Indholdsfortegnelse TEMA: JORD

Transkript

1 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Barthold Feidenhans l Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Thor Gunnar Kofoed Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Thor Gunnar Kofoed National og international markeds- orientering Jens Holstborg TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 5 Få styr på kontrakterne i planteavlen Jacob Langvad Nielsen Win-win ved handel mellem landmænd Bjørn Asmussen Budgetgrundlag i planteavlen Erik Maegaard Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Per Kristensen Kend dine maskinomkostninger Michael Højholdt Læg den rigtige plan for investering i maskinpark Christian Rabølle TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Niels Lindberg Madsen Fra politik til regler og krav Arent Bak Josefsen Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe Konsekvenser for dit landbrug Erik Maegaard Grønning i praksis Lotte Dige Toft, Arent Bak Josefsen & Jon Birger Pedersen Overimplementering af EU-regler i Danmark Lone Saaby På vej væk fra overimplementering NN TEMA: GROVFODER 12 Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Weisbjerg

2 Indholdsfortegnelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Poul Henningsen & Torben Spanggaard Frandsen Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten Attermann Nielsen Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Rudolf Thøgersen Pløjefri dyrkning af majs Christian Hansen & Jan Møllegård Jensen Sådan får du stabile majsudbytter Martin Mikkelsen Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder Jens Nyholm Thomsen Roer i foderplanen og på lageret Carl Ejnar Sørensen TEMA: JORD 16 Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Det optimale såbed i praksis Christian Rabølle Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Janne Aalborg Nielsen Nye afvandingsforsøg i korn Kasper Jakob Jensen Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Mathieu Lamandé De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Mogens H. Greve TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture - prospects and limitations Georg Bareth Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Georg Bareth Henning Sjørslev Lyngvig Sådan minimeres svidningsskader Bo J.M. Secher Potentialet i optimering af vandingsanlæg Søren Kolind Hvid Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt Udfordringer og løsning ved strip-tillage Otto Nielsen På vej til at få strip-tillage til at fungere Asbjørn Kaad

3 Indholdsfortegnelse TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Poul Henning Petersen Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Skadetærskler for plantesygdomme Lise Nistrup Jørgensen Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Erik Borup Herbicide resistant weeds: the UK experience Stephen Moss Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Stephen Moss Caryx - et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Troels Melvang Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Niels Jacob Jakobsen TEMA: FORÆDLING 27 Bedre afgrøder til fremtidens landbrug Sven B. Andersen CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark Claus Saabye Erichsen Morten Rasmussen Ramularia-resistente sorter Rasmus Lund Hjortshøj Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens Støvring Hovmøller TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Birger Eriksen Optimér dyrkningen af hybridrug Lars Bonde Eriksen Hestebønner - dyrkning og sædskifte Inger Bertelsen Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Sønke Møller Optimér dyrkningen af vinterhvede Irene Skovby Rasmussen Hvad er det optimale høsttidspunkt? Johannes Ravn Jørgensen Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? Henning Sjørslev Lyngvig

4 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne NN Klimadebatten - lad os komme videre Katherine Richardson CO 2 -effekten er overvurderet Jens Olaf Pepke Pedersen Vejen til succes for dansk planteproduktion Svend Christensen Vejen til succes for dansk planteproduktion Steen Bitsch, Johanne Marie Laursen & Torben Hansen Dyrkning af korn til godt dansk øl Henning Fuglsang Kvalitet og smag af dansk øl Jens Erik Jensen Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Christian Haldrup Sådan vil jeg gøre næste gang... Preben Langhoff Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Ole Kristensen Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Merete Studnitz Her er topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Jeanett Dion Amonsen Et godt omdømme skæpper i kassen Leif Nielsen Sådan får du værdi af de sociale medier Peter Svarre Politisk vil vi... Torben Hansen Fagligt kan vi... Ivar Ravn Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Michelle Hviid TEMA: RAPS 45 Læg en plan for etablering af vinterraps Torben Føns Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Michael Højholdt Få mest muligt ud af gyllen Annette V. Vestergaard Få styr på behovet for næringsstoffer Hans Spelling Østergaard Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Marian Damsgaard Thorsted

5 Indholdsfortegnelse Kan ny PCR-test forudsige angreb? Bent J. Nielsen Forebyg angreb af kålbrok Ghita Cordsen Nielsen Nye sorter med resistens mod kålbrok Finn Holmgaard Jensen TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? Per Kudsk Er landmændene IPM-klar? Jens Erik Jensen Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Birthe Linddal Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Harald Krabbe Protein fra soyabønner som alternativ til kød Poul Agger TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med husdyrgødning Annette V. Vestergaard Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Leif Knudsen Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Shabtai Bittman Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Shabtai Bittman Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Peter Sørensen Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Sven Gjedde Sommer Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Torben Kamp Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Ole Aaes TEMA: BIOENERGI 56 Klonvalg og høstfrekvens i pil Søren Ugilt Larsen Poppelkloner og poppeldyrkning Poul Erik Lærke Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) Ralf Pecenka Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation Ralf Pecenka Birgit Kamm

6 Indholdsfortegnelse Birgit Kamm Dybstrøelse kan give en masse gas Anders Rosenkvist Halm og efterafgrøde til biogas Erik Fog TEMA: BIOLOGI 60 Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Simona Radutoiu Endophyter - en hjælp til planten Simona Radutoiu Mykorrhizas betydning for planters sundhed Sabine Ravnskov Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Per L. Gregersen TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Knud Suhr Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Jens Peter Lunden De nye kommuneplaner - et overblik Anna Dorte Nørgaard Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Helle Tegner Anker Landskabet i sagsbehandlingen Knud Erik Jensen Mads Lindstrøm Samspil over hækken Anna Marie Fisker Landmand på bykanten Knud Just TEMA: ØKOLOGI 67 På vej mod mere robust planteproduktion Inger Bertelsen Vælg de bedste vårbygsorter Kathrine Hauge Madsen Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Marianne Tesdorpf

7 Indholdsfortegnelse Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Christian Heslet Jørgensen Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Jørgen E. Olesen Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Peter Sørensen Nutrients and weeds through 13 years of organic farming Herwart Böhm Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug Herwart Böhm TEMA: NATUR 71 Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Thyge Nygaard Hvilken plads får naturen? Karen Post Perspektiver for det nye værktøj Jesper Bladt Naturværdier til prioritering af tilskud Martin Brink Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Jørgen Mejlsø Landmandens erfaringer Jens Ole Hededal Nielsen Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Margrethe Therkildsen Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Majken Blumensaat Laursen Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Morten D.D. Hansen Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Lars Dyhrberg Bruun Bier, biodiversitet og bestøvning Yoko L. Dupont Gode forhold for de vilde bier på bedriften Casper Ingerslev Henriksen Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Lise Frederiksen Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne Peter Bundgaard Jensen TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Den nye vandløbslov og landbruget Sten W. Laursen Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Erik Kock Rasmussen Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Thomas Bruun Jessen

8 Indholdsfortegnelse 80 Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Toke Thomas Høye Erfaringer med markvildtstiltag Kristian Petersen Erfaringer med de nye 3-registreringer Bo Boysen Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Andreas Höll TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse Tommy Dalgaard Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Leif Knudsen Status for retentionskortlægningen Anker Lajer Højberg Hvad skal kortlægningen bruges til? Erik Jørgensen Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Hans Kjær The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Stina Olofsson Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Stina Olofsson Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Bernhard Osterburg Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Bernhard Osterburg Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Birgitte Hansen Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Poul Henning Petersen Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Bo V. Iversen Charlotte Kjærgaard Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Berit Hasler Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Anne-Mette Langvad Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg Håndtering af for lidt og for meget vand Flemming Kofoed

9 Indholdsfortegnelse 13

10 TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser Markfrø under nye rammebetingelser Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til nye produktionsforhold, hvor kvælstof (N) normerne bliver afløst af en ny regulering, som baseres på forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarhed for det enkelte vandområde. Spørgsmålet er, hvordan den nye regulering vil påvirke dyrkningen af frøgræs, og hvordan frøavleren bedst muligt udnytter en ny regulering. Lektor René Gislum & seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi rene.gislum@agrsci.dk Mere N giver flere frø AU Flakkebjerg har gennem mange år samlet forsøgsresultater i en database, og det er ved brug af disse resultater, vi beregner økonomisk optimal N mængde i forskellige arter. Den nyeste beregning viser, at den økonomisk optimale N mængde i almindelig rajgræs er 170 kg pr. ha og 136 kg pr. ha i rødsvingel. Kvælstofnormerne er på nuværende tidspunkt ikke opdelt i diploide og tetraploide typer af rajgræs, men beregning af de økonomisk optimale N mængder indenfor de to typer giver 166 og 172 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide typer. Vi kan samtidig beregne frøudbytterne ved forskellige N mængder, og hvis vi f.eks. anvender normerne, får vi et gennemsnitsudbytte på 1484 kg frø pr. ha for de diploide typer, 1548 kg frø pr. ha for de tetraploide typer og 1467 kg frø pr. ha i rødsvingel. Forskellen mellem frøudbytterne ved de økonomisk optimale mængder og de nuværende normer er 30 kg frø pr. ha for de diploide almindelig rajgræsser, 45 kg frø pr. ha i de tetraploide almindelig rajgræsser og 59 kg frø pr. ha for rødsvingel. I de seneste 5 år har arealet i gennemsnit været ha i almindelig rajgræs (hvor de tetraploide typer udgør ca. 20%) og ha i rødsvingel. Hvis det var muligt at anvende den økonomisk optimale N mængde, ville det give en samlet økonomisk merindtjening på 20,8 mio. kr. til danske frøavlere, beregnet ud fra følgende priser: 8 kr. pr. kg N, 10 kr. pr. kg almindelig rajgræs og rødsvingel frø. Bedre udnyttelse af et højt udbyttepotentiale Dyrkningsforhold samt prisrelationer på frø og N påvirker den økonomisk optimale N mængde, så når gødningsplanen lægges, ved man ikke, om den beregnede økonomisk optimale N mængde nu også vil svare til økonomisk optimum i den kommende sæson. Eksempelvis vil den økonomisk optimale N mængde være højere end det beregnede gennemsnit i et år med gunstigt klima, en lav N pris og en høj frøpris. Omvendt giver ugunstige vejrforhold, høj N pris og lav frøpris en lavere økonomisk optimal N mængde. Udsvingene mellem den økonomisk optimale N mængde kan dermed variere ganske meget fra år til år. Derfor vil det være mere retvisende at basere en N regulering på de aktuelle forhold som N retention, afgrødevalg og sårbarhed for det enkelte vandområde. På arealer med høj N retention og i afgrøder med høj N optagelse gennem hele vækstsæsonen vil der være mindre risiko for N udvaskning. Vi gennemførte i perioden fra 2003 til 2005 et markforsøg i rødsvingel, hvor vi testede tre N-mængder ved efterårstilførsel (60, 90 eller 120 kg pr. ha), tre N-mængder ved forårstilførsel ved vækststart (0, 30 eller 60 kg pr. ha) samt effekten af at tilføre yderligere 30 kg N pr. ha eller ikke tilføre ekstra N ved strækning. Resultaterne for de to før- 14

11 Markfrø under nye rammebetingelser TEMA: FRØ 1 Effekt af forskellige N mængder i almindelig rajgræs. Forhåbentlig er det ikke forskellen mellem dyrkning af almindelig rajgræs på højproduktive og miljøfølsomme arealer i fremtiden. ste år var entydige, da 30 kg N pr. ha ved strækning ingen effekt havde på frøudbyttet. Det sidste år var imidlertid markant anderledes med et frøudbytte på 1670 kg pr. ha i gennemsnit af alle behandlingerne, hvilket er væsentligt over vores normale gennemsnit. Effekten ved at tilføre 30 kg N pr. ha var ligeledes stor og gav ekstra 128 kg frø pr. ha ved tilførsel af 60 kg N pr. ha både efterår og forår. Det giver et økonomisk merudbytte på 1040 kr. pr. ha ved 10 kr. pr. kg frø og 8 kr. pr. kg N. Den samlede N tilførsel var 150 kg pr. ha, hvilket er over økonomisk optimal mængde, men netop i dette år og i denne afgrøde gav det et stort merudbytte, og det er netop disse tilfælde, som vi skal have fat i. Regulering af N på miljøfølsomme områder En ny N regulering vil imidlertid også betyde, at nogle områder skal reducere i tilførslen af N. Hvis en ny N regulering betyder, at der maksimalt kan tilføres 50% af den økonomisk optimale N mængde i diploide typer af almindelig rajgræs på f.eks ha, vil det betyde en mindre nettoindtjening på 15,9 mio. kr. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at skulle producere almindelig rajgræs med tilførsel af 83 kg N pr. ha (50% af den økonomisk optimale N mængde), og det kræver udvikling af nye produktionsmetoder og alternative N kilder. En mulighed kunne være at anvende grøngødningsafgrøder som en supplerende N kilde. Vi har i markforsøg ved AU Flakkebjerg vist, at kællingetand kan erstatte ca. 75 kg N fra afgasset gylle, og sammen med tilførsel af 83 kg N pr. ha i form af handelsgødning skulle N behovet for almindelig rajgræs være sikret. Anvendelsen af grøngødningsafgrøder sikrer en god udnyttelse af det over en længere periode i vækstsæsonen. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig derfor ikke kun om at gøde med en gennemsnitlig økonomisk optimal N mængde, men mere om at udnytte jorde med en høj N retention, at udnytte det faktum, at frøgræs har den laveste N udvaskning i udvaskningsmodellen (N-LES, Nitrate Leaching EStimator), samt at udbyttepotentialet kan variere markant i frøgræs. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig også om, at vi skal være bedre til meget højt udbyttepotentiale og udnytte det høje potentiale til et højt frøudbytte. Første skridt er at få mulighed for at tilføre mere N, og den mulighed ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. 15

12 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Landmand Lars Korsholm Hansen Stevns lkh@bkh.dk Bedriftens praksis omkring registrering af dækningsbidrag Mark gennemgås, og sammenhængen i mellem registreringer, sortsøkonomi og bedriftsøkonomi underbygges med en sammenkædning til DLBR Benchmarking Prisudsvings betydning for dækningsbidraget berøres kort, og udbyttets betydning fastlægges. Udsving i bedriftens frøudbytter siden 2008 diskuteres, hvor der tages udgangspunkt i en sammenligning med Sortsundersøgelsen for Markfrø. Suc- lyseret i et forsøg på at fastlægge re de betydende dyrkningsfaktorer for et højt udbytte. Bedriftens erfaring med og prioritering af etablering, næringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse m.m. vil blive diskuteret i forhold til betydningen for udbyttet. Det er vanskeligt at iden- ning på afgrødeniveau, men der har været håndværksmæssige udfald, som med stor tydelighed har påvirket udbyttet. Erfaringerne i kombination med teori og forsøg indikerer vigtigheden af rettidig indsats. Ud fra en helhedsvurdering af bedriftens klima, boni- 16

13 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Topliste Hvidkløver Hvidkløver Strandsvingel Engrapgræs Hvidkløver 2 Hundegræs Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engrapgræs Vårbyg malt Vinterhvede 4 Strandsvingel Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Hundegræs 5 Vårbyg malt m/udlæg Hundegræs Vårhavre Hundegræs Alm. rajgræs 6 Vårbyg malt Strandsvingel Hvidkløver Vårbyg malt m/udlæg Vårbyg malt 7 Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg 8 Konservesært Vårbyg malt Vinterbyg Hvidkløver 9 Engrapgræs Vinterraps 10 Vårbyg malt m/udlæg 11 Vinterbyg Figur 1. Top-listen med bedriftens afgrøder prioriteret efter opnået DB2 i perioden = Græs- og kløverfrø = Korn = Raps = Ærter. tet, ledelse og opnåede resultater fastlægges en indsatsplan og målsætning for opnåelse af et væsentligt bedre dækningsbidrag. Vurdering og eventuel udtagning af dårlige afgrøder har en væsentlig betydning. Ved forbedringer på alle afgrøder, inklusive indkøb og salg, er for kr. pr. ha. i et gennemsnitsår. 17

14 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver ved avl af frøgræs. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen på to måder. I vækstperioden konkurrerer ukrudtsplanterne med afgrøden om pladsen, lyset og næringsstofferne, og i den høstede vare påvirker ukrudtsfrøene kvaliteten, så omkostninger ved rensning øges, eller i værste fald, så partiet ikke opnår cer- bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver i frøavlen. Hvert år anlægges der en lang række forsøg i de landøkonomiske foreninger, hos AU belyse muligheder og begrænsninger for en effektiv bekæmpelse af de enkelte ukrudtsarter under de politiske rammebetin- Der er en lang række alvorlige græsukrudtsarter i frøavlen. Det er arter som væselhale, rævehale, enårig og alm. rapgræs, gold og blød hejre, kvik samt spildfrø af tidligere dyrkede arter. Problemets omfang afhænger af den frøart ukrudtet optræder i. Med de begrænsninger der er og fremover vil blive i antallet af aktivstoffer vi kan bruge i Danmark kombineret med de begrænsninger, der ligger i græsfrøarternes tålsomhed overfor disse aktivstoffer, vil der de kommende år blive et øget fokus på sædskifte og dyrkningsstrategi og mekaniske løsninger. Vi kan ikke længere løse alle ukrudtsproblemer kemisk, men kemien vil også i de næste mange år være en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frømarken. Skader efter anvendelsen af Topik om foråret i strandsvingel. Kilde: Henry Møller Andersen, Østdansk Landbrugsrådgivning. Kemiens forudsætninger Første forudsætning for en løsning kan bruges er skånsomheden overfor afgrøden. Med det begrænsede antal midler, der er til rådighed, sammenholdt med antallet af frøarter og sorter, er alene skånsomheden en stor udfordring. Næste forudsætning for en 18

15 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Tabel 1. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, efterår og forår. DLF-TRIFOLIUM. Engrapgræs Behand- Pct. dækning af Kar. 1) for lings- over ade afgrødetids- skade punkt primo juni Rapgræs, enårig st. 61 Alm. rapgræs, st. 61 Rapgræs, enårig Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i strandsvingel om foråret. Strandsvingel Kar. 1) for afgrødeskade forår Ca. 30/5 over ade, pct. dækning Rapgræs, enårig Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,0 l Boxer ,0 l Boxer ,4 l Primera Super 2) ,8 l Primera Super 2) g Lexus 50 WG 3) g Lexus 50 WG 3) ,5 l Primera Super 2) ,5 l Foxtrot 4) ,2 l Topik 5) ,4 l Topik 5) LSD Led 2-3 er behandlet 1. september. Led 4-6 er behandlet 15. september. Led 7 er behandlet 10. oktober. Led 8-11 er behandlet i stadie ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. 3) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. 4) Tilsat 0,15 liter Agropol pr. ha. 5) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. acceptabel løsning er effekten på ukrudtsarterne. Normalt vil vi gerne have minimum 80% effekt på arten for at benævne det som en effektiv løsning. Inden for græsfrøavlen kan det til tider være nødvendigt at acceptere en lavere effekt alternativt at acceptere et vist udbyttetab. I tabel 1 er vist resultater fra et af de seneste års forsøg i engrapgræs. Forsøget er udført i samarbejde med DLF-TRIFO- LIUM. Resultaterne illustrerer meget godt den skitserede problemstilling. Alle behandlinger i Behandlingerne i led 4, 6 og 7 har dog været så effektive, at der i de led ikke vil være ring. Udbyttetabet i de led ligger i intervallet kg frø pr. ha. Økonomisk set vil behandlingerne altså have medført et tab på ca kr. Dette tab skal imidlertid sammenlignes med det tab, der kan opstå, når partiet uden en effektiv behandling i marken skal omrenses på renseriet. Her vil tabet ske i form af ekstra omkostninger til rensning og tab af godt frø, der altid vil ske ved en omrensning. En sådan beregning er det altid Ved høst, pct. i frø Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,3 2, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,9 4, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,8 2, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 4. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,6 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 5. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt ,1 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 7. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,0 l Reglone 2) 15. dec. LSD 76 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 l Agropol. nødvendigt at foretage, når man vurderer fordele og ulemper ved en given behandling i en frøafgrøde. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at rense 19

16 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, april Alm. rapgræs, pct. dækning ved høst Kar. 1) for stængeldannelse Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,1 l Agil 100 EC 2) ,2 l Agil 100 EC 2) ,4 l Agil 100 EC 2) ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC LSD ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade/stængeldannelse, og 10 = 100% skade/fuld stængeldannelse. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Tabel 4. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb i alm. rajgræs, udlagt i korn. DLF-TRIFOLI- UM. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, maj Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 1 0, ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,2 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, LSD Led 2-3 er behandlet primo februar. Led 4-5 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. belt niveau. Doseringsforskellen mellem led 10 og 11er kun 0,2 liter pr. ha. Det betyder, at vi er på en meget stejl del af tålsomhedskurven, og risikoen for meget alvorlige udbyttetab ved at søge en godkendelse til mindre anvendelse vil blive vurderet som for stor. Derimod har Topik en off-label godkendelse partiet til en kvalitet, der kan I tabel 2 er der vist de seneste forsøgsresultater i strandsvingel. I led 10 og 11 er Topik anvendt om foråret. Begge do- bekæmpelse af alm. rapgræs, men medført tab af frø. I led 11 om efteråret. Om efteråret ser vi ikke de problemer med tålsomheden. Det illustrerer den meget komplekse problemstilling, der omgiver planternes tålsomhed overfor ukrudtsmidler. I tabel 3 og 4 er vist de nye resultater fra forsøg i alm. rajgræs Alle forsøgene er gennemført i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Kerb bliver normalt anset for at være et ganske græsarter inklusive alm. rajgræs. Tyske erfaringer har dog vist, at der måske kan være en mulighed for at anvende midlet i alm. rajgræs. Videncentret for Landbrug har derfor i samarbejde med frøbranchen gennemført en forsøgsserie med ganske interessante resultater. Data i tabel 4 er fra et enkelt forsøg i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM. Resultaterne viser, at Kerb er meget effektiv overfor såvel enårig som alm. rapgræs. Forsøgene viser også, at såvel tidspunkt som dosering har meget stor betydning for skånsomhed og effekt. I 2013 har de sene behandlinger med 0,4 l Kerb pr. ha (primo marts) resulteret i den bedste kombination af effekt og skånsomhed. Baggrunden for i vejrforholdene, ikke kun på behandlingstidspunktet, men også i den efterfølgende periode. De viste resultater er kun en lille del af de mange resultater, der hvert år skabes ved forsøgsvirksomheden indenfor dansk frøavl. Resultaterne viser den komplekse problemstilling vi arbejder med, når vi undersøger mulighederne for at bekæmpe fortsat muligheder, og der arbejdes fortsat på at udvikle mulig- 20

17 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 hederne. Men det er også helt klart, at det altid er forbundet med en risiko for afgrødeskade. Den risiko skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel bekæmpelse af en ukrudtsart. Græsukrudtsbekæmpelsen skal ikke alene udføres i selve frøafgrøden men i sædskiftet generelt, og især dér hvor den er mest effektiv og billigst. Derfor skal vi kombinere sundt sædskifte, god dyrkningsstrategi og målrettet indsats af bekæmpelsesmidler på fremtidens frøejendomme. Det er godt landmandskab. 21

18 TEMA: FRØ 3 Årmøde i Frøsektionen I Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Hvis du tænker, at det er bare en traditionel generalforsamling, så er svaret nej, for der sker igen i år noget helt nyt! Frøsektionens årsmøde kommer i år ind på nogle spændende temaer, hvor vi har målt os med andre konkurrerende lande i verden. Vi tager pulsen på, om og hvorfor er det så gået, som det er gået, og er vi på rette vej. Vi slutter af med at se ind i krystalkuglen, hvor Jens Holstborg fra DSV Frø ser ind i mulighederne for næste år. Går det stadig op, eller går det nu nedad igen? Udbytteniveauet bytter i høst 2013, og sædvanen tro sættes der også fokus på priser og konkurrenceevnen. Husk, vi offentliggør de officielle gennemsnitspriser for 2012 på årsmødet! Forskning og Rådgivning Frøbranchen har gennem de sidste 20 år stærkt øget vores indsats på forskning, forsøg og rådgivning, og senest satte vi i 2013 de to store GUDP projekter i gang. Vi har set på, hvad der sker ude i verden, og vi sætter på årsmødet fokus på, om vi får noget for pengene, og om vi gør det på den rigtige måde. Du får faktisk at vide, om der er nogen, der gør det bedre, og hvem det er! Er den nye røde regering for blå til at være grøn? Vi har gennem de sidste to år været vidende til, at der er sket et politisk skifte over for landbruget. Der er kommet mere positive meldinger og interesser over for vort erhverv, men kan vi reelt mærke forskel på det politiske i dagligdagens praksis. Embedsmændene er jo de samme, og kan de politiske udmeldinger slå igennem? Lovgivning om frø og plantesundhed Vi kommer også meget ind på, hvilke udfordringer vi har og har haft på den politiske front, hvor hele den styrende EU lovgivningen for Frøbranchen har været gennem revision. 12 EU direktiver er slået sammen i én lovgivning, hvor henvisninger til henvisninger. EU Kommissionens forslag er til behandling i Europaparlamentet, hvor der er kommet mange hundrede ændringsforslag. Det er som om, at nogen har affyret en nytårsraket uden hale, ingen ved hvor den lander, men Du får på årsmødet at vide, hvad forventningerne er, og værdien af den politiske indsats. 22

19 Årmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Til notater 23

20 TEMA: FRØ 4 Årsmøde i Frøsektionen II National og international markedsorientering Adm. direktør Jens Holstborg DSV Frø Danmark jh@dsv-froe.dk Til notater 24