmussen Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Thomas Bruun Jessen

8 Indholdsfortegnelse 80 Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Toke Thomas Høye Erfaringer med markvildtstiltag Kristian Petersen Erfaringer med de nye 3-registreringer Bo Boysen Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Andreas Höll TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse Tommy Dalgaard Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Leif Knudsen Status for retentionskortlægningen Anker Lajer Højberg Hvad skal kortlægningen bruges til? Erik Jørgensen Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Hans Kjær The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Stina Olofsson Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Stina Olofsson Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Bernhard Osterburg Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Bernhard Osterburg Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Birgitte Hansen Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Poul Henning Petersen Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Bo V. Iversen Charlotte Kjærgaard Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Berit Hasler Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Anne-Mette Langvad Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg Håndtering af for lidt og for meget vand Flemming Kofoed

9 Indholdsfortegnelse 13

10 TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser Markfrø under nye rammebetingelser Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til nye produktionsforhold, hvor kvælstof (N) normerne bliver afløst af en ny regulering, som baseres på forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarhed for det enkelte vandområde. Spørgsmålet er, hvordan den nye regulering vil påvirke dyrkningen af frøgræs, og hvordan frøavleren bedst muligt udnytter en ny regulering. Lektor René Gislum & seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Mere N giver flere frø AU Flakkebjerg har gennem mange år samlet forsøgsresultater i en database, og det er ved brug af disse resultater, vi beregner økonomisk optimal N mængde i forskellige arter. Den nyeste beregning viser, at den økonomisk optimale N mængde i almindelig rajgræs er 170 kg pr. ha og 136 kg pr. ha i rødsvingel. Kvælstofnormerne er på nuværende tidspunkt ikke opdelt i diploide og tetraploide typer af rajgræs, men beregning af de økonomisk optimale N mængder indenfor de to typer giver 166 og 172 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide typer. Vi kan samtidig beregne frøudbytterne ved forskellige N mængder, og hvis vi f.eks. anvender normerne, får vi et gennemsnitsudbytte på 1484 kg frø pr. ha for de diploide typer, 1548 kg frø pr. ha for de tetraploide typer og 1467 kg frø pr. ha i rødsvingel. Forskellen mellem frøudbytterne ved de økonomisk optimale mængder og de nuværende normer er 30 kg frø pr. ha for de diploide almindelig rajgræsser, 45 kg frø pr. ha i de tetraploide almindelig rajgræsser og 59 kg frø pr. ha for rødsvingel. I de seneste 5 år har arealet i gennemsnit været ha i almindelig rajgræs (hvor de tetraploide typer udgør ca. 20%) og ha i rødsvingel. Hvis det var muligt at anvende den økonomisk optimale N mængde, ville det give en samlet økonomisk merindtjening på 20,8 mio. kr. til danske frøavlere, beregnet ud fra følgende priser: 8 kr. pr. kg N, 10 kr. pr. kg almindelig rajgræs og rødsvingel frø. Bedre udnyttelse af et højt udbyttepotentiale Dyrkningsforhold samt prisrelationer på frø og N påvirker den økonomisk optimale N mængde, så når gødningsplanen lægges, ved man ikke, om den beregnede økonomisk optimale N mængde nu også vil svare til økonomisk optimum i den kommende sæson. Eksempelvis vil den økonomisk optimale N mængde være højere end det beregnede gennemsnit i et år med gunstigt klima, en lav N pris og en høj frøpris. Omvendt giver ugunstige vejrforhold, høj N pris og lav frøpris en lavere økonomisk optimal N mængde. Udsvingene mellem den økonomisk optimale N mængde kan dermed variere ganske meget fra år til år. Derfor vil det være mere retvisende at basere en N regulering på de aktuelle forhold som N retention, afgrødevalg og sårbarhed for det enkelte vandområde. På arealer med høj N retention og i afgrøder med høj N optagelse gennem hele vækstsæsonen vil der være mindre risiko for N udvaskning. Vi gennemførte i perioden fra 2003 til 2005 et markforsøg i rødsvingel, hvor vi testede tre N-mængder ved efterårstilførsel (60, 90 eller 120 kg pr. ha), tre N-mængder ved forårstilførsel ved vækststart (0, 30 eller 60 kg pr. ha) samt effekten af at tilføre yderligere 30 kg N pr. ha eller ikke tilføre ekstra N ved strækning. Resultaterne for de to før- 14

11 Markfrø under nye rammebetingelser TEMA: FRØ 1 Effekt af forskellige N mængder i almindelig rajgræs. Forhåbentlig er det ikke forskellen mellem dyrkning af almindelig rajgræs på højproduktive og miljøfølsomme arealer i fremtiden. ste år var entydige, da 30 kg N pr. ha ved strækning ingen effekt havde på frøudbyttet. Det sidste år var imidlertid markant anderledes med et frøudbytte på 1670 kg pr. ha i gennemsnit af alle behandlingerne, hvilket er væsentligt over vores normale gennemsnit. Effekten ved at tilføre 30 kg N pr. ha var ligeledes stor og gav ekstra 128 kg frø pr. ha ved tilførsel af 60 kg N pr. ha både efterår og forår. Det giver et økonomisk merudbytte på 1040 kr. pr. ha ved 10 kr. pr. kg frø og 8 kr. pr. kg N. Den samlede N tilførsel var 150 kg pr. ha, hvilket er over økonomisk optimal mængde, men netop i dette år og i denne afgrøde gav det et stort merudbytte, og det er netop disse tilfælde, som vi skal have fat i. Regulering af N på miljøfølsomme områder En ny N regulering vil imidlertid også betyde, at nogle områder skal reducere i tilførslen af N. Hvis en ny N regulering betyder, at der maksimalt kan tilføres 50% af den økonomisk optimale N mængde i diploide typer af almindelig rajgræs på f.eks ha, vil det betyde en mindre nettoindtjening på 15,9 mio. kr. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at skulle producere almindelig rajgræs med tilførsel af 83 kg N pr. ha (50% af den økonomisk optimale N mængde), og det kræver udvikling af nye produktionsmetoder og alternative N kilder. En mulighed kunne være at anvende grøngødningsafgrøder som en supplerende N kilde. Vi har i markforsøg ved AU Flakkebjerg vist, at kællingetand kan erstatte ca. 75 kg N fra afgasset gylle, og sammen med tilførsel af 83 kg N pr. ha i form af handelsgødning skulle N behovet for almindelig rajgræs være sikret. Anvendelsen af grøngødningsafgrøder sikrer en god udnyttelse af det over en længere periode i vækstsæsonen. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig derfor ikke kun om at gøde med en gennemsnitlig økonomisk optimal N mængde, men mere om at udnytte jorde med en høj N retention, at udnytte det faktum, at frøgræs har den laveste N udvaskning i udvaskningsmodellen (N-LES, Nitrate Leaching EStimator), samt at udbyttepotentialet kan variere markant i frøgræs. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig også om, at vi skal være bedre til meget højt udbyttepotentiale og udnytte det høje potentiale til et højt frøudbytte. Første skridt er at få mulighed for at tilføre mere N, og den mulighed ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. 15

12 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Landmand Lars Korsholm Hansen Stevns Bedriftens praksis omkring registrering af dækningsbidrag Mark gennemgås, og sammenhængen i mellem registreringer, sortsøkonomi og bedriftsøkonomi underbygges med en sammenkædning til DLBR Benchmarking Prisudsvings betydning for dækningsbidraget berøres kort, og udbyttets betydning fastlægges. Udsving i bedriftens frøudbytter siden 2008 diskuteres, hvor der tages udgangspunkt i en sammenligning med Sortsundersøgelsen for Markfrø. Suc- lyseret i et forsøg på at fastlægge re de betydende dyrkningsfaktorer for et højt udbytte. Bedriftens erfaring med og prioritering af etablering, næringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse m.m. vil blive diskuteret i forhold til betydningen for udbyttet. Det er vanskeligt at iden- ning på afgrødeniveau, men der har været håndværksmæssige udfald, som med stor tydelighed har påvirket udbyttet. Erfaringerne i kombination med teori og forsøg indikerer vigtigheden af rettidig indsats. Ud fra en helhedsvurdering af bedriftens klima, boni- 16

13 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Topliste Hvidkløver Hvidkløver Strandsvingel Engrapgræs Hvidkløver 2 Hundegræs Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engrapgræs Vårbyg malt Vinterhvede 4 Strandsvingel Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Hundegræs 5 Vårbyg malt m/udlæg Hundegræs Vårhavre Hundegræs Alm. rajgræs 6 Vårbyg malt Strandsvingel Hvidkløver Vårbyg malt m/udlæg Vårbyg malt 7 Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg 8 Konservesært Vårbyg malt Vinterbyg Hvidkløver 9 Engrapgræs Vinterraps 10 Vårbyg malt m/udlæg 11 Vinterbyg Figur 1. Top-listen med bedriftens afgrøder prioriteret efter opnået DB2 i perioden = Græs- og kløverfrø = Korn = Raps = Ærter. tet, ledelse og opnåede resultater fastlægges en indsatsplan og målsætning for opnåelse af et væsentligt bedre dækningsbidrag. Vurdering og eventuel udtagning af dårlige afgrøder har en væsentlig betydning. Ved forbedringer på alle afgrøder, inklusive indkøb og salg, er for kr. pr. ha. i et gennemsnitsår. 17

14 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver ved avl af frøgræs. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen på to måder. I vækstperioden konkurrerer ukrudtsplanterne med afgrøden om pladsen, lyset og næringsstofferne, og i den høstede vare påvirker ukrudtsfrøene kvaliteten, så omkostninger ved rensning øges, eller i værste fald, så partiet ikke opnår cer- bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver i frøavlen. Hvert år anlægges der en lang række forsøg i de landøkonomiske foreninger, hos AU belyse muligheder og begrænsninger for en effektiv bekæmpelse af de enkelte ukrudtsarter under de politiske rammebetin- Der er en lang række alvorlige græsukrudtsarter i frøavlen. Det er arter som væselhale, rævehale, enårig og alm. rapgræs, gold og blød hejre, kvik samt spildfrø af tidligere dyrkede arter. Problemets omfang afhænger af den frøart ukrudtet optræder i. Med de begrænsninger der er og fremover vil blive i antallet af aktivstoffer vi kan bruge i Danmark kombineret med de begrænsninger, der ligger i græsfrøarternes tålsomhed overfor disse aktivstoffer, vil der de kommende år blive et øget fokus på sædskifte og dyrkningsstrategi og mekaniske løsninger. Vi kan ikke længere løse alle ukrudtsproblemer kemisk, men kemien vil også i de næste mange år være en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frømarken. Skader efter anvendelsen af Topik om foråret i strandsvingel. Kilde: Henry Møller Andersen, Østdansk Landbrugsrådgivning. Kemiens forudsætninger Første forudsætning for en løsning kan bruges er skånsomheden overfor afgrøden. Med det begrænsede antal midler, der er til rådighed, sammenholdt med antallet af frøarter og sorter, er alene skånsomheden en stor udfordring. Næste forudsætning for en 18

15 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Tabel 1. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, efterår og forår. DLF-TRIFOLIUM. Engrapgræs Behand- Pct. dækning af Kar. 1) for lings- over ade afgrødetids- skade punkt primo juni Rapgræs, enårig st. 61 Alm. rapgræs, st. 61 Rapgræs, enårig Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i strandsvingel om foråret. Strandsvingel Kar. 1) for afgrødeskade forår Ca. 30/5 over ade, pct. dækning Rapgræs, enårig Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,0 l Boxer ,0 l Boxer ,4 l Primera Super 2) ,8 l Primera Super 2) g Lexus 50 WG 3) g Lexus 50 WG 3) ,5 l Primera Super 2) ,5 l Foxtrot 4) ,2 l Topik 5) ,4 l Topik 5) LSD Led 2-3 er behandlet 1. september. Led 4-6 er behandlet 15. september. Led 7 er behandlet 10. oktober. Led 8-11 er behandlet i stadie ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. 3) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. 4) Tilsat 0,15 liter Agropol pr. ha. 5) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. acceptabel løsning er effekten på ukrudtsarterne. Normalt vil vi gerne have minimum 80% effekt på arten for at benævne det som en effektiv løsning. Inden for græsfrøavlen kan det til tider være nødvendigt at acceptere en lavere effekt alternativt at acceptere et vist udbyttetab. I tabel 1 er vist resultater fra et af de seneste års forsøg i engrapgræs. Forsøget er udført i samarbejde med DLF-TRIFO- LIUM. Resultaterne illustrerer meget godt den skitserede problemstilling. Alle behandlinger i Behandlingerne i led 4, 6 og 7 har dog været så effektive, at der i de led ikke vil være ring. Udbyttetabet i de led ligger i intervallet kg frø pr. ha. Økonomisk set vil behandlingerne altså have medført et tab på ca kr. Dette tab skal imidlertid sammenlignes med det tab, der kan opstå, når partiet uden en effektiv behandling i marken skal omrenses på renseriet. Her vil tabet ske i form af ekstra omkostninger til rensning og tab af godt frø, der altid vil ske ved en omrensning. En sådan beregning er det altid Ved høst, pct. i frø Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,3 2, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,9 4, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,8 2, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 4. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,6 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 5. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt ,1 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 7. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,0 l Reglone 2) 15. dec. LSD 76 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 l Agropol. nødvendigt at foretage, når man vurderer fordele og ulemper ved en given behandling i en frøafgrøde. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at rense 19

16 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, april Alm. rapgræs, pct. dækning ved høst Kar. 1) for stængeldannelse Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,1 l Agil 100 EC 2) ,2 l Agil 100 EC 2) ,4 l Agil 100 EC 2) ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC LSD ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade/stængeldannelse, og 10 = 100% skade/fuld stængeldannelse. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Tabel 4. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb i alm. rajgræs, udlagt i korn. DLF-TRIFOLI- UM. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, maj Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 1 0, ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,2 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, LSD Led 2-3 er behandlet primo februar. Led 4-5 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. belt niveau. Doseringsforskellen mellem led 10 og 11er kun 0,2 liter pr. ha. Det betyder, at vi er på en meget stejl del af tålsomhedskurven, og risikoen for meget alvorlige udbyttetab ved at søge en godkendelse til mindre anvendelse vil blive vurderet som for stor. Derimod har Topik en off-label godkendelse partiet til en kvalitet, der kan I tabel 2 er der vist de seneste forsøgsresultater i strandsvingel. I led 10 og 11 er Topik anvendt om foråret. Begge do- bekæmpelse af alm. rapgræs, men medført tab af frø. I led 11 om efteråret. Om efteråret ser vi ikke de problemer med tålsomheden. Det illustrerer den meget komplekse problemstilling, der omgiver planternes tålsomhed overfor ukrudtsmidler. I tabel 3 og 4 er vist de nye resultater fra forsøg i alm. rajgræs Alle forsøgene er gennemført i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Kerb bliver normalt anset for at være et ganske græsarter inklusive alm. rajgræs. Tyske erfaringer har dog vist, at der måske kan være en mulighed for at anvende midlet i alm. rajgræs. Videncentret for Landbrug har derfor i samarbejde med frøbranchen gennemført en forsøgsserie med ganske interessante resultater. Data i tabel 4 er fra et enkelt forsøg i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM. Resultaterne viser, at Kerb er meget effektiv overfor såvel enårig som alm. rapgræs. Forsøgene viser også, at såvel tidspunkt som dosering har meget stor betydning for skånsomhed og effekt. I 2013 har de sene behandlinger med 0,4 l Kerb pr. ha (primo marts) resulteret i den bedste kombination af effekt og skånsomhed. Baggrunden for i vejrforholdene, ikke kun på behandlingstidspunktet, men også i den efterfølgende periode. De viste resultater er kun en lille del af de mange resultater, der hvert år skabes ved forsøgsvirksomheden indenfor dansk frøavl. Resultaterne viser den komplekse problemstilling vi arbejder med, når vi undersøger mulighederne for at bekæmpe fortsat muligheder, og der arbejdes fortsat på at udvikle mulig- 20

17 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 hederne. Men det er også helt klart, at det altid er forbundet med en risiko for afgrødeskade. Den risiko skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel bekæmpelse af en ukrudtsart. Græsukrudtsbekæmpelsen skal ikke alene udføres i selve frøafgrøden men i sædskiftet generelt, og især dér hvor den er mest effektiv og billigst. Derfor skal vi kombinere sundt sædskifte, god dyrkningsstrategi og målrettet indsats af bekæmpelsesmidler på fremtidens frøejendomme. Det er godt landmandskab. 21

18 TEMA: FRØ 3 Årmøde i Frøsektionen I Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Hvis du tænker, at det er bare en traditionel generalforsamling, så er svaret nej, for der sker igen i år noget helt nyt! Frøsektionens årsmøde kommer i år ind på nogle spændende temaer, hvor vi har målt os med andre konkurrerende lande i verden. Vi tager pulsen på, om og hvorfor er det så gået, som det er gået, og er vi på rette vej. Vi slutter af med at se ind i krystalkuglen, hvor Jens Holstborg fra DSV Frø ser ind i mulighederne for næste år. Går det stadig op, eller går det nu nedad igen? Udbytteniveauet bytter i høst 2013, og sædvanen tro sættes der også fokus på priser og konkurrenceevnen. Husk, vi offentliggør de officielle gennemsnitspriser for 2012 på årsmødet! Forskning og Rådgivning Frøbranchen har gennem de sidste 20 år stærkt øget vores indsats på forskning, forsøg og rådgivning, og senest satte vi i 2013 de to store GUDP projekter i gang. Vi har set på, hvad der sker ude i verden, og vi sætter på årsmødet fokus på, om vi får noget for pengene, og om vi gør det på den rigtige måde. Du får faktisk at vide, om der er nogen, der gør det bedre, og hvem det er! Er den nye røde regering for blå til at være grøn? Vi har gennem de sidste to år været vidende til, at der er sket et politisk skifte over for landbruget. Der er kommet mere positive meldinger og interesser over for vort erhverv, men kan vi reelt mærke forskel på det politiske i dagligdagens praksis. Embedsmændene er jo de samme, og kan de politiske udmeldinger slå igennem? Lovgivning om frø og plantesundhed Vi kommer også meget ind på, hvilke udfordringer vi har og har haft på den politiske front, hvor hele den styrende EU lovgivningen for Frøbranchen har været gennem revision. 12 EU direktiver er slået sammen i én lovgivning, hvor henvisninger til henvisninger. EU Kommissionens forslag er til behandling i Europaparlamentet, hvor der er kommet mange hundrede ændringsforslag. Det er som om, at nogen har affyret en nytårsraket uden hale, ingen ved hvor den lander, men Du får på årsmødet at vide, hvad forventningerne er, og værdien af den politiske indsats. 22

19 Årmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Til notater 23

20 TEMA: FRØ 4 Årsmøde i Frøsektionen II National og international markedsorientering Adm. direktør Jens Holstborg DSV Frø Danmark Til notater 24

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Plantekongres 2014 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Tak til vores sponsorer Danish Agro Jensen Seeds A/S Sejet Planteforædling Mediepartner

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb Temadag om AMS, efteråret 2005 v/ konsulent Morten Haahr Jensen Landscentret, Økonomi og Jura Disposition Aftaleretlige principper Kontrakters

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D Dame C 1 Thisted Firmasport Oticon A/S Maybritt Andersen DC 192 194 173 0 0 559 186,33 2 Sofi E-Smokers Betina Mejdal DC 156 147 195 0 0 498 166,00 3 Viborg Firmaidræt COLAS-1 / Kosme2Logen Erna Jensen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Vagtplan kræmmermarked 2014

Vagtplan kræmmermarked 2014 Vagtplan kræmmermarked 2014 OPRYDNING PÅ PLADSEN SAMT GADER & VEJE OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 JENS JØRN NYGÅRD OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 Pauli Kiel Bent A. Jensen OPRYDNING

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES

NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN - LEJ EN EKSPERT FRA SEGES er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Vvs-branchens Faglæreruddannelse

Vvs-branchens Faglæreruddannelse Arrangement Overnatning den 24. juni 2013 Starttidspunkt tirsdag 25-06-2013 00:00 Sluttidspunkt onsdag 26-06-2013 00:00 Mathies Sørensen Henrik Bertelsen Pernille M. Christensen Niels Tim Brøndel Bent-Ole

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere