Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ

Transkript

1 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Barthold Feidenhans l Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Thor Gunnar Kofoed Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Thor Gunnar Kofoed National og international markeds- orientering Jens Holstborg TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 5 Få styr på kontrakterne i planteavlen Jacob Langvad Nielsen Win-win ved handel mellem landmænd Bjørn Asmussen Budgetgrundlag i planteavlen Erik Maegaard Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Per Kristensen Kend dine maskinomkostninger Michael Højholdt Læg den rigtige plan for investering i maskinpark Christian Rabølle TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Niels Lindberg Madsen Fra politik til regler og krav Arent Bak Josefsen Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe Konsekvenser for dit landbrug Erik Maegaard Grønning i praksis Lotte Dige Toft, Arent Bak Josefsen & Jon Birger Pedersen Overimplementering af EU-regler i Danmark Lone Saaby På vej væk fra overimplementering NN TEMA: GROVFODER 12 Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Weisbjerg

2 Indholdsfortegnelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Poul Henningsen & Torben Spanggaard Frandsen Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten Attermann Nielsen Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Rudolf Thøgersen Pløjefri dyrkning af majs Christian Hansen & Jan Møllegård Jensen Sådan får du stabile majsudbytter Martin Mikkelsen Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder Jens Nyholm Thomsen Roer i foderplanen og på lageret Carl Ejnar Sørensen TEMA: JORD 16 Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Det optimale såbed i praksis Christian Rabølle Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Janne Aalborg Nielsen Nye afvandingsforsøg i korn Kasper Jakob Jensen Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Mathieu Lamandé De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Mogens H. Greve TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture - prospects and limitations Georg Bareth Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Georg Bareth FarmTest - Udbringning af flydende gødning Henning Sjørslev Lyngvig Sådan minimeres svidningsskader Bo J.M. Secher Potentialet i optimering af vandingsanlæg Søren Kolind Hvid Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt Udfordringer og løsning ved strip-tillage Otto Nielsen På vej til at få strip-tillage til at fungere Asbjørn Kaad

3 Indholdsfortegnelse TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Poul Henning Petersen Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Skadetærskler for plantesygdomme Lise Nistrup Jørgensen Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Erik Borup Herbicide resistant weeds: the UK experience Stephen Moss Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Stephen Moss Caryx - et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Revus Top - et nyt svampemiddel til kartofler Troels Melvang Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Niels Jacob Jakobsen TEMA: FORÆDLING 27 Bedre afgrøder til fremtidens landbrug Sven B. Andersen CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark Claus Saabye Erichsen Hvor finder man fremtidens resistensgener? Morten Rasmussen Ramularia-resistente sorter Rasmus Lund Hjortshøj Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens Støvring Hovmøller TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Birger Eriksen Optimér dyrkningen af hybridrug Lars Bonde Eriksen Hestebønner - dyrkning og sædskifte Inger Bertelsen Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Sønke Møller Optimér dyrkningen af vinterhvede Irene Skovby Rasmussen Hvad er det optimale høsttidspunkt? Johannes Ravn Jørgensen Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? Henning Sjørslev Lyngvig

4 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne NN Klimadebatten - lad os komme videre Katherine Richardson CO 2 -effekten er overvurderet Jens Olaf Pepke Pedersen Vejen til succes for dansk planteproduktion Svend Christensen Vejen til succes for dansk planteproduktion Steen Bitsch, Johanne Marie Laursen & Torben Hansen Dyrkning af korn til godt dansk øl Henning Fuglsang Kvalitet og smag af dansk øl Jens Erik Jensen Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Christian Haldrup Sådan vil jeg gøre næste gang... Preben Langhoff Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Ole Kristensen Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Merete Studnitz Her er topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Jeanett Dion Amonsen Et godt omdømme skæpper i kassen Leif Nielsen Sådan får du værdi af de sociale medier Peter Svarre Politisk vil vi... Torben Hansen Fagligt kan vi... Ivar Ravn Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Michelle Hviid TEMA: RAPS 45 Læg en plan for etablering af vinterraps Torben Føns Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Michael Højholdt Få mest muligt ud af gyllen Annette V. Vestergaard Få styr på behovet for næringsstoffer Hans Spelling Østergaard Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Marian Damsgaard Thorsted

5 Indholdsfortegnelse Kan ny PCR-test forudsige angreb? Bent J. Nielsen Forebyg angreb af kålbrok Ghita Cordsen Nielsen Nye sorter med resistens mod kålbrok Finn Holmgaard Jensen TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? Per Kudsk Er landmændene IPM-klar? Jens Erik Jensen Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Birthe Linddal Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Harald Krabbe Protein fra soyabønner som alternativ til kød Poul Agger TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med husdyrgødning Annette V. Vestergaard Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Leif Knudsen Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Shabtai Bittman Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Shabtai Bittman Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Peter Sørensen Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Sven Gjedde Sommer Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Torben Kamp Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Ole Aaes TEMA: BIOENERGI 56 Klonvalg og høstfrekvens i pil Søren Ugilt Larsen Poppelkloner og poppeldyrkning Poul Erik Lærke Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) Ralf Pecenka Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation Ralf Pecenka Green Biorefinery - Demonstration plant in Havelland/Germany Birgit Kamm

6 Indholdsfortegnelse Grøn bioraffinering - Demonstrationsanlæg i Havelland/Tyskland Birgit Kamm Dybstrøelse kan give en masse gas Anders Rosenkvist Halm og efterafgrøde til biogas Erik Fog TEMA: BIOLOGI 60 Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Simona Radutoiu Endophyter - en hjælp til planten Simona Radutoiu Mykorrhizas betydning for planters sundhed Sabine Ravnskov Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Per L. Gregersen TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Knud Suhr Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Jens Peter Lunden De nye kommuneplaner - et overblik Anna Dorte Nørgaard Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Helle Tegner Anker Landskabet i sagsbehandlingen Knud Erik Jensen Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? Mads Lindstrøm Samspil over hækken Anna Marie Fisker Landmand på bykanten Knud Just TEMA: ØKOLOGI 67 På vej mod mere robust planteproduktion Inger Bertelsen Vælg de bedste vårbygsorter Kathrine Hauge Madsen Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Marianne Tesdorpf

7 Indholdsfortegnelse Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Christian Heslet Jørgensen Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Jørgen E. Olesen Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Peter Sørensen Nutrients and weeds through 13 years of organic farming Herwart Böhm Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug Herwart Böhm TEMA: NATUR 71 Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Thyge Nygaard Hvilken plads får naturen? Karen Post Perspektiver for det nye værktøj Jesper Bladt Naturværdier til prioritering af tilskud Martin Brink Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Jørgen Mejlsø Landmandens erfaringer Jens Ole Hededal Nielsen Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Margrethe Therkildsen Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Majken Blumensaat Laursen Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Morten D.D. Hansen Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Lars Dyhrberg Bruun Bier, biodiversitet og bestøvning Yoko L. Dupont Gode forhold for de vilde bier på bedriften Casper Ingerslev Henriksen Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Lise Frederiksen Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne Peter Bundgaard Jensen TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Den nye vandløbslov og landbruget Sten W. Laursen Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Erik Kock Rasmussen Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Thomas Bruun Jessen

8 Indholdsfortegnelse 80 Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Toke Thomas Høye Erfaringer med markvildtstiltag Kristian Petersen Erfaringer med de nye 3-registreringer Bo Boysen Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Andreas Höll TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse Tommy Dalgaard Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Leif Knudsen Status for retentionskortlægningen Anker Lajer Højberg Hvad skal kortlægningen bruges til? Erik Jørgensen Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Hans Kjær The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Stina Olofsson Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Stina Olofsson Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Bernhard Osterburg Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Bernhard Osterburg Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Birgitte Hansen Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Poul Henning Petersen Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Bo V. Iversen Nyeste resultater for drænfilterløsninger og konstruerede vådområder Charlotte Kjærgaard Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Berit Hasler Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Anne-Mette Langvad Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg Håndtering af for lidt og for meget vand Flemming Kofoed

9 Indholdsfortegnelse 13

10 TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser Markfrø under nye rammebetingelser Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til nye produktionsforhold, hvor kvælstof (N) normerne bliver afløst af en ny regulering, som baseres på forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarhed for det enkelte vandområde. Spørgsmålet er, hvordan den nye regulering vil påvirke dyrkningen af frøgræs, og hvordan frøavleren bedst muligt udnytter en ny regulering. Lektor René Gislum & seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi rene.gislum@agrsci.dk Mere N giver flere frø AU Flakkebjerg har gennem mange år samlet forsøgsresultater i en database, og det er ved brug af disse resultater, vi beregner økonomisk optimal N mængde i forskellige arter. Den nyeste beregning viser, at den økonomisk optimale N mængde i almindelig rajgræs er 170 kg pr. ha og 136 kg pr. ha i rødsvingel. Kvælstofnormerne er på nuværende tidspunkt ikke opdelt i diploide og tetraploide typer af rajgræs, men beregning af de økonomisk optimale N mængder indenfor de to typer giver 166 og 172 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide typer. Vi kan samtidig beregne frøudbytterne ved forskellige N mængder, og hvis vi f.eks. anvender normerne, får vi et gennemsnitsudbytte på 1484 kg frø pr. ha for de diploide typer, 1548 kg frø pr. ha for de tetraploide typer og 1467 kg frø pr. ha i rødsvingel. Forskellen mellem frøudbytterne ved de økonomisk optimale mængder og de nuværende normer er 30 kg frø pr. ha for de diploide almindelig rajgræsser, 45 kg frø pr. ha i de tetraploide almindelig rajgræsser og 59 kg frø pr. ha for rødsvingel. I de seneste 5 år har arealet i gennemsnit været ha i almindelig rajgræs (hvor de tetraploide typer udgør ca. 20%) og ha i rødsvingel. Hvis det var muligt at anvende den økonomisk optimale N mængde, ville det give en samlet økonomisk merindtjening på 20,8 mio. kr. til danske frøavlere, beregnet ud fra følgende priser: 8 kr. pr. kg N, 10 kr. pr. kg almindelig rajgræs og rødsvingel frø. Bedre udnyttelse af et højt udbyttepotentiale Dyrkningsforhold samt prisrelationer på frø og N påvirker den økonomisk optimale N mængde, så når gødningsplanen lægges, ved man ikke, om den beregnede økonomisk optimale N mængde nu også vil svare til økonomisk optimum i den kommende sæson. Eksempelvis vil den økonomisk optimale N mængde være højere end det beregnede gennemsnit i et år med gunstigt klima, en lav N pris og en høj frøpris. Omvendt giver ugunstige vejrforhold, høj N pris og lav frøpris en lavere økonomisk optimal N mængde. Udsvingene mellem den økonomisk optimale N mængde kan dermed variere ganske meget fra år til år. Derfor vil det være mere retvisende at basere en N regulering på de aktuelle forhold som N retention, afgrødevalg og sårbarhed for det enkelte vandområde. På arealer med høj N retention og i afgrøder med høj N optagelse gennem hele vækstsæsonen vil der være mindre risiko for N udvaskning. Vi gennemførte i perioden fra 2003 til 2005 et markforsøg i rødsvingel, hvor vi testede tre N-mængder ved efterårstilførsel (60, 90 eller 120 kg pr. ha), tre N-mængder ved forårstilførsel ved vækststart (0, 30 eller 60 kg pr. ha) samt effekten af at tilføre yderligere 30 kg N pr. ha eller ikke tilføre ekstra N ved strækning. Resultaterne for de to før- 14

11 TEMA: FRØ Markfrø under nye rammebetingelser Effekt af forskellige N mængder i almindelig rajgræs. Forhåbentlig er det ikke forskellen mellem dyrkning af almindelig rajgræs på højproduktive og miljøfølsomme arealer i fremtiden. ste år var entydige, da 30 kg N pr. ha ved strækning ingen effekt havde på frøudbyttet. Det sidste år var imidlertid markant anderledes med et frøudbytte på 1670 kg pr. ha i gennemsnit af alle behandlingerne, hvilket er væsentligt over vores normale gennemsnit. Effekten ved at tilføre 30 kg N pr. ha var ligeledes stor og gav ekstra 128 kg frø pr. ha ved tilførsel af 60 kg N pr. ha både efterår og forår. Det giver et økonomisk merudbytte på 1040 kr. pr. ha ved 10 kr. pr. kg frø og 8 kr. pr. kg N. Den samlede N tilførsel var 150 kg pr. ha, hvilket er over økonomisk optimal mængde, men netop i dette år og i denne afgrøde gav det et stort merudbytte, og det er netop disse tilfælde, som vi skal have fat i. Regulering af N på miljøfølsomme områder En ny N regulering vil imidlertid også betyde, at nogle områ- der skal reducere i tilførslen af N. Hvis en ny N regulering betyder, at der maksimalt kan tilføres 50% af den økonomisk optimale N mængde i diploide typer af almindelig rajgræs på f.eks ha, vil det betyde en mindre nettoindtjening på 15,9 mio. kr. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at skulle producere almindelig rajgræs med tilførsel af 83 kg N pr. ha (50% af den økonomisk optimale N mængde), og det kræver udvikling af nye produktionsmetoder og alternative N kilder. En mulighed kunne være at anvende grøngødningsafgrøder som en supplerende N kilde. Vi har i markforsøg ved AU Flakkebjerg vist, at kællingetand kan erstatte ca. 75 kg N fra afgasset gylle, og sammen med tilførsel af 83 kg N pr. ha i form af handelsgødning skulle N behovet for almindelig rajgræs være sikret. Anvendelsen af grøngødningsafgrøder sikrer en god udnyttelse af det fikserede N, da frigivelsen sker over en længere periode i vækstsæsonen. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig derfor ikke kun om at gøde med en gennemsnitlig økonomisk optimal N mængde, men mere om at udnytte jorde med en høj N retention, at udnytte det faktum, at frøgræs har den laveste N udvaskning i udvaskningsmodellen (N-LES, Nitrate Leaching EStimator), samt at udbyttepotentialet kan variere markant i frøgræs. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig også om, at vi skal være bedre til at finde de marker, som har et meget højt udbyttepotentiale og udnytte det høje potentiale til et højt frøudbytte. Første skridt er at få mulighed for at tilføre mere N, og den mulighed ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. 15 1

12 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Landmand Lars Korsholm Hansen Stevns lkh@bkh.dk Bedriftens praksis omkring registrering af dækningsbidrag på mark-/sortsniveau i Næsgård Mark gennemgås, og sammenhængen i mellem registreringer, sortsøkonomi og bedriftsøkonomi underbygges med en sammenkædning til DLBR Benchmarking Prisudsvings betydning for dækningsbidraget berøres kort, og udbyttets betydning fastlægges. Udsving i bedriftens frøudbytter siden 2008 diskuteres, hvor der tages udgangspunkt i en sammenligning med Sortsundersøgelsen for Markfrø. Successer og fiaskoer vil blive analyseret i et forsøg på at fastlægge landmandens rolle og identificere de betydende dyrkningsfaktorer for et højt udbytte. Bedriftens erfaring med og prioritering af etablering, næringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse m.m. vil blive diskuteret i forhold til betydningen for udbyttet. Det er vanskeligt at identificere enkeltfaktorers betydning på afgrødeniveau, men der har været håndværksmæssige udfald, som med stor tydelighed har påvirket udbyttet. Erfaringerne i kombination med teori og forsøg indikerer vigtigheden af rettidig indsats. Ud fra en helhedsvurdering af bedriftens klima, boni- 16

13 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Topliste Hvidkløver Hvidkløver Strandsvingel Engrapgræs Hvidkløver 2 Hundegræs Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engrapgræs Vårbyg malt Vinterhvede 4 Strandsvingel Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Hundegræs 5 Vårbyg malt m/udlæg Hundegræs Vårhavre Hundegræs Alm. rajgræs 6 Vårbyg malt Strandsvingel Hvidkløver Vårbyg malt m/udlæg Vårbyg malt 7 Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg 8 Konservesært Vårbyg malt Vinterbyg Hvidkløver 9 Engrapgræs Vinterraps 10 Vårbyg malt m/udlæg 11 Vinterbyg Figur 1. Top-listen med bedriftens afgrøder prioriteret efter opnået DB2 i perioden = Græs- og kløverfrø = Korn = Raps = Ærter. tet, ledelse og opnåede resultater fastlægges en indsatsplan og målsætning for opnåelse af et væsentligt bedre dækningsbidrag. Vurdering og eventuel udtagning af dårlige afgrøder har en væsentlig betydning. Ved forbedringer på alle afgrøder, inklusive indkøb og salg, er forventningen, at der kan findes ca kr. pr. ha. i et gennemsnitsår. 17

14 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver ved avl af frøgræs. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug baf@vfl.dk Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen på to måder. I vækstperioden konkurrerer ukrudtsplanterne med afgrøden om pladsen, lyset og næringsstofferne, og i den høstede vare påvirker ukrudtsfrøene kvaliteten, så omkostninger ved rensning øges, eller i værste fald, så partiet ikke opnår certificering. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver i frøavlen. Hvert år anlægges der en lang række forsøg i de landøkonomiske foreninger, hos AU Flakkebjerg og i firmaregi for at belyse muligheder og begrænsninger for en effektiv bekæmpelse af de enkelte ukrudtsarter under de politiske rammebetingelser, der findes i Danmark. Der er en lang række alvorlige græsukrudtsarter i frøavlen. Det er arter som væselhale, rævehale, enårig og alm. rapgræs, gold og blød hejre, kvik samt spildfrø af tidligere dyrkede arter. Problemets omfang afhænger af den frøart ukrudtet optræder i. Med de begrænsninger der er og fremover vil blive i antallet af aktivstoffer vi kan bruge i Danmark kombineret med de begrænsninger, der ligger i græsfrøarternes tålsomhed overfor disse aktivstoffer, vil der de kommende år blive et øget fokus på sædskifte og dyrkningsstrategi og mekaniske løsninger. Vi kan ikke længere løse alle ukrudtsproblemer kemisk, men kemien vil også i de næste mange år være en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frømarken. Skader efter anvendelsen af Topik om foråret i strandsvingel. Kilde: Henry Møller Andersen, Østdansk Landbrugsrådgivning. Kemiens forudsætninger Første forudsætning for en løsning kan bruges er skånsomheden overfor afgrøden. Med det begrænsede antal midler, der er til rådighed, sammenholdt med antallet af frøarter og sorter, er alene skånsomheden en stor udfordring. Næste forudsætning for en 18

15 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Tabel 1. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, efterår og forår. DLF-TRIFOLIUM. Engrapgræs Behand- Pct. dækning af Kar. 1) for lings- overflade afgrødetids- skade punkt primo juni Rapgræs, enårig st. 61 Alm. rapgræs, st. 61 Rapgræs, enårig Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i strandsvingel om foråret. Strandsvingel Kar. 1) for afgrødeskade forår Ca. 30/5 overflade, pct. dækning Rapgræs, enårig Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,0 l Boxer ,0 l Boxer ,4 l Primera Super 2) ,8 l Primera Super 2) g Lexus 50 WG 3) g Lexus 50 WG 3) ,5 l Primera Super 2) ,5 l Foxtrot 4) ,2 l Topik 5) ,4 l Topik 5) LSD Led 2-3 er behandlet 1. september. Led 4-6 er behandlet 15. september. Led 7 er behandlet 10. oktober. Led 8-11 er behandlet i stadie ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. 3) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. 4) Tilsat 0,15 liter Agropol pr. ha. 5) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. 2) Tilsat 0,4 l Agropol. acceptabel løsning er effekten på ukrudtsarterne. Normalt vil vi gerne have minimum 80% effekt på arten for at benævne det som en effektiv løsning. Inden for græsfrøavlen kan det til tider være nødvendigt at acceptere en lavere effekt alternativt at acceptere et vist udbyttetab. I tabel 1 er vist resultater fra et af de seneste års forsøg i engrapgræs. Forsøget er udført i samarbejde med DLF-TRIFO- LIUM. Resultaterne illustrerer meget godt den skitserede problemstilling. Alle behandlinger har givet signifikante udbyttetab i Behandlingerne i led 4, 6 og 7 har dog været så effektive, at der i de led ikke vil være problemer med at opnå certificering. Udbyttetabet i de led ligger i intervallet kg frø pr. ha. Økonomisk set vil behandlingerne altså have medført et tab på ca kr. Dette tab skal imidlertid sammenlignes med det tab, der kan opstå, når partiet uden en effektiv behandling i marken skal omrenses på renseriet. Her vil tabet ske i form af ekstra omkostninger til rensning og tab af godt frø, der altid vil ske ved en omrensning. En sådan beregning er det altid Ved høst, pct. i frø Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,3 2, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,9 4, ,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,8 2, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 4. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept ,6 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 5. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt ,1 0, ,0 l Reglone 2) 15. dec. 7. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt , ,0 l Reglone 2) 15. dec. LSD 76 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. nødvendigt at foretage, når man vurderer fordele og ulemper ved en given behandling i en frøafgrøde. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at rense 19

16 TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, april Alm. rapgræs, pct. dækning ved høst Kar. 1) for stængeldannelse Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg 1. Ubehandlet ,1 l Agil 100 EC 2) ,2 l Agil 100 EC 2) ,4 l Agil 100 EC 2) ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC LSD ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade/stængeldannelse, og 10 = 100% skade/fuld stængeldannelse. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Tabel 4. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb i alm. rajgræs, udlagt i korn. DLF-TRIFOLI- UM. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, maj Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 1 0, ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,2 l Kerb 400 SC 0 0 0, ,4 l Kerb 400 SC 0 0 0, LSD Led 2-3 er behandlet primo februar. Led 4-5 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. belt niveau. Doseringsforskellen mellem led 10 og 11er kun 0,2 liter pr. ha. Det betyder, at vi er på en meget stejl del af tålsomhedskurven, og risikoen for meget alvorlige udbyttetab ved at søge en godkendelse til mindre anvendelse vil blive vurderet som for stor. Derimod har Topik en off-label godkendelse partiet til en kvalitet, der kan certificeres. I tabel 2 er der vist de seneste forsøgsresultater i strandsvingel. I led 10 og 11 er Topik anvendt om foråret. Begge doseringer har givet en rigtig fin bekæmpelse af alm. rapgræs, men medført tab af frø. I led 11 på et signifikant og uacceptaom efteråret. Om efteråret ser vi ikke de problemer med tålsomheden. Det illustrerer den meget komplekse problemstilling, der omgiver planternes tålsomhed overfor ukrudtsmidler. I tabel 3 og 4 er vist de nye resultater fra forsøg i alm. rajgræs Alle forsøgene er gennemført i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Kerb bliver normalt anset for at være et ganske effektivt middel mod de fleste græsarter inklusive alm. rajgræs. Tyske erfaringer har dog vist, at der måske kan være en mulighed for at anvende midlet i alm. rajgræs. Videncentret for Landbrug har derfor i samarbejde med frøbranchen gennemført en forsøgsserie med ganske interessante resultater. Data i tabel 4 er fra et enkelt forsøg i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM. Resultaterne viser, at Kerb er meget effektiv overfor såvel enårig som alm. rapgræs. Forsøgene viser også, at såvel tidspunkt som dosering har meget stor betydning for skånsomhed og effekt. I 2013 har de sene behandlinger med 0,4 l Kerb pr. ha (primo marts) resulteret i den bedste kombination af effekt og skånsomhed. Baggrunden for dette resultat skal givetvis findes i vejrforholdene, ikke kun på behandlingstidspunktet, men også i den efterfølgende periode. De viste resultater er kun en lille del af de mange resultater, der hvert år skabes ved forsøgsvirksomheden indenfor dansk frøavl. Resultaterne viser den komplekse problemstilling vi arbejder med, når vi undersøger mulighederne for at bekæmpe græsukrudt i frøgræs. Der findes fortsat muligheder, og der arbejdes fortsat på at udvikle mulig- 20

17 Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 hederne. Men det er også helt klart, at det altid er forbundet med en risiko for afgrødeskade. Den risiko skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel bekæmpelse af en ukrudtsart. Græsukrudtsbekæmpelsen skal ikke alene udføres i selve frøafgrøden men i sædskiftet generelt, og især dér hvor den er mest effektiv og billigst. Derfor skal vi kombinere sundt sædskifte, god dyrkningsstrategi og målrettet indsats af bekæmpelsesmidler på fremtidens frøejendomme. Det er godt landmandskab. 21

18 TEMA: FRØ 3 Årmøde i Frøsektionen I Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Hvis du tænker, at det er bare en traditionel generalforsamling, så er svaret nej, for der sker igen i år noget helt nyt! Frøsektionens årsmøde kommer i år ind på nogle spændende temaer, hvor vi har målt os med andre konkurrerende lande i verden. Vi tager pulsen på, om og hvorfor er det så gået, som det er gået, og er vi på rette vej. Vi slutter af med at se ind i krystalkuglen, hvor Jens Holstborg fra DSV Frø ser ind i mulighederne for næste år. Går det stadig op, eller går det nu nedad igen? Udbytteniveauet Vi havde nogle meget flotte udbytter i høst 2013, og sædvanen tro sættes der også fokus på priser og konkurrenceevnen. Husk, vi offentliggør de officielle gennemsnitspriser for 2012 på årsmødet! Forskning og Rådgivning Frøbranchen har gennem de sidste 20 år stærkt øget vores indsats på forskning, forsøg og rådgivning, og senest satte vi i 2013 de to store GUDP projekter i gang. Vi har set på, hvad der sker ude i verden, og vi sætter på årsmødet fokus på, om vi får noget for pengene, og om vi gør det på den rigtige måde. Du får faktisk at vide, om der er nogen, der gør det bedre, og hvem det er! Er den nye røde regering for blå til at være grøn? Vi har gennem de sidste to år været vidende til, at der er sket et politisk skifte over for landbruget. Der er kommet mere positive meldinger og interesser over for vort erhverv, men kan vi reelt mærke forskel på det politiske i dagligdagens praksis. Embedsmændene er jo de samme, og kan de politiske udmeldinger slå igennem? Lovgivning om frø og plantesundhed Vi kommer også meget ind på, hvilke udfordringer vi har og har haft på den politiske front, hvor hele den styrende EU lovgivningen for Frøbranchen har været gennem revision. 12 EU direktiver er slået sammen i én lovgivning, hvor det hele er flettet sammen med henvisninger til henvisninger. EU Kommissionens forslag er til behandling i Europaparlamentet, hvor der er kommet mange hundrede ændringsforslag. Det er som om, at nogen har affyret en nytårsraket uden hale, ingen ved hvor den lander, men Du får på årsmødet at vide, hvad forventningerne er, og værdien af den politiske indsats. 22

19 Årmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Til notater 23

20 TEMA: FRØ 4 Årsmøde i Frøsektionen II National og international markedsorientering Adm. direktør Jens Holstborg DSV Frø Danmark jh@dsv-froe.dk Til notater 24

21 Årsmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 25

22 TEMA: Økonomi og driftsledelse 5 Kontrakt på succes Få styr på kontrakterne i planteavlen Det er vigtigt, at der er fokus på de aftaler landmanden indgår, uanset om der er tale om køb og salg af korn eller foder, forpagtningsaftaler, lejeaftaler m.v. Specialkonsulent, advokat (L) Jacob Langvad Nielsen Videncentret for Landbrug, Erhvervsjura jln@vfl.dk Stor aftalefrihed for erhvervsdrivende Der gælder ingen regler om, hvordan en aftale skal udformes, eller hvilke forhold der skal være med i en aftale. I Danmark gælder princippet om aftalefrihed. Det betyder, at to parter som udgangspunkt kan aftale hvad som helst om hvad som helst. Princippet om aftalefrihed indebærer til gengæld også, at man som aftalepart er bundet af de aftaler, man indgår. Man skal derfor gøre sig klart, hvad det er for en aftale, man er i færd med at indgå, for når en aftale først er indgået, er man bundet af hele aftalen også det man ikke lige nåede at læse, inden man indgik aftalen. Der gælder en del undtagelser i lovgivningen til princippet om aftalefrihed, men disse undtagelser er overvejende tiltænkt anvendt på forbrugerforhold og er generelt vanskelige at bringe i anvendelse i erhvervsforhold, hvor to eller flere erhvervsdrivende indgår aftaler med hinanden. Eksempelvis kan bestemmelserne i Købeloven fraviges i erhvervsforhold. Det står således parterne frit at aftale andre definitioner af, hvornår der eksempelvis foreligger en mangel, hvornår der er tale om forsinket levering, og hvornår parterne kan ophæve en aftale som følge af væsentlig misligholdelse fra den anden part. En fravigelse af Købelovens bestemmelser ses ofte i fortrykte standardvilkår. Svært at komme ud af indgået aftale - ordlyden gælder på godt og ondt Når først en aftale mellem to erhvervsdrivende er indgået, er det særdeles vanskeligt at komme ud af aftalen igen, selvom den ene kontraktpart pludselig finder aftalen urimelig, eventuelt som følge af ændrede forudsætninger, konjunkturer m.v. I aftalelovens 36 findes en regel, der giver mulighed for helt eller delvist at tilsidesætte en aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Denne bestemmelse er dog hovedsagelig tænkt anvendt til at beskytte forbrugere. Når en erhvervsdrivende, herunder en landmand, indgår en aftale som led i sit erhverv, antages det, at vedkommende er i stand til at forstå de vilkår, aftalen indgås på samt de mulige konsekvenser heraf, og derfor vil bestemmelsen i aftalelovens 36 kun meget sjældent finde anvendelse i dette tilfælde. Endvidere vil man i sjældne tilfælde kunne få en aftale erklæret ugyldig som følge af bristende forudsætninger. Dette forudsætter dog, at aftaleparten enten var eller burde have været bekendt med, at aftalen blev indgået under givne forudsætninger, og disse forudsætninger havde afgørende betydning for aftaleindgåelsen. Ovenstående betyder, at det er altafgørende, at landmanden har fokus på ordlyden og indholdet af de aftaler, der indgås, for når først aftalen er indgået, må landmanden leve med den aftale, der er indgået. 26

23 TEMA: Økonomi og driftsledelse Kontrakt på succes 5 Hvornår er landmanden bundet af en aftale - ordrebekræftelser og månedsfakturaer? Man er bundet af en aftale, når begge parter har underskrevet et aftaledokument. Man kan dog sagtens blive bundet af en aftale, selvom der ikke foreligger en aftale underskrevet af begge parter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en aftale underskrives af den ene part, og den anden part forholder sig passivt, eller hvis man ikke reagerer overfor en modtaget ordrebekræftelse eller omtale af indgåede aftaler i månedsfakturaer. Særligt sidstnævnte vedrørende ordrebekræftelser og månedsfakturaer har givet anledning til adskillige retssager mellem landmænd og grovvareselskaber de senere år, hvor parterne har været uenige om indholdet af indgåede aftaler, herunder om der overhovedet var indgået en aftale. Sagerne har typisk drejet sig om grovvareselskaber, som påstod, at der var indgået en aftale om grovvareselskabets køb af korn eller foder på nogle vilkår, som landmanden ikke var enig i. Tidligere års praksis viser, at i de sager, hvor landmanden bestred, at han havde modtaget en ordrebekræftelse, var omtale af aftalen i grovvareselskabernes månedsfakturaer ikke tilstrækkeligt som bevismiddel for en indgået aftale. Dette selvom parterne havde haft samhandel i flere år, og selvom det godt kunne betragtes som kutyme i aftaleforholdet, at status på parternes aftaler blev omtalt i månedsfakturaer. Nyere retspraksis fra 2012 og 2013 kan dog muligvis tages til indtægt for, at omtale af aftaler i et grovvareselskabs månedsfakturaer er tilstrækkeligt til, at parterne anses for at have indgået en aftale på de heri angivne vilkår. Dette særligt, hvis parterne har haft samhandel i en længere periode. Retspraksis er ikke helt entydig, men faktum er, at det er særdeles vigtigt at være opmærksom på indholdet af ikke blot modtagne ordrebekræftelser, men også indholdet af månedsfakturaer fra grovvareselskaberne. Hvis landmanden ikke er enig i en aftale, der fremgår af en ordrebekræftelse eller af månedsfakturaer fra grovvareselskaberne, er det meget vigtigt, at landmanden straks reagerer, ellers vil han ofte være bundet af indholdet. Landmandens aftaler og fortrykte standardvilkår Landmænd i Danmark er parter i et stort antal aftaler. Selv om de enkelte aftaler er vidt forskellige, og ikke alle landmænd har indgået lige mange aftaler, er der nogle fælles træk ved de fleste af aftalerne, nemlig at aftalen er på skrift og i væsentlig grad udformet af den anden part. Det er således ofte den anden part, der ud fra sine erfaringer bestemmer indholdet af aftalen. Denne part præsenterer landmanden for en fortrykt blanket, der skal udfyldes med relevante data, og som henviser til nogle generelle vilkår, der gælder for aftalen. Det er i denne henseende vigtigt at være opmærksom på, at de generelle vilkår, der som oftest er væsentligt mere omfattende end den individuelle aftale, indeholder vilkår, der stiller grovvarefirmaet bedre, end de er stillet i forhold til f.eks. købelovens regler om forsinkelse og mangler. Netop det forhold, at aftalen i vidt omfang er lavet af den anden part, bør skærpe fokus hos landmanden, når aftalen indgås, så der er fuld klarhed over, hvad det er, man er bundet af. Desværre ses der stadig eksempler på, at denne fokus ikke altid er til stede ved indgåelsen af kornkontrakter, og det har igen givet en række sager, hvor der er brugt meget tid og energi på at diskutere aftalen uden, at det har givet andet resultat, end ærgrelse og omkostninger. Hvad er man bundet af? Den indgåede aftale indeholder en række bestemmelser om kornsort, kvantum, pris, leveringstidspunkt, kvalitet m.m., som begge parter er bundet af. Dertil kommer, at der i aftalen typisk er henvist til selskabets generelle salgs- og leveringsbetingelser og måske også til en høstinformation, der vil blive udsendt på et senere tidspunkt, og som bl.a. indeholder de endelige bestemmelser om kvalitetskrav. Uanset, at de pågældende generelle betingelser ikke udleveres til landmanden sammen med aftalen, og uanset at høstinformationen ikke er udfærdiget endnu på tidspunktet for aftalens indgåelse, vil man som hovedregel være bundet heraf, hvis der er henvist hertil i aftalen. Det gælder eksempelvis for mængden, hvor de generelle vilkår oftest vil bestemme, at landmanden er forpligtet til at levere den aftalte mængde, uanset om høsten rent faktisk har kas- 27

24 TEMA: Økonomi og driftsledelse 5 Kontrakt på succes tet mængden af sig. Hvis ikke dette er tilfældet, vil landmanden kunne blive mødt med et erstatningskrav for den manglende mængde. Det er derfor vigtigt ved modtagelsen af aftalen at kontrollere, at den angivne mængde er realistisk, og i modsat fald at reagere herpå ved at få nedsat mængden, eller få indført i aftalen, at landmanden maksimalt er bundet til at levere den faktiske høst. Det gælder endvidere for de kvalitetskrav, som oftest fremgår af den høstinformation, der først udsendes kort før høst. Heri vil fremgå, hvilken kvalitet kornet skal opfylde, og hvad konsekvensen af afvigende kvalitet vil være, herunder en pligt til at levere i henhold til en anden afregning, hvis kornet ikke opfylder kvalitetskravene. Landmanden kan således ved aftalens indgåelse have forpligtet sig til i enhver situation at levere til selskabet. Hvis ikke man ønsker denne situation, er det vigtigt allerede ved aftalens indgåelse at stille krav om at være fritstillet, hvis kvalitetskravene ikke er opfyldt. Særligt om forpagtningskontrakter Det er desværre fortsat kendetegnet ved mange forpagtningsaftaler, at de ikke indgås skriftligt. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig aftale, men hvis der opstår en tvist, opstår der ofte problemer med at bevise, hvad parterne rent faktisk havde aftalt. Et andet forhold, der er meget væsentligt at være opmærksom på, er tinglysningslovens 3, som siger, at brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj et sædvanligt vilkår. Det vil sige, at et sædvanligt opsigelsesvarsel for en forpagtningsaftale vedrørende en landbrugsejendom eller et landbrugsareal er ca. ét år. Et aftalt opsigelsesvarsel på 1 år vedrørende et forpagtet areal, vil således være gyldigt mod f.eks. et konkursbo eller en køber af landejendommen, selvom forpagtningsaftalen ikke er tinglyst. Hvis der imidlertid er aftalt en uopsigelighedsperiode, der indebærer et længere opsigelsesvarsel end 1 år, f.eks. hvis der er aftalt uopsigelighed i 5 år, vil dette opsigelsesvarsel ikke kunne gøres gældende mod et konkursbo, uanset om konkursboet var i god eller ond tro om forpagtningsaftalens eksistens. Uopsigeligheden kan heller ikke gøres gældende mod en køber af ejendommen, som i forbindelse med købet, ikke blev gjort bekendt med forpagtningsaftalens eksistens. Dette betyder, at konkursboet og en godtroende aftaleerhverver af ejendommen vil kunne opsige forpagtningsaftalen med ca. 1 års varsel. Dette kan selvsagt være en uheldig omstændighed allerede, fordi en forpagter med aftalt uopsigelighed i en længere periode har kalkuleret med at kunne disponere over det forpagtede i en længere periode. Det er særligt uheldigt, hvis forpagteren modtager økologistøtte, der forudsætter dyrkning i en periode på 5 år. Hvis forpagtningsaftalen ophører tidligere end efter 5 år, skal økologistøtten tilbagebetales. Det kan således være en rigtig god ide at sørge for at få forpagtningsaftalen tinglyst på ejendommen, da dette sikrer, at både et konkursbo og en godtroende aftaleerhverver skal respektere en aftalt uopsigelighed, som indebærer et længere opsigelsesvarsel end 1 år. 28

25 TEMA: Økonomi og driftsledelse Kontrakt på succes 5 29

26 TEMA: Økonomi og driftsledelse 5 Kontrakt på succes Win-win ved handel mellem landmænd Råvarerådgiver Bjørn Asmussen JL Finans & Råvarer A/S bas@jlfr.dk Der er ingen tvivl om, at jagten på optimering i planteproduktionen og husdyrproduktionen giver anledning til et øget fokus på handel med især korn mellem landmænd. De mulige gevinster er markante, og derfor kan det umiddelbart undre, hvorfor vi i 2013 stadig står med udfordringen, at for få handler indbyrdes, når vi kan opnå så meget, men undlader at tage den gevinst, der i mange tilfælde ligger lige uden for døren? Erfaringen er, at der ligger en besparelse i størrelsesordenen på mellem kr., som umiddelbart går til grovvarens håndteringsomkostninger og avanceberegning. Dertil kan tillægges de behandlingsomkostninger, som grovvaren påregner for det enkelte parti, hvilket hurtigt kan beløbe sig til 10 kr. Kort sagt står nogle planteavlere med muligheden for at dele i omegnen af 25 kr. med en nærliggende kollega med husdyrproduktion. Der er intet, der tyder på, at markedsvilkårene vil ændre sig i de kommende år. I en verden, hvor grovvarebranchen konsoliderer sig med færre enheder og sandsynligvis også mindre konkurrence i de mest udsatte områder, bliver casen efter alt at dømme mere og mere aktuel. Vi har desuden erfaret, at prisspændet mellem købs- og salgsprisen i grovvarebranchen svinger en del mere end førhen i takt med volatiliteten i råvaremarkedet. Vores erfaring er, at årsagen til, at mange landmænd stadig vælger at handle med grovvareforretningerne trods muligheden for indbyrdes handel, skal findes i følgende punkter: Økonomisk risiko. Modsatrettet interesse vedrørende handelstidspunkt. Usikkerhed om leverandøren/aftagerens troværdighed. Papirarbejde/bøvl/kontrakter. Hellere uenighed med grovvaren end naboen. Ovenstående årsager er med rette nogle problemstillinger, som man skal tage alvorlig i handlen mellem to landmænd. Gør man ikke det, kan den mulige win-win situation hurtigt ændre sig til en tabersag, der kan koste både tid og mange penge. Forberedelse går således hånd i hånd med den mulighed for fortjeneste, der ligger i casen. Professionelle virksomhedsejere laver professionelle kontrakter, og den kendsgerning kan bestemt ikke stoppe fremtidens planteavler? Belys mulighederne og lav den fornødne forberedelse. Der kan søges professionel hjælp sandsynligvis hos ens nuværende rådgiverkorps. Der findes i dag enkelte kornbørser, der kan sikre, at den økonomiske risiko begrænses til et minimum, alternativet er en bankgaranti. Der er officielle kontrakter til rådighed i rådgivningssystemet, som kan bruges ved handel. Tilret og udform efter behov og muligheder eventuelt i samarbejde med rådgiver og advokater. Den tid, der bruges på strategi og kontaktudformning, er ikke kun til værdi for den første handel, men kan også bruges fremadrettet. Sidegevinster ved 30

27 TEMA: Økonomi og driftsledelse Kontrakt på succes 5 Optimeringspotentiale Bruttopris 128,00 kr. - Tørringsomkostninger - 6,40 kr. - Renseomkostninger - 1,00 kr. Nettopris 120,60 kr. Herudover fradrages der for rensesvind og tørringssvind. Prøvegebyr. Gevinst til deling ved fragt på 5 kr. = 22,40 kr./100 kg. indbyrdes kornhandel kan f.eks. være høstsamarbejde, gylleaftaler, men uanset hvad, der indgår i aftalerne, er det noget, der aftales i god tid inden høst. Case fra det virkelige liv Planteavler har 300 tons hvede på lager i november måned. Han ønsker at sælge og bliver tilbudt 128 kr. afhentet ab gård læsset. Kornprøven; Rumvægt 76. Vand 15,7%. Urenheder 0,4%. Sælger kan selv læsse 30 tons ladvogn indenfor tidsramme. En svineproducent skal samme dag give 148 kr. tippet for 30 tons leveret. Opbevaring i gastæt silo, og er villig til at modtage korn op til 17%. Køber og sælger bor 20 km fra hinanden. Der er i casen forudsat, at planteavler reguleres (trækkes) for rensesvind og tørstofregulering. analyseres? Godkendelse af køber før og ved levering. Leveringsbetingelser: Leverings-/afhentningsdatoer. Aftale om godkendt vejeseddel. Hvem og hvor. Ansvar for kommunikation mellem parter og vognmand. Tilkørselsforhold. Tidsaftaler i relation til betaling. Betaling: Hvor meget og hvornår? Slutafregning, hvordan og hvornår? Risiko - Betaling før levering. Før det går galt: Underskrevne aftaler. Risikovurdering. Tal med din rådgiver. Væsentlige elementer i kontrakten Prisfastsættelse: Hvilken pris afregnes efter? Rådgiver/kapiteltakst. Basisbetingelser og fradrag/tillæg. Sidste læs/fragt. Lagerleje og forsikring. Prøveudtagning: Procedure, hvem udtager, hvordan og hvor mange prøver? Hvem analyserer, og hvad 31

28 TEMA: Økonomi og driftsledelse 6 Ram plet med budgettet Budgetgrundlag i planteavlen Et budget skal baseres på de planer og forventninger, der er til fremtiden. Et godt grundlag kræver kendskab til de resultater, du plejer at opnå. Landskonsulent Erik Maegaard Videncentret for Landbrug, Planteproduktion erm@vfl.dk En klog mand udtalte engang: Hvorfor lave et budget? - Det er jo at bekymre sig 2 gange. Ikke desto mindre er et budget en nødvendighed for at få et godt grundlag for at styre sin økonomi. I princippet styrer man økonomien gennem de handlinger vedrørende køb og salg man gennemfører. Et budget kan også opfattes som De økonomiske konsekvenser af påtænkte handlinger. Ved at bruge sit budget aktivt kan man sammen med registreringer af indtægter og udgifter få et overblik over, om tingene udvikler sig som forventet, eller Figur 1. Et budget er et realistisk skøn og ikke drømme eller ønsker. om man bør foretage justeringer i sine handlinger - det vil sige sit køb og salg. Budgetformer Der er i princippet flere budgettyper - likviditetsbudget, resultatbudget, investeringsbudget, finansieringsbudget osv. For enkelthedens skyld kan man som udgangspunkt forholde sig til følgende typer: Et resultatbudget, der viser det forventede resultat af produktionen og hele bedriften. Dette kan normalt sammenholdes med årsregnskabet (årsrapport), hvor status, forskydninger af værdier m.v. er afstemte. Et likviditetsbudget, der viser betalingerne i den valgte periode - typisk for et år ad gangen og inddelt i betalinger pr. måned. For daglig drift er likviditetsbudgettet det mest interessante. Det bruges til at sikre eller skaber overblik over, om der er tilstrækkelig likviditet til at betale de regninger, der kommer. For at overleve økonomisk og få et overblik over, om bedriftens indtjening på længere sigt er på rette vej, er resultatbudgettet et nødvendigt redskab. Ofte er budgetterne kun udarbejdet for et år ad gangen. Skal man i planteavlen disponere investeringer og afgrødevalg, der påvirker mulighederne og økonomien flere år frem i tiden, bør man tage udgangspunkt i et flerårigt resultatbudget og dernæst udarbejde det kommende års likviditetsbudget. På samme måde som man ved analyse af årsrapporten ofte vil se på 32

29 TEMA: Økonomi og driftsledelse Ram plet med budgettet 6 flere års udvikling, så man ikke bliver snydt af et enkelt godt eller dårligt år. Udarbejdelse af budgettet Grundlaget for et godt budget er at have et så godt og realistisk overblik over de forventede indtægter og udgifter som muligt. Dette kan skabes på mange måder, men en hensigtsmæssig fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i de resultater, man plejer at realisere. Dette kan være de seneste års regnskaber og opgørelser over indtjeningen i de enkelte afgrøder, herunder: En årsrapport, suppleret med en driftsgrensanalyse. Opgørelse over det registrerede udbytte i høst. Vurderinger og opgørelser af maskinomkostningerne. En driftsgrensanalyse leverer i sig selv kun et overblik over økonomien i de enkelte produktionsgrene i et enkelt år, medens benchmarking placerer ens egen produktion i forhold til, hvad andre landmænd har formået at opnå i samme periode. Hverken en driftsgrensanalyse eller benchmarking peger i sig selv på, hvilken indsats der skal iværksættes for at skabe forbedringer. Analyserne kan kun tjene som en inspiration til, hvad man skal gå efter at opnå bedre resultater. Efter en analyse af de tidligere opnåede resultater, som bør strække sig over flere år, har man normalt et godt grundlag for at beregne et skøn over de udbytter m.v. man må forvente at opnå ved forskellige planer for de afgrøder man forventer at have det/de kommende år. Man skal i sin beslutning tage udgangspunkt i flere års resultater og ikke forledes til at tro, at næste år bliver meget bedre end forrige år. Det eneste, der reelt ligger fast, er, at næste år bliver anderledes. Ud over de produktionsresultater, man forventer fra den produktion man kender, kommer det man planlægger at gennemføre, og som man ikke kender så godt. Og hertil komme de prisforventninger man måtte have. De forventede priser på afgrøder: Dette skal ses i lyset af, om man vurderer økonomien for det kommende år eller på lidt længere sigt: Hvis det er på kortere sigt - det førstkommende år - kan udgangspunktet være de priser man kan finde i Farmtal Online, generelt på markedet, tilbud om salg på kontrakt til næste høst m.v. Planlægger man på længere sigt år bør man vurdere de kommende priser m.v. ud fra den mere langsigtede tendens. Priserne her og nu vil sjældent være identiske med de priser, der vil være i de kommende år. Vurderingen på længere sigt kræver, at man vurderer, om man er på toppen eller i bunden af en priskurve. Det ved man aldrig, men man må anvende sit bedste skøn. De forventede omkostninger: På samme måde som med forventede salgspriser må man skønne over de forventede priser på de varer man skal købe - gødning, planteværn m.v. Dertil kommer de omkostninger, der må påregnes til maskiner, arbejdskraft m.v. I denne forbindelse indgår overvejelser om investeringer, anvendelse af maskinstation i større eller mindre udstrækning. Det, at man ikke har alle nødvendige data til rådighed, når man budgetterer, skal ikke afholde en fra at udarbejde et budget. Reelt kan man sige, at desto større usikkerhed der er, jo vigtigere er det med et godt budgetgrundlag. Til udarbejdelse af budgettet kan anvendes forskellige værktøjer. På findes et overblik over de værktøjer, der kan anvendes til forskellige formål - det korte eller længere sigte med sit budget. Mange af de priser, udbytter m.v. man anvender for at komme frem til et budget er naturligvis ikke kendte helt præcis. Derfor er det vigtigt at vurdere sit budget med forskellige værdier af de faktorer, der har størst betydning for det økonomiske resultat. Det vil sige at udarbejde et overslag over, hvordan økonomien/likviditeten forventes at blive, hvis det går bedre eller værre end forudsat. Hvis man har udarbejdet en sådan følsomhedsanalyse, har man større mulighed for at reagere, når det ikke går som forventet. Budgettet er DIT budget - det er ikke bankens eller konsulentens budget. Og et budget er et realistisk skøn over, hvad du forventer, og repræsenterer ikke drømme eller ønsker, men er et realistisk skøn over, hvordan resultatet bliver. 33

30 TEMA: Økonomi og driftsledelse 6 Ram plet med budgettet Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Selvom der er en række særlige udfordringer med budgetopfølgninger på planteavl, er der ingen gode undskyldninger for at lade være. Gevinsten afhænger af en god praksis omkring budgettering og opfølgning. Virksomhedsrådgiver Per Kristensen Patriotisk Selskab pkr@patriotisk.dk Gennem mine år som driftsøkonomikonsulent har jeg erfaret, at budgetopfølgning på planteavl ikke er den disciplin, der bruges mest tid på i dansk landbrug. Forklaringen må vel være, at for mange synes gevinsten ved budgetopfølgninger ikke er besværet værd. Det er dog sådan, at værdien af at udarbejde budget altid stiger, hvis man følger aktivt op på det fremfor blot at beholde budgettet i skuffen året igennem. Særlige udfordringer ved budgetopfølgning på planteavl Budgetopfølgning på planteavl er, i forhold til opfølgning på driftsgrene med husdyr, udfordret af yderligere tre forhold: 1. Vejret spiller en stor rolle for årets resultat. 2. Der er ofte store periodeforskydninger i løbet af året mellem den budgetterede likviditet og den faktiske udvikling. 3. Udviklingen i årets bruttoudbytte kan ikke følges løbende, men kan først opgøres efter høst, når priser og udbytter er kendte. Nogle synes det er meningsløst at budgettere og efterfølgende følge op på budgettet, når det stort set er umuligt at forudsige, hvordan årets resultat bliver. Dette gælder ikke mindst i planteavlen, hvor også vejret har stor indflydelse på resultatet. Økonomien i planteavl er imidlertid påvirket af andet end vejret og udviklingen i afregningspriserne, og periodens omkostninger i forhold til det forventede kan være givtigt at forholde sig til, når man skal agere og tage beslutninger i løbet af året. Usikkerhed omkring resultatet er heller ikke et argument imod budgettering, nærmest tværtimod. Mange budgetter udarbejdes bl.a., fordi man skal have et overblik over årets forventede likviditet. Det er rigtig svært at forudsige likviditeten pr. måned i planteavlen, fordi der ofte er store periodeforskydninger fra bl.a. salg af årets avl og på betaling af udsæd, gødning, kemi, maskinstation og vedligehold. Men igen det, at det er svært og forbundet med usikkerhed, er ikke et argument for at undlade budgetopfølgningen. Med en periodeforskydning menes der, at afvigelsen har indvirkning på likviditeten i perioden, men ikke på årets resultat. Et eksempel på en periodeforskydning kan være, at hveden ikke er solgt i september som budgetteret, men i stedet er lagt på lager (mængde og værdi er i øvrigt som budgetteret). Hvis likviditeten strammer til i forhold til det budgetterede, så har det stor værdi at vide, om det skyldes en periodeforskydning eller en reel afvigelse. Banken ser selvfølgelig meget forskelligt på sagen afhængigt af, om en afvigelse er reel, eller om den blot er udtryk for, at hveden er solgt senere end forudsat i budgettet. På planteavlsbedrifter med kalenderårsregnskaber er det ofte først efter første halvår, at det giver mening at gennemføre den første budgetkontrol, og selv på det tidspunkt er det meget begrænset, hvad man 34

31 TEMA: Økonomi og driftsledelse Ram plet med budgettet 6 kan sige om årets bruttoudbytte. Den lange periode fra man har lagt årets budget og frem til, der kan følges op på det, betyder, at man let kan miste gejsten undervejs. Også selvom man tidligere på året gennemførte en god budgetproces. Dette skal bare tages som et vilkår og bør selvfølgelig ikke afholde nogen fra at gennemføre en grundig budgetopfølgning, når tiden er inde. En budgetopfølgning pr. 30/9 for planteavlen giver rent faktisk sommetider en mulighed for, at man langt tidligere, end for driftsgrene med husdyr, kender årets resultat. Det kræver dog, at man får opgjort sine udbytter i høst eller snarest derefter, og at afregningspriserne er kendte. Det at opgøre sine høstudbytter tidligt har også den fordel, at man får skabt en værdifuld viden, som man kan tage med til sin planteavlsrådgiver, når årets handlinger i marken skal evalueres, og markplanen for de kommende sæsoner skal lægges. En markplan som vel at mærke senere vil indgå som en central forudsætning i næste års budget. I planteavlen mangler der ofte et tilbageløb fra den løbende budgetopfølgning og over til planteavlsrådgiveren. Dette er uheldigt, da der dermed går vigtig viden og læring tabt for virksomheden. Budgetopfølgning og handleplaner Den potentielle gevinst, der er ved en budgetopfølgning, hænger meget sammen med det ejerskab og den energi, som virksomheden indledningsvist har lagt i budgetprocessen. En god budgetproces munder som regel ud i, at der i årets budget indarbejdes nogle forbedringer i forhold til tidligere. Disse planlagte forbedringer kan være bundet op på nogle handleplaner. Handleplaner er gode men kræver efterfølgende, at man ændrer adfærd eller foretager sig noget konkret for at have en effekt. Erfaringen viser, at forandringer i vores adfærd eller gennemførsel af konkrete tiltag bare sker hurtigere og mere effektivt, hvis der sker en løbende opfølgning på planerne undervejs i forandringsprocessen. Det er oplagt at kæde denne opfølgning sammen med de regelmæssige budgetopfølgninger, som dermed kan blive meget mere værdiskabende i de virksomheder, hvor man løbende og målrettet arbejder på at realisere økonomiske forbedringer i virksomhedens bundlinje. På et planteavlsbrug med en handleplan i årets budget for eksempelvis genforhandling af forpagtningskontrakter, ansættelse af en ny driftsleder inden foråret og gennemførsel af den udarbejdede handelsstrategi for salg af sidste års høst vil det således pludselig give værdi at udarbejde en budgetopfølgning pr. 30/3, selvom man altid tidligere har gjort det første gang 30/6. Dette skyldes, at når man følger op, så kan man dels lære af de ting, der gik anderledes end planlagt, dels tjekke op på, at det planlagte sker. I de tilfælde, hvor det planlagte ikke sker, det kunne eksempelvis være, at man ikke har fået søgt efter en driftsleder endnu, så betyder budgetopfølgningen, at der er en lejlighed til, at man hurtigt kan få revideret sin plan og handlet på tingene fremfor blot fortsat at lade stå til. Gevinst fra budgetopfølgning kræver en god praksis Et er den potentielle værdi af at udarbejde en budgetopfølgning et andet er, hvordan man så høster gevinsten. Dette afhænger af den praksis man har omkring sin budgetopfølgning. God praksis i forbindelse med budgetopfølgning på planteavl kræver, at man gør mere end blot at konstatere de likviditetsmæssige afvigelser. Man skal som minimum have identificeret periodens resultatmæssige afvigelser, hvilket kræver, at man får delt afvigelserne op i reelle afvigelser og periodeforskydninger. Dernæst skal man have afklaret, hvilke afvigelser man blot konstaterer og hvilke afvigelser, der kræver en korrigerende handling. Når vedligeholdelseskontoen for hele året eksempelvis allerede er overskredet 30/9, betyder det så, at det ordinære eftersyn på mejetærskeren udskydes, eller skal det gennemføres som planlagt? Kan der være andre områder, hvor man sparer for at sikre, at vi samlet set alligevel holder budgettet? Det er bl.a. denne type spørgsmål man skal forholde sig til, når man udarbejder sin budgetkontrol, hvis den skal have værdi. Endelig kræver god praksis altid, at tallene kombineres med et sæt skriftlige bemærkninger, der understøtter forståelsen af tallene, og som helst indeholder en klar konklusion. En konklusion, der dels sammenfatter størrelsen og betydningen af afvigelserne, dels beskriver de handlinger, der eventuelt iværksættes som konsekvens af de konstaterede afvigelser. 35

32 TEMA: Økonomi og driftsledelse 7 Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på de områder, der kan hjælpe dig til en bedre maskinøkonomi. Specialkonsulent Michael Højholdt Videncentret for Landbrug, Planteproduktion mih@vfl.dk Gennem en længere årrække har maskinomkostninger i regnskabsanalyserne i gennemsnit ligget på et stabilt niveau. Der er dog stor variation imellem bedrifters realiserede omkostninger. Der er gode muligheder for at analysere det enkelte landbrugs maskinanvendelse for at finde områder, hvor der kan optimeres på såvel kvalitet i arbejdet som niveau for omkostninger. Hvorfor maskinanalyse? For langt de fleste planteavlere kan en maskinanalyse være et brugbart redskab til at afklare bl.a. følgende spørgsmål: Hvor kan jeg reducere mine kapacitetsomkostninger? Hvilke opgaver løser jeg selv billigt? Hvilke opgaver kan jeg med fordel udlicitere? Hvad er merprisen ved investering i f.eks. ny traktor? Hvilke muligheder ligger der i alternativ maskinanvendelse og afgrødevalg? Hvad er en maskinanalyse? Maskinanalysen er en analyse af maskinparkens anvendelse med en opgørelse af Maskinomkostninger til den enkelte opgave. Produktionsomkostninger til maskiner og arbejde på markeller afgrødeniveau. Maskinanalysen kan gennemføres på to forskellige niveauer: 1. Et overordnet aggregeret niveau (gennemsnitsomkostninger på ejendomsniveau, i store træk svarende til en grovanalyse). 2. Et mere detaljeret niveau (omkostninger på afgrødeeller markniveau). Som resultat af en detaljeret maskinanalyse får du beregnet Omkostning for hver maskine, redskab, opgave og afgrøde. 1. års omkostning samt gennemsnitsomkostninger over hver maskines levetid. Produktionsomkostninger for hver afgrøde. Figur 1. Maskin- og arbejdsomkostninger (kr. pr. ha) for vinterhvede på 10 bedrifter. Disse tal kan du bruge til at vur- 36

33 TEMA: Økonomi og driftsledelse Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning 7 Emne Indhold Kommentar Generelt Kalkulationsrente % p.a. Afhænger af finansieringsmuligheder Timeløn samt eventuelt overtidstillæg Maskinpark omfattende: -traktorer -selvkørende maskiner -redskaber Handelsværdi Værditab % p.a. (saldometode) Restlevetid Omkostninger til vedligehold pr. time Kapacitet Forbrug af brændstof pr. time (kun traktorer og andre selvkørende) Maskinsæt traktor og redskab Bør afspejle reel værdi ved aktuel planlagt handel, realistisk restlevetid osv. For traktorer og andre selvkørende maskiner kan der med fordel tages afsæt i årsrapportens oversigt over forbrugt dieselolie og omkostninger til vedligehold. Kapacitet angives i ha pr. time eller ton pr. time Maskinstation køb af ydelse Omkostning bør indgå i analysen Baseres på omkostninger fra tidligere samt eventuelt budget eller tilbud for kommende år Egen markplan Afgrødefordeling, udbytteniveau og antal ha Husk også omkostninger til hegnsklipning, presning af halm osv. Egen anvendelse uden for mark Kørsel i skov, stald og transport i øvrigt Maskinhandlinger tildeles de enkelte afgrøder Kørsel for andre virksomheder Salg af maskinstationsydelser m.v. Er nødvendig for at sikre det korrekte timetal/anvendelse pr. år, og dermed korrekt beregne kapitalomkostningerne pr. enhed (ha, ton eller time) Er nødvendig for at sikre det korrekte timetal/anvendelse pr. år, og dermed korrekt beregne kapitalomkostningerne pr. enhed (ha, ton eller time) dere, om f.eks. såning skal udliciteres til maskinstation på grund af for høj pris og for meget travlhed på bedriften i efteråret. Du kan også få mulighed for at sammenligne markblokke med forskellige udbyttepotentialer eller transportafstande og bruge maskinanalysen til at vurdere produktionsomkostningerne. Du kan desuden bruge analysen til at vurdere dækningsbidrag i marken og samarbejdsaftaler om markdrift samt sammenligne omkostninger med alternativer. Hvilke oplysninger indgår i maskinanalysen? Ved gennemførelse af en maskinanalyse tages der afsæt i oplysninger om maskinernes anvendelse i marken. Egen maskinanvendelse opdeles i: Anvendelse i egen mark. Anvendelse uden for marken (f.eks. opgaveløsning i stald og skov). Anvendelse for andre (f.eks. høst for nabo). Derudover angives omkostningerne til maskinstation. Mere specifikt er der følgende behov for oplysninger, se tabellen. For at maskinanalysen kommer så tæt på virkeligheden som muligt, er det nødvendigt at indsamle og anvende de oplysninger, som fremgår af tabellen. Erfaringer viser, at det især kan være svært at anslå de rigtige kapaciteter på maskinerne. Det betyder samtidig, at det kan være svært at opnå det timetal på traktorerne, som man kender fra kørebog/olieskift m.v. Derfor er nøjagtige registreringer eller stikprøvemålinger på reel kapacitet en rigtigt god idé forud for en maskinanalyse. Afstemning af maskinanalysen sker på tre områder: Vedligehold. Brændstofforbrug. Traktortimer. Saldo for vedligehold (på regning fra værksted m.v.) kan findes i årsrapporten. Hertil skal lægges egen medgået tid til vedligehold. På samme måde kan mængden af forbrugt brændstof anslås ved hjælp af årsrapporten og bruges til at afstemme de selvkørende maskiners forbrug. På samme måde er aflæsning af timetal for selvkørende maskiner et udgangspunkt for afstemning af timetallet. Hvad er resultatet af maskinanalysen? Maskinanalysen giver som resultat: Direkte omkostninger til dyrkning af de enkelte afgrøder. Omkostninger til de enkelte opgaver. Hermed er det muligt at vurdere reelt dækningsbidrag 2 (DB2) på afgrøde- eller markniveau, og det er muligt at finde omkostningen til opgaver og vurdere mulig fortjeneste ved kørsel af maskinstation, køb af andre maskiner eller udlicitering af opgaver. 37

34 TEMA: Økonomi og driftsledelse 7 Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning Figur 2. Omkostninger til såning på planteavls- og svinebedrifter. Eksempel på maskinanalyser Som eksempel ses i det følgende resultat af maskinanalyser udført for planteavlere og svineproducenter med dyrkning af foderkorn og salgsafgrøder beregnet som gennemsnitsomkostninger. Der er taget udgangspunkt i en timeløn på 190 kr. pr. time og en rente på 5% p.a. Der ses en betydelig variation i maskin- og arbejdsomkostninger til dyrkning af vinterhvede i kr. pr. ha inklusive arbejde (figur 1). Tilsvarende er der beregnet omkostninger til de enkelte opgaver i planteproduktionen. Ejendom D har et nyere såsæt og dyrker et noget mindre areal end de øvrige ejendomme i analysen - derfor de lidt højere omkostninger. Hvordan laves den bedst mulige maskinanalyse? For at få det bedst mulige grundlag for at lave en retvisende maskinanalyse er det en god idé at gøre følgende: Lav en opdateret maskinliste med realistiske handelsværdier - tag afsæt i årsrapportens anlægskartotek. Sørg for at de dyreste maskiner får egen konto til kontering af vedligehold. Noter timetal for hver selvkørende maskine mindst en gang om året - gerne en gang om måneden. Lav registreringer af kapacitet på opgaverne - gør det eventuelt som stikprøve nogle gange i løbet af sæsonen. Hvor mange ha kan du pløje på 10 timer? Noter brændstofforbrug for hver tankning, da det varierer en del med belastningen med den enkelte opgave. Husk at notere timer på traktorer, der bruges til andre opgaver end lige marken. En høj samlet anvendelse sænker belastningen af kapitalomkostninger pr. time. Opgør og medregn tid til opsyn, stensamling, hegnsklipning og lignende. Konklusion Maskinanalysen er et stærkt værktøj til at beregne og vurdere maskin- og arbejdsomkostninger i planteproduktionen også ved vurdering af ændringer i sædskiftet. Husk at tallene kun er så gode som de forudsætninger, der ligger til grund for analysen, og at beregninger, der rækker langt ud i fremtiden, er behæftet med relativ stor usikkerhed. Når det er sagt, er maskinanalysen et stærkt grundlag for eftersyn af kapacitetsomkostninger og fastlæggelse af maskinstrategi fremadrettet. Det er vigtigt at få omsat den viden analysen giver - til egentlige handlinger! Kontakt en af de erfarne rådgivere i DLBR Maskiner for at høre mere. 38

35 TEMA: Økonomi og driftsledelse Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning 7 39

36 TEMA: Økonomi og driftsledelse 7 Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning Læg den rigtige plan for investering i maskinpark En dynamisk investeringsplan kan fastholde fokus på rentable investeringer i stedet for impulsive maskinkøb ud fra mavefornemmelser! Maskinkonsulent Christian Rabølle Landboforeningen Gefion cra@gefion.dk Overvejelser før investering i nye maskiner Hvad afgør beslutningen om, der skal investeres i nye maskiner eller ej? Argumenterne tilpasses den virkelighed, vi ønsker os. Det kunne f.eks. være; min traktor har kørt 3000 timer, og jeg må hellere bytte til nyt, mens den er penge værd. Men værditabet har været langt større i de første 3000 timer, end vedligeholdelsesomkostningerne tilsvarende er steget til. Så traktoromkostningen er lavere ved at fortsætte flere år med den brugte. Modsat findes eksempler på store gearkassereparationer på ældre slidte traktorer, fordi bankmanden holder fast i investeringsstop. Det kunne være billigere og bedre for alle parter at skifte til en bedre brugt traktor med større driftssikkerhed. Enhver beslutning om maskininvestering bør bygge på beregninger af forskellige alternativer, således at man er velovervejet og sikker på, at investeringen er rentabel. Hvis investeringen ikke er rentabel, så er det en hobby, som jo gerne må koste penge! Maskinstrategi Før vi kan lave en investeringsplan, skal maskinstrategien være gennemtænkt og afklaret. Maskinstrategi betyder planlægning af sædskifte, mandskab og maskinkapacitet. Så start med at diskuter dette med din planteavls- og maskinkonsulent. Høj indtjening er vigtigere end lave maskinomkostninger, så såsæt og sprøjte skal prioriteres først fremfor smarte traktorer, vogne og læssemaskiner, der bruges for lidt. Det er vigtigt at undersøge maskinernes driftssikkerhed forud for investeringen. Mange driftstop og urutinerede montører kan koste rettidighed og frustrationer. Ud fra den gennemtænkte maskinstrategi er vi klar til at lave en investeringsplan. Maskinsaldo Desværre er nøgletallet maskinsaldo, kr./ha blevet populært blandt nogle konsulenter og bankfolk. Men det tal duer kun til sammenligning af samme typer bedrifter. Når der er maskiner til roer, frø, gylle, halm og maskinstationskørsel, så er maskinsaldo kr./ha et misvisende nøgletal. Så siger afkastningsgraden (driftsresultat/aktiver) mere om indtjeningen i forhold til maskinsaldoen. Vi skal i stedet fokusere på økonomien i de enkelte opgaver, som maskinanalysen viser. Den samlede maskinsaldo bør stemme overens med værdien i anlægskartoteket i årsrapporten. En maskinanalyse bygger på vurdering af maskinernes realværdi, altså den værdi maskinen kan sælges for. På de fleste danske planteavlsbrug udnyttes maskinerne i en grad, så maskinernes årlige værditab er 12% saldo. 8-12% hvis den årlige anvendelse er meget lav, og 12-16% hvis den årlige anvendelse er meget høj. Hvis en bedrift på 300 ha har en maskinsaldo på 3,0 mio. kr., er det årlige værditab kr. ved 12% saldoafskrivning. Her følger et bud på en 5 års investeringsplan. 40

37 TEMA: Økonomi og driftsledelse Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægning 7 Eksempel på 5 års investeringsplan, hvor gennemsnitlig nettoinvestering på kr. holdes lige under gennemsnitligt værditab på kr. I det nævnte eksempel er maskinsaldoen kr./ha., og det er bankmanden typisk ikke tilfreds med! Men den nye såmaskine i 2015 vil koste 397 kr./ ha i gennemsnit. Samtidigt bliver såningen ensartet og mere sikker i forhold til det gamle såsæt. Uundværlig investeringsplan Jeg er overbevist om, at alle landmænd har en investeringsplan! Men for nogle er den ikke nedskrevet og tit præget af impulsive investeringer! Bankfolk og økonomirådgivere holder meget af gennemtænkte og nedskrevne investeringsplaner, fordi de signalerer overblik og dygtig driftsledelse. Selvom investeringsplanen er konkret, som i viste eksempel, skal den stadig være dynamisk. Hver gang man får en ny ide, skal planen opdateres, og den skal drøftes mindst én gang om året, så der hele tiden ligger en opdateret 5 års investeringsplan. Det er vigtigt, at ejer og driftsleder har ejerskab til investeringsplanen, så den hele tiden kan forsvares fagligt og økonomisk. Alle, der får lavet en maskinanalyse i Gefion, får også et bud på en investeringsplan. Stigende priser på maskiner Det er min fornemmelse, at maskiner er steget forholdsmæssigt mere end pristallet i samfundet. Det burde betyde større profit til leverandørerne, og da vi lever i et frit marked, går det jo fint, når efterspørgslen er til stede. Landmandens bedste værktøj overfor de stigende priser er konkurrence mellem fabrikater og deres forhandlere. Vi skal blive bedre til at drøfte realværdier på nye maskiner og skabe åbenhed i handlerne. I 2014 skal de største traktorer opfylde Tier 4b kravene til udledning. Derfor vil vi igen se nye traktormodeller og yderligere prisstigninger på nye traktorer. Hvor mon landmanden vil få dækket de omkostninger? 41

38 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Fremtidens EU-støtte Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Reformen af EUs fælles landbrugspolitik indeholder en række elementer, der vil påvirke landmændenes hverdag frem til For det første færre penge; for det andet større national mulighed for at tilpasse politikken og fordele pengene og endelig for det tredje et helt nyt element, den såkaldte grønne komponent. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og meget afgøres derfor i de gennemførelsesbestemmelser, der i øjeblikket er ved at blive udformet. EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen Landbrug & Fødevarer nlm@lf.dk Rammerne for EUs landbrugspolitik frem til 2020 blev lagt fast den 24. september 2013 i form af et politisk kompromis mellem Europa-Parlamentet og Landbrugsministerrådet. Dermed sluttede næsten to års forhandlinger efter Europa-Kommissionen den 11. oktober 2011 fremlagde sit forslag til reform af landbrugspolitikken. Men politikken er kun den ene halvdel af historien. Den anden halvdel er budgettet. I forhold til den del har EUs stats- og regeringschefer haft det største ord at skulle have sagt. Det betyder, at de økonomiske rammer for landbrugspolitikken reelt blev lagt fast af stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i starten af februar For Danmark betyder det jf. figur 1, at budgettet til den direkte landbrugsstøtte - den nuværende enkeltbetalingsstøtte - bliver reduceret med knap 700 mio. kr. i løbende priser svarende til 9,6% frem til Men hvis man ser på udviklingen i 2011-priser, og dermed tager hensyn til, at værdien af landbrugsstøtten langsomt udhules af inflationen, så er det en anderledes voldsom reduktion, idet budgettet så reelt bliver reduceret med 1,5 mia. kr., svarende til 21,5%. Et andet væsentligt element i reformen er, at de enkelte medlemslande har stor mulighed for at flytte rundt på de direkte Danmark, 2011 priser Danmark, løbende priser 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5, Danmark, 2011 priser 6,9 6,4 6,2 6,0 5,9 5,7 5,5 5,4 Danmark, løbende priser 7,2 6,8 6,8 6,7 6,6 6,6 6,5 6,5 Figur 1. Budgettet for direkte betalinger i Danmark, mia. kr. 42

39 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION Fremtidens EU-støtte 8 betalinger og anvende dem til forskellige formål. Det gælder blandt andet: Man kan flytte op til 15% af midlerne fra søjle 1 (direkte betalinger) til søjle 2 (landdistriktspolitikken) eller vice versa. Det betyder eksempelvis, at man i Danmark vil kunne flytte ca. 1 mia. kr. årligt fra den almindelige landbrugsstøtte til landdistriktspolitikken. Man kan benytte op til 30% af det nationale budget til at give en højere støtte til de første hektar. Man kan anvende op til mellem 8 og 15% (loftet er forskelligt i forskellige lande) til koblet støtte. I den udstrækning landene udnytter disse muligheder på meget forskellig vis, vil det også give en meget forskellig udvikling i landbrugspolitikken - og dermed en betydelige risiko for konkurrenceforvridning mellem forskellige EU-lande. Det tredje nye element i reformen er en ny støtteordning - den såkaldte grønne komponent. Det betyder, at landmændene skal leve op til tre forskellige krav for at modtage 30% af den direkte støtte. De tre krav er: Afgrødevariation. Kravet betyder, at landmændene skal have tre afgrøder på bedrifter, hvor omdriftsarealet er på over 30 ha; eller to afgrøder på bedrifter, hvor omdriftsarealet er på mellem 10 og 20 ha. Opretholdelse af arealer med permanent græs. Kravet vil sandsynligvis blive gennemført på nationalt plan i Danmark. Det betyder, at det samlede areal i Danmark skal opretholdes på nuværende niveau. Miljøfokusarealer. På alle bedrifter, hvor omdriftsarealet udgør mere end 15 ha, skal mindst 5% af omdriftsarealet være udpeget som miljøfokusareal. Miljøfokusarealer kan eksempelvis være brakarealer, levende hegn, arealer med efterafgrøder etc., hvor det enkelte medlemsland selv beslutter, hvilke typer man kan anvende i landet. Men det er ikke nok at have en politisk aftale. Den skal også gennemføres i form af gennemførelsesbestemmelser på EU-niveau og danske bekendtgørelser. Dette arbejde er ofte næsten lige så vigtigt som selve aftalen. Det skyldes, som englænderne siger det, at djævlen ligger gemt i detaljen. Det gælder ikke mindst i forhold til den grønne komponent, hvor man på EU-plan i øjeblikket er ved at udarbejde de konkrete bestemmelser. Eksempelvis har der været stor dansk tilfredshed med, at man kunne anvende arealer med efterafgrøder som miljøfokusarealer. Men som det ser ud i skrivende stund, så betyder et forslag til gennemførelsesbestemmelser fra Kommissionen, at det alligevel ikke vil være muligt i Danmark. Om det lykkes at ændre dette vil forhåbentligt være afklaret, når Plantekongressen afholdes medio januar Her vil det også være muligt at give et kvalificeret bud på, hvad der nok vil interessere mange landmænd: hvordan udvikler støtten pr. hektar sig frem til 2020? 43

40 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Fremtidens EU-støtte Fra politik til regler og krav Første januar 2015 sker der en væsentlig reform af den fælles landbrugspolitik. Det overordnede politiske grundlag for reformen kom på plads i juni 2013, da Rådet, Parlamentet og Kommissionen kom frem til en fælles enighed. Der arbejdes nu hektisk i Kommissionen med at få implementeret reglerne. Herefter kommer turen til de nationale bekendtgørelser og vejledninger, som skal færdiggøres i løbet af Konsulent Arent Bak Josefsen ABJ Advice arent@abjadvice.dk Historik Den fælles landbrugspolitik er en af de ældste politikker i EU. På grund af dens lange historie er det også en politik, der har undergået mange reformer, og i særdeleshed de sidste 15 år. I samme periode er der ligeledes sket en væsentlig udvidelse af EU, hvor en række østlande er optaget i fællesskabet. Med Agenda 2000 fik vi indført Landdistriktsprogrammet i form af en ny søjle, og stadig med ha-støtten som søjle 1. Med andre ord introduceredes den opbygning af den fælles landbrugspolitik vi kender i dag med de to søjler. I 2003 blev der igen besluttet en omfattende reform med afkobling af flere støtteordninger, og der blev indført betalingsrettigheder. I modsætning til hastøtten blev der nu åbnet op for at søge støtte til alle landbrugsarealer. Krydsoverensstemmelse (CC) blev ligeledes indført. Støtteformen blev i Danmark døbt Enkeltbetaling (Single payment scheme), og er den ordning vi stadig anvender i dag. I 2008 har ordningen været underkastet en grundig forenklingsproces fra Kommissionens og medlemslandenes side, men det kan diskuteres, hvor stor effekt det har haft. Året efter i 2009 kommer en ny reform kaldet sundhedstjekket. Her gennemføres ligeledes en række justeringer, og der kommer en reform af sukkerstøtten. CAP efter januar 2014 starter EU en ny budgetperiode frem til For samme periode skal der foretages en reform af den fælles landbrugspolitik (CAP after 2013). Kommissionen præsenterede officielt reformen i november 2010, men oplægget er lækket nogen tid inden. Der er mange smukke ord koblet til målsætningen for den nye reform. Målet er at forbedre landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed og opretholde en produktion i alle EUs regioner for at garantere dets borgere sunde fødevarer af høj kvalitet samt sikre et godt miljø. Ønsket var også at opnå en folkelig debat om reformen, bl.a. via internettet, i håb om, at det kunne føre til en større folkelig forståelse af den fælles landbrugspolitik. En større folkelig debat har det bestemt ikke ført med sig, selv om Kommissionen har modtaget 5500 bidrag på internettet. Der er dog ingen tvivl om, at visse grupper har fået øjnene op for, at den fælles landbrugspolitik kan understøtte miljøpolitikken og dermed også er et godt værktøj til at sikre et bedre miljø. Efter den indledende debatfase barslede Kommissionen i oktober 2011 med et forslag til forordninger for direkte betaling og landdistriktsstøtte. Disse forslag forhandledes helt frem til juni 2013 i en nyetableret procedure, som omfatter alle tre instanser nemlig Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Det er første gang denne procedure anvendes for en landbrugsreform. Ud over at den tager lang tid, er det alt andet lige lykke- 44

41 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION Fremtidens EU-støtte 8 des at finde enighed de tre parter imellem. Undervejs i det langstrakte forløb er der givet input til de tre parter, officielt og uofficielt. Bl.a. er der afholdt en række konferencer med forskellige målgrupper. Efter den politiske enighed i juni måned gik arbejdet med implementeringen i gang efter sommerferien Nu er det Kommissionen, der løbende kommer med forslag til artikler på de enkelte områder. Forslagene forhandles i en forvaltningskomite, hvor samtlige medlemsstaters administrationer deltager. Der holdes møder ca. hver anden uge, og forud for disse møder er der konsultationer med erhverv og myndigheder. Arbejdet forventes afsluttet i begyndelsen af Herefter kan arbejdet med udformning af de nationale bekendtgørelser gå i gang. Det specielle ved den fælles landbrugspolitik er, at den ikke er 100% fælles. Der er en række valgmuligheder for det enkelte medlemsland, og det skal udmøntes i de nationale regler. Der vil derfor være en væsentlig politisk proces om disse regler. Fra erhvervets side vil der være et stort behov for at sikre en balance mellem de enkelte produktionsgrene, således at der ikke sker forvridninger i forhold til det nugældende regelsæt. Ud over bekendtgørelser skal der udformes vejledninger, ansøgningsskemaer, markkort o.s.v., men nu er vi forhåbentlig kommet over i den mere tekniske del af implementeringen af reformen. Erfaringen fra tidligere reformer siger dog, at der altid kan dukke ting op, der ikke har været forudset, og som også kan give anledning til politiske drøftelser. 45

42 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 9 De økonomiske konsekvenser af EU-reformen Konsekvenser for dansk landbrug Direktør Henrik Zobbe Københavns Universitet hz@ifro.ku.dk Til notater 46

43 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION De økonomiske konsekvenser af EU-reformen 9 Konsekvenser for dit landbrug Det direkte tilskud i form af enkeltbetaling vil falde i de kommende år. Der stilles en række krav for at kunne oppebære arealtilskuddet, som vil påvirke de enkelte bedrifter noget forskelligt. Samtidig er der usikkerhed om, hvordan udjævningen af tilskuddet vil blive gennemført. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage hensyn til de ting man har kendskab til, når der skal udarbejdes markplaner og budgetteres i øvrigt. Landskonsulent Erik Maegaard Videncentret for Landbrug, Planteproduktion erm@vfl.dk Den nye EU-reform indføres fra Men allerede nu kan det være nødvendigt, at der på den enkelte bedrift tages højde for nogle af de ændrede betingelser, der knytter sig til at kunne oppebære enkeltbetalingen - det vil sige værdien af de enkelte betalingsrettigheder (BR). De betingelser, der stilles, vil påvirke de enkelte bedrifter forskelligt, afhængig af den situation de er i. Der er p.t. usikkerhed om, hvor stort tilskuddet vil blive og især, hvordan udjævningen af værdien af de enkelte betalingsrettigheder for den enkelte bedrift vil blive gennemført. Der er dog ikke tvivl om, at tilskuddet, som vi kender i dag, vil blive reduceret. Det, der især kan påvirke de enkelte bedrifter, er: 1. Udjævning af tillæg. Hvordan vil det komme til at ske, og hvor hurtigt bliver det gennemført? Der diskuteres forskellige modeller. 2. Grønning Krav om afgrødevariation. En vis andel af arealet med naturarealer, (Miljø- FokusArealer - MFA). Opretholdelse af arealet med permanent græs. 3. Det samlede beløb udbetalt på betalingsrettigheder inklusive tillæg. Udjævning af tillæg Det er vedtaget, at der i princippet skal ske en udjævning af betalingsrettighedernes pålydende, således at de får samme værdi. Dette vil naturligvis især påvirke dem, der har store værdier af deres betalingsrettigheder. Det vil især være de landmænd, der har kvæg- eller mælketillæg, som er tillagt de enkelte betalingsrettigheder. Det samme vil være tilfældet med de landmænd, der har haft eller har produktion af stivelseskartofler, som i 2012 fik øget pålydende på deres BR, da støtten gik fra tilskud til fabrikken over til landmanden. Der er en del, der har fået hævet værdien af deres BR fra til over kr. pr. BR. Hvis den afkobles helt, vil det naturligvis påvirke den samlede økonomi betydeligt. Grønning - afgrødevariation Reformen stiller krav om variation af afgrøder et element i den såkaldte grønning. Det betyder, at der skal være flere forskellige afgrøder på den enkelte bedrift (Ansøgning). De enkelte detaljer ligger ikke helt fast. Det ser ud til at følgende kommer til at gælde: 1. Bedrifter under 10 ha omdriftsareal - får ingen krav. 2. Bedrifter mellem 10 og 30 ha omdrifsareal: a. Skal have mindst 2 forskellige afgrøder. b. Ingen afgrøde må udgøre mere end 75% af det ansøgte areal. 3. Bedrifter over 30 ha omdriftsareal: a. Der skal være mindst 3 afgrøder. b. Ingen afgrøde må udgøre over 75% af det samlede areal. c. De 2 afgrøder med størst 47

44 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 9 De økonomiske konsekvenser af EU-reformen areal må tilsammen maksimalt udgøre 95% af arealet. 4. Bedrifter der udskifter mindst 50% af arealet fra år til år, (f.eks. jordbytte af hensyn til sædskiftesygdomme). For en række bedrifter vil disse krav have betydning. Af bedrifter mellem 10 og 30 ha, som i alt dækker bedrifter i 2013, er der bedrifter, der i 2013 ikke opfyldte kravene. Heraf havde bedrifter kun 1 afgrøde. Af det samlede areal dækker disse bedrifter dog kun et lille areal nemlig i alt godt ha. For den enkelte kan det betyde, at der skal indgå yderligere en afgrøde i størrelsesorden 2-7 ha. Det vil medføre et mindre dækningsbidrag og mere bøvl at skulle opfylde betingelserne. For bedrifter over 30 ha, hvor der i 2013 var ansøgninger, opfyldte de bedrifter kravene. 284 bedrifter havde kun én afgrøde, 570 bedrifter havde kun 2 afgrøder og 885 havde 2 afgrøder, der tilsammen udgjorde mere end 95% af arealet. De bedrifter havde tilsammen godt 2 mio. ha og vil således ikke blive påvirket. Der er således i alt bedrifter, der skal foretage ændringer i sædskiftet for at opfylde kravene. Hvor store økonomiske konsekvenser dette vil have vil være meget individuelt. For nogle er der kun tale om mindre udvidelser af en enkelt afgrøde. Dette vil næppe betyde ret meget for økonomien. For andre vil det kunne have stor betydning, hvis man f.eks. har satset meget på 2 kornafgrøder til sin foderproduktion og nu skal have en 3. afgrøde, der skal udgøre mindst 5% af arealet. Det vil dels påvirke økonomien, da man måske skal købe mere foder ind dels påvirke hele driften i større eller mindre omfang. Men da kravene bliver gældende for ansøgningsåret 2015, skal man allerede i sin markplan for tilsåning i efteråret 2014 tage højde for dette. Hvis man normalt har alle afgrøder som vinterafgrøder, vil man ikke kunne opfylde betingelserne, hvis man kun sår vinterbyg og vinterhvede til efteråret. Miljøfokusarealer - grønning Der vil blive stillet krav om mindst 5% af arealet med naturarealer for at kunne opnå den del af enkeltbetalingen, som vedrører den grønne komponent. Den grønne komponent vil udgøre ca. 30% af det samlede tilskud (basisrettighed). Så opfylder man ikke kravet om 5% af arealet, kan man ikke oppebære tilskud i henhold til den grønne komponent. Dette krav vil mange kunne opfylde uden problemer, medens det for andre vil kunne medføre, at 5% af arealet reelt skal lægges brak. Det samlede beløb udbetalt som enkeltbetaling Af det samlede EU-budget til Danmark, der kan udbetales som direkte tilskud til landmænd (Enkeltbetalingsstøtte m.v.), kan en andel op til 15% overføres til det, der hedder søjle II. Beløb i søjle II anvendes ikke til direkte arealtilskud men anvendes til direkte tilskud til f.eks. miljøinvesteringer. Det vil sige, at det, som man i Danmark beslutter overført til søjle II, ikke er direkte relateret til de enkelte betalingsrettigheder. Alt i alt vil EU-reformen reducere det tilskud, den enkelte landmand kan oppebære. Nogle vil opleve, at deres tilskud reduceres meget, medens det for andre kun vil være marginalt. Dog implementeres de nye betingelser fra ansøgningsåret 2015, og for mange kan det være nødvendigt at tage højde for dette allerede i den markplan, der skal udarbejdes i sommeren

45 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION Bliv dus med grønning 10 Grønning i praksis Enhedschef Lotte Dige Toft NaturErhvervstyrelsen mistec@naturerhverv.dk Konsulent Arent Bak Josefsen ABJ Advice arent@abjadvice.dk Chefkonsulent Jon Birger Pedersen Videncentret for Landbrug jbp@vfl.dk Til notater 49

46 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 11 Dansk overimplementering? Overimplementering af EU-regler i Danmark Landbrug & Fødevarer vil i oplægget redegøre for de negative effekter overimplementeringer har på vækst og beskæftigelse i Danmark og i den forbindelse komme med konkrete eksempler på danske overimplementeringer på eksempelvis miljøområdet, der er skadelige for det danske fødevareerhverv. Landbrug & Fødevarer kommer desuden med forslag til, hvordan eksisterende overimplementeringer kan tilbagerulles, samt hvordan overimplementeringer kan undgås i fremtiden. Direktør Lone Saaby Landbrug & Fødevarer Området for Generel Erhvervspolitik lsa@lf.dk Den globale finansielle og økonomiske krise har ramt Danmark hårdt private arbejdspladser er gået tabt alene i krisens to første år, og væksten ligger fortsat tæt på nul. Vi står derfor i en situation med et stærkt behov for ny dynamik og nye arbejdspladser. Det er erhvervslivet, der skal skabe de nye jobs og ny vækst i samfundet. Det er derfor helt centralt, at virksomhederne oplever gode rammevilkår og styrket konkurrenceevne overfor udlandet. God offentlig regulering spiller en central rolle i den forbindelse. Enkel og fleksibel erhvervsregulering understøtter vækst, mens tung og uklar regulering er en effektiv bremse på udvikling og konkurrenceevne. En meget stor andel af Danmarks lovgivning tager sit afsæt i EU-lovgivning. Derfor er det helt essentielt, at Danmark gennemfører EU-reglerne på en hensigtsmæssig måde. Desværre har der i Danmark gennem mange år været tradition for at overimplementere EU-regler. Overimplementering indebærer, at Danmark gennem national lovgivning og/eller administrativ praksis vælger at gå videre, end det EU-reglerne kræver, og længere end hvad gennemsnittet af de øvrige EUlande gør. Dette har en betydelig negativ effekt på opretholdelsen af arbejdspladser i Danmark og den økonomiske vækst i det danske samfund som helhed, da danske virksomheder skal overholde flere ufleksible og omkostningsdrivende krav end deres europæiske konkurrenter. Der har generelt været en åbenlys mangel på konsekvensberegninger vedrørende konkurrenceevne, beskæftigelse m.v., forud for indførelsen af de danske overimplementeringer. De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge overimplementering fremfor en alternativ løsning har dermed ofte været ukendte. Derudover har den konkrete udmøntning af en række overimplementeringer vist sig i praksis at have betydeligt større konsekvenser, end man havde forventninger om, da man vedtog regelsættet. Dertil kommer, at en del af overimplementeringerne har sneget sig ind via bekendtgørelser, administrativ praksis m.v., som Folketinget ikke har haft lejlighed til at drøfte og tage reel stilling til. Hvor finder vi overimplementeringer? Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over hvilke danske love og regler, der er udtryk for dansk overimplementering af EU-regler. Der er således heller intet overblik over overimplementeringernes samlede konsekvenser for konkurrenceevne og arbejdspladser. Landbrug & Fødevarer har gennemført en kortlægning af de mest skadelige overimplementeringer, der i dag rammer landbruget og fødevareerhvervet. Disse overimplementeringer finder særligt sted på miljøområdet, men der er også eksempler indenfor f.eks. fødevarere- 50

47 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION Dansk overimplementering? 11 guleringen. De mest skadelige overimplementeringer omfatter: Habitatdirektivet - der kan indebære betydelige barrierer ved udvidelse af landbrug og virksomheder. Nitratdirektivet - hvor Danmark har fastsat langt snævrere rammer for gødskning end vores konkurrerende lande. Tabet er på mellem 1,6 og 3,3 mia. kr. om året. Vandrammedirektivet - hvor 89% af Danmarks vandløb klassificeres som naturlige, selvom 90% af Danmarks vandløb er tilpasset afvanding. Tabet beløber sig til flere tusinde arbejdspladser og mange mio. kr. i tabt indtjening for landbruget. IE-direktivet - hvor Danmark har ladet betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelsesordning, end IE-direktivet kræver. Eksempelvis er kvægbrug kun omfattet af de danske regler. Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) - der er administrativt tunge, og via nationale særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioneringer. Hvordan undgår vi overimplementering i fremtiden? Hvis man skal undgå, at man i fremtiden overimplementerer i dansk lovgivning, bør der skelnes mellem to forhold: Eksisterende overimplementeringer, som findes i vores nuværende love og praksis. Fremtidige overimplementeringer, der kan fremkomme, når Danmark på nationalt plan skal gennemføre nye EU-regler i de kommende år. Som udgangspunkt bør målet være, at man løbende konsekvensvurderer og rydder op i eksisterende lovgivning. Eksisterende overimplementeringer bør rulles tilbage, så Danmark kommer på niveau med EUgennemsnittet. Samtidig bør der sættes en effektiv stopper for overimplementering i ny lovgivning. I England har man i årevis arbejdet med overimplementering og med en fast målsætning om, at overimplementeringer helt skal undgås. Det britiske erhvervsministerium har i den forbindelse udstedt detaljerede retningslinjer, som skal følges ved al implementering af nye EUregler, så overimplementeringer minimeres eller helt undgås. Med inspiration fra den engelske praksis har Landbrug & Fødevarer udarbejdet en model, der kan medvirke til at forhindre fremtidige, skadelige overimplementeringer i Danmark. Hovedtrækkene i modellen er således: Central koordinering af implementeringer, f.eks. i Finans- eller Erhvervs- og Vækstministeriet. Fagministerier skal udarbejde en konkret implementeringsplan, der redegør for de nye regler, herunder om der foregår overimplementering. Grundig økonomisk konsekvensanalyse skal godkendes af en uafhængig komité med eksterne repræsentanter. Implementeringsplanen og konsekvensanalyserne skal godkendes af en politisk overvågningskomité. Overimplementering skal kun være muligt, hvis der er et specifikt politisk ønske herom. Princip om En-ind-to-ud (EITU) hvis en ekstra regel skal ind som følge af overimplementeringer, skal to andre regler ud. Reglerne skal evalueres efter fem år og ændres, hvis de er mere byrdefulde end forudsat. 51

48 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 11 Dansk overimplementering? På vej væk fra overimplementering NN Til notater 52

49 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION Dansk overimplementering? 11 53

50 TEMA: Grovfoder 12 Foder som rimer på mælkeydelse Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Protein i rødkløver nedbrydes mindre under ensilering, nedbrydes mindre i vommen og har lidt lavere total protein fordøjelighed sammenlignet med andre græsmarksafgrøder. Seniorforsker Martin Weisbjerg Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab martin.weisbjerg@agrsci.dk En stor del af aminosyreproteinet i foderet bliver nedbrudt af mikroberne i vommen, og afhængig af kulhydratforgæringen og passagehastigheden (foderoptagelsen) vil en varierende del blive genopbygget som mikrobielle aminosyrer og proteiner. Sammenlignet med behandlede kraftfodermidler er nedbrydningen af aminosyreprotein højere i græsmarksafgrøder, især i ensilerede græsmarksafgrøder. Mikroberne i vommen kan udnytte både aminosyrekvælstof (protein) og simple kvælstofforbindelser som ammoniak og aminer til deres proteinsyntese. Derfor er det væsentligt at gøre sig klart, hvilket proteinbehov køer har i den aktuelle fodringssituation, nemlig om det er nedbrydeligt protein til forsyning af vom-mikroberne (PBV), eller det er bypass protein, der kan fordøjes i tarmen og bidrage til AAT. Derfor vil ønsket til proteinet i græsmarksafgrøderne fuldstændig afhænge af den øvrige rationssammensætning. Hvis det er et lille græsmarksfoder til supplement til et stort majsensilage og/eller roefoder, ønskes normalt højt proteinindhold, og proteinet må gerne være nedbrydeligt i vommen. Hvis det derimod er et stort græsmarksfoder, som f.eks. i økologiske rationer, ønskes normalt et mere moderat proteinindhold og en lav nedbrydningsgrad i vommen. Dette indlæg vil omhandle kvalitet af protein i græs og kløver samt betydningen af ensileringsprocessen for proteinkvaliteten. Ensilering Under ensileringen sker der en nedbrydning af protein, således at indholdet af polymere aminosyrer (renprotein) falder, mens peptid, aminosyre, og især amin- og ammoniakindholdet stiger afhængig af, hvor langt ensileringsprocessen løber. Figur 1 viser resultater fra danske forsøg med ensilering i laboratorieskala. Især lucerneensilage havde et højt indhold af aminer vurderet i forhold til total proteinindholdet. Kraftigere fortørring reducerede aminindholdet, og der var næsten dobbelt niveau af amin-n i ensilage, hvor afgrøden var ensileret ved 25% tørstof (ts) sammenlignet med 31% ts. Amin-N som % af total N varierede som gennemsnit fra 1,5% for rødkløver til 3,5% for lucerne. Amin- N niveauet svarede til 1/3-1/2 af ammoniak-n. Samlet udgjorde ammoniak og amin-n fra 6,4% i rødkløver til 11,5% i lucerne ud af total N i ensilagen. Det tyder således på, at rødkløverprotein nedbrydes mindre under ensileringsprocessen end hvidkløver og især lucerne og relateret til proteinindholdet også mindre end rajgræs og rajsvingel. Nedbrydning i vommen Indholdet af protein er forholdsvis højt i bælgplanter (20-30% af ts), især i hvidkløver, mens det er lavere og meget gødningsafhængigt i græsser. Proteinnedbrydningsgraden i vommen målt ved nylonposemetoder tydede på 54

51 TEMA: Grovfoder Foder som rimer på mælkeydelse 12 Figur 1. a) Grovfodertypens og fortørringens betydning for proteinets nedbrydning til aminer og ammoniak under ensilering, samt b) grovfodertypens og ensileringens betydning for bufferopløselighed af protein i ensilage vs. frisk (Weisbjerg et al., 2010). lavere nedbrydningsgrad i vommen for rødkløver sammenlignet med rajsvingel og lucerne. Den lavere effektive proteinnedbrydningsgrad skyldtes både lavere opløselighed og lavere nedbrydningshastighed af proteinet. Den lavere nedbrydningsgrad i vommen er i overensstemmelse med litteraturen, idet polyphenol oxidase (PPO) i rødkløver menes at beskytte proteinet. Fordøjelighedsforsøg med får tyder på, at totalfordøjeligheden (foder-fæces) af protein i rødkløver også er lidt lavere end forventet ud fra proteinindholdet, dette er dog ikke fundet for totalfordøjelighed målt med mobil nylonpose. Bufferopløseligt protein er et mål for, hvor let nedbrydelig proteinet er i vommen, og er en væsentlig parameter i NorFor fodervurderingssystemet til beregning af AAT og PBV. Sammenligning mellem rajgræs, rajsvingel, lucerne og rød- og hvidkløver viste, at bufferopløselighed af råprotein var lavere for rødkløver samt for hvidkløver i 3. slæt, og det gjorde sig gældende for såvel friske som for ensilerede prøver (figur 1b). Af figur 1b ses ligeledes, at effekten af ensilering er lavere for rødkløver og hvidkløver i 3. slæt. En lavere proteinnedbrydning i rødkløver end i de øvrige græsmarksafgrøder understøttes også af, at indholdet af proteinnedbrydningsprodukter er lavere i rødkløverensilage (figur 1a). Forskellen i hvidkløver mellem 1. og 3. slæt skyldes sandsynligvis et stort indhold af lignin (ADL) rige og lavt fordøjelige blomster i 3. slæt. Kan proteinkvaliteten i græsmarksafgrøder og ensilage øges? Planteavl. Der er potentielle muligheder indenfor planteavl for at reducere f.eks. proteinnedbrydningsgraden i vommen ved at introducere eller øge niveauet af f.eks. tanniner, PPO eller stay-green evnen i græsmarksafgrøder. Men mit bud er, at det er klogere at koncentrere avlsarbejdet på højere udbytte og højere fordøjelighed af NDF og organisk stof. Dyrkning. Proteinkoncentrationen er høj i bælgplanter og afhænger i græs overvejende af gødningsniveauet. Proteinkoncentrationen er vanskelig at styre i kløvergræsblandinger. Ensilering. Som der er vist ovenfor (figur 1a), vil begrænset forgæring reducere proteinnedbrydningen under ensileringen. Forgæringen kan f.eks. begrænses ved øget fortørring og/eller ved hjælp af visse ensileringsmidler såsom myresyre. Begrænset forgæring kan foruden effekt på proteinværdien også forventes at påvirke foderoptagelsen positivt, især for meget fugtige afgrøder. Der er risiko for, at den positive effekt af øget tørstofindhold vil modvirkes af øget bladspild i marken og reduceret stabilitet af ensilagen efter åbning af ensilagestakken. Konklusion Ud fra egne undersøgelser, og hvad der kan findes i litteraturen, synes det klart, at rødkløverproteinet, sandsynligvis på grund af indholdet af PPO, har en lavere nedbrydning under ensilering og i vommen og en lavere totalfordøjelighed sammenlignet med de øvrige græsmarksafgrøder. Samlet er den lavere proteintilgængelighed i rødkløver positiv for proteinværdien. Litteratur Weisbjerg MR, Kristensen NB, Søegaard K & Thøgersen R Ensilering og foderværdi af nye græsmarksafgrøder. I: ed. N.B. Kristensen. Ensilering af majs og græs. Intern rapport nr

52 TEMA: Grovfoder 12 Foder som rimer på mælkeydelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Med målsætning og handlingsplaner for grovfoderproduktionen er det muligt at forbedre såvel grovfoderkvalitet som produktionsøkonomi. Gårdejer Poul Henningsen Lyngsø Søndergaard Planteavlskonsulent Torben Spanggaard Frandsen Agri Nord Margit og Poul Henningsen driver Lyngsø Søndergaard ved Nibe med en produktion på 270 årskøer og 220 ha. Der blev i 2010 bygget ny løsdriftsstald med 4 malkerobotter med staldforsuringsanlæg. Planlægningen af staldbyggeriet og produktionsudvidelsen medførte naturligt stor fokus på mælkeproduktionen. Efter indkøring i stalden blev det tid til at give markbruget et serviceeftersyn dette i form af projektet Grovfoderskolen i regi af Videncentret for Landbrug som har kørt på ejendommen i 2012 og Formålet med projektet er på 7 udvalgte ejendomme at demonstrere, hvordan man ved hjælp af viden, færdigheder og motivation kan skabe resultater ved at fokusere på tværfagligt samspil mellem mark og stald. Ejendommen ligger på kanten af Sønderup Ådal, hvilket naturmæssigt giver stor værdi, men landbrugsmæssigt en del udfordringer med kuperet og varierende bonitet på arealerne. Et stort ønske i projektet var derfor en klarlægning af udbyttepotentialet fra de forskellige marker for derefter af kunne placere henholdsvis kløvergræs og majshelsæd på de bedst egnede marker. Der blev derfor installeret en overkørselsvægt ved siloanlægget, således at alle læs fra hver mark er vejet. Krumtappen i rådgivningsforløbet er en fælles målsætning og handlingsplan for grovfoderproduktionen lavet sammen med min planteavls- og kvægrådgiver. Herved sikres, at alle parter arbejder frem mod fælles mål! Resultater Udbyttemåling i 2012 og 2013 viser en udbyttevariation på op 56

53 TEMA: Grovfoder Foder som rimer på mælkeydelse 12 Tabel 1. Afgrødeøkonomi Lucerne til 4000 FE pr. ha i kløvergræs og 2600 FE pr. ha i majshelsæd mellem marker. Det mest skræmmende var sådan set, at det ikke kunne ses med det blotte øje! Disse udbytteregistreringer har medført, at på en del af de kuperede arealer, der hidtil har været anvendt til en mere ekstensiv udnyttelse af kløvergræs ved 1-2 slæt kombineret med afgræsning, nu i højere grad bruges til majsdyrkning, hvorved dyrkningsomkostningerne pr. FE bliver billigere. I regnearket FMS (Foder- Mark-System) er det muligt at beregne afgrøde- og maskinøkonomi ved indtastning af relativt få inputs som afgrødefordeling, udbytter, maskiner i anlægskartoteket og deres årlige anvendelse fordelt på afgrøderne. Tabel 1 viser den gennemsnitlige afgrødeøkonomi på de enkelte afgrøder. En nødvendig forudsætning forud for en tilpasning af grovfoderforsyningen på enhver bedrift! Nyudlæg Slætgræs Majshelsæd Vårbyg Vedvarende græs Udbytte (FEN/ha) FEN pr. ha Areal (ha) 31, ,5 6 11,24 Udsæd Kr. pr. ha Gødning Kr. pr. ha Planteværn Kr. pr. ha Plastik Kr. pr. ha Stykomkostninger i alt Kr. pr. ha Egne maskinomkostninger i alt, mark Kr. pr. ha Maskinstationsomkostninger i alt, mark Kr. pr. ha Maskinomkostninger i alt Kr. pr. ha Omk. inkl. stykomkostninger Kr. pr. ha Omk. inkl. stykomkostninger, mark Kr. pr. FEN 0,94 0,63 0,71 0,80 0,84 0,38 Hvad har vi lært? En fælles skriftlig målsætning for grovfoderproduktionen kræver aktiv stillingtagen og dermed øget fokus på grovfoderproduktionen med følgende forbedret udbytte og/eller kvalitet. Udbyttemåling har været en øjenåbner for udbyttevariationen mellem markerne, men håndteringen af vejetallene skal helst automatiseres yderligere. Friskanalyser og prognoser er gode hjælpeværktøjer, men det bedste er tid til driftsledelse ved slæt, så jeg har tid til at vurdere eksempelvis forvejringen på de enkelte marker. Udbyttet har enorm betydning for maskinomkostningerne pr. produceret FE, da maskinstationens maskinkapacitet sjældent udgør begrænsningen. Som rådgiver er det rigtigt sjovt at arbejde med landmænd, der hele tiden stiller krav og tør tage udfordringen op frem for at gøre, som vi plejer! 57

54 TEMA: Grovfoder 13 Kroner i slæt Kvalitet og slætantal i kløvergræs I kløvergræsblanding nr. 45 giver en 5-slætstrategi med tidlig høst af første slæt den bedste kombination af udbytte og kvalitet. I kløvergræsblanding nr. 35 kan der i et godt græsår også høstes høje udbytter ved 4 slæt med god kvalitet. Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen Videncentret Landbrug kan@vfl.dk Slætstrategi Gennem de seneste år har der været fokus på at optimere udbytte og kvalitet i kløvergræs ved hjælp af en bedre styring af strategien for slæt. I Landsforsøgene er der gennemført en forsøgsserie, hvor der er udført fire eller fem slæt årligt i de to mest anvende blandinger af kløvergræs. Tidspunktet for første slæt er fastlagt ved hjælp af Slætprognosen ved en forventet energikoncentration på 6,5 MJ pr. kg tørstof i NorFor, hvilket svarer til 1,05 kg tørstof pr. foderenhed i det gamle fodermiddelvurderingssystem. Herefter er slætstrategien gennemført efter en fast plan med et interval på fire uger ved fem slæt og fem uger ved fire slæt. Denne forsøgsserie kan studeres i Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 381. For midler fra erhvervsorienteret forskning er der på AU Foulum gennemført et forsøg i 2012 til 2013 med syv forskellige slætstrategier i kløvergræsblanding nr. 35 og kløvergræsblanding 45. Her er der også gennemført fire eller fem slæt årligt, og derudover har der også været fokus på at undersøge forskellige slætstrategiers betydning for udbyttet, den botaniske sammensætning og dermed konsekvensen for forskellige kvalitetsparametre som indhold af råprotein, sukker, NDF og energi. Derefter er det beregnet, hvordan andelen af det høstede udbytte fordeler sig i tre forskellige kategorier med hensyn til FK organisk stof og proteinindhold. I tabel 1 ses en oversigt over de forskellige slætstrategier i 2012, der var et godt græsår med en lang vækstperiode og meget nedbør var et dårligt græsår med en kort vækstperiode og en tør og varm sommer (Søegaard K, 2013). Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. Forsøget Forsøget er gennemført på et fastliggende areal JB 4 uden vanding med første brugsår i Tabel 1. Oversigt over slætstrategier. Datoen for 1. slæt er angivet i fodnoter under tabellen, og antal uger mellem slæt er vist i tabellen. Slætstrategi 1) 2) Maj Juni Juli August September Okt ) ) ) ) Se slætstrategierne i teksten. 2) Første slæt i henholdsvis 2012 og 2013, 14. maj/23. maj. 3) Første slæt i henholdsvis 2012 og 2013, 29. maj/4. juni. 4) Første slæt i henholdsvis 2012 og 2013, 6. juni/11. juni. 58

55 TEMA: Grovfoder Kroner i slæt og andet brugsår i 2013 og gødsket med 160 kg kvælstof pr. ha; 100 kg om foråret og 60 kg efter anden slæt. Alle parceller er gødet med 150 kg kalium pr. ha. I figur 1 ses udbyttet af foderenheder, den botaniske sammensætning, og hvordan den høstede andel af udbyttet fordeler sig med hensyn til andelen af FK organisk stof og protein i tre kategorier ved en 5-slætstrategi med en tidlig første slæt (1), en sen første slæt (4), en 4-slætstrategi (6) med en relativ tidlig første slæt og en relativ sen første slæt (7). A Godt græsår, Dårligt Dårlig græsår, 2013 Udbytte i forhold til til blanding, antal antal slæt slæt og Udbytte i forhold til til blanding, antal antal slæt slæt og og tidspunktet for for 1. slæt 1. slæt og tidspunkt for for 1. slæt 1. slæt A Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig B B Botanisk sammensætning Botanisk sammensætning Botanisk sammensætning Botanisk sammensætning Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Rødkløver Hvidkløver Græs Rødkløver Hvidkløver Græs C C Andel af udbyttet med med et et FK FK org. org. stof stof Andel af udbyttet med et et FK FK org. org. stof stof Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig u o. 78 u o. 78 D D Andel Andel af af udbyttet med et et indhold af af råprotein råprotein Andel Andel af udbyttet af med et et indhold af råprotein af råprotein Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig u. 150 gram pr. kg TS gram pr. kg TS o. 200 gram pr. kg TS Bl. 35 Bl slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig Sen Tidlig u. 150 gram pr. kg TS gram pr. kg TS o. 200 gram pr. kg TS Figur 1. Slætstrategiens betydning for (A) udbyttet af afgrødeenheder henholdsvis et godt græsår og et dårligt græsår, (B) den botaniske sammensætning (andelen af bælgplanter), (C) andel af afgrøden fordelt i relation til FK organisk stof og (D) andel af afgrøden fordelt i relation til indhold af protein. 59

56 TEMA: Grovfoder 13 Kroner i slæt Udbyttet I det gode græsår 2012 har udbyttet været højt, og i det dårlige græsår 2013 har udbytteniveauet været en tredjedel lavere, hvilket skyldes de dårlige vækstbetingelser, og at det er andet brugsår. Med en 4-slætstrategi er det største udbytte høstet ved en relativ sen første slæt i begge blandinger. Med en 5-slætstrategi er det største udbytte høstet ved en tidlig første slæt i begge blandinger. Andelen af bælgplanter I begge år har der været en stor andel af bælgplanter. Andelen af bælgplanter har næsten været ens uanset vækstvilkår. I blanding 45 er andelen af bælgplanter øget andet år, især andelen af rødkløver har været dominerende. FK organisk stof Andelen af afgrøden er inddelt i tre kategorier. Et hvor FK organisk stof er på et relativ lavt niveau under 75%. Et hvor FK organisk stof er på et middel niveau mellem 75 og 78% og et på et meget højt niveau over 78% I blanding 35 et godt græsår er en stor andel af den høstede afgrøde fordelt i de to højeste kategorier for FK organisk stof næsten uanset slætantal og tidspunktet for første slæt. I et dårligt græsår bør man vælge en 5-slætstrategi og en relativ tidlig første slæt. I blanding 45 er en stor del af den høstede afgrøde i den laveste kategori for FK organisk stof. Er målet, at en større andel skal være i de to højeste kategorier, skal man vælge en 5-slæt og en tidlig første slæt uanset vækstvilkår. Grunden til, at blanding 45 har så stor en andel af FK organisk stof i den laveste kategori, er den store andel af bælgplanter og især rødkløver. Rødkløver har et FK organisk stof, der er væsentligt lavere end græs. En blanding med en høj andel af bælgplanter kan dog ikke sammenlignes med en blanding med en lav eller uden kløver. Foderoptagelsen er væsentligt større af bælgplanter end af græs. I udenlandske forsøg er der fundet en foderoptagelse, der er op til 12% større af bælgplanter end af græs, hvilket har stor betydning for den samlede foderoptagelse af energi og protein (Wilkins R.J., 2001). Protein Andelen af afgrøden er inddelt i tre kategorier. Et hvor indholdet af protein er relativt lavt og under 150 gram pr. kg tørstof. Et hvor indholdet er på et middel niveau mellem 150 og 200 gram og en på et meget højt niveau over 200 gram pr. kg tørstof. I et godt græsår er en stor andel af proteinet, ca. 50% af afgrøden, fordelt i de to højeste kategorier uanset blanding, slætantal og tidspunktet for første slæt dog med en tendens til, at en tidlig slæt giver den største andel i de to højeste kategorier. I et dårligt græsår med dårlige vækstbetingelser dominerer rødkløver i blanding 45, og indholdet af protein fordeler sig i de to højeste kategorier, hvis man anvender en 5-slætstrategi med en tidlig eller sen førsteslæt og en 4-slætstrategi med et tidlig første slæt. I blanding 35 er billedet det samme som i blanding 45 dog med en væsentlig andel af protein i den laveste kategori. Litteratur Søegaard K Slætstrategi. Oversigt over Landsforsøgene Videncentret for Landbrug Wilkins RJ Legum Silages for Animal Production (Legsil). 60

57 TEMA: Grovfoder Kroner i slæt 13 Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Den økonomiske forskel mellem fire og fem slæt er lille. Tidspunktet for første slæt og intervallerne mellem slæt er lige så vigtige som antal slæt. Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Videncentret for Landbrug rut@vfl.dk Stigende ydelse med stigende fordøjelighed Høst af græs og kløver på et tidligere udviklingstrin giver både et lavere indhold af NDF og en højere NDF-fordøjelighed. Dermed kan køerne æde mere af græsset, der desuden har en højere energiværdi, hvilket giver basis for en højere mælkeydelse. Dette er vist i mange forsøg. Oba & Allen (1999) fandt ved en metaanalyse på tværs af en række forsøg med forskellige grovfoderemner, at foderoptagelsen steg med 0,17 kg tørstof og mælkeydelsen steg med 0,25 kg EKM pr. dag for hver enhed fordøjeligheden af NDF i grovfoderet blev øget. Weisbjerg (2011) fandt imidlertid på tværs af tre forsøg, at mælkeydelsen toppede, når fordøjeligheden af organisk stof nåede 76-77%. Ingen forskel i ydelse mellem fire og fem slæt De nævnte forsøg er typisk designet på den måde, at mængden af tilskudsfoder er konstant, mens fordøjeligheden af grovfoder bliver varieret ved f.eks. at høste græsset på forskellige udviklingstrin. I praksis vil man imidlertid kompensere for en lavere fordøjelighed af grovfoderet ved at tildele mere tilskudsfoder, fordi man har et bestemt ydelsesmål. Man må derfor i praksis forvente, at effekten af forskelle i grovfoderets fordøjelighed vil være mindre end i forsøgene. For at teste, om der i praksis er en reel forskel i mælke- Figur 1. Fordøjelighed af organisk stof for de enkelte slæt ved henholdsvis fire- og femslætsstrategi (Duchwaider, 2013). Figur 2. Energiværdi (NEL20) for de enkelte slæt ved henholdsvis fire- og femslætsstrategi (Duchwaider, 2013). 61

58 TEMA: Grovfoder 13 Kroner i slæt Tabel 1. Optimerede foderrationer for henholdsvis fireslæts- og femslætsstrategi ved forskellige forhold mellem kløvergræs- og majsensilage ( kg EKM/årsko ved alle strategier). Græs/majsforhold 1/3 græs 2/3 majs 2/3 græs 1/3 majs Slætsstrategi 4 slæt 5 slæt 4 slæt 5 slæt Kg tørstof/ko/dag Kløvergræsensilage 4,5 4,5 8,9 9,1 Majsensilage 9,0 9,1 4,4 4,6 Roepiller 1,0 1,0 1,0 1,0 Vårbyg 4,0 4,0 5,3 4,9 Rapskage, 10,5% fedt 3,4 3,4 3,2 3,3 Sojaskrå 1,3 1,1 0,5 0,4 I alt 23,1 23,1 23,4 23,3 Grovfoderandel, % Selvforsyningsgrad, % (inklusive hjemmeavlet byg) Tabel 2. Forskel i økonomisk resultat mellem fire- og femslætsstrategi ved forskellige prisrelationer og forhold mellem kløvergræs- og majsensilage. Græs/majsforhold 1/3 græs 2/3 majs 2/3 græs 1/3 majs Forskel til 4 slæt, kr. pr. årsko 4 slæt slæt slæt, kr./hkg sojaskrå slæt, + 50 kr./hkg byg ydelse mellem fire og fem slæt, blev der i sæsonen gennemført et produktionsforsøg på 24 malkekvægbedrifter (Duchwaider, 2013). Den ene halvdel af bedrifterne fulgte en femslætsstrategi og den anden halvdel en fireslætsstrategi. Bedrifterne havde forskellige græsblandinger bl.a. med og uden rødkløver og blev så vidt muligt blokket efter græsblanding. Fordelingen af fireeller femslætsstrategi på de 24 bedrifter skete ud fra lodtrækning. Femslætsstrategien gav som ventet en signifikant højere fordøjelighed af organisk stof i græsset (figur 1) og en tilsvarende højere energiværdi (figur 2). Forskellene var dog generelt mindre end de forskelle, der er fundet i dyrkningsforsøg, og der var uventet ingen signifikant forskel i græssets indhold af råprotein. Bedrifterne fik lov at tilpasse malkekøernes foderrationer, som de ønskede. En statistisk analyse af mælkeydelsen målt ved ydelseskontroller viste, at der ikke var signifikant forskel i mælkeydelsen mellem bedrifter med henholdsvis fire- og femslætsstrategi. Ikke kun et spørgsmål om antal slæt Resultaterne fra produktionsforsøget i de 24 besætninger tyder på, at de forskelle, der bliver fundet på forsøgsinstitutioner, ikke nødvendigvis kommer fuldt til udtryk i praksis. Det kan skyldes, at der er en række andre forhold i praksis end bare antallet af slæt, der har betydning for den opnåede mælkeydelse. Nye undersøgelser af slætsstrategier (Søegaard, 2013) viser, at tidspunktet for de enkelte slæt - ikke mindst første slæt - og slætintervallerne over sæsonen har stor betydning for kløvergræssets foderværdi. Et sent første slæt reducerer f.eks. den gennemsnitlige fordøjelighed og øger proteinindholdet, mens udbyttet ikke bliver nævneværdigt påvirket. Disse forsøg understreger, at det ikke bare er antallet af slæt, man skal styre efter, men i lige så høj grad høsttidspunktet for de enkelte slæt. Lille økonomisk forskel I tabel 1 har jeg optimeret foderrationer til malkekøer med de gennemsnitlige foderværdier opnået ved henholdsvis fire- og femslætsstrategien. Der er forudsat samme mælkeydelse uanset græs/majsforhold og slætsstrategi. Som det ses, giver de optimerede foderrationer meget små forskelle mellem slætsstrategierne uanset græs/majsforholdet. Beregninger ved hjælp af FMS-værktøjet (priser opdateret 14/ ) viser ligeledes meget små forskelle i økonomien mellem fire- og femslætsstrategien (tabel 2). I stalden er der en lille besparelse på foderomkostninger ved femslætsstrategien, fordi der bruges lidt mindre tilskudsfoder. Til gengæld er der lidt højere maskinstationsomkostninger i marken, fordi der høstes et ekstra slæt. Samlet kan besparelserne til indkøbt foder ikke dække meromkostningerne til et ekstra slæt, hvis der ikke er et merudbytte i marken ved femslætsstrategien. På kongressen vil der blive set mere på økonomien i slætsstrategi indenfor antal slæt. Litteratur Duchwaider V Hvor er græsset grønnest? Ved fire eller fem slæt? KvægKongres 2103, Videncentret for 62

59 TEMA: Grovfoder Kroner i slæt 13 Landbrug. Oba M & Allen MS Evaluation of the Importance of the Digestibility of Neutral Detergent Fiber from Forage: Effects on Dry Matter Intake and Milk Yield of Dairy Cows. J. Dairy Sci. 82, Søegaard K Slætstrategi. Oversigt over Landsforsøgene Videncentret for Landbrug Weisbjerg MR Sådan påvirker slætsstrategien foderoptagelse og mælkeproduktion. Plantekongres 2011,

60 TEMA: Grovfoder 14 Stabilisér udbyttet i majs Pløjefri dyrkning af majs Ensidig monokultur af majs og traditionel pløjning tærer på jordens humusindhold. Dette giver sig f.eks. udslag i sandflugt, dårlig afdræning og bæreevne. En anden vej at gå er pløjefri dyrkning med fokus på opbygning af humus samt sædskifte. Fagkoordinator planteavl Christian Hansen Jysk Landbrugsrådgivning cha@jlbr.dk Landmand Jan Møllegård Jensen IsbjergMøllegård I/S, Varde isbjergmoelle@godmail.dk Mange kvægbrug i det husdyrtætte vestjyske område oplever problemer med etablering og høst af majs på sandjorden, fordi pløjning af jorden og den ensidige monokultur af majs tærer på jordens humusindhold. Dette giver sig f.eks. udslag i sandflugt, dårlig afdræning og bæreevne, som sammenholdt med kraftige vind og nedbørsforhold går ud over udbyttestabiliteten. En anden vej at gå er pløjefri dyrkning med fokus på opbygning af humus samt sædskifte. Landmand Jan Møllegård Jensen driver sammen med sine forældre et I/S kvægbrug med 420 Jersey køer og 370 ha grovsandet jord med vanding ved Varde. Afgrødevalget er korn, majs og kløvergræs, og jorden er dyrket uden plov siden slutningen af 1990 erne. De klarer alt markarbejdet selv, og det vigtigste redskab er dybdeharven, en Väederstadt Cultus, som kan arbejde ned til ca. 25 cm med smalle tænder. Arbejdsdybden kan således indstilles til at bryde en eventuel harve eller Billede 1. Bundløse pløjede majsmarker på sandjord oktober pløjesål uden, at der dannes en ny sål. Det er vigtigt at arbejde med og ikke imod jorden, hvorfor man skal bruge lidt tid på at undersøge jorden med f.eks. en spade, således at man harver i den rigtige dybde. Det er også vigtigt, at jorden er tjenlig til harvning, det vil sige afdrænet og tilpas tør. Grovsandet jord har det med at sætte sig til en sål, lidt ligesom stabilgrus, når man færdes med mange tunge markredskaber. Derfor skal sandjord dybdeharves eller løsnes, men ikke mere end at regnorme og fauna forstyrres så lidt som muligt. Det er derfor vigtigt, at harvearbejdet udføres af en erfaren traktorfører, således at der harves så lidt som muligt, men så meget som nødvendig. Jan Møllegårds erfaring fra flere års praksis med pløjefri dyrkning af majs er en bedre vandhusholdning, vandet bliver, hvor det falder, der er ingen erosion. Endvidere har markerne en større bæreevne, og selv store marker er ikke udsat for sandflugt. Han oplever generelt en større dyrkningssikkerhed. Motoren i systemet er humusopbygning, som sammen med regnorme bevirker en stærkt forbedret aggregatstabilitet, som giver en porøs jord med god sammenhængskraft og afdræningsevne og dermed en god jordstruktur. Omsætningen af det organiske stof i jorden sker ved regnorme, smådyr, mikroorganismer og svampe, som sørger for, at det organiske materi- 64

61 TEMA: Grovfoder Stabilisér udbyttet i majs 14 ale nedbrydes og mineraliseres, således at næringsstofferne kan udnyttes af planterne. En frugtbar jord er kendetegnet ved en høj omsætningshastighed, hvilket kræver, at der vedholdende tilføres organisk materiale til jorden. Derfor får man hurtigst og bedst en levende jord, hvis der tilføres så meget som muligt organisk materiale som halm, dybstrøelse og husdyrgødning. Endelig er det også vigtig at holde jorden grøn så meget som muligt, f.eks. ved græsmarker eller efterafgrøder. Kort sagt skal orm og mikroorganismer fodres. Kører man pløjefri og har en god tilførsel af organisk materiale til sine marker, så er det meget tydeligt at se regnormenes aktivitet i f.eks. majsmarken. Der er store ormehuller på overfladen, således at de kan trække blade og stængler ned i jorden. Disse ormegange virker som perfekte dræn for overfladevand, ligesom de er perfekte til rodgange, hvor planterne nemt kan hente næring og vand i dybden. Derfor gælder det også om at forstyrre regnormene så lidt som muligt. I den henseende er harvning mere skånsom i forhold til en pløjning. Ofte danner en pløjning en glittesål, hvor de dybe rodganger bliver lukket af. Jan Møllegård Jensen kan nøjes med én harvning med smalle tænder, også i en kløvergræsstub. Omsætningshastigheden i jorden er så høj, at græspelsen alligevel hurtigt omsættes uden, at jorden skal harves helt sort. Sædskifte er et andet vigtigt tandhjul til at få en bæredygtig og frugtbar jord, som kan give stabilitet i majsdyrkningen. Det er kendt, at monokultur af majs Billede 2. Pløjefri dyrkning af majs hos Jan Møllegård Jensen november God bæreevne og afdræning. Det har lige regnet men dræner stadigvæk godt. i pløjede systemer giver store problemer med særlige ukrudtsarter. Der kommer let problemer med tæppedannende mængder af specialukrudt, f.eks. ærenpris, hejre/storkenæb, skærmaks og hanespore m.v., som kræver målrettet og høje doser af herbicider. Disse udfordringer forstærkes blot ved at overgå til pløjefri dyrkning. Ligeledes vil majssygdomme bladplet/øjeplet forstærkes. Her vil sædskifte kunne løse disse udfordringer, ligesom sædskifter er vigtige for at få humusmotoren til at virke, også i majsmarken. Rækkeafgrøder i sig selv brænder humus af. Derfor er efterafgrøde i majsen også af den grund vigtig, så marken bevares grøn, og næringsstoffer samles op. Det kan ikke udelukkes, at majs efter kløvergræs kan give lidt større problemer med stankelben. Stankelben går normalt udenom majs, men er der ikke andet, så kan de også rydde en majsmark. Pløjefri dyrkning og sædskifte hænger derfor nøje sammen, hvis man vil gøre majsdyrkningen mere stabil. Og her ligger måske også den største udfordring. Hvad skal der til, for at landmænd vil jordbytte og overordnet få et bedre sædskifte? Kan man opstille en model, som sikrer, at det er en win-win for begge parter? Indenfor hvor lange afstande kan man med økonomisk fordel bytte jord? På Plantekongressen vil en handlingsplan for etableringen af pløjefri majs blive gennemgået, hvor der vil blive sat fokus på de kritiske punkter med hensyn til forarbejde og etablering af pløjefri majs. Med Jan Møllegård Jensens eksempel er der en reference, som viser, at der kan opnås en større stabilitet i majsdyrkningen. Der er ret sikker praktisk viden omkring, hvordan man skal gribe det an. Men skal mange drage fordel af metoden, så skal der arbejdes på modeller for jordbytning. 65

62 TEMA: Grovfoder 14 Stabilisér udbyttet i majs Sådan får du stabile majsudbytter Sorter til formål og lokalitet, gødskning, når majsen har brug for det, og en samlet strategi for ukrudt, efterafgrøde og udbringning af gylle stabiliserer udbyttet i majs. Landskonsulent Martin Mikkelsen Videncentret for Landbrug, Planteproduktion mam@landscentret.dk Sorter til formål og lokalitet Vælg majssorter til formålet, som er klar til høst senest midt i oktober. Efter midten af oktober falder udbyttet, og der bliver større risiko for en dårligere kvalitet og indhold af fusariumtoksiner. Se udbytte og dyrkningsegenskaber på Vælg en majssort til helsæd, der hvert år i dyrkningsområdet kan ligge på 32 til 33% tørstof ved høst senest midt i oktober. Tallet efter sortsnavnet i figur 1 angiver, hvornår sorten teoretisk har været høstklar, det vil sige har opnået 32% tørstof. har god standfasthed. giver et stort og stabilt udbytte igennem flere år. har god kulderesistens. har god resistens mod bladplet, øjeplet og Fusarium. Til malkekøer skal indholdet af NEL 20 være så højt som muligt (figur 1). FK NDF være høj (figur 1). Blandt de nye sorter, som kun har været med i 2013, har de middeltidlige sorter Osterbi CS, Emperor og Jensen samt de sildige sorter KXB2007, LG30209 og SY Milkytop klaret sig godt. Til kvier må energikoncentrationen gerne være lav (figur 1). Vælg en majssort til kernemajs og kolbemajs, der til kernemajs kan høstes i midten af oktober med højest 40% vand i kernerne. til kolbemajs kan høstes i midten af oktober med mindst 55% tørstof i kolber med svøbblade. har god standfasthed. har et lavt indhold af fusariumtoksinerne DON og ZEA. har god resistens mod bladplet og øjeplet. har givet et stort og stabilt kerneudbytte i flere års forsøg (figur 2 og 3). Til kolbemajs skal indholdet af NEL 20 i kolber med svøbblade være højt (figur 2). indholdet af råprotein være højt. Til kernemajs skal indholdet af FEsv pr. kg tørstof være højt (figur 3). Gødskning når majsen har brug for det Majs begynder først at optage større mængder næring i begyndelsen af juni. På lette jordtyper og i nedbørsrige egne af landet bør man derfor vente med at udbringe en del af kvælstoffet eller al kvælstof, ud over startgødning, til første halvdel af juni. En mindre del af kvælstoffet kan også udbringes som bladgødskning i begyndelsen af juli. Strategien kan være: En del af gyllen eller al gylle udbringes i begyndelsen af juni, når majsen har 5-6 blade. Gyllen nedfældes eller lægges ud med slanger enten 66

63 TEMA: Grovfoder Stabilisér udbyttet i majs 14 før eller lige efter radrensning. En del af kvælstoffet i form af handelsgødning placeres og nedmuldes i første halvdel af juni langs majsrækken med gødningsudstyr på radrenseren. Eventuel bladgødskning med maksimum 15 kg kvælstof pr. ha omkring 1. juli. Risikoen for svidning er mindst, hvis kvælstoffet er på amid form, som f.eks. i urea. I forsøg i 2013 har udbringning af gylle i vækstperioden givet udbytter på niveau med gylle udbragt før pløjning. I juni har nedfældning dog virket bedre end slangeudlægning både med og uden forsuring. Ved slangeudlægning er der ikke radrenset før eller efter udbringning af gyllen. Kvælstof i bredspredt handelsgødning har givet mindre udbytte end kvælstof i gylle. En demonstration af bladgødskning med kvælstof i juli har vist, at bladgødskning let kan skade majs. Udsprøjtning af 15 kg kvælstof pr. ha i Dangødning NS 27-3 har resulteret i en svidning på ca. 5% af bladarealet. Svidningerne er steget markant ved en forøgelse af kvælstofmængden og ved tilsætning af svampemidlet Opera. Urea har svedet betydeligt mindre end en NS 27-3 gødning. Figur 1. Majssorter til helsæd, 2012 til Figuren til venstre viser resultater under lune dyrkningsforhold ved Varde i Sydvestjylland, Hellevad i Sønderjylland, Ullerslev på Fyn og Tystofte på Sjælland (otte forsøg). Figuren til højre viser gennemsnitsresultater fra forsøgene under kølige dyrkningsforhold ved Holstebro, Aars og Hjørring (seks forsøg). Figuren viser udbytte af NEL 20 a.e., FK NDF og stivelse i forhold til målesortsblandingen. Indholdet af NEL 20 er angivet i MJ pr. kg tørstof. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage før eller efter den 1. september sorten teoretisk har været høstklar, det vil sige har opnået 32% tørstof. Antallet af dage er beregnet ud fra forsøgenes høstdato, forskellene i tørstofindhold ved høst og ud fra en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Samlet strategi for ukrudt, efterafgrøder og gylle Strategien for ukrudtsbekæmpelsen skal tænkes sammen med såning af efterafgrøde og udbringning af gylle i vækstperioden. På arealer uden grøn skærmaks, hanespore og større mængder kvik, og hvor ukrudtet normalt kan bekæmpes ved to sprøjtninger, kan strategien være: 1. Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. 2. Når andet hold ukrudt har maksimum 1-2 løvblade udbringes gylle. Der radrenses efterfølgende med samtidig såning af en efterafgrøde af strandsvingel. 3. Skulle det ske, at et tredje hold ukrudt spirer frem, f.eks. sort natskygge, kan det sprøjtes væk med 0,5 liter Callisto pr. ha, når ukrudtet har maksimum 1-2 løvblade. På arealer med større mængder 67

64 TEMA: Grovfoder 14 Stabilisér udbyttet i majs ukrudt og eventuelt med grøn skærmaks, hanespore eller større mængder kvik, kan strategien være: 1. Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. 2. Når andet hold ukrudt har maksimum 1-2 løvblade, foretages en sprøjtning eller radrensning. Gylle udbringes før radrensning eller efter sprøjtning. 3. Når tredje hold ukrudt har maksimum 1-2 løvblade radrenses med samtidig såning af en efterafgrøde af hundegræs eller alm. rajgræs. Figur 2. Majssorter til kolbemajs 2012 og Figuren viser kerneudbyttet til kernemajs og indholdet af NEL 20 i MJ pr. kg tørstof i kolber med svøbblade, Tallet i parentes efter sortsnavnet er tørstofprocenten i kolber med svøbblade på tidspunktet for høst af kernemajs. Figur 3. Majssorter til kernemajs 2012 og Figuren viser resultater fra syv forsøg, Tallet i parentes efter sortsnavnet er vandprocenten i kernerne ved høst. 68

65 TEMA: Grovfoder Roer på fremmarch 15 Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder De vigtigste generelle forhold ved etablering, gødskning og roer til foder er kort gennemgået i bilaget. Managing director Jens Nyholm Thomsen NBR Nordic Beet Research jnt@nordicbeetresearch.nu Forberedelse af roeafgrøden Hvor i sædskiftet skal roerne ind? Oftere end hvert 4. år giver risiko for opformering af sygdomme og nematoder. Roer hvert 3. år kan håndteres på de stærkere jorde, men har man mulighed for et mere ekstensivt sædskifte, for eksempel hvert 5. år, er det at foretrække, også fordi udbyttepotentialet ikke forringes. Roer passer godt ind i et kornsædskifte og kan passes ind i en omdrift med græs, såfremt skadedyr som smælderlarver og stankelben kan undgås. Roer efter græs kræver, at græstæppet er slået i stykker. Der må ikke være uomsat organisk materiale omkring frøet, fordi det kan give spirevanskeligheder. Roer i et sædskifte med nært beslægtede arter, for eksempel spinat, kan give problemer, især på lettere jord, hvor reaktionstallet typisk er lavere. Det gælder, at der skal holdes afstand imellem afgrøderne. Roer i et sædskifte med intensiv avl af andre rodfrugter, herunder kartofler, kan give problemer med jordbårne svampe som violet rodfiltsvamp. Roer i et intensivt majssædskifte kan give problemer med rodfiltråd. Angreb af denne forårsager tørråd, der kan gøre roen uegnet til lagring og i værste fald til foder. Udvikling af tolerante sorter pågår, men må forventes at tage en rum tid, før de er på højde med de almindeligt dyrkede sorter. Sædskifte med raps kan bevirke opformering af nematoder, og spildfrø af raps kan give ukrudtsproblemer i roemarken. Vi har aktuelt ikke adgang til kemisk at løse større problemer med raps som ukrudt i roemarken. Derfor kræver sædskifte med roer og raps omhyggelighed og omtanke. Roer vokser fra de begynder at spire i foråret, og indtil temperaturen bliver for lav til yderligere nettovækst, normalt imellem den 20. november og 1. december. En tidlig såning giver en lang vækstsæson og dermed et højere udbytte. Roerne er endvidere følsomme overfor strukturskader og iltfattig jord. Derfor kræver en højt ydende roeafgrøde en god dræningstilstand og et højt reaktionstal. Et højt reaktionstal forøger sikkerheden for en god etablering. Etablering og gødskning Allerede fra etablering af forfrugten skal man sørge for, at jordbehandlingerne fremmer en jævn overflade når roeafgrøden skal sås. Pløjning forud for roeafgrøden bør foretages, således at jorden jævnes mest muligt. Det er normalt en fordel at lave såbed med færrest mulige overkørsler. Hver overkørsel i foråret på våd underjord pakker jorden en lille smule, og det hæmmer rodvæksten. Endvidere udtørrer hver harvning jorden, og det giver risiko for, at frøet placeres i for tør jord til at kunne spire. Ved såning skal overfladen være jævn og pakket ensartet for at sikre en ens sådybde og dermed en ensartet hurtig fremspiring. Sådybden bør generelt være 2,5 cm, men frøene skal placeres i fugtig jord. En jævn 69

66 TEMA: Grovfoder 15 Roer på fremmarch jordoverflade fremmer også en ensartet fremspiring af ukrudt samt effekten af den kemiske og mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Et knoldet ujævnt såbed giver, foruden vanskelige så- og fremspiringsbetingelser, også god ly for de små ukrudtsplanter mod sprøjtevæsken foruden, at en ujævn overflade gør en mekanisk ukrudtsbekæmpelse vanskeligere eller nedsætter effekten. Roer optager netto ca. 210 kg N, 25 kg P, 245 kg K, 105 kg Na, 32 kg Mg samt ca. 700 gram Bor pr. hektar. Med roden bortføres ca. 95 kg N, 14 kg P, 80 kg K, 7 kg Na, 13 kg Mg samt 380 gram Bor. Såfremt gødningstilstanden i jorden er i orden, er der kun grund til erstatningsgødskning. Uanset om det er roer til sukkerfabrik eller til foder, opnås det højeste tørstofudbytte med ca. 120 kg N/ha. Men der kan være stor variation både nedad og opad. Roernes responskurve er flad, og er der en stor mængde kvælstof i jorden, kan højeste udbytte nås med mindre tilførsel. På sandjord skal der ofte tilføres mere. Anvendes der nedpløjet husdyrgødning, er det vigtigt, at der tilføres en startgødning placeret samtidig med såning. Plantebeskyttelse i vækstsæsonen Man bør vinteren forinden udarbejde en strategi for ukrudtsbekæmpelsen. Den skal indeholde et overblik over ukrudtsfloraen, hvilke bekæmpelsesmetoder man vil anvende samt en sprøjtestrategi, hvis der anvendes kemisk bekæmpelse. Over 2% dækning med ukrudt af overfladen efter afsluttet ukrudtsbekæmpelse inden rækkelukning kan give udbyttetab. Kemisk bekæmpelse skal fortages på ukrudtets kimbladstadie med 3 til 4 splitbehandlinger med en til to ugers mellemrum, hvorved senere fremspirende ukrudt også bekæmpes. Ukrudtet er mest følsomt ved den første behandling og normalt vanskeligere at bekæmpe ved de efterfølgende, hvorfor doseringen normalt skal forøges for hver sprøjtning. For at undgå ukrudtsinficerede marker efter rækkelukning skal også eventuelt senere fremspiret ukrudt bekæmpes, især det som gror over roerne. Sammensætningen af midler og doserne skal afpasses efter forholdene. Sprøjtning virker bedst ved fugtige forhold. Radrensning er mest effektiv på småt ukrudt. Effekten af radrensning falder, når ukrudtet bliver større end 4 blade. Der bør normalt påregnes mindst en radrensning inden rækkelukning. Den har også den fordel, at den samtidigt bekæmper eventuelle ukrudtsroer. Radrensning virker bedst under tørre forhold. Roefrøet er bejdset med insektmiddel, som normalt bekæmper skadedyr i første del af sæsonen. Kommer der sene massive angreb af bedelus, bedefluens larve eller andre tilsvarende, kan insektbekæmpelse blive nødvendigt. Men det er oftest ikke tilfældet. Roerne begynder først rigtigt at producere tørstof fra de lukker rækkerne. Perioden herfra og indtil midten af oktober er særdeles vigtig for det totale udbytte. Derfor bør bladapparatet holdes rent for angreb af bladsvampe i denne periode. Normalt optræder de almindelige bladsvampe fra begyndelsen af august og frem afhængigt af vejrforholdene. Husk også at fjerne stokløberne hvis man planlægger at dyrke roer i de samme marker i fremtiden. Frø fra stokløbere og ukrudtsroer kan ligge spiredygtige i jorden i op til omkring 20 år. 70

67 TEMA: Grovfoder Roer på fremmarch 15 Roer i foderplanen og på lageret Gdr. Carl Ejnar Sørensen lce@fruerlundgaard.dk Til notater 71

68 TEMA: JORD 16 Det optimale såbed Gør jorden let at bearbejde Tilførsel af organisk stof, skånsom trafik og jordbearbejdning er af stor betydning for at gøre en jord let at bearbejde. Seniorforsker Lars J. Munkholm Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Fundamentet for god fremspiring og høje udbytter skabes i forbindelse med den forudgående jordbearbejdning og såning. Her spiller det en stor rolle, om jorden er let at bearbejde det vil sige, hvor let den smuldrer. En smuldrende jord er karakteriseret ved, at store uhensigtsmæssige knolde smuldrer let, mens det er svært at bryde mindre jordaggregater. Særligt på lerjord kan der være problemer med, at jorden bliver for knoldet eller for findelt i forbindelse med jordbearbejdningen. Jo bedre smuldreevne jo lettere er det at lave et godt såbed med minimalt energiforbrug. våd, vil de store knolde blot æltes fremfor at brydes. Jo større forskel mellem tør og våd grænseværdi jo bedre. I praksis er et bredt vindue i vandindhold lig med god tid til at lave et godt såbed. Det vil med et bredt vindue være lettere at lave et godt såbed, når vejret er enten til den våde eller tørre side. Smuldreevnen afhænger af jordtypen. Generelt gælder det, at jo mere leret jo hårdere bliver jorden, når den tørrer ud. Og jo lettere har den ved at blive æltet, når jorden fugtes op. Andre God 1,2 1 Tør grænse faktorer spiller dog også en stor rolle. Organisk stof Mange undersøgelser har vist, at smuldreevnen øges ved stigende indhold af organisk stof. Og det betyder mindre energiforbrug ved jordbearbejdning (f.eks. Watts et al., 2006). Enkelte forsøg har også vist, at vinduet i vandindhold vokser med stigende organisk stof indhold (figur 2). Puljen af organisk stof i jorden er opbygget over årtier og århundreder, og det tager Våd grænse Vandindholdets betydning En dårlig smuldreevne forekommer, når jorden enten er for tør eller for våd, og der er et område eller vindue i vandindhold, hvor jorden har passende smuldreevne (figur 1). Jo tørrere jorden bliver, des hårdere bliver den, og des sværere er det at smuldre store knolde. På den anden siden, hvis den bliver for Smuldreevne Dårlig 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Vindue i vandindhold Tør Våd Vandindhold Figur 1. Skematisk figur af vandindholdets betydning for smuldreevnen (efter Munkholm, 2011). 72

69 TEMA: JORD Det optimale såbed 16 Figur 2. Vindue i vandindhold, hvor jorden har passende smuldreevne for langvarigt husdyrgødet (HUG), kunstgødet (NPK) og ugødet jord. Resultater fra de langvarige forsøg i Askov (Munkholm et al., 2002). Θ tør =tør grænseværdi, Θ optimal =optimalt vandindhold, Θ våd =våd grænseværdi. Figur 3. Vægtet middel knoldstørrelse (mål for smuldreevne) for JB4 jord tilført husdyrgødning og halm (ORG) eller kunstgødning (MIN) igennem år. Jorden blev enten rotorharvet (ROT), pakket ved kørsel under våde forhold (PAC) eller referencebehandlet (REF) (efter Abdollahi et al., 2013). normalt en del år, før effekten af ændringer i dyrkningspraksis kan måles på mængden af organisk stof. Nyere undersøgelser har dog vist, at øget tilførsel af organisk stof kan give en forbedret smuldreevne efter blot en kortere årrække (Schjønning et al., 2007). Det er således ikke bare mængden af organisk stof men i høj grad også tilførslen, som påvirker smuldreevnen. En vedvarende og passende tilførsel af organisk stof til jorden er en forudsætning for opretholdelse eller forbedring af jordens smuldreevne. Trafik og intensiv jordbearbejdning Kørsel på jorden under våde forhold pakker jorden og danner store knolde, som kan være svært at smuldre, når jorden tørrer ud (figur 3). En rotorharve kan som regel klare problemet. Men den kan også skabe nye problemer, hvis intensiteten er for høj, og jorden findeles for meget. I så fald er den meget følsom for at slæmme til og danne skorpe. Ved intensiv bearbejdning under våde forhold risikerer man, at jorden æltes fremfor smuldrer (Munkholm og Schjønning, 2004). Herved dannes kompakte knolde, som kan give problemer i forhold til fremspiring, og som rødderne har svært ved at trænge ind i. Bemærk at der er vekselvirkning mellem organisk stoftilførsel og pakning i figur 3. Jorden var mindst følsom overfor pakning, hvor den var blevet tilført organisk stof i form af husdyrgødning og halm. Undgå den onde cirkel Særligt på jorde med lavt kulstofindhold og begrænset årlig tilførsel af organisk stof (typisk østdanske lerjorde) er der risiko for at komme ind i en ond cirkel, hvor jorden kun er tjenlig i kort tid. Her er der stor risiko for at køre på og bearbejde jorden, når den er for våd og dermed mindske smuldreevnen. Man risikerer at igangsætte en ond cirkel eller spiral, hvor stadig stigende behov for intensiv jordbearbejdning er nødvendig for at danne et passende såbed. Denne udvikling kan modvirkes ved at sikre passende årlig tilførsel af organisk stof kombineret med at undgå kørsel og intensiv jordbearbejdning under våde forhold. Litteratur Abdollahi L, Schjønning P, Elmholt S & Munkholm LJ The effects of organic matter application and intensive tillage and traffic on soil structure formation and stability Soil and Tillage Research, 136, Munkholm LJ Soil friability: A review of the concept, assessment and effects of soil properties and man- 73

70 TEMA: JORD 16 Det optimale såbed agement. Geoderma, , Munkholm LJ & Schjønning P Structural vulnerability of a sandy loam exposed to intensive tillage and traffic in wet conditions. Soil & Tillage Research 79, Munkholm LJ, Schjønning P, Debosz K, Jensen HE & Christensen BT Aggregate strength and soil mechanical behaviour of a sandy loam under long-term fertilization treatments. European Journal of Soil Science 53, Watts CW, Clark LJ, Poulton PR, Powlson DS & Whitmore AP The role of clay, organic carbon and long-term management on mouldboard plough draught measured on the Broadbalk wheat experiment at Rothamsted. Soil use and Management, 22,

71 TEMA: JORD Det optimale såbed 16 Det optimale såbed i praksis Vent med at færdes på jorden til den er tjenlig, men hav tilpas stor kapacitet med gode og lette maskiner, så fugtigheden bevares. I praksis kan det være en stor udfordring, men det er tankevækkende, at de samme driftsledere laver det optimale såbed hver gang, mens andre driftsledere altid er uheldige med vejret! Maskinkonsulent Christian Rabølle Landboforeningen Gefion cra@gefion.dk Pløjet system For mange marker bliver pløjet for ringe. Måske i kombination over for ringe plove, som ikke er indstillet godt nok, men også på grund af for lidt respekt for håndværket. Vi skal vende holdningen blandt pløjere; fra skidt med, at det er ujævnt, såsættet kommer lige om lidt og sletter alle spor! til jævn og ensartet pløjning betyder færre overkørsler med slæbeplanker, tromler og såbedsharver - det tager ikke længere tid at pløje ordenligt. Halvbugserede plove eller liftplove med hydraulisk landhjul bagerst placeret er perfekte til at lave jævne afpløjninger ved forageren. Pløjning umiddelbart forud for såning kræver en rutineret driftsleder, som skal beslutte tidspunktet for næste handling. Ved en tilpas fugtighed på mildere jord slipper man afsted med at køre med jordbehandling/såsæt direkte efter ploven. Men hvis jorden er våd, leret og skinner efter ploven, skal den ligge 0,5-1 dag, før der må køres på den. Denne timing af maskinhandlingerne i forhold til jordens vandindhold er meget vigtig. Tidligere var en ringpakker efter ploven med til at bevare fugten indtil kørsel med såsættet. Men uden den besværlige pakker er det op til driftslederen at beslutte, om det er en crosskill tromle, tallerkenharve eller såsættet, der skal sættes ind på det rette tidspunkt. Når det glipper, ser vi dårlige såbed med uensartet fremspiring. Rotorsæt Såning med rotorsæt har svinget meget i popularitet. Kritikkerne siger, at kapaciteten er for lav, og jordens struktur ødelægges. Tilhængerne holder fast i rotorsæt, fordi det aldrig fejler. Med de nyeste rotorsæt har vi vedligeholdelsesfri kileringsvalser og skiveskær, der gør såning med 10 km/time mulig. Fra maskinanalyserne ved vi, at vedligeholdelsesomkostninger på rotorsæt og avancerede skiveskærssåsæt ligger på samme niveau, kr./ha, dog med nogen variation. Skiveskærssåsæt De fleste såsæt i Danmark er bugserede maskiner med en harve, pakke sektion og skiveskær til såning. De er tunge at trække i løs jord og laver tit pakningsskader i forageren. I egne med meget vårsæd har vi konsulenter i årevis talt for gødningsplacering. Men desværre har det betydet meget tunge såsæt, som kræver meget store traktorer. Resultatet er, at vi nu ser flere 6 meter såsæt med 400 hk traktorer, som vejer i alt tons. var det målet? I et pløjet system må vi tage stilling til, om vi kan køre direkte på pløjejorden med såsættet, eller der skal et redskab imellem. Hvis der skal en tallerken- eller såbedsharve imellem, behøver såsættet så at have ligeså stor jordbehandlingssektion - eller kan man nøjes med et enklere såsæt? 75

72 TEMA: JORD 16 Det optimale såbed Minimalt dæktryk Uanset jordbehandlingssystem, så er vores maskiner blevet så tunge, at vi skal interessere os mere for det minimale dæktryk. Traktorføreren skal vide, hvor meget hans maskinsæt vejer og ud fra dæktabeller/apps kunne beslutte, hvor lavt dæktryk maskinen kan tåle at køre med. Det overrasker mig, hvor lidt det minimale dæktryk interesserer traktorejere! Hvis dækkene ikke udfordres på lavt dæktryk alligevel, så vælg da nogle billigere dæk. Såning med dobbelte skiveskær på våd lerjord kan give problemer med åbne såriller og ringe fremspiring. Pløjefrit system I det pløjefrit system er afgrøderester en udfordring. Mejetærskerens halmsnitter er ikke god nok, især ikke ved høst under fugtige forhold, f.eks. sen aften og nat. Omsætningen skal hurtigt i gang, så en øverlig harvning med høj kapacitet er nødvendig. Under ideelle forhold er halmen tilstrækkeligt omsat til, at såbeddet kan blive optimalt efter én harvning i cm dybde umiddelbart før såning. Ofte er det nødvendigt med dybere harvninger, hvis jorden er kompakt og har en pløje- eller harvesål. De brede spidser og vingeskær sikrer god opblanding i de øverste 10 cm. Hvis der er behov for en dybere løsning, skal det være med smalle spidser. Harvetyper og pakvalser En pakvalse kan sikre hurtig omsætning af halm og spildfrø, men under fugtige forhold skader de tunge pakvalser mere, end de gavner. Derfor er en stubharve med bærehjul en fleksibel løsning, så pakvalsen kan afmonteres under fugtige forhold. Den foretrukne harve har stive eller fjedrende tænder med smalle spidser, og den skal være tung nok til at arbejde i den ønskede dybde. Pakning i overfladen under fugtige forhold laves rigeligt af såmaskinen. Under tørre forhold risikerer man at udtørre jorden i hele harvedybden, hvis der ikke pakkes og sås umiddelbart efter harvningen. No till - strip till Direkte såning, uden harvning praktiseres af enkelte. Jeg ser det som et system for de dygtigste, som kan håndtere den ringere dyrkningssikkerhed. Håndtering af halm, timing af såning og bekæmpelse af spildkorn og snegle er vigtige forudsætninger for succes. Strip till såning af raps er en oplagt maskinstationsopgave, hvis man er presset på kapacitet. Minimal udtørring af de øverste 3-4 cm, spildkorns- og sneglebekæmpelse er afgørende forudsætninger for succes. Hvad gør de dygtigste? Der er nogle bedrifter, som altid har ensartet fremspiring, flotte afgrøder og høje udbytter. Jeg tror, det skyldes fokus på det gode håndværk. Vent til jorden er tjenlig, vær godt forberedt og hav tilstrækkelig stor kapacitet. Er man bagud, så udlicitér enkelte opgaver, f.eks. rapssåning. De dygtigste tilpasser maskinindsatsen til forholdene. Er der behov for pløjning, så gør det. Skal der såbedsharves foran såsættet, så det bliver optimalt, så gør det. Er det for sent at så raps, så lad være! De dygtigste fokuserer på vægt og dækmontering ved valg af nye maskiner. 76

73 TEMA: JORD Afvandingens betydning for dit udbytte 17 Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Forsøgsresultater fra Danmark og udlandet viser merudbytte for afvanding. Indlægget opsummerer resultaterne. Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Rent forsøgsteknisk er det vanskeligt at udføre forsøg med afvanding. Det stiller store krav til forsøgsarealet, som skal være stort og homogent både i overog underjord. Det ubehandlede led kan være vanskeligt at etablere på grund af vandbevægelsen i jorden. De bedst egnede forsøgsarealer er sedimentære lavbundsarealer, mens uensartede morænejorder ikke er egnede til forsøg med afvanding. En utilstrækkelig afvanding kan blandt andet betyde dårligt luftskifte i jorden, som hindrer optimal rodudvikling. Det kan føre til forringet vækst og nedsat optagelighed af næringsstoffer. Hvis afvandingen er utilstrækkelig, så gives der ofte køb på rettidigheden for markarbejdet, og det bliver vanskeligt at udføre markarbejdet optimalt. Alt sammen faktorer som i sidste ende påvirker udbyttet af afgrøden negativt. Indlægget samler resultater fra ældre danske drænforsøg med fokus på dræningens betydning for udbyttet. Endvidere vises resultater fra udenlandske forsøg. Foruden selve udbyttet omtales også afvandingens betydning for kvælstofhusholdningen. Nogle af de forsøgsresultater, som bliver præsenteret i indlægget, er ridset op herunder. Disse og andre resultater kan ses på Plantekongressen. Danske forsøg med afvanding Af danske forsøg med afvanding kan nævnes: Mosearealer ved Herning, Lerjord ved Kvorning, Marskjord ved Højer, Marskjord ved Ribe, Klægjord i Skjernådalen, Lavmose i Skjernådalen, Det er langt fra alle disse forsøg, der er relevant for nutiden, hvorfor der kun præsenteres udvalgte resultater. Det danske Hedeselskab gennemførte i årene et dræningsforsøg i Kvorning mellem Viborg og Randers på en ca. 2,5 m dyb, stenfri, sedimentær lerjord. Drænene var lagt i 80, 115 og 150 cm dybde med 11 og 22 m afstand. Der blev ikke opnået store forskelle i grundvandsstandsniveau ved forskellig dræningsintensitet. Der var endda en tendens til, at den dybeste drændybde i perioder gav højest grundvandsstand som tegn på meget lille hydraulisk ledningsevne i den tætte jord (Feilberg, 1931; Thøgersen, 1930). Tabel 1. Forholdstal for merudbytte ved dræning i forskellige afgrøder (efter Thøgersen, 1935). Afgrøde Udbytte, forholdstal Havre 121 Hvede 155 Byg 175 Kålroer 133 Runkelroer 222 Græs og kløver

74 TEMA: JORD 17 Afvandingens betydning for dit udbytte Tabel 2. Tabellen viser udbyttetabet i forskellige afgrøder forskellige dybder på grundvandsspejlet. Resultaterne er fra lerjord og ved en permanent dybde på grundvandsspejlet (Williamson & Kriz, 1970). Afgrøde Antal forsøg Sættes udbyttet for udrænet til 100, var størst opnåede udbytter på drænede parceller for forskellige afgrøder, som vist i tabel 1. Udbytterne i tabel 1 er opnået med drænene i 115 cm s dybde. Der indgik forskellige drænafstande i forsøget, men der var ingen væsentlig indflydelse af drænafstanden på udbyttet. Senere dræningsforsøg i Danmark, primært udført af Hedeselskabets forsøgsvirksomhed, havde fokus på drænteknik og dræneffektivitet og omhandler ikke decideret udbyttemåling. På grundlag af en landsdækkende dræntilstandsundersøgelse gennemført som spørgeundersøgelse har Skriver og Hedegaard (1973) fundet, at dræning af mineraljord har fremskyndet forårssåning dage og dage på humusjord. Udenlandske forsøg I udlandet er der udført en del forsøg med afvandingens indflydelse på udbyttet. Williamson og Kriz (1970) har samlet en stor mængde forsøgsresultater, Grundvandsspejlets dybde, cm Udbytte, % Hvede Byg Havre Ærter Bønner Sukkerroer Raps som er gengivet i tabel 2. Castle et al. (1984) anslår, at man kan forvente et merudbytte for dræning på 10-25% for de fleste afgrøder. I et forsøg med dræning på en siltholdig lerjord i England fandt man en højere optagelse af kvælstof i de drænede parceller end i de udrænede parceller. Afgrøden var slætgræs (Castle et al., 1984). Effekten af relativt kortvarig vandmætning på udbyttet er undersøgt i lysimeterforsøg på lerjord og sandblandet lerjord i England. Forsøgsbehandlingen var en vandmætningsgrad, så der var vand på jordoverfladen i forskellige tidsintervaller. Tre års resultater i vinterhvede viste, at vinterhveden var mest følsom overfor vandmætning i perioden omkring fremspiring. På dette udviklingstrin forsinkede vandmætning fremspiringen; 16 dages vandmætning slog alle spirer ihjel, og 6 dages vandmætning nedsatte plantetallet til 12% af plantetallet i kontrollen på lerjord og 38% af kontrollen på sandblandet lerjord. Efterfølgende kompensatorisk vækst gjorde, at udbyttet endte på 82% i forhold til kontrollen på begge jordtyper. Når hveden blev udsat for vandmætning til jordoverfladen om vinteren, på andre udviklingstrin end fremspiringen, blev plantetallet ikke påvirket. Dog gav vandmætning om vinteren som regel mindre antal skud og aks til høst. Overlevelsen af skud under vandmættede forhold synes relateret til tilgængeligheden af kvælstof i jorden (Cannell et al., 1980). Opsummering I litteraturen findes ældre resultater fra forsøg med afvanding både fra ind- og udland. Afvanding giver i mange tilfælde et merudbytte på 10-25%. Størrelsen på merudbyttet er bl.a. afhængig af vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for vandmætning i relation til afgrødens vækststadium og hvilken afgrøde, der er tale om. Litteratur Cannell RQ, Belford RK, Gales K, Dennis CW & Prew RD Effects of water logging at different stages of development on the growth and yield of winter wheat. Journal of the Science of Food and Agriculture, 31, Cannell RQ Crop growth in drainage experiments in the field and lysimeters in UK. Land Drainage - A Seminar in the EC Programme of Coordination of Research on Land Use & Rural Resources Cambridge, United Kingdom, July Edited by Gardiner, M.J Castle DA, McCunall J & Tring 78

75 TEMA: JORD Afvandingens betydning for dit udbytte 17 IM Field Drainage. Principles and Practices. Bastford Academic and Educational, London. Skriver K & Hedegaard J Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand. Planteavlsarbejdet i Landboog Husmandsforeningerne, Thøgersen F Nyere resultater fra Hedeselskabets Dræningsforsøg. Særtryk af Hedeselskabets Tidsskrift, 5, 1-7. Williamson RE & Kriz GJ Response of agricultural crops to flooding, depth of water table, and soil gaseous composition. Citeret i: Drainage for Agriculture. Edited by van Schilfgaarde, J Number 17 in series Agronomy. American Society of Agronomy. 1974,

76 TEMA: JORD 17 Afvandingens betydning for dit udbytte Nye afvandingsforsøg i korn Udbyttetab på henholdsvis 25 og 17% er fundet i byg og hvede i forsøgsårene 2012 og 2013, som respons på mangelfuld afdræning. Dræningens betydning for basale vækstfaktorer er betydelig. Dette gælder kvælstoftilgængelighed, temperatur, luftskifte og farbarheden på marken. Læs hele rapporten på Stud.agro. Kasper Jakob Jensen & cand.agro. Mille Krambeck Mørk Hansen Københavns Universitet kasperjakobjensen@me.com Baggrund Miljøpolitiske, økonomiske og klimabetingede forhold, herunder målrettet regulering, har medført et øget fokus på effekten af dræning og afvanding af landbrugsarealer. Forringet dræningstilstand kan medføre udbyttetab og tab af næringsstoffer. Dette kan have konsekvenser for driftsøkonomien i jordbruget samt have negative effekter for miljø og klima. I dette projekt er der derfor arbejdet med afvandings- og udbytterelationer og ikke mindst proportionerne af disse. Formålet har været via forsøgsarbejde og efterfølgende modellering med programmet DAISY at belyse sammenhængen mellem afdræningstilstand og høstudbytte samt at beskrive de væsentligste faktorer, der påvirker denne sammenhæng. Forsøget er udført på en mark med lerjord (JB 6-7) i Tokkerup nær Faxe hen over de to vækstsæsoner 2012 og 2013, hvor der blev dyrket henholdsvis vårbyg og vinterhvede. På baggrund EM-38 kortlægning af forsøgsarealet er der etableret syv parceller repræsenterende ensartede jordbundsforhold med forskellig drændybde. Forsøgsarealet med drænanlæg og forsøgsparceller er vist i figur 1. Grundvandsstanden i jorden er velbeskrevet gennem grundvandspejlinger, der er udført manuelt i alle plot og med automatiske vandstandsloggere i udvalgte parceller samt i recipienten. Afgrødevæksten hen over vækstsæsonen er målt ved RVImålinger og afgrødeklip, og endeligt er kernehøstudbyttet (tørstof og N-indhold) registreret. Rodudviklingen er kvalitativt beskrevet ved profiludgravninger i to parceller. Disse målinger samt detaljerede teksturanalyser af horisonterne under udvalgte parceller er anvendt i modelleringen, der medvirker til at forklare de komplicerede sammenhænge og vekselvirkninger, der giver udbytteresponsen. Figur 1. Forsøgsmarken med drænanlæg og placeringen af nummererede plot hen over arealet. Marken har meget små koteforskelle hvilket giver en gradient i afdræningsdybde mellem plottene, da drænene har et fald mod recipienten (Vivede Mølleå). Resultater Der er i to relativt tørre vækstsæsoner målt udbyttetab ved dårlig afvanding på op til henholdsvis 25% i vårbyg og 17% 80

77 TEMA: JORD Afvandingens betydning for dit udbytte 17 Kvælstoftilgængelighed Resultater fra RVI-målinger, kvælstofmålingerne og modelleringen viser betydelige forskelle i kvælstofoptag og anses dermed for at være en væsentlig faktor for udbytteresponsen af afdræningsdybden i forsøget. Det gælder særligt i vårbyggen, hvor der er målt relativt store forskelle i N-optag. Resultaterne fra modelleringen viser et større potentiale for denitrifikation og mindre plantetilgængeligt kvælstof i jorden på de dårligere drænede parceller, hvilket påvirker væksten og dermed udbyttepotentialet. Det forventes, at denne effekt vil være endnu større i våde vækstsæsoner, hvor betingelserne for denitrifikation i form af periodevis iltfattige forhold i de øvre jordlag er mere udtalte. Dette er af særlig betydning i følsomme perioder i forår og sommer, hvor kvælstofkoncentrationer og temperaturer er højere. Dermed er det sandsynligt, at denne faktor er større end i måleårene. Figur 2. Luftfoto af forsøgsarealet i en forårssituation efter såning. Jordens farveforskelle viser, at der er en gradient i afdræningsintensiteten, der er faldende fra vest mod øst. Dette giver sig til udtryk i mørkere (mere fugtig) jord, der kun er afbrudt af tydelige lyse striber over drænene. Ved sammenligning med figur 1 ses drænanlæggets sildebensstruktur. i vinterhvede. Målt grundvandsstand samt udbytteeffekter af afvandingstilstanden kan simuleres med Daisy-modellen. På baggrund heraf og understøttet af biomasse- samt RVI-målinger konkluderes, at udbyttetabene er en konsekvens af afdræningsdybden. Grundvandsspejlet er målt igennem begge vækstsæsoner, og det har med modellering været muligt at beskrive grundvandsdynamikken godt, hvorfor vandbalance og jordens vandindhold antageligt også er estimeret rimeligt. På den baggrund er det vurderet rimeligt at anvende modellen til at beskrive grundvandsspejlets dynamik i 14 forudgående vækstsæsoner, hvor flere våde år findes. Det giver et grundlag for i et flerårigt perspektiv at vurdere omfanget af iltstress, og hvordan rettidigheden i markarbejdet påvirkes under varierende afvandingsforhold i marken. Forsøgsresultater og modellen er herudover anvendt som grundlag for at undersøge og i det omfang, det er muligt, underbygge forklaringer på de observerede udbytteforskelle i forsøgene. Afvandingen påvirker en række vækstfaktorer, der er indbyrdes afhængige. Nedenstående faktorer er fundet værende de væsentligste for udbyttetabene. Temperatur Der er i begge forsøgsår konstateret en vækstdifferentiering imellem de forskelligt drænede parceller i den tidlige del af foråret, hvilket tyder på, at temperaturforskelle i jorden og omkring planterne påvirker væksten. Specielt i det sene og kolde forår 2013 kom afgrødevæksten hurtigere i gang i de veldrænede parceller, hvor planterne dermed bedre kunne udnytte vækstsæsonen. I vinterhveden 2013 har det således været tydeligt, at den veldrænede del af marken har været udviklingsmæssigt foran igennem vækstsæsonen. Det er velkendt, at forskelle i jordens vandindhold i de øverste horisonter har stor betydning for temperaturen ved overfladen, og at temperaturen om foråret og specielt i dagtimerne er højere på veldrænet jord. Figur 2 viser forsøgsarealet i foråret i en tilstand med fugtigere overjord i den vestlige ende af arealet. Iltstress Grundet de to forholdsvis tørre forår og somre i forsøgsårene har risikoen for iltstress ikke været udtalt i denne del af sæsonen. Grundvandsmålingerne fra den våde del af marken viser derimod tydeligt, at der har været vandmætning i store dele af rodzonen i perioder i efteråret og hen over vinteren, hvilket muligvis kan have stresset vinterhveden. Graden af iltstress er 81

78 TEMA: JORD 17 Afvandingens betydning for dit udbytte imidlertid temperaturafhængig, hvilket formentlig har begrænset påvirkningen, og iltstress tillægges dermed begrænset vægt i de to forsøgsår. Det kan dog være en del af forklaringen på den langsommere vækststart i foråret. Grundvandssimuleringer med klimadata fra en længere årrække viser tydeligt forekomst af vækstsæsoner med høj grundvandsstand i foråret og om sommeren, det vil sige langt ind i vækstsæsonen. Her er potentialet for iltstress større grundet højere temperatur og en kraftigere vækst i afgrøden. Det formodes dermed, at iltstress kan have en langt større effekt på udbyttet end i de to forsøgsår. Figur 3. Kernehøstudbytter i kg tørstof/ha i de to høstår. Den stiplede linje opdeler parcellerne i veldrænede parceller med drændybde cm og dårligere drænede parceller med drændybde cm. Der er generelt høstet signifikant højere udbytter i de veldrænede parceller. Søjler med samme bogstav indenfor de givne høstår repræsenterer målinger, der ikke er signifikant forskellige. Afvandingsprojektet har i 2012 & 2013 været støttet og finansieret af: Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rettidighed Der har på baggrund af vejrliget i de to vækstsæsoner ikke været udfordringer med rettidig udførsel af arbejdsgangene i marken. Simulerede grundvandsdata fra de foregående 13 år indikerer imidlertid, at risikoen for rettidighedseffekter på arealet med udbyttereduktion som følge øges med formindsket afdræningsdybde. Sted og navn Dias 1 CARLSEN LANGES LEGATSTIFTELSE Tokkerupgaard I/S Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Perspektiver Afvandingsforsøg har i forhold til landbrugets øvrige forsøgsarbejde et meget begrænset omfang. Det adskiller sig ved at være forholdsvis kompliceret at udføre, da afvandingseffekten er både dynamisk og har langtidseffekter og dermed er vanskelig af isolere. Det kræver dermed en større forståelse for hele systemet, der opnås gennem detaljeret beskrivelse af vand og planter hen over vækstsæsonen. I den øvelse er det gavn- 82

79 TEMA: JORD Afvandingens betydning for dit udbytte 17 ligt at kunne beskrive systemet med modeller, der inddrager de væsentligste faktorer og vekselvirkningerne imellem disse. Forsøgets resultater peger på, at afvandingen kan påvirke udbyttet i betydeligt omfang selv i tørre år. Forsøget stimulerer derfor behovet for en mere udbredt og grundlæggende forståelse af dræningens betydning for planter og vækstforhold i flere vækstsæsoner, herunder hvordan der sikres en optimal ressource- og miljøeffektiv planteproduktion set i lyset af en måske fremtidig målrettet regulering og øvrige kommende 2. generations vandplaner. KU/SCIENCE projektet er udført under vejledning af lektor Carsten Tilbæk Petersen, professor Søren Hansen og computer scientist Per Abrahamsen i samarbejde med cand.agro. Robert Nøddebo Poulsen, Spectrofly ApS. 83

80 TEMA: JORD 18 Pas på jorden Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Jordpakning koster udbytte og er en langvarig skade for jord under pløjelaget. Brug lavt dæktryk, moderate hjullaster samt færrest mulige overkørsler. Seniorforsker Mathieu Lamandé & seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Pakning af jord defineres som en formindskelse af porerumfanget. Pakning påvirker en række vigtige funktioner i jorden og kan lede til negative effekter på både produktion og miljø. Pakning i underjord, det vil sige under det regelmæssigt bearbejdede jordlag har vist sig at være langvarig, også i situationer, hvor faktorer til genopbygning af jordstruktur er optimale. De vigtigste faktorer vedrørende, hvor meget tryk et køretøj forplanter til jorden, er dæktryk, hjullast og antal overkørsler. Risiko for jordpakning vurderes ved at sammenligne tryk fra maskinerne med jordens mekaniske styrke. omkring 50 kpa (0,5 bar). Beregninger på laboratoriemålinger af jordens mekaniske styrke viser, at variationer i jordstyrken primært bestemmes af to faktorer: lerindholdet og vandpotentialet. Ved markkapacitet er effekten af lerindholdet meget beskedent, hvilket betyder, at alle jorde har stort set samme bæreevne om foråret. Under mere våde forhold er lerjorde mere pakningsfølsomme end sandjorde. Under mere tørre forhold er lerjordene stærkere end sandjorde. Jordens mekaniske styrke Jorden pakkes, hvis kræfter, der forplanter sig ned i jorden fra et hjul (eller et bælte), overstiger jordens bæreevne, det vil sige jordstyrken. Undersøgelser i felten på svenske og danske jorde har vist, at underjordens mekaniske styrke ved markkapacitet (pf2) stort set altid var Figur 1. Maksimal stress (tryk) i trædefladen i relation til dæktryk for en række forskellige dæk ved to hjullaster (lyseblå: 3 tons hjullast; mørkeblå: 6 tons hjullast) (Schjønning et al., 2006). 84

81 TEMA: JORD Pas på jorden 18 Dæktryk Målinger af trykket i trædefladen mellem hjul og jord for en lang række forskellige dæk, dæktryk og hjullaster har vist, at det maksimale tryk i trædefladen er omtrentligt lig med dæktrykket plus 50 kpa (figur 1). Det betyder, at dæktrykket er helt afgørende for pakningsskaden i de øvre jordlag. Da pakning af disse lag har størst direkte indflydelse på udbyttet, er det helt afgørende at køre med anbefalet dæktryk i marken. Hjullast Målinger har vist, at det er hjullasten, der bestemmer hvor stort tryk, der forplanter sig til stor dybde i jorden (dybere end ca. 50 cm; figur 2). Det betyder, at det principielt ikke er muligt at dækudruste sig ud af problemet med store hjullaster. Pakning af dybe jordlag har ikke nær samme dramatiske effekt på udbyttet som pakning i overjorden. Men skaden har vist sig meget langvarig og kan have betydning specielt i våde eller tørre år. Den bør derfor undgås. Jævnfør ovenstående vedrørende jordstyrke gælder det om at undgå, at trykket bliver større end ca. 50 kpa i dybder større end 50 cm (50-50-kravet). Beregninger på et stort datamateriale har gjort det muligt at udarbejde en tommelfingerregel (8-8-reglen): Dybden for 50 kpa tryk øges med 8 cm for hver ekstra ton, der lægges på hjulet og med 8 cm for hver fordobling af dæktrykket. Regner man lidt på dette, vil man indse, at man ikke bør anvende hjullaster over 3½- 4 tons ved kørsel på forårsvåd jord. Noget tyder dog på, at det er muligt at gå højere for meget Figur 2. Stress (tryk) målt under testhjul for en dansk JB7 jord ved forårets vandindhold: 2 dæk kombineret med 2 hjullaster (Lamandé et al., 2011). brede lavtryksdæk. Dette bør undersøges nøjere. Antal overkørsler Gentagne overkørsler/flere efterrullende hjul pakker jorden mere end en enkelt overkørsel, også selv om hjulene bærer omtrent det samme. Det skyldes, at der en tidsfaktor i pakningen, da jorden slet ikke når at komme i ligevægt med den belastning, den udsættes for, i de sekundbrøkdele belastningen fra et enkelt hjul varer. Flere overkørsler øger også markant æltningen af de øvre jordlag især i kanten af dækkene (se også næste afsnit). Skævvridning af jorden - en overset effekt Hvis en jord udsættes for ensartede kræfter, vil en overskridelse af dens styrke resultere i pakning, som defineret indledningsvis. I kanten af dækket findes store kræfter, der virker vandret udad fra dækket, især i pløjelaget men også i underjorden. Disse kræfter er ikke lige store i alle dybder. Det giver anledning til en forskydning af jorden. En forskydning resulterer ikke nødvendigvis i en formindskelse af porerumfanget, men snarere en forvridning af porerne. Dette kan have stor betydning for eksempel for jordens evne til afvanding, at lede luft samt for rodvækst. I en ny undersøgelse har vi sammenlignet vandrette kræfter ved to forskellige maskinsystemer: en traktorefterspændt gyllevogn og en selvkørende gyllevogn med kun et hjul over alle dele af marken (som en trehjulet cykel). De to systemer er forskellige med hensyn til både hjullast, dækbredde, dæktryk og antal efterløbende hjul i det samme spor. Resultaterne viste, at de øvre jordlag (ned til ca. 50 cm) skånes mest ved overkørsel med brede lavtryksdæk og kun en enkelt hjulpassage set i forhold til de mere traditionelle systemer med fire til fem efterløbende, hårdt pumpede dæk i samme spor (figur 3). Det bør dog samtidig erindres, at meget høje hjullaster påvirker jorden i stor dybde. Beslutningsstøtte Aarhus Universitet har de seneste år i samarbejde med for- 85

82 TEMA: JORD 18 Pas på jorden skere i Schweiz udarbejdet et online beslutningsstøtteværktøj, Terranimo, der er frit tilgængeligt på internettet og giver mulighed for at vurdere risiko for jordpakning for en konkret maskine på en konkret mark ( faneblad Terranimo). Systemet indarbejder al den viden om jordstyrke og trykforplantning, der er oparbejdet gennem de seneste års forskning. En bruger kan selv sammensætte sin maskine, selv vælge jordtype og vandindhold (figur 4). Resultatet vises bl.a. som grafer, der viser i hvilke dybder og for hvilke hjul, der er risiko for pakning af jorden (ingen pakning/moderat risiko/ stærk risiko). Litteratur Lamandé M & Schjønning P Transmission of vertical stress in a real soil profile. Part II: Effect of tyre size, inflation pressure and wheel load. Soil and Tillage Research 114 (2) Lamandé M & Schjønning P Tryk i kontaktfladen hjul-jord ved forskelige trafik i marken. Oversigt over Landsforsøgene 2012, afsnit Kulturteknik, Videncentret for Landbrug, p Lamandé M, Schjønning P & Munkholm LJ Horisontalt tryk og effekt på jord og rodvækst ved forskellig trafik i marken. Oversigt over Landsforsøgene 2013, afsnit Kulturteknik, Videncentret for Landbrug. Schjønning P, Lamandé M, Tøgersen FA, Pedersen J & Hansen POM Minimering af jordpakning. Aarhus Universitet, Det Figur 3. Målte trykkræfter (vandret) i to dybder i jorden ved den yderste kant af kørespor (markeret med stiplet linje) ved overkørsel med selvkørende gyllevogn og med traktor og gyllevogn (Lamandé et al., 2013). Figur 4. Online beslutningsstøttesystem TERRANIMO ( faneblad Terranimo). Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 102 p. (DJF rapport, Markbrug; 127). Schjønning P, Lamandé M & Berisso FE Kræfter i trædefladen under hjul og i underjorden ved gylleudbringning. Oversigt over Landsforsøgene 2010, afsnit Kulturteknik, Videncentret for Landbrug, p Schjønning P, Lamandé M & Berisso FE Effekt af kørsel med gyllevogn på rumfang og funktion af jordens porer. Oversigt over Landsforsøgene 2011, afsnit Kulturteknik, Videncentret for Landbrug, p

83 TEMA: JORD Pas på jorden 18 87

84 TEMA: JORD 18 Pas på jorden De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Nye 3D jordegenskabskort giver information om jordens tekstur ned til 2 meters dybde. Disse data kan anvendes som beslutningsstøtte for landbrug og miljømyndigheder. Sektionsleder Mogens H. Greve, videnskabelig medarbejder Kabindra Adhikari & GIS-koordinator Mette B. Greve Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi mogensh.greve@agrsci.dk Landbrug og miljømyndigheder har siden offentliggørelsen af Den Danske Jordklassificering haft blikket stift rettet mod topjordens egenskaber. Efterhånden er der kommet mere og mere fokus på jordens evne til at forhindre udvaskningen af N, P og sprøjtegifte samt på lang sigt at fastholde jordens dyrkningspotentiale. Jordens tekstur er den vigtigste jordegenskab, der styrer de fleste fysiske, kemiske, biologiske og hydrologiske processer i jorden. Detaljerede oplysninger om jordens teksturvariation i både lodrette og vandrette dimensioner er afgørende i en fremtidig beslutningsstøtte for landbrug og miljømyndigheder og anvendes til understøttelse af regionale og globale politikker for at beskytte jordressourcen. indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand i seks standard jorddybder fastlagt af GlobalSoilMap-projektet (0-5, 5-15, 15-30, 30-60, og cm). Ved hjælp af regressionsregler og interpolering blev resultaterne fra den beregnede tekstur i seks dybder prædikteret landsdækkende i 30 meters Beregning af tekstur i 3D Vi har modelleret den vertikale teksturdistribution fra 1958 danske jordprofiler (ned til 2 m dybde) ved hjælp af kvadratiske splines og prædikteret jordens Figur 1. Figuren viser sandjordernes relative pesticidfølsomhed. 88

85 TEMA: JORD Pas på jorden 18 opløsning. Sytten variable blev anvendt som prædiktorer, og deres forudsigelsesstyrke blev også beregnet. For eksempel i forudsigelsen af siltindhold ved 0-5cm dybde er de faktorer, der har en højere betydning: jordkort (90%), landskabstyper (54%) og arealanvendelse (27%), mens faktorer med lavere score var direkte solindstråling (17%) og hældningsaspekt (14%). Modelvalideringen (20% tilfældigt udvalgte jordprofiler) viste en højere forudsigelse i de øvre dybdeintervaller, men stigende forudsigelsesfejl i de lavere dybder (Kabindra et al., 2013). Figur 2. Figuren viser det beregnede Dexterindekset for hele landet. Hvis indekset er over 10, er det en indikation på, at jorden humusindhold er for lavt. Anvendelse af 3D kort over jordegenskaber Den rumlige variation af jordens tekstur er yderst interessant for eksperter i jord, men bliver først rigtig interessant for landmænd og samfund i en kombination med prædiktive modeller for f.eks. jordkvalitet eller risiko for udvaskning af sprøjtegifte. I forbindelse med et stort projekt for udpegning af de mest pesticidfølsomme arealer på sandjorderne (KUPA) blev der fundet en sammenhæng mellem risiko for udvaskning og det akkumulerede indhold af ler, silt og humus ned til 1 meters dybde (Nygård et al., 2005). Ved at kombinere den nye 3D jordegenskabsdatabase med denne relativt simple model kan arealerne med størst risiko for udvaskning af sprøjtegifte udpeges (figur 1). I mange sammenhænge er tab af jordens indhold af organisk kulstof en vigtig parameter. Forholdet mellem jordens lerindhold og dens indhold af organisk kulstof har vist sig at være en god indikator for jordens kvalitet i bred forstand (Schjønning et al., 2009). Hvis dette forhold overstiger 10, vil jorden miste sin evne til at danne god struktur, og der vil være større risiko for mobilisering af kolloider og tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Igen kan vi kombinere vores jorddatabase med en model og fremstille et kort som illustrerer, hvor i Danmark landmanden bør kikke på sit sædskifte for at optimere kulstoflagringen i jorden. Anvendelsen af jordprofilharmonisering sammen med regressionsregler er det hidtil stærkeste værktøj til forudsigelse af jordens teksturegenskaber på nationalt niveau. Kombinationen med gode prædiktive modeller vil udgøre vigtig beslutningsstøtte i fremtiden. Litteratur Adhikari K, Bou Kheir R, Greve MB, Bøcher PK, Malone BP, Minasny B, McBratney AB & Greve MH High-Resolution 3-D Mapping of Soil Texture in Denmark. Soil Science Society of America. Journal, Vol. 77, Nr. 3, 2013, s Nygaard E, Jacobsen CS, Børgesen CD, Vosgerau H, Rasmussen J, Jacobsen OS, Juhler RK, Rosenberg P, van der Keur P, Ernstsen V, Aamand J, Iversen BV, Jacobsen OH, Linde KM, Greve MH & Olesen SE Præsentation af resultaterne fra KUPAprojektet: Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer. Sammendrag af indlæg. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, s Schjønning P, Heckrath G & Christensen BT Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, s. (DJF report Plant Science; Nr. 143). Threats to soil quality in Denmark: A review of existing knowledge in the context of the EU soil thematic strategy. 89

86 TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture Use of drones in agriculture - prospects and limitations Multi-sensor UAV-based imaging is nowadays enabled for thermal, multi- and hyperspectral, laser, and microwave data acquisition from large both fixed-wing drones and small-sized UAVs. Prof. Dr. Georg Bareth University of Cologne Institute of Geography GIS & Remote Sensing Working Group Germany g.bareth@uni-koeln.de The trend to minimize electronic devices also accounts for sensing and sensor technologies. In combination with the developments in the construction of drones, also defined as unmanned airborne vehicles (UAVs), this enabled in the last years a new research and application field of UAVs carrying all kind of sensors such as multi-spectral, hyperspectral, laserscanning, microwave, and thermal imaging devices. In the same period, the demand for local high resolution data in a spatial, temporal, and spectral context increased exponentially for all kinds of applications. UAVs can exactly acquire such data. Hence, it is no surprise that the deployment of UAVs in the field of agriculture is growing fast. Besides (i) sensor data acquisition, the (ii) data analysis methods are improving quickly. But UAVs can not be only used in agriculture for crop monitoring; (iii) spraying devices for fertilization and crop protection are investigated and available from service providers. While data acquisition and analysis techniques are well developed, UAV-based crop monitoring still faces some challenges. Most approaches are based on passive sensors and rely on good weather conditions. Additionally, most systems are facing restriction in terms of weather dependencies like wind speed, very low and very high temperatures, and precipitation. Finally, the legal issues in terms of aviation regulations are pending in most countries and forbid the use of large UAVs (> 25 kg). The latter is a major obstacle for UAV-based crop management. a) b) Figure 1. a) Mini-UAV flying a hyperspectral imaging device (< 1 kg); b) UAV-based derived plant height of different barley varieties in cm. 90

87 TEMA: TEKNIK Use of drones in agriculture 19 Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Multi-sensor UAV-baseret billeddannelse er nu om stunder mulig ved termal, multi- og hyperspektral datafangst og ved laser og mikrobølger fra såvel store fastvingedroner som små UAV er. Prof. Dr. Georg Bareth University of Cologne Institute of Geography GIS & Remote Sensing Working Group Germany g.bareth@uni-koeln.de Tendensen med at minimere elektroniske instrumenter gælder også detektering og sensorteknologier. I kombination med udviklingen i konstruktion af droner, der også defineres som ubemandede luftbårne anordninger (UAV er), har dette i de senere år muliggjort et nyt forsknings- og anvendelsesområde for UAV er, der medbringer alle mulige former for sensorer, såsom multispektrale, hyperspektrale, laserskanning, mikrobølge og termale billedoptagere. I samme periode er efterspørgslen efter lokale højopløsningsdata i en rumlig, tidsmæssig og spektral sammenhæng steget eksponentielt for alle typer anvendelser. UAV er kan fange sådanne data præcist. Derfor er det ikke overraskende, at udnyttelsen af UAV er i landbruget er i hastig vækst. Foruden (i) datafangst ved hjælp af sensorer forbedres (ii) metoderne til analyse af data hastigt. Men UAV er kan ikke bare bruges i landbruget til overvågning af afgrøder; (iii) sprøjteinstrumenter til gødskning og plantebeskyttelse er blevet undersøgt og er tilgængelige fra tjenesteudbydere. Mens datafangst og analyseteknikker er veludviklede, er der stadig udfordringer for UAV-baseret overvågning af afgrøder. De fleste fremgangsmåder er baseret på passive sensorer og er afhængige af gunstige vejrforhold. Desuden er der begrænsninger for de fleste systemer i form af afhængighed af vindhastighed, meget lave og meget høje temperaturer samt nedbør. Endelig er der uafklarede lovgivningsmæssige spørgsmål i de fleste lande i form af regler for luftfart, som forbyder anvendelse af store UAV er (>25 kg). Sidstnævnte er en væsentlig hindring for UAV-baseret afgrødedyrkning. a) b) Figur 1. a) Mini-UAV medførende en hyperspektral billedoptager (< 1 kg); b) UAV-baseret afledt plantehøjde af forskellige bygsorter i cm. 91

88 TEMA: TEKNIK 20 Udbringning af gødning med marksprøjte FarmTest - Udbringning af flydende gødning Alle sprøjter kan bruges til udbringning af flydende gødning, men ikke alle er velegnede. Farm- Testen Udbringning af flydende gødning sætter fokus på optimal opbygning af marksprøjter og opbevaringsanlæg, samt på hvordan svidningsskader undgås. Specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig Videncentret for Landbrug Planteproduktion hsl@vfl.dk Når der argumenteres for flydende gødning, nævnes det typisk, at man sparer gødningssprederen, samt at gødningstildeling med marksprøjte er mere præcis i relation til kantspredning. Begge dele kan være sandt, men er det ikke nødvendigvis. Kun hvis det samlede anlæg er optimalt opbygget, opnås alle de nævnte fordele. Kapacitetsmæssigt kan ét redskab i stedet for to også være en begrænsning på større landbrug. Derfor bør anvendelse af marksprøjten til udbringning af flydende gødning ske efter en samlet overvejelse om kapacitet og økonomi. Når brugerne spørges om deres erfaringer med teknik til udbringning af flydende gødning, er det hyppigste problem, at marksprøjtens pumpe har for lille kapacitet. Herved skal der Figur 1. Nødvendig pumpeydelse for udbringning af 160 kg N pr. ha ved stigende bombredde. køres relativt langsomt for at udbringe den ønskede mængde gødning. For at undgå reduktion i udbringningskapaciteten er der udregnet en vejledning til, hvor stor pumpeydelsen bør være. Den er beregnet ud fra, at 160 kg kvælstof pr. ha skal kunne udbringes med minimum 12 km i timen og helst 14 km i timen. På ejendomme, hvor der anvendes husdyrgødning, bliver flydende gødning oftest udbragt i moderate mængder. På planteavlsejendomme udbringes der derimod en større mængde af gangen. Det stiller krav til sprøjtens pumpe og rørføring. Som i alle andre rør er der et tryktab i en sprøjteboms rørføring. Ved almindelige sprøjteopgaver udbringes der typisk mellem 100 og 160 liter væske pr. ha. Ved udbringning af flydende gødning udbringes der ofte væsentligt større væskemængder, der kan være så høje som 600 l pr. ha. Det er sprøjter ofte ikke dimensioneret til. Derfor stiller det øgede krav til rørføringen for at sikre en jævn fordeling over bommen. 92

89 TEMA: TEKNIK Udbringning af gødning med marksprøjte 20 Stribe med for lille gødningstildeling på grund af forkert teknisk opsætning af en marksprøjte. Stationære tanke og tankvogne er begge gode løsninger til opbevaring af flydende gødning. Tryktabet kan ikke undgås, men der kan tages skridt til at minimere effekterne. På en traditionel sektionsopdelt sprøjte skal længden af rør og slanger være lige lange til alle sektioner. Dette sikrer, at tryktabet i det mindste er ens i de forskellige sektioner. Det anbefales, at tilkoblingen til røret i hver enkelt sektion sker i midten af rørlængden. Det er ikke altid tilfældet, men det er relativt let at lave om. Sprøjtebomme med recirkulation og åbning på dyseniveau har været tilgængelige i flere år. Væsken recirkuleres gennem rørsystemet, når dyserne ikke er åbne. Ud over at det giver mulighed for en mere præcis sektionskontrol, er de fleste systemer sat op, så hver sektion fødes fra begge ender, når der sprøjtes. Dette reducerer tryktabet, og sikrer mindre tryktab ved udbringning af store væskemængder. Generelt anbefales det at vælge en sprøjtebom med recirkulation ved bombredder større end 24 meter. Nødvendigheden bestemmes selvfølgelig helt og holdent af den enkelte sprøjtes opbygning, samt hvor store væskemængder pr. ha der ønskes udbragt. Hvis der opleves problemer med uens fordeling på en traditionelt opbygget sprøjte, kan det løses ved montage af en ekstra slange til hver sektion monteret i modsatte ende som standardslangen. Det er der i praksis gode erfaringer med. Filtermontage kan være en begrænsende faktor på kapaciteten. Derfor anbefales det at kontrollere hver enkelt filters maksimale litergennemgang pr. minut. Den bør ikke være mindre end pumpens ydelse. Generelt anbefales følgende filteropsætning: For- og sugefilter mesh. Linjefiltre mesh. Dysefiltre 80 mesh eller afmontage. Hvis der er problemer med tilstopning af filtre, kan der monteres to slanger til to manometre placeret i forenden af marksprøjten. Slangerne monteres til henholdsvis tilgangs- og afgangssiden af filteret. Herved kan trykforskellen aflæses af traktorføreren, som så har mulighed for at stoppe og afhjælpe problemet, før det får fordelingsmæssige konsekvenser. Med hensyn til dyser kan det ikke dokumenteres, at en dysetype giver bedre effekt end en anden. Teoretisk set kan det være en fordel at anvende en fladdyse til sengødskning for en bedre bladoptagelse af den flydende gødning. Til sengødskning kan det anbefales at bruge en af de allerede monterede dyser af fladspredetypen. Ved almindelig udbringning af flydende gødning kan der typisk nøjes med anvendelse af en eller to dysestørrelser. I disse tilfælde er den billigste løsning montage af en eller to sæt gødningsdyser med tre, fem eller syv huller. Ved hyppig regulering af gødningsmængden kan Autostreamer anbefales. Gødningsmængden kan med denne dyse reguleres mellem 50 og l pr. ha, alene ved regulering af trykket mellem 1 og 3 bar. Der skal dog være et behov, 93

90 TEMA: TEKNIK 20 Udbringning af gødning med marksprøjte før det er relevant, da prisen er ca kr. til en 30 meters sprøjte. Ved anvendelse af Yara sensor kommer Autostreamer til sin fulde berettigelse. Tanke til opbevaring af flydende gødning bør kunne rumme et helt lastbiltræk (ca. 30 ton) + en buffer på 5-10 ton. Ved levering af hele træk opnås den bedste pris. Tanke af plastic, glasfiber eller rustfrit stål er at foretrække på grund af de stærkt tærende egenskaber ved flydende gødning. Hvis der anvendes tanke af aluminium, skal de tømmes hvert år og vaskes grundigt. Alternativt kan de coates eller epoxybehandles. Ståltanke anbefales ikke, da rustflader kan stoppe filtre og i værste fald beskadige membranpumper. Storposer er et prisbilligt alternativt, men kræver omtanke, da påkørsel og skarpe genstande på jorden kan beskadige posen. Derfor skal placeringen gennemtænkes. Storposer har typisk et indhold på t. Rørføring til fyldepumpen anbefales udført i 3. Prisforskellen er lille sammenlignet med 2. Den større dimension yder mindre modstand, hvilket giver større pumpeydelse og hermed kortere fyldetid. 94

91 TEMA: TEKNIK Udbringning af gødning med marksprøjte 20 95

92 TEMA: TEKNIK 20 Udbringning af gødning med marksprøjte Sådan minimeres svidningsskader Benyt gødningsdyser og udsprøjt på tørre planter, gerne forud for regn. Undgå udsprøjtning i stærk solskin og forud for nattefrost. Hvis der sker svidninger, kommer planterne sig forholdsvis hurtigt. Planteavlschef Bo J.M. Secher Dansk Landbrug Sydhavsøerne bms@dlsyd.dk Flydende gødning har i perioder de seneste år været konkurrencedygtige med hensyn til prisen på kvælstof. Derfor er gødningstypen udbredt og udgør på nogle bedrifter en stor del af den anvendte handelsgødning. Da flydende gødning udbringes med marksprøjten på planter i vækst, er der risiko for svidning. Forholdet er undersøgt i Farmtest nr. 124, hvor man har forsøgt at demonstrere betydningen af vejrforholdene omkring udbringning og betydningen af dysevalg, fortynding og mængde for svidningsrisikoen. Resultater herfra er vist i figur 1 og 2. Som det fremgår af figur 1, har der været en positiv effekt af, at udbringe gødningen på tørre planter. Ved demonstrationen vist i figur 2, var der ikke dug om morgenen. Der var en tendens til, at Urea (amidkvælstof) ikke gav svidninger i samme grad som Dangødning. Ved demonstrationen blev der også testet forskellige fortyndinger og dysetyper samt udbringning af salte. Der var ingen effekt af at fortynde Dangødning med vand, og der var ikke forskel på svidning ved udbringning med LD 01, LD 025 eller en 5 huls gødningsdyse. Der var heller ikke svidninger ved udbringning af næringsstoffer som salte (Epso-Top). De fundne svidninger er af et omfang, der ikke vurderes at give udbyttetab. På baggrund af Farmtest 124 samt de erfaringer vi i øvrigt har med brug af flydende gødning, kan følgende retningslinjer benyttes for at minimere risikoen for svidninger: Udsprøjtning af næringsstoffer (salte) med en normaldosering på kg pr. ha kan foretages uden større risiko for svidninger. Udsprøjtning af flydende kvælstofgødning i foråret (april) i mængder på op til 150 kg kvælstof pr. ha med gødningsdyser resulterer normalt ikke i væsentlige svidninger. Svidninger efter udbringning af flydende gødning. Planterne kommer sig forholdsvis hurtigt efter sådanne svidninger, der ikke har samme fysiologiske effekt som et tilsvarende tab af grønne bladdele fra f.eks. sygdomsangreb. 96

93 TEMA: TEKNIK Udbringning af gødning med marksprøjte 20 Figur 1. Svidningen af fanebladet ved en sen gødskning med kvælstof i hvede udbragt med en 5 huls gødningsdyse under forskellige vejrforhold. Figur 2. Svidningen af fanebladet ved en sen gødskning med kvælstof i hvede med henholdsvis Dangødning 27-3 og Urea opløst i vand. Vist for forskellige udbringningstidspunkter og mængder. Ved sengødskning af korn kan der normalt anvendes op til 15 kg kvælstof pr. ha i primært amidbaserede gødninger uden større risiko for svidninger. Til sengødskning af raps og kartofler anbefales op til kg kvælstof pr. ha. Foretag udbringning på tørre blade og ikke i direkte sol. Undgå udbringning forud for nattefrost. Undgå overlap. Svidningsrisikoen minimeres ved udbringning forud for nedbør. Litteratur Lyngvig HS, Højholdt M, Knudsen L & P RT Udbringning af flydende gødning, Farmtest Maskiner og planteavl nr. 124, Videncentret for Landbrug, www. farmtest.dk. 97

94 TEMA: TEKNIK 21 Optimér dit markvandingsanlæg Potentialet i optimering af vandingsanlæg Det kræver ofte en grundig analyse af forskellen mellem nudrift og optimeret drift for at vurdere økonomien i at optimere et eksisterende vandingsanlæg. Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug skh@vfl.dk Dårlig markvanding skyldes enten forkert vandingsstyring, eller at vandingsanlægget giver for lidt vand eller fordeler vandingsvandet dårligt. Bedre styring af markvandingen er et spørgsmål om driftsledelse og brug af styringsværktøjer som Vandregnskab Online eller sensorer til måling af jordens vandindhold. God styring af markvandingen indebærer også, at vandingsanlægget indstilles og betjenes korrekt. Et eventuelt potentiale ved teknisk optimering af vandingsanlægget opnås kun, hvis styringen af markvandingen er god. Mange vandingsanlæg er efterhånden af ældre dato. På mange bedrifter er vandingsanlægget ændret i løbet af årene i forbindelse med sammenlægning af marker, tilkøb af nabojord eller køb af en anden vandingsmaskine med en anden slangelængde eller slangedimension. Måske kan pumpen og boringen ikke længere yde nok vand med et passende tryk. Det er også almindeligt, at gamle jordledninger ikke er dimensioneret til senere udvidelser af det vandede areal. Det vurderes, at mange bedrifter har vandingsanlæg, der ikke giver mulighed for optimal markvanding. Hvor meget kan det betale sig at investere i at optimere et ikkeoptimalt vandingsanlæg? For at svare på det, skal man både kende omkostningerne ved at optimere vandingsanlægget og have et sandsynligt bud på den økonomiske gevinst, der kan opnås gennem en bedre vanding. Den økonomiske gevinst ved en optimering af anlægget kan beregnes som forskellen mellem det dækningsbidrag for markvanding, der kan opnås med det aktuelle anlæg, og det dækningsbidrag, der kan opnås med et optimeret anlæg. Ved investering i øget vandingskapacitet vil afkastet pr. investeret krone være faldende jo mere, der investeres. En række forhold har betydning for økonomien i markvanding, herunder afgrødernes vandingsbehov og værdien af merudbyttet og eventuelt en bedre afgrødekvalitet. Forsyningssikkerhed kan også spille en afgørende rolle, især ved produktion af grovfoder. Vandingsbehovet afhænger af jordtypen og hvor meget nedbør, der kommer i vækstsæsonen i det pågældende område. Ved vurdering af potentialet i optimering af et vandingsanlæg skal indgå, at det eksisterende anlæg anvendes så optimalt som muligt. Ved utilstrækkelig vandingskapacitet vil man selvfølgelig prioritere optimal vanding af de afgrøder, der betaler bedst for markvanding. Jordtypen er afgørende for hvor meget plantetilgængeligt vand, der findes i afgrødens rodzone. De fleste landmænd kender teksturen og dermed jordtypen i overjorden. Men for at kunne vurdere størrelsen af rodzonekapaciteten er det endnu vigtigere at kende teksturen i underjorden fra cm dybde. Det kan derfor anbefales at få bestemt teksturen ved analyser af jordprøver udtaget lagvis i 3 eller 4 dybder. 98

95 TEMA: TEKNIK Optimér dit markvandingsanlæg 21 Sædskifte med grovfoder Afgrøder April Maj Maj Maj Maj Juni Juni Juni Juni Juli Juli Juli Juli Aug. Aug. Aug. Aug. Sept. Vårbyg 60 ha Kl.græs 60 ha Majs 60 ha Vandingskapacitet pr. døgn pr. ha Dækning af vandingsbehov i forskellige vækstfaser, % Samlet 2,0 mm ,0 mm ,0 mm Sædskifte med salgafgrøder Afgrøder April Maj Maj Maj Maj Juni Juni Juni Juni Juli Juli Juli Juli Aug. Aug. Aug. Aug. Sept. Vårbyg 45 ha Vinterbyg 45 ha Vinterraps 45 ha Vinterhvede 45 ha Vandingskapacitet pr. døgn pr. ha Dækning af vandingsbehov i forskellige vækstfaser, % Samlet 2,0 mm ,0 mm ,0 mm Figur 1. Beregnet dækning af vandingsbehov ved forskellige vandingskapaciteter set over en lang årrække i sædskifter med henholdsvis grovfoder og salgsafgrøder på grovsandet jord. I juni og juli er der regnet med en gennemsnitlig daglig fordampning på 4,5 mm i tørkeperioder. Jo større rodzonekapacitet jo mindre vandingsbehov vil der være set over en årrække. Desuden er merudbyttet pr. mm vandingsvand også aftagende med stigende rodzonekapacitet. Det skyldes, at jo større rodzonekapacitet jo sjældnere sker det, at afgrøden uden vanding kommer i meget tabgivende tørkestress. Jo dårligere jordtype jo bedre vil det altså generelt kunne betale sig at optimere et ikke optimalt vandingsanlæg. For at beregne økonomien i at øge vandingskapaciteten skal man vurdere, i hvilken udstrækning det nuværende anlæg kan dække afgrødernes vandingsbehov set over en årrække. Det skal sammenholdes med, hvor stor dækning af vandingsbehovet man vil kunne opnå med det optimerede anlæg. Det er ikke nogen enkel regneøvelse, fordi afgrødernes vækstsæsoner er forskellige. En vandingskapacitet på 4 mm pr. døgn pr. ha med samtidigt vandingsbehov betragtes normalt som tilstrækkeligt til at sikre optimal vanding. Ved en driftstid på vandingsanlægget på 20 timer pr. døgn kræver det, at vandingsanlægget kan yde 2 m 3 pr. time pr. ha. 4 mm pr. døgn pr. ha vil dog i praksis ikke altid være tilstrækkeligt til at sikre optimal vanding, da fordampningen under en kraftig tørke godt kan være 4½-5 mm pr. dag. I vandingsforsøg har der normalt været tilstrækkelig vandingskapacitet til at sikre optimal vanding selv i perioder med meget kraftig tørke. Derfor kan man i praksis ikke altid forvente at opnå helt de samme merudbytter for vanding som i forsøg. I figur 1 er vist, i hvilken grad vandingsbehovet i to sædskifter kan dækkes ved forskellige vandingskapaciteter. Jo mindre afgrødernes vækstsæsoner og dermed vandingsbehov overlapper hinanden tidsmæssigt, jo mindre vandingskapacitet skal der til for at sikre en høj dækning af afgrødernes vandingsbehov. I figur 1 er der taget højde for, at den daglige fordampning i begyndelsen og slutningen af vækstsæsonen er mindre end midt i sæsonen, og at tørke hyppigst indtræffer i juni og juli. Ved vurdering af potentialet i optimering af et vandingsanlæg indgår følgende: Vurdér vandingsbehovet ud fra afgrødevalg, jordtype og normal sommernedbør. Vurdér i hvilken grad vandingsbehovet set over en årrække kan dækkes ved nudrift og i en situation, hvor vandingsanlægget er optimeret. Vurdér merudbyttet for vanding og værdien af dette merudbytte ved både nudrift og efter optimering af vandingsanlægget. Beregn dækningsbidraget for markvanding efter variable omkostninger. Skaf et realistisk overslag over omkostningerne ved optimering af anlægget og beregn rentabiliteten. 99

96 TEMA: TEKNIK 21 Optimér dit markvandingsanlæg Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Optimering af vandingsanlæg omhandler både mulighederne for at øge anlæggets ydelse og mulighederne for at øge nyttevirkningen af vandingsvandet via mere jævn vandfordeling med vandingskanonen. Rådgiver i energi og maskinteknik Gunnar Schmidt Byggeri & Teknik I/S, Herning gus@byggeri-teknik.dk I en FarmTest Optimering af markvandingsanlæg, som offentliggøres først på året 2014, har man undersøgt 7 forskellige vandingsanlæg hos 3 forskellige landmænd. Formålet var at finde frem til om anlæg, som har nogle år på bagen, kan optimeres, både med hensyn til større timeydelse, og med hensyn til at opnå bedre nyttevirkning af vandingsvandet. FarmTesten skal resultere i en skabelon til servicetjek på landbrug, hvor det muligvis er aktuelt at optimere vandingsanlægget. Undersøgelsen blev udført ved at besigtige det enkelte anlæg og registrere data, imens dette var i drift. Ved besøget blev følgende hoveddata registreret: Arealer, som det enkelte anlæg skal vande. Markkort med linjeføring af jordledning. Vandmængde pr. time (fandtes ved registrering af dysestørrelse, -type og tryk). Vandingsmaskine, type og slangelængde samt diameter. Jordledningens diameter og længde til fjerneste hydrant. Terrænstigning fra pumpested til højeste punkt for vandingsmaskinens drift. Pumpestørrelser og type (hvis tilgængelig). Borings DGU-nr. Figur 1. Udsnit af borerapporten for boringen i case

97 TEMA: TEKNIK Optimér dit markvandingsanlæg 21 Figur 2. Vandfordeling fra maskinen i case 1. Målet var 25 mm. Her er der alt for meget vand i vandsporet og alt for lidt på et stort areal imellem de 2 vandspor. Som supplement til registreringen af tekniske data blev der udfør måling af vandfordelingen på 1 af vandingsmaskinerne på hver af de 3 ejendomme. Resultater af undersøgelsen Ved alle de kontrollerede anlæg kunne man konstatere, at den faktiske timeydelse på anlægget var lavere end den mængde, der dækker den daglige fordampning på de til anlægget tilhørende arealer. Den enkelte ejer havde samtidig ønsker til den timeydelse, som anlægget gerne måtte have. På baggrund af behovet for mere timeydelse blev det enkelte anlæg gennemgået, og det blev vurderet, om det er muligt at øge timeydelsen, og i de tilfælde hvor en forøgelse er mulig, er de nødvendige ændringer på anlægget beskrevet i rapporten. Eksempel fra FarmTestens Case 1 Boring 1 skal give vand til 43 ha. Der anvendes 1 eller 2 vandingsmaskiner ad gangen. Ved brug af 2 maskiner samtidig er det nødvendig at montere hver af dem med en mindre dyse, sammenlignet med brug af kun en maskine på pumpeanlægget. Ved brug af 2 maskiner samtidig bliver vandfordelingen derfor uacceptabel ujævn. Med nuværende anlæg må brugeren vælge mellem for lav vandingskapacitet eller en noget større ydelse med en meget ujævn fordeling (se efterfølgende eksempel). Status pr. dags dato Ved måling af dysetryk og efterfølgende opslag i tabel samt med tillæg for rotorens vandforbrug fandtes, at nuværende maskine yder 48 m 3 /h v. 4,25 Bar. Afstand imellem vandingsspor er 60 m. Tabel 1. Beregning af tryktab for nudrift samt efter optimering. Tryktab i komponenter Ydelse, m 3 /h, pr. maskine Antal maskiner Dysetryk, mvs Slange på vandingsmaskinen, Ø100 x 500 m Jordledning, Ø-140 mm x 500 m Terrænstigning, + 1 meter længst væk fra boringen Tab i bøjninger, hydranter og maskine (15-25 mvs) Tryk ved jordoverfladen Løftehøjde i boring Tryktab i alt (nødvendig pumpetryk), mvs Optimering Til JB1 jord ønsker man at kunne tilføre den vandmængde, der dagligt fordamper i perioder med tørt og varmt vejr; 4 mm/ dag. Ved 20 driftstimer pr. døgn bliver dimensioneringsgrundlaget 2,0 m 3 vand/ha/time. Anlægget, som skal holde 43 ha forsynet med vand, skal da kunne yde 86 m 3 /h. Første punkt for at undersøge om dette er muligt, er at gennemgå borerapporten - en rapport, som blev udarbejdet under og umiddelbart efter borearbejdet. Der er 2 spørgsmål, som man må have svar på: Kan boringen levere den ønskede vandmængde, og er det muligt at få en dykpumpe med den nødvendige diameter ned i borerøret? Rapport for hver af landets registrerede boringer i under- Tryktab mvs (nudrift) 48 1 (4,25 bar) 42,5 27,8 3,2 1,0 18,0 (9,25 bar) 92,5 23,0 (11,5 Bar) 115,5 Tryktab mvs (optimeret) 47 (note) 2 (4,5 bar) 45,0 27,8 3,2 1,0 18 (9,5 bar) 95,0 26,0 (11,5 Bar) 121,0 101

98 TEMA: TEKNIK 21 Optimér dit markvandingsanlæg grunden kan hentes på Jupiter databasen på Ved 86 m³/h bliver vandspejlet sænket 7,2 meter, og det afsænkede vandspejl bliver 26,0 meter under terræn. Ældre boringer kan være tilslemmet, således at ydelsen er reduceret i forhold det, der blev målt, da boringen var nyetableret. Før ombygning af bestående pumpeanlæg bør boringen prøvepumpes, så man har vished for boringens faktiske ydelse. Ud over pumpens ydelse skal modtrykket, der skal overvindes, fastslås (tabel 1). Note: I ovennævnte tilfælde vælger vi at øge vandmængden til næsten det dobbelte, fra 1 x 48 til 2 x 47 m 3 /h. Samtidig øger vi driftsrykket på kanonen fra 4,25 til 4,5 Bar. Årsagen er, at vi ønsker at fastholde kaste længden på vandingskanonen. Herefter kan det nuværende pumpeanlæg undersøges, og man kan nu finde frem til hvilke ændringer, som skal udføres for at øge vandmængden FarmTesten giver både anbefalinger til, hvad der bør gøres, samt vejledning til, hvordan man kan løse opgaven. Vandfordeling Ved undersøgelsen af de 3 anlæg registrerede man resultater fra noget i retning af acceptabel vandfordeling, til mangelfuld, uacceptabel fordeling. Figur 2 viser fordelingen fra maskinen i samme eksempel, som er beskrevet ovenfor. I praksis har man 3 ting at ændre på, når man ønsker sig en bedre vandfordeling: Kanonens sektorvinkel (ændre på hvor stor andel af cirklen kanonen vander på). Dysetype (ringdyse eller konisk dyse). Kanontype (længde af strålerør og dysemateriale). 102

99 TEMA: TEKNIK Optimér dit markvandingsanlæg

100 TEMA: TEKNIK 22 Overgang til strip-tillage med succes Udfordringer og løsning ved striptillage Project manager Otto Nielsen Nordic Beet Research Hvad er strip-tillage? Strip-tillage-dyrkning er i sin klassiske form tænkt som en metode til at begrænse jordbearbejdning til afgrøderækken. Metoden er derfor mest udbredt i deciderede rækkeafgrøder som for eksempel majs, sojabønner, bomuld, solsikke og sukkerroer, hvor rækkeafstanden er cm eller mere. Ved mindre rækkeafstand vil der oftest være tale om en fuld bearbejdning af jorden, specielt hvis denne bearbejdes i mere end cm s dybde, og i så fald er der ikke tale om strip-tillage i dens oprindelige betydning, men snarere tale om en form for rækkeorienteret jordbearbejdning. Til dyrkning af afgrøder med meget lille rækkeafstand (for eksempel korn) er der eksempler på, at rækkeafstanden varieres for eksempel med to tætliggende rækker i tilknytning til tanden og større rækkeafstand mellem tænderne. Klassisk strip-tillage-udstyr er bygget op over et antal rækkemoduler, som hver især består af minimum én tand og to tallerkner. Dernæst er der typisk en skive foran tanden for at lette tandens bearbejdning af jorden samt forhindre, at jord og plantemateriale pakker op omkring tanden. Tallerknerne sørger for, at den bearbejdede jord forbliver i rækken, og at overfladen efterlades nogenlunde jævn, eventuelt som en lille vold. Tallerknerne bidrager endvidere til bekæmpelse af ukrudt på begge sider af tanden (figur 1). Strip-tillage-teknikken er særligt udbredt i USA og Canada, hvor der lovgivningsmæssigt har været krav om at efterlade stubrester på jorden blandt andet for at forhindre jordfygning. Amerikansk strip-tillageudstyr er derfor ofte udstyret med stjerneruller til at fjerne uønsket plantemateriale fra den bearbejdede stribe. I USA og Canada findes der et stort antal producenter af Figur 1. Eksempel på klassisk amerikansk strip-tillage-udstyr. Udstyret er produceret på Kongskildes fabrik i USA (Kongskilde Inc.) og er her venligst udlånt til forsøgsarbejde hos NBR. 104

101 TEMA: TEKNIK Overgang til strip-tillage med succes 22 strip-tillage-udstyr som følger ovennævnte principper. Forskellen mellem de forskellige typer udstyr består i udformning af de enkelte dele samt omfanget af indstillingsmuligheder. Ved køb af udstyr skal man særligt være opmærksom på muligheden for at anvende forskellige typer af tænder, da kravet til tanden beror på en kombination af jordtype, fremkørselshastighed, mulighed for samtidig gødningsnedfældning samt bearbejdningsdybde og bredde. Ved dyrkning af lettere jorde eller ved dyrkning af afgrøder, som er nemme at få til at spire, kan strip-tillage-udstyr kombineres med såmaskine for både at begrænse omfanget af jordbearbejdning og antallet af overkørsler. Denne teknik kan for eksempel anvendes til at etablere raps i efteråret eller majs i foråret endda i kombination med nedfældning af gødning ved hjælp af strip-tillage-tanden. Forsøg med udvikling af strip-tillage-teknik hos Nordic Beet Research (NBR) Hos NBR har vi arbejdet forsøgsmæssigt med strip-tillageteknikken i en del år. I første omgang var målet at udvikle udstyr til etablering af sukkerroer i sandjord med én overkørsel. Udvikling af denne metode blev stoppet grundet strukturændringer i sukkerroedyrkningen i Danmark, men metoden er under udbredelse i et område i Tyskland. I de seneste år har vi arbejdet med at tilpasse teknikken til middelsvær-svær lerjord. Udfordringen er her at opnå et tilfredsstillende såbed samt at etablere afgrødefri striber i efteråret i en voksende efterafgrøde. De umiddelbare fordele ved denne teknik er behovsbestemt jordbearbejdning i stedet for pløjning, mulighed for at bearbejde jorden under gunstige vejrbetingelser i august-september samt et lavere ukrudtstryk (foreløbige resultater). Ulempen er reduceret opvarmning af jorden i foråret samt et behov for specialmaskiner, som indtil videre kun har været udbudt i meget lille omfang i Europa. 105

102 TEMA: TEKNIK 22 Overgang til strip-tillage med succes På vej til at få strip-tillage til at fungere Mange maskiner og traktorer, et stort timeforbrug i etableringssæson, når der også skal passes en moderne svineproduktion, har medvirket til ændring af etableringsprincippet på Tandsgård og Strågård. Svineproducent Asbjørn Kaad Tandsgård apkaad@hotmail.com Udgangspunktet Vi har et maskinfællesskab, der indebærer 50/50 ejerskab af mejetærsker og etableringsudstyr samt traktorer. Maskinerne passer ca. 660 ha, hvoraf 410 ha. drives af Tandsgård og 250 ha af Strågård. Der er i maskinfællesskabet ingen former for samdrift og alle arbejdsopgaver udføres af hver vores medarbejdere. Vi har af samme årsag valgt at have hver vores sprøjte for at øge rettidigheden og mindske konflikter. Før overgangen til striptillage blev der praktiseret to forskellige jordbearbejdningsprincipper. Pløjning af Strågårds 250 ha og to gange harvning af Tandsgårds 410 ha. til benet, og vi var derfor rundt og se på andre såteknikker, heriblandt harve med monteret skiveskærsåmaskine og en strip-tillage såmaskine med skiveskær. Begge disse systemer krævede dog forudgående jordbearbejdning. En tur til England Internettet byder på meget inspiration, også hvis man leder udenfor de danske grænser. I England er de et skridt foran, hvad angår strip-tillage, og der er allerede flere producenter, som tilbyder maskiner i dette segment. Vi arrangerede en tur, hvor vi besøgte tre såmaskineproducenter samt to landmænd med erfaring i strip-tillage. Inden hjemrejse var vi afklarede. Udskiftning af såmaskine Vores såmaskine stod til udskiftning efter sæson 2012, og vi var derfor på udkig efter en ny. Vores kriterier for en ny såmaskine var enkle: vi skulle have mere tid. Langt hen ad vejen hældte vi til samme model dog på seks meter. Vi var imidlertid ret interesserede i at skære lidt mere ind En god illustration af arbejdsgangen i strip-tillage/stribesåning. 106

103 TEMA: TEKNIK Overgang til strip-tillage med succes 22 Maskinpark før/efter Maskiner før (primær) Maskiner efter (primær) 3 traktorer (840 HK) 2 traktorer (530 HK) 1 såmaskine (Horsch Pronto 4 - meter) 1 såmaskine (Mzuri Pro-til - 4 meter) 1 plov (5 furet) 1 strigle (7,5 meter) 1 harve (6,2 meter) 2 sprøjter (24 meter) 1 jordpakker 1 mejetærsker (35 fod) 2 sprøjter (24 meter) 1 mejetærsker (35 fod) Hvilken såmaskine Vi havde, inden turen til England, lavet noget research, således at vi var godt forberedte. Vi vidste, hvad vi ville spørge om på de forskellige besøg, og vi vidste, hvad vi hovedsageligt ville kigge efter. Vi havde fokus på at kunne lave den nødvendige jordbearbejdning alt efter forhold og holdning dertil, samt kunne placere frøet præcist og i det rette miljø. Herudover var gødningsplacering også på listen over ønsker. Vi var meget begejstrede for Mzuri s svar på en strip-tillage såmaskine, da den tilbyder, hvad vi mener, er det mest ideelle, når jorden ikke skal yderligere bearbejdes forud for etablering. metoder. Vi har lært utroligt meget og ser allerede frem til næste års udfordringer. Vi ser også frem til at drage nytte af de lærestreger vi har fået. Hos os har strip-tillage allerede vist at have mange fordele. Det første år med strip-tillage Vi såede vårbyg og hestebønner i foråret 2013 med det nye princip. Her var der ro til at lære maskinen at kende og blive helt klar til efterårsarbejdet. Det var en positiv høst af de etablerede vårafgrøder. I løbet af efterårsarbejdet, især ved rapssåningen, har vi både villet sælge, bytte og give vores nye dyrkningsprincip væk for en slik. Der er udfordringer ved at implementere nye 107

104 TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt om planteværn fra Landsforsøgene 2013 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Såtid er et effektfuldt værktøj, hvor græsukrudt er på vej til at blive et problem. Radrensning i majs giver ved god timing effektiv bekæmpelse af ukrudt. Landskonsulent Poul Henning Petersen Videncentret for Landbrug php@vfl.dk Strategier efter ny pesticidafgift Med den nye pesticidafgift er det blevet meget dyrere at anvende Boxer og Stompmidler, men de er fortsat nødvendige om efteråret i vintersæd for at forebygge udvikling af herbicidresistens hos især agerrævehale, rajgræs og vindaks. På arealer uden disse arter kan det være interessant at minimere dosis af Boxer og til gengæld hæve dosis af Legacy/DFF, hvis der kan opnås en sikker effekt mod enårig rapgræs. Legacy/ DFF har stort set ikke ændret pris efter den nye afgift, og en højere dosis af Legacy/DFF vil mindske risikoen for udvikling af herbicidresistens hos bl.a. fuglegræs og kamille overfor ALS-hæmmerne (minimidlerne). Til gengæld vil der være lidt større risiko for afgrødesvidninger/gulfarvning, især under lune vejrforhold. Rug og vinterbyg vil være mest følsomme. Forsøg, hvor dosis af Boxer er reduceret fra 1,5 og ned til 0,375 l pr. ha og dosis af Legacy omvendt er hævet fra 0,0375 til 0,15 l pr. ha, viser, at effekten mod enårig rapgræs ikke helt holder ved lav Boxerdosis og samtidig høj dosis af Legacy. Foreløbig må der fastholdes en vis dosis Boxer mod enårig rapgræs, det vil sige 0,75-1 l pr. ha. Dosis af Legacy/ DFF vil med fordel kunne øges, således at der bliver en øget resistensforebyggelse i forhold til ALS-hæmmerne. Figur 1. Effekten af integreret bekæmpelse af agerrævehale målt som antal agerrævehalestrå før høst i forsøgsled, hvor der ikke er foretaget kemisk bekæmpelse. Integreret bekæmpelse af agerrævehale Tre års forsøg med integreret bekæmpelse af agerrævehale viser, at der er en betydelig effekt af at udsætte såtiden med omkring to uger. Figur 1 viser effekten af såtid, udsædsmængde og sorternes konkurrenceevne. Effekten 108

105 TEMA: PLANTEVÆRN Nyt om planteværn fra Landsforsøgene Tabel 1. Radrensning med kamerastyrede radrensere i majs. Majs Gns. dato for radrensning Før 1. radresning tokim- græs bladet Antal ukrudtsplanter pr. m 2 Biomasse 2) Omkostninger til sprøjtning og radrensning Før 2. radrensning tokim- græs bladet Før 3. radrensning tokim- græs bladet Juli-august tokimbladet Udgift til radrensning, kr. pr. ha græs forsøg 1. Ingen radrensning 1) Radresning 1) 13/ Radresning 1) 13/6 24/ Radresning 1) 13/6 24/6 3/ Radresning 1) 13/6-3/ Radresning 1) - 24/6 3/ ) Alle forsøgsled er grundbehandlet med en kemisk ukrudtsbekæmpelse. I gennemsnit er der sprøjtet den 26/5, det vil sige 22 dage efter såning. 2) Biomassen i de radrensede forsøgsled er bedømt i forhold til forsøgsled 1, som er forholdstal 100. af at øge udsædsmængden er mindre tydelig på antal planter af agerrævehale, men har dog været synlig i form af færre agerrævehalestrå før høst. Der er ikke set entydig effekt af de to anvendte sorters forskellige konkurrenceevne, og desværre bliver konkurrenceindeks ikke længere målt i sortsafprøvningen. Effekten af kemiske løsninger har været svingende som følge af forekomst af herbicidresistens. Ved stor bestand af agerrævehale har der selv ved effektiv bekæmpelse været størst udbytte ved sen såning. Disse resultater vil også kunne overføres til de øvrige græsukrudtsarter, og såtid er således et ganske effektfuldt værktøj i værktøjskassen, der kan bruges i kampen mod græsukrudt. Radrensning i majs Hvis radrensning på ukrudtsfyldte arealer afsluttes for tidligt i forhold til rækkelukning, er der risiko for, at genvækst og nyfremspiret ukrudt tager magten. For at belyse betydningen af timing er der derfor gennemført fem demonstrationsforsøg efter en ny forsøgsplan, hvor radrensning er udført på tre tidspunkter (tabel 1). Ukrudtsbekæmpelsen er på hele forsøgsarealet indledt med en kemisk bekæmpelse. Radrensningen er alle steder gennemført med radrensere, som er kamerastyrede og indstillet til at gå helt tæt på rækkerne, således at der har været omkring 5 cm afstand til rækken. I forsøgsled 1, hvor ukrudtet alene er bekæmpet med en sprøjtning, har der på tidspunktet for den tredje radrensning været 80 tokimbladede ukrudtsplanter og 22 græsukrudtsplanter pr. m 2, det vil sige, at der som udgangspunkt har været en stor ukrudtsbestand på forsøgsarealerne. Bedømmelsen af ukrudtets biomasse i de radrensede forsøgsled er sket i forhold til forsøgsled 1, hvor den tilbageværende ukrudtsbiomasse er sat til forholdstal 100. I alle forsøg er der opnået en tilfredsstillende bekæmpelse ved to og tre radrensninger. I fire af de fem forsøg har en enkelt radrensning ikke været tilstrækkeligt til at opnå den ønskede renhed, og i et af disse forsøg har der været en synlig negativ påvirkning af afgrøden som følge af konkurrence fra ukrudtet. Succes med radrensning Sørg for, at marken er jævn, og indstil såmaskinen, så rækkeafstanden er præcis. Afpas middelvalg og dosering, så første sprøjtning er effektiv. Monter skær og indstil radrenseren, så der sker en fuld gennemskæring og rensning tæt på rækken. Gentag radrensning efter behov, når nyt ukrudt begynder at udvikle løvblade. Vær opmærksom på, om der er behov for at bekæmpe sent fremspirende arter som spildraps, hanespore eller grøn skærmaks. Der tilrådes forsigtighed med radrensning på arealer med meget hanespore eller grøn skærmaks. 109

106 TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt om planteværn fra Landsforsøgene 2013 Tilpas timingen, så der ikke bliver for lang tid fra sidste radrensning til rækkerne lukker. I indlægget præsenteres yderligere en række resultater fra Landsforsøgene. Litteratur Oversigt over Landsforsøgene Billederne viser resultatet af behandlingerne i et af demonstrationsforsøgene med timing af radrensning. Øverst t.v.: Forsøgsled 1 med en sprøjtning alene. Øverst t.h.: Forsøgsled 2 med 1 radrensning. Nederst t.v.: Forsøgsled 3 med 2 radrensninger. Nederst t.h.: Forsøgsled 3 med 3 radrensninger. Fotos: Casper Andersen, LMO. 110

107 TEMA: PLANTEVÆRN Nyt om planteværn fra Landsforsøgene Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Der blev i 2013 opnået relativ store merudbytter for svampebekæmpelse i hvede, nemlig 9,4 hkg/ ha i bruttomerudbytte (omkostninger ikke fratrukket), hvilket er på niveau med 2012, men 2-3 hkg højere end i de nærmest foregående år. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Videncentret for Landbrug gcn@vfl.dk Svampe i hvede Der har været stor variation i angrebene af Septoria som følge af nedbørsforhold og sort. I en serie med sprøjtning i st (1-2 knæ udviklet) og en delt aksbeskyttelse i st (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og st (skridning til begyndende blomstring) med samlet 25, 50, 75 eller 100% dosis var 100% ved den delte aksbeskyttelse bedst i de tre forsøg (Hereford, Dacanto), mens sprøjtning uanset dosis ikke var rentabel i de to øvrige forsøg (Tabasco, Mariboss). I de samme forsøg er også belyst effekten af en sen supplerende 4. svampebekæmpelse med 25% dosis ca. 14 dage efter sidste behandling, men denne behandling har ikke været rentabel i nogen af de fem forsøg. I en anden forsøgsserie er effekten af timing af Septoriabekæmpelsen belyst. Sprøjtning er påbegyndt i st. 31 (1 knæ udviklet), 33 (fanebladet tæt på at være synligt) eller 39 (fanebladet fuldt udviklet). Der er udført op til 5 sprøjtninger med kvart dosis Bell med start i st. 31, hvorefter der er sprøjtet med ca dages mellemrum. I 5 af forsøgene var der et højt smittetryk, og strategien med starttidspunkt i vækststadium 33 var bedst. Det højeste nettomerudbytte blev opnået med 3 behandlinger med 0,375-0,5 l Bell. Forsøgene viser, at færre sprøjtninger på de rigtige tidspunkter er bedre end flere sprøjtninger på de forkerte tidspunkter. I et forsøg var der et Hkg/ha ,5 Prosaro 0,35 Prosaro + 0,15 Comet Svampe vårbyg st. 39, 16 fs ½ dosis moderat smittetryk, og start af sprøjtning i st. 39 og to behandlinger var bedst. Effekten af at tilsætte Comet i st (0,3 l Ceando kontra 0,3 l Ceando + 0,3 l Comet) er belyst i 5 forsøg i 2013, og kun i et af forsøgene blev der opnået et sikkert nettomerudbytte ved at tilsætte Comet på 1,6 hkg/ha. Svampe i vårbyg I gennemsnit af 16 forsøg i 0,75 Bell 0,75 Viverda 0,25 Prosaro Merudbytte Nettomerudbytte Nettomerudbytte, ny (Korn 125 kr./hkg) ¼ dosis 0,2 Proline 0,375 Bell Figur 1. Opnåede merudbytter for svampesprøjtning med forskellige løsninger i vårbyg. 16 landsforsøg

108 TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt om planteværn fra Landsforsøgene er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte med blandingen 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet end med 0,5 l Prosaro (figur 1). Nettomerudbytterne er beregnet ved både de hidtidige og nye afgifter. Ved beregning af nettomerudbytter med de nye afgifter er regnet med de hidtidige priser på svampemidler, men de gamle afgifter er udskiftet med de nye afgifter. Ændrede konkurrenceforhold kan dog gøre, at de forventede priser med de nye afgifter ændrer sig. Svampe i frøgræs I årets forsøg i både rajgræs, strandsvingel og engrapgræs er der opnået meget høje merudbytter for svampebekæmpelse. I gennemsnit af to forsøg i alm. rajgræs og strandsvingel er der opnået op til kr. henholdsvis ca kr. pr. ha i nettomerudbytte med Bell + Comet. I gennemsnit af to forsøg i 1. års engrapgræs med rustangreb er også opnået højere merudbytter end normalt, nemlig op til ca kr. pr. ha for bekæmpelse af rust. I et af forsøgene er der opnået sikre merudbytter for efterårsbehandling. Svampe i vinterraps I gennemsnit af 8 forsøg med svampesprøjtning omkring blomstring er der opnået sikre, men små nettomerudbytter. I enkeltforsøgene blev opnået op til 4,7 hkg pr. ha i nettomerudbytte. I gennemsnit af 103 forsøg siden 1998 har ca. 60% af forsøgene været rentable (eksklusive køreskade) ved en rapspris på 270 kr. pr. hkg. For at forlænge virkningstiden af en sprøjtning omkring blomstring er der de senere år udført forsøg med en delt sprøjtning omkring blomstring, men ved det lave smittetryk af svampe har en delt behandling ikke været en fordel. Svampe i majs Forsøgene har fra 2013 været anlagt i pløjede marker med forfrugt majs. Angrebene af svampesygdomme har været svage i forsøgene i 2013, og der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svampesprøjtning. Andre resultater Af øvrige resultater med svampe- og skadedyrsbekæmpelse i Landsforsøgene 2013 kan bl.a. nævnes: at der i hvedeforsøg med bejdsning af næsten sund udsæd er opnået en forbedret plantebestand med Celest Formula M og Redigo Pro. at der i et forsøg i hvede med kraftige angreb af bladlus er opnået op til 19 hkg/ha i nettomerudbytte for bekæmpelse. at der ikke har været betaling for bekæmpelse af hvedegalmyg i forsøg med i gennemsnit 0,4% angrebne kerner på hovedskud og 25% angrebne kerner på sideskud. at sprøjtning i havre med 1,0 l Prosaro pr. ha i fuld blomstring reducerede indholdet af fusariumtoksinet HT-2 med 42% i et forsøg. at der i forsøgene med svampebekæmpelse i rug har været svage svampeangreb, og høje indsatser med nyere midler har ikke været rentable. at der i et triticaleforsøg med meget Septoria er opnået et nettomerudbytte for svampebekæmpelse på op til 9 hkg/ ha. at der under blomstring har været færre glimmerbøsser i den hvidblomstrede raps end i den gulblomstrede, mens der i knopstadiet ikke har været klare forskelle. 112

109 TEMA: PLANTEVÆRN Skadetærskler for sygdomme og skadedyr i korn og raps 24 Skadetærskler for plantesygdomme I Danmark har vi skadetærskler og risikomodeller for en række svampesygdomme især i korn. Disse kan bruges som støtte for, hvornår der er behov for at udføre fungicidbehandlinger. Der findes desværre langt fra modeller eller skadetærskler for alle vores betydningsfulde sygdomme. Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen & sektionsleder Karen Eberhardt Henriksen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi lisen.jorgensen@agrsci.dk Figur 1. Angreb af hvedegråplet i vinterhvede. Som en del af EUs direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider står det nævnt, at der inden 2014 skal implementeres IPM i alle EUs medlemsstater. To af de 8 grundlæggende elementer i IPM strategien nævner specifikt, at der skal moniteres for skadegørere, og der skal anvendes skadetærskler, før det afgøres, om der skal sprøjtes eller ej. Angrebene og de dermed relaterede udbyttetab kan variere rigtig meget fra den ene sæson til den anden, og dermed opstår ønsket om at kunne forudsige, om der er behov for bekæmpelse eller ej. Dette er en vigtig årsag til at udvikle skadetærskler og varslingsmodeller. Skadetærskler kan forekomme enten som en specifik visuel angrebstærskel, der ikke må overskrides eller som en varslings- eller prognosemodel, der baseret på klimadata forudsiger, om der er bekæmpelsesbehov eller ej. I denne sammenhæng er der tale om bekæmpelsestærskler. Hvilke bekæmpelsestærskler har vi i Danmark? I Danmark har vi en række bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn, som bl.a. indgår i beslutningsstøttesystemet Planteværn Online. De fleste af bekæmpelsestærsklerne er udviklet på baggrund af forsøgsmæssige erfaringer, som har vist, at bekæmpelse kan klares tilfredsstillende, hvis der sprøjtes ved lave angrebsgrader. Eksempler på tærskler i Planteværn Online er vist i tabel 1. Modellerne testes løbende i forsøg og justeres i forhold til sortsresistens og de fungicider, der er til rådighed. I de fleste andre afgrøder findes der desværre ikke tilsvarende bekæmpelsestærskler. Dette gælder f.eks. for sygdomme i raps, majs og ærter. De fleste bekæmpelsestærskler er koblet sammen med, at der foretages en monitering af angrebsgraden i marken. Men bekæmpelsestærskler kan også benyttes i situationer, hvor det forudsættes, at smitstof er til rådighed alene ud fra en klimatisk model, som predikterer om en epidemi er under udvikling eller ej. For sygdomme som hvedegråplet (figur 1) og kartoffelskimmel foretages vurderingen af bekæmpelsesbehovet således næsten udelukkende på baggrund af en klimabaseret risikovurdering. Dette gælder også for æbleskurv, hvor der er udviklet en risikomodel (RIM- PRO), som på baggrund af klimadata beskriver risikoen for 113

110 TEMA: PLANTEVÆRN 24 Skadetærskler for sygdomme og skadedyr i korn og raps Tabel 1. Eksempel på bekæmpelsestærskler som indgår i Planteværn Onlines sygdomsmodeller i hvede. For yderligere detaljer se M=modtagelige sorter; R=resistente sorter; vs.=vækststadie. Sygdom Eksempel på bekæmpelsestærskler i PVO Knækkefodsyge >35% planter angrebet på vs Efter vs. 32 ingen behandling Meldug >10% planter med angreb fra vs. 29 (M) >25% planter med angreb fra vs. 29 (R) Efter vs. 40 ingen behandling Septoria/hvedegråplet 4 dage med nedbør fra vs. 32 (M) 5 dage med nedbør fra vs. 37 (R) Eller >10% angreb på 3. øverste blad i vs Efter vs. 71 ingen behandling Brunrust >25% planter med angreb fra vs. 30 (M) >75% planter med angreb fra vs. 32 (R) Efter vs. 71 ingen behandling Gulrust 1% planter med angreb fra vs. 29 (M) >10% planter med angreb fra vs. 29 (R) Efter vs. 71 ingen behandling Figur 2. Udbytte og merudbytte efter sprøjtning med forskellige strategier i 2 hvedeforsøg med 6 sorter. Led 2 og 4 er sprøjtet to gange på vækststadie & 45-51; led 3 er sprøjtet på vækststadie PVO sprøjtet 1-2 gange afhængigt af behov. Erfaringer med bekæmpelsestærskler i udlandet Der findes fra udlandet en del risikomodeller eller bekæmpelsestærskler, der er til rådighed for landmanden. Visse af disse formidles i privat regi gennem systemer som ISIP, Proplant eller fra det hollandske firma Dacom. Som en del af EU projektet ENDURE blev der for hvede sammenstillet, hvilke bekæmpelsestærskler der var til rådighed i andre europæiske lande. Disse bekæmpelsestærskler kan findes på hjemmesiden www. Eurowheat.org. De fleste af tærsklerne ligger relativt tæt op af hinanden, men undtagelser findes også. Hvad skal der til for at lave en skadetærskel Udvikling af en skadegørerspecifik risikomodel kræver grundigt kendskab til sygdommenes biolog. Det er nødvendigt med kendskab til smitteveje og under hvilke forhold, angrebene vil udvikle sig til betydningsfulde angreb, og dermed kan skabe behov for kemisk behandling. Vigtige elementer er: A) kendskab til potentielle tabsstørrelser ved angreb, B) hvilke klimaforhold (temperatur, nedbør, bladfugt, m.m.), der påvirker svampens udvikling og opformeringsrate, herunder kendskab til sygdommenes latenstid. angreb. Risikomodellerne har ofte rod i historiske datasæt, hvor sammenhængende data for sygdomme, udbyttetab og klima er koblet for at klarlægge årsagssammenhænge. Tilgænge lige (historiske) data er dog langt fra tilstrækkelige som baggrund for udarbejdelse af risikomodeller for alle vores sygdomme. Planteværn Onlines anbefalinger testes årligt i markforsøg, hvor behandlinger udløses på baggrund af ugentlige bedømmelser i marken og konsultering af programmet. Programmets anbefalinger sammenlignes typisk med forskellige standardbehandlinger. Resultater fra afprøvning af Planteværn Online i hvede fra 2013 er vist i figur

111 TEMA: PLANTEVÆRN Skadetærskler for sygdomme og skadedyr i korn og raps 24 Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Driftsleder Erik Borup Ryegaard og Trudsholm Godser erik.borup@ryegaard.dk 115

112 TEMA: PLANTEVÆRN 25 Herbicide-resistant weeds: the UK experience Herbicide resistant weeds: the UK experience Resistant weeds, especially Alopecurus myosuroides, are widespread in the UK. Farmers recognise the need to reduce herbicide dependency and to use more non-chemical methods of weed control. Dr. Stephen Moss Rothamsted Research Harpenden, UK UK arable agriculture - the background to the resistance problem Herbicide resistance is a direct consequence of the cropping and weed control system used. Of the 4.3 million ha of arable crops grown in 2012, 46% was wheat (mainly autumn sown), 23% barley, 18% oilseed rape and 3% each for legumes, potatoes, sugar beet and other crops. Cereals are the dominant crop and about 70% of all crops are sown in autumn. Wheat yields are high, averaging 7.7 t/ha in Winter wheat is now sown earlier - in 1972, only 5% of wheat crops were sown in September but, by 2012, this had increased to over 50%. Pesticide use is high; the average winter wheat crop is treated 2.5 times with herbicides (3.5 products and 5.7 active ingredients). Fungicides are applied 3.4 times and crops receive about 200 kg N/ha. Grass-weed herbicide use in arable crops accounted for 9.9 million sprayed hectares in 2012 (Table 1). Earlier sowing of winter cereals has favoured autumn emerging annual grass weeds such as Alopecurus myosuroides (blackgrass) and Lolium multiflorum (Italian rye-grass) and farmers have become increasingly dependent on the high resistance risk ALS and ACCase inhibitors (Table 1). The inevitable consequence of this over-dependence on herbicides has been the evolution of herbicide-resistant weed populations (Moss et al., 2011). Occurrence of resistant weeds in UK arable crops Alopecurus myosuroides (blackgrass) is the most important Table 1. Grass-weed herbicide use in arable crops in the UK (2012). Herbicide class Common names a.i. example Max. dose in UK, DK trade name examples % of total spray ha a.i. per ha ALS inhibitors e.g. sulfonylureas mesosulfuron ,4 Atlantis, Othello 28% iodosulfuron ACCase inhibitors fops dims clodinafop 60 Topik 17% dens pinoxaden 60 Not registered in DK Oxyacetamides - flufenacet 240 Not registered in DK 17% Dinitroaniline - pendimethalin 1320 Stomp, Activus 15% single dose, 2000 per season Others: prosulfocarb propyzamide Boxer Kerb 23% metazachlor, chlorotoluron, triallate, carbetamide, flurtamone - Not registered in DK 116

113 TEMA: PLANTEVÆRN Herbicide-resistant weeds: the UK experience 25 Table 2. The efficacy of non-chemical methods of control of A. myosuroides based on a review of over 50 field experiments (Lutman, Moss et al., 2013). % control achieved Method Mean Range Comments Ploughing 69% -82% to 96% Rotational ploughing has considerable benefits Delayed autumn drilling 31% -64% to 97% The later the better but increased risk Higher seed rates 26% +7% to 63% The higher the better but lodging issues More competitive cultivars 22% +8% to 45% Useful, but marginal effects Spring cropping 88% +78% to 96% Challenging on heavy soils; limited herbicides Fallowing/grass leys 70 80% per year (of seedbank) Absence of new seeding critical herbicide-resistant weed in the UK. Some level of resistance occurs on most of the 20,000 farms where herbicides are used routinely for its control. AC- Case inhibiting herbicides no longer give reliable control due to widespread target site (mainly 1781 mutation) and enhanced metabolic resistance. Mesosulfuron+iodosulfuron ( Atlantis ) was introduced in 2003 but its performance is declining due to both target site (197 and 574 mutations) and enhanced metabolic resistance. Resistance also occurs to all the pre-emergence herbicides available in the UK (flufenacet, pendimethalin, prosulfocarb, flupyrsulfuron, diflufenican, triallate, chlorotoluron), although resistance tends to be partial and increases slowly. Declining performance of post-emergence herbicides has resulted in greater use of pre-emergence herbicides with many farmers using mixtures ( stacks ) of 3 5 different active ingredients. Efficacy is dependent on adequate soil moisture and some doubt this approach is sustainable. Lolium multiflorum (Italian rye-grass) and Avena spp. (wildoats) are two other grass-weeds in which resistance occurs widely. ACCase and ALS target site resistance is much less common although enhanced metabolic resistance occurs. The frequency of different ACCase target site mutations differs markedly between species. For example, fop specific ACCase mutations are more common in Avena spp. with the consequence that nonfop herbicides (e.g. pinoxaden, cycloxydim) often remain fully effective. It is important not to make generalised statements about the best herbicide strategy to adopt based on resistance characterisation of a single species. Stellaria media (common chickweed), Papaver rhoeas (common poppy) and Tripleurospermum inodorum (scentless mayweed) are three broad-leaved species in which resistance to ALS inhibitors, especially sulfonylureas, occurs. ALS target site resistance is the main mechanism, and alternative herbicides (e.g. fluroxypyr on S. media, pendimethalin on P. rhoeas and ioxynil/bromoxynil on T. inodorum) remain effective. Loss of such herbicides due to EU regulatory action would greatly increase the threat posed by resistant broad-leaved weeds. Non-chemical control methods Many farmers are adopting non-chemical control measures against A. myosuroides to compensate for declining herbicide performance. The potential of such methods is summarised in table 2. The most effective methods (ploughing, delayed autumn sowing, spring cropping and fallowing/grass leys) are not attractive options to most farmers due to the risks involved and unpredictable outcomes. However, the more technically aware farmers and agronomists recognise the increasing risk posed by herbicide resistance and lack of new herbicide solutions. Consequently, an increasing number of farmers are now integrating herbicide use with effective non-chemical control methods. References Lutman PJW et al A review of the effects of crop agronomy on the management of Alopecurus myosuroides. Weed Research 53, Moss SR et al Current status of herbicide-resistant weeds in the United Kingdom. Aspects of Applied Biology 106, UK Weed Resistance Action Group. See website for information and leaflets on herbicide resistance pesticides.gov.uk/guidance/ industries/pesticides/advisory-groups/resistance-action-groups/wrag. 117

114 TEMA: PLANTEVÆRN 25 Herbicide-resistant weeds: the UK experience Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Resistent ukrudt, især Alopecurus myosuroides (agerrævehale), er almindeligt udbredt i Storbritannien. Landmændene erkender behovet for at mindske afhængigheden af herbicider og for at bruge flere ikke-kemiske metoder til ukrudtsbekæmpelse. Dr. Stephen Moss Rothamsted Research Harpenden, UK AL5 2JQ stephen.moss@rothamsted.ac.uk Dyrkning af markafgrøder i Storbritannien - baggrunden for resistensproblemet Herbicidresistens er en direkte konsekvens af det anvendte system til dyrkning og ukrudtsbekæmpelse. Af de 4,3 millioner ha markafgrøder, der blev dyrket i 2012, var 46% hvede (især efterårssået), 23% byg, 18% raps og 3% hver for henholdsvis bælgplanter, kartofler, sukkerroer og andre afgrøder. Korn er den dominerende afgrøde, og ca. 70% af alle afgrøder bliver sået om efteråret. Hvedeudbytterne er høje med et gennemsnit på 7,7 t/ha i Vinterhvede bliver nu sået tidligere - i 1972 blev kun 5% af hvedeafgrøderne sået i september, men i 2012 var dette steget til over 50%. Der er stort forbrug af pesticider; den gennemsnitlige vinterhvedeafgrøde bliver behandlet 2,5 gange med herbicider (3,5 midler og 5,7 aktivstoffer). Fungicider udbringes 3,4 gange, og afgrøder tildeles ca. 200 kg N/ha. Brugen af herbicider mod græsukrudt i markafgrøder udgjorde 9,9 millioner behandlede ha i 2012 (tabel 1). Tidligere såning af vintersæd har skabt gode betingelser for enårigt græsukrudt, der spirer om efteråret, som Alopecurus myosuroides (agerrævehale) og Lolium multiflorum (italiensk rajgræs), og landmændene er blevet stadig mere afhængige af ALS- og ACCase-hæmmere med høj resistensrisiko (tabel 1). Den uundgåelige konsekvens af denne for store afhængighed af herbicider har været udviklingen af herbicidresistente ukrudtsbestande (Moss et al., 2011). Forekomst af resistent ukrudt i markafgrøder i Storbritannien Alopecurus myosuroides (agerrævehale) er det vigtigste herbicidresistente ukrudt i Storbritannien. Der findes et eller andet niveau af resistens på de fleste Tabel 1. Anvendelse af herbicider mod græsukrudt i markafgrøder i Storbritannien (2012). Herbicidklasse Almindeligt navn a.s. eksempel Maks. dosis i UK, a.s. pr. ha DK handelsnavn eksempler % af totalt sprøjtede ha ALS-hæmmere f.eks. sulfonylurea er mesosulfuron + iodosulfuron 12+2,4 Atalantis, Othello 28% ACCase- hæmmere fop er dim er clodinafop 60 Topik 17% den er pinoxaden 60 Ikke godkendt i DK Oxyacetamider - flufenacet 240 Ikke godkendt i DK 17% Dinitroanilin - pendimethalin 1320 enkeltdosis, Stomp, Activus 15% 2000 pr. sæson Andre: prosulfocarb propyzamid Boxer Kerb 23% metazachlor, chlorotoluron, triallat, carbetamid, flurtamon

115 TEMA: PLANTEVÆRN Herbicide-resistant weeds: the UK experience 25 Tabel 2. Effekten af ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af A. myosuroides (agerrævehale) baseret på en gennemgang af mere end 50 markforsøg (Lutman, Moss et al., 2013). % opnået bekæmpelse Metode Gns. Interval Kommentarer Pløjning 69% -82% til 96% Sædskiftepløjning har væsentlige fordele Sen efterårssåning 31% -64% til 97% Jo senere, jo bedre - men øget risiko Højere udsædsmængder 26% +7% til 63% Jo højere, jo bedre - men problemer med lejesæd Mere konkurrencedygtige sorter 22% +8% til 45% Nyttige, men marginale virkninger Dyrkning af vårafgrøder 88% +78% til 96% Udfordrende på svære jorde; begrænset antal herbicider Braklægning/græsudlæg 70 80% pr. år (af frøbank) Kritisk at undgå frøsætning af græsukrudtsarterne af de bedrifter, hvor herbicider bruges rutinemæssigt til bekæmpelse af dette ukrudt. ACCase-hæmmende herbicider giver ikke længere en pålidelig bekæmpelse på grund af udbredt target site (især 1781-mutationen) og øget metabolisk resistens. Mesosulfuron+iodosulfuron ( Atlantis ) blev introduceret i 2003, men dets effekt er vigende på grund af både target site (197- og 574-mutationerne) og øget metabolisk resistens. Resistens forekommer også over for alle de herbicider til brug før fremspiring, der findes i Storbritannien (flufenacet, pendimethalin, prosulfocarb, flupyrsulfuron, diflufenican, triallat, chlorotoluron), selvom der er tendens til en delvis resistens, der øges langsomt. Vigende effekt af herbicider til brug efter fremspiring har resulteret i større anvendelse af herbicider til brug før fremspiring med mange landmænd, der bruger kombinationer af 3-5 forskellige aktivstoffer. Effekten er afhængig af passende fugtighed i jorden, og der er nogen tvivl om, hvorvidt denne fremgangsmåde er bæredygtig. Lolium multiflorum (italiensk rajgræs) og Avena spp. (flyvehavre) er to andre græsukrudtsarter, hvori resistens er udbredt. ACCase- og ALS- target site - resistens er meget mindre almindelig, selvom der også forekommer øget metabolisk resistens. Hyppigheden af forskellige AC- Case- target site -mutationer er markant forskellig fra art til art. F.eks. er fop -specifikke AC- Case-mutationer mere almindelige i Avena spp., hvilket har som konsekvens, at ikke-fop - herbicider (f.eks. pinoxaden, cycloxydim) ofte vedbliver at være fuldt effektive. Det er vigtigt ikke at komme med generelle udtalelser om, hvad der udgør den bedste herbicidstrategi, baseret på resistenskarakterisering af en enkelt art. Stellaria media (almindelig fuglegræs), Papaver rhoeas (kornvalmue) og Tripleurospermum inodorum (lugtløs kamille) er tre bredbladede arter, hvori der forekommer resistens over for ALS-hæmmere, især sulfonylureamidler. ALS- target site -resistens er hovedmekanismen, og alternative herbicider (f.eks. fluroxypyr på S. media, pendimethalin på P. rhoeas og ioxynil/bromoxynil på T. inodorum) er stadig effektive. En eventuel fjernelse fra markedet af sådanne herbicider på grund af EU-forordninger vil i høj grad øge den trussel, der udgøres af resistent bredbladet ukrudt. Ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder Mange landmænd er begyndt at anvende ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder mod A. myosuroides for at kompensere for vigende herbicideffekt. En opsummering af potentialet i disse metoder vises i tabel 2. De mest effektive metoder (pløjning, sen efterårssåning, forårsdyrkning og braklægning/ græsudlæg) er ikke attraktive valgmuligheder for de fleste landmænd på grund af de risici, de indebærer, og uforudsigelige resultater. Imidlertid har de mere teknisk bevidste landmænd og agronomer erkendt, at herbicidresistens og mangel på nye herbicidløsninger udgør en øget risiko. Derfor er et stigende antal landmænd i færd med at integrere herbicidanvendelse med effektive ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder. Litteratur Lutman PJW et al A review of the effects of crop agronomy on the management of Alopecurus myosuroides. Weed Research 53, Moss SR et al Current status of herbicide-resistant weeds in the United Kingdom. Aspects of Applied Biology 106, UK Weed Resistance Action Group. See website for information and leaflets on herbicide resistance pesticides.gov.uk/guidance/ industries/pesticides/advisory-groups/resistance-action-groups/wrag. 119

116 TEMA: PLANTEVÆRN 26 Nye planteværnsmidler Caryx et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Marketing Manager Stefan Ulrich Ellinger BASF Crop Protection Agronomy Manager Jakob Skodborg- Jensen BASF Crop Protection Interessen for bedre udnyttelse af udbyttepotentialet i vinterraps er stor. Caryx indeholder to aktive stoffer med forskellige virkningsmekanismer i en formulering specielt udviklet til anvendelse i raps. Caryx anvendes om efteråret til at forbedre vinterfastheden og forberede afgrøden bedst muligt på vækststarten i det tidlige forår. Den vækstregulerende effekt er mere effektiv og sikker end med de tidligere muligheder. Caryx har nyttig side-effekt mod rodhalsråd (Phoma). Anvendelse om foråret stimulerer udviklingen af sideskud, reducerer afgrødehøjden samt risikoen for lejesæd. Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau. Det genetiske potentiale er højt - måske over 10 t/ha, og vi er i dag langt fra at have udnyttet de dyrkningsmæssige muligheder. Caryx er et nyt værktøj til at få afgrøden sikkert gennem vinteren, forberedt på en hurtig start i foråret samt en optimering af de forskellige udbyttekomponenter i vinterraps: Antal skulper med frø, antal frø pr. skulpe og frøvægten (TKV). Et større rodnet sikrer også, at planterne får adgang til mest mulig næring og vand gennem vækstsæsonen. Aktive stoffer 30 g/l metconazol g/l mepiquat-chlorid Formulering Vandopløseligt koncentrat (SL) Dosering 0,7 l/ha - efterår eller forår Optagelse og fordeling Anvendelsestidspunkt Gennem blade og stængler - systemisk fordeling St (efterår) eller st (forår) Produktprofil og godkendelse Caryx adskiller sig fra de øvrige vækstreguleringsmidler godkendt til anvendelse i vinterraps ved at indeholde to aktive stoffer med forskellig virkningsmekanisme og ved at være formuleret specielt til anvendelse i raps - ikke korn. Som det fremgår af ovenstående, må der i øjeblikket maksimalt anvendes en dosering af Caryx på 0,7 liter pr. ha i en vækstsæson udsprøjtet enten efterår eller forår. Der vil imidlertid blive søgt om godkendelse af en maksimal dosering på 1,4 liter pr. ha samt anvendelse både efterår og forår i den samme afgrøde i løbet af Caryx har en side-effekt mod rodhalsråd (Phoma), der er rapsens knækkefodsyge eller væltesyge. Svampen overlever på planterester, og sporerne spredes både med vandstænk fra regn og med vinden over større afstande. Om efteråret kan man finde tidlige angreb på bladene, og disse spreder sig senere til de nedre stængeldele og rodhalsen. Om foråret nødmodner inficerede planter, og i værste fald vælter de helt med et tabt udbytte til følge. Metconazol tilhører gruppen af triazoler. Den vækstregulerende effekt kommer primært 120

117 TEMA: PLANTEVÆRN Nye planteværnsmidler 26 fra en hæmning af biosyntesen af gibberellin et plantehormon, som blandt andet er involveret i cellernes strækningsvækst. Den svampebekæmpende effekt kommer fra en blokering af syntesen af ergosterol en vigtig komponent i svampenes cellemembran. Mepiquat-chlorid kendes fra vækstreguleringsmidler, som allerede anvendes i korn; Terpal og Medax Top. Som metconazol blokerer mepiquat-chlorid for biosyntesen af gibberellin, men på et andet syntesetrin. Der er stor forskel mellem kornafgrøder og raps med hensyn til bladform og -stilling samt vokslagets konstruktion. Disse faktorer har stor betydning for valget af formuleringstype, de enkelte hjælpestoffer i formuleringen samt spredning, vedhæftning og optagelse af de aktive stoffer i planten. Caryx indeholder formuleringsstoffer nøje udvalgt og sammensat med henblik på at få mest mulig sprøjtevæske afsat på planterne, en hurtig spredning og indtørring samt en hurtig indtrængning og optagelse af de aktive stoffer. Caryx er regnfast, så snart sprøjtevæsken er tørret ind. Anvendelse om efteråret En god etablering i efteråret er den første vigtige forudsætning for et godt udbytte i vinterraps. Vækstregulering er særlig vigtig ved relativt tidlig såning, hvor der er en god forsyning af vand og næring, samt hvor vækstperioden i efteråret er lang. Caryx anvendes bedst på 4-6 bladstadiet og kan eventuelt tankblandes med Focus Ultra for samtidig bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt, hvis tidspunktet er sammenfaldende. Caryx hæmmer strækningsvæksten således, at plantens vækstpunkt bliver siddende tæt ved jordoverfladen, effektivt beskyttet mod skader fra frost, vekslende temperaturer og vind. Samtidig øges tykkelsen af rodhalsen, planterne bliver mere kompakte med en fladere bladstilling. Behandlede planter bliver typisk mere mørkegrønne, hvilket både kan skyldes en øget optagelse af kvælstof gennem et forøget rodnet og en øget koncentration af klorofyl i bladene. En sprøjtning med Caryx i efteråret reducerer ikke bare risikoen for udvintring med efterfølgende omkostninger og ekstra tidsforbrug til omsåning, men forbereder også afgrøden til at starte væksten tidligst muligt i foråret. Rapsen kommer hurtigere fra start, så snart betingelserne er til det. Den vækstregulerende effekt af Caryx er mindre temperaturafhængig (Caryx virker allerede fra 5 grader), mere længerevarende og dermed mere sikker end de traditionelle triazolprodukter. Anvendelse om foråret Det optimale anvendelsestidspunkt for Caryx om foråret er, så snart planterne er cm høje ved begyndende strækning af hovedskuddet. Raps vokser meget hurtigt, så det er vigtigt at komme tidligt ud. Caryx reducerer strækningsvæksten og dermed højden af afgrøden. Risiko for lejesæd og brækkede stængler mindskes, og afgrøden fremtræder mere ensartet og tæt. Hæmningen af hovedskuddet omfordeler plantens energiressourcer og stimulerer Foto. 25. september. Vinterraps sået den 8. august med ubehandlet til venstre og behandlet med 0,7 l/ha Caryx til højre. udviklingen af sideskud, så der opnås en kraftigere buskning af afgrøden og dermed potentielt flere blomster, skulper og frø pr. plante. Skulpelaget bliver mere samlet og flere skulper kommer op i lyset. Fotosyntesen fra de grønne skulper er meget vigtig for frøstørrelse og -vægt. Caryx kan således bidrage med at forbedre plantens arkitektur i relation til udbyttekomponenterne og dermed grundlaget for en god høst! Der vil i præsentationen blive vist forsøgsresultater fra Danmark og Tyskland, hvor midlet har været anvendt i 5 år. 121

118 TEMA: PLANTEVÆRN 26 Nye planteværnsmidler Revus Top - et nyt svampemiddel til kartofler Sales and Field Technician Troels Melvang & portfolio Manager Mikkel Nilars Syngenta troels.melvang@syngenta.com Ændring i afgiftssystemet kan medføre øget behov for alternariabekæmpelse i kartofler I Danmark har der ikke tidligere været specielt fokus på alternaria. Det skyldes primært, at man i stor udstrækning har behandlet kartoflerne med mancozeb fra start til slut for bekæmpelse af kartoffelskimmel. En sidegevinst ved anvendelsen af mancozeb har været en forebyggende effekt på alternaria. Den 1. juli 2013 blev afgiftssystemet på planteværnsmidler i Danmark ændret. Inden for kartoffelproduktion betyder det, at midler indeholdende mancozeb stiger væsentligt i pris. Disse midler vil formentligt blive anvendt langt mindre. Vi må derfor forvente, at der vil ske en gradvis udfasning af mancozeb, med deraf følgende stigning i problemerne med alternaria. Til sammenligning kan man kigge til Sverige, hvor mancozeb i dag kun anvendes i et meget begrænset omfang. Det har medført tidligere og meget kraftigere angreb af alternaria i nogle områder, hvorfor alternariabekæmpelse i dag indgår i de fleste svampestrategier i Sverige. Alternaria er en snigende sygdom, der kræver rettidig indsats Ordet snigende hentyder til, at man ofte ikke opdager den, før det er for sent. Alternaria spp. er relativt svage patogener, som kan være til stede på planten i lang tid, men først angriber, når planterne er svækkede af den ene eller anden grund. Ofte vil Figur 1. Kartoffelblad med typiske alternariasymptomer. man se alternaria første gang i sprøjtespor, og hvor planterne er stressede som følge af kvælstofmangel. Udbruddet starter normalt på de nederste blade og bevæger sig derfra op til de mellemste og øverste blade, hvilket gør, at udbruddet kan være svært at erkende og oftest opdages for sent. Forebyggelsen bør derfor startes tidligt, allerede efter de første skimmelbehandlinger. Alternaria kan være meget tabsgivende, da den stort set kan afløve planten. 122

119 TEMA: PLANTEVÆRN Nye planteværnsmidler 26 En effektiv strategi kræver flere forskellige midler Alternariabekæmpelsen baserer sig i dag, udover mancozeb, på midler indeholdende strobiluriner. Strobiluriner har været anvendt bredt grundet deres gode alternariaeffekt og for azoxystrobin den kombinerede alternaria- og skimmeleffekt. I dele af verden har anvendelsen af strobilurin mod alternaria pågået i op mod 20 år. Den ensidige anvendelse af strobilurin bør naturligvis føre til bekymring angående resistensdannelse. Der er da også fundet resistente alternariastammer i USA samt et enkelt sted i Europa i det sydlige Tyskland. Det er derfor meget vigtigt, at vi i Danmark sørger for at skifte mellem midler med forskellig virkning, således at vi undgår at udvikle resistens. Det er vigtigt at pointere, at der endnu ikke er påvist strobilurinresistente isolater af alternaria i Danmark. Figur 2. Skimmelstrategi med indbygget alternariabekæmpelse. I denne strategi med 10 skimmelbehandlinger foreslås det at anvende Revus Top i behandling 3 og 4. Hermed opnås effektiv beskyttelse mod alternaria i den periode, hvor angrebet typisk vil starte. Herefter følges op ved at tilsætte 0,5 l/ha Amistar 1-2 gange i de følgende skimmelbehandlinger (med 14 dages mellemrum). Amistar vil effektivt bekæmpe alternaria i den periode, hvor et angreb for alvor vil spredes i marken. Revus Top - et nyt middel i kampen mod alternaria Revus Top består af aktivstofferne mandipropamid og difenoconazol. Mandipropamid er et meget effektivt aktivstof mod kartoffelskimmel og kendt fra midlet Revus. Difenoconazol er en triazol og har derfor ikke effekt mod Oomycete svampe, det vil sige ingen effekt mod kartoffelskimmel. Difenoconazol er derimod meget aktiv/effektiv overfor alternaria. Blandingen af disse to aktivstoffer giver et middel, der er meget effektivt overfor både skimmel og alternaria. Ved at anvende Revus Top i kombination med et strobilurin i alternariabekæmpelsen, opnår man en effektiv bekæmpelse med god resistensforebyggelse. Revus Top forventes registreret i starten af 2014 til anvendelse 2 gange pr. sæson med 0,6 l/ha. Bekæmpelse bør ske i en kombineret strategi overfor både kartoffelskimmel og alternaria Den enkelte avler bør naturligvis lave en kombineret fungicidstrategi, der bekæmper både skimmel og alternaria. Dette gøres ved, at der i nogle af skimmelsprøjtningerne anvendes midler med alternariaeffekt. I figur 2 er vist, hvordan en sådan strategi kan se ud. 123

120 TEMA: PLANTEVÆRN 26 Nye planteværnsmidler Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Der bliver i de kommende år hårdt brug for nye virkemekanismer i svampebekæmpelsen i korn, fordi de kendte midler mister deres effekt som følge af opbygning af resistens hos de betydende svampesygdomme. Derfor er det en stor fordel, at Makhteshim-Agan forventer to produkter med folpet godkendt i Business Manager Niels Jacob Jakobsen Makhteshim-Agan Benelux & Nordic B.V n.jakobsen@mabeno.com Udbytterne i alle kornafgrøder afhænger i høj grad af mulighederne for at bekæmpe svampesygdomme. Til bekæmpelsen er der brug for midler, som bekæmper svampene effektivt. Årtiers erfaringer med bekæmpelse af svampesygdomme i korn viser desværre, at svampene over tid opbygger resistens mod aktivstofferne i midlerne. Det gælder især, når samme aktivstof eller aktivstoffer med samme virkemekanisme bruges ensidigt og/eller ofte. Således har strobilurinerne meget begrænset effekt overfor blandt andet Septoria og meldug. Mod triazolerne, herunder de nu meget anvendte midler med indhold af epoxiconazol, er også set nedsat effekt mod Septoria i udlandet. De såkaldte SDHI ere, som er den anden, meget brugte virkemekanisme i svampemidler i de senere år, er også i fare for at miste sin virkning på grund af svampenes begyndende opbygning af resistens. Med andre ord er der brug for at inddrage aktivstoffer med nye virkemekanismer til bekæmpelse af svampesygdomme i korn i de kommende år. Figur 1. Forlænger midlernes brugsperiode Ved at bruge midler med forskellige virkemekanismer og kombinere disse kan der over længere tid opnås effektiv bekæmpelse. Derfor er det særdeles interessant, at Makhteshim-Agan fra og med 2014-sæsonen forventer at kunne tilbyde et helt nyt aktivstof med en ny virkemekanisme til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede og byg. Det nye aktivstof hedder folpet, og det vil blive markedsført som blandingspartner med handelsnavnet Folpan og som færdigblanding med epoxiconazol med handelsnavnet Epox Extra. Virker på helt anden måde Aktivstoffet folpet, der indgår i Folpan og Epox Extra, har al- 124

121 TEMA: PLANTEVÆRN Nye planteværnsmidler 26 drig tidligere været brugt til beskyttelse mod svampesygdomme i korn. Så derfor er midlet helt nyt på den front. Det er her, mulighederne ligger for at skabe en effektiv beskyttelse med lille sandsynlighed for resistens hos de svampesygdomme, der skader såvel udbytte som kvalitet. Folpet er et kontaktmiddel med tre vigtige virkemekanismer i planternes celler, nemlig: 1. energiproduktionen i cellernes mitokondrier reduceres. 2. hæmmer cellernes deling. 3. dannelsen af sporer reduceres. Virkningen af de forskellige aktivstoffer i plantecellerne er vist i figur 1. Bør bruges forebyggende Folpet virker forebyggende mod angreb af svampesygdomme. Det kan med fordel anvendes sammen med blandingspartnere i en tankblanding. Det beskytter mod angreb og underbygger i høj grad den virkning, som triazolerne og SDHI erne har. Derfor skal både Folpan og Epox Extra anvendes til de tidlige beskyttelser mod angreb af svampesygdomme. Det vil sige i forbindelse med første og anden sprøjtning, mens det ikke er stærkest i forbindelse med aksbeskyttelsen. Afprøvet i Landsforsøgene 2013 I 2013 indgik Epox Extra i Landsforsøgene i et enkelt forsøgsled i fem forsøg med titlen: Aksbeskyttelse i hvede med forskellige svampemidler og doser. Der var i alt 16 forsøgsled med kombination af forskellige midler anvendt i to sprøjtninger - i stadie 32 og stadie Figur 2. I et forsøg med højt smittetryk af Septoria blev Epox Extra anvendt til den afsluttende sprøjtning. I ubehandlet var udbyttet 65,2 hkg pr. ha, og i leddet med Epox Extra var der et bruttomerudbytte på 25,5 hkg pr. ha. Der var kun et andet led med højere merudbytte, hvor der blev opnået 26,2 hkg pr. ha. LSD-værdien i forsøget var 4,5, så forskellen mellem de to led var ikke signifikant. I gennemsnit af de øvrige 14 forsøgsled var der et bruttomerudbytte på 17,0 hkg pr. ha. Altså signifikant lavere end hvor, der var anvendt Epox Extra. Afprøvet af Aarhus Universitet Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har i flere år afprøvet Epox Extra og Folpan i vårbyg, vinterbyg, havre og vinterhvede. Resultaterne i vinterhvede har vist bruttomerudbytter næsten på højde med Bell. Folpan anvendt alene havde ikke samme effekt som de to blandingsprodukter på Septoria og gulrust i vinterhvede. I beskrivelsen af afprøvningen ved Aarhus Universitet fremhæves den betydning, det har, at folpet har en anden virkemekanisme, som medvirker til at forhindre opbygningen af resistens hos Septoria. Forslag til strategi i 2014 Følgende strategier anbefales i sæson 2014: Vinterhvede og vårbyg Stadie 32 til og med 1. akssprøjtning kan Folpan med fordel blandes med andet blandingsprodukt eller et triazol. Dosering 0,75-1,5 liter pr. hektar Folpan + blandingspartner pr. behandling. Anvend en eller to behandlinger med Folpan pr. sæson. Se i øvrigt figur

122 TEMA: FORÆDLING 27 Nye veje i planteforædlingen Bedre afgrøder til fremtidens landbrug En fordobling af forædlingsindsatsen i Danmark bør fokuseres mod bedre sygdomsresistens samt en øget afprøvning for anvendelse til økologisk jordbrug. Professor Sven B. Andersen Københavns Universitet sba@life.ku.dk Gennem de sidste 50 år er det lykkedes Danmark og flere nordeuropæiske lande at fordoble deres høstudbytter gennem generel intensivering af produktionen. Dette er opnået ved en kombination af mekanisering og optimering af dyrkningsmetoder samt input i form af handelsgødning og pesticider. Udviklingen har været fulgt op af en privat forædling af sorter, som responderer på kulturteknik og input med høje udbytter. De seneste 20 år er dansk landbrugsproduktion blevet mødt med lovbestemte begrænsninger på input faktorerne, specielt kvælstof og pesticider, og der er etableret et betydeligt økologisk segment, som ønskes yderligere udvidet. De seneste årtier har indikeret en begyndende stagnation i udbyttestigningen, ikke blot i Danmark men også i andre nordeuropæiske lande. Flere undersøgelser af forsøgsdata har indikeret, at ca. halvdelen af fremskridtet i perioden kan tilskrives forædlingen af bedre sorter, mens fremskridt i dyrkningsmetoder og input tegner sig for den anden halvdel af forbedringen. Der er imidlertid formentlig tale om stærk vekselvirkning mellem sorter, dyrkningsmetoder og input, så man ikke blot kan fjerne input uden, at det får drastisk effekt på sorternes ydeevne, ligesom man ikke kan forvente, at fremgangen fortsætter alene gennem forædling af bedre sorter uden, at der samtidig findes kulturteknik til forbedring af planternes ernæring og ukrudtskontrol. Med globalt stigende efterspørgsel efter flere, bedre og billigere fødevarer samtidig med lokale ønsker om mindre miljøaftryk fra landbrugsproduktionen er der grund til at forstærke forædlingsindsatsen samtidig med, at man yderligere optimerer anvendelsen af input. Med den globale udvikling på fødevareområdet kan kun ændringer, som bevirker øget udbytte med reduceret miljøaftryk, betegnes som fremskridt. I udredningen om Bedre Afgrøder til Fremtidens Jordbrug (Andersen et al., 2012) har vi argumenteret for, at en forøget indsats for at forbedre sorternes sygdomsresistens er det mest umiddelbart gennemførlige baseret på hidtidige erfaringer. Sådan forædling af sorter med mere resistens overfor flere sygdomme kombineret med forbedret overvågning af sygdommene vil umiddelbart muliggøre udbyttefremgang med reduceret pesticidanvendelse, og indsatsen styrkes af en positiv udvikling indenfor plantegenetikken, hvor moderne markørteknologi muliggør effektiv håndtering af mange forskellige gener i forædlingsprogrammerne. Indsatsen for hurtigt at samle mange gener for sygdomsresistens i de private forædlingsprogrammer bør følges op af et mere langsigtet Nationalt Program for at bringe mange nye gener for resistens mod forskellige sygdomme ind i vores tilpassede sorter, således at man undgår, at de eksisterende gener i materialet bliver brugt op. En sådan storstilet introgression af nye gener 126

123 TEMA: FORÆDLING Nye veje i planteforædlingen 27 til vores lokalt dyrkede planter vil ikke kunne finansieres af de etablerede private forædlingsprogrammer, fordi sortsbeskyttelsen ikke begunstiger så langsigtede investeringer. På dette område er der derfor brug for virkelig nytænkning, ikke blot finansieringsmæssigt, men også biologisk, genetisk, patologisk og økologisk. Udredningens separate afsnit vedrørende potentialet i forædling specielt for økologisk jordbrug konkluderer baseret på det begrænsede økologiske såsædsmarked, at økologernes interesser bedst tilgodeses gennem en støtteordning for mere udbredt afprøvning af konventionelt forædlede sorter for deres anvendelighed til økologisk produktion. Dette vil hurtigt kunne bidrage med mere anvendelige sorter til økologien og samtidig grundlægge et større økologisk såsædsmarked, så den private forædling i større grad tilgodeser økologernes særlige interesser. Disse konklusioner har været kraftigt imødegået af Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (Kyed, 2012). For at muliggøre en bedre fremtidig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer bør ovenstående følges op af offentlige basale forskningsprogrammer indenfor planternes genetiske grundlag for optagelse og anvendelse af næringsstoffer samt deres genetiske grundlag for konkurrenceevne med ukrudt og basal forskning i begrebet stresstolerance. Samtidig bør det offentlige internationalt sætte sikringen af plantegenetiske ressourcer, ikke mindst de vilde slægtninge til vores dyrkede planter, højt på dagsordenen, fordi fremtidig effektiv og miljøvenlig fødevareproduktion vil få brug for mange nye gener i vores planter. Litteratur Andersen SB, Thomsen TH, Jensen CS, Rasmussen M, Gylling M, Haastrup M, Bertelsen I, Jahoor A & Nielsen BS google.com/url?q= naturerhverv.fvm.dk/admin/ Public/DWSDownload.asp x%3ffile%3d%252ffiles %252FFiler%252FGenetis ke%2bressourcer%252fpu blikationer%252fudredni ng pdf&sa=u&ei=- DOGUrD_JoXasgbZnICoC w&ved=0cceqfjab&usg =AFQjCNG78RUHQZ66F UImRFFSrWlgcRG1Cw. Kyed S Public/Download.aspx%3Ff ile%3dfiles%252ffiler%2 52FGenetiske%2Bressourc er%252fpublikationer%25 2F%25C3%2598LF%2Bfr asigelse%2baf%2bmedfor fatterskab.pdf&sa=u&ei=- DOGUrD_JoXasgbZnICoC w&ved=0ccuqfjac&us g=afqjcnen9uumgpn0 we-xx1fwecc1jkm-kg. 127

124 TEMA: FORÆDLING 27 Nye veje i planteforædlingen CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark CID - Crop Innovation Denmark - from genes to seeds - er et nyt partnerskab mellem universiteter og planteforædlere, som skal styrke planteforædlingsforskningen i Danmark. Seniorkonsulent Claus Saabye Erichsen Landbrug & Fødevarer Afdeling For Forsknings- og Teknologipolitik cse@lf.dk CID CID - Crop Innovation Denmark - from genes to seeds - er et formelt og strategisk partnerskab mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DLF- Trifolium, Nordic Seed, LKF Vandel, Sejet Planteforædling samt Landbrug & Fødevarer. Med CID ønsker parterne strategisk at styrke forsknings-, innovations- og uddannelsesindsatsen på planteforædlingsområdet. Fremtidens planteforædlingsforskning Planteforædlingens primære bidrag til landbruget ligger i udvælgelsen af de genetiske kombinationer, der er optimale både for det nuværende og for det fremtidige dyrkningssystem. Alle elementer, der kan styrke denne proces, er vigtige for at imødekomme de udfordringer, planteproduktionen står overfor. Forskningsmæssigt på planteforædlingsområdet gælder det både på det molekylære plan (genomforskning, genetik, regulering), på det biokemiske plan (indholdsstoffer og deres betydning i den videre føde- og proceskæde) og på det fænotypiske plan (målinger af udbytter, morfologi, næringsstofudnyttelse, forsvarsmekanismer, robusthed overfor stress, etc.). Tilvejebringelsen af mange af disse informationer og særligt sammenhængen mellem de tre planer kræver ny ambitiøs forskning og opbygning af nye faciliteter. Etableringen af CID skal således ses i forlængelse af et ønske om at kunne flytte forskningsog innovationsindsatserne hen på områder, hvor parterne ikke hver især, men tilsammen, kan opnå de teknologiske og forædlingsmæssige kvantespring, der vil skabe grundlaget for, at planteforædlingen også i fremtiden kan levere de bære- og konkurrencedygtige sorter, som planteproduktionen efterspørger. CID-partnerskabet blev etableret i juni 2013 og har udarbejdet sin egen strategi - CID Strategi Strategien indeholder en række ambitiøse mål, der skal indfries gennem CIDs aktiviteter. Samtidigt er der i strategien formuleret en mission og vision, som tydeliggør CIDs retning. Endvidere er der identificeret en række centrale indsatsområder, hvor CID vil fokusere sin indsats. CIDs Mission CID vil skabe videnmæssig og kommerciel merværdi i parternes forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dette realiseres gennem: Prioritering, koordinering og iværksættelse af relevante initiativer. Tilvejebringelse af den nødvendige funding. Udnyttelse af faglige og infrastrukturelle synergier. 128

125 TEMA: FORÆDLING Nye veje i planteforædlingen 27 Uddannelse, kompetenceopbygning og internationalisering. Formidling af planteforædlingens potentialer, behov og betydning. CIDs Vision Danske planteforskningsmiljøer skal præstere forskning på højt internationalt niveau, der finder direkte anvendelse i forædlingssektoren og åbner nye fremtidige forretningsområder. I krydsfeltet mellem offentlig og privat forskning og innovation genereres ny anvendelig viden og værktøjer, som: Accelererer forædlingsfremskridt med henblik på at løse udfordringerne i planteproduktionen. Øger danske planteforædlingsvirksomheders konkurrenceevne. Stimulerer og fremmer forskning i verdensklasse. Imødekommer overgangen til et biobaseret samfund. Dette vil føre til, at danske forædlingsvirksomheder er blandt de verdensførende med hensyn til at forædle afgrøder, der: Giver højere og mere stabilt udbytte. Er mere robuste, har reduceret behov for input af pesticider og har bedre næringsstofudnyttelse. Er sundere og af højere kvalitet til foder, fødevarer og nonfoodformål. Er tilpasset fremtidens produktionsforhold under ændrede klimaforhold. Indsatsområder CID har med sin strategi besluttet at fokusere på aktiviteter indenfor nedenstående indsatsområder. CID har identificeret 2 forskningsflagskibe, som vil understøtte CIDs indsatsområder: Fænotypning (Screening for phenotyping - DeepRoot). Genotypning (Screening for genotyping - DeepData). Indsatsområder næste 3-5 år (2018 mål): Nutrient Use Efficiency (NUE). Abiotisk stresstolerance. Sygdomsresistens. Kvalitet. Hybridforædling/-systemer. Bioinformatik og datainfrastruktur. Phenomics. Genomisk selektion. Genome editing. Indsatsområder næste 5-8 år (2021 mål): Afgrøder til øget biomasse. Egnethed til bioraffinering. Afgrøder til produktion af biokemikalier. Bestyrelsen for CID Asbjørn Børsting, DLG/Sejet Planteforædling, (formand) Erik Østergaard Jensen, AU, (næstformand) Svend Christensen, KU, (næstformand) Birger Eriksen, Sejet Planteforædling Christian Junker, Danish Agro/Nordic Seed Jan Mousing, Landbrug & Fødevarer Kim Bonde Pedersen, Nordic Seed Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium Steen Bitsch, LKF Vandel/ Vandel Potatoes Truels Damsgaard, DLF-Trifolium. 129

126 TEMA: FORÆDLING 28 På udkig efter bedre resistens Hvor finder man fremtidens resistensgener? Senior Advisor Morten Rasmussen Nordisk Genressourcecenter Planteforædling er en kontinuert proces, som leverer nye, forbedrede sorter til jordbruget. Adgang til nye, forbedrede sorter er en betingelse for, at jordbruget kan opretholde og forbedre produktiviteten. En afgørende forudsætning for forædlingen er adgang til genetisk diversitet, således at summen af en plantesorts arvemasse til stadighed kan optimeres og tilpasses bl.a. klima, miljø, ny dyrkningsteknik og produktets ønskede kvalitet. En væsentlig delmængde af det komplekse diversitetsbehov udgøres af resistensgener mod skadevoldere. I takt med, at plantesygdomme tilpasser sig de dyrkede sorter, således at den genetiske resistens i sorterne mister sin virkning, og i takt med at ændrede dyrkningsbetingelser og klimaforhold giver plads for fremkomst af nye plantesygdomme, bliver der løbende brug for adgang til nye, effektive resistensgener, og for at de bliver indkrydset i nye, forbedrede sorter. Dertil kommer, at ønsket om et grønnere og mere miljøskånsomt jordbrug yderligere stiller krav til sortsegenskaberne. Her stiller man i Danmark særligt høje krav til såvel forbedrede evner til at opfange og udnytte næringsstoffer som til sorternes resistensniveau. NordGen råder over samlinger, som vil kunne hjælpe planteforædlerne med at nå disse mål. Nordisk Genressourcecenter (tidligere Nordisk Genbank) vedligeholder frøsamlinger fra alle nordiske lande. Her holdes landracer fra Norden i live, samt gamle og nyere sorter, vilde slægtninge til kulturarterne, forskningsmateriale, og nordiske samlinger af frø for forskellige formål. Ialt bevares ca accessioner ved Nord- Gen. Materialet anvendes af såvel nordiske som internationale forskere, af museer og botaniske haver, af private til hobbydyrkning og i mindre omfang også direkte af avlere og af forædlingsfirmaerne. Det har traditionelt været vanskeligt for forædlerne at anvende genbankmateriale direkte i krydsningsprogrammerne, da det oftest giver betydelige negative effekter på udbytte og kvalitet. Forædlerne udnytter derfor oftest genbankmaterialet via f.eks.forskningsprojekter eller via deciderede præforædlingsprojekter, som bringer de eftertragtede gener ind i en genetisk tilpasset baggrund. Herfra kan forædlerne arbejde videre og som slutprodukt levere sorter indeholdende de nye, effektive resistensgener. En betydelig del af de nordiske samlinger udgøres af vårbyg, ca accessioner (NordGens collections), dels fordi det traditionelt har været den dominerende afgrøde gennem 1900-tallet i de fleste af landene, og dels fordi byg har været og i et vist omfang stadig er en vigtig genetiske modelplante; byg er diploid med 2x7 kromosomer, og arten har et relativt lille genom i forhold til f.eks. hvede. Genbanken råder over mere end halvdelen af verdens genetic stocks i byg, en stor mutationsliniesamling, som har været vigtig for både 130

127 TEMA: FORÆDLING På udkig efter bedre resistens 28 forståelse af basal plantegenetik og også for udvikling af bioteknologiske metoder. Enkelte af mutationslinierne har desuden stort potentiale for langsigtede forædlingsmål. Af relevans for resistensforædling i byg findes især 4 specialsamlinger ved NordGen. Dels er et unikt materiale bestående af 176 introgressionslinier med indkrydsede kromosomfragmenter fra Hordeum bulbosum tilgængeligt. Materialet er undersøgt for resistens overfor en række plantesygdomme, og der er identificeret flere interessante nye resistenskilder, som iøvrigt ikke findes i H. vulgare. Et problem har været at bortforædle unødvendigt bulbosum DNA, men der findes bedre og bedre metoder, som har bidraget til at løse dette. Dernæst findes en stor samling på eksotiske og genetiske særdeles variable byglandracer fra flere områder i det geografiske oprindelsesområde. Materialet stammer fra Københavns Universitet, og dele har været anvendt til danske præforædlingsaktiviteter tidligere, men er meget langt fra udtømt. Materialet skønnes at blive een af de vigtigste kilder til nye reistensgener for en lang række sygdomme. Ikke alle accessioner er tilgængelige endnu, idet samlingen er under opformering. Den tredie gruppe af interesse for bygresistens er en samling på potentielt fremtidige accessioner af Hordeum vulgare sp. spontaneum tilbagekrydsningslinier. Materialet er resultatet af et stort svensk præforædlingsprojekt og er under udredning i genbanken nu. Udgangspunktet var omkring accessioner af vildbyg fra forskellige genbanker, som blev screenet for de almindeligt forekommende racer af svampesygdommene meldug, rust, bladplet og skoldplet, hvorefter de identificerede resistenskilder blev tilbagekrydset til samtidige svenske hovedsorter. Samlingen bør, når den er blevet fuldt gennemgået, og de mest værdifulde linier identificeret til bevaring, screenes for resistens overfor de i dag fremherskende racer af plantesygdommene, og de resistenskilder, som stadig er effektive, tages i brug i forædlingsarbejdet. Den sidste samling er den svenske Triticeae samling. Her findes 803 Hordeum accessioner fordelt på de eksisterende Hordeum arter. Disse er vilde slægtninge, crop wild relatives (CWR), til den dyrkede byg, og kan indeholde vigtig genetisk diversitet for fremtidens planteforædling, herunder også resistensgener. Der er et øget internationalt fokus på CWR generelt, da mange arter er udrydningstruede. Global Crop Diversity Trust har søsat en meget omfattende og langvarig redningsindsats af CWR til et antal af de dyrkede arter, herunder også byg (CWR initiative). Arterne stammer for hovedpartens skyld fra andre kontinenter, og de er ikke tilpasset danske dyrkningsforhold. Anvendelse af dem som en genetisk ressource vil derfor være krævende, og fordi bygartens primære genpool er meget genetisk variabel, vil dette materiale i første omgang være at betragte som en sikring for fremtiden. Endelig er man nu ved at være klar med sekventeringen af byggenomet, således at sammenhængen mellem genetiske koblingskort og de fysiske nukleotidsekvenser er kendte (IPK Gaersleben). Parallelt giver udviklingen af effektive platforme for markørbaseret selektion med tusindvis af markører fordelt over hele genomet forædlerne meget stærke værktøjer til både at identificere gener og selektere under forædlingsprocessen. Mulighederne for at låse op for og udnyttte genressourcerne, særligt i de store afgrøder, er derfor særdeles lovende. Litteratur CWR initiative: cwrdiversity.org/. Global Crop Diversity Trust: IPKGatersleben: ipk-gatersleben.de/forschung/forschungskonzept/. NordGens collections: php/skand/content/view/ full/

128 TEMA: FORÆDLING 28 På udkig efter bedre resistens Ramularia-resistente sorter Resultater fra Landsforsøg og Sejet Planteforædlings egne forsøg viser, at forskellene i sorternes modtagelighed overfor Ramularia bladplet for en stor del er genetisk baserede. Men resultaterne indikerer også, at der er flere parametre, der skal tages i betragtning, ved vurdering af modtagelighed overfor Ramularia bladplet, end ved sygdomme som for eksempel rust eller meldug. Vinterbygforædler Rasmus Lund Hjortshøj Sejet Planteforædling I/S rlh@sejet.dk Forsøg både i Danmark og udlandet viser, at de observerede forskelle i modtagelighed overfor Ramularia bladplet i høj grad er genetisk betingede. De resistensmekanismer, der ligger bag, er dog stadigvæk stort set ukendte. Delvist på grund af Ramularia bladplets status som ny sygdom i byg, men også på grund af svampens komplekse og til tider langvarige interaktion med sin vært. Tilsyneladende eksisterer der ikke nogen former for fuldstændig resistens, eller med andre ord; alle sorter er i større eller mindre grad modtagelige. Forædling af resistente sorter og det efterfølgende sortsvalg skal derfor ske under hensyntagen til flere faktorer, end hvad der er gældende for andre sygdomme. Ramularia collo-cygni s livscyklus Ramularia bladplet forårsages af svampen Ramularia collo-cygni, en svamp nært beslægtet med Septoria i hvede, hvis livscyklus afviger fra andre plantepatogener såsom rust og meldug. Særligt to forhold ved R. collo-cygni s livscyklus og angreb komplicerer forædling af resistens i byg mod Ramularia bladplet og gør bedømmelse af sorternes reelle resistensniveau udfordrende. For det første opfører R. collo-cygni s sig det meste af sin livscyklus som en endofyt. Det vil sige, at den lever inde i planten imellem cellerne uden at give visuelle symptomer på planten eller på anden måde afsløre sin tilstedeværelse. For det andet opstår de nekrotiske symptomer først, når svampen ved en given påvirkning begynder at producere toksiner, såsom Rubellin der reagerer på sollys (figur 1). Men på dette tidspunkt er svampen etableret og har haft mulighed for at sprede sig i planten. Hvorfor bekæmpelse, både fra plantens og landmandens side, reelt er for sent. Hvilket signal eller påvirkning, der initierer svampen til at producere disse giftstoffer, og derved afsløre sig selv og skade Figur 1. Eksempler på blade med typiske Ramularia bladpletsymptomer. (Kilde; Neil Havis, SRUC, UK). 132

129 TEMA: FORÆDLING På udkig efter bedre resistens 28 sin vært, er endnu ukendt. Men da symptomerne som regel opstår i forbindelse med senescens og i stressede planter, er det nærliggende at tro, at R. collocygni reagerer på, at dens vært er døende. R. collo-cygni spredes både via vindbårne og vandbårne sporer og kan overføres fra en generation af planter til den næste via kerner. Ydermere er svampen under de rette omstændigheder i stand til at vokse fra kernen, op igennem planten og ud i de nye kerner helt uden, at planten viser symptomer på dens tilstedeværelse. En smittevej det pt. ikke er muligt at bremse med de bejdsemidler, der er tilladte i Danmark. At R. collo-cygni både kan komme med vindbårne sporer eller være til stede allerede i frøet og over en længere periode potentielt sprede sig til hele planten, gør bedømmelse og rangering af resistensniveau mellem sorter vanskelig. Særlig hvis der er tale om udsæd, der kommer fra forskellige lokaliteter, hvorved smittetrykket fra starten kan variere meget, kan det give problemer. Den symptomfrie spredning i planten muliggør også, at dækningsgraden af symptomer kan gå fra 3-5% den ene dag til under rette betingelser at være >25% på under en uge. Resistensmekanismer og forædling? Som nævnt, kan R. collo-cygni og værtsplante sameksistere i lang tid uden, at værtsplanten - tilsyneladende - reagerer negativt på svampens tilstedeværelse. Spørgsmålet er derfor hvilke resistensmekanismer, der ligger bag de genetiske forskelle mellem sorterne, og hvad der præcist skal selekteres for. Ved eksempelvis rust og meldug er sygdomsforløbet relativt ligetil, da forsvarsreaktionen fra plantens side går i gang, så snart svampen lander og registreres af planten. Det er derfor let at følge udviklingen i resistensniveauet i angrebne planter løbende over sæsonen. Ved Ramularia bladplet derimod kræver svampens livcyklus, at der sondres mellem forskellige resistensmekanismer, idet der er flere lag i værtspatogeninteraktionen, der alle kan påvirke det observerede sygdomsniveau f.eks.; a) barrierer der mindsker overførslen af svamp via frøet, eksempelvis ved fysisk at hindre svampens adgang til kernen. b) mekanismer der begrænser svampens spredning indeni planten. c) evnen til at detektere R. collocygni s tilstedeværelse, enten det er når sporen lander eller undervejs i interaktionen. d) plantens fysiologiske status, da planten bliver mere modtagelig under stress og ved senescens. e) endelig har plantens reaktion på Rubellin et og det efterfølgende oxidative stress betydning for udviklingen af symptomer. Især de to sidste giver udfordringer ved forædling. Plantens fysiologiske status er for eksempel afhængig af mange faktorer som eksempelvis tørke, næringsstoftilgængelighed, temperatur o.s.v. Alt sammen faktorer der giver variation fra år til år og ikke mindst mellem lokaliteter. Samtidig gør senescens faktoren, at alene det at score sorterne på det rigtige tidspunkt, i forhold til deres indbyrdes udviklingstrin, også kan påvirke resultatet. Vedrørende plantens reaktion på Rubellin er der indikationer på, at visse genotyper kan reagere modsat det forventede - det vil sige, at det er resistente sorter, der reagerer kraftigst på Rubellin. Samlet set gør alt dette, at forædling mod Ramularia bladplet er en opgave, hvor der er meget at hente for forædlerne, men også meget der skal indpasses for at nå resultatet. Tilsvarende er det også en egenskab, hvor der fra landmandens/konsulentens side skal udvises stor agtsomhed for, hvordan resultaterne tolkes og bruges i sortsvalget! Litteratur Havis N. Pers. Komm. SRUC, Edinburgh, UK. Hjortshøj RL Resistance in Barley towards Ramularia Leafspot, phd-afhandling, Aarhus Universitet,

130 TEMA: FORÆDLING 29 Gulrust i hvede Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust er formentlig den mest tabsvoldende svampesygdom i hvede på globalt plan. De største udfordringer består i at udvikle resistente sorter i mindst samme takt som nye smitteracer opstår. Da gulrust spredes med vinden over store afstande, er kendskab til smitteracer en integreret del af et globalt varslingssystem, som er under udvikling ved Det Globale Rustcenter. Centret driver også en isolatbank med hvederust af forskellig oprindelse, der er forudsætningen for en konkret risikovurdering for angreb af rust i danske hvedesorter og for fortsat succes i resistensforædlingen. Professor Mogens Støvring Hovmøller, seniorforsker Annemarie Fejer Justesen & akademisk medarbejder Jens Grønbech Hansen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi mogens.hovmoller@agrsci.dk Biologi og forekomst Hvedegulrust forårsages af den biotrofe svamp Puccinia striiformis, der udelukkende reproducerer sig på levende, grønne planter. Hvedegulrust har traditionelt været et problem i tempererede, kystnære områder, men i de senere år har sygdommen bredt sig til varme områder i bl.a. Nordamerika, Australien, Afrika og Asien (Hovmøller et al., 2011). Det er kendt, at gulrust kan være voldsomt tabsvoldende, såfremt angrebene får lov at udvikle sig, og tab på op til 40-50% i modtagelige hvedesorter er ikke usædvanlige. Angreb af gulrust på markniveau er vanskeligt at forudsige mere end nogle få dage eller uger ud i fremtiden. Det skyldes usikkerhed om faktorer som temperatur, nedbør, relativ fugtighed, latent smitte og risiko for fjernsmitte eventuelt med nye racer. Der er imidlertid en lang række muligheder for at reducere både usikkerhed og risiko for angreb. Det bliver temaet i dette indlæg. Figur 1 illustrerer den store variation i smittetryk af gul- Figur 1. Gulrustangreb i ikke-svampebehandlede observationsparceller i hvedesorten Anja, gennemsnit over 6-12 lokaliteter pr. år,

131 TEMA: FORÆDLING Gulrust i hvede 29 År 0 1. observation af rustangreb i hidtil resistent hvedesort GRRC Opformering af sporeprøver fra inficerede planter Sporeprøver gemmes i N2 isolatbank Racetest: Småplanter i væksthus, eventuel test for aggressivitet DNA test: Laboratoriet Opformering af nye sporeprøver hvis ny race Tolkning af resultater i EU/global kontekst Publicering on line: År 1 Planteforædlingsvirksomheder: Screening for resistens vha. ny race GRRC: Smitteforsøg med ny race væksthus/mark Rustmodtagelighed i sorter/linier overfor ny race År 2 og senere (fortløbende) Nye resistente sorter Sortsafprøvning af nye sorter Markedsføring og opformering Planteværnsvejledning: PVO gruppering Sortsforsøg korn Artikler Mundtlig formidling Figur 2. Den Dansk Model: Forebyggelse af hvedegulrust ved integration af forskning og overvågning af nye smitteracer, lokalt og globalt, gennemførelse af smitteforsøg under markforhold, resistensforædling, sortsafprøvning og planteværnsvejledning. Test for nye smitteracer og DNA variation forudsætter udover rustkarantænefaciliteter et omfattende beredskab for udvikling og vedligehold af testsorter med hel eller delvis kendt gulrustresistens, udvikling af robuste DNA markører, der giver tilstrækkelig opløselighed på lokalt og regionalt niveau samt et tæt samarbejde med rustlaboratorier verden over. rust i Danmark over de seneste 28 år. Der er en åbenlys sammenhæng mellem vintertemperatur og forekomst af gulrust i den efterfølgende vækstsæson. I 7 ud af 8 år med en gennemsnitlig januar-februar temperatur under frysepunktet var der ingen nævneværdige angreb af gulrust i den modtagelige sort Anja i ikke-svampebehandlede observationsparceller. Omvendt er en høj vintertemperatur dog ingen garanti for et højt smittetryk. Det afhænger tillige af infektionsbetingelserne om efteråret, fordeling af resistente og modtagelige sorter på det dyrkede areal samt situationen i vore nabolande i øvrigt. Gulrust kan forebygges effektivt ved hjælp af resistente sorter, men en fortsat udvikling af nye smitteracer med nye virulenskombinationer og eventuelt øget aggressivitet vil ofte mindske effekten af sorternes resistens. Undertiden kan man se modsatrettede tendenser således, at resistensen i nogle sorter får øget effekt samtidig med, at resistensen i andre overkommes. Direkte bekæmpelse kan foretages med fungicider, som kan være særdeles effektive, såfremt behandling foretages rettidigt, og det omgivende smittetryk ikke er for højt. Den danske model Forebyggelse af gulrust i Danmark bygger på en effektiv planteforædling, en grundig værdiafprøvning af de dyrkede sorters resistens overfor de til enhver tid forekommende smitteracer og hurtig integration af resultaterne i planteværnsrådgivningen. Systemet har gennem de seneste 15 år vist sig effektivt, således at danske planteavlere har undgået de alvorlige epidemier af gulrust og tilhørende omkostninger til ekstra svampebehandlinger, som man har oplevet i Sverige og England i de senere år. Hovedprincipperne i den danske model er illustreret i figur 2. Overvågning af smitteracer nationalt og internationalt - og hvordan opstår de? Gulrust består af genetiske varianter, smitteracer, der har afgørende betydning for, hvor kraftigt de enkelte hvedesorter angribes i praksis. Antallet af smitteracer varierer meget 135

132 TEMA: FORÆDLING 29 Gulrust i hvede Figur 3. Dynamik af smitteracer af gulrust i Europa Hver farve symboliserer én smitterace, som typisk får navn efter den sort, hvor de først gav anledning til epidemier. Virulens i de enkelte racer er angivet med tal, som svarer til resistensgener, der ikke længere har effekt. Figuren er et screen dump fra (download pr ). Det Globale Rustcenters hjemmeside rummer faciliteter, der giver oversigt over både smitteracer af angrebsniveauer af gul-, brun- og sortrust over store dele af verden. over tid og sted. Under danske og europæiske forhold har der typisk været 3-6 dominerende smitteracer hvert år i de enkelte lande (figur 3). Man kender fire mekanismer, som kan give anledning til nye racer: 1) Mutation fra avirulens til virulens er den ultimative årsag til ny virulens og dermed til nye racer. En ny mutantrace har som udgangspunkt kun én ekstra virulens sammenlignet med den oprindelige race. Mutationer er relativt hyppige, men langt de fleste mutanter går til grunde inden de spredes videre. To former for rekombination kan resultere i nye racer, 2) kønnet formering på Berberis vulgaris, der er mellemvært for både gulrust og sortrust, og 3) udveksling af cellekerner mellem forskellige racer, såfremt de sameksisterer på samme blad af en værtplante. Omfang af kønnet formering kendes ikke, men der er ikke umiddelbart tegn på, at det foregår i Danmark eller i Europa. Ukønnet rekombination kan finde sted under danske forhold, men hyppighed er ukendt. 4) Sporespredning med vinden fra et område, hvor racen allerede er etableret, er formentlig den hyppigste årsag til nye racer i et område. Det er veldokumenteret, at levende sporer af hvederust spredes med vinden på europæisk niveau. Sandsynligheden for, at én eller flere af ovenstående mekanismer kommer i spil, øges af udbredte og kraftige angreb (højt smittetryk). Alle dyrkningsmæssige tiltag, som reducerer smittetrykket, bidrager således generelt til at mindske risikoen for udvikling af nye racer. De to nye racer fra 2011 ( Ambition og Kranich, figur 3) adskilte sig med mindst 2-3 virulensegenskaber fra tidligere skandinaviske racer. Ambitionracen fik allerede i det 1. år stor udbredelse over hele Vesteuropa, herunder Spanien, Frankrig, Tyskland, England, Danmark og Sverige, mens Kranich-racen i sommeren 2011 var særlig udbredt i Sverige. I efteråret 2011 var Kranich-racen også almindelig udbredt i Danmark, og den efterfølgende milde vinter sikrede et højt smittetryk allerede ved indgangen til vækstsæson

133 TEMA: FORÆDLING Gulrust i hvede Lynx I Tulsa Oakley Triticale aggressive Igangværende DNA analyser af isolater fra England, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark af henholdsvis Ambitionog Kranich-racerne har vist, at de to racer er af ikke-europæisk oprindelse. Hvordan påvirkes hvedesorter af nye racer? Betydningen af nye smitteracer for hvedesorters modtagelighed kan normalt ikke forudsiges. Det afhænger af racens kombination af forskellige virulensegenskaber, det grundlæggende niveau af aggressivitet samt hvedesorternes indhold af både kendt og ukendt resistens. I praksis bliver det undersøgt i markforsøg, hvor der etableres ensartet og højt smittetryk i adskilte blokke, der hver især smittes med en enkelt race. De målrettede smitteforsøg rummer en række fordele sammenlignet med forsøg med naturlig smitte, bl.a. at smitten kan tilføres målrettet og ensartet for de enkelte racer og på et optimalt tidspunkt for differentiering af de undersøgte sorter. Naturlig smitte er kendetegnet Ambition Kranich n: Figur 4. Procent danske og svenske hvedesorter med mindre end 5% angrebet bladareal efter smitte med seks forskellige gulrustracer i markforsøg med højt smittetryk, Flakkebjerg Hyppighed og navngivning af racer fremgår af figur 3, n = antal undersøgte sorter/linier. DK SE ved forekomst af tilfældige racer i uensartede foci eller reder i marken. Ved Det Globale Rustcenter er der gennem de seneste 15 år gennemført smitteforsøg med alle betydende nye racer, der er fundet via den danske gulrustovervågning, og siden 2008 er tilsvarende forsøg gennemført for svenske sorter via et samarbejde med Jordbruksverket. Generelt har en stor del af afprøvede sorter haft god resistens overfor racer tilhørende den nordvesteuropæiske gulrustpopulation, mens markant færre sorter var resistente overfor henholdsvis Kranich- og Ambitionracerne. Bemærk, at samtlige undersøgte vinterhvedesorter/ linier var resistente overfor den aggressive triticalerace, der ødelagde de mest dyrkede triticalesorter i (figur 4). Angrebene af gulrust har siden 2008 typisk været kraftigere og mere udbredte i Sverige end i Danmark. Det kan i stort omfang tilskrives et forskelligt sortsvalg, idet der ikke har været afgørende forskel i vejret eller fordeling af smitteracer i de to lande. De mest dyrkede sorter i Sverige var således generelt moderat-stærkt modtagelige overfor Tulsa-, Ambition- og Kranich-racerne, mens de mest udbredte sorter i samme periode i Danmark var helt eller delvis resistente overfor de samme racer. Litteratur Hovmøller MS, Sørensen CK, Walter S & Justesen AF Diversity of Puccinia striiformis on Cereals and Grasses. Annual Review of Phytopathology 49(1):

134 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hybrider i korn - hot or not? Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Hybrider har vundet stor udbredelse i mange afgrøder. Det skyldes, at hybrider ofte har et fortrin såvel med hensyn til udbytte som udbyttestabilitet. Imidlertid er der store udfordringer i at producere hybridudsæd i selvbestøvende arter som byg og hvede sammenlignet med fremmedbestøvere som raps og rug. I kraft af en massiv satsning på hybridudvikling i byg og hvede i hele forædlingsbranchen, forventes der stigende dyrkning. Direktør Birger Eriksen Sejet Planteforædling I/S bee@sejet.com Det enkle svar på, om hybrider er hot or not er, at hybrider i byg og hvede absolut er hot, ikke mindst set i lyset af, at rigtig mange forædlingsfirmaer i og uden for Europa har startet aktiviteter på området. Svaret på, hvornår vi dyrker hybrider i byg/hvede, er, at vi faktisk allerede dyrker hybrider i Europa, f.eks. sælges 6% af hvedeudsæden i Frankrig som hybridsorter, og 25% af vinterbyggen i England udgøres af seksradede hybrider. Hybrider har vundet stor udbredelse i mange kulturer i Danmark f.eks. inden for rug, raps, majs og sukkerroer. Internationalt også for kulturer som solsikker, sorghum og ris. Der er derfor, helt naturligt, et forventningspres mod, at også vores øvrige store og vigtige afgrøder som byg og hvede overgår til hybridsystem. Der er imidlertid en helt afgørende principiel forskel på de to grupper af afgrøder, idet den første består af fremmedbestøvende arter, mens byg/hvede er selvbestøvende arter. I produktion af hybridudsæd må der nødvendigvis skaffes nok pollen i luften til, at de sterile moderplanter bliver effektivt bestøvet. Dette er ikke så simpelt at opnå i en selvbestøvende art, der fra naturens side vil blomstre lukket. Dette besværliggør og fordyrer produktion af hybridudsæd betydeligt, og der er derfor gode grunde til, at overgangen til hybridsorter i byg og hvede lader vente på sig. Skal man svare på, hvornår vi i Danmark har en udbredt anvendelse af hybrider i vinterbyg- og hvededyrkningen, bliver man således nødt til at se på forudsætningerne for hybrider i byg og hvede. Fordele ved hybridsorter i byg og hvede Højere vitalitet gennem heterosis-effekt. Højere kerneudbytte. Større halmudbytte. Bedre rodvækst. Højere proteinindhold. Stærkere enkeltplanter. Bedre kernekvalitet med større rumvægt. Problemer i udsædsproduktion i hybrider af byg og hvede Selvbestøvende arter. Lav pollen-frigivelse. Stor andel af fremavlsmarkerne udgøres af striber med bestøver, der høstes som foderkorn. Udsædsproduktion kræver optimale klima og jordtypeforhold. Vanskeligt at producere hybrider under variable klimaforhold (nordlige himmelstrøg). Udfordringer for hybriddyrkning af byg og hvede i Danmark Udbyttefortrin i hybrider tilstede, men endnu ikke markant. Stor konkurrence fra en meget intensiv konventionel forædling. Høj udsædspris. Højere udsædsmængde nødvendig i Danmark sammenlignet med f.eks. Frankrig. Tidlig såning med lav ud- 138

135 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Hybrider i korn - hot or not? 30 Forædling og fremavl af kemiske hvedehybrider (CHA) i Frankrig ved firmaet Saaten-Union Recherche. sædsmængde påkrævet ud fra en økonomisk betragtning. Hybridsystemer i byg og hvede Der findes to forskellige systemer til produktion af hybrider i korn dels et kemisk system og dels et genetisk system. Det kemiske system med brug af gametocider (CHA = Chemical Hybridizing Agent) bruges i dag af især firmaet Saaten-Union Recherche (SUR) i Frankrig i deres produktion af hybridsorter i hvede. Systemet bygger på, at der i den kritiske fase for pollendannelse sprøjtes med midlet Croisor (sintofen) et specielt vækstregulerende middel, der gør planterne hansterile. Midlet Croisor er i dag godkendt i Frankrig og søgt godkendt i en række andre lande herunder Tyskland. Midlet skønnes ikke at kunne opnå godkendelse i Danmark, hvorfor hybridproduktion med gametocider formentlig ikke vil blive en mulighed i Danmark. Kemiske hybridsorter har gennem en årrække været testet i Landsforsøgene, og aktuelt markedsføres sorten HYBERY i mindre omfang. Transportomkostningerne fra f.eks. Frankrig belaster yderligere prisen for hybridudsæden. Det mest udbredte system til dannelse af genetiske hybrider bygger på den såkaldte cytoplasmatiske pollensterilitet (betegnet CMS = Cytoplasmic Male Sterility). Systemet er baseret på, at cytoplasma fra Triticum timopheevii erstatter hvedens normale cytoplasma. Herved opnår man, at planten ikke kan producere levedygtigt pollen, og for at producere kerner skal krydses med en pollendonor. Pollendonorsorten skal indeholde såkaldte restorergener, der bevirker, at steriliteten ophæves, hvorfor brugsudsæden vil være fuld fertil og give fuld kernesætning ved normal selvbefrugtning. CMS systemet har i byg og hvede været kendt og tilgængeligt i en årrække, og mest succesfuldt er systemet i dag i Syngentas seksradede vinterbygsorter (Hyvido), mens CMS hvedesorter endnu ikke har været markedsført. På Sejet Planteforædling har vi tidligere uden succes arbejdet med CMS hybrider i hvede. Med fremkomsten af nye markørteknologier skønnes det, at CMS systemet vil få fornyet aktualitet, og en lang række forædlingsfirmaer arbejder i dag intensivt med udvikling af genetiske hvedehybrider. Litteratur Cisar G & Cooper DB Hybrid Wheat. FAO Corporate document repository. htm. Hybrid Wheat: Bigger, bolder, stronger? August Crop production magazine, page Longin CFH et al Hybrid breeding in autogamous cereals. Theor Appl Genet. Sing SK et al Perspective of hybrid wheat research. A review. Indian Journal of Agricultural Sciences 80 (12):

136 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hybrider i korn - hot or not? Optimér dyrkningen af hybridrug Hybridsorter udgjorde i 2013 omkring 90% af den solgte udsæd af vinterrug i Danmark. Hybrider i rug har således været en bemærkelsesværdig succeshistorie. Dette er i modsætning til de selvbestøvende kornarter som byg og hvede, hvor hybrider endnu ikke har fået et kommercielt gennembrud på trods af en betydelig indsats fra forskere og forædlere gennem flere årtier. Landskonsulent Lars Bonde Eriksen Videncentret for Landbrug lbe@vfl.dk Forædling af hybridrug havde sin start i begyndelsen af 1970 erne, og de første hybrider blev frigivet midt i 1980 erne. Hybriderne kom i kommerciel dyrkning i Danmark fra begyndelsen af 1990 erne, hvor de i løbet af fire år opnåede en markedsandel på omkring 30-40% (figur 1). Målt ved Landsforsøgene har merudbyttet for hybridsorter i forhold til konventionelle sorter svinget omkring 14% med en tendens til lidt større merudbytter i de seneste fem år. Meldrøjersvampen har voldt store problemer i hybridrug. Svampen inficerer blomsteranlæggene omkring blomstring, og i stedet for en kerne udvikler svampen et sklerotie. Udover virkningen på udbyttet er sklerotierne giftige. Hybridrug har været særligt udsat for meldrøjer på grund af en dårligere bestøvning og dermed længer åben blomstring, hvilket der i en årrække har været kompenseret for ved iblanding af 10% konventionel rug. Dette tiltag samt nyere sorter med større pollenproduktion har reduceret problemet betydeligt, og er formentlig en væsentlig årsag til, at andelen af rugarealet, som dyrkes med hybridsorter, er steget fra 30-40% til 90% over de seneste fem år. Omkring år 2000 faldt rugarealet fra over ha til omkring ha, arealet er siden 2007 igen steget til omkring ha. Den øgede interesse for rugdyrkning giver god mening, da rug klarer sig godt på mere sandende jorder og udbyttemæssigt ofte overgår vinterhvede både på sand- og lerjord. Som følge af denne interesse er der lavet en række dyrkningsforsøg med hybridrug i Landsforsøgene. Rug er en afgrøde, der anses for at være tolerant overfor sene såtider. Med skiftet til hybridrug, hvor udsæden er noget dyre end konventionel rug, er Figur 1. Andelen af certificeret udsæd af vinterrug solgt fra 1990 til 2013 som udgøres af henholdsvis hybrider og konventionelle sorter. 140

137 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Hybrider i korn - hot or not? 30 udsædsmængden nedsat, og såtidspunktet er rykket frem. Ved lave udsædsmængder skal tidlig såning være med til at sikre en tilstrækkelig buskning inden vinteren. Udsædsmængden skal afpasses, således at afgrøden ikke bliver for kraftig inden vinteren, da det vil øge risikoen for sneskimmel og lejesæd det følgende år. En forsøgsserie med ni forsøg over tre år viser som forventet et faldende udbytte med sådatoen. Når såtiden udsættes fra 20. september til 8. oktober er faldet relativt stort ca. 14 hkg/ha, hvilket understreger, at også rug bør sås rettidig og ikke gemmes til sidst. I forsøgene var der ikke nogen statistisk sikker effekt af at øge udsædsmængden fra 150 til 250 kerner pr. m 2 uanset sådato. Hybridrugen tolererer således lave udsædsmængder selv ved en relativ sen såning. Dog ses der et lidt større fald i udbyttet ved den laveste udsædsmængde på 150 kerner pr. m 2, når såtiden udsættes til primo oktober. En ny forsøgsserie er startet med sådybder i hybridrug. Første års resultater viser, at rugen især ved lave udsædsmængder har gavn af en øverlig såning. Råder man over udstyr, som kan så præcist, kan hybridrug med fordel placeres i ca. 2 cm dybde. Forsøgene fortsætter de kommende år. 141

138 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 31 Hestebønner på vej frem Hestebønner - dyrkning og sædskifte Hestebønne kan få en plads i sædskiftet på flere bedrifter i fremtiden, men det er en afgrøde, der stiller krav til dyrkning. Chefkonsulent Inger Bertelsen Videncentret for Landbrug, Økologi inb@vfl.dk Hestebønne er som sådan ikke en vanskelig afgrøde at dyrke. En hestebønnemark i god vækst er en fryd for øjet, men samtidig kan det se jammerligt ud, når den mislykkes. Som landmand er det vigtigt at have for øje, hvordan man selv har indflydelse på resultatet, således at man får minimeret dyrkningsusikkerheden så meget som muligt. Det gøres bedst ved at sikre en afgrøde i god vækst. God vandforsyning Hestebønne er en tørkefølsom afgrøde. Den bør derfor kun dyrkes på lerjord med god vandforsyning og på vandet sandjord. Der er i de seneste år opnået gode resultater ved dyrkning på sandjord, dels i år med rigelig nedbør og dels hos landmænd, der har prioriteret vandingen af hestebønnerne. Undgå ukrudt Bælgsæd er generelt ikke de bedste konkurrenter mod ukrudt. Bælgsæd skal derfor kun sås, hvor der er styr på ukrudtsbestanden, det gælder også for hestebønner. Rodukrudt er naturligvis uønsket i en hestebønnemark, men i forhold til frøukrudt er det vigtigt også at tænke på kvælstofniveauet i marken. Hestebønner skal ikke sås, hvor der er en god forfrugt i forhold til kvælstof, da det fremmer ukrudtet på bekostning af hestebønnerne. Plantetal Et for lavt plantetal kan være årsagen til lave udbytter i hestebønner. Mest udpræget er effekten af lavt plantetal under økologisk dyrkning, hvor ukrudt let tager over. Men også under konventionelle forhold er der fundet merudbytter for plantetal på 60 planter pr. m 2, der skal dog tages højde for, om dette merudbytte kan dække den øgede udgift til udsæd. Der kan være en tendens til at spare lidt på udsæden. Specielt hvis man har fået et storfrøet parti af hestebønner, udgør udsæd en væsentlig udgift til afgrøden. Derfor er en lav tusindkornsvægt en fordel. Så dybt og tidligt Hestebønner skal sås, så snart jorden er tjenlig. Da hestebønne har en lang vækstsæson, er den tidlige såning afgørende for at opnå et fornuftigt høsttidspunkt og udbytte. Jo tidligere udviklingen er i hestebønnerne, desto mindre vil de skades af et angreb af f.eks. bladlus. Den anbefalende sådybde er 8 cm, en dybde som ikke alle såmaskiner kan nå ned i. Den dybe såning sikrer en god rodudvikling og under økologiske dyrkningsforhold giver det mulighed for en sikker ukrudtsharvning. Under økologiske forhold er sådybden øget forsøgsmæssigt til 13 cm, uden det har medført udbyttenedgang. Der har været et lidt lavere plantetal ved såning i 13 cm. Sygdomme og skadedyr Hestebønner angribes af flere svampesygdomme herunder hestebønnebladplet og chokoladeplet. Tidlige kraftige angreb kan være meget tabsvoldende. Sorterne angribes ikke lige kraf- 142

139 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Hestebønner på vej frem 31 Hestebønner er en god afgrøde og ikke svær at dyrke. Her ses bælgsætning i en god sæson. Det er vigtigt at sikre, at planterne er i god vækst, da de så bedre kan modstå angreb af f.eks. angreb af bladlus. Luseangreb starter på enkeltplanter som her. tigt, så det er vigtigt at undgå de mest modtagelige sorter. Angreb af bedebladlus kan være meget tabsvoldende, hvis bladlusene kommer tidligt, og planterne ikke er i god vækst f.eks. på grund af tørke. Under økologiske forhold kan man miste hele udbyttet i de værste luseår, sidst det forekom, var i Der er hyppigere angreb af bladlus på øerne end i Jylland, og de senere års pæne udbytter i økologiske forsøg kan skyldes, at hestebønnedyrkningen er blevet rykket vestpå. Samtidig har der været fokus på at sikre hestebønnerne gode vækstforhold, da det mindsker udbyttetab ved bladlusangreb. Høsttidspunkt Hestebønne er en sen afgrøde, men ikke så sen som mange tror. Hestebønne kan normalt høstet i første halvdel af september. Ofte er angreb af svampesygdommen chokoladeplet medvirkende til at få hestebønnerne til at modne. Det er en fordel at vælge en tidlig sort, da det giver større sandsynlighed for gode høstdage. Hestebønner er lette at høste, og i modsætning til f.eks. ærter går de ikke i leje, så de kan godt tåle at vente på en god høstdag. Når planterne er tørre, glider høsten let, også selv om vandindholdet i frøene er lidt højt. Under økologiske forhold kan ukrudt genere i høst, specielt i efterår hvor det gode høstvejr lader vente på sig. Sædskifte Hestebønner bør ikke forekomme hyppigere i sædskiftet end hver 5. år af hensyn til sædskiftesygdomme. Hestebønne og ærter angribes af nogle af de samme arter af Fusarium, hvorfor afstanden mellem hestebønne og ært også skal være 5 år. Til gengæld kan hestebønner godt dyrkes på ærtetræt jord, hvis det skyldes rodråd forårsaget af Aphanomyces. Hestebønne er derfor en mulighed på ejendomme, hvor der ikke kan dyrkes ærter. 143

140 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 31 Hestebønner på vej frem Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Hestebønnesorterne Espresso og Fuego klarer sig lige så godt eller bedre i foderblandinger til smågrise sammenlignet med en sojabaseret blanding. Projektleder, cand. agro. Sønke Møller Videncenter for Svineproduktion sem@lf.dk Videncenter for Svineproduktion kører netop nu et projekt omkring dansk produceret protein, og hestebønner er interessante som en ny dansk produceret proteinkilde. Indtil nu har anbefalingen vedrørende brug af hestebønner til svinefoder været, at der skulle anvendes hvidblomstrede sorter, da disse har et lavere tanninindhold. Tannin er en antinutritionel faktor, der kan hæmme foderoptaget og reducere proteinfordøjeligheden i svin. Ulempen ved de hvidblomstrede sorter er, at de har et lavere udbytte sammenlignet med hestebønner, der har farvede blomster og højere tanninindhold, og de har derfor svært ved at konkurrere mod almindelige afgrøder som korn i sædskiftet. Gennem de senere år er der sket en avlsforbedring af hestebønner med farvede blomster, således at mange af disse sorter i dag har et lavere tanninindhold i forhold til tidligere. Derfor var formålet med afprøvningen at finde hestebønnesorter, der kan anvendes i dansk svineproduktion og derved gøre de danske svineproducenter mere selvforsynende med protein til deres grise. Forsøget blev udført på VSPs forsøgsstation i Grønhøj med smågrise fra 9-30 kg. Afprøvningen blev dimensioneret til at teste en forskel i produktionsværdien på 5% (svarende til ~20 g daglig tilvækst og 0,05 FE/kg tilvækst) mellem kontrolgruppen uden hestebønner, op imod forsøgsgruppe 2 med 25% iblanding af hestebønnen Columbo. Endvidere blev forsøget dimensioneret til at teste en forskel i produktionsværdien på 5% mellem Fuego/ Espresso op imod Columbogruppen. Forsøget omfattede 45 gentagelser med 510 grise pr. gruppe. De tre forsøgsgrupper med hestebønner var alle tilsat 25% hestebønner af sorten Columbo, Fuego eller Espresso og suppleret med sojaskrå (5-7%) for at have 150 g standard fordøjeligt råprotein/fesv. Kontrolblandingen var sammensat med 16% sojaskrå. Alle fire blandinger var endvidere iblandet 4% sojaproteinkoncentrat og 3% kartoffelproteinkoncentrat samt hvede, byg, fedt, vitaminer og mineraler, således at de overholdt nor- * Resultater med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (P<0,05). Figur 1. Produktivitetsresultater for smågrise på henholdsvis kontrolfoderet og foderblandinger med hestebønner af sorterne Columbo, Fuego eller Espresso. 144

141 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Hestebønner på vej frem 31 men for grise fra 9-30 kg. Alle grise, der blev tildelt hestebønner, voksede hurtigere og udnyttede foderet bedre i intervallet fra 9-16 kg (figur 1), hvilket viser, at der ikke er problemer ved at anvende hestebønner allerede til 9 kg grise. I vækstintervallet fra kg voksede grise, der havde fået 25% Fuego eller Espresso hestebønner, hurtigere end kontrolholdet uden hestebønner, dog var der i denne periode ikke forskel i foderudnyttelsen mellem de 4 grupper. Ud fra forsøget kan det konkluderes, at hestebønner af sorterne Columbo, Fuego og Espresso fint kan anvendes til smågrise i intervallet 9-30 kg som erstatning for sojaskrå. 145

142 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 32 Optimér dyrkningen af vinterhvede Optimér dyrkningen af vinterhvede Vi har undersøgt betydningen af sortsvalg, såtid og N på rodvækst og udbytte. Tidlig såning af vinterhvede kan være et alternativ til mellemafgrøder. Ph.d.-studerende Irene Skovby Rasmussen & professor Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab iskovby@plen.ku.dk Vinterhvede er den mest dyrkede afgrøde i Danmark, og det er derfor nødvendigt at optimere dyrkningen, således at højt udbytte kan kombineres med lav kvælstofudvaskning. Baggrund Vinterhvede er en effektiv afgrøde til at udnytte N. Selvom vinterhvedens vækst og N-optagelse i efteråret er lav, har den i løbet af forår og sommer dyb rodvækst og N-optagelse fra dybe jordlag. Flere forsøg fra de seneste år har vist, at N-optagelsen i efteråret kan forbedres ved tidligere såning. Dette reducerer N-udvaskning og kan være et alternativ til dyrkning af mellemafgrøder. Med forsøgene her vil vi udbygge viden om betydning af såtid for vinterhvedens vækst, rodvækst og N-udnyttelse og undersøge, i hvor høj grad tidlig såning og sortsvalg kan bidrage til endnu bedre N-udnyttelse. Forsøgene Der er udført markforsøg i vinterhvede i og på en JB7 jord på Københavns Universitets forsøgsarealer i Tåstrup. Vinterhveden Hereford blev i begge sæsoner sået ved tre såtider: tidlig, normal og sen (figur 1). Begge år blev fire sorter desuden sået ved normal såtid og dyrket ved to gødningsniveauer, 85 og 250 kg N/ha. Hereford blev, som en højtydende foderhvedesort med lavt proteinindhold, sammenlignet med en række brødhvedesorter med højt N- og proteinindhold. For at undersøge påvirkningen af kvælstofgødskning på hvedens rodvækst og N-udnyttelse blev Hereford dyrket ved fem N-niveauer, henholdsvis 20, 85, 150, 250 og 350 kg N/ha, tildelt i foråret. Gennem de to sæsoner blev der foretaget målinger af jordens nitrat-n indhold samt af afgrødens biomasse, N-optag og rodvækst. Rodvæksten blev undersøgt ved at fotografere rødderne gennem transparente rør, såkaldte minirhizotroner. Sæsonen startede meget regnfuldt, hvilket medførte kvælstoftab fra marken allerede i juli/august, så jordens indhold af nitrat-n kun var 54 kg N/ha i de øverste to meter, imod 86 kg N/ha ved start af forsøget i Tabel 1. Udbytter som effekt af såtid, kvælstofgødskning og sort. Sort Såtid N gødskning Udbytte ton/ha kg/ha Hereford Tidlig 150 9,3 10,0 Normal 150 9,2 10,0 Sen 150 9,5 8,6 Hereford Normal 85 7,1 8, ,7 9,6 Cordiale Normal 85 5,7 7, ,8 9,1 Sæson 2011/2012: Tidlig (9/9), Normal (28/9), Sen (14/10) Sæson 2012/2013: Tidlig (3/9), Normal (20/9), Sen (12/10) 146

143 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Optimér dyrkningen af vinterhvede 32 Jorddybde (m) Figur 1. Roddybde og rodtæthed som effekt af henholdsvis tidlig, normal og sen såning målt i november, marts og juni. Resultater Hveden i forsøgene gav generelt høje udbytter med op til ton/ha begge år. I det første år var virkningen af N-gødskning stor, idet en øgning fra 85 til 250 kg N/ha resulterede i 3-4 ton/ha i merudbytte, mens merudbyttet andet år var på kun ca. 1 ton/ha (tabel 1). Hveden opnåede kun en begrænset rodvækst i efteråret, uanset såtid. I begge år var der en del rodvækst i perioden fra 7 nov 2012 Sådatoer 3/9 Tidlig 20/9 Normal 12/10 Sen 8 mar jun Rodtæthed (Rodskæringer/m) december til marts, hvilket kan være vigtigt for hvedens forberedelse til forårets vækst. Langt det meste af rodvæksten skete fra april frem til hvedens blomstring. I 2011/2012 blev roddybden godt 1,5 m, hvilket er lidt mindre, end vi tidligere har set. I 2012/2013 blev roddybden ca. 2 m. Begge år var der relativt høje rodtætheder ned til omkring 1,25 m dybde. Tidligt sået hvede udviklede begge år dybere rødder i efteråret end sen sået hvede og opnåede mere end 10 gange så høj rodtæthed. I november var der kun 14 kg nitrat-n/ha i den øverste meter af jorden under tidligt sået hvede, mens der ved normal og sen såning blev målt ca. 30 kg nitrat-n/ha. Næsten samme forskel blev målt igen i marts. Det viser, at tidlig såning af hvede reducerede risikoen for N-udvaskning, men også at der om foråret var mindre tilgængeligt N i jorden til hvedens vækst. Såtidens betydning for rodvækst fortsatte igennem forår og sommer, og begge år var rodvæksten af den sent såede hvede forsinket i forhold til hvede sået ved tidlig og normal såtid (figur 1). Det første år så vi ikke effekt af såtid på udbytte, andet år var udbytterne lige høje ved tidlig og normal såtid og lavere ved sen såning (tabel 1). Måling af rodvækst er behæftet med betydelig usikkerhed, og det kan være svært at måle forskelle imellem sorter. I efteråret var der ingen tydelige forskelle imellem sorternes rodvækst, men i løbet af sommeren udviklede foderhveden Hereford begge år generelt større rodtæthed og dybde end de andre sorter i forsøget. Igennem væksten havde Hereford højere biomasse og N-indhold end de andre sorter, og ved høst var dens udbytte 0,5-1 ton/ha højere ved begge gødningsniveauer, men det totale N-indhold hos Hereford ved høst var ikke højere end i brødhvedesorterne. Under kernefyldningsperioden havde brødhvedesorterne været i stand til at optage mere N og indbygget det i kernen og dermed indhentet det forspring, Hereford havde 147

144 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 32 Optimér dyrkningen af vinterhvede igennem væksten. Den dybere rodvækst hos Hereford kan være en vigtig årsag til det højere udbytte, f.eks. på grund af adgang til mere vand fra dybe jordlag. I forsøget 2011/2012 blev rodvækst og dybde øget med stigende N-gødskning både ved sammenligning af de fem N niveauer i Hereford og ved de to gødningsniveauer i de øvrige sorter. I 2012/2013 var der derimod en tendens til, at rodvæksten var kraftigst ved moderat N-gødskning (85 og 150 kg N/ha), mens rodvæksten var svagere ved lavere og højere N-gødskning. Det var altså tydeligt, at lav N-gødskning reducerede rodvæksten, og resultaterne fra 2013 tyder på, at for høj N-gødskning også kan reducere rodvæksten. Når det ikke blev fundet i 2012, kan det skyldes, at den samlede N-forsyning ikke blev høj nok til at se denne effekt, fordi N-forsyningen fra jorden var lav. Konklusion Tidlig såning af vinterhvede øger rodvækst og N-optagelse i efteråret. Såtid har væsentlig betydning for N-forsyning, vækst og rodvækst i løbet af forår og sommer, så disse faktorer skal inddrages for at forstå effekten. Foderhveden Hereford adskilte sig ved at have større rodtæthed og dybde end de brødhvedesorter, den blev sammenlignet med. Det kan være en del af årsagen til det højere udbytte. Lav N-forsyning reducerede hvedens rodvækst. Resultaterne tyder også på, at for høj N-forsyning reducerer rodvæksten, men først ved højere N-gødskning, end der normalt kan tilddeles i Danmark. Forsøgets resultater giver ny viden om hvedens N-udnyttelse, og om betydningen af såtid og sortsvalg for N-udnyttelsen, som kan indgå i udviklingen af dyrkningsstrategier for hvede. 148

145 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Optimér dyrkningen af vinterhvede

146 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 33 Find det optimale høsttidspunkt Hvad er det optimale høsttidspunkt? Når vejret er omskifteligt, er det vigtigt at få prioriteret de afgrøder, der kvalitetsmæssigt er mest udsatte. Det drejer sig primært om maltbyg, brødrug og brødhvede. Lektor Johannes Ravn Jørgensen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Det optimale høsttidspunkt er, når kornet er fuldmodent (mejetærskermodent). Det vil sige, når indlejringen er afsluttet og vandindholdet lavt nok til, at afgrøden kan tærskes. På decimalskalaen for vækstudvikling af korn (BBCH skalaen) kaldes dette stadie for 89 og defineres ved, at kernerne er hårde, og at de kun med besvær kan knækkes med en negl. Fra registreringerne i observationsparcellerne ved vi, at vårbyg normalt er fuldmodent i første uge af august, mens triticale, rug, hvede og havre modner en lille uge senere og vårhvede yderligere en lille uge senere. Der er årsvariation, men det drejer sig kun om ca. en uge, og der er regionale forskelle. Desværre er det ikke altid så simplet. Begrænsninger i høstkapacitet og vejrlig gør, at man ikke altid kan høste, når kornet er fuldmodent. Derudover er der er en lang række faktorer, der påvirker kvaliteten af det høstede korn, og hvilken vægt disse påvirkninger skal tillægges alt efter den tiltænkte anvendelse. Der er endvidere indenfor de enkelte kornarter forskel mellem sorternes modningstidspunkt og følsomhed over for kvalitative forringelser som følge af vejrlig i høsten. Udbytte De bedst foreliggende danske høsttidsforsøg med havre og vårbyg er fra 1970 erne, hvor høsten blev foretaget fra ca. 14 dage før fuldmodenhedsstadiet, svarende til et vandindhold i kernerne på ca. 30%, og indtil 3 til 4 uger efter fuldmodenhed. Her viste udbyttet signifikante forskelle mellem de tidlige og de sene høsttider i forhold til den optimale høsttid. Havren havde de største udbyttetab, hvor den tidligste høsttid i gennemsnit medførte 3,4 hkg, og den sene 2,3 hkg pr. ha. mindre udbytte. For vårbyg var udbyttetabet henholdsvis 1,0 og 1,9 hkg. pr. ha. For havre var kernevægt, litervægt og sorteringen ikke påvirket af høsttidspunktet. For vårbyg steg kernevægten og sorteringen, mens rumvægten faldt fra første til sidste høsttid. Tilsvarende har danske forsøg fra slutningen af 1970 erne med vinterhvede vist, at det største kerneudbytte opnås ved høst på gulmodenhedsstadiet (BBCH 87). En udsættelse af høsttiden på 2-3 uger giver ikke væsentlige udbyttetab, dog noget afhængigt af sorten. Yderligere udsættelse af høsten medførte derimod store udbyttetab, i gennemsnit ca. 10 hkg pr. ha, men med store sted- og årsvariationer. I samme forsøgsserie fandt man for vinterrug, at høst først i august gav det højeste kerneudbytte, og at en udsættelse af høsten medførte faldende faldtal. Det optimale høsttidspunkt for vårhvede var i sidste halvdel af august. Høst efter 1. september medførte et tab på ca. 5 hkg kerne indtil midten af september. Selv om høsten falder tidligere nu, er der ikke nogen grund til at betvivle, at de fundne resultater ikke fortsat skulle være gældende, når man tager udgangspunkt i sorternes udviklingsstadie. 150

147 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Find det optimale høsttidspunkt 33 Brødkorn Brødrug og brødhvede bør høstes ved fuldmodenhedsstadiet, da kernerne her har forudsætning for god bageevne, brødvolumen og dejkonsistens, idet syntesen af de for bagningen vigtige proteiner gliadin og glutenin syntetiseres i de tidlige stadier af modningsforløbet. Når kornet er modent, vil enzymet alfaamylase ved en vandprocent på over ca. 25% begynde at nedbryde stivelsen i kernerne. Dette er en naturlig proces i forbindelse med spiringen, men uønsket, da bageegenskaberne forringes. Ved fugtige forhold efter modenhed er der risiko for, at kernerne begynder at spire i akset, hvorved kornet bliver uegnet til brødfremstilling. Til at bestemme om stivelsen er nedbrudt bruges en faldtalsanalyse. Ved dyrkning af flere brødhvedesorter, bør de sorter høstes først, der har størst tilbøjelighed til at spire i akset. I Landsforsøgene måles faldtallet på hvedesorter fra udvalgte lokaliteter. I en prioritering bør brødhvede høstes før foderhvede og derefter de sorter med det laveste faldtal. Vinterrug har kort eller ingen spirehvile og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og rugens bageegenskaber forringes. Vinterrug til brød bør derfor høstes, første gang det er muligt. Med udsigt til ustabilt vejr, kan det anbefales at høste og derefter nedtørre rugen hurtigt. Hvis kornet skal være velegnet til brødhvede, bør vinterhveden høstes, inden faldtallet kommer under 275, og rug inden faldtallet kommer under 140. Erfaringerne fra høsten 2010, 2011 og 2012, hvor den danske hvedehøst foregik dels før dels efter en kraftig regnperiode, viste en stærk forringelse af kvaliteten for den hvede, der var høstet sidst. Endvidere blev der observeret store problemer som følge af toksinproducerende svampe. Sen høst af brødkorn bør derfor undgås. Maltbyg For maltbyg gælder det tilsvarende, at kernernes spireevne og vitalitet er af stor betydning, da maltning er en proces med ufuldstændig spiring, hvor der sker en aktivering af enzymer og en begyndende nedbrydning af kornets stivelse og proteiner. I de gængse afregningsaftaler for maltbyg indgår det således et krav om en spireenergi på minimum 95% spirede kerner efter 5 døgn. For maltbyg forekommer der ud over risikoen for spiring i akset ved overmodenhed også en risiko for tab som følge af aks- og stånedknækning. Informationer om sorters tilbøjelighed til dette kan findes i Landsforsøgene samt i den lovbestemte værdiafprøvning. Ved dyrkning af flere maltbygsorter bør de sorter, der har den største tilbøjelighed, hertil høstes først. Svampeinficeret korn og toksiner Forekomst og vækst af svampe øges under fugtige vækstbetingelser. Dette afspejler sig i korn inficeret med bl.a. Fusariumsvampe. I både 2010, 2011 og 2012 har kornhøsten været plaget af ustadigt vejr, hvilket gav problemer med høst af brødkorn og maltbyg af god kvalitet. Det har givet sig udslag i form af spiret korn med lavt faldtal og svampeinficeret korn med risiko for tilstedeværelsen af mykotoksiner. Før høst kan det være svært at kontrollere en eventuel svampevækst, mens det efter høst er muligt at forebygge væksten af svampe ved at anvende gode tørrings- og opbevaringsteknikker. Høst af korn med vandprocenter over kan give problemer med efterfølgende udvikling af forskellige svampe under kornets lagring. Hvis ikke kornet nedtørres og køles umiddelbart efter høst, vil der kunne ske en stor opformering af toksinproducerende svampe. Høststrategi Maltbyg samt rug og brødhvede bør have høj prioritet, når høststrategien fastlægges, og høstes så snart kornet er fuldmodent. Fra dette stadie af bliver kvaliteten af det høstede korn kun ringere. Erfaringerne viser, at vejrforholdene kan medføre drastisk forringelse af kvaliteten endog til en grad, hvor det ikke er egnet som malt- og brødkorn. I en vanskelig høstsæson er det bedste redskab til at sikre høsten af maltbyg og brødkorn derfor en prioriteret og tidlig høst i kombination med, at der er fornøden tørringskapacitet til rådighed. Derved sikres sundt brødkorn af en høj kvalitet og maltbyg, der har bevaret sin spireevne. Maltbygsorter, der har tilbøjelighed til aks- og stånedknækning bør høstes først. Høst af brødkorn bør altid prioriteres før høst af foderkorn, og brødrug bør prioriteres før brødhvede. Hvedesorter, der er følsomme over for et hurtigt fald i faldtallet, bør høstes først. En øget opmærksomhed på anvendelse af brødhvedesorter med høj spirehvile bør bestræbes. 151

148 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 33 Find det optimale høsttidspunkt Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? I modsætning til høsten 2013 var høsten 2011 og 2012 problematiske. Derfor har mange landmænd haft overvejelser om at investere i en større mejetærsker, som en forsikring mod de udbyttetab en sen høst kan medføre. Ofte vil en anden strategi dog være et billigere alternativ. Start høsten tidligt og accepter relativt små tørringsomkostninger for at sikre kvaliteten af afgrøderne. Specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig Videncentret for Landbrug Planteproduktion hsl@vfl.dk Normalt regner vi med, at vi gennemsnitligt har gode høsttimer til rådighed pr. høstår. På gode høstår som 2013 er det ikke et problem, hvis nedbrud eller vejret forsinker høsten lidt. Men når vejret arter sig som i 2011 og 2012, kan for lav høstkapacitet blive rigtigt dyrt. Hvis vi i den situation er heldige, kan vi nøjes med det udbyttetab på knap en procent pr. uge, der kommer ved moderat forsinkelse af høst af byg og hvede. Hvis vi er uheldige, vil drysning samt spirende kerner betyde væsentligt større tab. I værste fald bliver et eller flere arealer ikke høstet. En sådan konsekvens tager normale gennemsnitlige udregninger af nødvendig høstkapacitet ikke højde for, og det er baggrunden for, at det kan være fornuftigt af have en vis forsikringskapacitet. Umiddelbart opnås sådan en forsikringskapacitet ved at købe en større mejetærsker eller som alternativ ved at købe en brugt ekstra-mejetærsker. Hvis man ikke står foran udskiftning af mejetærskeren alligevel, vil den nødvendige investering for at opnå forsikringskapaciteten være relativ stor. Målsætningen ved en større mejetærskerkapacitet er at få høstet afgrøderne hurtigere - altså at blive tidligere færdig. Figur 1. Nødvendige høsttimer før og efter investering i større mejetærskerkapacitet. Figur 2. Ved at starte med høsten tidlig, tørres der i en periode, der er relativ billig, frem for en periode der er relativ dyr. 152

149 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Find det optimale høsttidspunkt 33 Tabel 1. Tabellen viser at jo senere på året, jo lavere temperaturen og jo højere luftfugtighed. Vejrdata er registreret af DMI over et tidsrum på 30 år og er et døgngennemsnit. Måned Temperatur Relativ fugt (RH) August 15,9 C 78% RH September 13,0 C 82% RH Oktober 9,5 C 86% RH En anden måde at blive tidligere færdig kunne være at starte høstarbejdet tidligere. Dette vil medføre nogle tørringsomkostninger og muligvis nødvendiggøre nedvisning med Glyphosat. Oftest nedvisnes en del af arealet i forvejen, så den del bør ikke medføre ekstra omkostninger. De faste omkostninger på et tørreri er de samme uanset, om man anvender muligheden for at tørre kornet. Derfor er den ekstra omkostning ved tidligere høst alene de variable omkostninger, som den nødvendige nedtørring medfører. Der en meget stor forskel på tørring i august, september og oktober. Vejret varierer fra år til år, så der kan komme en varm tør periode relativt sent, men sandsynligheden for godt høst- og tørringsvejr bliver gennemsnitligt reduceret - jo senere på året der høstes og tørres. Hvis man, som alternativ til investering i større mejetærskerkapacitet, starter med at høste, når afgrøden har et vandindhold på 18-20% vand, kan man opnå samme effekt som ved anvendelse af en større mejetærsker. Tørringen af afgrøden vil være relativ billig på grund af de gode vejrforhold i starten af høsten. Ved anvendelse af dette princip vil der være år, hvor man bagefter kan se at det ville have været muligt at høste det hele tørt, men til gengæld er sandsynligheden for store tørringsomkostninger minimal. Det kan anbefales at betragte de relativt små omkostninger til tidlig tørring som en forsikring, der sikrer afgrødekvaliteten. Som en bieffekt ved at blive tidlig færdig med høsten sikres det samtidigt, at vintersæden sås og sprøjtes rettidigt. Dette sikrer, at næste års høst får den bedst mulige start ved de lavest mulige omkostninger. Det alene kan oftest betale tørringsomkostninger ved tidlig høst. Husker I høsten 2011/2012? Billedet viser sen høst af nedknækket korn gennemgroet af ukrudt og spirede kerner. Der høstes på kryds og tværs. 153

150 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne Højaktuelt emne NN Til notater 154

151 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Den menneskelige aktivitets betydning for jordens opvarmning 35 Klimadebatten - lad os komme videre Formen af den nuværende klimadebat forhindrer en ansvarlig samfundsdiskussion om, hvordan samfundet bør reagere på klimaforandringer. Professor i Biologisk Oceanografi og Leder af Sustainability Science Centre Katherine Richardson Københavns Universitet Klimadebatten - ordvalget alene efterlader det indtryk, at der stadig er dyb uenighed blandt forskerne med hensyn til, om menneskenes aktiviteter kan give anledning til klimaforandringer, idet ordet debat umiddelbart fremkalder et scenarie, hvor mindst to forskellige holdninger eller synsvinkler skal forsvares. Det virker derfor urimeligt, at medier og andre bliver ved med at referere til en klimadebat, når FNs klimapanel (IPCC) i sin seneste rapport nåede frem til, at der er >95% sikkerhed for, at hoveparten af den klimaforandring vi oplever kan tilskrives menneskenes aktiviteter. Inden for naturvidenskab er det meget sjældent, at man opnår større sikkerhed! Da IPCC består af forskere, som er udvalgt af de offentlige myndigheder i de lande, de kommer fra, og dens rapport bliver godkendt af myndighederne i de lande, som er medlem af FNs klimakonvention, vil det være enormt usandsynligt, at IPCCs konklusioner ikke repræsenterer den gængse videnskabelige forståelse af klimaforandringer og deres årsag. Derfor kan det ikke overraske, at andre uafhængige undersøgelser viser, at langt de fleste (op mod men ikke helt 100%) af klimaforskerne er overbeviste om, at de klimaforandringer vi oplever nu i høj grad skyldes menneskenes udslip af drivhusgasser. Ved at fastholde fokus på en klimadebat, hvis omdrejningspunkt er, om vi tror på klimaforandringer eller ej, bliver klimaforandringer til stadighed behandlet som et forudsigelsesproblem, frem for det risikoproblem de i virkeligheden udgør. Set i lyset af de foreliggende data og i forhold til risikohåndtering i samfundet, giver det ikke længere mening, at debattere om der er klimaforandringer eller ej, og om mennesker spiller en rolle i klimaudviklingen. Det eneste logiske vil være, at vi for alvor debatterer, hvordan vi som samfund bedst kan minimere klimaforandringer og tilpasse os de nye klimaforhold, som vi allerede har skabt. 155

152 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 35 Den menneskelige aktivitets betydning for jordens opvarmning CO 2 -effekten er overvurderet Der er stor opmærksomhed om CO 2 's rolle i klimaændringerne, men klimaet har altid været under forandring og af helt naturlige årsager. Seniorforsker, Ph.D. Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Rumforskning og -teknologi jopp@space.dtu.dk Klimaet er konstant under forandring og en af de mest dramatiske ændringer indtraf for godt år siden, da temperaturen på få årtier steg brat, og de kilometertykke iskapper begyndte at smelte. Vores landskab er ligefrem formet af isens bevægelser og de enorme mængder morænemateriale, som den efterlod, og hvor isen trak sig tilbage indvandrede planter og dyr sydfra. Landskabet har i begyndelsen været åben tundra med dyr som rensdyr og bjørn, som blev fulgt af de første beboere, men efter en periode med varme temperaturer vendte de arktiske forhold brat tilbage, og kuldeperioden Yngre Dryas begyndte. Først for år siden sluttede istiden endeligt, og igen steg temperaturen brat på ganske få år. I mange tusinde år var temperaturen højere end i dag med milde vintre og varme somre. Det kan blandt andet ses af de pollen, der er fundet i højmoser, som har afsløret, at der voksede varmekrævende planter som vin, hornnød og najade. Vedbend, mistelten og kristtorn var også mere almindelige end i dag. Moser og stenalderens bopladser indeholder også knogler af varmekrævende dyr, som sumpskildpadder og store pelikaner, og et andet tegn på de varme temperaturer er fiskeri af malle, tun, pilrokke, havrude og bars. De første træer, der indvandrede var enebær og birk, og kort efter kom fyrretræ og siden hassel. Hassel- og fyrreskov har herefter domineret i en lang periode, indtil landet blev indtaget af høje skovtræer som lind, eg, elm, ask og el, som udskyggede den lavere hassel og den lyskrævende fyr. Denne atlantiske urskov, der var tæt og mørk, dominerede frem til landbrugets start omkring f. Kr., hvorefter mennesket har præget landskabets udvikling. Til gengæld har det åbne landskab givet plads til andre planter og dyr. Siden er klimaet generelt blevet koldere og vådere, og for omkring år siden indvandrede bøgen og fortrængte lind som den mest dominerende træart. I vikingetiden og tidlig middelalder oplevede vi dog igen en lang varmeperiode, hvor klimaet var varmere end i dag, og som blandt andet gjorde det muligt for vikingerne at bosætte sig og dyrke agerbrug i Grønland, indtil Den lille Istid begyndte i 1300-tallet. Herefter fulgte en periode på mange århundreder, som blev den koldeste siden afslutningen af den store istid, med ekstremt kolde vintre og korte, regnvåde somre med dårlig høst. Vikingernes efterkommere uddøde eller forlod Grønland, og da Den lille Istid kulminerede i 1600-tallet blev England, Norge og Færøerne ramt af hungersnød som følge af ringe høst og fiskeri. Tilfrosne bælter blev helt almindelige om vinteren, hvor isen blev en fast transportvej. I 1635 kunne man gå over isen fra Skåne til Bornholm, og i vinteren 1659 kunne hele den svenske hær marchere over isen fra Jylland via Fyn og Lolland til Sjælland. En rekord for istransporten blev sat i vinteren med 114 dages 156

153 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Den menneskelige aktivitets betydning for jordens opvarmning 35 Lufttemperatur ( C) på toppen af den grønlandske iskappe GISP 2, Grønland År før nu Minoiske varmeperiode Romerske varmeperiode Middelalderlige varmeperiode Lille istid Moderne varmeperiode Ca. omtrentlig afvigelse i global temeratur ( C) Kurven viser de store temperaturvariationer i den nuværende mellemistid, som de er rekonstrueret fra iskerneboringer i Grønland. De sidste år har klimaet været under afkøling, men afbrudt af kortere varmeperioder. Iskernen slutter i 1854 og viser således ikke den senere temperaturstigning, hvor varmen igen er på niveau med Middelaldervarmen. (Fra isbådstransport, og endnu den 11. maj kunne man se drivende is i Øresund. Vandre- og kaneture over Øresund var almindelige til langt ind i 1800-tallet. Den 28. februar 1845 gik 5000 mennesker således over Øresund, og nogle år tidligere mistede en bornholmer orienteringen i vintervejret, da han var gået ud på isen for at fange laks og dukkede op igen tre dage senere på Rygen. Siden afslutningen af Den lille Istid er der sket en klimaforbedring, som er fortsat gennem 1900-tallet, hvor især perioden fra var præget af opvarmning. Fra midten af 1940 erne til sidst i 1970 erne blev det varme vejr imidlertid afløst af en køligere periode, hvor klimaforskere til sidst begyndte at blive bekymrede for, at en ny istid var under opsejling. Temperaturen steg dog igen op gennem 1980 erne og 1990 erne, hvilket i stedet førte til en ny bekymring for, at klimaet kunne blive for varmt. Samtidig opstod der en mistanke om, at menneskets aktiviteter var med til at ændre klimaet, hvilket blandt andet resulterede i oprettelsen af FNs klimapanel, som skulle skaffe overblik over klimaforskningens resultater. Konstruktionen med et FN-klimapanel, hvor udvalgte forskere samler den eksisterende viden, og hvor konklusionerne herefter vedtages efter politiske forhandlinger mellem FNs medlemslande, har desværre været til stor skade for klimaforskningen, bl.a. fordi det har nedbrudt de traditionelle skel mellem forskning og politik. I dag har vi således politikere, der optræder som klimaeksperter, og som uden nogen form for videnskabelige belæg giver mennesket skylden for ethvert større vejrfænomen. Omvendt har mange klimaforskere til gengæld overtaget en politikerrolle, hvor de fortæller, hvordan vi på en lang række områder skal indrette vores samfund. Situationen har også ført til, at menneskeskabt CO 2 har fået alt for stor opmærksomhed i klimadebatten, hvor det er blevet almindeligt at omtale udledning af CO 2 som en forurening, selvom CO 2 er en helt naturlig del af klodens biologiske kredsløb og ligefrem en nødvendighed for planternes fotosyntese. I de sidste 15 år har vi endda haft en stabil klimaperiode, hvor den globale temperatur ikke har ændret sig, og klimaforskere er i dag meget uenige om CO 2 s betydning for klimaet. Deres beregninger af den såkaldte klimafølsomhed, det vil sige den temperaturændring, som en fordobling af atmosfærens CO 2 - indhold vil medføre, varierer fra 1 grad til 6 grader, og alle klimamodeller har efterhånden fejlet, fordi deres forudsigelser om en stadigt stigende temperatur er i stadig større modstrid med de faktiske forhold. Det tyder derfor på, at CO 2 s rolle er overvurderet i klimamodellerne, og de naturlige variationer, som altid har påvirket klimaet, til gengæld er undervurderet. 157

154 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 36 Vejen til succes for dansk planteproduktion Vejen til succes for dansk planteproduktion Vejen til succes går via innovation. Innovation er nøgleordet for udvikling af effektive, grønne teknologier og plantevækstsystemer. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det er dokumenteret, at væksten er betydeligt højere hos virksomheder, der deltager i innovationskonsortier (Forskningsog Innovationsstyrelsen 2010). Virksomheder, som både udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter, har desuden en betydelig højere produktivitet pr. medarbejder. Det gælder især blandt store virksomheder inden for fremstillingsindustrien, hvor virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet pr. medarbejder, der er 23% højere end de ikke-aktive virksomheder. Det øgede pres for en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv og bæredygtig landbrugsproduktionen kræver en fælles indsats på alle niveauer. Dette kan imødekommes ved etablering af innovationsnetværk med deltagelse af forskere, rådgivere, landmænd og virksomheder, som i fællesskab kan udvikle nye afgrøder, sorter, beslutningsstøttesystemer og teknologier. Det vil bidrage til øget værditilvækst i planteproduktionen samtidig med, at man imødekommer miljø- og naturbeskyttelseskravene. Målet bør være 5% højere årlig indtjening uden yderligere negative miljøpåvirkninger og med optimal udnyttelse af ressourcer. Men det kræver, at hele værdikæden støtter op om innovationen og årligt budgetterer med innovative investeringer. Eksempler på innovation på den enkelte bedrift og i innovationsnetværk: Stribeforsøg med sorter og logaritmiske behandlinger for at kunne vælge sorter og optimere behandlinger til lokale forhold. Krydsforsøg for at finde kombinationseffekter mellem nye teknologier, sorter, pesticider og gødskning. Dronebilleder som grundlag for at optimere sortsvalg og behandlinger. Inddeling af marker i dyrkningszoner efter bonitet, ukrudtsforekomst, risiko for sygdomme og skadedyr, miljøfølsomhed m.m. Litteratur Forsknings- og Innovationsstyrelsen InnovationDanmark Viden til virksomheder skaber vækst. 158

155 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Vejen til succes for dansk planteproduktion 36 Vejen til succes for dansk planteproduktion Adm. direktør Steen Bitsch Danespo Formand for LandboUngdom Johanne Marie Laursen Gdr. Torben Hansen Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Til notater 159

156 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 37 Dyrkning af korn til godt dansk øl Dyrkning af korn til godt dansk øl Foruden god spireevne, sortsrenhed og god sortering kræver maltbyg til ølfremstilling den rette balance mellem protein og ekstrakt. Brygmester Henning Fuglsang Sophus Fuglsang Export Maltfabrik A/S Godt øl kræver gode råvarer og høj gærvitalitet. Hvis gæren er vital og får næring af gode råvarer, vil den producere et velsmagende biprodukt, som er godt øl. Dette foredrag fokuserer på maltbyg som råvare til ølproduktion, men de nævnte punkter vil også være gældende for andre kornsorter til ølfremstilling. Råvaren Maltbyggen skal være sortsren og skal kunne betegnes som sund vare. Dertil hører en god duft af korn, et godt visuelt indtryk og et vandindhold på maksimum 14,5%. Desuden kræves en spireevne på over 95% og en god sortering på 90% i sold 1+2 og maksimum 2% i sold 4. Kravet om et vandindhold på maksimum 14,5% hænger sammen med den høje spireevne, som også kan opretholdes ved god opbevaring med beluftning. Åndingen af kernen under lagringen accelererer markant med stigende vandindhold med CO 2 -udvikling og kvælning af kernerne til følge; derfor er det vigtigt at høste med lave vandindhold henholdsvis at tørre skånsomt ned hurtigt efter høst, så den vigtige spireevne bevares. Røde kerner efter fusariumangreb er uønskede, da det kan give overskumning i det færdige øl. Byggen renses mekanisk og pneumatisk efter modtagelse i maltfabrikken, hvor halve og små kerner samt frarens sorteres fra inden støbsætning. Skader fra lagringen eller for sen aftørring kan ikke sorteres fra. Sådanne partier vil i værste fald føre til dårlige maltproduktioner med uens spiring, høj andel af umaltede kerner og en råvare, som kan skabe problemer i brygprocessen sidenhen. Man kan som regel i en spirekasse nogle timer efter udstøbningen lugte, om byggen har været godt behandlet. Den bør dufte appetitligt og friskt af korn; efter påbegyndt spiring med et snært af bønnespirer. Maltningen Formålet med maltningen er følgende: Rensning og vaskning af råvaren (støbsætning = badekar!). Nedbrydning af byggens cellevægge, som omgiver stivelseskornene og består af hemicelluloser, det vil sige forskellige glucaner - herunder β-glucan - og sammen med protein danner en slags kit, som omgiver stivelsen og beskytter den. Sker dette ikke, kan man få problemer i bryggeriet med fraklaring af urt, gæring og filtrering af det færdige øl. Spireevnen er afgørende herfor. Dannelsen af enzymer til ovenfor nævnte nedbrydning af cellevægge og til omdannelse af byggens stivelse til sukker, det vil sige til glucose, maltose og længere sukre. Dannelse af enzymer til nedbrydning af proteiner til frie aminosyrer. Disse skal gæren i bryggeriet bruge til en høj formering ved celledeling. De nye og vitale gærcellers cellevægge er opbygget af aminosyrer fra malten. Uden 160

157 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Dyrkning af korn til godt dansk øl 37 Ovenstående 4 diagrammer viser udviklingen med hensyn til proteinindholdet og deraf afledte parametre i malt produceret af udelukkende dansk maltbyg fra høstårene 2008 til tilstrækkeligt med frie aminosyrer i urten er gærformeringen utilstrækkelig, og øllet vil lide skade! Dannelse af aroma- og farvekomponenter; disse formes typisk under grønmaltens aftørring på køllen, hvor frie aminosyrer i kernen med sukre danner Maillard-produkter, som står for farve og aroma. Herfra stammer den færdige øls aroma og farve til stor del. Denne reaktion drives vidt især ved produktion af de mørkere malttyper. Afbrydelse af spiringen, så malten er holdbar med uforandret enzymaktivitet og kan oplagres og forsendes. Brygningen Byggen kom ind i maltfabrikken som grovvare og forlader den som en fødevare, som er underlagt fødevareregionen. Denne transformation skyldes især rense-, vaske- og polerprocesserne i malteriet. I bryggeriet vækkes enzymerne til live og nedbryder en del af proteinet til frie aminosyrer. Ved forskellige temperaturer nås de forskellige enzymgruppers optima, og således køres mæskeprogrammet igennem. Efter nogle få timers mæskning er målet nået: Nedbrydning af maltens stivelse til sukre og dannelsen af aminosyrer. Humlen er så krydderiet, som doseres under kogningen og også beskytter urten fremover mod bakterielle angreb. Gæringen Urten svales ned efter kogning til gærtemperatur. Her tilsættes kulturgæren og formerer sig på 5-6 timer fra omkring 15 millioner celler pr. ml til 75 millioner ved knopskydning. For at dette kan lade sig gøre, skal urten indeholde alle de aminosyrer, sukre, vitaminer og co-enzymer, som er krævet for at tilfredsstille en eksponentiel celleformering. Hvis gæren på dette stadie får den næring, som den ønsker, så kan den ikke andet end at producere et godt biprodukt: Velsmagende øl. Virkeligheden og markedet Der kommenteres fra venstre til højre og dernæst oppefra og ned. De sorte bjælker angiver +/-2 gange standardafvigelsen ud fra middelværdien, det vil sige ca. 95% af vores målinger ligger indenfor de sorte bjælker: 1. Proteinindholdet i malten er i gennemsnit fra høst 2008 til 2012 faldet fra 10,7 til 9,2%. 2. Vi har kunnet holde det opløselige proteinindhold nogenlunde konstant trods faldende proteinindhold i byggen for at sikre en god gærformering hos vores maltkunder. 3.. dette er sket på bekostning af et stigende Kolbach- Index, som udtrykker forholdet mellem opløst protein i urten og proteinet i malten. Dette skal naturligvis øges, hvis byggens protein falder, 161

158 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 37 Dyrkning af korn til godt dansk øl men bryggerierne ønsker fortsat en god gærformering. Et for højt KI kan gå ud over øllets skum og indikerer, at maltningsprocessen er gået for vidt. 4. Ekstraktindholdet i malten stiger med faldende protein. Det er bryggerne glade for, men de værdsætter dog mere en bedre balance mellem ekstrakt og protein - det vil sige lidt lavere ekstrakt og så få den rigtige balance mellem ekstrakt og protein til glæde for gærcellerne - og øllet - og ølkenderne. Konklusion Proteinindholdet er ved at blive alt for lavt i dansk maltbyg. Hvis det ikke bliver bedre, mister vi store eksportmarkeder i maltbranchen på længere sigt! Maltbyg handler ikke kun om udbytte - også om protein og balance. Vi har det rigtige klima og teknologien i Danmark, men vi savner NOK protein i maltbyggen. Mere gødning, tak! 162

159 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Dyrkning af korn til godt dansk øl 37 Kvalitet og smag af dansk øl Deltagerne opfordres til at beskrive udseende, duft og ikke mindst smagen af de tre udleverede smagsprøver. Landskonsulent Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Ved slutningen af sessionen vil der blive lejlighed til at smage på tre forskellige danske øl. Deltagerne opfordres til at sætte deres egne ord på oplevelsen af de tre typer ved at udfylde nedenstående skema. En smagsvejledning vil blive givet under indlægget. Øl nr. 1 Skum Farve Klarhed Duft Smag Krop/Fylde Helhed Bemærkninger Øl nr. 2 Skum Farve Klarhed Duft Smag Krop/Fylde Helhed Bemærkninger Øl nr. 3 Skum Farve Klarhed Duft Smag Krop/Fylde Helhed Bemærkninger 163

160 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 38 Investering i og drift af landbrug i udlandet Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Forberedelser, forberedelser, undersøgelser, undersøgelser, kontrol, kontrol, kontrol! Stol kun på personer og virksomheder, som du kender rigtig godt! Køb de rigtige arealer første gang og udvid derfra! Manager, Plant Production Christian Haldrup Knowledge Centre for Agriculture, Rumænien chr@vfl.dk Når du drager til udlandet for at investere, skal du lade hele den danske naivitet blive i Danmark. Love, regler og retssystemer, som vi normalt er beskyttet af i Danmark, gælder ikke, når vi kommer udenfor landets grænser. Der vil være mange lokale, danske og andre nationaliteter, der tilbyder at hjælpe dig. De vil sige, at du er kommet til den rette, at de er de bedste, og at du kan stole på dem. Nogle af dem holder hvad de lover, og nogle kan du også stole på. Før du indgår et samarbejde, er det derfor vigtigt at bede om referencer og kontrollere, at de er korrekte. For at sikre at dine samarbejdspartnere kan hvad de lover, er det nødvendigt at stille nogle specifikke opgaver og kontrollere, at de bliver løst tilfredsstillende. Alle aftaler skal være skriftlige, og du skal kontrollere, at de bliver overholdt. Fortsæt kun samarbejdet, hvis alt er løst som aftalt. Investering i jord Det er svært at købe god jord og nemt at købe dårlig jord. Bliv aldrig forelsket - det kan koste dyrt! Før du investere i jord, er det vigtigt at besøge området flere gange. Det skal være på forskellige årstider og gerne over flere år. Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan arealerne er opdelt, registreret, ejerforhold m.m. I de fleste tilfælde er det ikke, som vi kender det i Danmark med matrikel- Tabel 1. Udbytter i vinterhvede , tons pr. ha. Hvede Bedst Lavest Gennemsnit Ler med humus 9,8 3,3 5,8 Ler lavt humus 4,3 1,0 2,5 Sand 5,1 0,8 3,1 Ler med salt 4,0 0,7 2,3 kort og andre centrale registreringer. Koncentrer dit indkøb af jord til et mindre område. Alt for mange har købt jord, der ligger alt for spredt og må sælge igen - det koster! Mit råd er, at du køber en ejendom i drift, på god jord med et areal på ha. Sådanne ejendomme består normalt af både ejede og lejede arealer. Herefter kan du så give dig til at købe de lejede og stilstødende arealer. Kvaliteten af jorden Kvaliteten af jord kan ikke ændres, men kun påvirkes. Det er dyrt at kalke og gøde jorden op. Pas på - der kan være stor forskel på kvaliteten af jord indenfor korte afstande. I de fleste lande findes der jordbundskort. De kan give et godt overblik over, i hvilke områder de gode jorde findes. Jordbundskortene kan normalt findes på universiteterne. For at undersøge og lære jorden at kende, er det vigtigt at 164

161 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Investering i og drift af landbrug i udlandet 38 Nedbør mm pr. år Faurei i sydøst Rumænien Nedbør Figur 1. En lokalitet i Rumænien. Nedbør analysere den på forskellige årstider. Nogle jorde kan på én årstid se meget tilforladelig ud og på en anden årstid se helt anderledes ud. Jorden kan måske ikke dræne, eller den er vandlidende. Du skal tage jordprøver og få dem analyseret for ph, indhold af næringsstoffer og humus, og der skal laves en teksturanalyse. Det er normalt at finde jorde med ph 5,5 og andre på 8,5. Det er dyrt at kalke jorden op. Tilsvarende er det normalt med fosfortal, der er mindre end 1. I jorde med højt indhold af ler og silt er indholdet af humus afgørende for, om jorden kan dræne, og om den er til at bearbejde. Dette har stor betydning for både dyrkning og udbytte. Vejret Vejret er der ingen, der kan lave om på. Der er ofte gode grunde til det eksisterende valg af afgrøder. Nedbøren er bestemmende for valg af afgrøder og opnåeligt udbytte. Det er muligt at finde metrologiske data i næsten alle lande. Hvor pålidelige lokale data er, kan variere meget. Du er nødt til at vurdere potentielle udbytter ud fra de givne forhold. I figur 1 er vist et eksempel på nedbør i perioden 1961 til 2000 År 507 Gennems. for en lokalitet i Rumænien. I gennemsnit kommer der 507 mm nedbør, varierende mellem 355 og 780 mm pr. år. I 1/3 af årene er mængden af nedbør under 450 mm. Nedbør er den begrænsende faktor for udbytte de fleste år. Du er nødt til at tilpasse dine forventninger ud fra denne kendsgerning. Hvor koldt bliver det om vinteren, og hvor varmt bliver det om sommeren? Dette har også stor indflydelse på, hvilke arter og sorter der kan dyrkes, og hvilke udbytter der kan opnås. Udbytter Ingen begrænsning på kvælstofspeederen er ikke ensbetydende med 10 tons hvede pr. ha!! Du skal være realistisk og undersøge, hvilke udbytter der opnås i det område du interesserer dig for. Kontakt landmænd, universiteter, forsøgsstationer, såsæd- og kemifirmaer, og spørg dem efter udbytter i forsøg og demoforsøg. Det er ikke sikkert at alle svar er korrekte, men de er bedre end ingenting - de altid meget bedre end en sælgers ord. I tabel 1 er vist et eksempel på de opnåede udbytter på en veldreven ejendom med en dygtig driftsleder i det sydøstlige Rumænien. På gårdens bedste jord er der opnået udbytter på op til 9,8 tons hvede pr. ha., men på de samme arealer blev der et andet år kun høstet 3,3 tons pr. ha. På de øvrige typer af jord er der opnået lavere udbytter. Arealerne med de forskellige typer af jord ligger indenfor få kilometer og nogle indenfor 100 meters afstand. Nedbør er den mest betydende faktor for udbytterne, men typen af jord har også stor betydning. De højeste udbytter er opnået på god jord i de år, hvor der har været gode nedbørsforhold i kernefyldningsperioden. Drift For at få en god, rationel og effektiv drift skal du dyrke arealerne inden for små afstande, og markerne skal være på 25 ha og opefter. Du skal være klar til at kontrollere og kontrollere alt og alle. Du må ikke forvente at medarbejderne er ansvarlige, effektive og loyale, i samme grad, som danske medarbejdere. Svindel og tyveri forekommer ofte. Alt af værdi skal bag hegn, og der skal være vagter. Kulturen er en anden. Du bør investere i nye maskiner, da maskinerne anvendes i mange timer. Serviceniveauet af maskiner er lavt og tager lang tid. Mange udenlandske landmænd flyver reservedele og mekanikere ind. Det er dyrt men nødvendigt. Viden flytter ikke bjerge - det gør kun tro!! 165

162 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 38 Investering i og drift af landbrug i udlandet Sådan vil jeg gøre næste gang... Drift af landbrug i udlandet kræver meget planlægning og tid. Du kan ikke stole på nogen, heller ikke medarbejderne, inden du lærer dem at kende. Køb og lej jord indenfor små afstande. Det er for besværligt og dyrt at dyrke jord, der ligger spredt. Køb god jord der er i drift. Direktør Preben Langhoff S.C. Agrodania SRL agrodania@gmail.com Jeg har igennem snart 9 år været driftsleder og direktør på landbrug i Letland, Slovakiet og nu i Rumænien. Letland I Letland var jeg driftsleder på en gård på 900 ha. Gården var på 150 ha, resten af jorden lå spredt indenfor en radius på 25 km. Dette er ikke optimalt. Der er for langt til markerne, der bliver brugt alt for meget tid på transport, og det er vanskelig at få arbejdet udført rationelt, rettidigt og korrekt. Mange af arealerne havde ikke været dyrket i flere år, og grøfter og kanaler var ude af drift og groet til, så jorden var flere steder vandlidende. Det var en stor udfordring, det kostede meget at få disse arealer i drift igen, og udbytterne var for dårlige. Slovakiet Det var noget anderledes i Slovakiet, hvor jeg var driftsleder på en gård på ca ha. Der blev købt en gård, som var drevet på mere eller mindre vesteuropæisk vis, og vi kunne komme i gang fra dag et. Farmene, som blev købt, havde ha ejet jord, resten var lejekontrakter over 20 år, men vi viste, hvor alt jorden var. Vi købte de lejede arealer, når de blev til salg, og vi købte tilstødende arealer. Jorden var af god kvalitet, JB 7, men generelt kommer der for lidt nedbør hen over året - kun ca. 550 mm i gennemsnit. På farmene var der nogle bygninger, som kunne bruges, og vi renoverede dem hen ad vejen til kontor, maskinhus, værksted og lagerfaciliteter. Maskinerne, som vi overtog, var ikke meget værd, så der var behov for nyt og moderne grej. Maskinerne blev hovedsagligt købt i Slovakiet, men også lidt i Danmark. Servicen i Slovakiet var okay. Det var ikke sikkert, at det gik så hurtigt som i Danmark, men vi havde ikke hjælp udefra. Der var utrolig stor forskel på høsten fra år til år. Majsen gav et år mellem 10 og 11 tons pr. ha i gennemsnit, og året efter høstede vi det halve det vil sige 5-6 ton pr. ha. Hveden var mere stabil i udbytte, og i gennemsnit høstede vi 5 ton pr. ha med en variation på 1,5 ton pr. ha. Rumænien I Rumænien er jeg direktør på tredje år. Investorerne startede med opkøb af jord i slutning af 2006 i et andet område, end der hvor vi holder til i dag. Selskabet ejer ca ha, hvoraf de 950 ha ligger ca. 100 km væk. Jorden er købt i små stykker på omkring 2-3 ha pr. parcel, så der bliver brugt meget tid på at finde og bytte jord, så vi kan arbejde på store marker. Ud af de 950 ha, der ligger 100 km væk, er ca. 875 ha lejet ud til lokale landmænd, men resten kan vi ikke finde og derfor ikke hente indtægter fra. Det betyder jo, at 875 ha skal betale udgifterne for 950 ha. Selskabet begyndte selv at drive ca. 150 ha af jorden i 2008, og i dag dyrker vi ca ha i vores hovedområde, mens andre 166

163 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Investering i og drift af landbrug i udlandet ha er lejet ud. Vi mangler endnu at finde ca. 200 ha, men realistisk set kan vi nok kun finde 50 ha ud af de sidste 200 ha, da nogle af arealerne er købt flere gange. Ovenstående illustrerer, hvor vigtigt det er at sætte sig ordentligt ind i tingene og undersøge, hvad der er muligt, inden man køber jord i udlandet. Det gælder om at finde og købe det rigtige første gang, selv om prisen pr. hektar er højere. De ha, som vi driver i dag, er inddelt i marker på i gennemsnit ca. 50 ha. Det er planen, at vi i løbet af de næste 3 år vil tage ha ind i egen drift, altså ha pr. år. Vi dyrker vinterhvede, vinterbyg, vinterraps og solsikke. Maskinparken består af fem John Deere Traktorer ( hk), to mejetærskere (25 og 30 fod), to 4 m Vaderstad Rapid, en liftophængt gødningsspreder, en 24 m-sprøjte og en sneglevogn. Vand er den begrænsende faktor Vi får mm nedbør i gennemsnit over årene. En tredjedel af årene ligger vi under 400 mm, så vi skal passe på det vand, som kommer. For at undgå spild af vand skal vi holde marker rene for ukrudt ikke kun i vækstsæsonen, men også mellem afgrøderne. Vi bruger ofte Roundup før høst samt mellem høst og etablering af de nye afgrøder. For at undgå tab af vand og udtørring af jorden begrænser vi jordbehandlingen mest muligt. Det er vanskeligt at etablere raps, som jo er en sart afgrøde i starten af væksten. Det er da heldigvis lykkedes for os de sidste par år, selvom det har været meget tørt. Man skal ikke være for fedtet med udsædsmængder i hveden, specielt ikke i tørre efterår. Der kan sagtens gå tre uger fra såning, til hveden kommer op. Foråret er kort, bare en uge, hvilket betyder, at hveden ikke kan nå at buske sig i foråret. I de rumænske hvedesorter sår vi omkring kg/ha, mindre i østrigske og franske sorter, da de busker sig mere om efteråret. Begrænsede mængder af nedbør og meget varme somre er begrænsende for udbyttet. I hvede har vi gennem årene høstet mellem 3,5 og 6,5 ton pr. ha. Maskiner Der blev købt nogle gode brugte maskiner i Danmark, som blev sendt til Rumænien. Det vil jeg ikke anbefale andre at gøre. På så stor en gård kører maskinerne mange timer hvert år, så de bliver slidt op - ikke forældede. Servicen er meget dårligere, end vi kender den i Danmark. Når maskinerne går i stykker, tager det lang tid at få dem repareret, hvis vi bruger rumænske mekanikere, og vi er derfor nødt til at flyve mekanikere ind fra Danmark til at gå alle maskinerne igennem om foråret. De rumænske servicefolk tager det ikke alvorligt, og i høsten har vi ikke tid til at holde stille for mange dage af gange. Metoder til at undgå spild Vi har fået sat GPS-tracking system på alle vores maskiner, så vi på computeren kan se, hvor de er henne samt løbende se forbruget af diesel. Dette har medført, at forbruget af diesel er faldet. Det tager ikke mange minutter at suge liter diesel ud af tanken. Kulturen er en anden, og vi kan desværre ikke stole på vores medarbejdere, og de er meget opfindsomme. Vi er nødt til at passe på, når vi udleverer gødningen og være med i marken, når vi spreder den. Kemi kommer vi ud med til hver tankfuld og ser det bliver hældt i sprøjten. At sige at der ikke forsvinder noget nu, vil nok være at lyve, men jeg er ret sikker på, at mængderne er små. Folkene hernede siger, at de kan det hele, men det skal tages med forbehold. Når vi ansætter nye medarbejdere, tester vi dem. Når vi har fundet en, som kan passe ind, beder vi ham om at svejse to stykker jern sammen, køre lidt med en læssemaskine, eller hvad der nu er relevant. I Letland og Slovakiet gjorde vi det på samme måde. 167

164 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 39 Inspiration til erfagrupper Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Erfagrupper har i mere end 25 år været et godt redskab til læring og udveksling af erfaringer blandt kvægproducenter. Chefkonsulent Ole Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg olk@vfl.dk De fleste erfagrupper inden for kvægbruget er kendetegnet ved, at deltagerne er tilknyttet det samme lokale fagkontor eller center. Grupperne består derfor af landmænd, der kender hinanden. Emnerne er ofte relateret til den løbende produktion og produktionsresultater fra den sidste periode. Enkelte behandler også driftsøkonomiske emner. Begrebet landsdækkende erfagrupper dækker over grupper, hvor medlemmerne kommer fra et større geografisk område og bruger forskellige rådgivningscentre. Disse grupper kan være landsdækkende jersey-erfagrupper for kvægbrugere med jerseykøer, AMS-erfagrupper for producenter der anvender automatisk malkning eller erfagrupper for kødkvægsproducenter. Fokus på ledelse, strategi og økonomi I 1998 blev de første landsdækkende erfagrupper dannet. Målet var at danne erfagrupper, hvor de deltagende landmænd kunne drøfte ledelsesmæssige strategiske og økonomisk emner med andre landmænd fra andre egne af Danmark. Behovet for et sådant forum var vokset i takt med, at bedrifterne var vokset i størrelse. Grupperne blev gjort landsdækkende, da det er vanskeligt at få en åben diskussion om emner, når deltagerne er naboer eller personer fra lokalområdet eller lokalforeningen, som kender hinanden godt. Derudover ville det være svært at forberede og gennemføre erfamøder om strategisk udvikling uden, at det blive for virkelighedsfjernt. Aftalte spilleregler er vigtige for ens succes I landsdækkende erfagrupper er det vigtigt at holde aftalte spilleregler for gruppens funktion. Der erkonkrete aftaler om fokus på emnet, mødepligt, fortrolighed, systematik i arbejdet og mødeforløbet; det vil sige, hvem der styrer mødet, aftale om næste møde samt betaling. Sammensætning af gruppen er afgørende Grupperne sammensættes ud fra følgende kriterier for medlemmerne: De repræsenterer forskellige landsdele. De interesserer sig for ledelse og strategisk udvikling af kvægbedriften. De har et produktionsomfang af nogenlunde af samme størrelsesorden. De har gerne en spredning i alder og anciennitet som producenter. Et typisk mødeforløb Erfagruppens medlemmer mødes på skift hos hinanden (eventuelt med ægtefæller). Der holdes typisk to til tre møder årligt. Mødefrekvensen aftales af grupperne individuelt. Det er besøgsværten, som er i centrum, ordstyrer og leder gruppen igennem dagen. Fokus er på værtsfamiliens virksomhed og situation. Erfaringerne Ud fra en tidligere spørgeunder- 168

165 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Inspiration til erfagrupper 39 søgelse og øvrige tilbagemeldinger er erfaringerne følgende: Vigtigt, at kunne holde fokus på ledelse, strategi og økonomi. At deltagerne kommer fra forskellige landsdele og har interesse for strategi, ledelse og økonomi er en styrke. Fortrolighed indadtil og åbenhed udadtil i gruppen er et absolut must. For at komme ind til kernen af problemstillingen er det nødvendigt, at der udleveres driftsregnskab og analyser, samt at der behandles stærke og svage sider. Der er forskellige holdninger til relevansen af, om ægtefælle eller samlever deltager. Samme anciennitet som producent vurderes at være irrelevant. Produktionsstørrelse er det eneste, som grupperne vurderer, har betydning for gruppesammensætningen. En velfungerende koordinator er afgørende for gruppens succes. Nogle mener, at den geografiske afstand imellem gruppernes medlemmer kan være for stor. Vigtigt, at gruppen husker, at de har en koordinator og ikke en konsulent i gruppen til at hjælpe gruppen og værten. Hvad får man som producent? Som producent får du: Kompetent sparring på dine ideer og problemstillinger. Konkret tilbagespil på ledelsen af din virksomhed og din ledelsesstil. Et fortroligt forum, hvor du kan drøfte strategiske udfordringer. Et lukket forum, hvor kan du få ideer og afprøvet tanker om, hvordan du håndterer virksomhedens interessenter. Mulighed for at sammenligne din virksomheds resultater med kollegerne i gruppen. Fremmede øjne på din virksomhed. Konkrete ideer og inspiration til udvikling af din virksomhed. Træning i at planlægge og udarbejde en konkret dagsorden for et møde og træning i at lede og styre selve mødet. Sparring og støtte fra en koordinator til at planlægge og gennemføre mødet. Fokus på ledelse og strategi, som er en stor og afgørende opgave i din virksomhed. 169

166 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 39 Inspiration til erfagrupper Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Producenter med samme overordnede mål har tilsammen den viden, der skal til for at kunne foreslå hinanden virkningsfulde tiltag til at opnå et ønsket mål på hver bedrift. Projektchef Merete Studnitz Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Få liv i erfagruppen kunne overskriften hedde, men den kunne også hedde: saml en gruppe ligesindede og kom videre på din egen bedrift. Producenter, der arbejder for at opnå samme mål på hver deres bedrift, har tilsammen rigelig viden til, at foreslå hinanden virkningsfulde tiltag, der gør det muligt at opnå det ønskede mål. Gennem en struktureret mødeform kan disse tiltag formuleres som en konkret her-og-nu-handling. En kollegas forslag vil bero på erfaringer fra lignende komplekse problemstillinger og kan derfor være særligt inspirerende at gøre brug af. At se ens egen viden og erfaring brugt af en kollega giver energi og lyst til sammen at arbejde videre efter målet. Møderne tager således udgangspunkt i, at deltagerne tilsammen ligger inde med den viden, der er nødvendig for at løse et givent problem. Det er ligeværdig fælles læring. Ligeværdig fælles læring Arbejdsformen bygger på den grundlæggende idé, at den bedste læring foregår, når den tager udgangspunkt i deltagernes egen virkelighed. Når deltagerne reflekterer og handler i forhold til det og selv udvikler den viden, de har brug for. Ligeværdig fælles læring er samtidig baseret på respekt for hinandens forskelligheder og god forvaltning af hinandens ressourcer. Samarbejdet foregår under fælles ansvar, og ingen i gruppen har en viden, som er mere rigtig end andres. Alle har ret og pligt til at byde ind. Ligeværdig fælles læring bygger også på den idé, at situationen ændrer sig så snart, der arbejdes med den. Den bliver ved med at ændre sig, og derfor er det vigtigt, at der ikke lægges en færdig plan for hele forløbet. Det er altafgørende at arbejde skridt for skridt, holde øje med hvordan det går, ændre praksis og være åben for nye muligheder. Ligeværdig fælles læring har gennem flere år været praktiseret indenfor økologisk mælkeproduktion og praktiseres nu også i svineproduktionen under navnet staldskoler. Metoden kan også bruges af plantefolk, så det er bare om at prøve. Find et godt navn, der passer til jeres produktionsform Første trin er at samle en gruppe landmænd, der har det samme mål. Dette kunne f.eks. være at forbedre udbyttet i vinterhvede eller få arbejdskraften til at gå op hele året. Tilknyt herefter en person, der kan styre og fastholde strukturen på møderne - en facilitator. Facilitatoren behøver ikke at være en fagperson, det er lettere at undgå ekspertrollen, hvis facilitatoren ikke er fagperson. Staldskoler i Team Soliv Staldskoler var en vigtig del af projektet Team Soliv, der havde til formål at reducere sodødeligheden. Driftslederne kunne lære af hinanden, når de arbejdede efter samme mål. Målet 170

167 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Inspiration til erfagrupper 39 Eksempel på dagsorden fra staldskolen under projektet Team Soliv. var ikke nødvendigvis på samme niveau i alle besætninger. Staldskolen adskiller sig fra en erfagruppe ved at være mere fokuseret og give konkrete råd til hinanden. Således har en staldskoledeltager udtalt: Den eneste måde, jeg for alvor kan blive bedre, er ved at få input fra jer, indleder driftsleder Anders Kristensen, som vært for dagens staldskole. På forhånd har Anders valgt, at staldskolen skal koncentrere sig om: Fodring af søer, når de fravænner ved fem uger. Hvordan kan overdragelse og information om besætningen til weekendafløsere forbedres? Begge dele har betydning for sodødeligheden i besætningen og for vores effektivitet, fastslår Anders Kristensen under uddybningen af emnerne til staldskolen. Således fungerer staldskolerne 5-8 ejere eller driftsledere mødes om et fælles overordnet mål. De mødes på skift hos hinanden. Dagens vært sætter to punkter på dagsordenen under det fælles overordnede mål. Højst én time bruges i stalden. Deltagerne stiller uddybende spørgsmål og kommer med løsningsforslag. Dagens vært beslutter hvilke tiltag, der skal sættes i værk på bedriften. Læring foregår alene fra driftsleder til driftsleder. En facilitator deltager for at sikre fokus. Staldskoledeltagerne skal have nogenlunde samme beslutningskompetence på deres bedrift, det vil sige, alle deltagere kan være driftsledere, eller alle kan være ejere. ønske at forbedre deres resultater inden for den overordnede målsætning. være villige til at dele bedriftsoplysninger og overvejelser om forholdene i egen besætning med de andre driftsledere. være villige til at deltage i alle staldskolemøder. Udbytte Værten for staldskolen vælger selv underemnerne til staldskoledagen. Deltagerne kommer med undersøgende spørgsmål og herefter forslag til ændringer. Alle deltagere ønsker selv at nå et lignende mål. Staldskoledeltagerne vil til hvert møde høre om andre driftslederes overvejelser om det fælles mål at reducere sodødeligheden, og alle vil komme til at se hinandens bedrifter. Facilitatoren sikrer, at det fælles mål løbende følges i alle deltagende besætninger. Facilitatorens rolle Facilitatoren skal holde deltagerne fast på de rammer for samarbejdet, som de selv har besluttet. Facilitatoren skal gøre livet nemt for gruppen og støtte princippet om, at deltagerne skal lære af hinanden. Alles meninger og erfaringer er lige værdifulde. Facilitatoren er ikke konsulent eller en ekspert, som kommer og belærer nogen om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det vigtigt at facilitatoren lægger sin normale rolle som konsulent eller ekspert fra sig. I dag uddannes facilitatorer efter behov på Videncentret for Landbrug. Litteratur Lisborg L, Vaarst M & Nissen TB Staldskolehåndbogen, Økologisk Landsforening Studnitz M Team soliv, trivsel i fokus. Landbrug og Fødevarer

168 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 40 Topchefernes 10 vigtigste værktøjer Her er topchefernes 10 værktøjer Chefredaktør Niels Lunde Dagbladet Børsen A/S Til notater 172

169 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Er landbruget blevet mere "nice"? 41 Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Kommunikationschef Jeanett Dion Amonsen Huset Venture Til notater 173

170 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 41 Er landbruget blevet mere nice? Et godt omdømme skæpper i kassen Da landbruget ikke længere havde råd til at have et dårligt omdømme, blev Den nye Fortælling født. Hør om kampagnens effekt, og hvad fremtiden bringer. Kommunikationsdirektør Leif Nielsen Landbrug & Fødevarer lni@lf.dk Et oplæg om fortællingen, der ændrede et erhvervs image og om fremtidens fortælling Den nye Fortælling er et opgør med erhvervets image som klynkemonster med krævermentalitet. Den er midlet til at få erhvervet anset og anerkendt som en væsentlig aktør, der både nu og i fremtiden er en del af løsningen! - ikke en del af problemet. Oplægget opridser tankerne bag og indholdet af Den nye Fortælling. Hør om hvordan Den nye Fortælling har ændret den stemme, erhvervet taler med, og ikke mindst hvorfor, og hvordan den omverdensrettede omdømmekampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været har skullet vække den uinteresserede, småkritiske forbruger. Ved årsskiftet udløb den treårige kampagneperiode, og jeg vil gøre status, og fortælle og illustrere Den nye Fortællings positive effekt på befolkningen, medierne og magthaverne. I slutningen af 2013 vedtog både primær- og virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer en ny treårig kampagneperiode fra og med Jeg vil afslutningsvis opridse konturerne for den kommende omdømmekampagne. Turbo-introduktion til Den nye Fortælling Landbrug & Fødevarer blev dannet ved fusion af en række organisationer i På daværende tidspunkt blev erhvervet af omverdenen opfattet som umoderne, selvtilstrækkeligt og med manglende miljøhensyn indvarslede et opgør med dette omdømme. Over en treårig periode skulle erhvervets image som et uddateret, selvtilstrækkeligt klynkemonster ændres, så erhvervet blev opfattet som værende en del af både nutiden og fremtiden, og ikke mindst som havende løsningen på en række af de udfordringer samfundet stod overfor. Dette omdømmeprojekt blev døbt Den nye Fortælling. Med Den nye Fortælling skulle man fortælle omverdenen, at landbrugs- og fødevareerhvervet både nu og i fremtiden er en vigtig spiller, som har svar og løsninger på en række samfundsmæssige udfordringer. Den omverdensrettede omdømmekampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været har været en stor del af Den nye Fortælling. Med TV-spots og printreklamer blev folk præsenteret for nye sider af landbrugog fødevareerhvervet. Det var nogle helt nye fortællinger, som erhvervet ikke tidligere havde brugt, og som samtidig egnede sig til billeder og film. Fortællinger om de store spørgsmål, om løsning af fremtidens problemer. Kampagnen kommer med en række nye forslag; fra hvordan man laver energi af gylle, til hvordan vi håndterer udfordringerne fra Kina og den globale fedmeepidemi. Kampagnen skabte altså andre associationer til erhvervet, end dem folk typisk havde. Den nye Fortællings Frem- 174

171 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Er landbruget blevet mere nice? 41 tiden er ikke så sort, som den har været markerede en ny optimisme, men også en indrømmelse af, at den tid, hvor erhvervet klynkede, er forbi. De dage, hvor erhvervet var den grimme ælling i andegården, var ovre. Det var et skred både i holdninger og visioner, og især i måden at kommunikere på. Den nye Fortælling var et skifte i verdenssyn og et kursskifte mod at gå i dialog med omverdenen. Med Den nye Fortælling blev der for alvor sadlet om, og omdømmeoplægget vil fortælle om effekterne af dette. 175

172 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 42 I gang med de sociale medier Sådan får du værdi af de sociale medier Direktør Peter Svarre In2media A/S info@in2media.dk Til notater 176

173 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Formanden og direktøren i de varme stole 43 Politisk vil vi... Gdr. Torben Hansen Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion th@landbomail.dk Til notater 177

174 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 43 Formanden og direktøren i de varme stole Fagligt kan vi... Direktør Ivar Ravn Videncentret for Landbrug, Planteproduktion ivr@vfl.dk Til notater 178

175 TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! 44 Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Forfatter og iværksætter Michelle Hviid michelle@runningdinner.dk Til notater 179

176 TEMA: RAPS 45 Giv vinterrapsen en drømmestart Læg en plan for etablering af vinterraps Etableringen er afgørende for udbyttepotentialet i vinterraps. Der er mange ting, der skal lykkes for, at etableringen og væksten de første par måneder bliver optimal. Det kan derfor være en rigtig god ide at lægge en plan for etableringen af rapsen. Planteavlskonsulent Torben Føns Sønderjysk Landboforening tf@slf.dk Billede 1. Vinterraps etableret med 1 uges forskel over 4 uger i efteråret Forbered dig i god tid Pluk de nederste æbler først! Det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring etableringen af vinterraps. Emner man kan overveje er tidspres, halmmanagement, etableringsmetode, såtidspunkt, gødningsstrategi, vækstregulering, sneglekontrol osv. Disse emner kan virke simple og ligetil, men ikke desto mindre er det disse ting, der gør den helt store forskel. Jeg er stor tilhænger af, at man laver disse overvejelser i god tid inden høst, således at man har en klar fornemmelse af, hvor udfordringerne er, og hvad man gør, hvis vejrforholdene tvinger en til at agere anderledes end først planlagt. Disse overvejelser kan fint laves sammen med en rådgiver i forbindelse med et før høst besøg i juli måned. Tidspres Lav en realistisk overvejelse omkring hvor presset man er tidsmæssigt i den periode, hvor rapsen skal sås. Er der vinterbyg som forfrugt i de marker, hvor der skal etableres raps, så er tidspresset ikke så stort hos langt de fleste. Skal rapsen etableres efter vårbyg eller hvede, vil der i mange tilfælde ske et sammenfald mellem høst af korn og såning af raps. Her er det ekstremt vigtigt, at man har en plan for, hvad der skal prioriteres. Det optimale er naturligvis, at både såningen af raps og høsten kan ske sideløbende, men dette er ikke muligt ret mange steder. Derfor skal man vælge 1 af 3 muligheder: Enten skal mejetærskeren stå stille, såningen af raps udsættes til høsten er færdig, eller man udliciterer såningen af raps til en nabo eller maskinstation. Jeg vil ofte anbefale, at man vælger at udlicitere såningen, da udsættelse af høst eller såning af raps kan være meget risikofyldt i en eventuel regnfuld august. Halmmangement og etableringsmetode Skal såning af raps udliciteres, eller skal såningen ske uden brug af plov, så er halmhåndtering et emne man skal have overvejet inden høst. Igen, hvis der er vinterbyg som forfrugt, så er der også normalt tid til at bjerge halmen. Er forfrugten vårbyg eller hvede, og der høstes et stykke ind i august, så haster det med at få rapsen sået. Derfor er det min holdning, at halmen bør snittes, så såning af raps kan ske hurtigt efter høst. Halmen skal snittes så fint som muligt og fordeles jævnt på marken, da der ellers er nogle typer af såmaskiner, der kan få problemer med at så direkte (el- 180

177 TEMA: Raps Giv vinterrapsen en drømmestart 45 ler efter 1 enkelt stubharvning). Vi har i Sønderjysk Landboforening lavet 2 etableringsdemoer, og erfaringerne fra disse er følgende: Halmhåndtering er en udfordring for nogle maskiner, evnen til at placere frøet med god jordkontakt svinger også en del, men generelt at det er muligt at etablere raps uden brug af plov med mange forskellige maskiner, under forudsætning af at halmen er snittet godt. Såtidspunkt Så første gang i august måned hvor forholdene er gunstige. Såtidspunktet og især vejrforholdene omkring såtidspunktet er altafgørende for et højt udbytte. Dette tidspunkt kan dog i nogle år være meget svært at finde. Det ændrer dog ikke ved, at det er helt afgørende for planternes udvikling, at de etableres så tidligt som muligt. Dette kan ses på billede 1, hvor der på den samme ejendom er sået med 1 uges mellemrum over 4 uger, men forskellen på planterne er enorm. Det er stadig min påstand, at vi ikke kan så raps for tidligt i Danmark, da det udelukkende er et spørgsmål om timing af vækstreguleringen i efteråret. Også i 2013 har det været muligt at holde vækstpunkterne nede, på trods af et efterår med gunstige vækstforhold. Generelt er min erfaring, at jo længere man udsætter såtidspunktet i august, jo mere afhængig er man af gunstige vejrforhold i efteråret. Undgå at blive fristet til at så lidt flere ha vinterraps end planlagt bare, fordi forholdene er perfekte sidst i august. I 2013 er det gået rigtig godt, men det er langt fra altid, at man er så heldig med vejret som i år. Gødningsstrategi Raps skal have gødning i efteråret, spørgsmålet er hvor meget. Tyske forsøg viser, at den optimale N-mængde i efteråret ligger på ca. 30 kg N. Jeg anbefaler normalt kg N i efteråret afhængigt af gammel strøm og såtidspunkt. Planterne må ikke stå og mangle kvælstof i efteråret, da kimen til blomsteranlæggene bliver lagt i efteråret. Omvendt skal vi passe på ikke at bruge for meget i efteråret, da planterne kræver en del gødning til foråret for at fylde skulperne. Bruger man ren handelsgødning og sår tidligt, så pas på med at tildele alle kg N ved såning, da planterne risikerer at gå tør for gødning inden vinter. En todeling af kvælstof i efteråret kan derfor være en god ide. Skal der anvendes gylle, så undgå at give mere end planterne har brug for i efteråret, ofte er tons rigeligt. Til gengæld vil det ofte være en fordel at placere lidt kvælstof ved såning, da rødderne så efterfølgende har langt nemmere ved at finde gyllen. Vækstregulering Sår man tidligt, skal vinterrapsen vækstreguleres. Dette er en billig forsikring for at frostsikre rapsplanterne. Vurderingen af, om det bliver nødvendigt at vækstregulere, afhænger af 2 ting. Først og fremmest afhænger det af, om der kommer en hård vinter, og desuden afhænger det af, om planter gror så voldsomt i efteråret, så vækstpunktet strækker sig. Vejret er vi ikke herre over, så det er nødvendigt at sikre sig at vækstpunktet Billede 2. En rapsplante med et perfekt vækstpunkt. bliver så lavt som muligt. Man kunne jo sige, at vi udskyder såtidspunktet for at sikre os et lavt vækstpunkt, men dette vil give risiko for en lille plante til vinter, som så fryser væk alligevel. Derfor er tidligt såning efterfulgt af 0,5 l Juventus det bedste bud på en god overvintring og et højt udbytte. Vækstreguleringen skal ske på 5 bladstadiet, og det er vigtigt at komme på det rigtige tidspunkt. Dette kræver opsyn med rapsmarken også, når der er travlt med etablering af vintersæd. Konklusion Læg en plan for din etablering af vinterraps, det øger sandsynligheden for, at det lykkes, og at udbyttet optimeres. Vær især opmærksom hvis der etableres vinterraps efter sene forfrugter, da tidspresset dermed forøges voldsomt. Sørg for at overveje hvad der er optimalt på din ejendom og lad være med at tage pludselige beslutninger, fordi solen skinner, og vejret er optimalt tænk hele etableringsprocessen igennem før høst. 181

178 TEMA: RAPS 45 Giv vinterrapsen en drømmestart Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Der er gennemført besøg på ni lokaliteter med forskellige metoder til pløjefri etablering af vinterraps. Der er gennemført en vurdering af såarbejdet under udførelsen og af vinterrapsens generelle tilstand 2-4 uger efter såningen. Specialkonsulent Michael Højholdt Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Valget af pløjefri etablering af vinterraps er særlig relevant, hvor der er kapacitetsproblemer ved vinterrapssåning, og den pløjefri metode dermed øger muligheden for rettidig etablering af vinterrapsen. udtalt behov for dyb jordbundsløsning på grund af rodstandsende jordlag. behov for grubning som en metode til at øge vandledningsevnen i jorden. Gennemgangen af de ni cases har vist, at jorden, vejret og timingen er afgørende for, at vinterrapsen etableres godt og ensartet med de pløjefrie metoder. Alle de undersøgte metoder kan give en tilfredsstillende etablering, men nogle metoder og jordbundsforhold stiller større krav til management i marken end andre metoder. Ved at bruge en harve- eller grubbesåmaskine spares der typisk en overkørsel i forhold til pløjning og såning, men det må samtidig forventes, at der ses et øget behov for bekæmpelse af spildkorn, ukrudt og agersnegle. Udbyttemæssigt kan der ikke siges noget sikkert om generelle forskelle på pløjefri etablering/ såning i pløjet jord. Når der lejes til grubbesåning, anvendes egen plov og såmaskine tilsvarende mindre, og de faste omkostninger til forrentning og afskrivning til disse redskaber skal således fordeles på færre ha. Pløjefri etablering vurderes særligt velvalgt i situationer, hvor det ellers er svært at nå at så rapsen rettidigt, eller hvor der er behov for dyb jordløsning. Tilpas derfor metode og teknik til din jord og de aktuelle forhold: Halm- og stubmanagement er en vigtig disciplin ved al pløjefri dyrkning. Tag en beslutning herom i god tid inden såning. Mangelfuld halm- og stubhåndtering kan medføre sammenklumpning og i værste fald egentlig tilstopning af maskinen. Frø, der placeres ovenpå halmstrå, vil ofte resultere i en væsentligt ringere fremspiring. På sværere jordtyper vælges metoder, der inkluderer en overfladisk jordbearbejdning ved harvning eller strigling af marken. Vælg en maskintype der lukker sårillen grundigt. Undersøg jordstrukturen med jordspyd og indstil så vidt muligt bearbejdningsdybden efter behovet. Det anbefales, at der harves/grubbes ca. 5 cm under bearbejdningssål, hvor jorden er tjenlig. Ved grubning/dybdeharvning i forbindelse med rapssåning indgår dyb jordløsning dermed som en del af sædskiftet. Vælg tandtype efter jordbundsforhold, således at våd, leret underjord aldrig løftes op til overfladen. Så ikke vinterraps, hvis der er udsigt til store nedbørsmængder i dagene umiddelbart efter såning. Hav fokus på indsåning til korrekt plantetal. Overvej mulighederne for at 182

179 TEMA: Raps Giv vinterrapsen en drømmestart 45 placere gødning i forbindelse med såning. En gødningsplacering er med til at sikre en ensartet etablering, og at vinterrapsen kommer godt fra start. Stig ud af traktoren og vurdér arbejdet løbende under udførelsen. Raps tåler ikke konkurrence tidligt i vækstsæsonen, og derfor er det meget vigtigt, at spildkorn bekæmpes. På lerjorder kan snegle være et meget stort problem. Derfor anbefales det at undersøge snegleforekomsten i stubmarken, således at risikoen for angreb kan vurderes. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning, eventuelt suppleret med en bekæmpelse med sneglemidler. Husk at sneglemidler kun virker tilfredsstillende ved en rettidig behandling. 183

180 TEMA: RAPS 46 Næringsstofforsyning i vinterraps Få mest muligt ud af gyllen Der er i de seneste 3 års forsøg ikke fundet udbytteforskel på nedfældning af gylle før såning og slangeudlægning af gylle ved rapsens 4-bladstadie. Ved slangeudlægning og nedharvning af forsuret gylle inden såning, sikres en hurtig og sikker tilgængelighed af såvel kvælstof som svovl. Er opbevaringskapaciteten af gylle tilstrækkelig og efterårsføret vådt, kan gylleudbringningen udskydes til foråret, hvor eventuelt tilsætning af syre kan begrænse kvælstoftabet ved ammoniakfordampning og sikre rapsens store svovlbehov. Specialkonsulent Annette V. Vestergaard Videncentret for Landbrug avv@vfl.dk Såtidspunkt, dyrkningshistorie, opbevaringskapacitet for gylle og føret i marken er afgørende for gødningsstrategien i efteråret Der er mange hensyn at tage, når rapsens gødskningsstrategi skal besluttes, og heldigvis er der mange løsningsmuligheder, da raps generelt er god til at udnytte de næringsstoffer, som er tilgængelige. Jo tidligere såning, des flere muligheder og mindre behov, da rapsen har god tid til at etablere sig og optage næringsstoffer fra jord og gødning inden vinteren. På ejendomme med jævnlig tilførsel af husdyrgødning opnås der sjældent merudbytte for at tilføre kvælstof til en rettidigt etableret vinterraps. I 2013 afsluttes en forsøgsserie med afprøvning af forskellige gødningsstrategier i efteråret. I planen indgår såvel strategi for handelsgødning, herunder udbringningsteknik og varierende kvælstofmængde, som udbringning af gylle. Fra 2011 til 2013 er der gennemført i alt 9 forsøg. Forsøgene viser generelt ingen merudbytte for tilførsel af kvælstof i handelsgødning i efteråret, når forårstilførslen korrigeres herefter. Der er derimod en tendens til udbyttetab med stigende efterårstilførsel af handelsgødning. I tabel 1 ses udvalgte resultater af 7 forsøg med udbringning af gylle ved henholdsvis nedfældning og slangeudlægning af gylle i rapsens 4-bladstadie. I led med udbringning af 60 kg ammonium kvælstof i gylle er der en lille tendens til højere udbytte af slangeudlægning af gylle ved rapsens 4-bladstadie, i forhold til nedfældning før såning. Ved måling af N-min til 1 meters dybde i starten af december viser led med nedfældning et lavere N-min indhold Tabel 1. Uddrag af 3 års forsøg i vinterraps med udbringning af gylle i efteråret. Vinterraps Ca. 1. december Udbytte og merudb. Kg N pr. ha Gylle Udbring- Kg N pr. ha Planteprøve, udb. N-min, nings- forår kg N pr. ha standard kvalitet, hkg pr. ha metode N S efterår 1) kg pr. ha kg pr. ha antal forsøg N Nej , ,1 60 NH 4 -N Ja Nf f.s ,4 30-0,4 60 NH 4 -N Ja Sl e.s ,6 56 0,6 LSD ns 1) Nf: nedfældet, Sl: slangeudlagt, f.s.: før såning, e.s.: efter såning, ved rapsens 4-bladstadie. 184

181 TEMA: Raps Næringsstofforsyning i vinterraps 46 gylletypen og ph-værdien. Ved udbringning af 20 ton pr. ha svarer det til udbringning af ca. 30 til 45 kg svovl pr. ha. Ved slangeudlægning i den voksende afgrøde er der ikke noget krav om forsuring. Hvis rapsen er lille og åben, og vejret er tørt, lunt og blæsende, kan forsuring være en god ide for at begrænse tabet af kvælstof ved ammoniakfordampning, som i værste fald kan koste 20% af kvælstofindholdet i gyllen. Forårsudbringning af gylle til vinterraps giver samme gode effekt som nedfældning før såning. Foto: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug. end ved slangeudlagt gylle, men den største del af det overfladeudbragte kvælstof er her at finde i det øverste jordlag. Jo tidligere vinteren kommer, des større risiko for nitratudvaskning i vinterhalvåret ved den sene udbringning. I forsøg med udbringning af 90 kg kvælstof om efteråret, ses et stigende N-min indhold i jorden omkring 1. december, ikke mindst i 75 til 100 cm s dybde. Dette viser en øget risiko for nitratudvaskning og dermed tab af kvælstof. Det anbefales derfor ikke at udbringe mere end 60 kg ammonium kvælstof pr. ha i løbet af efteråret. Hvis man sår rapsen sent, er det en god ide at nedfælde gyllen for at sikre en hurtig vækststart og gødningseffekt. Er marken våd, kan gyllen udskydes til foråret, og der kan i stedet placeres handelsgødning i forbindelse med såningen. Hvis rapsen sås rettidigt, er det hensynet til markens farbarhed som bør være afgørende for gyllestrategien. Endelig kan hensynet til opbevaringskapaciteten være af betydning for gyllestrategien, hvis målet er at få så meget gylle ud som muligt umiddelbart inden 1. oktober. Hvis man har rigelig opbevaringskapacitet til gyllen, eller hvis føret ikke egner sig til en gyllevogn i efteråret, kan man fint vente med at udbringe gyllen til det tidlige forår. Forårsudbringning Vinterraps har samme høje udnyttelse af gylle udbragt i foråret, som ved nedfældning før såning. Forsuring? Da vinterraps har et forholdsvis stort behov for svovl på ca. 40 kg pr. ha, kan svovlforsyningen sikres ved at få gyllen forsuret med svovlsyre. Ønskes gyllen udlagt med slanger inden såning, er der krav om forsuring til ph 6,0. Dette vil ofte betyde et syreforbrug på 2,5 til 4 liter syre pr. ton gylle, afhængigt af Tænk strategien ind i gødningsplanen fra start Hvor der erfaringsvis slangeudlægges gylle i den voksende afgrøde, kan man lige så godt træffe beslutning, om man vil forsure gyllen eller ej, fra start. Forsuring er en betydelig meromkostning, som for at opnå et nettooverskud betinger, at der ikke indkøbes unødvendigt svovl i handelsgødning. Svovl opfører sig principielt ligesom kvælstof i jorden. Det vil sige, hvis al svovl udbringes om efteråret, inden en lang, våd vinter, som resulterer i en positiv kvælstofprognose i foråret, så kan der godt være behov for at supplere med yderligere svovl i foråret. Hvis ikke gyllen forsures, bør der være fokus på at udbringe gyllen i godt gyllevejr: Diset, vindstille og ikke alt for varmt vejr. Hvis afgrøden dækker jorden, så gyllen placeres under bladene, er ammoniakfordampningstabet lille. 185

182 TEMA: RAPS 46 Næringsstofforsyning i vinterraps Få styr på behovet for næringsstoffer Næringsstofforsyningen om efteråret fra gødskning og jorden skal sikre, at vinterrapsen opnår et tilstrækkeligt udviklingstrin inden vinteren. Specialkonsulent Hans Spelling Østergaard & chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Planteproduktion hso@vfl.dk Kvælstof Kvælstof om efteråret er vigtig for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. På husdyrbrug er der ved tidlig såning oftest tilstrækkeligt med tilgængeligt kvælstof i jorden i efteråret til, at der ikke opnås merudbytter for tildeling, når forårstilførslen korrigeres herefter. Forsøg viser, at N-min niveauet i jorden er uændret ved udbringning af op til 60 kg N i efteråret, så rapsen kan optage kvælstoffet, og risikoen for udvaskning øges ikke. Ved sen såning er N-tilførsel vigtig for at få en hurtig vækststart, men vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk, jo senere der sås. Derfor skal der tilføres mindre kvælstof ved sen såning end ved tidlig såning. Forsøgene viser, at den samlede kvælstoftilførsel kan fordeles mellem efterår og forår indenfor relativt vide rammer. Selv om det på husdyrbrug generelt ikke er nødvendigt at tilføre kvælstof til vinterraps om efteråret, anbefales det generelt at tilføre kg N pr. ha ved såning for, Tabel 1. Forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret. Jordtype Husdyrgødning tidligere år Forfrugt Kvælstofbehov, kg N pr. ha JB 1-3 JB 4 og derover Ingen eller kun lidt Regelmæssig tilførsel Ingen eller kun lidt Regelmæssig tilførsel Sået før Sået efter Frøgræs eller halmnedmuldning Andet Frøgræs eller halmnedmuldning Andet Frøgræs eller halmnedmuldning Andet Frøgræs eller halmnedmuldning Andet at rapsen konkurrerer bedre med ukrudt. I tabel 1 er givet et forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret. Forår Behovet for kvælstof om foråret fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, efter jordtypen, den geografiske beliggenhed og det forventede udbytteniveau. Forsøg har vist, at kvælstofbehovet kan justeres efter, hvor stor en kvælstofmængde vinterrapsen har optaget om efteråret. Landsforsøg i 2012 og 2013 har vist, at efterårsoptagelsen kan måles med forskellige plantesensorer, og at forårstilførslen af kvælstof med fordel kan variereres herudfra. Svovl Behovet for tilførsel af svovl er kg pr. ha eller 20% af behovet for kvælstof. Generelt er der ikke behov for tildeling af svovl om efteråret, men tildeles der kvælstof i handelsgødning, 186

183 TEMA: Raps Næringsstofforsyning i vinterraps 46 Tabel 2. Magnesium til vinterraps. Kg magnesium pr. ha Indhold af magnesium i planteprøve, % % olie i tørstof Udb. og merudbytte, hkg Medio Medio Medio frø pr. ha marts april maj april maj juni fs. 2 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 7. 0,16 0,22 0,24 47,9 39, ,19 0,33 0,37 47,7 0,1 0,1 8. 2,5 0,23 0,23 48,1-0,4-0,4 9. 2,5 0,24 0,26 48,4 0,5 0, ,5 2,5 0,27 48,2 0,9 0,9 Nettomerudbytte, hkg frø pr. ha ,5 2,5 0,29 0,34 48,1 1,1 1,1 LSD ns fs. 7 fs. 7 fs. 8 fs. 8 fs. 8 fs. 7. 0,19 0,29 0,29 48,6 41, ,23 0,39 0,40 48,6-0,4-0,4 8. 2,5 0,29 0,28 48,5-0,3-0,3 9. 2,5 0,30 0,30 48,4 1,3 1, ,5 2,5 0,33 48,4 0,3 0, ,5 2,5 0,41 0,40 48,5-0,4-0,4 LSD ns bør der vælges en svovlholdig handelsgødning. Mangel på svovl kan medføre store udbyttetab, og svovl i husdyrgødning bidrager stort set ikke til at dække planternes behov. Men svovl kan tilføres ved at forsure gyllen ved tilsætning af svovlsyre. Kvælstofprognosen, som offentliggøres midt i marts, er en indikator for svovlbehovet. Et ekstra stort kvælstofbehov giver også et ekstra stort svovlbehov og omvendt. Magnesium Behovet for tilførsel af magnesium til vinterraps er undersøgt ved tilførsel af 50 kg magnesium i kieserit ved såning og 2,5 kg magnesium i EPSO Top, udsprøjtet medio april eller medio maj i 2011, 2012 og Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 2, hvor resultaterne opnået i 2013 samt gennemsnit af er vist. I gennemsnit af 8 forsøg gennemført er der ikke opnået merudbytter for tilførsel af magnesium i kieserit eller EPSO Top én eller flere gange. I et enkelt forsøg blev opnået et statistisk sikkert merudbytte for tilførsel af magnesium i magnesiumsulfat (EPSO Top). Forsøget lå i Sønderjylland, på JB 3 med et magnesiumtal på 2,8. Magnesiumindholdet i planterne i det ubehandlede forsøgsled sidst i april var 0,33%. Magnesium bør generelt kun tilføres, hvis magnesiumtallene er under 4. Tilførsel af magnesium kan ske i form af husdyrgødning, magnesiumkalk eller i magnesiumholdige gødninger. Udsprøjtning af magnesium er betydeligt dyrere, men kan foretages, hvis det vurderes, at magnesiumforsyningen ved den foretagne grundgødskning er utilstrækkelig, ved visuelle symptomer på magnesiummangel, eller hvis indholdet af magnesium i en planteanalyse er under 0,20% i tørstof. Bor Behovet for tilførsel af bor er undersøgt i forsøg ved, at der er foretaget gentagne udsprøjtninger med Solubor. Der er gennemført 8 forsøg i 2011, 2012 og 2013 på jorder med varierende bortal. Behandlingerne og resultaterne af forsøgene fremgår af tabel 3, hvor resultaterne af forsøgene gennemført i 2013 er vist sammen med resultaterne af alle forsøgene gennemført I gennemsnit af 8 forsøg gennemført er der ikke opnået merudbytter for udsprøjtning af Solubor én eller flere gange, men i ét forsøg i 2011 blev opnået et statistisk sikkert merudbytte for tilførsel af bor. Forsøget lå i Sønderjylland, på JB 3 med et bortal på 2,8. Borindholdet i planterne i det ubehandlede forsøgsled sidst i april var 11 ppm. Tilførsel af bor skal foretages, hvor der er mistanke om bormangel, det vil sige på sandjord med et højt reaktionstal. Andre næringsstoffer Fosfor- og kaliumbehovet fast- 187

184 TEMA: RAPS 46 Næringsstofforsyning i vinterraps Tabel 3. Bor til vinterraps. Tilførsel af gram bor i Solubor Indhold af bor i planteprøve, ppm Indhold af olie i Medio Medio Ultimo Medio tørstof, marts april april maj april maj maj juni % Udbytte og merudbytte, hkg frø pr. ha Nettomerudbytte, hkg frø pr. ha 1) Antal forsøg ,1 39,9-2 x ,7-0,4-0,7 3 x ,9-1,2-1,5 4 x x 58 47,4-1,6-1,9 5 x x x 86 47,8-1,3-1,6 6 x x x x ,6-0,9-1,2 LSD ns Antal forsøg i alt 2011, 2012 og ,7 41,3-2 x ,3-0,4-0,7 3 x ,2-0,7-1,0 4 x x 47-48,0-0,3-0,6 5 x x x 79 48,5-0,6-0,9 6 x x x x ,3-0,5-0,8 LSD ns 1) Der er ikke regnet med omkostning til udsprøjtning, fordi der antages at kunne ske iblanding. sættes ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau samt fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres kg kalium pr. ha om efteråret, samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra. Ved lave fosfortal, bør der ligeledes suppleres med fosfor. 188

185 TEMA: Raps Næringsstofforsyning i vinterraps

186 TEMA: RAPS 47 På jagt efter knoldbægersvampen Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted & landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Videncentret for Landbrug, Planteproduktion mdt@vfl.dk I 2013 var der sikre positive bruttomerudbytter for svampebekæmpelse under blomstring i 5 forsøg. I disse forsøg har der været lave angreb af knoldbægersvamp, hvilket betyder, at de positive merudbytter fortrinsvis skyldes bekæmpelse af andre svampesygdomme. I gennemsnit har 103 forsøg med svampebekæmpelse i vinterraps i Danmark i årene givet et bruttomerudbytte på 1,8 hkg/ha (figur 1). I perioden har der været 3 forsøg med kraftige angreb af knoldbægersvamp, bruttomerudbyttet for svampebekæmpelse var i gennemsnit 3,8 hkg/ha i disse forsøg. I gennemsnit af 71 forsøg i årene udført af Landwirtschaftskammer Schleswig- Holstein blev der i gennemsnit opnået 1,9 hkg/ha i bruttomerudbytte for svampebekæmpelse under blomstring. Ud af disse forsøg var der 8 forsøg med kraftige angreb af knoldbægersvamp, hvor bruttomerudbyttet for svampebekæmpelse i gennemsnit var 5,1 hkg/ha. Ud af 10 forsøg hos HGCA i England i perioden fra har to forsøg med meget knoldbægersvamp vist et positivt merudbytte for svampebekæmpelse på i gennemsnit ca. 8,5 hkg/ha. Ovenstående forsøgsresultater fra Danmark, Tyskland og England viser, at kraftige angreb af knoldbægersvamp er meget tabsvoldende. Er der behov for svampebekæmpelse under blomstring? Fuld blomstring har oftest vist sig at være det mest effektive tidspunkt til bekæmpelse af knoldbægersvamp. Både i England og Schleswig-Holstein anbefales det også at sprøjte under fuld blomstring. Hvis sprøjtningen ikke kan times til fuld blomstring, så har de fleste danske forsøg vist sig, at det er bedre at sprøjte lidt for sent end lidt for tidligt. Dette står i modsætning til de anbefalinger, der gives i England, hvor man ofte anbefaler en tidlig sprøjtning, hvis sprøjtningen ikke kan times til fuld blomstring. I de senere år har tendensen været, at det tilstræbte plantetal er lavere end tidligere. Når hver enkelt plante har mere plads, så resulterer det i, at flere lavere siddende skud udvikles, hvilket er med til at forlænge blomstringsperioden. Blomstringsperioden vil ofte have en varighed på ca. 4 uger. En længere blomstringsperiode øger risikoen for knoldbægersvamp. Virkningen af en svampesprøjtning forventes at være 14 dage, ved en lang blomstringsperiode er det ikke muligt at beskytte afgrøden effektivt mod svampesygdomme, med mindre man foretager to sprøjtninger. En delt sprøjtning vil normalt ikke kunne betale sig, da omkostningerne ved udbringning vil fordobles, og afgrødeskaden også forventes at blive større. Ved en rapspris på 270 kr. har én svampesprøjtning været rentabel i 63% af forsøgene i figur 1. Svampesprøjtningen har 190

187 TEMA: Raps På jagt efter knoldbægersvampen 47 Figur 1. Bruttomerudbytter i 103 landsforsøg i med svampebekæmpelse udført i vinterraps under blomstring. Køreskader er ikke indregnet i omkostningerne. ikke alene forebyggende effekt på knoldbægersvamp, men også på skulpesvamp, gråskimmel og lys bladplet. Sprøjtningen vil også forbedre skulpestabiliteten. Kan man forebygge angreb af knoldbægersvamp? Det korte svar er nej! Der er dog nogle faktorer, som kan reducere risikoen. Lav risiko for angreb af knoldbægersvamp forventes: Hvis der praktiseres et sædskifte, hvor der er mindst fem frie år mellem arter, som er modtagelige for storknoldet knoldbægersvamp. Hvis knoldbægersvamp ikke tidligere er fundet på arealerne. I et køligt forår, hvor det er tørt omkring blomstring. Hvis blomstringsperioden er kort. Øget risiko for angreb af knoldbægersvamp optræder: Når der tidligere er konstateret knoldbægersvamp på arealerne. Hvis der kun er få år mellem dyrkning af modtagelige arter. Ved fugtige forhold under blomstringen. Hvis blomstringsperioden er lang. Det er ikke muligt at vælge vinterrapssorter, som er fuldt resistente overfor angreb af knoldbægersvamp. Hvordan finder vi de arealer med vinterraps, hvor der er god økonomi i at bekæmpe knoldbægersvamp? Rapsens kronblade er smittekilden til infektion af planten. Hvis kronbladene lander i bladhjørnerne, og der er smitstof på dem, så vil udviklingen af knoldbægersvamp kunne ske, hvis mikroklimaet tillader det. I mange lande arbejdes der i øjeblikket på at udvikle en DNA-test for knoldbægersvamp, teknikken kaldes PCR. Testen undersøger om der findes DNA fra knoldbægersvamp på kronblade af vinterraps, som indsamles, før en eventuel sprøjtning kan blive aktuel. For at testen kan anvendes, skal den være sikker i sin identifikation af knoldbægersvamp og give et svar i løbet af få timer. Der er et stort ønske om, at der i fremtiden kan findes en hurtigtest til forudsigelse af risikoen for angreb. Testen skal kunne give en sikker prognose for risikoen forud for det tidspunkt, hvor en eventuel forbyggende bekæmpelse mod knoldbægersvamp skal ske. Der har tidligere været forsøg med forskellige metoder til forudsigelser af risiko, men metoderne har desværre ikke været sikre nok. I dag er der ikke mulighed for at forudsige risikoen for angreb af knoldbægersvamp. Hvis risikoen for angreb skal kontrolleres, så er der behov for at udføre en forsikringssprøjtning under fuld blomstring. 191

188 TEMA: RAPS 47 På jagt efter knoldbægersvampen Kan ny PCR-test forudsige angreb? Seniorforsker Bent J. Nielsen & seniorforsker Annemarie Fejer Justesen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) er en alvorlig skadegører i raps. Smitten sker med ascosporer fra svampens frugtlegemer (apothecier) i april-juni, perioden med blomstring og begyndende fald af kronblade. Jordfugtighed og nedbør har stor betydning for angrebets omfang, men tidligere undersøgelser har vist store problemer med at forudsige risikoen for udvikling af tabsgivende angreb. Dette bevirker, at stillingtagen til fungicidbekæmpelse sker på baggrund af en meget upræcis risikovurdering. Der er derfor behov for at kunne præcisere den faktiske forekomst af angreb i marken. Kronbladtest Øget præcision af den faktiske forekomst i marken kunne f.eks. opnås ved at bestemme tilstedeværelsen af ascosporer i rapsens kronblade. Selve smitten sker nemlig ved ascosporernes spredning fra apothecierne på jorden og op i kronbladene. Når kronbladene falder og klæber til bladene, spirer sporerne og trænger gennem bladstilken ind i stænglen. Tidligere har man kunnet bestemme omfanget af ascosporesmitte i kronbladene ved at inkubere bladene på agar og bestemme antal angrebne blade, men det har været en arbejdsom proces. Med DNA teknik (PCR) er der imidlertid nu skabt mulighed for hurtigere og mere nøjagtigt at kunne bestemme omfang af smitte i kronbladene og dermed opnå muligheder for en mere præcis risikobedømmelse. Ascosporer af knoldbægersvampen (Sclerotinia sclerotiorum) spredes i april juni fra frugtlegemer på jorden (apothecier, vist på foto) og smitter kronbladene. Tidlig bestemmelse af sporer over afgrøden ved hjælp af sporefælder eller ved detektion af antal inficerede kronblade åbner mulighed for en risikobedømmelse i tide inden rapsens blomstring, men PCRmetoden skal først udvikles endeligt. Foto: Cecilia Lerenius, Jordbruksverket, Sverige. Danske undersøgelser med kronbladtest I 2009 blev der i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug un- 192

189 TEMA: Raps På jagt efter knoldbægersvampen 47 dersøgt sammenhængen mellem infektion af knoldbægersvamp på kronblade og efterfølgende angreb på planten. Formålet var at klarlægge, om en tidlig bestemmelse ved hjælp af PCRteknik på kronblade kunne forbedre forudsigelse af angreb og bekæmpelsesbehov. Det lykkedes dog ikke at etablere et angreb i marken, og der kunne ikke konstateres knoldbægersvamp i kronbladene eller ses angreb på stænglerne i begyndelsen af juli. Der har muligvis ikke været gunstige forhold for dannelse af svampens frugtlegemer og sporespredning op på planterne. Men der blev i projektet implementeret en PCR-metode til påvisning af S. sclerotiorum, som kan teste for tilstedeværelsen af S. sclerotiorum DNA. Metoden er implementeret ved test på renkulturer af S. sclerotiorum og nærtbeslægtede arter (som metoden ikke skal detektere). Ved anvendelse af PCR-metoden testes typisk 40 kronblade pr. mark. DNA ekstraheres fra hvert enkelt kronblad, som efterfølgende testes for tilstedeværelsen af S. sclerotiorum DNA. Metoden kan dermed sige hvor mange blade ud af de 40, der er angrebet. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at udvikle en kvantitativ metode, som vil kunne kvantificere mængden af DNA i en prøve, hvor kronblade pooles. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at korrelere mængden af S. sclerotiorum DNA til antal inficerede kronblade, da mængden af S. sclerotiorum DNA kan variere meget mellem blade. Andre undersøgelser med kronbladtest I svenske undersøgelser, hvor forekomst af knoldbægersvamp i kronbladene er bestemt ved PCR-teknik, er der fundet en lineær sammenhæng mellem agartest (angrebne kronblade) og PCR-test. Der blev desuden set en vis sammenhæng til markangreb. De svenske undersøgelser konkluderede, at det var vigtigt at få belyst de forhold, som betinger, at kronbladene kan klæbe til bladene som forudsætning for angreb. Engelske undersøgelser viser tilsvarende, at kronblade, der klæber til blade, indikerer risiko for infektion, men at antal af kronblade, der klæber til bladene, ikke nødvendigvis er direkte korreleret til det endelige stængelangreb. Anvendelse af sporefælder I forhold til varsling kan det måske være lidt for sent at satse på kronbladtest, hvorfor anvendelse af sporefælder med detektion af sporer over afgrøden kunne være et bedre alternativ. Der er således set lovende resultater i engelske undersøgelser med brug af sporefælder i marken og anvendelse af PCR-teknik til detektion og kvantificering af den luftbårne smitte af Sclerotinia. Undersøgelserne indikerer også, at det kan være vigtigt at få detekteret omfanget af fjernsmitte. Svenske undersøgelser tyder på, at der i raps kan ses sporer af Sclerotinia i sporefælder, før man kunne se dem på kronbladene. Der er nu ved at blive opbygget mere erfaring med PCR-detektion af sporer på tape i sporefælder (bl.a. i forsøg med Ramulariua beticula i roer). Udfordringen er nu at få udviklet en operationel metode til brug for Sclerotinia, hvor tapestykkerne kan blive testet inden blomstring (og det optimale sprøjtetidspunkt) samt at få klarlagt omfang og placering af sporefælder i marken. På Plantekongres 2014 vil der blive diskuteret, om PCRteknik giver mulighed for en hurtigere og mere præcis bestemmelse af smitte af Sclerotina og dermed mulighed for en brugbar risikobedømmelse i tide, inden rapsens blomstring. 193

190 TEMA: RAPS 48 Vinterraps uden kålbrok Forebyg angreb af kålbrok Hyppigheden af rapsdyrkning er den vigtigste enkeltfaktor for angreb af kålbrok. Fugtige og varme efterår fremmer smittespredningen. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Videncentret for Landbrug Kålbroksvampen har de senere år bredt sig i Danmark. Der ses flere og flere tilfælde af marker med tæt på 100% angrebne planter. Gør det derfor til en vane at trække nogle rapsplanter op efterår og forår, og gør det især i lavningerne, hvor det er mere fugtigt, og angreb derfor ses først. Hvis der f.eks. er kålbrok på 15% af arealet, og man her mister halvdelen af udbyttet, så bliver udbyttet i hele marken kun 42 hkg pr. ha i stedet for 45 hkg pr. ha (7% udbyttetab), og denne relativ lille forskel undrer man sig måske ikke over. Fra Tyskland, Sverige og Skotland meldes også om en stigning i angrebene. I Skotland er det meget normalt at have raps hvert 2. eller 3. år i sædskiftet, og her har en monitering vist, at der forekommer smitstof af kålbrok i halvdelen af de undersøgte marker. Der har i Skotland været dyrket kålbrokresistente sorter flere gange i marker med angreb, og der ses nu tilfælde af angreb i de resistente sorter, fordi der er kommet nye smitteracer af kålbrok, som resistensen ikke virker imod. Resistensgenet er ens i alle de resistente sorter på markedet, så det hjælper ikke at skifte sort. Biologi Kålbroksvampen elsker en varm, fugtig og sur jord. Smitte kan ske ved en jordtemperatur på 8-32 C, mens C er optimalt. Sporerne spreder sig ved at svømme i jorden. Hvor kraftig smitte, der optræder ved en given mængde smitstof, afhænger derfor meget af vejrforholdene efter såning og i efteråret. I fugtige og varme efterår kan der ske en stor smitte, især ved tidlig såning. Klimaændringer med varmere og mere fugtigt vejr og flere skybrud vil derfor fremme svampen. Hvis der først er angreb i en mark, kan smitten let spredes til øvrige marker via jord på maskiner og på let jord via sandflugt. 1 gram angrebet rod indeholder millioner sporer. Svampen udskiller hormoner, som fremkalder svulsterne. Angreb hæmmer optagelsen af vand og næringsstoffer. Betydning for udbytte Hvis planterne er sået rettidigt og er veletablerede, er erfaringen, at angrebne planter klarer sig bedre end forventet. Planter med kålbroksvulster på hovedroden klarer sig ofte dårligere end planter med angreb på siderødderne (foto 1). I et tysk Foto 1. Plante angrebet på siderødder henholdsvis hovedrod fotograferet i foråret Planten med angreb på hovedroden udvintrede. 194

191 TEMA: Raps Vinterraps uden kålbrok 48 Tabel 1. Forebyggelse af kålbrok. Forebyggelse Mindst 4-5 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede planter Bekæmpelse af korsblomstrede ukrudtsplanter i sædskiftet Bekæmpelse af korsblomstrede spildplanter Valg af olieræddike fremfor sennep ved korsblomstrede efterafgrøder/mellemafgrøder God dræning Passende reaktionstal Resistente sorter Bemærkninger Ved 4-5 frie år mellem raps nedsættes risikoen for angreb, men det er ikke nogen sikkerhed for at undgå angreb, da svampen kan overleve i op til 20 år i jorden. En svensk undersøgelse med raps 1 år ud af 3, 4, 5 henholdsvis 8 år viste i alle tilfælde opformering af kålbrok, selv om der var mindst ved raps 1 ud af 8 år. Halveringstiden for svampen er 3,5-4 år, det vil sige mængden af smitstof halveres efter 3,5-4 år, hvis der ikke dyrkes værtplanter. Korsblomstret ukrudt såsom hyrdetaske, agerkål, agersennep etc. opformerer kålbrok. Kålbrok kan forekomme på rødderne allerede ca. 3 uger efter fremspiring. Ved en jordtemperatur på 20ºC kunne der findes brokknuder på rødderne efter 22 dage, og ved 16ºC efter 33 dage. Spildplanter af raps vil således hurtigere blive angrebet af kålbrok end efterafgrøder, som ofte sås senere. Olieræddike opformerer kun kålbrok i meget begrænset omfang, mens gul sennep opformerer kålbrok meget. Foderradisesorten Structurator er også kun meget lidt modtagelig. Fugtig jord fremmer spredningen af svampens sporer i jorden. Angreb ses derfor tit i lavninger og andre steder i marken, hvor det er mest fugtigt. Et lavt reaktionstal fremmer svampen. Forsøg med reaktionstal viser, at der ved Rt over 7,3 ikke sker ret meget angreb, men så høje reaktionstal vil på lettere jord give andre store problemer med manganmangel. I Skotland er der i nyere forsøg i vinterraps set på effekten af kalk og bor. Bedst effekt blev opnået ved tildeling af 4 t calciumcarbonat kg kalkkvælstof (Perlka) + 20 kg bor pr. ha, hvor der blev opnået 45% bekæmpelse af kålbrok, og effekten var ikke varig. Bekæmpelsesmetoden er derfor ikke økonomisk realistisk. I kål (udplantningsplanter) opnås bedre effekt end i raps. Der tilbydes enkelte resistente sorter. Se tekst. sortsforsøg med kraftige angreb af kålbrok i en enkel gentagelse var udbyttetabet 40% i forhold til gentagelserne uden angreb. Planter, der er kraftigt angrebne, blomstrer senere og er mere udsatte for at vælte, hvis de overlever. Hvis raps bare kan give omkring hkg pr. ha (afhængigt af forventet udbytte i vårbyg), er omsåning med vårbyg oftest ikke rentabel. Forebyggelse og bekæmpelse Da der ikke er nogen effektiv måde at bekæmpe kålbroksvampen på, skal der satses på forebyggelse (tabel 1). Resistente sorter I 2000 kom den første resistente sort Mendel på markedet i England. Senere er de resistente sorter Mendelson, Andromeda, SY Alister og Cracker kommet på den europæiske sortsliste. Alle er hybridsorter, og udsædsprisen er højere end for ikke resistente sorter. Kun Mendel og Mendelson har indgået i danske sortsforsøg. Foruden Mendelson er der afprøvet 5 nye resistente nummersorter i sortsforsøgene i Mendelson har i 2013 givet forholdstal 98 i udbytte, mens de øvrige sorter ligger i intervallet 92 til 109. I sortsforsøg i lå Mendelson på forholdstal 95 og Mendel i sortsforsøg i 2011 på 93. I tyske sortsforsøg i 2012 ydede Mendel forholdstal 93 og Andromeda forholdstal 96. Den højest ydende sort lå på forholdstal 103. I tyske forsøg i 2012 havde SY Alister forholdstal 102. Desværre er resistensen i alle sorter baseret på det samme gen, og der kan dukke nye smitteracer af kålbrok op i jorden, så sorterne bliver modtagelige. Eksperter råder derfor til kun at dyrke sorterne ved meget udbredt smitte i marken, så resistensen kan holde sin effektivitet længst muligt. De resistente sorter udtømmer ikke jorden for smitstof, men svarer til, at der f.eks. dyrkes korn. Jordtest tilbydes Eurofins tilbyder en jordtest, der kan fastslå mængden af smitstof i marken. Testen kan anvendes i marker, hvor der påtænkes dyrket vinterraps i det kommende efterår. Testen koster pr. prøve 2500 kr. og ved over 10 prøver 1900 kr. pr. stk. Hvis der samles mange prøver sammen, kan der aftales en individuel pris. Jordprøven kan tages løbende fra april. Svaret vil foreligge ca. 2 uger efter. 195

192 TEMA: RAPS 48 Vinterraps uden kålbrok Nye sorter med resistens mod kålbrok Kålbrok (UK Clubroot, DE Kohlhernie) er en svampesygdom forårsaget af rodsvampen Plasmodiophora brassicae. Forædler Finn Holmgaard Jensen NPZ Svampen angriber rødderne på mange korsblomstrede planter, heriblandt raps, sennep og kål, men også en række ukrudtsarter som hyrdetaske og pengeurt. Svampen er meget tydelig at identificere, idet der på angrebne planter dannes større eller mindre rodknolde (rodtumorer). Ved alvorlige angreb på raps svækkes rodfæstningen, vandog næringsstofoptagelse hæmmes, risikoen for vinterskade øges for vinterraps, frøudbytte og olieindhold nedsættes, og i værste fald dør planten inden skulpedannelse og høst. På verdensplan vurderes det, at ca. 10% af arealer med korsblomstrede afgrøder er inficeret med kålbrok. Udbredelsen af kålbrok er øget både i Danmark, men især Tyskland gennem de senere år, og de nuværende klimaforandringer giver muligheder for øget udbredelse af denne svampesygdom. Kålbrok forstærkes i visse områder af en intensiv anvendelse af vinterraps i sædskiftet. Derfor er tiltag for at reducere muligheden for angreb på raps i stigende grad nødvendig. Forædling af resistente rapssorter er en sikker måde at minimere risikoen for kålbrokangreb. Der findes gode resistenskilder både i raps, rybs, kålroer og kål til forædlingen mod resistente rapssorter. Den tyske forædlingsstation Norddeutsche Pflanzenzucht, H.G. Lembke (NPZ) er førende forædler i Europa med hensyn til udvikling af kålbrokresistente rapshybrider. Mendel blev optaget på sortsliste i 2001 og er stadig den mest dyrkede kålbrokresistente sort i Europa. Nye og højtydende sorter fra NPZ er Mendelson (2012), Mentor (2013/2014) og LSF 1262 (i afprøvning). På EU sortsliste findes yder- h 196

193 TEMA: Raps Vinterraps uden kålbrok 48 Tabel 1. Vinterrapsresultater fra 4 lokaliteter i Tyskland, ref. NPZ Hybrid Frøudbytte (hkg/ha) Relativt udbytte Olieindhold (%) Mendel* 56, ,7 Mendelson* 57, ,2 Mentor* 60, ,9 LSF1262* 60, ,3 Avatar 60, ,8 PR46W20 60, ,6 Sherpa 56, ,3 * Kålbrokresistente hybrider. ligere et par sorter, f.eks. SY Alister. Hvis en jord først er blevet inficeret med kålbrok, kan det tage mange år, før jorden er smittefri. En enkelt kålbrok rodknold kan producere op til 1 milliard hvilesporer, og selvom halveringstiden kun er 3,6 år, kan det vare op til 70 år, før antallet af hvilesporer er så lavt, at smitte af en rapsafgrøde er afværget. Dyrkning af kålbrokresistente sorter er den bedste mulighed for at opretholde et normalt frøudbytte i en smittet mark og samtidig undgå yderligere opformering af smitte i jorden (se billede af Mendel). Der findes dog flere racer af svampen kålbrok, og da alle nuværende rapssorter er racespecifikke, hvilket vil sige, at de kun er resistente overfor én bestemt kålbrokrace, skal der også ved dyrkning af kålbrokresistente sorter observeres for eventuel udvikling af nye kålbrokracer. NPZ har også et stort vårrapsforædlingsprogram, og en ny lovende kålbrokresistent hybrid forventes at kunne optages på den danske sortsliste om et år. 197

194 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 IPM i plantedyrkningen Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? IPM indebærer, at forebyggelse af problemer med skadegørere indgår i overvejelserne, når sædskiftet planlægges. Erfaringerne med at IPM-optimere sædskifter er få, og kun i få tilfælde er der foretaget en økonomisk vurdering af ændringerne. Professor Per Kudsk Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi per.kudsk@agrsci.dk Med EUs Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider er der krav om, at alle professionelle brugere af pesticider følger de 8 principper om integreret plantebeskyttelse (IPM), som er beskrevet i direktivet. Et af de helt grundlæggende principper i IPM er at forebygge problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr f.eks. ved hjælp af et varieret sædskifte, hensigtsmæssige dyrkningsmetoder, brug af resistente sorter og sikre optimale forhold for skadegørerenes naturlige fjender. Mens der er stor konsensus om mange af elementerne i IPM såsom brugen af resistente sorter og anvendelse af moniteringsog varslingssystemer til vurdering af behovet for bekæmpelse, er der mindre accept af nødvendigheden for at tilpasse sædskiftet, da det formodes at påvirke indtjeningen negativt. Mens IPM for sygdomme og skadedyr i vid udstrækning kan implementeres uden at skulle ændre de eksisterende sædskifter, så er sædskiftet det vigtigste værktøj, når det drejer sig om IPM og ukrudt. Under danske forhold er det især problemer med vinterannuelle græsukrudtsarter og burresnerre i forbindelse med en stor andel vinterafgrøder i sædskiftet, som kan udløse et behov for ændringer i sædskiftet. I dette indlæg vil der blive givet nogle eksempler fra forsøg på, hvordan sædskiftet påvirker ukrudtets udvikling samt resultater fra et forsøg i Nordfrankrig, hvor man sammenlignede effekt og lønsomhed af forskellige ukrudtsbekæmpelsesstrategier, som også omfattede sædskifteændringer. Endelig vil der blive præsenteret foreløbige resultater fra det igangværende EU-projekt PURE. Sædskiftet og ukrudtets udvikling I Tyskland er der over de seneste 20 år udført en række flerårige forsøg, hvor man har set på udviklingen i ukrudtsfloraen ved forskellige hyppigheder af vintersæd i sædskiftet. I en forsøgsserie blev ukrudtsudviklingen sammenlignet i to sædskifter med henholdsvis 50 og 75% vintersæd. Der blev fundet en markant større opformering af vindaks i sædskiftet med 75% end i sædskiftet med 50% vintersæd (Pallutt, 2010). I de forsøgsled, hvor der ikke blev pløjet, var forskellen i mellem de to sædskifter endnu mere tydelig. Effekten på tokimbladet ukrudt var betydelig mindre, men der blev observeret en markant større opformering af burresnerre og kornblomst, hvor den højere vintersædsandel var kombineret med pløjefri dyrkning. At vårafgrøder hæmmer vinterannuelle græsukrudtsarter er, at de ikke producerer frø i disse afgrøder, og at frøene har en meget kort levetid i jorden. Der er imidlertid forskel på de enkelte ukrudtsarter. Med udgangspunkt i ældre engelske forsøg konkluderede man, at såning af vårhvede reducerede bestanden af agerrævehale med 88%. Observationer i et fastliggende forsøg i Flakkebjerg tyder på, at nedgangen i bestanden af både 198

195 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION IPM i plantedyrkningen 49 vindaks og væselhale ved dyrkning af en vårafgrøde er større end for agerrævehale, og at et år med vårafgrøder vil være tilstrækkelig. På ejendomme med gode jorde vil bruttoindtjeningen kunne påvirkes markant, hvis andelen af vintersæd reduceres. Et alternativ til vårafgrøder kunne være vinterrug, som er mere konkurrencestærk og mere egnet til sen såning end vinterhvede. Dækningsbidraget for vinterrug på de bedre jorde er typisk højere end for vårafgrøder, det vil sige det potentielle tab i indtjening vil være lavere. Dyrkning af vinterrug vil mindske men ikke eliminere behovet for sprøjtning. Endvidere vil selektionstrykket ikke mindskes, og dermed vil risikoen for resistens være større end med en vårafgrøde. På sigt er resistens sandsynligvis den faktor, som vil tvinge mange landmænd til at omlægge sædskifter med meget vintersæd. Fransk sædskifteforsøg - effekt på ukrudt og herbicidforbrug samt lønsomhed I Nordfrankrig (Dijon) blev der i perioden udført et flerårigt forsøg, hvor man sammenlignede et standardsædskifte med sædskifter med varierende grad af integreret ukrudtsbekæmpelse inklusive sædskiftetilpasninger (Chikowo et al., 2009). Mest interessant var to sædskifter, hvor man praktiserede integreret ukrudtsbekæmpelse henholdsvis uden og med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Herbicidforbruget blev opgjort henholdsvis som aktivstof/ha og miljøbelastning, sidstnævnte ved hjælp af den franske pesticidindikator I pest. I forhold til standardsædskiftet var pesticidforbruget i de to integrerede sædskifter henholdsvis 71 og 89% lavere målt som g aktivstof/ha og 59 og 66% lavere målt med I pest. I sædskiftet med mekanisk bekæmpelse er der ved beregninger set bort fra en sukkerroeafgrøde i sædskiftet med mekanisk bekæmpelse. Efterfølgende blev der lavet en økonomisk sammenligning af de tre sædskifter, hvor også f.eks. udgifter til arbejdskraft og afskrivninger på maskiner indgik. Beregningerne blev lavet ved at opskalere resultaterne til en virtuel farm på 133 ha. Nettofortjenesten i to integrerede sædskifter var markant lavere, hvilket i stor udstrækning kunne tilskrives dyrkning af lavtydende afgrøder sammenlignet med vinterhvede, hvorimod der isoleret set var en tilfredsstillende økonomi i integreret dyrkning af vinterhvede (Pardo et al., 2010). Forfatterne konkluderede, at med udgangspunkt i 2006 priser skulle der gives et tilskud på 750 DKK/ha for at opveje tabene ved integreret dyrkning. PURE - et dansk sædskifteforsøg I forbindelse med EU-projektet PURE er der igangsat et flerårigt sædskifteforsøg ved Flakkebjerg, hvor to niveauer af IPM sammenlignes med et 3 årigt standardsædskiftet. De foreløbige resultater viser, at det er muligt at reducere pesticidforbruget markant, men også at indtjeningen kan påvirkes negativt. 199

196 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 IPM i plantedyrkningen Er landmændene IPM-klar? Analyser af 394 skemaer viser, at danske landmænd er godt i gang med at implementere integreret plantebeskyttelse, men at der samtidig er forbedringsmuligheder for de fleste. Landskonsulent Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug, Planteproduktion jnj@vfl.dk Som bekendt skal alle EU-lande pr. 1. januar 2014 implementere integreret plantebeskyttelse (IPM). IPM er ikke en fast definerbar praksis, men udtryk for en systemtænkning, hvor mulighederne og dermed målet flytter sig hele tiden. De 8 IPM-principper er i overskrifter nævnt i tabel 1. For at den enkelte landmand kan måle sin egen fremdrift i forhold til IPM, og for at myndighederne kan vurdere, om de iværksatte rådgivningstiltag har effekt, er der udarbejdet et IPMpointskema. Skemaet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug (VFL) i samarbejde med diverse interessenter, herunder Tabel 1. Gennemsnitsscore i procent af maksimumsscoren inden for hvert af de 8 IPMprincipper. Princip nr. 1, som beskriver de forebyggende tiltag, er delt op i seks grupper 1a til 1f. Nederst i figuren er vist totalt gennemsnit for IPM-point for henholdsvis adfærd og bevågenhed. Baseret på data fra 394 IPM-skemaer. Bemærk, at princip nr. 5 med valg af de mindst belastende midler ikke er implementeret endnu, da belastningstal endnu ikke er alment tilgængelig for landmændene. Derfor tildeles som standard fuld score i denne kategori. IPM-princip, nr. og overskrift Gennemsnitsscore (% af maksimum) 1a Sundt, alsidigt sædskifte 67 1b Hensigtsmæssige dyrkningsmetoder 77 1c Anvendelse af sund udsæd m.v. 59 1d Gødskning m.v. 75 1e Forebyg spredning af ukrudt m.v. 39 1f Beskyt nytteorganismer 48 2 Anvendelse af varsling, prognoser 70 3 Skadetærskler, beslutningsstøttesystemer 53 4 Ikke-kemisk bekæmpelse 71 5 Valg af mindst belastende midler Tilpasset dosering, resistensforebyggelse 78 7 Roter virkemekanismer for pesticider 56 8 Opfølgning på indsatsen 41 IPM-point i alt for praksis 66 IPM-point for bevågenhed 55 den nedsatte styregruppe vedrørende IPM-rådgivningen. Skemaet er udformet som et spørgeskema i Excel, hvor landmanden svarer på en række konkrete spørgsmål, som belyser hans/hendes praksis og bevågenhed i forhold til IPM. Excelfilen er delt op i ark, der svarer til de 8 IPM-principper, som hver især er tildelt et forskelligt antal mulige point. F.eks. er der forlods afsat 40 point ud af 100 til princip nr. 1, som dækker over sædskifte og andre forebyggende tiltag. Efter endt udfyldelse får landmanden tildelt et pointtal mellem 0 og 100 for praksis og et pointtal for bevågenhed. Der er to sæt pointtal ud fra antagelsen om, at ændring af praksis på bedriften forudsætter, at der er en viden/bevågenhed til stede hos driftslederen. Det skal understreges, at skemaet er udviklet med henblik på evaluering, herunder også selvevaluering, og ikke med henblik på kontrol af målopfyldelse i forhold til IPM. Det skal altså ikke opfattes 200

197 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION IPM i plantedyrkningen 49 Figur 1. Fordeling af IPM-point for praksis blandt 394 danske landmænd. - som en tjekliste. Mulighederne og dermed det opnåelige pointtal vil også variere mellem bedrifter. Hvem udfylder skemaerne? Det er meningen, at bedrifter, som modtager de toårige IPMrådgivningsforløb med tilskud, skal udfylde skemaet ved start og afslutning af rådgivningen. Resultaterne nedenfor er baseret på de første 394 skemaer, som er kommet ind i forbindelse med afslutning af 1. runde og start af 2. runde rådgivningsforløb. Alle interesserede landmænd kan udfylde skemaet, som er tilgængeligt på dk. Deltager man i rådgivning med tilskud, skal man udfylde og indsende skemaet til VFL, og man giver dermed tilsagn til, at data kan bruges til anonym statistik. Hvor mange IPM-point får danske landmænd? Der foreligger 198 skemaer fra 1. rådgivningsrunde og 204 skemaer fra 2. runde Af de 402 skemaer er 394 fuldstændigt udfyldt. De gennemsnitlige pointscorer for praksis/bevågenhed er henholdsvis 67/54 og 66/55 for de to runder. Da pointscorerne er så ens, er data i det følgende slået sammen til en stikprøve. Figur 1 viser fordelingen af IPM-point for praksis. Fordelingen ligner en pæn normalfordeling, hvor mange landmænd ligger fra 55 til 75 points, altså inden for 10 points afvigelse fra gennemsnittet. Ud fra de opnåede scorer og resultaterne fra en testgruppe, der deltog ved udformningen af skemaet, vurderes det, at gruppen som helhed ligger på et pænt niveau, men med et potentiale for forbedring for de fleste. Kigger man nærmere på, hvor IPM-pointene gives, ses billedet i tabel 1. Der scores over gennemsnittet inden for områder som anvendelse af tilpassede doseringer, anvendelse af varsling og prognosesystemer, balanceret gødskning samt anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder i øvrigt. Derimod ser det ud, som om forebyggelse af spredning af ukrudt m.v. samt opfølgning på planteværnsindsatsen kan være en udfordring. Figur 2 viser, at der som forventet er en sammenhæng mellem IPM-bevågenhed og IPMadfærd, men ikke som 1:1. Tværtimod viser den tilpassede linje en hældning på ca. 0,2, det vil sige en stigning i bevågenhed på 5 point svarer til en ændring i adfærd på 1 point. Denne sammenhæng understøtter det hensigtsmæssige i de iværksatte informations- og rådgivningsaktiviteter på IPM-området. Bedrifterne har en gennemsnitlig størrelse på 223 ha, det vil sige, at der en vis overvægt af større bedrifter. Der er ingen sikker sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og opnåede IPM, det vil sige størrelsen er hverken befordrende eller en barriere for implementering af IPM. Tilsvarende synes der heller ikke at være systematiske forskelle på IPM-point som følge af jordtype m.v. Hvor kan man gøre det et hak bedre? Skal der kigges på områder, hvor der lettest kan sættes ind via rådgivning, er det oplagt at kigge på områder med lav score. Som nævnt er forebyggelse af spredning, beskyttelse af nytteorganismer og opfølgning på indsatsen områder, der ligger forholdsvis lavt. Der er fra praksis mange eksempler på, at besværlige græsukrudtsarter introduceres til nye arealer via spredning med maskiner m.v., men på trods heraf angiver blot 10% af landmændene, at de renser høstmaskiner 201

198 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 IPM i plantedyrkningen IPM-point og rådgivningsindsatsen Som nævnt er det meningen, at skemaerne skal udfyldes igen af landmændene ved afslutningen af de nuværende rådgivningsforløb. Det bliver spændende at analysere data med henblik på at vurdere, om IPM-rådgivningen har effekt, og på hvilke områder, rådgivningen flytter landmændene. Det vil endvidere være et nyttigt værktøj til at udvikle og forbedre det faglige grundlag for rådgivningen. Ser man på points for bevågenhed, er det iøjnefaldende at en del landmænd mangler detailviden om pesticidernes virkemekanismer m.v. Man kan sætte fokus på dette lavt scorende område med det samme, f.eks. ved at tage det med som et emne på de igangværende opdateringskurser vedrørende sprøjtecertifikat og sprøjtebevis. - Figur 2. Sammenhæng mellem opnåede IPM-point for bevågenhed og praksis. Fordeling af IPM-point for adfærd blandt 394 danske landmænd. Den tilpassede regressionslinje er: y=56+0,19x og er statistisk meget sikker. med trykluft ved skift mellem marker med problemukrudt, og kun 8% høster et ukrudtsfyldt område i marken for sig, således at ukrudtsfrø ikke spredes til hele marken. Sådanne tiltag virker på papiret lette at sætte i værk, men høsten er en meget travl tid for alle planteavlere, og erfaringsvis prioriterer mange at få høsten hurtigt og sikkert i hus snarere end tiltag som rensning af maskiner. Med hensyn til beskyttelse af nytteorganismer svarer 13%, at de fremmer blomstrende planter ved at udså frøblandinger eller har sprøjtefri zoner, ligesom 10% svarer, at de lukker en eller flere af de yderste dyser eller anvender kantdyse langs markkanter og lignende. Kun 8% angiver, at de anvender luftinjektionsdyser eller kompakte luftinjektionsdyser, og inden for de sidstnævnte tiltag burde det være muligt at ændre praksis forholdsvis hurtigt gennem målrettet rådgivning. Inden for området opfølgning af indsatsen, svarer 18% Ja til spørgsmålene, om de laver et ukrudtskort eller skriver notater om forekomster af ukrudt, og om de efter sæsonen går sprøjtejournalen igennem og foretager en vurdering af, om indsatsen har været optimal. Det er markant, at kun 4% angiver, at de altid anlægger et sprøjtevindue, mens 61% sjældent eller aldrig gør det. Også inden for disse områder burde der kunne hentes nogle lette point i bogstaveligste forstand. 202

199 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION Mere korn i danskernes kost 50 Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Fremtidsforsker Birthe Linddal Food Future birthe@fremtidsforskeren.dk Til notater 203

200 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 51 Fra idé til forretning Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Godsejer Harald Krabbe Frederiksdel Gods Til notater 204

201 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION Fra idé til forretning 51 Protein fra soyabønner som alternativ til kød Fødevarevirksomheden Agger Foods A/S vil lære danskerne at spise soya ikke bare for deres sundheds skyld, men også for jordklodens skyld. Adm. direktør Poul Agger Agger Foods A/S Poul Agger grundlagde i 2011 brandet Soy4you og virksomheden Agger Foods A/S og har stået i spidsen for virksomheden lige siden. Før det stod han bag Naturli Foods A/S, som han i 1988 byggede op og gjorde til et af de førende brands inden for vegetabilske mejeriprodukter. Naturli Foods A/S blev i 2008 solgt til den norske Orkla koncern. Poul Agger fortsatte som administrerende direktør for Naturli Foods A/S frem til 2010, hvorefter han begyndte at realisere planerne om Soy4you. Siden grundlæggelsen i 2011 har det været Agger Foods vision at være den største og mest innovative udbyder af sunde alternativer til traditionelle kødprodukter på det skandinaviske marked. Idéen udspringer af et ønske om at tilbyde nutidens forbruger et velsmagende alternativ til traditionelt kød samt inspirere til flere sunde valg i madlavningen. Antallet af mennesker med mælkeallergi, forhøjede kolesteroltal og andre livsstilssygdomme er støt stigende. Det mener Agger Foods kan ændres ved, at flere vælger retter baseret på soya. Bæredygtigt og ansvarligt De positive effekter på det enkelte menneskes helbred er imidlertid én ting. Noget andet er dyrkningen af soyabønner. Med soya brødfødes gange flere mennesker på samme landbrugsareal som kød. Samtidig bruger man 20 gange mindre vand og udleder 10 gange mindre CO 2. Altså er soyaproduktion langt mere bæredygtig end kødproduktion og den mest effektive måde at fremskaffe proteiner til den stærkt voksende befolkning. Således sikrede soyaproduktet Soy4you for nylig fødevarevirksomheden Agger Foods A/S en af de fornemmeste priser ved årets InnovationSTORM - nemlig prisen som årets mest visionære virksomhed. Soy4you branded inkluderer i dag to produktvarianter, men flere er på tegnebrættet. Alle produkter er GMO-frie, nøglehulsmærket og understøtter en bæredygtig produktion. Poul Agger giver sit bud på markeds- og produktpotentialer samt forventninger til de kommende år. 205

202 TEMA: GØDSKNING 52 Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Resultater af forsøg med husdyrgødning Forsøg fra 2013 viser en udbytteeffekt af forsuring af slangeudlagt gylle i vinterhvede, en rigtig høj udnyttelse af kvælstof i gylle til vårbyg, og at gylle til vinterraps udbragt ved 4-bladstadiet giver samme udbytte som ved nedfældning før såning. I kløvergræs til slæt er der tendens til øget udbytte ved nedfældning med stor skærafstand og ved forsuring af slangeudlagt gylle, sammenlignet med slangeudlagt ubehandlet gylle. Specialkonsulent Annette V. Vestergaard Videncentret for Landbrug avv@vfl.dk Forsuring af gylle til korn I vinterhvede er der gennemført 3 forsøg med afprøvning af forskellige strategier for udbringning af gylle med og uden tilsætning af svovlsyre og kvælstof. I et forsøg anvendes so- og smågrisegylle, i et andet forsøg anvendes 80% slagtesvinegylle og 20% afgasset gylle, og i det tredje forsøg anvendes en blanding af 75% svinegylle og 25% kvæggylle. Formålet med forsuring af gylle med svovlsyre er at sænke ph-værdien og dermed andelen af ammoniak i forhold til ammonium. Da ammonium ikke kan fordampe, kan tilgængeligheden af kvælstof øges, især hvis gyllen udbringes i vejr med høj risiko for ammoniakfordampning, som er blæsende, tørt og solrigt. Til beregning af kvælstofeffekten indgår stigende tilførsel af kvælstof i handelsgødning, fra kg kvælstof pr. ha. Endvidere er der et led med fuldgødskning, hvor 150 kg kvælstof er udbragt ad en gang. Led med gylle har fået tildelt 50 kg kvælstof i handelsgødning og 100 kg ammonium kvælstof i gylle, og al gylle er slangeudlagt. I forsøgene sammenlignes forskellig forsuring af gylle med ubehandlet gylle. Endvidere er der led med fuldgødskning med gylle efter SyreN+ systemet, hvor der tilsættes flydende ammoniak og svovlsyre til gyllen. Endnu et led med gylle er fuldgødsket med AcidLine, som er en flydende NS-gødning, hvor kvælstofkilden er urea. Udbyttet i hkg kerne af led med stigende handelsgødning topper ved en tilførsel af 150 kg kvælstof pr. ha, og der er 1 hkg merudbytte for at tildele al gødning ad en gang, ultimo april. I led med delt gødskning og gylle, er der gennemsnitligt merudbytter på 2,4 til 3,9 hkg pr. ha for at forsure gyllen, mens fuldgødskning med gylle med SyreN+ eller AcidLine ikke viser samme effekt. Der er ikke signifikante udbytteforskelle. Måling af ph-værdien i gylle i led med AcidLine viste, at der ik- Figur 1. Kvælstofudbytte relateret til tilført total-n med handelsgødning og gylle i 3 forsøg i vinterhvede. 206

203 TEMA: GØDSKNING Nyt fra gødningsforsøgene ke blev opnået den tiltænkte phsænkning. I figur 1 ses udbyttet af kvælstof som funktion af tilført total kvælstof. Som det ses, er kvælstofudbyttet ca. 5-7 kg større i led med forsuret gylle i forhold til ubehandlet gylle. Led med fuldgødskning med gylle er indtegnet med planlagt N-tilførsel, men gylleanalysen viste lavere N-indhold end forventet, så enten er kvælstof fejldoseret eller mistet mellem iblanding og analyse. I vårbyg er der gennemført 4 forsøg på lerjord med forskellige udbringningsstrategier for svinegylle. Her sammenlignes slangeudlægning og nedfældning før såning med slangeudlægning af ubehandlet og forsuret gylle efter fremspiring. I denne serie er der ikke opnået merudbytte for forsuring efter fremspiring, og til forskel fra i hvedeforsøgene er gyllen udbragt i stille og diset vejr. Resultaterne viser betydningen af vejrforholdene under udbringningen, og at merudbytterne er størst af forsuring, når gyllen udbringes i blæsende og tørt vejr Gyllestrategi til vinterraps I vinterraps afsluttes en forsøgsserie med afprøvning af forskellige gødningsstrategier i efteråret. I 2013 er der gennemført 3 forsøg og fra 2011 til 2013 i alt 9 forsøg. Forsøgene viser ingen merudbytte for tilførsel af kvælstof i handelsgødning i efteråret, når forårstilførslen korrigeres herefter. Der er derimod en tendens til udbyttetab med stigende tilførsel i efteråret. I led med udbringning af 60 kg ammonium kvælstof i gylle er der en lille tendens til højere udbytte ved slangeudlægning af gylle ved rapsens 4-bladstadie, i forhold til nedfældning før såning. Ved måling af N-min til 1 meters dybde i starten af december viser led med nedfældning et lavere N-min indhold end ved slangeudlagt gylle, men den største del af kvælstoffet er her at finde i det øverste jordlag. I 2013-forsøgene er der tilføjet et led med forsuring af gylle ved slangeudlægning i rapsens 4-bladstadie. I det ene af disse forsøg er der en betydelig udbyttenedgang ved forsuring, som ikke umiddelbart kan forklares. Forsøgene fra 2011 til 2013 viser, at Fordelingen af kvælstof mellem efterår og forår kan varieres inden for relativt vide rammer uden signifikant indvirkning på udbyttet. Der var dog tendens til lavere udbytte ved udbringning af handelsgødning i efterår frem for forår. Der kan tilføres 60 kg kvælstof pr. ha om efteråret uden at øge N-min indholdet i december. Optagelsen af kvælstof og svovl stiger med tilførslen i forholdet ca. 7:1. Valget mellem udbringningsteknik og -tidspunkt for gylle bør træffes ud fra hensynet til afgrøde-, køre- og strukturskader i marken. Forsøg med nedfældning af gylle på dobbelt skærafstand i det tidlige forår. Foto: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug. Forsuring og nedfældning af gylle til græs Der er gennemført 7 forsøg med forskellige udbringningsstrategier for kvæggylle til kløvergræs til slæt og et forsøg i Nordtyskland i rent græs. I forsøgene sammenlignes slangeudlægning af ubehandlet gylle med nedfældning og slangeudlægning af forsuret gylle. Der er to forsøgsserier: En hvor udbringningsstrategien varierer mellem slættene ved gylleudbringning til de 3 første slæt, hvori afgrødeskaden fra nedfælderen indgår, samt en serie hvor samme strategi anvendes ved gylleudbringning til alle 4 slæt. I denne serie afprøves forsuring til henholdsvis ph 6,0 og 6,4, samt nedfældning på en afstand af henholdsvis 17 og 34 cm mellem skærene. I begge serier indgår førsteårs marker samt fastliggende forsøg fra Forsøgene viser, at der ikke er signifikant forskel på udbytter mellem nedfældning og slangeudlægning af ubehandlet eller forsuret gylle, men forsøgene viste tendens til højst udbytte ved nedfældning og forsuring. Der ses ikke udslag af, at variere udbringningsteknikken hen- 207

204 TEMA: GØDSKNING 52 Nyt fra gødningsforsøgene 2013 over sæsonen. Afgrødeskaden fra nedfælderskærene målt i handelsgødede led udgør 9% af udbyttet i første års marken, mens skaden i anden års marken er ca. det halve. En væsentlig del af denne skade kompenseres af en god virkning af gyllen ved nedfældning. Der indgår ikke køreskade i forsøgene. Tre forsøg viser, at udbyttet som gennemsnit øges med 10-15% ved at fordoble afstanden mellem nedfælderskærene fra 17 til 34 cm. Ved at reducere gyllens ph til 6,5 ved slangeudlægning øges udbyttet med 8 til 22%, og ved at reducere ph yderligere fra 6,5 til 6,0 opnås merudbytter på 0 til 12%. I forsøget i Tyskland var der en tendens til lavere udbytte af nedfældning i ren græs på marskjord sammenlignet med forsuring. 208

205 TEMA: GØDSKNING Nyt fra gødningsforsøgene

206 TEMA: GØDSKNING 52 Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Der er gennemført forsøg med kvælstof, med afprøvning af kvælstoftyper, magnesium og bor, tidlig såning af vintersæd, efterafgrøder og mellemafgrøder. Chefkonsulent Leif Knudsen & specialkonsulent Hans S. Østergaard Videncentret for Landbrug Stigende mængder kvælstof Der er gennemført forsøg med stigende mængder kvælstof til en række afgrøder. Resultaterne af forsøgene anvendes bl.a. som baggrund for at indstille de økonomisk optimale kvælstofnormer. Flydende gødning til vinterhvede og vinterraps Seks forsøg i vinterhvede med DanGødning tilsat ureasehæmmeren Agrotain har givet et lavere merudbytte end en fast NS 27-4 gødning både ved tilførsel af gødningen ad to gange og på én gang. To forsøg i vinterraps med sammenligning af effekten af en fast NS med en flydende NS med ureaseinhibitoren Agrotain viser ikke sikre forskelle i gødningernes effekt. Gødskning efter sensorer i vinterraps To års forsøg med afprøvning af Greenseeker, Isaria samt Yara N-Sensor til bestemmelse af variationen i kvælstofoptagelsen om efteråret i vinterraps og til herudfra at bestemme kvælstofbehovet om foråret i i alt fire marker viser, at Greenseeker, Isaria og Yara N-Sensor alle har været i stand til relativt præcist at bestemme variationen i kvælstofoptagelsen inden for marken om efteråret. at variationen i kvælstofoptagelsen inden for markerne har været betydelig. at udbytterne ved høst har været størst, hvor kvælstofoptagelsen om efteråret har været størst. at der baseret på to forsøg i 2012 har været størst udslag for kvælstof om foråret, hvor optagelsen i kvælstof om efteråret har været mindst. at der vil kunne opnås et merudbytte på i størrelsesordenen 0,5 hkg frø pr. ha i vinterraps ved at variere kvælstoftildelingen om foråret efter variationen i kvælstofoptagelse om efteråret. Placering af NPK-gødninger til vårbyg Tre forsøg med placering af NPK-gødninger til vårbyg med stigende indhold af fosfor og kalium har resulteret i et merudbytte for stigende tilførsel af fosfor og kalium. Merudbytterne er dog ikke signifikante. På kort sigt er merudbyttet for tilførsel af fosfor og kalium ikke rentabelt, men tilførsel af fosfor og kalium er nødvendig for at vedligeholde markens frugtbarhed. Bor til vinterraps I gennemsnit af otte forsøg, gennemført 2011 til 2013, er der ikke opnået merudbytter for udsprøjtning af Solubor én eller flere gange. I ét forsøg i 2011 blev der opnået et statistisk sikkert merudbytte for tilførsel af bor. Forsøget lå i Sønderjylland på JB 3 med et bortal på 2,8. Borindholdet i planterne i det ubehandlede forsøgsled sidst i april var 11 ppm. Tilførsel af bor har resulteret 210

207 TEMA: GØDSKNING Nyt fra gødningsforsøgene i et højere borindhold i afgrøden. Der er hverken sammenhæng mellem indholdet af bor i afgrøden eller bortallet og merudbyttet for tilførsel af bor. Bor tilføres, hvor der er mistanke om bormangel, det vil sige på sandjord med et højt reaktionstal. Magnesium til vinterraps I gennemsnit af otte forsøg, gennemført fra 2011 til 2013, er der ikke opnået merudbytter for tilførsel af magnesium i kieserit eller EPSO Top ad én eller flere gange. I ét forsøg i 2011 blev der opnået et statistisk sikkert merudbytte for tilførsel af magnesium i magnesiumsulfat (EPSO Top). Forsøget lå i Sønderjylland på JB 3 med et magnesiumtal på 2,8. Magnesiumindholdet i planterne i det ubehandlede forsøgsled sidst i april var 0,33%. Tilførsel af magnesium har kun i meget begrænset omfang påvirket magnesiumindholdet i planten. Der er ikke sammenhæng mellem indholdet af magnesium i afgrøden og merudbyttet for tilførsel af magnesium. Magnesium bør generelt kun tilføres ved magnesiumtal under 4. Tilførsel af magnesium kan ske i form af husdyrgødning, magnesiumkalk eller i magnesiumholdige gødninger. Udsprøjtning af magnesium er betydeligt dyrere og er kun aktuel, hvis det vurderes, at magnesiumforsyningen ved den foretagne grundgødskning er utilstrækkelig, ved visuelle symptomer på magnesiummangel, eller hvis indholdet af magnesium i en planteanalyse er under 0,20% i tørstof. Magnesium til vinterhvede Ni forsøg med tilførsel af magnesium til vinterhvede viser generelt beskedne og ikke signifikante merudbytter for tilførsel af magnesium. Der er en svag sammenhæng (R 2 = 0,5) mellem koncentration af magnesium i afgrøden sidst i april og merudbyttet for tilførsel af 50 kg magnesium i kieserit ved vækstsæsonens begyndelse. I et enkelt forsøg er der opnået et signifikant merudbytte på 8,4 hkg pr. ha ved at tilføre 50 kg magnesium i kieserit og fire gange 2,5 kg magnesium i EPSO Top. Forsøget er karakteriseret ved et lavt magnesiumtal (1,8) og ved en meget lav magnesiumkoncentration i afgrøden (0,08%) i slutningen af april. Generelt bør der tilstræbes et magnesiumtal på 4 til 5, og hvis niveauet er lavere, bør magnesium tilføres i form af husdyrgødning, magnesiumkalk eller i magnesiumholdige gødninger. Hvis en planteanalyse af det senest fuldt udviklede blad viser et magnesiumindhold under 0,08%, kan magnesiummangel søges afhjulpet med udsprøjtning af 2,5 kg magnesium i EPSO Top. Tidlig såning af vintersæd 3 års forsøg med meget tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg og vintertriticale har vist: Meget tidlig såning (20. til 25. august) af vintersæd reducerer N-min indholdet i jorden i november med 17 til 25 kg pr. ha og dermed risikoen for nitratudvaskning, sammenholdt med såning til normal såtid (cirka 20. september). Ved lave til moderate N-min indhold om efteråret reducerer tidlig såning af vintersæd N-min i jorden og dermed nitratudvaskningen ligeså effektivt som en efterafgrøde. Ved høje N-min indhold, for eksempel efter raps, andre afgrøder med stor forfrugtsvirkning eller på arealer med stor tilførsel af organisk kvælstof i dyrkningshistorien er tidlig såning af vintersæd mindre effektiv end en veletableret efterafgrøde, fordi efterafgrødens potentiale til kvælstofoptagelse er større. I gennemsnit af tre forsøgsår er N-min indholdet i 0 til 100 cm tidligt forår det samme eller lidt lavere ved tidlig såning, sammenlignet med såning til normal tid. For alle tre vintersædsarter gælder, at der opnås et signifikant merudbytte for tidlig såning, sammenholdt med såning til normal tid. Vejrforholdene i forsøgsperioden har været tæt på det normale. I år med højere temperaturer vil der være forøget risiko for sygdomsangreb. Kvælstofbehovet er større ved tidlig såning end ved såning til normalt såtidspunkt i vinterhvede og vintertriticale. Det er ikke tilfældet i vinterrug. Tidlig såning af vinterhvede og vintertriticale reducerer forskellen mellem tilført og fjernet kvælstof i kerne med cirka 10 kg kvælstof pr. ha. 211

208 TEMA: GØDSKNING 53 Fertilization of maize with manure only Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Dr. Shabtai Bittman & Derek Hunt Agriculture and Agri-Food Canada British Columbia, Canada Coastal British Columbia (BC) is a land-limited agricultural region with very high dairy animal densities on farms that provide much of the fresh milk used by a population of over 2.5 million people. The cost of land and the value of milk are such that farmers must maximize crop production, with fewer strict environmental regulations than typical in the EU. Hence most soils test high for P, yet silage maize crops which are critical to the industry receive manure and kg P and 20 kg of N per ha as commercial starter fertilizer. We conducted several on-farm tests which supported this practice in terms of increasing concentration of dry matter and grain, and sometimes yield. Although there appears to be excessive nutrient inputs onto soils, high crop yield and quality help to reduce feed importation which in turn reduces surplus nutrients on farms. Our research over 20+ years has aimed to improve nutrient efficiency with little cost to farmers (few subsidies here) and the project reported here is part of a progression of studies on several fronts. The main objective of the studies was to determine the efficacy of P and N from precisionplaced dairy slurry and high dry matter sludge (from dairy slurry settling). In both cases the goal was to replace all of the commercial P and some of the N currently used by farmers while maintaining crop production levels. Materials and methods All trials were conducted over 3 years at the Pacific Agri-food Research Centre (PARC), in southwestern BC, Canada. The region has a maritime climate with moderate temperatures year round, a long growing season and heavy winter rains. Slurry manure was obtained from commercial dairy farms using sawdust bedding. The high dry matter sludge was generated by Figure 1. Left: Injecting sludge or slurry. Right: Planting maize near injection furrows. 212

209 TEMA: GØDSKNING Fertilization of maize with manure only 53 Figure 2. Emergence and growth of maize precision planted near injected slurry or sludge. allowing whole slurry to passively settle in a tank over winter and retrieved after decanting the supernatant which was used as a source of available N for grass. The whole slurry or sludge was injected (double disk openers) in furrows that were about 15 cm deep and spaced 75 cm apart to match the maize rows (Figure 1, left). About 5 days after manure application, maize was precision planted <10 cm from injection furrows using a commercial planter, with or without starter fertilizer (Figure 1, right). Sludge trial: (8.4% DM and a 3.5:1 N:P ratio). In this study sludge was applied at 16 and 32 kg P ha -1 (ca 23 and 46 t manure ha -1 ) and ammonium nitrate fertilizer was applied to give various rates of N. Fertilizer was applied at the same rates of P with 20 kg N ha -1 as starter at time of seeding and the remaining N was broadcast. Whole slurry trial: (5.9% DM and 5.2:1 N:P ratio). Slurry was applied at increasing rates, with or without starter N and P; fertilizer plots also used starter Figure 3. Effect of applied total N (organic and inorganic) on apparent P uptake (% of applied) and dry matter yields (numerical values on graph) of maize receiving commercial fertilizer with starter or injected sludge (mean of ). N and P and matched slurry rates. A typical farm treatment was included in which both broadcast manure and starter fertilizer were applied. Results and Discussions Emergence was not impeded by close slurry or sludge injection and injected plots always looked robust and healthy (Figure 2.). Distance between seed and manure furrows varied from ~0 to 12 cm. Sludge trial: In this trial application rates were based on P and adjusted for N rates with fertilizer. There was a linear increase of apparent P uptake (defined as P uptake of treatment - P uptake of control) by maize banded with fertilizer at 32 kg P ha -1 due to increasing N rates (Figure 3). N application helped increase yield (numerical values on the graph in Figure 3) and increased yield was both the cause and result of increased P uptake. Apparent P uptake from sludge was about the same as from fertilizer at equivalent rates of P and N. At lower N rates sludge treatments received a greater proportion of N in the organic form so response to N tended to be a little less than with fertil- 213

210 TEMA: GØDSKNING 53 Fertilization of maize with manure only Figure 4. Response of maize dry matter yield (DMY) to applications of commercial P fertilizer with no N (hollow circle), commercial N with no P (full circles), commercial N with starter NP (triangles), injected whole dairy slurry with no starter (squares), and injected dairy slurry with starter NP fertilizer (diamonds). The yellow square indicates current farming practice - broadcast manure with starter NP (mean of ). izer in contrast to high N rates where there was very little difference. Apparent P recovery by maize receiving sludge P at 16 kg ha -1 and the maximum N rate was 89% although total yield was about 1 t ha -1 lower than the best maize yield of about 18 t ha -1. This rate represents an efficient use of slurry P but perhaps a somewhat excess rate of fertilizer N. Whole Slurry trial: In this trial slurry application rates were compared at similar N and P rates. Maize yield responded to commercial N application (without P) while P with no N had no effect on yield (Figure 4). Adding commercial P fertilizer increased yield asymptotically. At equivalent rates of total N, response to precision-placed slurry (no commercial fertilizer) was consistently similar to commercial fertilizer. Note that at the intermediate manure level, P rates for fertilizer and manure were similar but at the high level manure P was higher. Current farm practice (broadcast slurry and starter N and P) can be consistently matched with precision-injected slurry and no starter. Starter fertilizer increased yield relative to the injected slurry but not at the high application rate. Maximum yield was possible with injected manure only, but the P rate was quite high (~50 kg ha -1 ) and recovery rate was low (not shown here). Therefore some fertilizer N was needed for overall nutrient optimization. Associated studies In a separate trial there was a negative relationship between distance between manure and seed furrows, with best results when the distance was less than 10 cm (Bittman et al., 2012). Root colonization by mycorrhizal fungi was not affected by manure bands. Damage due to ammonium or salt effects have rarely been seen over 6 years under our conditions. Conclusions Whole dairy slurry and separated dairy sludge can replace starter N and P fertilizer with little or no loss in yield, but several research questions remain. Co-benefits Closed slot injection may save over 20 kg ha -1 of ammonium-n, especially from the whole slurry, and reduces risk of runoff. Separation of manure sludge lowers application volume and hence reduces injection depth, power and costs. The supernatant is more effective as an N source for grass due to rapid soil infiltration and gives less P loading per kg N applied and per kg yield (shown in separate trials). This is described in more detail in our book Cool Forages (Bittman et al., 2013). Remaining challenges We are seeing little benefit of applied P beyond the year of application and only a small amount of N from the previous 214

211 TEMA: GØDSKNING Fertilization of maize with manure only 53 manure applications. We are examining cross media effects: nitrous oxide emissions and nitrate leaching from the manure bands using chambers and suction lysimeters. We are planning to start testing cross media effects from the sludge next year. References Bittman S & Hunt DE Cool Forages: Advanced management of temperate forages. Pacific Field Corn Association, Agassiz, BC. ISBN (available through www. farmwest.com). Bittman S, Liu A, Hunt DE & Forge TA, Kowalenko CG, Chantigny MH & Buckley K Precision placement of separated dairy sludge improves early phosphorus nutrition and growth in corn (Zea mays L.). J. Env. Quality 41: Bittman S, Hunt DE, Kowalenko CG, Chantigny MH, Buckley K & Bounaix F Removing solids improves response of grass to surface-banded dairy manure slurry: a multi-year study. J Env. Quality 40:

212 TEMA: GØDSKNING 53 Fertilization of maize with manure only Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Dr. Shabtai Bittman & Derek Hunt Agriculture and Agri-Food Canada British Columbia, Canada shabtai.bittman@agr.gc.ca Den kystnære del af British Columbia (BC) er et landbrugsområde med begrænset landareal, men med meget høj tæthed af malkekvæg på bedrifter, der leverer en stor del af den friske mælk, der konsumeres af en befolkning på mere end 2,5 millioner mennesker. Prisen på jord og værdien af mælk er sådan, at landmændene er nødt til at maksimere afgrødeproduktionen med færre strenge miljøregler, end det er typisk i EU. Derfor måles der høje fosforværdier på de fleste marker; alligevel tilføres der både husdyrgødning og mineralsk startgødning i form af kg fosfor og 20 kg kvælstof pr. hektar i handelsgødning til majsafgrøder til ensilering, som er af afgørende betydning for branchen. Vi har udført adskillige forsøg på bedrifter, som støtter denne praksis udtrykt i en øget koncentration of tørstof og kerne og sommetider øget udbytte. Selvom der tilsyneladende er meget store tilførsler af næringsstoffer på markerne, hjælper højt udbytte og høj kvalitet af afgrøderne med til at reducere importen af foder, hvilket på sin side reducerer overskuddet af næringsstoffer på bedrifterne. Vores forskning gennem mere end 20 år har sigtet mod at forbedre næringsstoffernes nyttevirkning med få omkostninger for landmændene (kun få støtteordninger her), og det projekt, som beskrives her, er del af en række undersøgelser på flere forskellige fronter. Hovedformålet med undersøgelserne var at fastlægge virkningen af fosfor og kvælstof fra præcist placeret kvæggylle og bundfældet kvæggylle med et højt indhold af tørstof. I begge tilfælde var målet at erstatte al fosfor fra handelsgødning og noget af kvælstoffet, der ellers normalt anvendes af landmændene, samtidig med at produktionsniveauet Figur 1. Venstre: Nedfældning af tyk gylle ( sludge ) eller gylle. Højre: Såning af majs nær nedfældningsfurerne. 216

213 TEMA: GØDSKNING Fertilization of maize with manure only 53 Figur 2. Fremspiring og vækst af majs, der er præcisionssået nær nedfældet gylle. fastholdes. Materialer og metoder Alle forsøg blev udført over en periode på 3 år på Pacific Agrifood Research Centre (PARC) i den sydvestlige del af British Columbia, Canada. Området har kystklima med moderate temperaturer hele året rundt, en lang vækstsæson og store mængder regn om vinteren. Gylle kom fra kommercielle malkekvægbrug, der anvender savsmuld som sengemateriale. Kvæggylle med et højt indhold af tørstof blev dannet ved at lade gyllen bundfælde i en beholder hen over vinteren og derpå opsuge den øverste tynde del af gyllen, som blev brugt som gødning til græs. Den tykke gylle blev nedfældet (dobbelt tallerkenskær) i furer, der var ca. 15 cm dybe med en afstand på 75 cm for at passe til majsrækkerne (figur 1, venstre). Cirka 5 dage efter udbringningen af gødning blev majsen præcisionssået mindre end 10 cm fra nedfældningsfurerne ved brug af en såmaskine, med eller uden startgødning (figur 1, højre). Forsøg med separeret tørstofrig kvæggylle: (8,4% tørstof og et forhold på 3,5:1 N:P). I dette forsøg blev gylle tilført med 16 og 32 kg P ha -1 (ca. 23 og 46 t gødning ha -1 ), og ammoniumnitrat gødning blev tilført for at få tilført kvælstof i forskellige mængder. Handelsgødning blev tilført med de samme P doseringer samt 20 kg kvælstof ha -1 i startgødning ved såning, og det resterende kvælstof blev bredspredt. Forsøg med usepareret gylle: (5,9% tørstof og et forhold på 5,2:1 N:P). Gylle blev tilført i stigende doseringer, med og uden kvælstof og fosfor som startgødning; parceller med handelsgødning fik også kvælstof og fosfor i startgødning, svarende til doseringerne for gylle. I forsøgene indgik endvidere en typisk behandling fra praksis, i hvilken både bredspredt husdyrgødning og startkunstgødning blev tilført. Figur 3. Virkning af samlet mængde tilført kvælstof (organisk og uorganisk) på optagelsen af fosfor (% af tilført) og tørstofudbytter (numeriske værdier på graf) af majs tilført handelsgødning inklusive startgødning eller nedfældet tyk kvæggylle (gennemsnit af forsøg ). Resultater og diskussion Spiringen blev ikke hæmmet af, at gylle eller tørstofrig gylle blev nedfældet tæt på rækkerne, og majs tilført nedfældet gylle 217

214 TEMA: GØDSKNING 53 Fertilization of maize with manure only Figur 4. Tørstofudbytte af majs (DMY) ved tilførsler af fosfor i handelsgødning uden kvælstof (tom cirkel), kvælstof i handelsgødning uden fosfor (udfyldte cirkler), kvælstofhandelsgødning med NP startgødning (trekanter), nedfældet usepareret kvæggylle uden startgødning (firkanter) og nedfældet kvæggylle med NP startgødning (romber). Den gule firkant angiver nuværende driftspraksis bredspredt husdyrgødning og NP startgødning (gennemsnit af ). så hele tiden robuste og sunde ud (figur 2). Afstanden mellem så- og gødningsfurer varierede fra ~0 til 12 cm. Forsøg med tyk gylle: I dette forsøg var gylle doseringer baseret på fosfor og suppleret med kvælstof i handelsgødning. Der var en lineær stigning i tilsyneladende fosforudnyttelse (defineret som fosforoptagelse i behandlingsled - fosforoptagelse i kontrolled) ved stigende kvælstofdosering, når majs var tilført 32 kg fosfor ha -1 i startgødning (figur 3). Tilførsel af kvælstof bidrog til at øge udbyttet (numeriske værdier på grafen i figur 3), og det øgede udbytte var både årsag til og resultat af øget fosforoptagelse. Den konstaterede fosforoptagelse fra tyk gylle var omtrent den samme som fra handelsgødning ved tilsvarende doseringer af fosfor og kvælstof. Ved de lavere kvælstofdoseringer fik gyllebehandlingerne en større andel af kvælstof i organisk form, så deres kvælstofrespons havde en tendens til at være lidt lavere end ved handelsgødning i modsætning til de høje kvælstofdoseringer, hvor forskellen var meget lille. Den tilsyneladende fosforudnyttelse i majs, der fik tilført fosfor fra gylle med 16 kg P ha -1 og maksimal dosering af kvælstof, var 89%, selvom det samlede udbytte var ca. 1 t ha -1 lavere end det bedste majsudbytte på ca. 18 t ha -1. Denne dosering repræsenterer en effektiv udnyttelse af fosfor fra gylle, men måske en overdosering af kvælstof med handelsgødning. Forsøg med usepareret gylle: I dette forsøg blev gylledoseringer sammenlignet ved samme doseringer af kvælstof og fosfor. Majsudbytte reagerede på tilførsel af kvælstof i handelsgødning (uden fosfor), mens fosfor uden kvælstof ikke havde nogen effekt på udbyttet (figur 4). Tilførsel af fosforhandelsgødning øgede udbyttet asymptotisk. Ved tilsvarende doseringer af totalt kvælstof svarede udbyttet med præcisionsplaceret gylle (ingen handelsgødning) hvert år til udbyttet med handelsgødning. Bemærk at på det mellemste husdyrgødningsniveau var fosfordoseringerne for handelsgødning og husdyrgødning ens, men ved det høje niveau for husdyrgødning var fosfordoseringerne højere. Aktuel driftspraksis (bredspredt gylle og startgødskning med kvælstof og fosfor) kunne hvert forsøgsår matches med præcisionsnedfældet gylle og ingen startgødning. Startgødning øgede udbyttet i forhold til den nedfældede gylle, men ikke ved den høje gylledosering. Størst udbytte var muligt med nedfældet husdyrgødning alene, men fosfordoseringen var temmelig høj (~50 kg P ha -1 ), og P genfindelsen i afgrøden var lav (ikke vist her). Derfor er der brug for ekstra kvælstof i handelsgødning for at opnå en samlet optimering af næringsstofudnyttelsen i majsmarker. 218

215 TEMA: GØDSKNING Fertilization of maize with manure only 53 Tilknyttede undersøgelser I et særskilt forsøg var der en negativ sammenhæng mellem afstand mellem gødning og såfurer med de bedste resultater dér, hvor afstanden var mindre end 10 cm (Bittman et al., 2012). Rodkolonisering med mykorrhizasvampe blev ikke påvirket af gødningsbåndene. Der er kun sjældent set skader forårsaget af ammoniak eller salte i løbet af 6 år under vores forhold. Konklusioner Usepareret kvæggylle og separeret tyk kvæggylle kan erstatte mineralsk startgødning med kvælstof og fosfor med ringe eller intet udbyttetab, men en række forskningsmæssige spørgsmål er fortsat ubesvarede. Sidegevinster Gyllenedfældning kan spare over 20 kg ha -1 af ammoniumkvælstof, især fra den useparerede gylle, og mindsker risikoen for afstrømningstab. Separering af tyk kvæggylle sænker tilførselsmængden og reducerer derfor nedfældningsdybde, energiforbrug og omkostninger. Den tynde gyllefraktion er mere effektiv som kilde til kvælstof til græs på grund af hurtig infiltration i jorden og mindre fosforbelastning (vist i særskilte forsøg). Dette er beskrevet i nærmere detaljer i vores bog Cool Forages (Bittman et al., 2013). Tilbageværende udfordringer Vi ser kun en ubetydelig eftervirkning af fosfor i årene efter tilførsel, og eftervirkningen af kvælstof er også lav efter tilførsel af husdyrgødning. Vi undersøger også sideeffekter: Lattergas emission og kvælstofudvaskning fra gødningsbåndene måles ved brug af kamre og lysimetre. Målinger af sideeffekter efter tilførsel af separeret tyk kvæggylle er planlagt for det kommende år. Litteratur Bittman S & Hunt DE Cool Forages: Advanced management of temperate forages. Pacific Field Corn Association, Agassiz, BC. ISBN (available through www. farmwest.com). Bittman S, Liu A, Hunt DE, Forge TA, Kowalenko CG, Chantigny MH & Buckley K Precision placement of separated dairy sludge improves early phosphorus nutrition and growth in corn (Zea mays L.). J. Env. Quality 41: Bittman S, Hunt DE, Kowalenko CG, Chantigny MH, Buckley K & Bounaix F Removing solids improves response of grass to surface-banded dairy manure slurry: a multi-year study. J Env. Quality 40:

216 TEMA: GØDSKNING 54 Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Bioforgasning giver mulighed for større kvælstofvirkning, men det kræver fokus på ammoniaktab. På kort sigt er der ingen effekt på tab af nitrat. Seniorforsker Peter Sørensen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Bioforgasning og kvælstof I de kommende år forventes husdyrgødning og anden biomasse i stigende omfang at blive anvendt til produktion af biogas. Ved forgasningen omdannes en del af det organisk bundne kvælstof til ammonium samtidigt med, at let omsættelige organiske forbindelser omdannes til biogas. Det kan forbedre gødningens kvælstofvirkning i marken, dels fordi den afgassede gødning indeholder mere plantetilgængeligt kvælstof, og dels fordi jordens mikroorganismer fastlægger mindre uorganisk N, når gødningen indeholder færre let omsættelige forbindelser. Men afgasning kan også påvirke ammoniaktab og nitratudvaskning. Ammoniaktab Ved bioforgasningen stiger gødningens ph. Det giver øget risiko for ammoniaktab både under lagring og ved udbringning. Efter afgasning er overdækning af gødningslageret derfor særdeles vigtigt for at undgå tab af ammoniak. Afgasning medfører et fald i gyllens indhold af tørstof, hvilket medfører hurtigere nedsivning i jorden og derved nedsat risiko for ammoniaktab ved udbringning. Hvilken af disse to modsatrettede faktorer, der vil dominere, afhænger af de aktuelle forhold omkring jord, vejrlig og gødningstype. En forsuring af afgasset gylle kan reducere ammoniaktabet, men på grund af høj buffervirkning i afgasset gylle vil et stort forbrug af syre medføre øgede omkostninger. Separering af den afgassede gødning kan medføre hurtig nedsivning af væskefraktionen og dermed lavere ammoniaktab, men til gengæld stor risiko for ammoniaktab fra fiberfraktion. Kvælstofvirkning De fleste biogasanlæg tilføres flere forskellige typer af husdyrgødning og affaldsprodukter, og den aktuelle sammensætning vil påvirke gødningens kvælstofvirkning. Forsøg ved AU med nedfældet biogasgødning til vårbyg har vist et værdital på mellem 65 og 90%, alt afhængig af sammensætning. Forsøg med afgasning af svine- og kvæggylle uden iblanding af affaldsprodukter viste, at indholdet af ammonium-n i svinegylle steg fra ca. 80 til 95% af total-n efter afgasning. For kvæggylle var stigningen fra til 60-65%. For fast kvæggødning tilført jord steg plantetilgængeligt kvælstof fra 20% før afgasning til ca. 60% efter afgasning, mens ca. 80% af kvælstoffet var plantetilgængeligt efter afgasning af en foderblanding, hvor majsensilage var hovedbestanddel (Sørensen et al., 2012). Specielt for husdyrgødning med en stor andel af organisk bundet N kan der altså ved bioforgasning opnås et markant større indhold af plantetilgængeligt kvælstof. Vi har tidligere gennemført forsøg med afgasset og ubehandlet gylle nedfældet til vårbyg og slangeudlagt i vinterhvede. Den afgassede svinegylle indeholdt ikke synligt fibermateriale og infiltrerede jorden effektivt. I disse forsøg blev der målt sam- 220

217 TEMA: GØDSKNING Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning 54 organisk bundet kvælstof. Den langsigtede reduktion i udvaskningen er beregnet til 2 kg N/dyreenhed for svinegylle. Hvis den større kvælstoftilgængelighed efter bioforgasning kompenseres med en nedsat tilførsel af kvælstof i handelsgødning, kan kvælstofudvaskningen også på kortere sigt reduceres. Figur 1. Gødningsvirkning af kvælstof i afgasset plantebiomasse og gylle ( Biogas ) og tilsvarende ubehandlet gylle ( Ub. ) nedfældet før såning af vårbyg eller slangeudlagt i vinterhvede på JB4 jord (resultater fra Sørensen et al., 2012). me høje N virkning af afgasset svinegylle med værdital på omkring 90% for både vårbyg og vinterhvede (figur 1). Derimod var der for afgasset kvæggylle og afgasset plantebiomasse et betydeligt lavere værdital med slangeudlagt gødning i vinterhvede end efter nedfældning forud for vårbyg. Det tyder på et betydeligt ammoniaktab fra den slangeudlagte gødning, også selvom tørstofindholdet var reduceret efter afgasning. I nogle tilfælde var kvælstofvirkningen i vinterhvede kun det halve af virkningen i vårbyg. For afgasset gødning, der fortsat indeholder fibermateriale, kan der altså være et betydelig ammoniaktab ved slangeudlægning med en deraf følgende reduktion i kvælstofvirkning. Efter afgasning af svine- og kvæggylle kan førsteårs værditallet stige med 10-15% point. Men da eftervirkningen af afgasset gylle forventes at være mindre end for ubehandlet gylle (Schröder et al., 2007), vil den langsigtede effekt af bioforgasning på kvælstofvirkningen i marken være mindre. Kvælstofudvaskning Kravet til udnyttelse af kvælstof i afgasset gylle er i dag det samme, som kravet for den tilsvarende ubehandlede gylle. Der tages ved beregning af N kvote altså ikke højde for den større tilgængelighed af kvælstof i den afgassede gødning. Det betyder, at udvaskningen af kvælstof de første år efter tilførsel også vil være uændret efter afgasning, idet udvaskningen på kort sigt (ca. 5 år) er bestemt af den tilførte mængde af total- N (mineralsk + organisk kvælstof). På langt sigt (100 år) må der dog forventes en lidt mindre kvælstofudvaskning for den afgassede gødning. Det skyldes det mindre indhold af organisk bundet kvælstof i den afgassede gødning, idet den langsigtede udvaskning er større for Litteratur Schröder JJ, Uenk D & Hilhorst GJ Long-term nitrogen fertilizer replacement value of cattle manures applied to cut grassland. Plant Soil 299, Sørensen P, Khan AR, Møller HB & Thomsen IK Effects of anaerobic digestion of organic manures on N turnover and N utilization. In: Richards, K.G., Fenton, O., Watson, C. J. (Eds). Proceedings of the 17th Nitrogen Workshop - Innovations for sustainable use of nitrogen resources. p

218 TEMA: GØDSKNING 54 Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Miljøteknologier til reduktion af emissioner kan foruden hovedvirkningen også have positive eller negative sidevirkninger. Separation kan således medføre øget og forsuring reduceret drivhusgas emission. Professor Sven Gjedde Sommer 1 & adjunkt Tavs Nyord 2 1 Syddansk Universitet Det Tekniske Fakultet Institut for kemi-, bio- og miljøteknologi 2 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab sgs@kbm.sdu.dk Separation af fiberfraktion Målet med separation af gylle har været at flytte plantenæringsstoffer fra gyllen med et højt vandindhold, til en fiberfraktion med et lavt vandindhold. Det kan reducere omkostningerne ved håndtering af plantenæringsstoffer, som skal transporteres væk fra en ejendom med overskud. Samtidig kan separation bidrage til, at væskefraktionen på ejendommen har en sammensætning af N, P og K, som bedre matcher afgrødernes behov end den ubehandlede gylle. Med en skruepresse og dekanter centrifuge separeres gyllen i en stor vandig fraktion og en lille tørstofrig fiberfraktion. Ved flokkulering og filtrering produceres en fiberfraktion med et lavt tørstofindhold på ca % (figur 1), hvilket normalt ikke vil være tilfredsstillende. For at øge tørstofindholdet er der derfor ofte placeret en skruepresse i forlængelse af filterpressen. Skruepressen tilbageholder især de store partikler, mens en dekanter centrifuge tilbageholder både store og små partikler. De små partikler har et højt indhold af fosfor og kvælstof, derfor producerer dekanter centrifuger fiberfraktioner med et højere kvælstof og fosforindhold end skruepressen. Ved at tilsætte flokkuleringsmidler opnår man en effektiv tilbageholdelse af kvælstof og fosfor i fiberfraktionen. På grund af det høje tørstofindhold har fiberfraktionen pr. kubikmeter et højere biogasproduktionspotentiale end gylle. Hastigheden af biogasproduktionen er imidlertid lav, derfor vil man ofte forbehandle fiberfraktionen med henblik på at øge Figur 1. Separations effekt på 1) fiberfraktionens indhold af tørstof i procent, 2) på mængden af fiberfraktionen i forhold til gyllemængden behandlet, 3) på fosfor og 4) kvælstof i fiberfraktion (Sommer et al., 2013). 222

219 TEMA: GØDSKNING Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning 54 Figur 2. Til venstre ses, at ammoniakindholdet i gyllen er ubetydeligt, når gyllens surhedsgrad (ph) er under 6. Til højre ses, at syreforbruget stiger, når surhedsgraden skal sænkes under ph 6,6. biogasudbyttet. Separation af gylle kan afbalancere N:P forholdet således, at gyllens næringsstofindhold matcher afgrødernes behov og dermed reducerer udvaskning og afstrømning til miljøet. Separation kan potentielt også bidrage til en reduktion i ophobning af tungmetaller i jorden på ejendommens marker. Under lagring af fiberfraktionen udledes ret store mængder af drivhusgasserne lattergas og metan. Det betyder, at drivhusgasemissionen er meget højere på gårde, hvor der håndteres separationsprodukter fra gylleseparering end fra gårde, hvor gylle indgår i hele håndteringskæden. Forsuring Gylle forsures ved 1) staldforsuring, 2) lagerforsuring, hvor gylle forsures i gylletanken og 3) markforsuring, hvor gyllen forsures under udbringning. Tilsætning af syre ændrer forholdet mellem den flygtige ammoniak og den ikke flygtige ion ammonium. Hvis syretilsætning til gylle med sikkerhed skal mindske ammoniaktabet, skal indholdet af ammoniak i gyllen være meget lavt. Ammoniakindholdet er lavt, når surhedsgraden er under 6 (figur 2). Hvor meget syre, der skal tilsættes gyllen, afhænger af gyllens evne til at modvirke (buffere) forsuringen (ph sænkning). Gyllen indeholder meget bikarbonat, som forbruger syren, når ph falder til under 6,6. Det medfører, at der skal en del syre til at reducere ph fra 6,6 til 6. Når gyllens surhedsgrad kommer ned på det niveau, begynder gyllen at danne skum, fordi der frigives kultveilte. Ved lagerforsuring skal tilsætningen af syre styres, så gyllen ikke bobler over kanten af beholderen. I praksis betyder det, at der skal være mere end ca. 75 cm fra gylleoverfladen til kanten af gyllebeholderen, når lagerforsuring påbegyndes. Man har stor sikkerhed for effekten af forsuring, hvis gyllens ph er sænket til under ph 6 ved udbringning. Ammoniaktabet fra forsuret gylle (ph 6) er reduceret med 40 til 60% i forhold til ubehandlet gylle udbragt med slæbeslange. Den reduktion svarer til effekten af nedfældning af gylle i græs. Forsuring af gyllen i stalden reducerer ammoniakfordampningen med ca. 70%, og fordampningen fra lageret med mere end ca. 80%. En positiv sideeffekt ved forsuring i stald er en betydelig reduktion i udledning af drivhusgassen metan. En tilsvarende effekt kan man forvente at opnå ved at forsure gyllen tidligt i lagringsperioden, en behandling som ikke anvendes i praksis. Nedfældning og slæbeslange Udbringning af gylle med slæbeslanger reducerer ammoniaktabet, fordi der ikke sker tab under selve spredningen fra gyllen udledes fra vognen til den ligger på jordoverfladen, afgrøden dækkes ikke med gylle (derved reduceres overfladen af gylle, hvorfra ammoniak kan fordampe) og afgrøden giver læ. Effekten stiger med afgrødens højde (figur 3). Ved udbringning i græs efter slæt er afgrøden ikke høj, derfor er ammoniaktabet ikke reduceret meget i forhold til bredspredning. Den store variation i effekten af nedfældning (figur 3), skyl- 223

220 TEMA: GØDSKNING 54 Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødning Figur 3. Venstre, effekt på ammoniaktab af gylleudbringning med slæbeslange i græs med stigende afgrødehøjde i forhold til bredspredt gylle (Thorman et al., 2008) og højre, effekt af nedfældning af gylle i øget dybde i forhold til slangeudlagt gylle (Sommer, 2013). des forskelle i rumfanget af udbragt gylle i forhold til rumfanget af nedfælderfuren. I forsøg fremover bør effekt af nedfældning relateres til furevolumen og mængde af gylle udbragt pr. meter i hver fure. I løbet af sommeren kan jordoverfladen i en græsmark blive udtørret, og dette kombineret med en kompakt overflade kan være en hindring for en tilstrækkelig dyb nedfældning. Derfor kan effekten af nedfældning variere meget. Miljøstyrelsen vurderer, at effekten er ca. 25% i forhold til slangeudlagt gylle. Nye forsøg viser, at effekten ved brug af nyudviklede skiveskær må forventes at være større. Der er ikke målt en øget drivhusgasudledning som følge af nedfældning af gylle i de få forsøg, som er gennemført i Danmark. Under nogle forhold kan man forvente, at lattergasudledningen øges, men ikke at den reduceres, som følge af nedfældning. En positiv sideeffekt af nedfældning er en reduktion i lugtafgivelsen fra den udbragte gylle. Nedfældet gylle og forsuret gylle bidrager med mere plantetilgængeligt N til afgrøden, end ved udbringning af ubehandlet og overfladeudlagt gylle. Derfor skal man ved brug af disse teknologier udbringe mindre mængder af gylle pr. ha end ved overfladeudbringning af ubehandlet gylle, ellers risikerer man at øge nitratudvaskningen. Litteratur Sommer SG Ammonia volatilization from livestock slurries and mineral fertilizers. Dr. Techniques thesis published by University of Southern Denmark, Odense Denmark. Pp 128. Sommer SG, Hjorth M, Leahy JJ, Zhu K, Christel W & Sutaryo Pig slurry characteristics, nutrient balance and biogas production as affected by separation and acidification. The Journal of Agricultural Science, genfremsendt efter granskning. Thorman RE, Hansen MN, Misselbrook TH & Sommer SG Algorithm for estimating the crop height effect on ammonia emission from slurry applied to cereal fields and grassland. Agronomy for Sustainable Development. 28,

221 TEMA: GØDSKNING Forsuring og opbevaring af gylle 55 Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Maskinstationsejer Torben Kamp Skamstrup Maskinstation ApS Til notater 225

222 TEMA: GØDSKNING 55 Forsuring og opbevaring af gylle Få bedre styr på opbevaringskapaciteten For lille opbevaringskapacitet af gylle kræver, at der gøres noget. Der er dog mange forhold i driften, der påvirker mængden, og der er ofte billigere løsninger end at bygge nye beholdere. Landskonsulent Ole Aaes 1, konsulent Morten Lindgaard Jensen 1 & chefkonsulent Per Tybirk 2 1 Videncentret for Landbrug, Kvæg 2 Videncentret for Svineproduktion oea@vfl.dk Den producerede gyllemængde på en bedrift tager udgangspunkt i en beregnet normproduktion af fæces og urin pr. dyr. I beregningen af dyrenes normproduktion indgår en lang række forudsætninger, som skal betragtes som et gennemsnit for dyrearten. Fra dyret slipper gødningen, til det pumpes op i gyllevognen, sker der en lang række tilførsler af både vand og tørstof (strøelse og foderrester) samtidig med, at der forsvinder væske og tørstof undervejs. Det sidste skyldes omsætninger i gyllen og fordampning af vand og ammoniak. I beregningen af normtallene for gylleproduktion indgår en lang række faste normtal for ovennævnte faktorer. Den endelige beregning giver dermed et bud på gyllemængden i en normsituation. I praksis vil der næsten altid være afvigelser fra normtallene. Hvis man på sin bedrift har flere gylleforøgende elementer, kan en forøgelse af gyllemængden med helt op til 50% være en realitet. Der er derfor en god grund til at interessere sig for områder, der især kan forøge mængden i egen produktion. Man kan derefter enten afpasse opbevaringskapaciteten efter egne forhold, eller man kan forsøge at ændre på de områder, der bidrager med større mængder gylle end normtallene beregner. Afvigelser i normtallene fra svin I svineproduktionen er det især foderblandingernes sammensætning (høj, normal eller lav energikoncentration), foderforbruget og drikkevandsspild generelt, der har stor betydning for den samlede gyllemængde. Dertil kommer forskellige mængder vaskevand og graden af overbrusning ligesom vådfodring generelt øger gyllemængden, Tabel 1. Eksempler på korrektioner af gyllemængden i forhold til normalsituationen på svinebrug. Normalsituationen er normalt foderforbrug, tørfodring med vand i automat og drikkekopper, manuel vask og normal overbrusning. Afvigende antal m 3 er opgjort pr. årsso eller pr. produceret smågris eller slagtesvin. Tiltag Søer Smågrise Slagtesvin Højt/lavt foderforbrug (± 5%) Lav energikoncentration (- 5 FE/100 kg) Tørfodring, kun vand i drikkenipler Tørfodring, kun vand i drikkekopper Tørfodring, kun vand i krybbe Vådfodring ±0,3-0,8 0,4-0,2 0,3 ±0,006-0,03 0,015-0,01 0,02 ±0,025 0,030 0,15 0,06-0,02 0,115 Vaskerobot 0,4 0,01 0,03 Ingen overbrusning Mere end normal overbrusning ,012 0,012-0,05 0,05 226

223 TEMA: GØDSKNING Forsuring og opbevaring af gylle 55 Tabel 2. Eksempler på korrektioner af gyllemængden i forhold til normalsituationen på kvægbrug (stor race). Normalsituationen er fodring med lige dele majs- og græsensilage uden tilsætning af større mængder mineraler eller anvendelse af ludet korn. Antal m 3 pr. årsdyr. Tiltag Malkekøer Opdræt Græsensilage > 80% af grovfoder Majsensilage > 90% af grovfoder 50 gram fodersalt Pr. kg NaOH ludet korn pr. ko pr. dag Vandspild ved utæt forbindelse til drikketrug Leg med drikkekopper Vaskevand malkekarruseller Robotter fordi vandindholdet i foderet er over grisenes vandbehov. Hos både søer, smågrise og slagtesvin følger gyllemængden foderforbruget på den måde, at en forøgelse af foderforbruget med f.eks. 5%, vil øge gyllemængden med ca. 5%. Gyllemængden vil derfor stige/falde med ca. 25 liter pr. 0,15 FEsv pr. kg tilvækst hos slagtesvin, og 75 FEso mere eller mindre pr. årsso vil øge/sænke gyllemængden med 5% eller ca. 300 liter (0,3 m 3 ). For slagtesvin varierer energiindholdet en del i praksis, og en foderblanding med kun 100 FEsv pr. 100 kg vil øge gyllemængden med ca. 30 liter i forhold til en blanding med 105 FEsv pr. 100 kg. Der er ligeledes forskel i vandspildet fra drikkevand ved forskellige vandingsprincipper. Drikkenipler giver det største vandspild, mens vandkobber mere end halverer dette. Hvis der er vand i foderautomaterne ved tørfodring, reduceres vandspildet væsentligt. Mængden af vaskevand kan fordobles ved anvendelse af robotvask i forhold til manuel vask, når det gælder slagtesvin, og for en årsso er mængden af vaskevand ca. 0,4 m 3 mere ved vaskerobot. Også 1,5-2,5 1,0 1,5 0,7 4,3 5,5 0,7-0,7 Overdækning af gyllebeholdere -3-0,6 0,1 mængden af vand til overbrusning kan der være stor forskel på. Da det fortrinsvist anvendes til køling, har sommertemperaturen en vis betydning, men brusning anvendes også til at lære grisene at anvende det ønskede gødeområde. Derfor har gulvtype også betydning, og vandforbruget vil normalt være størst ved delvis fast gulv. Afvigelser fra normtallene fra kvæg På malkekvægbrug er der også en lang række faktorer, der har betydning for den endelige mængde gylle. Ydelsesniveauet spiller selvfølgelig en rolle, da en højere ydelse også betyder en højere foderoptagelse. Som tommelfingerregel giver ±1000 kg mælk 1 m 3 mere eller mindre gylle. Energieffektiviteten har også betydning ligesom foderrationens sammensætning. I en foderration er det mængden af natrium (Na) og kalium (K), der har størst betydning for gyllemængden, mens proteinniveauet har lidt mindre betydning. Ud over foderets naturlige Na-indhold kan koen få store mængder natrium fra tilskud af fodersalt og bikarbonat, men den største bidragsyder er anvendelse af ludet korn. Bidraget med natrium i natriumhydroxyd er betydeligt, og det er ikke usædvanligt, at der fodres med op til 4 kg ludet korn, som alene kan øge gyllemængden med ca. 6 m 3 pr. årsko eller knap 20%. Tilskud af fodersalt vil typisk øge gyllemængden med en enkelt m 3. Kalium tilføres kun som et naturligt indhold i fodermidlerne, og oftest er det med græsensilagen. Derfor har andelen af græsensilage i forhold til majsensilage stor betydning for gyllemængden. Der er imidlertid også stor forskel på, hvor meget K der er i græsset. Forskellen på at fodre næsten udelukkende med majsensilage eller udelukkende med græsensilage som grovfoder kan være ca. 4 m 3 gylle pr. årsko. Vandspildet kan være betydeligt, hvis man ikke sørger for, at kar eller drikkekopper fungerer. Hvis det er i orden har vandspild kun mindre betydning hos malkekøerne. Hos opdræt og tyre kan leg med drikkekopper give øgede mængder gylle, men der er ikke gode tal for dette spild. Mængden af vaskevand fra malkeanlægget fylder meget i forhold til den samlede mængde gylle. Normtallene er sat til 8 m 3 pr. årsko for både vask af malkeanlægget og malkestalden. Der er imidlertid meget stor variation i mængden, afhængig af malkesystem og antal køer, der malkes i systemet. I systemer med automatisk malkning er der dog en mere fast mængde pr. ko, men forskel mellem fabrikater. Mængden af vand fra møddingspladser, ensilagepladser og andre befæstede arealer, der tilledes gyllebeholderen, kan variere meget fra bedrift til bedrift, 227

224 TEMA: GØDSKNING 55 Forsuring og opbevaring af gylle opgjort pr. årsko. Der regnes med mellem 0,4 og 0,7 m 3 pr. m 2, og antal m 2 kan let variere mellem 10 og 20 pr. årsko. Tabel 3. Omkostninger ved etablering eller overdækning af gyllebeholder eller etablering af anlæg til henholdsvis opbevaring og bortledning af vaske- og overfladevand. Byggepris Omkostning pr. m³ Gylletank på m³ kr. 125 kr. Overdækning gylletank f.eks m³, dybde 4,5 m kr. 800 kr. Udsprinklingsanlæg, m² ensilagesilo á 0,4 m³ regnvand kr. 67 kr. Udsprinkling malkerumsvand 8 m³ pr. ko kr. 29 kr. Udsprinkling, m² ensilagesilo og malkerumsvand kr. 22 kr. Sådan kommer opbevaringskapaciteten til at række! For at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet på svinebrug er alternativet til en større kapacitet en kritisk gennemgang og eventuelt ændring af fodringen, vandingsprincip, vask og overbrusning hos slagtesvinene. Desuden vil overdækning af gyllebeholdere også øge kapaciteten. I tabel 1 er vist virkningen af en række tiltag på svinebrug. I Konsulentmeddelelse nr. 470 på LandbrugsInfo.dk under Planteavl ligger et regneark, der kan beregne virkningen af forskellige tiltag på svine- og kvægbedrifter. Regnearket tager udgangspunkt i de forhold der er på bedriften, og beregner virkningen af forskellige tiltag. På kvægbedrifter er der en række fodringsmæssige muligheder, som beskrevet ovenfor, idet det kan være nødvendigt at ændre forbrug af f.eks. ludet korn eller bikarbonat i fodringen. Men på kvægbrug kan der desuden være en meget stor tilledning af vaskevand og overfladevand fra befæstede arealer. Vaskevand fra malkeanlægget og overfladevand samt ensilagesaft kan opsamles separat og udsprinkles direkte på marken. I tabel 2 er vist virkningen af en række tiltag på kvægbrug i forhold til gyllemængden. I tabel 3 er givet nogle overslag på, hvad forskellige løsninger koster. Nogle af de fodringsmæssige tiltag kræver ændringer på lang sigt, mens andre, som f.eks. fodring med ludet korn, kan ændres straks. Hvis det drejer sig om etablering af mere kapacitet, er det mere permanente- og omkostningsfulde løsninger. En m³ gyllebeholder kan f.eks. etableres ved en anmeldelse, altså uden miljøgodkendelse. Prisen er omkring kr. Overdækning af eksisterende beholder koster omkring det halve eller ca kr., men giver ikke meget ekstra plads, hvorfor det er meget dyrt pr. m 3, hvis det er det eneste formål. Der kan imidlertid også være mulighed for billigere løsninger. Malkerumsvand og vaskevand kan ofte ledes udenom gyllebeholderen. I tabel 3 er også vist eksempler på, hvad det koster at etablere anlæg til udsprinkling af restvand. Udgangspunktet er en besætning på 300 malkekøer og m² ensilageplads. Prisen på en forbeholder til 25 m³ inklusive pumpe, overløb til gylletank og vandingskanon er ca kr. Hvis der etableres et anlæg uden overløb til gyllebeholder, er prisen ca kr. Det er uden tvivl væsentlig billigere at etablere udsprinkling af restvand, hvis der ikke er behov for en større gyllekapacitet af anden grund. 228

225 TEMA: GØDSKNING Forsuring og opbevaring af gylle

226 TEMA: Bioenergi 56 Vejen til højere udbytter af pil og poppel Klonvalg og høstfrekvens i pil Der er i fem pileklonforsøg med otte pilekloner målt udbytteforskelle på op til 36% mellem klonerne og op til 51% mellem de fem lokaliteter. Seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen 1,2, seniorforsker Uffe Jørgensen 2 & seniorforsker Poul Erik Lærke 2 1 AgroTech 2 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi sol@agrotech.dk Udbytte (tons TS/ha) Udbytte i pileklonforsøg etableret i 2010 Sum for vækstsæson Figur 1. Udbytte i 8 pilekloner som gennemsnit af 5 klonforsøg etableret foråret Udbyttet svarer til samlet produktion for 1. til 3. vækstsæson. Tal over søjlerne angiver relativt udbytte i forhold til klonen Tordis. Klon Ved dyrkning af pil til energiformål er et vigtig mål at opnå høje tørstofudbytter, og mange forhold kan påvirke udbytteniveauet. Forædlingsarbejde i pil har medført nye pilekloner med større udbyttepotentiale og bedre rustresistens m.m. De nyere kloner har dog ikke været sammenlignet systematisk under danske forhold. Derfor blev der i foråret 2010 anlagt fem pileklonforsøg, alle med afprøvning af otte kloner. De tre forsøg blev anlagt som landsforsøg på kommercielt dyrkede pilemarker ved Højmark (JB 4) og Foersom (JB 1) i Vestjylland og ved Ødum (JB 3) i Østjylland. De to af forsøgene er anlagt ved Aarhus Universitets forsøgsstationer ved Foulum (ligger på grænsen mellem JB1 og 4) og Jyndevad (JB 1). I vinteren er der målt udbytter i forsøgene. Desuden er der løbende lavet registreringer af bl.a. rustangreb. Landsforsøgene er nærmere beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene i årene 2010 til 2013, ligesom udbyttemålinger for alle fem forsøg er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene Udbytteforskelle mellem kloner Tørstofudbyttet varierede signifikant mellem både kloner og lokaliteter. I figur 1 ses det samlede udbytte for de tre første vækstsæsoner for hver af klonerne som gennemsnit af alle fem forsøg. Udbyttet varierede mellem 20,2 tons tørstof pr. ha for den bedste klon til 12,8 tons tørstof pr. ha for den lavest ydende klon, det vil sige op til 36% lavere udbytte end den bedste klon. Klonen Tordis gav det højeste udbytte i fire af de fem forsøg, og i det femte forsøg var udbyttet ikke signifikant lavere end for klonen med højest udbytte. Tordis synes derfor generelt at være robust med højt udbyttepotentiale under forskellige forhold. Som gennemsnit af de fem lokaliteter gav klonen Tora det næst højeste udbytte og Klara det tredje højeste udbytte af alle kloner med henholdsvis 17 og 21% lavere 230

227 TEMA: Bioenergi Vejen til højere udbytter af pil og poppel 56 udbytte end Tordis. Der var nogen vekselvirkning mellem klon og lokalitet, f.eks. opnåede Terra Nova samme udbytte som Tordis i Jyndevad og synes derfor at klare sig relativt godt under mere tørre forhold. Udbytteforskelle mellem lokaliteter Udbytteniveauet varierede særdeles meget mellem de fem lokaliteter med gennemsnitlige udbytter på cirka 24 ton tørstof pr. ha i Foulum, cirka 16 i Jyndevad og cirka 12 ton tørstof pr. ha i Foersom, Ødum og Højmark, det vil sige op til 51% lavere udbytte (figur 2). Forsøgene er anlagt på samme måde på alle lokaliteter, og udbytteforskellene formodes derfor at skyldes en række andre forskelle mellem de fem lokaliteter såsom jordtype, grundvandsstand, nedbør, ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Forsøgene i Foulum og Jyndevad er renholdt og gødsket på omtrent samme måde, og det lavere udbytte i Jyndevad formodes primært at skyldes den mindre vandholdende evne i jorden i Jyndevad. Forsøgene i Foulum og Højmark er gennemført på lignende jordtyper, selvom jorden i Foulumforsøget ligger på grænsen mellem JB 1 og 4. Der er dog renholdt betydeligt mere intensivt i etableringsåret i Foulum samt gødsket lidt mere, og det lavere udbytte i Højmark formodes især at skyldes den kraftigere konkurrence fra ukrudt. Forsøgene i Jyndevad og Foersom er begge gennemført på JB 1, og selvom der er højere grundvandsstand i Foersom, så har udbyttet været lavere end i Jyndevad antageligt, fordi ukrudt er bekæmpet lidt mindre Udbytte (tons TS/ha) JB4 JB1 JB1 JB3 JB4 Lokalitet og jordtype Figur 2. Udbytte i 5 pileklonforsøg som gennemsnit af 8 pilekloner etableret foråret Udbyttet svarer til samlet produktion for 1. til 3. vækstsæson. Tal over søjlerne angiver relativt udbytte i forhold til forsøget i Foulum. intensivt, og at der slet ikke er gødsket i Foersom. For at udnytte en pileklons udbyttepotentiale bedst muligt på en given jordtype er det også meget vigtigt med en god dyrkningspraksis med effektiv ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Sygdomme og skadedyr Der har kun været moderate angreb af rust i forsøgene, men med større tendens til rust i klonerne Inger og Klara og mindst i Terra Nova, Tordis og Tora. Der har været enkelte angreb af den blå pileglansbille, og her var der skader i alle kloner med undtagelse af Terra Nova. Til gengæld er det i flere forsøg observeret, at vildt foretrækker at græsse på klonen Terra Nova frem for på andre kloner. Høstfrekvens i pil I forsøgene i Foulum og Jyndevad er der indlagt to ekstra forsøgsled med forskellig høstfrekvens for klonen Inger, og for denne klon er der derfor målt udbytte ved høst enten hvert år, hvert andet år eller hvert tredje år. Over de første to vækstsæsoner har der været 11-52% lavere udbytte og Udbytte i pileklonforsøg etableret i 2010 Sum for vækstsæson Foulum Jyndevad Foersom Ødum Højmark 1,6-2,9 procentpoint lavere tørstofindhold ved høst hvert år end ved høst hvert andet år. Over de første tre vækstsæsoner har der været 37-46% lavere udbytte og 3,5-4,3 procentpoint lavere tørstofindhold ved høst hvert år end ved høst hvert tredje år. Resultaterne er i overensstemmelse med flere udenlandske undersøgelser (f.eks. Kopp et al., 1997; Szczukowski et al., 2002; Stolarski et al., 2011), om end der også er eksempler på højere udbytte ved høst hvert andet år frem for hvert tredje år (Bullard et al., 2002). Både med hensyn til udbytte og tørstofindhold synes det derfor generelt at være en fordel ikke at høste for ofte. Optimal høstfrekvens afhænger dog også af flere andre forhold, bl.a. plantetal, mulighed for gødskning og tilgængelig høstteknologi. Konklusion Der er betydelige forskelle i pileklonernes udbyttepotentiale, og generelt har klonerne opnået samme rangorden med hensyn til udbytte på de forskellige lokaliteter. For alle kloner har udbytteniveauet dog varieret særdeles meget mellem lokaliteter, 231

228 TEMA: Bioenergi 56 Vejen til højere udbytter af pil og poppel Pileklonen Terra Nova har i forsøgene været mere eftertragtet af rådyr end de øvrige kloner. Her i forsøget i Foulum 4. juli 2013, hvor alle parceller med Terra Nova var hårdt afgræsset af vildt, mens de øvrige kloner kun var lidt påvirket. Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech. Der er forskelle i tidspunktet for løvfald mellem de forskellige pilekloner. Til venstre klonen Terra Nova med sent løvfald og til højre klonen Klara med tidligere løvfald. Fotograferet i pileklonforsøget ved Ødum 30. oktober Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech. 232

229 TEMA: Bioenergi Vejen til højere udbytter af pil og poppel Høst af pileklonforsøget ved Foersom 14. november Efter høst af nettoparcellen blev udbyttet vejet på vejevogn. Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech. og for at opnå et højt udbytte er det både vigtigt at anvende gode pilekloner og at udøve en god dyrkningspraksis med effektiv ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Høstfrekvens har også betydning for udbyttet, og høst hvert tredje år ser ud til at give højere udbytte sammenlignet med høst hvert andet år og især høst hvert år. Litteratur Bullard MJ, Mustill SJ, McMillan SD, Nixon PMI, Carver P & Britt CP Yield improvements through modification of planting density and harvest frequency in short rotation coppice Salix spp Yield response in two morphologically diverse varieties. Biomass and Bioenergy, 22, Kopp RF, Abrahamson LP, White EH, Burns KF & Nowak CA Cutting cycle and spacing effects on biomass production by a willow clone in New York. Biomass & Bioenergy, 12, Oversigt over Landsforsøg. 2010, 2011, 2012, Afsnittet Alternative afgrøder. Stolarski MJ, Szczukowski S, Tworkowski J, Wróblewska H & Krzyzaniak M Productivity of seven clones of willow coppice in annual and quadrennial cutting cycles. Biomass and Bioenergy, 32, Szczukowski S, Tworkowski J, Klasa A & Stolarski M Productivity and chemical composition of wood tissues of short rotation willow coppice cultivated on arable land. Rostlinná Výroba, 48,

230 TEMA: Bioenergi 56 Vejen til højere udbytter af pil og poppel Poppelkloner og poppeldyrkning Udbytteresultater fra første danske forsøg med forskellige poppelkloner i kort rotation, høstet ultimo 2013 efter 3 års vækst, præsenteres. Seniorforsker Poul Erik Lærke 1, seniorforsker Uffe Jørgensen 1 & seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi 2 AgroTech poule.laerke@agrsci.dk I Danmark er der i årene plantet ca ha med poppel på landbrugsjord, således at det samlede areal nu er ca ha. Tilplantningen er sket primært på baggrund af udbytteresultater fra forsøg i udlandet under andre klimatiske betingelser. Der er imidlertid behov for dokumentation af, hvilke udbytter der kan forventes ved høst af poppel under danske forhold så troværdige budgetkalkuler kan opstilles. Dyrkning af popler i dobbeltrækker ( pl./ha) med henblik på høst hvert tredje år. Foto: Poul Erik Lærke. Metode I foråret 2011 blev anlagt tre poppelforsøg med henblik på kort rotation. Et forsøg blev etableret som landsforsøg ved Skejby (JB7), og to forsøg blev etableret ved Aarhus Universitet på henholdsvis Jyndevad (JB1) og Foulum (JB4) forsøgsstation. I alle forsøgene sammenlignes 5 poppelkloner (6 i Skejby) samt en pileklon og en rødel (tabel 1). Poppel og pil blev etableret med 20 cm stiklinger, mens rødel blev etableret med barrodsplanter. For alle arter er tilstræbt et plantetal på planter pr. ha i et dobbeltrække design, således at der er skiftevis 75 cm og 150 cm mellem rækkerne og 74 cm mellem planterne i rækken. Alle forsøgene blev renholdt med et antal radrensninger i etableringsåret (2 i Skejby, 4 i Foulum og 5 i Jyndevad) samt en gang hakning i Skejby. Det efterfølgende år blev der sprøjtet med Logo og Quartz før knopbrydning. Herefter var der i 2012 behov for at sprøjte med Agil og Matrigon den 4. juli i Skejby, pletsprøjte gråbynke med Matrigon i Foulum den 4. juni og håndluge gråbynke og storkenæb i Jyndevad den 29. maj. Der blev ikke givet gødning i etableringsåret. I foråret 2012 blev alle forsøg tildelt 120 kg N pr. ha, mens der i Jyndevad og Foulum også blev tildelt 120 kg N pr. ha i foråret Resultater Bortset fra AF8 har stiklinger af alle poppelkloner haft en fin anslagsprocent i samtlige tre forsøg. I foråret 2012 blev ca. 20% af planterne i AF8 parcellerne i Skejby erstattet med nye stiklinger, mens der i Jyndevad blev flyttet en del AF8 planter fra værnerækkerne til nettoparcellen, og værnet blev tilplantet med nye stiklinger. Ukrudtsbekæmpelsen har været effektiv i alle 3 forsøg. I Foulum og Skejby har der været problemer med overvintring af AF8 fra 2012 til 2013, hvilket resulterede i at toppen på nogle træer visnede, således at væksten i foråret måtte påbegyndes længere nede på stammen og enkelte træer døde. 234

231 TEMA: Bioenergi Vejen til højere udbytter af pil og poppel 56 Figur 1. Gennemsnitlig træhøjde på alle tre lokaliteter og diameter i 100 cm højde i Jyndevad og Foulum efter to vækstsæsoner. Sygdomme Alle poppelkloner blev angrebet af bladrust med AF8, som den mest modtagelige, kun overgået af rødel, der blev hårdt angrebet i både Foulum og Skejby. I Skejby blev der registreret mindst rust i Max klonerne både i oktober 2012 og oktober I Foulum kunne der registreres råd på nogle af AF8 stammerne i løbet af 2013, men årsagen er endnu ikke kortlagt. Højde og diameter Efter første vækstsæson var højden af poplerne i gennemsnit cm både i Skejby og i Foulum, mens alle poppelkloner bortset fra Max 3 stadig var under 100 cm i Jyndevad. Med en tilvækst på over 250 cm i 2012 nåede Max klonerne i lighed med pileklonen Inger en gennemsnitlig højde på ca. 400 cm efter anden vækstsæson, mens AF8 kun nåede en højde på 300 cm i gennemsnit (figur 1). Selvom højden var ens for poppelklonen Max 3 og pileklonen Inger, blev diameteren af stammerne i Foulum målt til knap 30 mm for Max 3, mens den var knap 25 mm for Inger. Udbyttemæssigt vil dette sandsynligvis blive udlignet, idet Max 3 blot Tabel 1. Kloner af poppel i sammenligning med pil og rødel etableret ved Aarhus Universitet og Skejby i maj Art Klon Latinsk navn Antal forsøg 1. Poppel OP42 Populus maximowiczii x P. trichocarpa 3 2. Poppel Max 1 Populus maximowiczii x P. nigra 1 3. Poppel Max 3 Populus maximowiczii x P. nigra 3 4. Poppel Hybrid 275 (NE42) Populus maximowiczii x P. trichocarpa 3 5. Poppel Androscoggin Populus maximowiczii x P. trichocarpa 3 6. Poppel AF8 Populus x generosa 3 7. Pil Inger Salix triandra x S. viminalis 3 8. Rødel Truust (frøkilde) Alnus glutinosa 3 havde 1,2 skud pr. plante, mens Inger havde 1,8 skud pr. plante efter anden vækstsæson. I Jyndevad var alle kloner og arter i gennemsnit blot 250 cm efter andet vækstår med en diameter på ca. 15 mm. Forsøgene bliver høstet i slutningen af 2013 efter 3 års vækst, og den samlede tørstofproduktion kan herefter bestemmes. Konklusion Foreløbige resultater baseret på de første tre års vækst tyder på markant lavere udbytte af popler dyrket på den sandede lokalitet i Jyndevad sammenlignet med mere frugtbar jord i Foulum og Skejby. Her synes Max klonerne umiddelbart at være de bedst egnede. Selvom poppel i etableringsfasen ser ud til at have omtrent samme vækst og udbyttepotentiale som pil, er det vigtigt at opnå resultater fra flere rotationer for at vurdere genvækstpotentiale og sundhed ved intensiv dyrkning af poppel i kort rotation. Litteratur Oversigten over Landsforsøg. 2011, 2012, Afsnittet Alternative afgrøder. 235

232 TEMA: Bioenergi 57 Harvest and storage of willow and poplar Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) A novel mower-chipper for SRC harvest has been developed. Fine and coarse chips have been harvested to evaluate differences in the storage behaviour. Dr. Ing. Ralf Pecenka, Hannes Lenz & Christine Idler Leibniz Institute for Agricultural Engineering Potsdam-Bornim (ATB) Germany rpecenka@atb-potsdam.de Due to limited fossil energy resources, global warming, and increasing awareness of safety issues in nuclear power stations, the use of plant biomass for energy is increasingly more in the focus of public interest. Wood from short rotation forestry and short rotation coppice (SRC), respectively, is a promising option for the sustainable production of biofuels and biomaterials. Provided that production technologies, logistic chains and end-user structures are well designed in farmers regional structures, these cropping systems may provide a secure source of income. Therefore, cultivation of fast growing trees, such as poplar and willow, has been of increasing interest for more than 30 years. Cost-efficient harvest of short rotation coppices as well as high dry matter losses during storage are still matters of much concern. Equipment and techniques are being developed and some are commercially available. Analysing the process chain for SRC, it can be concluded that high investment costs for suitable harvest equipment, low flexibility regarding variety and cultivation scenario as well as high machine weight accompanied by technical as well as weather problems during har- Figure 1. Comparison of the storage behaviour of fine and coarse wood chips from poplar (500 m³ piles, fleece-covered). 236

233 TEMA: Bioenergi Harvest and storage of willow and poplar 57 vest are some of the most important obstructions at present. As a result, approx. 30% of the total production costs are located in the process steps of harvest and transport alone, assuming optimal harvest conditions. At present, chopping lines seem to be most cost-efficient for harvest, and the modification of forage harvesters for SRC is a promising option. But the high machine weight of a forage harvester is a serious disadvantage due to the limited trafficability of harvest plots in winter. Development of a novel mower-chipper for SRC harvest ATB has developed a simple and low-weight tractor-mounted mower-chipper for mediumsized standard tractors ( kw) together with JENZ Company (Germany). The chipper is designed for flexible harvest of wood from SRC and Agroforestry (max. stem diameter 15 cm). The theoretical chip length can be adjusted in the range of 20 to 100 mm. The total weight of the harvester (tractor and chipper) is less than 50% of the forage harvester combination resulting in much more flexible field operation and lower harvest costs. The machine has been successfully tested during harvest of more than 50 ha of poplar and willow in the last two harvest seasons. Storage of wood chips Relative to storage time and chip size determined by the harvest system, the common production lines supply woody biofuels of very different quality. Own experiments with small (10 m³) piles have shown that larger particles could be advantageous for long-term storage due to improved drying by natural aeration. Therefore, two different harvest systems producing fine chips (forage harvester) and coarse chips (mower-chipper) have been investigated at practice scale regarding the produced wood chip qualities and influences on storage losses. More than 3000 m³ of wood chips have been produced from poplar for storage tests in the harvest seasons 2012 and 2013 and large storage piles (500 m³ each) have been built up. Four different storage designs have been investigated in detail for the two chip sizes: storage in a pile with improved natural aeration and covered with plastic foil, fleece-covered piles of coarse and fine chips and storage of a fleece covered pile in a horizontal bunker silo. The development of water contents, temperatures, and dry matter losses during storage have been analysed to identify the best solutions for practice-scale storage of wood chips. Results The results indicate major differences for the storage behaviour of the wood chips produced with the two different harvesters, but the assumed favourable storage properties of coarse chips could not be proved for such large storage piles with a volume of 500 m³. After 7.5 months storage, fine chips show slightly better results than coarse chips with a water content of 33% (wet basis) and dry matter losses of 24% (coarse chips: water content 34% (wet basis), dry matter losses 27%). Comparing the different storage designs, the fleece-protected pile of fine chips stored in a bunker silo showed best drying results. Furthermore, the results from microbiological investigations of wood chip samples from the different storage systems endorse the assumption that the extent of contamination of wood chips with thermophilic mould is a good indicator for dry matter losses during storage. 237

234 TEMA: Bioenergi 57 Harvest and storage of willow and poplar Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation En ny høstmaskine til høst af pil og poppel er blevet udviklet. Fin og grov flis er blevet høstet for få vurderet forskelle ved oplagring. Dr. Ing. Ralf Pecenka, Hannes Lenz & Christine Idler Leibniz Institute for Agricultural Engineering Potsdam-Bornim (ATB) Germany rpecenka@atb-potsdam.de På grund af begrænsede fossile energiressourcer, global opvarmning og stigende bevidsthed om sikkerhedsspørgsmål i atomkraftværker er der et stadigt stigende fokus i offentligheden på anvendelsen af plantebiomasse til energiformål. Træ fra afgrøder dyrket i kort rotation er en lovende mulighed for bæredygtig produktion af biobrændsler og biomaterialer. Forudsat at produktionsteknologier, logistikkæder og slutbrugerstrukturer er godt tilpasset til landmændenes regionale strukturer, kan disse dyrkningssystemer være en sikker indtægtskilde. Derfor er interessen for dyrkning af hurtigtvoksende træer som poppel og pil gradvis øget gennem mere end 30 år. Omkostningseffektiv høst af træer i kort rotation samt store tab af tørstof under oplagring er stadig områder, der giver anledning til stor bekymring. Maskineri og teknikker er under udvikling, og nogle er kommercielt tilgængelige. Ved analyse af proceskæden for energipil og -poppel kan man konkludere, at høje investeringsomkostninger til egnet høstmaskineri, lav fleksibilitet vedrørende valg af sorter og dyrkningsmetoder samt høj maskinvægt ledsaget af såvel tekniske som vejrmæssige problemer i høstperioden er Figur 1. Sammenligning af reaktion på oplagring af fin og grov træflis af poppel (500 m³ bunker, dækket med fleece). 238

235 TEMA: Bioenergi Harvest and storage of willow and poplar 57 nogle af de væsentligste hindringer i øjeblikket. Derfor ligger ca. 30% af de samlede produktionsomkostninger alene i procestrinene for høst og transport, hvis man forudsætter optimale høstbetingelser. I øjeblikket ser direkte flisning ved høst ud til at være mest omkostningseffektivt, og tilpasning af majshøstere til høst af pil og poppel ser ud til at være en lovende mulighed. Men den høje vægt af en majshøster er en alvorlig ulempe på grund af den begrænsede farbarhed i høstparceller om vinteren. Udvikling af en ny høstmaskine til pil og poppel ATB har udviklet en enkel traktormonteret høst og flishugger med lav vægt til standardtraktorer af mellemstørrelse ( kw) sammen med firmaet JENZ (Tyskland). Høstmaskinen er designet til fleksibel høst af træ fra træer i kort rotation (maksimum stammediameter 15 cm). Den teoretiske længde af flisen kan justeres i intervallet mm. Den samlede vægt af høstmaskinen (traktor og flishugger) er mindre end 50% af en modificeret majshøster, hvilket resulterer i langt mere fleksibelt arbejde i marken og lavere høstomkostninger. Maskinen er blevet afprøvet med succes ved høst af mere end 50 ha poppel og pil i de seneste to høstsæsoner. Oplagning af træflis Hvad angår oplagringstid og størrelse af flisen, der er bestemt af høstsystemet, giver de kendte produktionslinjer træbrændsler af meget forskellig kvalitet. Vores egne forsøg med små (10 m 3 ) bunker har vist, at større partikler kan være en fordel ved langtidsoplagring på grund af forbedret tørring ved naturlig gennemluftning. Derfor er to forskellige høstsystemer, der producerer henholdsvis fin flis (majshøster) og grov flis (JENZmaskinen), blevet undersøgt i praksis med hensyn til kvaliteten af den producerede træsflis og indflydelse på tab under lagring. Mere end 3000 m 3 træflis af poppel er blevet produceret til lagringsforsøg i høstsæsonerne 2012 og 2013, og store lagerbunker (hver på 500 m 3 ) er blevet opbygget. Fire forskellige lagringsplaner er blevet undersøgt i detaljer for de to flisstørrelser: Lagring i en bunke med forbedret naturlig gennemluftning og dækket med plastfolie, fleecedækkede bunker af grov og fin flis og lagring af en fleecedækket bunke i en vandret køresilo. Udviklingen af vandindhold, temperaturer og tab af tørstof under lagringen er blevet analyseret for at identificere de bedste løsninger til lagring af træflis i praktisk skala. Resultater Resultaterne tyder på store forskelle i, hvordan flisen, der er produceret med de to forskellige høstmaskiner, reagerer, men de antagede gunstige lagringsegenskaber for den grove flis kunne ikke påvises for de store lagringsbunker med et volumen på 500 m 3. Efter 7,5 måneds lagring viser den fine flis lidt bedre resultater end den grove flis med et vandindhold på 33% (våd basis) og tørstoftab på 24% (grov flis: vandindhold 34% (våd basis), tørstoftab 27%). Ved sammenligning af de forskellige lagringsmetoder viste den flee- cedækkede bunke af fin flis, der var oplagret i en køresilo, de bedste tørringsresultater. Desuden støtter resultaterne fra mikrobiologiske undersøgelser af prøver af træflis fra de forskellige oplagringssystemer antagelsen om, at omfanget af angreb af træflis med termofile skimmelsvampe er en god indikator for tørstoftab under oplagring. 239

236 TEMA: Bioenergi 58 Biorefinery and protein production Green Biorefinery - Demonstration plant in Havelland/Germany Prof. Dr. Birgit Kamm, Christoph Hille & Petra Schönicke Research Institute Bioactive Polymer Systems (BIOPOS) e.v. and Brandenburg University of Technology Cottbus, Teltow-Seehof, Germany kamm@biopos.de Oil refineries currently generate a lot of products for almost every sphere of life at very high efficiency. However, fossil raw materials are only available in limited quantities. The development of comparable BIORE- FINERIES is necessary to make a variety of biological products that are competitive with equivalent products based on fossil raw materials. The product range of a Biorefinery comprises both products that can be manufactured on the basis of crude oil and products that cannot (B. Kamm et al, 2007, 2011). GREEN BIOREFINER- IES (GBR s) are complex systems of sustainable, environment- and resources-friendly technologies aiming at a comprehensive use of materials and energy or recovery of renewable raw materials in the form of green and waste biomasses from a sustainable land use (B. Kamm et al, 2009). Green Biorefineries are also multi-product systems and act with regard to their refinery cuts, fractions and products in accordance with the physiology of the corresponding plant material, i.e. they preserve and use the diversity of the synthesis generated by nature. In addition to the Biorefinery concept, GBR s are strongly based on principles of sustainability (sustainable land use, sustainable raw materials, gentle technologies, autarkic energy supply, etc.) as reported in Figure 1. Figure 1. System Green Biorefinery for the manufacture of Food and Non-Food products. 240

237 TEMA: Bioenergi Biorefinery and protein production 58 The primary fractionation of Green Biomasses and the production of proteins, fermentation media, animal feed and biogas is demonstrated in a facility connected directly to the green crop drying plant in Havelland (Germany - Brandenburg) in a pilot scheme with an annual capacity of tons of lucerne (alfalfa) and grass biomass (primary refinery-basic grade). This primary refinery can be diversified in modules for the production of platform chemicals and synthetic gas. With reference to the basic engineering of the primary refinery, processes, products, investment costs, economic efficiency contemplation and climate effects are shown. The production site and the planned demonstration plant will be presented (B. Kamm et al, 2010). References Kamm B, Schönicke P & Kamm M Biorefining of green biomass technical and energetic considerations, CLEAN 37 (1), (2009) Kamm B, Hille Ch., Schönicke P & Dautzenberg G Green Biorefinery Demonstration in Havelland/Germany, Biofuels Bioprod. Bioref., Special Issue Biorefinery 4 (2010) Kamm B, Gruber PR & Kamm M. 2007, Biorefineries - Industrial Processes and Products, Ullmann s Encyclopedia of Industrial Chemistry, Electronic Release, 7 th Ed. Wiley-Vch, 2007,

238 TEMA: Bioenergi 58 Biorefinery and protein production Grøn bioraffinering - Demonstrationsanlæg i Havelland/Tyskland Professor, Dr. Birgit Kamm, Christoph Hille & Petra Schönicke Research Institute Bioactive Polymer Systems (BIOPOS) e.v. and Brandenburg University of Technology Cottbus, Teltow-Seehof, Germany kamm@biopos.de Olieraffinaderier skaber i dag en mængde produkter beregnet på næsten ethvert område af livet. Fossile råmaterialer er imidlertid kun til rådighed i begrænset mængde. Det er nødvendigt at udvikle tilsvarende bioraffinaderier for at fremstille mange forskellige biologiske produkter, der er konkurrencedygtige over for tilsvarende produkter, der er baseret på fossile råmaterialer. Produkterne fra et bioraffinaderi omfatter både produkter, der også kan fremstilles på grundlag af råolie, og produkter, der ikke kan (B. Kamm et al, 2007, 2011). Grønne Bioraffinaderier (GBR er) er komplekse systemer af bæredygtige, miljøog ressourcevenlige teknologier, der sigter mod en omfattende materiale- og energianvendelse af fornyelige råmaterialer i form af grøn biomasse og affaldsbiomasse fra en bæredygtig arealudnyttelse (B. Kamm et al, 2009). Grønne Bioraffinaderier er også multiproduktsystemer, der udnytter afgrøder, fraktioner og produkter til raffinering i overensstemmelse med fysiologien i det aktuelle plantemateriale, det vil sige de bevarer og anvender forskelligartetheden i den syntese, som naturen har skabt. Foruden ideen om bioraffinering er GBR er i høj grad baseret på principper om bæredygtighed (bæredygtig arealudnyttelse, bæredygtige råmaterialer, skånsomme teknologier, selvforsyning i energiforsyningen osv.), som vist i figur 1. Figur 1. System Grøn Bioraffinering til fremstilling af fødevarer, materialer og energi. 242

239 TEMA: Bioenergi Biorefinery and protein production 58 Den primære fraktionering af grønne biomasser og produktionen af proteiner, gæringsmedier, dyrefoder og biogas demonstreres i et anlæg, der er direkte forbundet med tørringsanlægget for grønne afgrøder i Havelland (Tyskland Brandenburg) i et pilotforsøg med en årlig kapacitet på tons lucerne- og græsbiomasse (primær raffinering-grundlæggende trin). Denne primære raffinering kan videreudnyttes i moduler til produktion af platformkemikalier og syntetisk gas. Med hensyn til den grundliggende teknik for den primære raffinering vises processer, produkter, omkostninger til investering, økonomiske betragtninger om ydeevne og indvirkninger på klimaet. Produktionsstedet og det planlagte forsøgsanlæg vil blive præsenteret (B. Kamm et al, 2010). Litteratur Kamm B, Schönicke P & Kamm M Biorefining of green biomass technical and energetic considerations, CLEAN 37 (1), (2009) Kamm B, Hille Ch., Schönicke P & Dautzenberg G Green Biorefinery Demonstration in Havelland/Germany, Biofuels Bioprod. Bioref., Special Issue Biorefinery 4 (2010) Kamm B, Gruber PR & Kamm M. 2007, Biorefineries - Industrial Processes and Products, Ullmann s Encyclopedia of Industrial Chemistry, Electronic Release, 7 th Ed. Wiley-Vch, 2007,

240 TEMA: Bioenergi 59 Dybstrøelse og efterafgrøder til biogas Dybstrøelse kan give en masse gas Landmand Anders Rosenkvist Holbæk Bioenergi ligger 20 km syd øst for Ribe. Det er et gårdanlæg med tilhørende mælkeproduktion, 200 årskøer + hundyropdræt, der alle går på dybstrøelse. Der leveres gylle og dybstrøelse fra ca. 900 årskøer fra nabogårde, som er beliggende maksimum 5 km væk. Endvidere modtages kornstøv fra foderstofvirksomheder i landsdelen, og der kan forekomme aftag af kornprodukter, der af forskellige årsager ikke kan bruges til foder, hvilket udgør i alt ca tons årligt. Vi dyrker 300 ha i landbruget, hvoraf ca. 120 ha er til foder, og resten bruges til energiafgrøder fortrinsvis majs til biogasproduktion. Der forsøges i 2014 at lave triticale til helsæd til biogas på ca. 30 ha. Formålet er at forsyne Frifelt-Roager Kraftvarmeværk med ca. 1,4 mio. m 3 metan pr. år samt at have egen kraftvarmeforsyning ved et motorgeneratoranlæg på 360 kw strøm og 400 kw varme pr. time for der- 244

241 TEMA: Bioenergi Dybstrøelse og efterafgrøder til biogas 59 med at være selvforsynende med varme og strøm. Totalt behandles m 3 gylle og 5000 tons dybstrøelse. Der suppleres med 1000 tons kornstøv, 9000 tons majs og 1000 tons andet gærfløde fra Novo Nordisk og melasse fra proteinfremstilling. Anlægget består af: 2 reaktortanke på 4500 m 3, 1 eftergasningstank på 4500 m 3, 1 lagertank på 4500 m 3, som alle er isolerede. Derudover indgår: En lagertank på 4000 m 3 til udkørsel En biologisk svovlfilter En Motor Man 360 En gaskedel 350 kw En Triolet fodermixer 80 m 3 En plansilo på ca. 1 ha. I foredraget vil der blive givet en beskrivelse af, hvordan anlægget håndterer forskellige biomassetyper herunder dybstrøelse, som er en energirig råvare. 245

242 TEMA: Bioenergi 59 Dybstrøelse og efterafgrøder til biogas Halm og efterafgrøde til biogas Halm og efterafgrøde kan ensileres sammen til biogasproduktion og levere mindst 3 tons tørstof pr. ha. Det kan konkurrere med halm til el og varme. Landskonsulent Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi erf@vfl.dk Når den fossile energi skal udfases, bliver der stor interesse for plantemateriale til energi, men det skal så vidt muligt ikke konkurrere med fødevareproduktionen. Halm attraktiv til bioenergi Halm er interessant, fordi det produceres i store mængder, indeholder meget energi og ikke konkurrerer med afgrøderne om arealet. Halm afbrændes allerede i stor stil til varme og el, men i fremtiden vil biomasse i højere grad skulle bruges til brændstoffer til transport og som råvare for den kemiske industri. Det kan opnås ved at producere biogas. Halm kan eksperimentelt give store mængder biogas, men i praksis har der været store udfordringer med indfødning, omrøring og omsætning af tørt halm i biogasanlæg. Et nyt koncept: ensilering af halm og efterafgrøde Ved at ensilere halm sammen med efterafgrøder forventes en del af de hidtidige problemer med halm til biogas at kunne formindskes, og samtidig forventes det at være en forholdsvis billig metode, der gør det interessant at levere en miljøindsats med efterafgrøder. Ideen er, at kornet høstes lige under aksene, den høje halmstub står en måned eller to, hvor efterafgrøden, der allerede er etableret i kornet, vokser til i stubben. Til sidst finsnittes halm og efterafgrøde og ensileres. I 2013 er halm/efterafgrødekonceptet afprøvet på en mark med vårhvede med udlæg af almindelig rajgræs. Her blev kornet høstet sidst i august med en stubhøjde på ca. 40 cm, hvorefter rajgræsset er vokset videre i stubben frem til sidst i oktober, hvor halm og efterafgrøde er finsnittet og presset i wrappede bigballer. I samme mark blev forskellige efterafgrøder afprøvet i et parcelforsøg: Almindeligt rajgræs med hvidkløver, strandsvingel, rødkløver, olieræddike, olieræddike med fodervikke og olieræddike med rødkløver. Sommeren 2013 var tør, hvilket betød, at efterafgrøderne udviklede sig meget langsomt, og efterafgrøderne udsået i begyn- 246

243 TEMA: Bioenergi Dybstrøelse og efterafgrøder til biogas 59 delsen af juli blev generelt dårligt etableret. I september og oktober kom der dog regn, der gav en vis vækst i efterafgrøderne. Til gengæld blev det en udfordring at finde et tidspunkt, hvor der var tørt nok til at ensilere. Udbytter Udbyttet af halm + efterafgrøde lå i alle parcellerne på mellem 3,2 og 3,6 tons tørstof pr. ha, hvilket ikke afveg signifikant fra kontrolparcellen, hvor vårhveden blev høstet normalt og uden efterafgrøde (3,8 t TS/ha). Efterafgrødens bidrag til tørstofudbyttet er i gennemsnit målt til 0,2 tons pr. ha. Det har således en ganske lille betydning mængdemæssigt, men det bidrager med fugt og næringsstoffer, der er vigtige for den efterfølgende ensilering og omsætning i biogasanlægget. Økonomi Økonomien i halm/efterafgrødekonceptet er afgørende for, om det vil blive udbredt. Bruger man erfaringerne fra afprøvningen, får man en gennemsnitlig omkostning til såning af efterafgrøde, finsnitning, transport og ensilering på i alt kr. pr. ha. Der er i gennemsnit høstet 3,4 tons tørstof pr. ha, og det er skønnet at kunne give en gasproduktion på 850 normal-kubikmeter metan pr. ha. Omkostningen til biomassen pr. produceret m 3 metan er således 2,54 kr. Det skal sammenholdes med, at biogasanlæggene kan få omkring 6,15 kr. pr. m 3 metan, når energiforliget er trådt i kraft. Videncentret for Landbrug har tidligere beregnet, at der skal høstes biomasse, der kan producere mindst 700 m 3 metan pr. ha, før det er rentabelt (Hvid, 2012). Med et gasudbytte på 850 m 3 pr. ha ser afprøvningen ud til at være på den rentable side, og i år med bedre vækst i efterafgrøderne vil det kunne blive bedre. Halm til afbrænding eller ensilering med efterafgrøder? AgroTech har beregnet omkostningen ab mark til 57,3 øre pr. kg halm til halmværker (Pedersen, 2012). Det giver en omkostning pr. ha i det aktuelle forsøg på omkring kr. ved normal høst uden efterafgrøde (beregnet ud fra et halmudbytte på 4,5 t/ha). Det er næsten 20% større omkostninger end omkostningerne til bjærgning af halm/efterafgrøde til biogas (2.160 kr./ha), og i modsætning til biogaseksemplet er der ikke betalt for transporten til energianlægget. Til gengæld er der i omkostningerne til halm til halmværk medregnet 9,7 øre pr. kg som værdien af bortførte næringsstoffer. En tilsvarende udgift regnes der ikke med i biogaseksemplet, hvor næringsstofferne kommer tilbage som afgasset gødning. Det tyder således på, at det kan være mindst lige så attraktivt for landmanden at afsætte halm/efterafgrøde til biogas som tørt halm til halmværker. Det afhænger naturligvis af, om biogasanlæggene vil være villige til at give en mere attraktiv pris end halmværkerne, og det vil igen afhænge af, hvor godt det i praksis lykkes at udvinde biogas af halm/efterafgrødeensilagen. I projektet, der står bag halm/efterafgrødeafprøvningen, vil gaspotentialet blive bestemt i laboratorietest, og ensilagen fra marken vil blive afprøvet på et biogasanlæg. Mulighed for ekstra gevinster Det kan også vise sig interessant at bruge halm/efterafgrøde til biogas til at opfylde kravene til efterafgrøder. Modsat afbrænding af halm vil efterafgrøderne sammen med den tilbageførte afgassede gødning øge jordens humusindhold. Endelig vil halm/efterafgrøde kunne gøre det rentabelt at afgasse store mængder gylle, der i sig selv indeholder for lidt energi. Afprøvningen er gennemført i projektet: Catchcrop2biogas - Potential and optimization of biogas production from catch crops, der er finansieret af Energinet.dk. Projekterne BalticDeal og Landbrugsproduktion og bioraffinering har ligeledes bidraget med faglig viden. Litteratur Hvid SK Efterafgrøder til biogas er ikke rentable med aktuelle priser på biogas. Planteavlsorientering 092. Videncentret for Landbrug. Pedersen J Pris på halm - Hvad skal halmen koste? Præsentation på Temadag om halm til varme- og elproduktion. AgroTech. 247

244 TEMA: BIOLOGI 60 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender I Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse På jorde med lav eller moderat frugtbarhed kan rodprocesserne være meget afgørende for afgrødens næringsstofoptagelse og dermed for mængden og kvaliteten af udbyttet. Lektor Jakob Magid Københavns Universitet jma@plen.ku.dk Rodprocesser er generelt underbelyste ikke mindst under markforhold, eftersom de er vanskelige at observere. Placeret gødning, vital rodvækst, gode rodhår og mikroorganismer kan forbedre næringsstofoptagelsen gennem påvirkning af rodprocesser. Det har længe været kendt, at kornsorter med genetisk disposition for lange rodhår og høj tæthed af rodhår kan give høje udbytter i områder med moderat fosfortilgængelighed. I de seneste år har der været øget fokus på den tidlige rodvækst og rodhårsdannelse, og der er vist betydelige sortsforskelle i den tidlige rodvækstvitalitet samt evne til at optage næringsstoffer i denne vækstfase. Dette vil blive illustreret nærmere. En række af de gavnlige mikroorganismer i jordbruget (bioeffectors) kan fremstilles kommercielt, men der er mangel på dokumentation for, at de nye midler faktisk virker. Det er derimod velkendt at inokulering med Rhizobium og i nogle tilfælde VA mykorhizza kan bidrage til betydelige udbytteforbedringer. Interaktionen mellem rodvækst, placerede gødninger og mikroorganismer drøftes nærmere. 248

245 TEMA: BIOLOGI Planter og mikroorganismer - venner eller fjender I 60 Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Antifungale bakterier muliggør kartoffelavl uden pesticider og sædskifte i Grønland. Global opvarmning giver øgede muligheder men større udfordringer. Lektor Peter Stougaard 1 & post doc Charlotte Frydenlund Michelsen 2 1 Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Danmarks Tekniske Universitet, DTU Systembiologi psg@plen.ku.dk I Grønland foregår en ikke ubetydelig produktion af kartofler, kål, majroer og fodergræs. Produktionen foregår uden brug af pesticider og med et meget begrænset sædskifte. Dette til trods er der ikke rapporteret om alvorlige sygdomme som f.eks. kartoffelskimmel. Vi har de seneste ca. fem år undersøgt de grundlæggende mekanismer bag den lave forekomst af sygdomme, idet vores hypotese er, at der i grønlandske jorde findes gavnlige mikroorganismer, som hæmmer væksten af skadelige svampe. svampe på Petriskåle som vist i figur 1 og i mikrokosmos eksperimenter med tomatkimplanter som testplanter. Analyse af bakteriernes genomsekvens og inaktivering af genekspression ved hjælp af homolog rekombination blev brugt til at identificere de gener, som er involveret i dannelse af antifungale stoffer, og imaging mass spectrometry anvendtes til at identificere stofferne. Resultater Jord fra Inneruulalik i Sydgrønland er suppressiv Jord fra Inneruulalik blev i Metode Vi har indsamlet jordprøver fra grønlandske kartoffeljorde og bragt dem til laboratorier på Københavns Universitet. Her har vi undersøgt jordprøverne for bakterier, som hæmmer væksten af plantepatogene svampe (Rhizoctonia solani AG3, Fusarium sp.) og oomyceter (Pythium aphanidermatum). Bakteriernes antifungale aktivitet er undersøgt ved at dyrke dem sammen med Figur 1. Dobbeltdyrkning af fire bakterieisolater, In5, 614, 640, 653 (nær kanten af Petriskålen) og Rhizoctonia solani AG3 (i midten). Isolaterne In5 og 614 (til venstre) producerer et eller flere stoffer, som forhindrer spredning af svampen, mens isolaterne 640 og 653 (til højre) ikke producerer antifungale stoffer. 249

246 TEMA: BIOLOGI 60 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender I Figur 2. Tomatkimplanter plantet i jord fra Inneruulalik podet med Rhizoctonia solani AG3. A Naturlig jord. B Jord, som er varmebehandlet ved 80 C. C Varmebehandlet jord blandet med 10% ikke-varmebehandlet jord. laboratoriet undersøgt for naturlig antifungal aktivitet. Jorden blev delt i to portioner. Den ene blev opvarmet til 80 C i en time, mens den anden ikke blev opvarmet. Tomatkimplanter og R. solani blev overført til jorden, og efter 12 dage optaltes sygdomsramte og raske kimplanter. Resultatet var, at planterne i den ikke-varmebehandlede jord var mere sunde (8% syge) end planterne i den varmebehandlede jord (75% syge). Kimplanter i varmebehandlet jord opblandet med 10% ikke-varmebehandlet jord var næsten lige så raske som i den ikke-varmebehandlede jord (18%) (figur 2). Konklusionen er, at jord fra Inneruulalik indeholder mikroorganismer, som kan beskytte planter mod skadevoldende svampe; jorden er suppressiv. Jord fra Inneruulalik indeholder antifungale bakterier Vi har i laboratoriet isoleret mange antifungale bakterier ved hjælp af dobbelt-dyrkning (figur 1). De fleste bakterier hører til slægten Pseudomonas. Ét af de mest potente isolater er P. fluorescens In5. I alt er mere end 200 antifungale bakterieisolater isoleret. P. fluorescens In5 er antifungal Dobbelt-dyrkning viste, at P. fluorescens In5 hæmmede svampe af typerne ascomyceter (Fusarium sp.), basidiomyceter (R. solani AG3) og oomyceter (P. aphanidermatum). Hæmningen af svampe og oomyceter var størst ved C og mindst ved 20 C (figur 3). En nærmere analyse af arvematerialet af P. fluorescens In5 viste, at bakterien mangler mange af de antifungale gener, som ellers findes i antifungale pseudomonader, f.eks. gener kodende for phenaziner, 2,4-diacetylphloroglucinol, pyoluteorin og pyrrolnitrin. In5 har (som andre pseudomonader) gener for syntese af hydrogen cyanid (HCN; blåsyre) og for produktion af små peptider. Ved vækst på faste medier (Petriskåle med agar) havde HCN ingen betydning, så In5 s antifungale aktivitet skyldes de små peptider. Vi muterede P. fluorescens In5 i peptid-generne og viste, at mutanterne havde mistet deres evne til at hæmme svampe. Peptiderne blev oprenset til renhed og laboratorieforsøg viste, at det ene, nunamycin, hæmmede R. solani, mens det andet, nunapeptin, hæmmede Fusarium og P. aphanidermatum. Analyse af mere end mutanter viste, at In5 indeholdt andre antifungale gener, men at generne kodende for nunamycin og nunapeptin er de vigtigste. Kartoffeldyrkning andre steder i Grønland - nu og i fremtiden Jord fra andre kartoffelmarker i Sydgrønland er analyseret på tilsvarende måde. Ingen af jorderne er suppressive på samme måde som jord fra Inneruulalik. Men alle jorder indeholdt antifungale bakterier, og ingen steder brugte man pesticider. Sædskifte forekom men blev oftest brugt til at kontrollere ukrudt - ikke svampe. Den stadigt stigende temperatur i Arktis fremmer udvidelsen af dyrkbare områder i Grønland. Imidlertid kan det varmere klima have en negativ effekt på den ellers sunde mikrobielle balance i de grønlandske jorde. De lunere og vådere vejrforhold kan favorisere væksten af plantepatogene svampe og dermed øge angrebet på afgrøderne. Hvis det grønlandske landbrug fortsat skal producere sunde afgrøder og forblive pesticidfrit, er det derfor nødvendigt at for- 250

247 TEMA: BIOLOGI Planter og mikroorganismer - venner eller fjender I 60 Figur 3. Antifungal aktivitet af Pseudomonas fluorescens In5 målt ved dobbeltdyrkning på Petri-skåle. A Hæmning af Rhizoctonia solani AG3. B Hæmning af Fusarium graminearum. C Hæmning af Pythium aphanidermatum. stå mekanismerne for opretholdelse af en sund mikrobiel balance i jorden. 251

248 TEMA: BIOLOGI 61 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Department of Molecular Biology and Genetics sir@mb.au.dk The rapid growth in human population coupled with a continuous process of natural resources degradation generates a great pressure on finding strategies that ensure food provision. Furthermore, there is a demand for these strategies to target the challenges of a sustainable agriculture when there is a need for developing practices adapted to less-friendly environments. In the last years it became clear that just beneath our feet is a large microbial diversity in the soil soup, which can be exploited as a potential resource for such strategies (R. East, 2013; M.E. Rout & D. Southworth, 2013). Taken as a whole, plant-associated microbes in the form of epiphytes (microbes that grow on the surface of plant organs) or endophytes (microbes that grow inside the plant organs) display a large spectrum of effects on their hosts: improved mobilization and uptake of soil nutrients, provision with fixed nitrogen, increased tolerance to biotic and abiotic stresses, enhanced growth promotion. In addition to transfer of nitrogenfixing ability to non-legumes, beneficial microbes hold promise to change agriculture in the years to come. The fact that the microbes can beneficially affect their hosts, initially led to high promise programs aiming to increase plant productivity. However, a simple application of isolated beneficial microbes has led to inconsistent effects and therefore challenged the confidence of consumers and of the scientific community. Such situations are a direct reflection of the limited knowledge that exists at the moment for these plant-associated microbes interactions, and if such biological resources are to be used in a coordinated manner, detailed molecular and physiological studies are needed. In order to better exploit this interaction detailed molecular and physiological studies are needed. More recent detailed metagenomic studies (studies of all genetic material in the soil soup) of the plant-associated microbes have shown an impressive diversity (D. Bulgarelli et al., 2012; D.S. Lundberg et al., 2012) and have changed the view on the subject. A plant microbiome is recognized as a complex and dynamic biological system shaped by the host genotype and environment (H.H. Long, 2010), is maintained under continuous host surveillance and control (H.H. Long, 2010). This has major effects on host growth, development and ability to fend off pathogens (B. Reinhold-Hurek & T. Hurek, 2011). In the course of evolution plants have evolved sophisticated surveillance systems and unique defense/symbiotic strategies (J.D. Jones & J.L. Dangl, 2006; M. Parniske, 2008) when they interact with microbes. During the endophytic association selected bacteria or fungi thrive inside the plant, simply colonizing various tissues. Sometimes the microbe induces local host cell death for its own proliferation, while under 252

249 TEMA: BIOLOGI Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II 61 certain conditions, or in certain hosts, it becomes a parasite. If and how various defense/symbiotic mechanisms are employed by the host is poorly understood. On the plant side, the endophytic associations have been studied, using a bird s-eye view, which has provided detailed and comprehensive information regarding the various microbes associated with various species or cultivars. How the plant reacts varies depending on endophyte strain or plant genotype, but the mechanisms behind the choice remain obscure (B. Reinhold-Hurek & T. Hurek, 2011) (and references therein). When there is a beneficial interaction between plant and endophyte, it is characteristic that the initiated defense responses are dampened and kept at low levels (S. Bordiec et al., 2011). Most studies have been performed on monocots as this is where the need for increased productivity is greatest. There is well-documented effect of nitrogen-fixing microbes in sugarcane and Mischantus, but there is limited information on the genetic factors enabling effective plant-endophyte interactions. In the intensively bred crops like barley, wheat, maize, rice and rapeseed used in highinput agriculture the influence of endophytes is, however, not clear. This is unfortunate since sustainable agriculture depends on lower input of fertilizers and growth promoting or pest controlling chemicals. Our research on plant-endophyte interaction has the aim to better understand the genetic and the molecular mechanisms involved in endophyte perception by plants and colonization of the inter- or intracellular spaces. We use the propensity of legume plants to identify and accept infection by beneficial soil microbes and focus our research on the model legume, Lotus japonicus. We take advantage of the large panel of resources available for Lotus: annotated genome, transcriptome sequences, proteomic analyses, symbiotic synthetic mutants, mutant collections, transformants, pipeline for genome-wide association mapping (K. Markmann et al., 2012) that provide a unique possibility to combine knowledge of the microbe recognition of one host, and therefore have a better understanding of the genetic and molecular bases for root reprograming towards beneficial associations. Nourished by the large biodiversity of plant niches, the use of microbes as biofertilizers, for biocontrol and as plant-growthpromoters in an unconventional agriculture is in its infancy (C.S. Grierson et al., 2011; R.P. Ryan et al., 2008). There is a wish to transfer the knowledge of genetic and molecular switches obtained from studies in the model legume to economically important crops. Here it can be used to design strategies for efficient and targeted breeding. Furthermore this will create the basis for identification and developing of molecular markers linked to efficient and improved plant-endophyte association as a part of breeding programs. We envision a future agricultural practice in which plant breeding is combined with personalized cultures designed for specific soils and hosts. References Bordiec S, Paquis S, Lacroix H et al Journal of Experimental Botany 2011, 62, 595. Bulgarelli D, Rott M, Schlaeppi K et al Nature. 2012; 488; 91. East R Nature 2013, 501, S18. Grierson CS, Barnes SR, Chase MW et al The New Phytologist 2011, 192, 6. Jones JD, Dangl JL Nature 2006, 444, 323. Long HH, Sonntag DG, Schmidt DD, Baldwin IT New Phytol 2010, 185, 554. Lundberg DS, Lebeis SL, Paredes SH et al Nature. 2012; 488; 86. Markmann K, Radutoiu S & Stougaard J Signalling and communication in plant symbiosis 2012, 31. Miche L, Battistoni F, Gemmer S et al MPMI 2006, 19, 502. Parniske M Nat Rev Microbiol 2008, 6, 763. Reinhold-Hurek B & Hurek T Curr Opin Plant Biol 2011, 14, 435. Rout ME & Southworth D Am. J. Bot. September :1689. Ryan RP, Germaine K, Franks A et al FEMS Microbiol Lett 2008, 278,

250 TEMA: BIOLOGI 61 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II Endophyter - en hjælp til planten Samspil mellem planter og endofytter: potentiale og udfordringer ved dette komplekse biologiske system og dets anvendelse i et bæredygtigt landbrug. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Institut for Molekylærbiologi og Genetik sir@mb.au.dk Den hurtige befolkningstilvækst sammen med en kontinuerlig proces, hvor ødelæggelse af naturressourcer, skaber et stort pres for at finde frem til strategier, der kan sikre forsyningen af fødevarer. Endvidere er det et krav om, at disse strategier tager højde for de udfordringer ved et bæredygtigt landbrug, når der er behov for nye dyrkningsmåder, der er tilpasset mindre gunstige miljøer. I de senere år er det blevet klart, at lige under vores fødder er der en stor mikrobiel forskelligartethed i jordsuppen, som kan udnyttes som en mulig ressource for sådanne strategier (R. East, 2013; M.E. Rout & D. Southworth, 2013). Set som en helhed udviser planteassocierede mikrober i form af epifytter (mikrober der vokser på overfladen af planteorganer) eller endofytter (mikrober der vokser inde i planteorganerne) et bredt spektrum af virkninger på deres værter: forbedret mobilisering og optagelse af næringsstoffer i jorden, forsyning med fikseret kvælstof, øget tolerance over biotisk og abiotisk stress, tilskyndelse til øget vækst. Udover overførsel af den kvælstoffikserende evne til ikke-bælgplanter rummer gavnlige mikrober en mulighed for at ændre landbruget i de kommende år. Det at disse mikrober kan påvirke deres værter på en gunstig måde førte oprindeligt til meget lovende programmer, der sigtede mod at øge planteproduktivitet. En simpel anvendelse af isolerede gavnlige mikrober har imidlertid ført til svingende effekter og derfor fået forbrugere og forskere til at miste tillid. Sådanne situationer er en direkte afspejling af den begrænsede viden, der findes i øjeblikket om disse planteassocierede mikrobers interaktioner, og hvis sådanne biologiske ressourcer skal bruges på en koordineret måde, er der behov for detaljerede molekylære og fysiologiske undersøgelser. For bedre at kunne udnytte denne interaktion er der behov for detaljerede molekylære og fysiologiske undersøgelser. Nyere detaljerede metagenomiske undersøgelser (undersøgelse af alt arvemateriale i jordsuppen) af de planteassocierede mikrober har påvist en imponerende forskelligartethed (D. Bulgarelli et al., 2012; D.S. Lundberg et al., 2012) og har ændret opfattelsen af emnet. Planteassocierede mikrober er nu anerkendt som et komplekst og dynamisk biologisk system, der er formet af dets værtsgenotype og miljø (H.H. Long, 2010), og bevares under stadig overvågning og kontrol af dets vært(er) (H.H. Long, 2010). Det har store indvirkninger på værtens vækst, udvikling og evne til at afværge patogener (B. Reinhold-Hurek & T. Hurek, 2011). I løbet af evolutionen har planter udviklet forfinede overvågningssystemer og unikke forsvars-/symbiosestrategier (J. D. Jones & J.L. Dangl, 2006; M. Parniske, 2008), når de interagerer med mikrober. Under den endofytiske association trives udvalgte bakterier eller svampe inde i planten ved sim- 254

251 TEMA: BIOLOGI Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II 61 pelthen at kolonisere forskellige typer væv. Nogle gange forårsager mikroben lokal celledød hos værten for at fremme sin egen udbredelse, mens den under visse betingelser, eller hos visse værter, bliver en parasit. Kendskabet til, om og hvordan værten anvender forskellige forsvars-/symbiotiske mekanismer, er ringe. På plantesiden er de endofytiske associationer blevet undersøgt, set som i fugleperspektiv, hvilket har givet detaljeret og omfattende information om de forskellige mikrober, der er associeret med forskellige arter eller sorter. Hvordan planten reagerer varierer alt afhængigt af endofytstamme eller plantegenotype, men mekanismerne er stadig ukendte (B. Reinhold- Hurek & T. Hurek, 2011) (og referencer deri). Når der er et gavnligt samspil mellem plante og endofyt, er det kendetegnende, at de påbegyndte forsvarsreaktioner dæmpes og holdes på et lavt niveau (S. Bordiec et al., 2011). De fleste undersøgelser er foretaget med enkimbladede planter, da behovet for at øge produktiviteten har været størst her. Virkningen af kvælstoffikserende mikrober i sukkerrør og Mischantus er veldokumenteret, men omfanget af information om de genetiske faktorer, der muliggør et effektivt samspil mellem planter og endofytter, er begrænset. I de intensivt forædlede afgrøder som byg, hvede, majs, ris og raps, der anvendes i intensivt landbrug, er indflydelsen fra endofytter imidlertid ikke tydelige. Dette er uheldigt, da bæredygtigt landbrug er afhængigt af en lavere tilførsel af kunstgødning og kemikalier, der fremmer vækst eller bekæmper skadevoldere. Vores forskning i samspillet mellem planter og endofytter har til formål bedre at forstå de genetiske og molekylære mekanismer, der er involveret i opfattelsen af endofytterne hos planter og kolonisering af pladsen mellem plantecellerne og inde i cellerne. Vi bruger bælgplanters tilbøjelighed til at identificere og acceptere infektion fra gavnlige jordmikrober og fokuserer vores forskning på modelbælgplanten Lotus japonicus. Vi udnytter den store række af ressourcer, der er til rådighed for Lotus: annoteret genom, transkriptomsekvenser, proteomanalyser, symbiotiske syntetiske mutanter, mutantsamlinger, transformanter, grundlaget for kortlægning af genomassociationer (K. Markmann et al., 2012), der giver en enestående mulighed for at kombinere viden om mikrobegenkendelsen af en vært, og har derfor en bedre forståelse for det genetiske og molekylære grundlag for genprogrammering af roden mod gavnlige associationer. Næret af den store biodiversitet af plantenicher er brugen af mikrober som organisk gødning til biologisk bekæmpelse og plantevækstfremmere i ukonventionelt landbrug ved at blive udviklet (C.S. Grierson et al., 2011; R.P. Ryan et al., 2008). Den viden om genetiske og molekylære ændringer, som er opnået ved undersøgelser af modelbælgplanten, ønskes overført til økonomisk vigtige afgrøder. Her kan den bruges til at fastlægge strategier for effektiv og målrettet forædling. Endvidere vil dette danne grundlag for identifikation og udvikling af molekylære markører, der er knyttet til en effektiv og forbedret planteendofytassociation som en del af forædlingsprogrammer. Man kunne forestille sig en fremtidig landbrugspraksis, hvor man kombinerer plantedyrkning med individualiserede mikrobekulturer, der er bestemt til specifikke jordtyper og værter. Litteratur Bordiec S, Paquis S, Lacroix H et al Journal of Experimental Botany 2011, 62, 595. Bulgarelli D, Rott M, Schlaeppi K et al Nature. 2012; 488; 91. East R Nature 2013, 501, S18. Grierson CS, Barnes SR, Chase MW et al The New Phytologist 2011, 192, 6. Jones JD, Dangl JL Nature 2006, 444, 323. Long HH, Sonntag DG, Schmidt DD, Baldwin IT New Phytol 2010, 185, 554. Lundberg DS, Lebeis SL, Paredes SH et al Nature. 2012; 488; 86. Markmann K, Radutoiu S & Stougaard J Signalling and communication in plant symbiosis 2012, 31. Miche L, Battistoni F, Gemmer S et al MPMI 2006, 19, 502. Parniske M Nat Rev Microbiol 2008, 6, 763. Reinhold-Hurek B & Hurek T Curr Opin Plant Biol 2011, 14, 435. Rout ME & Southworth D Am. J. Bot. September :1689. Ryan RP, Germaine K, Franks A et al FEMS Microbiol Lett 2008, 278,

252 TEMA: BIOLOGI 61 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II Mykorrhizas betydning for planters sundhed Plantegavnlige mikroorganismer som AM-svampe spiller en central rolle i planteproduktionen. En mere indgående viden om AM-svampes funktion i forhold til plantesundhed kan hjælpe til at udnytte AM-svampe som en naturlig økosystemservice. Lektor Sabine Ravnskov Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi sabine.ravnskov@agrsci.dk Mikroorganismer, der er knyttet til planterødderne, spiller en central rolle i planters vækst og sundhed og påvirker derved planteproduktionen. På grund af udbyttetab og forringet kvalitet forårsaget af plantepatogener er der udført intensiv forskning i biologien hos og bekæmpelse af jordbårne patogener i planteproduktionen. Mens det er velkendt, at plantegavnlige mikroorganismer som Rhizobium og Arbuskulære Mykorrhizasvampe (AM-svampe) kan påvirke næringsstofoptagelse, vækst og sundhed hos de planter, de er knyttet til, har de øvrige mikroorganismer, der er associerede med AM-svampe, og som er nyttige for planterne i forhold til udbytte og kvalitet, været genstand for mindre opmærksomhed. AM-symbiose Størstedelen (ca. 80%) af de afgrøder, der dyrkes på markerne, danner på naturlig vis en symbiose med AM-svampe. Forholdet mellem plante og (a)biotisk jordmiljø er derfor for de fleste planters vedkommende baseret på et samspil mellem AM og jordmiljø (Smith et al., 2011). AM-symbiose er funktionelt blevet karakteriseret som den gensidige udveksling af næringsstoffer mellem symbionterne: svampen er obligat biotrof og modtager kulstof fra planten, mens planten modtager uorganiske næringsstoffer, især fosfor, fra AM-svampen (Smith et al., 2011). AM-svampe kan betragtes som en økosystemservice for planteproduktion (Smith et al., 2011), og adskillige undersøgelser har påvist, at AM-svampene Fakta Det mikrobielle samfund i rhizosfæren spiller en central rolle i planters vækst og sundhed ved enten direkte at påvirke planternes optagelse af næringsstoffer eller ved at forårsage/forhindre sygdomme eller indirekte via mikrobielle vekselvirkninger i rhizosfæren. Størstedelen (ca. 80%) af de afgrøder, der dyrkes på marken, danner på naturlig måde en symbiose med Arbuskulære Mykorrhizasvampe (AM-svampe); forholdet mellem rodpatogener og størstedelen af de planter, der vokser under markforhold, er således en vekselvirkning mellem AM og patogener. AM-symbiosen er funktionelt blevet karakteriseret som den gensidige udveksling af næringsstoffer mellem symbionterne: svampen er obligat biotrof, mens planten modtager uorganiske næringsstoffer fra AM-svampene. Imidlertid er det også påvist, at AM-svampene kan øge planternes modstandsdygtighed over for en række jordbårne patogener, men de tilgrundliggende mekanismer er uafklarede. Både direkte konkurrence om næringsstoffer/plads eller antibiose er blevet foreslået, ligesom indirekte konkurrence fra AM-svampe, ændringer i plantens rodstruktur, rodeksudation, næringsstofoptagelse og vækst såvel som AM-svampenes aktivering af plantens eget forsvar er blevet undersøgt. Desuden er det påvist, at der er en speciel bakteriel population, der er knyttet til AM-strukturer, og nogle af disse bakterier har vist sig at kunne regulere/bekæmpe rodpatogener. Dette fremkalder et spørgsmål om, hvorvidt det er AM-svampe eller de dertil knyttede bakterier, der bekæmper patogenerne. Hidtil har man ikke identificeret en generel mekanisme, der regulerer jordbårne patogener, men en kombination af flere mekanismer og vekselvirkningerne mellem dem kan være svaret. Det er imidlertid en kendsgerning, at AM-svampene er en naturlig økosystemservice, der har en afgørende gavnlig betydning for planteproduktion. 256

253 TEMA: BIOLOGI Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II 61 kan øge planternes modstandsdygtighed over for jordbårne patogener (Whipps, 2004). AM-svampe øger plantens modstandsdygtighed over for jordbårne patogener (antagonisme) AM-svampe har vist sig at have et antagonistisk potentiale over for oomyceter (ægsporesvampe) som f.eks. Pythium sp., Phytophthora sp. og Aphanomyces sp. i forskellige afgrøder (Thygesen et al., 2004; Carlsen et al., 2008; Li et al., 2007; Larsen et al., 2012). I overensstemmelse hermed er der blevet påvist en negativ korrelation mellem AMsvampe i rødder og sygdomsgrad hos ærteplanter (Yu et al., 2012). Carlsen et al. (2008) påviste f.eks., at en AM-svamp, Glomus mosseae, fuldstændigt udelukkede Pythium ultimum fra kløverrødder. Imidlertid er de(n) mekanisme(r), der ligger til grund for AMs antagonistiske potentiale over for oomyceter, stadig til diskussion. Mekanismer for AMs antagonistiske potentiale over for oomyceter Der er fremsat adskillige hypoteser, der forklarer AMs bekæmpelse af jordbårne patogener. For eksempel er der påvist direkte konkurrence mellem AM-svampe og Aphanomyces eutheichus (Thygesen et al., 2004) eller Pythium ultimum (Larsen et al., 2003), der resulterer i mindsket sygdomsangreb. Desuden er der blevet opstillet den hypotese, at AM-svampes aktivering af plantens forsvarssystem med derpå følgende øget plantetolerance over for patogener kan forklare AM-svampes bekæmpelse/ Figur 1. Figurerne viser AM-svampe i forhold til forekomst af sygdom i ærterødder dyrket i fire forskellige markjorde (øverste figur er forekomsten af AM-svampe målt ved molekylære metode; nederste med mikroskop). regulering af jordbårne patogener. Imidlertid påviste Carlsen et al. (2008), at produktionen af adskillige stoffer i AM-kløver, der var smittet med P. ultimum, var afhængig af kombinationen af kløversort og AM-svampeart i symbiosen, hvilket fremhæver vanskeligheden ved at drage konklusioner om AM-svampes aktivering af planteforsvar som en generel mekanisme. Endelig er det blevet påvist, at det bakterielle samfund, der er knyttet til AM-rødder, er forskelligt fra det bakterielle samfund, der er knyttet til miljøet hos ikke-mykorrhizarødder (Mansfeld-Giese et al., 2002), og der blev opstillet den hypotese, at disse AM-tilknyttede bakterier spiller en rolle i AM-svampes antagonistiske potentiale mod jordbårne patogener. Li et al. (2007) studerede effekten af AM-tilknyttet Paenibacillus sp. (bakterier) over for P. aphanidermatum i agurkerødder (rodråd) og fandt en biologisk bekæmpelseseffekt, der antyder, at AM-svampens potentiale til at bekæmpe rodråd kan sættes i forbindelse med de AM-tilknyttede bakterier. Konklusion Plantegavnlige mikroorganismer som AM-svampe spiller en central rolle i planteproduktionen. En mere indgående viden om AM-svampes funktion i forhold til plantesundhed kan hjælpe til at udnytte AM-svampe som en naturlig økosystemservice. 257

254 TEMA: BIOLOGI 61 Planter og mikroorganismer - venner eller fjender II Foto 1. Majsrod med AM svamp (intern mycelium, vesikler og arbuskler). Foto 2. Majsrodceller med arbuskler. Litteratur Carlsen SCK, Understrup A, Fomsgaard IS, Mortensen AG & Ravnskov S Plant Soil 302: Larsen J, Ravnskov S & Jakobsen I Folia Geobotanica 38: Larsen J, Graham J, Cuberon J & Ravnskov S Eur J Plant Pathol 133: Li B, Ravnskov S, Xie G & Larsen J BioControl 52: Mansfeld-Giese K, Larsen J & Bodker L FEMS Microbiol Ecol. 41; Smith FA & Smith SE Plant Soil 348: Smith, SE, Jakobsen I, Grønlund M & Smith FA Plant Physiol 156(3): p Thygesen K, Larsen J & Bødker L Eur J Plant Pathol 110: Whipps J Can. J. Bot. 82, Yu L, Nicolaisen M, Larsen J & Ravnskov S Plant and Soil. DOI /s Foto 3. Majsrødder med eksternt mycelium med AM svampesporer. 258

255 TEMA: BIOLOGI Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen? 62 Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Udskillelse, nedbrydning og økotoksicitet af planteproducerede bioaktive stoffer i miljøet. Post doc Karina Knudsmark Jessing Københavns Universitet Institut for Plante- og Miljøvidenskab jessing@life.ku.dk Mange planter danner biologisk aktive sekundære metabolitter med det formål at forsvare sig mod insekt-, svampe og bakterieangreb såvel som signalstoffer til andre planter og organismer. Dette gælder også vores afgrøder. Eksempelvis danner hvidkløver cyanogene glukosider, der ved spaltning omdannes til det giftige hydrogencyanid (Vetter, 2000). Planter fra Brassicaceae (kål) familien syntetiserer glukosinolater, der som de cyanogene glukosider spaltes, når cellevæggene ødelægges. Glukosinolaterne omdannes til bl.a. isothiocyanater, thiocyanater og nitriler (Halkier & Gershenzon, 2006), som alle er biologisk aktive. Vilde planter syntetiserer også sekundære metabolitter med biologisk aktivitet, f.eks. danner ørnebregner det kræftfremkaldende stof ptaquilosid (Hirono, 1984). Kinesisk Malurt (Artemisia annua L.) (figur 1) er et eksempel på en vild plante, der nu dyrkes på grund af dens høje indhold af en bioaktiv sekundær metabolit; artemisinin, som anvendes til malariamedicin (Klayman, 1985). Men hvad sker der med disse stoffer i miljøet, og hvordan påvirker de levende organismer i jorden og andre planter? Udskillelse fra planten Af de nævnte producerer især ørnebregne og kinesisk malurt bioaktive sekundære metabolitter i store mængder, og både ptaquilosid og artemisinin er målt i jorden i koncentrationer omkring 10 mg/kg (Rasmussen et al., 2003; Jessing et al., 2009). Artemisinin frigives primært til miljøet fra dødt plantemateriale, som nedbrydes ovenpå jorden (Jessing et al., 2012) (figur 2), mens ptaquilosid vaskes af bregnebladene ved nedbør (Ras- Figur 1. Kinesisk malurt (Artemisia annua L.). Forsøgsmark i West Virginia, US. 259

256 TEMA: BIOLOGI 62 Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen? Figur 2. Akkumuleret artemisininindhold (ekstrapoleret til g/ha) som funktion af tid; i plantens blade (hvide cirkler); i de øverste 5 cm jord, hvor døde blade er eneste kilde til artemisinin (sorte cirkler); i de øverste 5 cm jord, hvor udskillelse fra rødder, regnafvasking og døde blade alle bidrager (sorte firkanter) og i regnvand ved 10 mm nedbør (hvide ruder). Logaritmisk y-akse. Figur 3. Phytotoksicitet af artemisinin overfor andemad (Lemna Minor). Øverst: kontrol uden artemisinin. Nederst 0,5 mg artemisinin/l. mussen et al., 2003). For alle planteproducerede sekundære metabolitter gælder, at de udskilles mere eller mindre kontinuerligt over vækstsæsonen (figur 2) og ikke i enkeltdoser som pesticider, der sprøjtes på marken. Nedbrydningshastigheden for de omtalte stoffer er under de fleste jordbundsforhold få dage, men den kontinuerte frigivelse fra planterne betyder, at stofferne kan påvirke organismer i jorden over hele vækstsæsonen. Artemisinin blev i to tilfælde målt i jorden året efter dyrkning (Jessing et al., 2011). Ptaquilosid har udvaskningspotentiale (Rasmussen et al., 2003), og artemisinin blev udvasket fra en dansk beplantning af kinesisk malurt, hvor stoffet kunne måles til drændybde (Hermann et al., 2013). Begge stoffer kan således påvirke både grundvand og det akvatiske miljø. Økotoksikologi Planternes formål med at syntetisere bioaktive sekundære metabolitter er forsvar mod forskellige angreb. Isothiocyanater, som dannes ved nedbrydning af glukosinolater i Brassicaceae planter, er således giftige overfor en bred vifte af jordlevende patogener, inklusive svampe og nematoder. Dette kan potentielt udnyttes i biofumigering, men samtidig er isothiocyanater giftige overfor gavnlige springhaler (Folsomia Fimetaria) i realistiske koncentrationer (Jensen et al., 2010). Artemisinin er insektafvisende, dødelig for nogle invertebrater og giftig for nogle plantepatogener, både svampe og bakterier. Resultaterne fra et feltstudie viste effekter på sammensætningen og aktiviteten af mikrobiel fauna efter lang tids eksponering af artemisinin (Hermann et al., 2013). Den mest følsomme gruppe af organismer er planter, hvor phytotoksiciteten af artemisinin er på samme niveau som kommercielle herbicider. Et eksempel på phytotoksiciteten af artemisinin er vist i figur 3. Deres giftighed og mængde taget i betragtning er viden om planteproducerede bioaktive stoffer nødvendig, da de produceres i det åbne land, hvor eksponering af jord- og vandmiljø finder sted. Litteratur Halkier BA & Gershenzon J Biology and biochemistry of glucosinolates. Annual Review of Plant Biology 57: Hermann S, Jessing KK Cedergreen N, Jørgensen NOG, Kandeler E & Strobel BW Distribution and ecological impact of artemisinin derived from Artemisia annua L. in an agricultural ecosystem. Soil Biology and Biochemistry. 57, Hirono I, Aiso S, Yamaji T, Mori H, Yamada K, Niwa H, Ojika M, Wakamatsu K, Kigoshi H, Niiyama K & Uosaki Y. 260

257 TEMA: BIOLOGI Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen? Carcinogenicity in rats of ptaquiloside isolated from bracken. Gann 75 (10): Jensen J, Styrishave B, Gimsing AL et al The Toxic Effects of Benzyl Glucosinolate and Its Hydrolysis product, the Biofumigant Benzyl Isothiocyanate, to Folsomia Fimetaria. Environmental Toxicology and Chemistry. 29 (2): Jessing KK, Cedergreen N, Jensen J & Hansen HCB Degradation and ecotoxicity of the biomedical drug artemisinin in soil. Environmental Toxicology and Chemistry, 28, Jessing KK, Juhler RK & Strobel BW Monitoring of Artemisinin, Dihydroartemisinin, and Artemether in Environmental Matrices Using High-Performance Liquid Chromatography Tandem Mass Spectrometry (LC-MS/MS). Journal of Agricultural and Food Chemistry, 59, Klayman DL Qinghaosu (Artemisinin) - An Antimalarial Drug from China. Science 228: Rasmussen LH, Jensen LS & Hansen HCB Distribution of the carcinogenic terpene ptaquiloside in bracken fronds, rhizomes (Pteridium aquilinum), and litter in Denmark. Journal of Chemical Ecology 29 (3): Rasmussen LH, Kroghsbo S, Frisvad JC et al Occurrence of the carcinogenic Bracken constituent ptaquiloside in fronds, topsoils and organic soil layers in Denmark. Chemosphere 51 (2): Vetter J Plant cyanogenic glycosides. Toxicon 38:

258 TEMA: BIOLOGI 62 Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen? Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Seniorforsker Per L. Gregersen 1, ph.d.-studerende Fariha Tanwir 1 & lektor Inge S. Fomsgaard 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik 2 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi per.gregersen@agrsci.dk Rug er kendt for at have et højt indhold af forskellige sekundære indholdsstoffer, som menes at have sundhedsfremmende effekter, når de forekommer i f.eks. rugbrødsprodukter. De enkelte stoffers betydning er dog langt fra afklaret, måske fordi man hidtil har overset en vigtig gruppe af stoffer, benzoxazinoiderne, hvis forekomst i kernen af rug først for nyligt er blevet dokumenteret (Pedersen et al., 2011). Benzoxazinoiderne har længe været kendt som det dominerende forsvarsstof overfor især insektangreb i de vegetative plantedele i majs, hvede og rug (Niemeyer, 2009). At disse stoffer er blevet overset i rugkernen skyldes primært, at de mest dominerende di-glucosylerede former først for nylig er fundet i høje mængder i rugkernen (Tanwir et al., 2013). Biosyntesevejen for benzoxazinoiderne er velbeskrevet i majs (Frey et al., 2009), og vi Tabel 1. Koncentrationer af forskellige former af benzoxazinoider i fraktioner af rugkerner (ng/g tørvægt) (Tanwir et al., 2013). Forbindelse Kerne Klid Mel BOA 405 ± ± ± 3 MBOA 80 ± ± ± 2 HBOA 174 ± ± ± 7 HMBOA 68 ± 2 78 ± 2 75 ± 0 DIBOA 1157 ± ± ± 1 HBOA-glc 1758 ± ± ± 3 HMBOA-glc 171 ± ± ± 1 DIBOA-glc-hex ± ± ± 7 HBOA-glc-hex 6405 ± ± ± 5 DIMBOA 197 ± ± ± 4 DIBOA-glc 5731 ± ± ± 4 DIMBOA-glc 158 ± ± ± 2 De værdier, der præsenteres her, er gennemsnitsværdier af to gentagelser. har fundet homologerne til de centrale gener i rug også. Vi har undersøgt, om disse gener udtrykkes under kerneudviklingen og spiring af kernen sammenholdt med ændringer i indholdet af benzoxzinoider. Resultaterne viser, at der sker en stærk opregulering af dannelsen af benzoxazinoider allerede fra de tidlige stadier af kerneudviklingen, vist for DIBOA og DIBOA-hexhex i tabel 2. Tilsvarende sker der igen en opregulering af dannelsen af benzoxazinoider i frøplanten i de første timer og dage efter start af spiring. Konklusionen er, at der er et potentiale i at kunne udnytte syntesen af benzoxazinoider til at hæve forsvaret overfor angreb af patogener og skadedyr både under kerneudvikling og i den udviklende rugplante. Dette gælder sandsynligvis også for hvede, da de samme processer må forventes af forekomme der. Derudover kan sammensætningen og mængden af benzoxazionoider med hensyn til mulige sundhedsfremmende ef- 262

259 TEMA: BIOLOGI Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen? 62 Tabel 2. Koncentrationer af DIBOA og DIBOA-hex-hex i rugkerner under udviklingen fra det tidlige stadie efter bestøvning til fuldmoden kerne (µmol/g) (Tanwir et al., upubliceret). DIBOA DIBOA-hex-hex fekter sandsynligvis påvirkes i rugkernen gennem sortsvalg og gennem forædling af nye sorter. Food Chemistry 141, Litteratur Frey M, Schullehner K, Dick R, Fiesselmann A & Gierl A Benzoxazinoid biosynthesis, a model for evolution of secondary metabolic pathways in plants. Phytochemistry 70, Niemeyer HM Hydroxamic Acids Derived from 2-Hydroxy-2H-1,4- Benzoxazin-3(4H)-one: Key Defense Chemicals of Cereals. Journal of Agricultural and Food Chemistry 57, Pedersen HA, Laursen B, Mortensen A & Fomsgaard IS Bread from common cereal cultivars contains an important array of neglected bioactive benzoxazinoids. Food Chemistry 127, Tanwir F, Fredholm M, Gregersen PL & Fomsgaard IS Comparison of the levels of bioactive benzoxazinoids in different wheat and rye fractions and the transformation of these compounds in homemade foods. 263

260 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Tænk strategisk sammen med din kommune Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Teamleder Knud Suhr Hjørring Kommune Teknik og Miljø knud.suhr@hjoerring.dk Efter 40 år står vi i en skyttegravskrig. Forholdet mellem landbruget og naturen, landbruget og nærmiljøet er blevet til en kamp om interessemodsætninger, som vi har overladt til staten at håndtere. Vi har fået en stadig mere central regulering af belastninger og konflikter. Landmanden oplever, at der er meget få frihedsgrader i driften af deres virksomhed. Naboer er ofte mere optaget af lugt, støj og den meget tunge trafik på de små veje. Og kommunernes rolle er efterhånden reduceret til forvalter af de statslige krav og regler. Selv om alle tit vil noget andet og bedre, er det svært at generobre ansvaret. Kan vi gøre det anderledes og bedre? Ja, hvis vi vil erkende, at godt naboskab og udvikling i det åbne land er en fælles opgave. Hvis vi kan genskabe dialogen og samarbejdet i lokalområderne - og tør tage ansvaret. Det vi skal er at inddrage alle interessenter i planlægningen af en bedrifts udvikling. Vi skal genopbygge relationerne i lokalområdet og mellem land og by. Vi skal sørge for, at alle oplever en værdi ved landbrugets udvikling. Hjørring Kommune deltager i et projekt, hvor der eksperimenteres med, hvordan dette kan lade sig gøre i praksis. Det mundtlige oplæg vil præsentere nogle af de foreløbige erfaringer i projektet, der hedder Landbruget i landskabet. Der kan læses mere på 264

261 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Tænk strategisk sammen med din kommune 63 Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Gdr. Jens Peter Lunden Asdal Hovedgaard lunden@asdal.dk Til notater 265

262 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 64 Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 De nye kommuneplaner - et overblik Kommuneplan 2013 er vedtaget i mange af landets kommuner. Det er første gang, at kommunerne for alvor skal forholde sig til landbruget som tema i planlægningen. Konsulent Anna Dorte Nørgaard Videncentret for Landbrug adn@vfl.dk Statslige krav Kommuneplanerne skal i henhold til planloven forholde sig til tre landbrugstemaer. Det er: særligt værdifulde landbrugsområder. arealer til større driftsbygninger og driftsanlæg. arealer til biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at landbrugsplanlægningen i kommuneplanerne skal understøtte erhvervets udviklings- og investeringsmuligheder, og at den samtidigt skal forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur-, landdistriktsog miljøinteresser. Kriterier for udpegning af landbrugstemaerne Kommunerne fastlægger selv kriterierne for udpegningen af landbrugstemaerne, og det resulterer i forskellige udpegninger kommunerne imellem. Nogen kommuner tager udgangspunkt i en positiv udpegning, hvor eksisterende landbrugsinteresser som f.eks. store bedrifter og god infrastruktur er udgangspunktet. Andre kommuner udpeger det, der er tilbage, når alle beskyttelsesinteresser som f.eks. naturinteresser er fraregnet. Til kommunernes løsning af planlægningsopgaven udarbejder staten en national jordbrugsanalyse, som kan findes på jordbrugsanalyser.dk. Kommunerne skal bruge jordbrugsanalysen til en kommunal jordbrugsanalyse. Det er dog de færreste kommuner, der har udarbejdet en kommunal jordbrugsanalyse, og som helt konkret redegør for anvendelsen af denne i Kommuneplan De kommuner, der har brugt jordbrugsanalysen, er typisk fokuseret på koncentrationen af husdyr og har f.eks. brugt koncentrationen af intensiv husdyrproduktion som et positivt udpegningskriterium for særligt værdifulde landbrugsområder. Kommunernes varierende udpegningskriterier resulterer flere steder i en uklar sammenblanding af de to udpegningskategorier for henholdsvis særligt værdifulde landbrugsområder og arealer til større husdyrbrug. Det ses f.eks., at regler for miljøgodkendelse af husdyranlæg blandes ind i udpegningskriterierne for særligt værdifulde landbrugsområder. Retningslinjer for landbrugstemaerne Retningslinjerne for de udpegede områder er ikke bindende for borgerne, men det er de for byrådet, som skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Retningslinjerne fastlægges af den enkelte kommune, så de varierer fra kommune til kommune. Miljøministeren har dog som øverste planmyndighed mulighed for at gøre indsigelse, hvis kommuneplanen strider mod de statslige interesser. Kommuneplanens udpegninger udløser ikke nogen specifikke afstandskrav i forbindelse med f.eks. en miljøgodkendelse, som man ellers kender det fra f.eks. lokalplanlagte områder og naturbeskyttede områder. Udpegningerne skal dog indgå i de skønsmæssige vurderinger i 266

263 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 Kort over særligt værdifulde landbrugsområder, arealer til større husdyrbrug og arealer til biogasanlæg i Kommuneplan 2013 for Viborg Kommune. kommunens sagsbehandling og planlægning. I de fleste kommuneplaner er der en retningslinje, som giver landbruget hovedprioritet i de udpegede landbrugsområder. I Kommuneplan 2013 for Hedensted kommune står der f.eks.: I områder udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder skal landbrugets erhvervsmuligheder prioriteres højt i forhold til andre interesser, og konkur- rerende arealanvendelser skal så vidt muligt undgås. Derudover rummer kommuneplanerne forskellige typer af retningslinjer, som beskriver landbrugets råderum indenfor udpegningerne. Her kan der f.eks. være retningslinjer om afgrænsning og beplantning omkring byggefelter, anlægsfarver og arkitektur samt forventninger om visualiseringer i forbindelse med sagsbehandling. Planlægningsprocessen Der er stor forskel på, hvordan kommunerne har involveret landbrugserhvervet og andre interessenter i kommuneplanlægningen. Nogle kommuner har indbudt interessenter til temamøder en til flere gange i processen, mens andre kommuner først har indbudt interessenterne i den endelige høringsperiode. Landbruget er hidtil blevet håndteret på enkeltsagsniveau

264 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 64 Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 af kommunens miljøsagsbehandlere i kommunernes teknik og miljøforvaltning. Men med planlægningsopgaven er landbrugserhvervet også kommet på dagsordenen som en samlet interesse hos politikerne og kommuneplanlæggerne, som typisk sidder tættere på kommunens borgmester og direktion. For at skabe inspiration til kommunernes landbrugsplanlægning blev Skive, Esbjerg og Faaborg-Midtfyn Kommuner udpeget som eksempelkommuner for landbrugsplanlægningen. Også her resulterede det i forskellige planlægningsforløb og forskellige kommuneplanresultater. I mange kommuner har der været et særligt fokus på biogasplanlægningen. Det kan skyldes det særlige fokus, der har været på biogas i Grøn Vækst, og at kommunerne har kunnet få bistand til analyser og proces fra et statsligt rejsehold. De offentlige møder om biogasanlæg har givet anledning til store diskussioner. Konklusion Udpegningerne og retningslinjerne for landbrugstemaerne og de andre temaer i kommuneplanerne er meget overordnede, og fremadrettet er det interessant at vurdere, om kommuneplanerne har skabt et fundament for en hurtigere sagsbehandling og en større investeringssikkerhed, som var formålet med planlægningen. Kommuneplanen som ide rummer som helhed fine perspektiver for helhedstænkning og prioritering mellem forskellige arealinteresser som f.eks. produktion, natur, rekreation og bosætning. Men spørgsmålet er, om planen bruges til helhedsorienteret prioritering og indsats, eller om planen blot er et abstrakt værktøj for miljøsagsbehandlingen, hvor der alligevel er behov for yderligere planlægning, fordi kommuneplanen er for abstrakt til sagsbehandling på en konkret lokalitet. Selvom kommunerne har forsøgt at involvere erhvervet, er der fortsat mange lodsejerne, der ikke ved, at deres jord er udpeget i kommuneplanerne. Der er givet et behov for en langt større grad af kommunikation med kommunernes bedrifter, hvis lodsejerne som de primære landskabsforvaltere skal agere på planlægningen. 268

265 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Tendenser og konsekvenser af kommuneplan

266 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 64 Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Kommuneplaner har indirekte betydning for den enkelte borger, bl.a. som administrationsgrundlag. Vær opmærksom på grænser for, hvad der kan stå i en kommuneplan. Professor Helle Tegner Anker Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hta@ifro.ku.dk Kommuneplanen har som udgangspunkt ikke nogen umiddelbar retsvirkning for den enkelte borger eller landmand. Kommuneplanen tjener primært som administrationsgrundlag for kommunens sagsbehandling og desuden som ramme for lokalplanlægningen. Kommuneplanen får herved en indirekte retlig betydning. Hvilken retlig betydning, kommuneplanen konkret kan få, har nær sammenhæng med formulering og indhold af de enkelte kommuneplanbestemmelser. Da der er stor variation med hensyn til udformning af kommuneplaner, er det nødvendigt at kigge grundigt på den enkelte kommuneplanbestemmelse for at finde ud af, hvilken betydning den egentlig har. Der kan også forekomme situationer, hvor den enkelte kommuneplanbestemmelse slet ikke har eller kan have den retlige betydning, den umiddelbart ser ud til at have. Der er nemlig grænser for, hvad der kan stå i en kommuneplan. I det følgende skitseres kort de retlige rammer for kommuneplanernes indhold og retsvirkning, og der ses nærmere på kommuneplanernes betydning som administrationsgrundlag for enkeltsagsbehandling, f.eks. i forhold til landzone- og husdyradministration, og som ramme for lokalplaner. Kommuneplanens indhold og retsvirkning Efter kommunalreformen er kommuneplanen det samlende plandokument for både land og by. Kommuneplanen indeholder principielt en hovedstruktur for den overordnede udvikling og arealanvendelse i kommunen, en retningslinjedel for en række emner samt en rammedel for lokalplanlægningen. Endvidere indeholder kommuneplanen en redegørelsesdel. Det er dog ikke alle kommuneplaner, der opretholder en skarp adskillelse mellem de forskellige dele. Kommuneplanen indgår i det såkaldte planhieraki, det vil sige, at kommuneplanen ikke må stride mod trin-højere planer, bl.a. landsplanlægning, Natura 2000-planer, vandplaner og handleplaner. På samme måde må lokalplanerne ikke stride mod kommuneplanerne. Det er imidlertid ikke kun trin-højere planer, der sætter en ramme for kommuneplanlægningen. Kommuneplanerne må naturligvis heller ikke stride mod anden lovgivning og skal bl.a. respektere det såkaldte specialitetsprincip. Det indebærer bl.a., at der ikke i kommuneplanerne kan fastsætte yderligere godkendelseskriterier eller afstandskrav, hvis sådanne forhold er specifikt reguleret ved anden lovgivning, f.eks. husdyrgodkendelsesloven. I tilknytning hertil kan nævnes, at kommuneplanens bestemmelser i det hele taget ikke kan formuleres som bindende bestemmelser, da det netop er kendetegnende for kommuneplanen, at den ikke har nogen umiddelbar retsvirkning i forhold til borgerne. Det er alene lokalplaner, der indeholder umiddelbart bindende planbestemmelser. Der bør også udvises varsomhed med 270

267 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Tendenser og konsekvenser af kommuneplan kommuneplaner, der i større eller mindre grad omskriver anden lovgivning, f.eks. indgreb i naturområder tillades kun, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv. Det er reglerne og kriterierne i de enkelte love, der skal anvendes. Hvad er det så, der kan stå i kommuneplanerne? Kommuneplanlægningen handler først og fremmest om koordinering og prioritering af forskellige arealanvendelsesinteresser i bred forstand. Kommuneplanen kan derfor udtrykke en prioritering af bestemte arealanvendelsesinteresser i et givet område eller på et givet areal. Det kan ske både i retningslinjerne og i rammebestemmelserne. Kommuneplanen som administrationsgrundlag Kommuneplanens funktion som administrationsgrundlag har relevans i forhold til den sagsbehandling, som varetages af kommunerne i henhold til lovgivningen, f.eks. landzonetilladelser. For landbrugets vedkommende må det påpeges, at der kun i begrænset omfang er krav om landzonetilladelse for jordbrugsmæssige aktiviteter, det vil sige, at kommuneplanens retningslinjer har begrænset betydning i forhold til landbruget generelt. Det gælder dog ikke i forhold til husdyrbrug, hvor kommuneplanens retningslinjer kan få en vis betydning i forhold til administrationen af husdyrgodkendelsesloven. Det drejer sig navnlig om retningslinjer for store husdyrbrug, men også retningslinjer for landskabelige bevaringsværdier og for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser m.v. For så vidt angår retningslinjer for store husdyrbrug er det væsentligt at påpege, at der alene er tale om en såkaldt positiv udpegning, der primært har betydning i forhold til etablering eller udflytning af nye store husdyrbrug, men kun begrænset betydning i forhold til udvidelse af store husdyrbrug i øvrigt. Der er ganske store variationer i kommunernes retningslinjer for store husdyrbrug både med hensyn til udpegningernes omfang og formulering af retningslinjerne. Generelt kan det siges, at meget store udpegninger formentlig får begrænset betydning, da der her vanskeligt på forhånd kan være taget stilling til konkrete placeringsmuligheder for nye, store husdyrbrug. Under alle omstændigheder skal der fortsat ske en fuld sagsbehandling i henhold til husdyrgodkendelseslovens regler i den enkelte sag. Der kan ikke i retningslinjerne stilles yderligere krav f.eks. om, at etablering af store husdyrbrug kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, eller at der ikke kan etableres store husdyrbrug i kystnærhedszonen. Kommuneplanens retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder kan navnlig få betydning som udtryk for en form for prioritering eller beskyttelse af landbrugsarealer mod anden udnyttelse, f.eks. til infrastruktur, byudvikling m.v. Igen vil betydningen dog afhænge af de konkrete udpegningers omfang og formulering. Kommuneplanen som ramme for lokalplaner Kommuneplanens rammebestemmelser er rettet mod lokalplanlægningen og har derfor kun betydning i forhold til de anlæg m.v., der skal udarbejdes lokalplan for. Som følge af begrænsninger i planloven kan der kun udarbejdes lokalplaner for jordbrugsmæssig anvendelse af arealer og bygninger i ganske særlige tilfælde, f.eks. særligt store og atypiske landbrugsproduktioner i lighed med Pig City-projektet. Derimod vil etablering af fælles biogasanlæg ofte være lokalplanpligtig, hvis etableringen indebærer en væsentlig ændring i forhold til det bestående miljø. I sådanne tilfælde kan en lokalplan kun vedtages, hvis den er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser - det såkaldte rammestyringsprincip, ellers må kommuneplanen ændres gennem et kommuneplantillæg. 271

268 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 65 Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? Landskabet i sagsbehandlingen Landskonsulent Knud Erik Jensen Videncentret for Landbrug, Erhvervsjura kej@vfl.dk Når der placeres et nyt anlæg, vil det altid påvirke landskabet. Det er et hovedprincip i lovgivningen, at det åbne danske landskab skal friholdes for yderligere bebyggelse. Samtidig er det et hovedprincip, at det åbne land er landbrugets erhvervszone, og derfor skal landbruget have lov til, inden for visse rammer, at etablere nødvendige bygninger. Man kan kort sige, at der skal foretages en afvejning af på den ene side det ønskede byggeris placering og nødvendighed for landbruget over for på den anden side de landskabelige hensyn i området. Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, som opføres i tilknytning til den hidtidige bebyggelse Ønsker ansøger at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til den hidtidige bebyggelse på ejendommen, er det altovervejende udgangspunkt, at dette uden videre skal godkendes. Kun i tilfælde, hvor landskabelige hensyn taler afgørende derimod, kan der meddeles et afslag. Der kan dog i givet fald stilles vilkår om indpasning i landskabet (farvevalg, beplantning m.v.). Er der landskabelige udfordringer, kan der ved en tidlig indsats i sagsforløbet findes løsninger, der tilgodeser både produktionsog landskabshensyn. Et eksem- Udblik over Nørrekær Enge i Vesthimmerland. 272

269 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? 65 pel på dette er Vejskovgård ved Odder, hvor en ny kvægstald er indpasset i et område med landskabelige interesser. Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, som opføres uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse Er der tale om erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, kan kommunen som hovedregel ikke meddele afslag på godkendelse. For disse kan der derfor som alt overvejende hovedregel ikke gives afslag på opførelse af bygningen et sted på ejendommen, men landskabet kan få indflydelse på den endelige placering Hvis det ikke er muligt at finde en egnet placering, og det nye byggeri vil være i strid med de landskabelige hensyn, jf. nedenfor, skal kommunen meddele et afslag. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet flere kommunale godkendelser til fritliggende staldanlæg beliggende i almindelige landskaber. I en sag fra Kolding Kommune med en fritliggende placering har nævnet hjemvist sagen til kommunen, der havde givet afslag på placering i et sårbart landskab. Hjemvisningen skete med den begrundelse, at nævnet tiltrådte kommunens landskabelige begrundelse, herunder en højtliggende placering i forhold til en skov, men nævnet fastslog, at kommunen ikke kunne give en isoleret afgørelse om et afslag og fandt, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har indgået dialog med ansøger med henblik på at finde en alternativ placeringsmulighed. Ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en landbrugsejendom For ikke-erhvervsmæssigt byggeri er det en altovervejende hovedregel, at dette kun kan opføres, hvis det vil være foreneligt med de landskabelige hensyn på stedet. Det vil sige landskabet kan tilgodeses gennem indplacering og farvevalg m.v., og kun hvis bygningen opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Selvom sådant byggeri opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, kan der stilles vilkår om indpasning, eller meddeles afslag, hvis bygningen er uforenelig med landskabet. Ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri kan være store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme eller byggeri, der ikke er placeret på en landbrugsejendom. Natur- og Miljøklagenævnet har i en sag fra Vesthimmerlands Kommune ophævet kommunens godkendelse af en ny kyllingeproduktion på dyreenheder. Staldanlægget ville fylde m 2 og skulle placeres fritliggende på en udstykket lod på 10 ha i henhold til de nye regler om jordløse husdyrbrug i landbrugsloven fra Flertallet i nævnet fandt efter en besigtigelse, at det ikke-erhvervsmæssigt nødvendige byggeri ikke var afhængigt af en kystnær placering, og at det ville være en markant ændring af det flade, åbne landskab samt ikke forenelig med kommuneplanens retningslinjer for kystområde A og områder med særlig landskabelig værdi. 273

270 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 65 Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? Præsentation af Vejlskovgårdprojektet - proceserfaringer fra konkurrence til byggeri. Fremtidens landbrugsbyggerier forpligter bygherren overfor landskab, miljø og lokalsamfund. Med de rette tiltag og bearbejdning kan tidlig inddragelse, åbenhed og formidling til omgivelserne, myndigheder og interessenter give et projekt den ekstra forankring, der skal til for at give landmanden de bedste muligheder overfor fremtidens udfordringer. Arkitekt MAA og partner Mads Lindstrøm LUMO Arkitekter ml@lumo.dk Med udgangspunkt i landbrugets fremtidsperspektiver udskrev den filantropiske byggefond Realdania i 2006 en idekonkurrence med titlen Fremtidens Landbrugsbyggeri. Ønsket hermed var at kunne præsentere bud på et mere fleksibelt og effektivt landbrug med optimale rammer for dyr og mennesker og ikke mindst at få konkretiseret nye og kvalitative sammenhænge mellem landskab, bygning og det lokale miljø og samfund. Med Vejlskovgård placeret på overgangen mellem Odder by, hovedvejen til Horsens og det åbne landskab med skoven og et smukt kuperet landskab er udfordringerne åbenlyse og forpligtende. Projektet ændrer det nære kulturlandskab markant. Vort vinderforslag baserede sig på at skabe en ny sammenhæng mellem nyt og gammelt, så kvaliteterne fra dem begge giver et samlet bidrag til at sikre en holdbar fremtidssituation for landmanden og driften. Ved at placere det nye staldanlæg på den modsatte side af en tværvej, bliver der skabt en ny gårdsplads og et nyt rum og centrum for den daglige drift, logistik og gårdens identitet. Med den nye stalds placering og grundform bliver der skabt differentierede overgange og rum mod hovedvejen, det bagvedliggende bølgende landskab og den eksisterende gård. De gamle stalde bevarer deres nuværende betydning og samhørighed med stuehuset og landskabet mod skoven, samtidig er der bevaret en fleksibilitet til at kunne udvikle de eksisterende bygningers funktion på sigt. 274

271 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Produktion i kulturlandskabet - konflikt eller harmoni? 65 Staldens grundform udgøres af et kors/kryds og er programmeret med henblik på at skabe et centrum i bygningen og den daglige logistik. Således at landmanden har et optimalt overblik og udgangspunkt for arbejdsgangene. Arkitekturen og udtrykket med de store kviste og den løftede facade giver lys, ekstra rum og masser af ventilation til dyrene og indeklimaet. Med den store åbenhed i facaden er der altid kig til omgivelserne, og omvendt har besøgende på kort som lang afstand en mulighed for at se, hvad der foregår indenfor. Signalet er en levende og dynamisk kostald, der griber stedet, og som byder folk velkomne. Vores forslag til åbenhed og dyrevelfærd appellerede til bygherrens ønske om en bygning, der med en faglig stolthed kan vises frem, og som nærmiljøet har mulighed for at tage del i. Bygherren har fra start været bevidst om, at placeringen af stalden har manges bevågenhed, og at arkitektur og indgriben i landskabet har betydning for det nødvendige samliv med det lokale samfund. Så derfor har det været vigtigt få bygningen fysisk integreret i landskabet, så der opstår en styrke sammenhæng og et nyt fokus på de iboende kvaliteter. Hvis projektet skulle lykkedes, var det vigtigt, at bygningen i dens arkitektur og udtryk var appellerende og gav besøgende og forbipasserende noget godt igen. Den positive respons fra lokalsamfundet er vigtig, så bygherren nu som på sigt har det rette grundlag for dialog og tillid. Udfordringerne med et så synligt og markant byggeri har primært været at formidle og skabe en bred forståelse for den merværdi og det aktiv, vi rådgivere og bygherren mener, projektet rummer, og det selvfølgelig inden vi overhovedet igangsætte et projekt til en myndighedsbehandling. Strategien er at præsentere offentligheden og myndighederne for et projekt, der rummede mere end bare køer og en produktion. At det vi faktisk havde på tegnebrættet ville bliver en succes ikke bare for landmandens produktion af mælke men også et sted for det lokale samfund - mælkesalg, besøgsbalkon, kontakt til køerne. Så for at nå dertil blev dialogen med myndighederne i dette tilfælde Odder Kommune indledt med det samme. På den måde havde de kommunale kræfter mulighed for tidligt at kunne præcisere, hvilke udfordringer de så i projektet og hvilke forhold, der krævede særlig fokus og en ekstra indsats. Det gav også kommunen et vist ejerskab og et engagement overfor bygherrens planer, der på sigt ville blive nyttigt i kommunikationen og den gode dialog. I tilfældet med Vejlskovgård bestod det (udover selve miljøansøgningen) for kommunen bl.a. i at få analyseret og belyst de landskabelige konsekvenser og alternativer af projektets placering og form. Ved at få taget hånd om den bearbejdning i en tidlig fase blev projektets andre aspekter som brand, adgangsveje og trafik, belysningsgener i forhold til vej, farver og regnvandsafledning håndteret rettidigt og kontinuerligt, som projekteringen skred frem. Vi, som rådgivere, kan deraf varmt anbefale en tidlig inddragelse og kontakt til de rette myndigheder og interessenter og skabe en åbenhed og konsekvens omkring dialogen og processen. Få præciseret projektets landskabs- og nærmiljøbetydende aspekter og sørg for løbende orientering og formidling af projektets stadier ikke kun overfor kommunens folk, men arranger en aften på det lokale bibliotek eller lignende og giv plads til folks engagement og meninger. Den indsats er givet godt ud fra start som på sigt. I manges øjne er Vejlskovgård projektet blevet en succes. Landmanden har i dag en produktion af mælk, der er større end forventet, et godt indeklima i stalden og sunde rolige dyr, en arbejdsplads, der værdsættes af de ansatte, og som giver bygherren nye muligheder i arbejdsgangene, en særdeles positivt respons fra lokalsamfundet. Netværket udvides konstant, og ny inspiration til landmanden er en af sidegevinsterne ved åbenhed. De mange besøgende bliver mødt af et anlæg, der er med til at brande landbruget også selvom økologi ikke er en del fortællingen. Den ekstra indsats og økonomi et projekt som Vejlskovgård og Realdania har krævet, har givet bygherren en ekstra dimension forretningsmæssigt. Som landmand ser bygherren i dag langt flere muligheder for at kunne møde fremtiden og de kendte som ukendte udfordringer. Visioner, åbenhed, forpligtigelse og ansvar er sammen frugtbare størrelser. 275

272 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 66 Det bynære landskab og landbruget Samspil over hækken Dansk landbrug er under pres fra global konkurrence, miljøkrav og byernes udvidelse. Især de bynære arealer er i spil. Der er ønsker om rekreative arealer, arealer til byudvikling, urban farming osv. Hør, hvilke muligheder der er, når man planlægger og udvikler på kanten mellem land og by. Hvad betyder det for landbruget? Centerleder Anna Marie Fisker, Elias Melvin Christensen & Esben Clausen Nørgaard Aalborg Universitet Center for Food Science, Design & Experience Department of Civil Engineering amf@civil.aau.dk Vi arbejder i projektet URBAN FARMING - Fremtidens Arkitektur på Aalborg Universitet med at designe nye urbane modeller, hvor produktion af fødevarer kan integreres i en urban kontekst i vore konstant voksende byer. Urban landbrugsproduktion skal ikke kun mætte det stigende antal byboere, men kan også understøtte sociale, læringsmæssige og kulturelle relationer. Ud fra et landbrugsmæssigt og logistisk synspunkt kan Urban Farming som koncept være med til at sænke transportomkostninger, når produktionen foregår i forbrugernes eget nærområde. Urban Farming er i dag mest små baggårdshaver, taghaver eller grønne facader, men vi mener, der er meget større potentialer i konceptet. I Aalborg har vi en lang og stolt tradition omkring fjorden. Uden fjorden havde Aalborg ikke været den by, den er i dag. Historisk har specielt den tunge industri forbundet Aalborg med den omkringliggende verden. Havnens liv, det var i høj grad en arbejdshavn, forsvandt gradvist i takt med, at industrien flyttede væk fra midtbyen, og byen har desværre i dag ikke den samme aktive kontakt til vandet, som den havde tidligere. Nu er der flere tiltag og forsøg på at få livet tilbage på havnen - flere forsøg på at knytte byen tættere til fjorden igen. Tendensen er global. Limfjorden har en af Europas største naturlige forekomster af blåmuslinger, og høsten er af stor betydning for livet i den vestlige del af fjorden. Skaldyrsproduktion under kontrollerede former, linemuslinger eller pælemuslinger, østers i kurve, er ikke særligt udbredt i Limfjorden, men det kunne det være. Hvorfor skulle en sådan produktion ikke kunne foregå inde i en by og på den måde blive en aktiv del af livet i byen? 276

273 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Det bynære landskab og landbruget 66 Projektet Arkitekturen i Urban Akvakultur går derfor ud på at skabe vandbaseret fødevareproduktion i bynær kontekst. Projektet sammentænker en teknologisk-naturvidenskabelig vinkel på skaldyrsproduktion med en mere bred offentlig nytteværdimæssig tilgang til produktionen af fødevarer. Projektet vil skabe ramme for en frugtbar vekselvirkning imellem produktionen og det omgivende samfund. Fødevareproduktionen i sig selv, ikke bare produktet, kan faktisk have oplevelsesværdi for det miljø, den by, det samfund, som produktionen er placeret i. Projektet vil have stor signalværdi med sin placering midt i byen. Ved at bygge et produktionsanlæg et sted, hvor folk kan se og opleve det, synliggør man pludselig rigtig mange problematikker ved fødevareproduktion og det moderne livs effekter på produktionsforhold. Herved kan skabes større forståelse for det at producere fødevarer for rigtig mange mennesker. Aquakultur i byen kan måske også have gavnlig miljømæssig effekt. Aalborg kommune har i sin fremtidsvision for 2025 skitseret nye industriområder, hvor der kan placeres jordløse husdyrbrug, således at faktorer som transport kan optimeres. Der er stort potentiale i placering af husdyrbrug i bymæssig kontekst. Projektet Landlig kobling - Ny arkitektur til produktion og forbrugeroplevelse undersøger, hvorledes et moderne kvægbrug kan placeres i en urban kontekst. Her spiller forbrugernes opfattelse af industrialiserede gårde og dermed også dyrevelfærd en meget stor rolle. Et vigtigt emne vil derfor være, hvordan der arbejdes med større transparens i produktionen. Om produktionsfaciliteterne kan invitere byboer ind, så forståelsen omkring moderne landbrug forbedres. Med placeringen i bymiljøet arbejdes der også med muligheden for at integrere energipotentialer fra produktionen af fødevarer i byens energiforsyning. Vi mener, at Urban Farming rummer langt flere uprøvede potentialer, der ikke er betinget af trends eller mode, som har social, miljømæssig, økonomisk, lokal, helbredsmæssig værdi og meget mere! Igennem vores projektarbejde over det næste år vil vi udforske potentialer og skabe designs med vedvarende værdier med fokus på den gode og kvalitetsbevidste arkitektur. 277

274 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 66 Det bynære landskab og landbruget Landmand på bykanten Landmand Knud Just Klarupgaard just@klarupgaard.dk Som landmand på bykanten har jeg mange udfordringer i mit daglige virke, som andre landmænd ikke nødvendigvis har. Jeg har også rigtigt mange muligheder! Udfordringerne består for det meste af usmidige regler og love, som forplumrer udviklingen og trækker den i langdrag. Uden smidig og overskuelig lovgivning vil sagsbehandlingstiderne fortsætte med at stige, og vi, som har brug for udvikling, vil fortsætte vores frie fald over for banker og kreditinstitutter og ikke mindst udviklingen af vore bedrifter. Der er masser af løsninger. vi skal bare have lov! Om det er et mareridt eller livselksir at være landmand på bykanten er ofte et spørgsmål om tilgang og forventning fra såvel landmandens side som fra det kommunale systems side. Ingen kender dagen i morgen, når man bor bynært. Den ene dag er du landmand og gør det du er bedst til, den næste dag skal du forholde dig til, hvordan en stor kommunal spildevandsledning, en elledning, eller hvis man er rigtigt heldig, et fiberkabel, skal passere dine arealer. Der er ingen kære mor. Når kommunen siger, at ledningstraceet skal ligge et bestemt sted, så er det der, den skal ligge, skov eller ej. Hvis jeg siger, at nu vil jeg gerne hjælpe kommunen med et forestående trafikalt problem og derfor gerne vil lave en P-plads så kan det tage op til 3-4 år at få lov, med mindre man har en række gode argumenter med til det møde man helt sikkert bliver kaldt ind til, hvis man har tænkt at lave en sådan. Den del har jeg selv været igennem i 2013, og det var det, der fik mig til at sige ja til at lave dette indlæg. Lad det være sagt! Jeg er stærkt privilegeret af, at min ejendom Klarupgaard øst for Aalborg har været omdrejningspunktet for tilblivelsen af julekalenderen Tvillingerne og Julemanden, som I har set på TV 2 gennem december måned Den del har helt sikkert været med til at flytte et par holdninger hos kommunen i et valgår. Jeg ville som nævnt lave en P-plads, således at de mange besøgende, som ville ud at se kulisserne til julekalenderen, kunne parkere godt og tørt. Så jeg søgt kommunen om at lave 9860 m 2 P-plads! Det kunne der ikke blive tale om uden en ændret lokalplan. Melding var, at det ville tage omkring 3-4 år! Jeg kom så til at nævne for dem, at jeg faktisk var i gang med at hjælpe dem af med et problem. Det skulle de så lige høre, hvad var. Jeg fortalte, at med mindre de med det samme ringede og bad TV 2 om at undlade at sende julekalenderen i december, så ville de få et problem med mellem biler, som parkerer på hovedvejen Egensevej hver weekend. Så skiftede stemningen lidt. Og den blev tilmed positiv, da jeg fortalte dem, at jeg selv ville bygge og finansiere projektet. 278

275 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET Det bynære landskab og landbruget 66 Det endte med en høringsrunde og en tilladelse halvanden måned senere. Inden da havde jeg været til møde, hvor de mødte op 3 mand høj, hvor to var meget positive, og den sidste sad oven på Karnovs samlede værker (Lovsamlingen), og der var kun nej i hans mund. Men jeg havde den nødvendige baggrund og var heldig at ramme et valgår, så alt er lykkes indtil nu. Alt i alt handler mit indlæg om udvikling eller afvikling i landdistrikterne og ikke mindst de lovmæssige redskaber og rammer, kommunerne får at forvalte efter. Der er plads til store forbedringer fra politiske hold. Konklusion Vi er rigtigt mange, som har masser af nye tiltag på vore bedrifter, som kunne være med til at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. Men os, der bor tættest på byerne, har den store forpligtigelse til at vise folk i byerne, at vi har meget mere at byde på end velpassede marker og husdyr. Vi skal vise, at vi selv formår at løfte opgaven med at genskabe livet i de små bysamfund på landet, på baggrund af innovative projekter, som igen kan trække befolkningen i byerne ud på landet. Vi skal have befolket landsbyerne, så der igen er basis for at drive forretning og bo på landet. Naivt?!! Måske. Men som landmand på bykanten hører jeg til den gruppe af landmænd, som først af alle bliver tvunget til at tænke i alternative baner. Dette fordi jeg som beskrevet bliver presset fra flere sider af by og industriudviklingen samt af udviklingen i infrastrukturen omkring byerne og af deraf følgende stigninger i jordpriserne. Jeg hører samtidig til dem, som har de bedste muligheder for at få nye forretningsområder i gang, netop på grund af den bynære beliggenhed. Jeg føler mig derfor stærkt forpligtet til at gå forrest i kampen for at vække politikerne af deres søvngang på området for landdistriktsudvikling og har derfor allerede været i ministeriet for by, bolig og landdistrikter for blandt andet at udstille denne problemstilling. De lytter! Og de bringer videre til ministeren. Jeg skal derfor opfordre den siddende minister Carsten Hansen til at gøre sig store anstrengelser for at deltage aktivt i udviklingen og smidiggørelsen af hele lovsættet omkring landdistriktsudvikling på en måde, så der sikres nogle anstændige behandlingstider og ikke mindst lovmæssige rammer for udviklingen i landdistrikterne. Som landmand på bykanten agter jeg at omfavne byens potentiale for derigennem at kunne bevare det stykke kulturarv jeg, gennem mit ejerskab af Klarupgaard, er sat til at forvalte. 279

276 TEMA: ØKOLOGI 67 Økologiske landsforsøg 2013 På vej mod mere robust planteproduktion Et stabilt udbytte på et højt niveau lægger bunden under de økologiske landmænds økonomi. Det er vigtigt, at stabiliteten hele tiden tænkes ind, også selv om det ikke giver et stort merudbytte i den enkelte afgrøde. Chefkonsulent Inger Bertelsen & specialkonsulent Kathrine Hauge Madsen Videncentret for Landbrug, Økologi inb@vfl.dk I økologisk planteavl er sædskiftet baseret på salgsafgrøder, og ikke alle har mulighed for afsætning af kløvergræs, som ellers er den ideelle måde at sikre robusthed i sædskiftet på. Andelen af kløvergræs er derfor lav på en del planteavlsbrug, og det giver faglige udfordringer i form af for ringe næringsstofforsyning og øget ukrudtstryk. Det betyder, at man som planteavler skal optimere sit sædskifte, så det dels virker sanerende i forhold til ukrudt, sørger for kvælstofforsyning, og at man samtidig kan høste et udbytte af salgsbare afgrøder (figur 1). I forsøgsarbejdet er planteavlernes udfordringer taget op. Flere forsøgsserier er rettet mod planteavlsbrug, som har styr på den grundlæggende optimering af sædskiftet, men som kan opnå bedre stabilitet ved at optimere indenfor afgrødegruppe eller den enkelte afgrøde. dyrkningsforhold men samtidig en afgrøde med en lav markedspris. Havre anvendes i forsøg som reference for højt udbytte i vårsæd. I forsøgene har der generelt været et højt udbytteniveau, når det tages i betragtning, at det er på planteavlsbrug med korn som forfrugt. Det er ikke lykkedes at få vårbyg og vårhvede op på udbytteniveau med havre. Havre har som gennemsnit af forsøgene et udbytte på 59,1 hkg pr. ha, vårbyg på 53,1 Vårbyg og vårhvede Havre er den mest dyrkningssikre vårsædsart under økologiske Figur 1. Når stabiliteten skal optimeres i økologisk planteproduktion, er det vigtigt at starte fra toppen og bevæge sig nedad. I alle lag ligger der vigtige valg, men man kan ikke rette op på mangler ved sædskiftet gennem sortvalg. Så store genetiske forskelle er der ikke til rådighed. 280

277 TEMA: ØKOLOGI Økologiske landsforsøg Udbytte, hkg pr. ha Lupin Vårhvede Figur 2. Udbytte i forsøg med lupin. Boregine er en forgrenet lupin, Iris er semiforgrenet og Haags Blaue er uforgrenet. Fremspiringen i Haags Blaue har været dårlig, hvorfor plantetallet i denne kun har været det halve af anbefalet. 4 forsøg med lupin og vårhvede 2013 og vårhvede 47,3 hkg pr. ha. I vårbyg er det ikke lykkedes at opnå signifikant højere udbytter ved at øge udsædsmængden. I vårhvede er der opnået et merudbytte på 3,5 hkg pr. ha ved at øge udsædsmængden 15%. Det næsthøjeste udbytte efter havre er høstet i en blanding af vårbyg og vårhvede. Arterne er sået i ligelig blanding og med 30% højere udsædsmængde end normalt. Hvad angår ukrudtsdækningen har den hele vejen gennem sæsonen været lavest i havre. Frem til skridning har den været lavere i vårbyg end i vårhvede, men før høst er den lavere i vårhvede end i vårbyg. Forsøget blev gennemført ved to gødningsniveauer, og der har været et merudbytte på 7,9 hkg pr. ha ved at gå fra ca. 50 kg ammoniumkvælstof pr. ha til det dobbelte. Rækkedyrkning og radrensning har også været inde over forsøgsserien. Der har ikke været udbytteforskel mellem såning på almindelig rækkeafstand med efterfølgende ukrudtsharvning og såning på 25 cm rækkeafstand og radrensning, men der har været en lavere ukrudtsdækning, hvor der er radrenset. Lupin dyrket i blandsæd Lupin i renbestand har været svær at få til at lykkes, dels fordi afgrøden er blevet overgroet af ukrudt, og dels fordi den er svær at få i hus i et fugtigt efterår. Det har ført til meget svingende udbytter, og en afgrøde som ikke bidrager positivt til sædskiftet, idet ukrudtet opformeres, og der ikke opnås den planlagte forfrugtseffekt. Derfor dyrkes lupin i et meget begrænset omfang, og når den dyrkes, er det i blandsæd med korn. Der er i den forbindelse forsøgsmæssigt set nærmere på, hvordan blandsæden kan sikre et mere stabilt udbytte end i lupin alene. I stabilitetsforsøg er lupin (Iris) og vårhvede (Katoda) dyrket sammen i forholdet 60% af udsædsmængden i lupin og 40% af udsædsmængden i vårhvede. Afgrøden er dyrket som blandsæd, det vil sige tilført en gødning af hensyn til vårhveden. Udbyttet har været størst i vårhvede herefter følger blandingen og mindst i lupin. I den høstede afgrøde i blandsæden har der været 65% vårhvede og 35% lupin. I en anden forsøgsserie har formålet været at dyrke lupin. På grund af høstbesvær i forsøgene i 2012 blev det i 2013 valgt at tage blandsæd med i forsøget, men med fuld udsædsmængde af lupin og kun 40 kg vårhvede. I dette forsøg er der dyrket seks sorter af lupin. I figur 2 ses udbyttet i tre af sorterne. Ens for dem alle er, at udbyttet i lupin ikke er blevet mindre ved, at der har været iblandet vårhvede. I den forgrenede konkurrencestærke sort Boregine udgør lupin 80% af den høstede vare, hvilket jo er rigtigt interessant, når det er protein, man gerne vil dyrke. Fælles for alle forsøgene med blandsæd er, at vandprocenten i lupin dyrket i blandsæd er lavere end for lupin dyrket i renbestand. Det har en særlig stor betydning, hvis man vælger at dyrke de forgrenede typer. 281

278 TEMA: ØKOLOGI 67 Økologiske landsforsøg 2013 Vælg de bedste vårbygsorter De økologiske vårbygsortsforsøg er i 2013 blevet suppleret med en række målemetoder, som skal bruges til at udvikle et mål for økologiske vårbygsorters evne til at undertrykke ukrudt. Årets resultater viser, at flere af de afprøvede registreringsmetoder kan anvendes til at beskrive ukrudtsdækning ved skridning i de enkelte sorter. Specialkonsulent Kathrine Hauge Madsen 1, lektor Jesper Rasmussen 2 & chefkonsulent Inger Bertelsen 1 1 Videncentret for Landbrug, Økologi 2 Københavns Universitet Institut for Plante-og Miljøvidenskab khm@vfl.dk Økologiske vårbygsorter skal opfylde flere krav: De skal give højt og stabilt udbytte, have en god sygdomsresistens, have svag tendens til nedknækning af aks og strå og ikke mindst kunne tolerere og gerne undertrykke ukrudtet. En række målemetoder er i 2013 blevet demonstreret i de økologiske vårbygsortsforsøg for at undersøge, om de kan anvendes til at vurdere sortens evne til at konkurrere med ukrudt samt optage næringsstoffer. Målet er at udvælge målemetoder, der derefter skal indgå i den økologiske vårbygsortsafprøvning. De udvalgte metoder skal endvidere helst være ikkedestruktive, nemme og give pålidelige resultater. De økologiske sortsforsøg indeholder allerede i dag udbytteopgørelse, vurderinger af sygdomsforekomst, ukrudtsdækning, lejesæd og nedknækning af aks. I de supplerende registreringer har vi derfor fokuseret på metoder, som kan belyse afgrødens evne til at undertrykke ukrudt og afgrødens evne til tidligt at optage det jordtilgængelige kvælstof. I dette års forsøg er sammenhængen mellem udbytte og ukrudtsforekomst i sorterne ikke tydelig (figur 1). I 2013 var ukrudtsdækning ved skridning i gennemsnit på mellem 4% og 50% i de fire økologiske vårbygsortsforsøg. Til gengæld har der været sammenhæng mellem kerneudbytte og NDVI målt ved buskning. NDVI er indeksbaseret på telemåling, som udtrykker planternes bladmasse (og tilstand). På basis af årets økologiske vårbygsortsforsøg er det ikke muligt at vurdere, om der er forskel på sorternes evne til at tolerere ukrudt ved stigen- Hkg kerme pr. ha Evergreen Blanding Invictus Pinocchio Columbus Tamtam Streif Konk.svag Eunova Brage Evalina Jyvä Ukrudt,% dækning af jord Ukrudt pct. dækning af jord Blanding Konk.svag Columbus Tamtam Evergreen Pinocchio Observeret Invictus Brage Streif Eunova Modelleret Jyvä Evalina Figur 1. Gennemsnitsudbytte i de økologiske vårbygsorter 2013 (blå søjler) samt gennemsnitlig ukrudtsdækning ved skridning (gule søjler). Figur 2. Observeret ukrudtsdækning ved skridning i forsøget på Vestsjælland (blå søjler) sammenholdt med modelleret ukrudtsdækning baseret på data fra de øvrige tre lokaliteter (røde søjler). 282

279 TEMA: ØKOLOGI Økologiske landsforsøg de ukrudtsforekomster. Sortsforsøgene er ikke designet til dette formål, men er tværtimod anlagt på ensartede arealer uden rodukrudt og med lav forekomst af ukrudt. I vækstsæsonen 2013 er der målt kvælstofindhold i bygplanter ved buskning, ligesom der er målt to gange med en N-Tester, som angiver bladenes kvælstofstatus. Der er sikker forskel på sorterne med hensyn til kvælstofkoncentration og den parallelt målte kvælstofstatus målt med N-Tester ved buskning, og der er en god sammenhæng i resultaterne fra de to opgørelsesmetoder, når der tages højde for forskelle mellem lokaliteter. Til gengæld er der tilsyneladende ikke i disse forsøg sammenhæng mellem de tidlige kvælstofmålinger ved buskning og det høstede kg kvælstof i kerne pr. ha ved høst. Ukrudt koster ofte betydelige udbyttetab i økologiske vårbygmarker. En analyse af landsforsøg med økologisk vårsæd viste, at ukrudt i gennemsnit kostede 0,18 hkg kerne pr. ha pr. procent ukrudtsdækning i marken ved skridning (Bertelsen, 2007). En metode, der kan udpege de konkurrencestærke vårbygsorter, kan derfor blive et vigtigt beslutningsgrundlag for sortsvalg på økologiske marker med højt ukrudtstryk. Et konkurrenceindeks har været benyttet i vårbygsortsafprøvningen. Dette var baseret på måling af bladarealindeks og højde målt under ukrudtsfrie forhold sent i vækstsæsonen (Hansen, 2002). Konkurrenceindekset tog dog ikke højde for forskelle mellem sorterne i tidlig vækst, og Hansen et al. (2007) foreslog derfor et nyt indeks for sortens ukrudtsundertrykkende evne. Dette var baseret på reflektans i stadium 31 (strækningsfase), bladarealindeks, bladvinkel og højdeevne i sorten, men dette indeks blev ikke implementeret i sortsafprøvningen. Baseret på dette års resultater er der flere målemetoder, som kan registrere sikre forskelle på sorterne: Tidlige fotomålinger, tidlige telemålinger, visuel vurdering af procent jorddækning, planteklip af ukrudt ved skridning, skud pr. plante, bladlængde (3. øverste blad ved skridning), kvælstofkoncentration i byg ved buskning målt kemisk og med N-Tester, strålængde, bladlængde, planteklip af byg ved høst og kerneudbytte. Desværre er der også en utilsigtet forskel på antal planter pr. m 2 i de forskellige sorter, som påvirker dette års resultater. Ikke desto mindre kan der tilpasses statistiske modeller, som ud fra afgrødedækning tidligt i vækstsæsonen (foto eller telemåling) og højde eller bladlængde giver en god beskrivelse af den visuelt bedømte ukrudtsdækning ved skridning i disse forsøg. Endvidere kan kvælstofindhold i bygplanter ved buskning anvendes til at beskrive ukrudtsdækning ved skridning. Dataanalysen viser, at denne variabel er korelleret med de tidlige plantedækkemålinger og antal bygplanter pr. m 2. En pålidelig model for sorters konkurrenceevne over for ukrudt skal kunne forudsige sortens evne til at undertrykke ukrudtet også på arealer (eller i forsøg), som ikke har indgået datagrundlaget for den statistiske analyse. På baggrund af data fra lokaliteterne Sønderjylland, Lolland-Falster og Midtjylland er der tilpasset en statistisk model, som ud fra kvælstofindhold ved buskning og højde beskriver sorternes ukrudtsdækning ved skridning. Denne model er afprøvet på datasættet fra forsøget på Vestsjælland (figur 2). Som det ses af figuren, så er modellen i nogen grad i stand til at forudsige ukrudtsdækning ved skridning. Kvælstofindholdet er her bestemt ved kemisk analyse af høstede planter, hvilket er en destruktiv og omkostningstung metode, men da der er sammenhæng mellem flere målemetoders resultater, arbejdes der i 2014 videre på at demonstrere et konkurrencemål baseret på ikke-destruktive målemetoder. Litteratur Bertelsen I Økologiske landsforsøg med arter af vårsæd. Planteavlsorientering Nr Hansen PK A method to index competitiveness against weeds of spring barley varieties. 12th EWRS (European Weed Research Society) Symposium 2002, Wageningen, Hansen PK, Kristensen K & Willas J A weed suppressive index for spring barley (Hordeum vulgare) varieties. Weed Research 48, Demonstration af metoder er en del af FREJ-projektet, som er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Endelig har Promilleafgiftsfonden for Landbrug bidraget til forsøg og undersøgelser. 283

280 TEMA: ØKOLOGI 68 Økonomi i økologisk planteavl Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Økologisk planteavl er speciel på en række områder. Trods dette er der ikke den store forskel i økonomien i økologisk og konventionel planteavl. Økologi - og driftsøkonomikonsulent Marianne Tesdorpf Gefion, Økologisk Rådgivning mte@ecoadvice.dk Driftsresultatet for økologiske planteavlere følger i store træk de konventionelles. Der er variationer i både udbytte og prisspændet mellem de to, men set som gennemsnit over de sidste 5 år er spændet på driftsresultatet kun kr er året med største forskel på kr. (figur 1). Det er en almindelig antagelse, at det er mere usikkert at dyrke økologiske afgrøder. Det viser sig imidlertid, at normalfordelingen af driftsresultatet Figur 1. Driftsresultatet for henholdsvis økologisk og konventionel planteavl i 1000 kr. Set over de sidste 5 år har konventionel planteavl i gennemsnit opnået et driftsresultat, som er kr. bedre end økologisk. Kilde: Regnskabsanalyse. Økonomidatabasen, Videncentret for Landbrug. Data fra 73 til 125 økologiske bedrifter pr. år samt til 1928 konventionelle bedrifter pr. år. for økologiske planteproducenter i perioden ikke viser en større spredning hos økologerne end hos de konventionelle (figur 2). Den økologiske planteproduktion byder på nogle udfordringer, men heldigvis også en del muligheder. Forbruget af økologiske varer er fortsat stigende både herhjemme og i de lande, vi normalt eksporterer til. Danmark er netto importør af økologisk korn, og der er et uudnyttet potentiale for afsætning af økologisk korn herhjemme. En fortsat stigning i eksport af økologisk mælk, kød og æg vil medføre et øget behov for foderkorn og øge dette potentiale i positiv retning. Importeret økologisk proteinfoder er dyrt, og derfor er der et stort potentiale i salg af danskavlet proteinfoder af god kvalitet til den animalske produktion. Derudover er der mangel på økologisk raps til oliepresning og en god efterspørgsel på græs- og kløverfrø, hvilket giver attraktive afregningspriser. Økologisk drift oplever generelt politisk velvilje, og der er fokus på udvidelse af det økologiske areal. Blandt andet står der i regeringsgrundlaget, at det økologiske areal skal fordobles i perioden Økologisk planteproduktion er under stadig udvikling. Økologiske landmænd er ofte pionerer, der afprøver nye løsninger til gavn for hele erhvervet. De bevæger sig i et højværdi marked, hvor flere har fundet den direkte vej til forbrugerne og er 284

281 TEMA: ØKOLOGI Økonomi i økologisk planteavl 68 Figur 2. Tæt på ens indtægtsvariation. En analyse i perioden 2008 til 2012 viser, at både spredningen og middelværdien mellem økologisk og konventionel planteproduktion er stort set ens. Kilde: Regnskabsanalyse. Økonomidatabasen. Videncentret for Landbrug. Data konventionelle og 619 økologiske regnskaber i perioden 2008 til innovative hele vejen gennem forarbejdningsprocessen til det færdige produkt. Udfordringerne ligger på gødningssiden og i forbindelse med bekæmpelse af ukrudt. Økologiske planteproducenter må kun bruge organisk gødning. Heraf må der gødes med konventionel husdyrgødning svarende til 70 kg N pr. ha. I områder med mange økologiske husdyr kan man med fordel samarbejde omkring dyrkning af foderafgrøder og udveksling af husdyrgødning. I de øvrige områder vil gødningen ofte bestå af konventionel gylle eller fast gødning og dyrkning af kvælstoffikserende afgrøder. På sigt kan det eventuelt blive en mulighed at recirkulere næringsstoffer fra husholdningerne, således at de bliver genbrugt som gødning på markerne frem for, at de går til spilde. Det er økologernes mål at udfase brugen af konventionel gødning frem mod 2021, men udfasningen skal dog ske i takt med, at der er brugbare alternativer til rådighed. Uden kemikalier skal ukrudtet bekæmpes mekanisk. Her er rettighed og det rigtige udstyr vigtige faktorer. Det økologiske sædskifte er mere komplekst end det konventionelle, fordi det skal løse flere opgaver. Udover at rense jorden for plantesygdomme skal det indgå i en strategi mod ukrudt, og det skal kunne fastholde flest mulige næringsstoffer i rodzonen. 285

282 TEMA: ØKOLOGI 68 Økonomi i økologisk planteavl Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Økonomien i økologisk landbrug er i grove træk lige som konventionelt, omkostningerne er lidt lavere, der ydes et rimeligt økologitilskud, da omsætningen pr. ha er mindre end konventionelt. Der er store udsving i DB mellem afgrøderne og fra år til år, men totaløkonomien er meget stabil. Godsejer Christian Heslet Jørgensen Vibygård Gods vibygaard@frydenholm.dk Bedriften kort Den økologiske planteavlsbedrift er på 820 ha med traditionelle landbrugsafgrøder vårsæd, vintersæd, vinterraps, frøgræs, kløverfrø samt et mindre areal med gulerødder. Bedriften bliver drevet i tæt samarbejde med fire konventionelle godser, som til sammen udgør godt ha. Økonomien i økologisk planteavl mener jeg har et godt potentiale. Der er nogle faktorer, der har stor betydning for resultatet: Adgangen til en gødningskilde, jordens bonitet, ukrudtstryk og landmandens lyst og evner. Specielt landmandens lyst og evne til at være økolog mener jeg er den vigtigste faktor for at få et godt resultat. Ikke forstået på den måde, at det skal være kompromisløs økologi, men landmandens evne til at 286

283 TEMA: ØKOLOGI Økonomi i økologisk planteavl 68 forstå de rammer, der er lagt for den drift han har, og derefter acceptere dem og agere efter dem. Statistisk set er der ikke den store forskel på det økonomiske resultat på konventionelle og økologiske brug. Det er mit indtryk, at spredningen på de økonomiske resultater er større hos økologerne end hos de konventionelle, hvilket betyder, at den heldige og dygtige økolog har mulighed for et bedre resultat end sin konventionelle nabo, og omvendt har den ikke så heldige økolog risiko for et større tab. Den største økonomiske forskel på den økologiske og den konventionelle produktionsform er stykomkostningerne. Stykomkostningerne hos økologerne er mellem og kr. mindre pr. ha under normale omstændigheder. Dernæst kommer tilskuddet, der er ca. 800 kr. pr. ha. Dog over det dobbelte i de to første omlægningsår. Maskinomkostningerne er for mit eget vedkomne marginalt lavere end ved konventionelt drift. Men må forventes i langt hovedparten af landbrug, der bliver omlagt, at være uændret. Risikostyring er en selvfølge på en økologisk planteavlsbedrift, fordi der dyrkes relativt forskellige afgrøder, bliver risikoen spredt som en helt naturlig omstændighed. Af grafen ses det, at indtjeningen fra de forskellige afgrødetyper kan varier ekstremt meget, hvilket i praksis betyder, at det i planlægningsfasen er svært at forudsige indtjeningen fra den enkelte afgrøde, som der påtænkes dyrket. Det har for mig den effekt, at jeg oftest tager udgangspunkt i, hvad der dyrkningsmæssig og sædskiftemæssigt er bedst, når markplanen skal lægges. Fremtiden tror jeg økonomisk kommer til at følge det konventionelle landbrug. Det eneste, der kan have stor indflydelse på min økonomi, er, hvis der bliver ændret i reglerne, så det ikke længere er muligt at bruge konventionelt husdyrgødning. Anbefaling Du skal kun lægge din bedrift om til økologisk drift, hvis du oprigtigt synes økologi er spændende og ser mulighederne i stedet for problemerne. Endeligt er det vigtigt at sige, at økologi IKKE er en religion men et regelsæt, og at din dagligdag som landmand ikke bliver nævneværdigt anderledes. 287

284 TEMA: ØKOLOGI 69 Kvælstofforsyning i økologisk planteavl Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter. Professor Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi jorgene.olesen@agrsci.dk Forsøg med økologiske sædskifter Der er ved Aarhus Universitet (AU) siden 1997 gennemført forsøg med økologiske sædskifter til planteproduktion. I forsøget indgår tre faktorer med to gentagelser: sædskifte (med og uden grøngødning), efterafgrøde (med og uden) og husdyrgødning (med og uden). I 2005 blev en del af de økologiske behandlinger omlagt til en konventionel behandling, således at der i perioden kunne sammenlignes forskellige konventionelle og økologiske plantedyrkningssystemer (tabel 1). I den ugødede behandling i O2 blev kløvergræsset efterladt på marken, mens det blev fjernet i de gødede behandlinger. De økologiske behandlinger blev gødet med gylle, mens de konventionelle behandlinger blev gødet med handelsgødning. Der er i forsøget målt udbytter i både tørstof og kvælstof. Desuden blev den total mængde kvælstof optaget i den overjordiske biomasse i afgrøder og efterafgrøder bestemt. Det giver grundlag for at beregne en samlet kvælstofbalance, som også omfatter den biologiske kvælstoffiksering. Samtidigt kan mængden af kvælstof (N), der tilbageføres jorden i planterester, bestemmes. Kilder til kvælstof Der er tre hovedkilder til kvælstof i planteavlen. Det mindste input stammer fra deposition af kvælstof fra luften. Sammen med det endnu mindre input fra udsæd udgør det omtrent 20 kg N/ha (tabel 2). I nogle økologiske planteavlssystemer udgør den biologiske N-fiksering den største post. Denne fiksering finder sted i marker med kløvergræs eller lucerne, i bælgsæd samt i N-fikserende efterafgrøder. I sædskifteforsøgene var kvælstoffikseringen størst i kløvergræsmarkerne i sædskifte O2, hvor den i gennemsnit var på knap 300 kg N/ha, hvilket dog kun giver ca. 70 kg N/ha pr. mark i 4-marks sædskiftet. Der var ikke forskel på fikseringen afhængigt af, om kløvergræsset blev efterladt på marken (i den ugødede behandling), eller om det blev fjernet. Fikseringen i hestebønne var 30-50% lavere end i kløvergræsset. Den laveste fiksering i hestebønne blev fundet i den ugødede behandling, hvilket kan hænge sammen med, at jordens fosfortal i denne behandling over tid faldt til et noget lavere niveau end for de gødede behandlinger. I hestebønne blev der opnået større udbytte og og- Tabel 1. De økologiske sædskifter med angivelse af tilstræbte gødningsmængder (G) og brug af efterafgrøder (E). O2 O4 C4 Afgrøde G E Afgrøde G E Afgrøde G E Vårbyg:udl. Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Hestebønner Kartofler Vinterhvede Vårbyg Hestebønner Kartofler Vinterhvede

285 TEMA: ØKOLOGI Kvælstofforsyning i økologisk planteavl 69 Tabel 2. Gennemsnitligt kvælstofinput og -output (kg N/ha) for de forskellige sædskiftekombinationer ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg i Sædskifte Efterafgrøde Gødning Deposition Fiksering Fiksering Gødning Input Output og udsæd Afgrøder Efterafg. O * * O C * I sædskifte O2 er der tilført en gødningsmængde på 70 kg total-n/ha i gødede sædskifter svarende til den mængde kløvergræs, der er høstet i sædskiftet. N output (kg N/ha) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Jyndevad Foulum Flakkebjerg N Input (kg N/ha) Figur 1. Sammenhæng mellem høstet N-mængde i korn, bælgsæd og kartofler (N output) og tilført N-mængde i udsæd, deposition, biologisk N fiksering og husdyrgødning (N input) for parceller med forskellige økologiske planteavlssædskifter. så større N-fiksering i den konventionelle dyrkning. Kvælstoffikseringen i efterafgrøderne var i mange tilfælde på et lavt niveau, dog med stor variation mellem forsøgssteder og år afhængig af, hvor tidligt og godt det lykkedes at etablere disse. Den laveste fiksering blev opnået ved såning af efterafgrøden efter høst af hovedafgrøden. I de gødede økologiske behandlinger blev der tilført 70 kg total-n/ha. I sædskifte O2 svarede denne gødning stort set til den mængde kvælstof, der blev høstet i kløvergræsset, og disse systemer var dermed selvforsynende med gødning. I sædskifte O4 blev der anvendt importeret konventionel svinegylle. Effekt på udbytte Med stigende tilførsel af kvælstof er der generelt opnået højere udbytter (figur 1). Der er dog forskel mellem lokaliteterne med de højeste udbytter ved Foulum og de laveste udbytter ved Jyndevad. Det hænger sammen med et større indhold af organisk stof i jorden på Foulum, hvilket giver en større grundlæggende frugtbarhed og N-forsyning på denne jord. På sandjorden på Jyndevad blev en større del af kvælstoffet tabt ved kvælstofudvaskning, og der var også en lavere mængde tilgængelig N i jordens organiske stofpulje. De høstede N-mængder i vinterhvede og vårbyg viste en god sammenhæng med den tilgængelige N-mængde i jord, gødning og planterester (tabel 3). For både vinterhvede og vårbyg var der en sammenhæng mellem total N i jorden og den høstede N-mængde, således at 1 ton N/ ha bidrager med knap 4 kg N/ha i kerne. Da mere en 1% af jorden organiske stof mineraliseres årligt, svarer det til at kun ca. en tredjedel af den mineraliserede N-mængde høstes i kerne. Resten tabes eller indbygges igen i jordens organiske stofpulje gennem tilførsel af planterester. Tilførslen af N i planterester i sædskiftet bidrager også til udbyttet med ca. 20% af det tilførte N, og resten tabes eller indbygges i jordens organiske stofpulje på længere sigt. For den mineralske N i husdyrgødning er udnyttelsen knap 50%, når den nedfældes som i vårbyg, mens den i nogle tilfælde 289

286 TEMA: ØKOLOGI 69 Kvælstofforsyning i økologisk planteavl Tabel 3. Effekt af kvælstofkilder og ukrudt på høstet N i kerne af vinterhvede og vårbyg. Betydende faktor Vinterhvede Vårbyg Total N i jorden (0-25 cm) 0,0036 0,0038 Gns. årlig N tilførsel i sædskiftet 0,19 0,20 N i efterafgrøder - 0,37 Husdyrgødning, Ammonium-N (Jyndevad) 0,18 0,56 Husdyrgødning, Ammonium-N (Foulum) 0,56 0,46 Husdyrgødning, Ammonium-N (Flakkebjerg) 0,40 0,45 Ukrudt -0,53-1,06 Responsen på kvælstof er vist som kg N i udbytte pr. kg N i input. Responsen på ukrudt er vist som kg N i udbytte pr. procent ukrudt ved blomstring. Tabel 4. Beregnede effekter af forskellige kvælstofkilder og ukrudt på udbytte af vinterhvede og vårbyg i de langvarige sædskifteforsøg baseret på gennemsnitlige forhold for alle tre lokaliteter. Vinterhvede Vårbyg Input Udbytte (t/ha) Input Udbytte (t/ha) Total N i jord (kg N/ha) , ,25 Sædskifte N input (kg N/ha) 130 1, ,73 Efterafgrøde N (kg N/ha) 13 0,34 Husdyrgødning (kg N/ha) 55 1, ,95 Ukrudt (%) 10-0,34 4-0,30 I alt 3,79 3,96 kan være betydeligt lavere ved slangeudlægning i vinterhvede, hvor ammoniakfordampningen kan være betydelig. Som det fremgår af tabel 3 spiller ukrudtet også en betydende rolle for udbyttet, idet der hvor hver procent ukrudt i andel af biomasse ved blomstring i kornet blev tabt kerneudbytte svarende til 0,5 til 1,1 kg N/ha. Samlet effekt af kvælstof og ukrudt Den samlede beregnede effekt af forskellige kvælstofkilder i de langvarige forsøg med økologisk planteavl er vist i tabel 3. Det fremgår her, at der er næsten lige store bidrag til udbyttet af jordens oprindelige kvælstofindhold, af kvælstof tilført i planterester (især grøngødning og efterafgrøder) i løbet af sædskiftet og af tilført husdyrgødning. For vårbyg er der yderligere et lille bidrag fra nedmuldning af efterafgrøder i foråret. For både vinterhvede og vårbyg spiller ukrudtet generelt en mindre rolle for udbyttet i disse forsøg. Konklusion I økologiske planteavlssystemer stammer en stor del af kvælstofforsyningen fra kvælstoffiksering. Denne kan øges ved dyrkning af kløvergræs eller kvælstoffikserende efterafgrøder, som dog for begges vedkommende ofte indebærer kompromis i forhold til dyrkning af salgsafgrøder eller ukrudtsbekæmpelse. Der er dog også muligheder for at øge udnyttelse af den opsamlede kvælstofmængde, hvis det kan konverteres til mineralsk N i gødning, som kan tildeles på rette tid og måde i foråret. Her vil biogas være en oplagt mulighed. 290

287 TEMA: ØKOLOGI Kvælstofforsyning i økologisk planteavl

288 TEMA: ØKOLOGI 69 Kvælstofforsyning i økologisk planteavl Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Ensilering af kløvergræs og lucerne samt anvendelse som mobil grøngødning kan give en højere udnyttelse af det fikserede kvælstof på økologiske planteavlsbedrifter. Seniorforsker Peter Sørensen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi peter.sorensen@agrsci.dk Økologiske planteavlsbedrifter bør have grøngødningsafgrøder som kløvergræs eller lucerne i sædskiftet. Det giver et stort bidrag af kvælstof til andre afgrøder, reducerer mængden af vanskelligt ukrudt og forbedrer jordens frugtbarhed. Hvis grøngødningen kun afslås og efterlades på marken, kan det medføre reduceret N-fiksering, ammoniak tab og øget nitratudvaskning, og dermed en relativ dårlig effekt af det opsamlede kvælstof i grøngødningen. Den bedste udnyttelse kan fås ved høst af grøngødningen og udbringning til en anden afgrøde om foråret. Det skal dog afvejes mod de øgede omkostninger, der er ved høst, lagring og udbringning af grøngødningen. Økonomisk er det en fordel at afsætte grøngødningen som kvægfoder eller til biogasanlæg og få næringsstofferne retur som gylle. Dette er imidlertid ikke muligt på mange planteavlsbedrifter, og det kan i stedet være hensigtsmæssigt at høste og lagre grøngødningen før udbringning som gødning. Især på sandjord Tabel 1. Gødningsvirkning af kvælstof i gylle og mobil grøngødning lagret som ensilage eller kompost og tilført til vårbyg sammenlignet med handelsgødning. Forsøget blev gennemført på JB4 jord, og der blev tilført kg N/ha med de organiske gødninger. Gødning C/N Værdital (% af total N) Kløvergræs ensilage, nedpløjet 14,9 33 Kløvergræs ensilage, nedharvet 14,9 32 Kløvergræs kompost, nedpløjet 16,2 17 Lucerne ensilage, nedpløjet 12,4 48 Lucerne kompost, nedpløjet 15,1 24 Kvæggylle, nedfældet 8,7 56 Biogasgylle, blandet, nedfældet 6,1 63 LSD (P< 0,05) 12,8 er der en relativ dårlig udnyttelse af grøngødning, der efterlades i marken, idet der kan være et betydeligt udvaskningstab fra den afslåede afgrøde. Håndtering og gødningsvirkning Vi har sammenlignet lagringstab af kvælstof og gødningsvirkningen af mobil grøngødning, der blev lagret som ensilage eller som kompost og udbragt før såning af vårbyg. I undersøgelsen er der både anvendt grøngødning af kløvergræs eller lucerne. Grøngødningen blev enten komposteret efter opblanding med snittet halm (4:1) eller blot ensileret. Under komposteringen blev der målt et tab af kvælstof på 15-34%, mens kvælstoftabet ved ensilering var betydeligt lavere på 4-7%. Gødningsvirkningen af kvælstof i grøngødning blev beregnet ud fra kvælstofoptagelsen i kerne sammenlignet med parceller tilført mineralsk kvælstof, og herudfra blev værdital beregnet. Efter udbringning umiddelbart før 292

289 TEMA: ØKOLOGI Kvælstofforsyning i økologisk planteavl 69 Økonomi Tidligere høst af grøngødningen medfører et lavere tørstof/protein forhold og en højere andel af tilgængeligt kvælstof, men hyppigere slet medfører også øgede samlede omkostninger til høst og håndtering. Omkostninger til høst af grøngødningen er afhængigt af lokale betingelser, herunder høstudbyttet, og det anbefales at lave en beregning af økonomien på den enkelte bedrift. Som alternativ til billigt indkøb af konventionel husdyrgødning kan det normalt ikke økonomisk betale sig at anvende mobil grøngødning. I højværdiafgrøder kan anvendelse af mobil grøngødning dog være yderst relevant. Figur 1. Betydning af tørstof/protein forholdet i mobil grøngødning (ensilage eller kompost) for gødningsvirkningen målt i en vårbygafgrøde på JB4 jord. såning af vårbyg blev der målt en gødningsvirkning af kvælstof i ensilage på 32-48% (tabel 1). Den høstede lucerne grøngødning havde en højere koncentration af protein (lavere C/N), og det afspejlede sig i en højere gødningsvirkning. Efter kompostering af den samme grøngødning var gødningsvirkningen under det halve, kun 17-24%. Til sammenligning fandtes en kvælstofvirkning af nedfældet kvæggylle på 56%. Supplerende undersøgelser viste, at den lave gødningsvirkning af komposten ikke skyldtes det tilsatte halm, men skyldtes tab af tilgængeligt kvælstof under komposteringen. Det kan derfor ikke anbefales at kompostere grøngødning. Det havde ikke betydning for gødningsvirkningen om ensilagen blev pløjet eller harvet ned før såning. Da ensilage er sur, kan der forventes lave ammoniaktab fra udbragt ensilage. Gødningsvirkningen af mobil grøngødning er især afhængig af tørstof/ protein forholdet eller af C/N forholdet i gødningen (figur 1). I afgrøder med en lang vækstsæson kan gødningsvirkningen forventes at være lidt højere end i det gennemførte forsøg med vårbyg, idet der sker en fortsat langsom mineralisering af kvælstof fra grøngødningen i jorden. Et andet forsøg med tilførsel af ensilage om foråret på en etableret afgrøde af vinterrug viste, at ensilagen forårsagede store svidningsskader og intet merudbytte. Det skyldes sandsynligvis, at organiske syrer i ensilagen har giftvirkning på planter. Ensilage bør derfor ikke udbringes direkte på en voksende afgrøde, hvorimod kompost ikke kan forventes at give tilsvarende skader på en voksende afgrøde. Bioforgasning af grøngødning Bioforgasning af grøngødning giver mulighed for en højere gødningsvirkning af den tilførte gødning i tilførselsåret og dermed mindre udvaskningstab på lang sigt. Gødningsvirkningen af bioforgasset grøngødning kan forventes at være 70-75% og på niveau med afgasset kvæggylle, men vel at mærke kun, hvis den afgassede gødning nedfældes eller nedpløjes straks efter udbringning (Sørensen et al., 2012). Også her har C/N forholdet betydning for gødningsvirkningen. Men indtil videre er der kun ganske få økologiske biogasanlæg, der kan håndtere grøngødning. Litteratur Sørensen P, Khan AR, Møller HB & Thomsen IK Effects of anaerobic digestion of organic manures on N turnover and N utilization. In: Richards, K.G., Fenton, O., Watson, C. J. (Eds). Proceedings of the 17th Nitrogen Workshop -Innovations for sustainable use of nitrogen resources. p

290 TEMA: ØKOLOGI 70 Organic crop rotations - the German model Nutrients and weeds through 13 years of organic farming The comparison of the cash crop and the dairy cow crop rotations showed some effects on yield, weeds and nutrients after 13 years of different management, but most of them are so far not statistically different. Dr. Herwart Böhm, Hans Marten Paulsen, Jenny Fischer, Jan Hendrik Moos & Gerold Rahmann Thünen-Institute of Organic Farming, Germany herwart.boehm@ti.bund.de Farming systems (e.g. with or without livestock keeping) and crop rotations are the most important factors for a successful crop production in organic farming. The evaluation of long-term experiments in organic farming showed firstly a great necessity for research in the field of comparing farming systems with and without livestock keeping and secondly, the survey indicates that most of these comparisons are carried out at field trial level (Urbatzka et al., 2013). However, the Trenthorster longterm monitoring, which was established at the Experimental Farm of the Thünen-Institute of Organic Farming in 2003, is applied to the comparison of farming systems at farm level to generate results which are comparable to common practice. Materials and methods The Experimental Farm Trenthorst is located near Lübeck (53 46 N, E) in a temperate maritime climate (Ø annual precipitation 706 mm, Ø annual temperature 8.8 C) on loamy soils. Schaub et al. (2007) give a detailed description of the site conditions and study set-up. Details of the two crop rotations are given in table 1. At the cash crop farm (31 ha arable land), clover grass was mulched three times per year in the first crop rotation. In the second crop rotation red clover is cultivated for seed production. Straw is mostly incorporated into the soil. At the dairy cow farm (64 ha arable land/39 ha grassland, milking cows with their offspring) clover grass and straw are harvested for fodder production respectively for bedding. Manure of the farm-own livestock is used for fertilisation of cereals, but nitrogen and other nutrients are transferred from grassland to the arable land via manure. On each arable field, four or eight representative monitoring points were established, where all parameters have been measured annually since Soil samples were taken in three depths (0-30, and cm) before the start of the growing season, and the soil mineral nitrogen content (N min ) was analysed. Plant available P, K, Mg, as well as ph, C t and N t were determined in the soil of the 0-30 cm layer. During three autumn-winter seepage periods (2010/2011 to 2012/2013) leachates were collected by an in-situ sampling with ceramic suction cups, which were installed in 70 cm depth to assess the leaching rate below the rooting zone. The analysis of the nitrate concentration was done by a photometric autoanalyser to calculate the NO 3 -N load with help of the seepage rate that is assessed by a model from the German Meteorological Service (DWD). Yields were determined by harvesting 1 or 2 m² by hand. After the sheaves had dried/ had been dried, they were threshed by a threshing machine for calculating yields of grain and straw. The vegetation surveys were 294

291 TEMA: ØKOLOGI Organic crop rotations - the German model 70 Table 1. Crop rotations of the cash crop farm and the dairy cow farm during the two periods in the long-term monitoring Trenthorst. Farm type Years Position in crop rotation Cash crop Clover grass 1 Winter wheat Oats Pea Winter rape Triticale Red clover Winter wheat Spring barley Pea Winter rape Triticale Dairy cow Clover grass Clover grass Winter wheat Oats+Field bean 4 Pea+Barley 4 Triticale Clover grass Clover grass Silage maize Winter wheat 3 Oats+Field bean 4 Triticale 1 =White clover in 2005, 2 =Spelt wheat in 2003 and 2004, 3 =Summer wheat in 2011, 4 = Intercropping carried out within a circle with an area of 100 m² according to the method of Braun-Blanquet. The dairy cow and cash crop rotations obtained similar average yields. Yield differences are often due to weather conditions and pest infestation with aphids on grain legumes. In the first crop rotation period the soil mineral nitrogen contents showed a rotation average which was similar between the both crop rotations. But in the course of the crop rotations differences became evident: compared to the dairy cow farm the cash crop farm showed higher N min values after the first rotation year (mulched vs. cut grass clover) but lower values in the fourth and fifth year of the rotation. Since a precise nitrogen supply via manure as in the livestock farms is impossible in a self-sustaining cash crop farm, the excess of nitrogen at the beginning and the lack of it towards the end of the rotation could not be balanced. The results of nitrate leaching during the autumn-winter seepage periods reconfirm that the leaching rate could be reduced if grass-clover stands are ploughed in spring compared to autumn. The cultivation of grain legumes showed no higher N load compared to the other crops like wheat, maize or triticale. Soil contents of plant available K and P decreased over the years in both crop rotations. The plant available P content decreased from 90 mg kg -1 soil in 2003 to 77 in the cash crop and 70 mg kg -1 soil in the dairy cow crop rotation in Thus, they have not reached the lower limit (44 mg kg -1 soil) that is discussed for good agricultural practice in conventional farming (Kuchenbuch and Buczko 2011). Nevertheless a supply of nutrients is required in the future. Variation in weed abundance was observed between plots. Neither general increase, nor general decrease in weed abundance could be identified. A more intensive view was on the abundance of Cirsium arvense and Galium aparine agg., two problematic weed species. A comparison of the frequencies of C. arvense and G. aparine agg. between the two rotations reveals some differences. While C. arvense is significantly more frequent in the cash crop rotation, the higher mean frequency of G. aparine agg. in the dairy cow rotation cannot be statistically secured. References Kuchenbuch RO & Buczko U Re-visiting potassiumand phosphate-fertiliser responses in field experiments and soil-test interpretations by means of data mining. J. Plant Nutr. Soil Sci. 174: Schaub D, Paulsen HM, Böhm H & Rahmann G Der Dauerbeobachtungsversuch Trenthorst - Konzeption und Versuchsaufbau. In: Zikeli S, Claupein W (eds) Beitr. 9. Wiss-tagung Ökolog. Landbau, Bd 1, Urbatzka P, Cais K, Rehm A & Rippel R Status- Quo-Analyse von Dauerversuchen: Bestimmung des Forschungsbedarfes für den ökologischen Landbau

292 TEMA: ØKOLOGI 70 Organic crop rotations - the German model Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug En sammenligning af sædskifter med salgsafgrøder og afgrøder til malkekvæg viste visse indvirkninger på udbytte, ukrudt og næringsstoffer efter 13 år med forskellig driftspraksis, men de fleste af dem er indtil videre ikke statistisk forskellige. Dr. Herwart Böhm, Hans Marten Paulsen, Jenny Fischer, Jan Hendrik Moos & Gerold Rahmann Thünen-Institute of Organic Farming, Germany herwart.boehm@ti.bund.de Bedriftstype (f.eks. med og uden husdyrhold) og sædskifter er de vigtigste faktorer for en succesrig produktion af afgrøder i økologisk jordbrug. En vurdering af langtidsforsøg i økologisk jordbrug viste for det første et stort behov for forskning inden for sammenligning af bedriftstyper med og uden husdyrhold, og for det andet antyder undersøgelsen, at de fleste sådanne sammenligninger bliver udført på markforsøgsniveau (Urbatzka et al., 2013). Trenthorsts langtidsovervågningen, som er oprettet på forsøgsgården ved Thüne-Instituttet for Økologisk Jordbrug i 2003, er oprettet med henblik på sammenligning af driftssystemer på bedriftsniveau for at skabe resultater, der er sammenlignelige med almindelig praksis. Materialer og metoder Forsøgsgåden Trenthorst ligger nær Lübeck (53 46 N, E) i et tempereret kysklima (gennemsnitlig årlig nedbør 706 mm, gennemsnitlig årlig temperatur 8,8 C) på lermuldet jord. Schaub et al. (2007) giver en detaljeret beskrivelse af forholdene på stedet og design af forsøgene. Detaljerne for de to sædskifter vises i tabel 1. På bedriften med salgsafgrøder (31 ha opdyrket jord) blev kløvergræs afpudset tre gange om året i den første sædskifterotation ( ). I andet sædskifterotation ( ) blev der dyrket rødkløver til frø. Halmen blev for det meste nedmuldet. På malkekvægbedriften (64 ha opdyrket jord/39 ha græsjord, malkekøer med kalve) blev kløvergræs og halm høstet til produktion af foder henholdsvis strøelse. Gødningen fra bedriftens egne husdyr anvendes til gødskning af korn, så kvælstof og andre næringsstoffer overføres fra græsjord til den opdyrkede jord via husdyrgødning. På hver dyrkbar mark blev der etableret fire eller otte repræsentative overvågningspunkter, hvor alle parametre er blevet målt årligt siden Der blev taget jordprøver i tre dybder (0-30, og cm) før begyndelsen af vækstsæsonen, og jordens indhold af mineralsk kvælstof (N min ) blev analyseret. Plantetilgængeligt fosfor, kalium, mangan samt ph, C t og N t blev bestemt i jorden i 0-30 cmlaget. I tre nedsivningsperioder (efterår-vinter fra 2010/2011 til 2012/2013) blev nedsivningsvand indsamlet ved prøvetagning på stedet med keramiske sugekopper, der blev anbragt i 70 cm s dybde for at vurdere udsivningen under rodzonen. Analyse af nitratkoncentrationen blev foretaget med et fotometrisk autoanalyseapparat for at beregne NO 3 -N-belastningen ved hjælp af nedsivningsmængden, der bedømmes ved en model fra den tyske vejrtjeneste (Deutscher Wetterdienst (DWD)). Udbytter blev bestemt ved at høste 1 eller 2 m 2 med håndkraft. Da negene var tørre, blev de tærsket med et tærskeværk, så udbyttet af korn og halm kunne måles. 296

293 TEMA: ØKOLOGI Organic crop rotations - the German model 70 Tabel 1. Sædskifter på bedrifter med henholdsvis planteavl og malkekvæg i to perioder i Trenthorst-langtidsovervågningen. Bedriftstype År Plads i sædskiftet Planteavl Kløvergræs 1 Vinterhvede Havre Ært Vinterraps Triticale Rødkløver Vinterhvede Vårbyg Ært Vinterraps Triticale Malkekvæg Kløvergræs Kløvergræs Vinterhvede Kløvergræs Kløvergræs Majs til ensilering 1 =Hvidkløver i 2005, 2 =Spelt i 2003 og 2004, 3 =Vårhvede i 2011, 4 = Samdyrkning Havre+ Hestebønne 4 Ært+Byg 4 Triticale Vinterhvede 3 Havre+ Hestebønne 4 Triticale Undersøgelserne af plantevækst blev udført inden for en cirkel med et areal på 100 m 2 ifølge Braun-Blanquets metode. Sædskifterne for henholdsvis malkekvægbrug og salgsafgrøder opnåede ensartede gennemsnitlige udbytter. Forskellene i udbytte skyldes ofte vejrforhold og angreb af skadedyr som bladlus i bælgsæd. I den første sædskifteperiode viste indholdet af mineralsk kvælstof i jorden et sædskiftegennemsnit, der var ens for begge sædskifter. Men i løbet af sædskifterne blev det klart, at der var nogle forskelle: sammenlignet med malkekvægbruget viste bedriften med salgsafgrøder højere N min -værdier efter det første år i sædskiftet (afpudset kløver vs. høstet kløvergræs), men lavere værdier i det fjerde og femte år i sædskiftet. En præcis tildeling af kvælstof gennem husdyrgødning er mulig på en malkekvægsbedrift. Det samme er ikke muligt på en planteavlsbedrift som er selvforsynende med kvælstof. Her kunne kvælstof ikke balanceres igennem hele rotationen, der var overskud først på rotationen og mangel i den sidste del. Resultaterne af kvælstofudvaskning i nedsivningsperioderne efterår-vinter bekræfter atter, at udvaskningen kunne mindskes, hvis kløvergræs pløjes om foråret frem for om efteråret. Dyrkningen af bælgsæd viste ikke en højere kvælstofbelastning sammenlignet med de andre afgrøder som hvede, majs eller triticale. Indholdet i jorden af kalium og fosfor, som var tilgængelig for planterne, faldt i løbet af årene i begge sædskifter. Det tilgængelige fosforindhold faldt fra 90 mg kg -1 jord i 2003 til 77 i salgsafgrøden og 70 mg kg -1 jord i malkekvægsædskiftet i De har således ikke nået den nedre grænse (44 mg kg - 1 jord), der diskuteres som god jordbrugspraksis i konventionelt jordbrug (Kuchenbuch og Buczko 2011). Ikke desto mindre er der brug for tilførsel af næringsstoffer i fremtiden. Der blev fundet variation i forekomsten af ukrudt mellem parcellerne. Der kunne ikke identificeres hverken en generel stigning eller et generelt fald i ukrudtsforekomst. Men når der blev set mere intensivt på forekomsten af Cirsium arvense og Galium aparine agg., to problematiske ukrudtsarter viste sammenligningen af hyppighederne af C. arvense og G. aparine agg. for de to sædskifter nogle forskelle. Mens C. arvense findes signifikant hyppigere i sædskiftet med salgsafgrøder, er den højere gennemsnitlige hyppighed af G. aparine agg. i sædskiftet med malkekøer ikke signifikant. Litteratur Kuchenbuch RO & Buczko U Re-visiting potassiumand phosphate-fertiliser responses in field experiments and soil-test interpretations by means of data mining. J. Plant Nutr. Soil Sci. 174: Schaub D, Paulsen HM, Böhm H & Rahmann G Der Dauerbeobachtungsversuch Trenthorst - Konzeption und Versuchsaufbau. In: Zikeli S, Claupein W (eds) Beitr. 9. Wiss-tagung Ökolog. Landbau, Bd 1, Urbatzka P, Cais K, Rehm A & Rippel R Status- Quo-Analyse von Dauerversuchen: Bestimmung des Forschungsbedarfes für den ökologischen Landbau

294 TEMA: NATUR 71 Hvilken plads får naturen? Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Landbrugspolitisk medarbejder Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening Natur- og Landbrugskommissionen kom med deres 44 anbefalinger i april Der har siden været en politisk proces i gang omkring udmøntning af anbefalingerne. Der er endnu ikke indgået en politisk aftale om opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der ellers var ventet inden jul. Men det skal ikke afholde os fra at debattere forventninger og ønsker til, hvad man fra forskellige sider ønsker sig af den politiske udmøntning. 298

295 TEMA: NATUR Hvilken plads får naturen? 71 Anbefalingerne er følgende: 299

296 TEMA: NATUR 71 Hvilken plads får naturen? Hvilken plads får naturen? Chefkonsulent Karen Post Landbrug & Fødevarer Vand- og Naturafdelingen Landbrug & Fødevarer har hilst Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger velkommen. Ikke mindst fordi Kommissionen anbefaler en ny og målrettet regulering af landbrugets miljøpåvirkning med fokus på både mulighed for vækst og beskyttelse af miljø og natur. Afsnit 3 i kommissionens rapport har overskriften Mere og bedre natur og lægger op til en række tiltag på naturområdet. Også her finder Landbrug & Fødevarer, at der er en række spændende tanker og gode tiltag, som skal realiseres i sammenhæng med de øvrige anbefalinger. Det er endnu på en lang række punkter uvist, hvordan regeringen vil vælge at implementere anbefalingerne om natur. Men Landbrug & Fødevarer har en række overordnede holdninger på naturområdet, som også vil blive spillet ind i forbindelse med udmøntningen af kommissionens anbefalinger: Indsatsen bør først og fremmest koncentrere sig om den eksisterende natur. Prioriter og målret naturindsatsen, således at ressourcerne bruges mest effektivt. Fokus på synergier mellem natur, miljø og klima. Undgå zonering. Bedre rammevilkår - mindre bureaukrati - f.eks. i forbindelse med kontrol af EU-ordninger. Det skal være en fordel - ikke en ulempe - at have natur på ejendommen. Det skal være muligt at have både en effektiv landbrugsdrift og natur. Eventuelle rådighedsindskrænkninger skal erstattes. Hvis der er indgået politisk aftale om opfølgning på Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger, vil indlægget give Landbrug & Fødevarers vurdering af den fremtidige naturforvaltning i lyset af den politiske udmøntning af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Ellers vil indlægget gennemgå kommissionens anbefalinger på naturområdet med fokus på Landbrug & Fødevarers holdning. 300

297 TEMA: NATUR Nyt værktøj til at målrette naturplejen 72 Perspektiver for det nye værktøj Aarhus Universitet har i 2012 og 2013 udviklet et High Nature Value (HNV) kort for NaturErhvervstyrelsen, som skal bruges til at identificere arealer med særlig høj naturværdi i det åbne land. Seniorrådgiver, PhD Jesper Bladt, akademisk medarbejder Ane Kirstine Brunbjerg, akademisk medarbejder Jesper Erenskjold Moeslund & seniorforsker Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet Institut for Bioscience jsb@dmu.dk Udviklingen af kortet er baseret på EUs vejledning om HNV indikatorer, der fokuserer på betydningen af ekstensiv landbrugsdrift, halvnaturarealer, mosaiklandskaber samt forekomsten af særlige arter. Med dette udgangspunkt sammenstiller det danske HNV kort tilgængelige kvalitetssikrede data fra en lang række forskellige kilder. Kortet er opbygget af 14 delindikatorer, der hver især er repræsenteret ved et kortlag og som har udsagnskraft om fordelingen af biodiversitet i det åbne land. Et areal kan score enten 0 eller 1 for hver delindikator, og den samlede HNV score beregnes som en simpel sum af de 14 delindikatorer. Den højeste samlede HNV score, der blev beregnet for et areal, var 12 i kortet for HNV kortet medtager 6 delindikatorer, der repræsenterer den nuværende viden om, hvor der forekommer enten truede arter eller udvalgte planter, der indikerer høj naturtilstand. Disse kortlag inddrager både myndighedsdata og tilgængelige data fra nationale atlasprojekter og fra frivillige inventørers indberetninger til diverse databaser. De artsbaserede delindikatorer udpeger meget præcist områder med høj naturværdi, men der findes til gengæld ikke fuldt dækkende data af denne type over fordelingen af biodiversitet i hele Danmark. Derfor anvendes der til HNV kortet desuden en række kortlag eller delindikatorer, der bruges til at identificere områder med gode chancer for at fin- Figur 1. Hovedparten af de højeste HNV scorer findes indenfor Natura 2000-områderne, men også udenfor Natura 2000 findes der områder med beregnet høj naturværdi. 301

298 TEMA: NATUR 72 Nyt værktøj til at målrette naturplejen de høj naturværdi, selv hvor der ikke er foretaget en monitering af biodiversitet i felten. HNV kortet medtager således tre delindikatorer, der udpeger potentielle levesteder for truet biodiversitet. Indikatorerne angiver (1) udbredelsen af og (2) nærheden til beskyttede naturområder, f.eks. hede og mose, samt (3) nærhed til småbiotoper, f.eks. levende hegn og skov. Endelig er der to delindikatorer for landbrugstyper, som generelt fordrer høj naturværdi, henholdsvis økologiske marker og en række ekstensive driftsformer. Slutteligt medtager HNV kortet tre kortlag, der repræsenterer landskabstyper, som er gode indikatorer for naturkvalitet. Disse tre lag omfatter kystzonen, ådalene samt de stejle skrænter. Idet vi ved, at arealer med intensiv landbrugsdrift ikke rummer naturværdi af nævneværdig grad, er intensivt dyrkede marker fjernet fra disse lag, så der kun gives point på mere ekstensivt dyrkede marker og på beskyttede naturarealer. HNV kortet vil løbende blive opdateret med nyeste data om biodiversitet og driftspraksis, og derfor vil kortet i en vis udstrækning ændre sig fra år til år, så det til stadighed er baseret på de data, der mest præcist udpeger områder med høj naturværdi. 302

299 TEMA: NATUR Nyt værktøj til at målrette naturplejen 72 Naturværdier til prioritering af tilskud Der gives arealtilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet. Når samfundet har begrænsede midler at dele ud, men der er rigtigt mange arealer med behov for pleje, skal der prioriteres. Men hvordan? De politiske målsætninger siger, at fokus skal være på NATURA 2000-områderne og ha 3 arealer udenfor NATURA Indenfor NATURA 2000 er overvågningen så god, at vi ved, hvor der skal sættes ind. På 3 arealerne udenfor NATURA 2000 findes ikke et tilsvarende overblik over naturkvalitet og behov. Fuldmægtig, cand. scient. Martin Brink NaturErhvervstyrelsen Bæredygtighed mbri@naturerhverv.dk Aarhus Universitet har på bestilling af NaturErhvervstyrelsen udviklet et såkaldt HNV kort (High nature value), som klassificerer lysåbne arealer efter naturværdi. Dette kort skal bruges til at målrette tilskud til arealer med den højeste naturværdi. Omkostningseffektivitet og målretning er ord, som er oppe i tiden. Det kommende HNV kort skal være med til at efterkomme kravet om at sikre maksimal effekt, når samfundets midler deles ud. Når det gælder tilskud til pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller slæt, så er det også EUs midler, som er på spil, hvilket ikke gør behovet for effekt mindre. Samtidigt forlanger EU, at alle medlemslande i deres landdistriktsprogram forholder sig til, hvilke områder med høj naturværdi de har, og tager stilling til, hvordan man understøtter disse arealer. I mange lande ligger de biologisk værdifulde græsningsarealer samlet geografisk og på meget ekstensive ejendomme. Det gælder ikke i Danmark. Her ligger de værdifulde arealer spredt rundt i landet, ligesom de ekstensive arealer ofte ligger som dele af intensive bedrifter. Derfor var det nødvendigt at udvikle en hel ny metode til at udpege områder med høj naturværdi, HNV områder, i Danmark. NaturErhvervstyrelsen forventer, at HNV kortet skal bruges til at målrette tilskud til naturpleje fra 2015 i forbindelse med indførelse af et nyt landdistriktsprogram. Formålet med tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer er biodiversitet, og midlerne vil blive målrettet de arealer, som har den højeste naturværdi på HNV kortet. Det er langt mere effektfuldt for biodiversiteten at beskytte de eksisterende værdier, før man forsøger at genoprette det, som er beskadiget, og som har en lav naturværdi. Allerede fra primo 2014 forventes HNV kortet udstillet på Miljøportalen, således at lodsejerne og andre kan blive bekendt med det, før det skal bruges i

300 TEMA: NATUR 73 Naturpleje som vindersag Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Projektet Smag på Landskabet har som mål at udvikle naturplejen, så den bliver rentabel for landmanden. Det skal ske ved at løse udfordringerne i hele kæden fra køernes pleje af naturarealerne til afsætningen af kødet. Her bringes erfaringer fra projektet samt fra Randers Kommunes arbejde med at gøre naturplejen rationel og enkel. Skov- og landskabsingeniør Jørgen Mejlsø Randers Kommune jm@randers.dk Den største udfordring i naturplejen i Danmark er at redde de lysåbne arealer for tilgroning. Der er stor forskel på de fugtige arealer med stort naturindhold, de fugtige med mindre naturindhold og de tørre arealer som heder og overdrev, også ofte med stort naturindhold. Langt størstedelen af de fugtige arealer med stort naturindhold plejes bedst ved afgræsning. Opgaven i Randers Kommune er at pleje både kommunale og private naturarealer med stort naturindhold. Der skal plejes både små og store arealer, og de skal plejes bedst muligt. Det betyder i praksis, at der spredt i hele kommunen ligger rigtig mange små og en del større arealer, der skal plejes ved græsning. De arealer, der kan køres på, og hvor den optimale pleje er høslet, bliver slået, og høet ofte wrappet til vinterfoder for de dyr, der går på de fugtige arealer, hvor der ikke må køres. På de lidt tørre arealer med vanskeligt terræn eller med en særlig flora kan afgræsning med får være at foretrække. På de mest våde og sværest tilgængelige arealer anvendes de letteste og mest adrætte racer af heste og kreaturer, og efterhånden som vi kommer længere op på de tørre områder, kan der anvendes tungere dyr. I Randers Kommune er det for tiden kun de lettere dyr, der er mangel på, hvorfor det er her vi har mest fokus på øgning af antallet. En betingelse for, at dette kan ske, er, at der skabes en tålelig økonomi, og som tilstanden er i øjeblikket, er den eneste mulighed, at størstedelen af kødet sælges privat. Derfor er vi gået med i Smag på landskabet, da vi tror på, at øget viden kan medvirke til udvikling på området. Udførelse af naturpleje ved græsning har i mange år været genstand for mange vilde påstande om dårlig økonomi og mange andre fordomme. I Randers Kommune har det i praksis vist sig, at der er nogle bæredygtige måder at udføre naturpleje på ved græsning. Ved at anvende de rigtige dyr på det aktuelle areal og med den rigtige metode. Nu mangler vi blot at definere, hvad der er de rigtige dyr på hvilke arealer, og hvad den optimale metode er. Afgræsningsmetoder Der findes flere forskellige græsningsmetoder at vælge imellem. Jo større kendskab til de enkelte metoder, des bedre er den enkelte i stand til at vælge den rigtige metode. Rotationsgræsning er en fællesbetegnelse for en hel række af metoder. Derudover findes mange andre metoder. Den enkleste form for rotationsgræsning er to fenner, der ligger lige ved siden af hinanden, og hvor der hen over græsningssæsonen frit veksles mellem de to arealer. I den komplicerede ende af skalaen kunne der være en hel række af små fenner, der ligger spredt, og som skal afgræsses i helt bestemte perioder og af en helt bestemt dyreart og race. Rotationsgræsning er ikke et 304

301 TEMA: NATUR Naturpleje som vindersag 73 formål i sig selv men kan være en måde at møde forskellige udfordringer på og alligevel få et rigtig godt resultat ud af det, både set ud fra dyrevelfærd og dyreholders økonomi og ud fra optimal udført naturpleje. Afgræsningstidspunkter Der kan være forskellige grunde til, at et areal ønskes afgræsset i en bestemt periode eller med et bestemt græsningstryk. Det vil for det første normalt ikke være ønskeligt snarere meget betænkeligt at lade dyrene gå på beskyttede ( 3) arealer om vinteren. Det er på intet tidspunkt af året ønskeligt, at dyr, der har adgang til beskyttede ( 3) arealer, får tilskudsfoder af nogen art i samme periode. Dette forhindrer i praksis de fleste dyr i Danmark i at gå ude om vinteren på 3-arealer. Derfor er det heller ikke så afgørende i forhold til naturpleje, om den enkelte race er godkendt til at gå ude om vinteren. Det er meget vigtigere, at dyrene er af en race, der i sig selv kan profitere af at græsse på arealerne. Arealernes forskellige tilstand og den hertil anvendte naturpleje Alle arealer har også en udvikling hen over årene. Det enkleste er at overtage en græsning, der har været græsset i rigtig mange år, og hvor der foreligger en stor erfaring om græsningstryk - perioder m.v., og hvor græsning ønskes fortsat uændret. Har græsning derimod været opgivet i mange årtier, eller har arealet aldrig været græsset, er opgaven selvfølgelig en anden. Normalt vil det på selv meget tilgroede arealer være tilstrækkeligt, og den bedste metode, blot at rydde hegnslinien og så sætte hegn og lade dyrene rydde arealet. Efter nogle år (5 10 år) vurderes, om det er nødvendigt med en supplerende rydning. Nogle arealer er, selvom græsningen har været i gang i flere år, stadig følsomme over for henholdsvis tørre eller våde somre. Her kan det også være svært at finde rette græsningstryk, hvis der ikke bruges rotation. Valg af hegn, race og metode Uanset dyreart er det vigtigt, at der anvendes en race, der kan trives på det/de pågældende areal(er), altså uden tilskudsfoder forstås! Hvis valget af værktøj lander på afgræsning, er der nogle forhold at tage i betragtning for at opnå et godt resultat. 1. Der skal sættes det mest rationelle hegn. 2. Der skal vælges de dyr, der allerbedst egner sig til opgaven. 3. Der skal vælges den græsningsmetode, der egner sig bedst til opgaven. Rigtigt udført pleje med de rigtige dyr på de rigtige arealer og med den optimale metode har vist sig at fungere i praksis. Der findes dog ikke én rigtig løsning, men der findes mange forkerte. 305

302 TEMA: NATUR 73 Naturpleje som vindersag Landmandens erfaringer Landmandens erfaringer fra den praktiske del af naturplejen. Gårdejer, dyreholder Jens Ole Hededal Nielsen Lindbjerg Dexter Dyrehold er en væsentlig del af den praktiske naturpleje. Rundt omkring i landet ligger meget urørt natur. Urørt fordi det enten er for risikabelt, for besværligt eller umuligt at pleje med maskiner, eller fordi man ikke rigtig har mod på at blive dyreholder. Det er den del af naturplejen, der involverer dyr (kvæg), som dette indlæg kort vil omhandle. At have med dyrene at gøre, skal jo først og fremmest være en fornøjelse og glæde for alle: dyrene, landmanden, omgivelserne og ikke mindst for naturen. I indlægget skal vi se lidt på: valg af dyr/race. håndtering i forbindelse med udbinding om foråret og hjemtagning om efteråret. håndtering hjemme i stalden den blå pind og andre gode fif. sikkerhed for landmanden, dyrene og omgivelserne. Inden man bestemmer sig for hvilken race, der skal satses på, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om de forhold, som dyrene tilbydes. Hvor stort areal skal afgræsses? Hvilken type græs er der på marken? Samt staldforhold, vinteropstaldning, vinterfodring osv. I Danmark er der efterhånden mange forskellige racer at vælge imellem, så det er vigtigt at gøre sig nogle tanker om dyrenes forskelligheder, og de muligheder det giver. Det kan f.eks. være dyrenes størrelse, deres temperament, magert kød/marmoreret kød, højt forædlede racer/meget ekstensive racer, pelstykkelse, mulighed for nabohjælp osv. Endelig skal man også overveje investeringens størrelse. Om der skal drives avl eller bare laves kød. Udbinding og hjemtagning er de to store højdepunkter i løbet af året. Om foråret, når dyrene skal slippes løs på de helt nye græsmarker, skal det være en nydelse, og det er det også, hvis dyrene, marken og én selv er forberedt. Omvendt kan det blive et mareridt de første dage efter udbindingen, hvis tingene ikke er forberedt. Sommeren igennem kan man nyde synet af dyr og natur. Nyde at græs bliver til mad, og at naturpleje er til glæde for alle. Om efteråret, når dyrene skal hjem igen, kan det godt være en udfordring, som ind imellem kan give søvnløse nætter. MEN sådan behøver det ikke være. Også her er det vigtigt at være forberedt. Dyrene skal være trygge ved og vænnet til vores færden blandt dem. De skal opdrages til at komme, når vi kalder osv. Folden skal indrettes 306

303 TEMA: NATUR Naturpleje som vindersag 73 hensigtsmæssigt, så det er muligt at sætte fangfolden rigtigt, og transporten til og fra marken kan foregå sikkert. Vores egen og eventuelle hjælperes mentale tilstand har også stor betydning. Hjemme i stalden er der altid lidt håndtering af dyrene, og også her er det vigtigt, at man tænker over indretningen. Ikke kun selve opstaldning og fodringsforhold, men også drivgange, sorteringsforhold, fravænning, vejning osv. Den blå pind er nok mit vigtigste redskab ude i stalden. Men også andre gode idéer og tips til den daglige håndtering af dyrene gør hverdagen meget nemmere. Og måske også mere sikker!!! Sikkerhed for landmanden, dyrene og omgivelserne er måske et emne, som vi ikke er så bevidste om, som vi burde være. Vi gør som vi plejer, og det plejer jo at gå godt nok. Desværre er der hvert år folk, som kommer til skade. Dyr som må aflives, eller dyr som f.eks. kommer for tæt på trafikken. Ingen af hændelserne er planlagte, det ved jeg godt, men vi skal hele tiden prøve at være på forkant med situationen. Inde i stalden kan vi lave sorteringssluser, gode drivgange, undgå glatte gulve, sortere umulige dyr fra osv. Ude i marken gælder det først og fremmest om at holde selve folden i orden, men også det daglige opsyn og den daglige kontakt med dyrene er vigtig. Transport og indfangning er situationer, hvor der er stor risiko for, at noget kan gå galt, men god planlægning og godt materiel reducerer risikoen væsentlig. 307

304 TEMA: NATUR 74 Er bøf fra naturarealer sagen? Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Sundt fedt og antioxidanter er gevinsten ved kød fra naturafgræsning, men det er vigtigt at fokusere på, hvordan dette kan opnås uden, at det bliver på bekostning af spisekvalitetsegenskaberne mørhed, smag og saftighed. Lektor Margrethe Therkildsen Aarhus Universitet Institut for Fødevarer Smag på Landskabet Begrebet kødkvalitet dækker spisekvalitetsegenskaber som mørhed, saftighed, smag og aroma men også indholdet af stoffer af betydning for kødets ernærings- og sundhedsmæssige værdi, teknologiske egenskaber af betydning for kødets holdbarhed og egnethed for videre forarbejdning. Desværre findes der megen lidt videnskabelig dokumentation for, hvordan afgræsning af naturarealer indvirker på alle disse faktorer. Arbejdspakken vedrørende Kødkvalitet i projektet Smag på landskabet skal derfor bidrage med viden om, hvordan vi kan forvente, at forskellige naturarealer kan indvirke på kødkvaliteten. Der er en række forventninger til hvilke egenskaber, der kan være påvirket af naturafgræsning: smag, aroma, farve, tekstur, fedtindhold og fedtsyresammensætning. Drøvtyggere er unikke ved, at foderet omsættes i vommen af millioner af mikroorganismer. Det betyder, at drøvtyggere kan udnytte foder, som ikke har nogen ernæringsmæssig værdi for mennesker, og endvidere kan omdanne det til værdifulde komponenter af høj værdi for mennesker. Derudover betyder det også, at det er svært at påvirke kødets smag, aroma og specifikke indholdsstoffer direkte gennem foderet, da mikroorganismerne omdanner foderet til kortkædede frie fedtsyrer og mikrobielt protein. Det er derfor få foderkomponenter, der ikke bliver nedbrudt af mikroorganismerne, hvilket betyder, at der skal store forskelle til for, at det kan registreres i kødkvaliteten. Mørhed og intramuskulært fedt Tilvæksten har betydning for mørheden af kødet. En høj tilvækst er positiv for mørhedsudviklingen efter slagtning, men der er ikke umiddelbart forskel i mørheden hos dyr, der er fodret med meget kraftfoder sammenlignet med afgræsning, hvis foderniveauet resulterer i samme daglige tilvækst. Ofte er der et samspil mellem mængden af intramuskulært fedt (IMF) og mørheden af kødet, hvor IMF bidrager til at fortynde de strukturelle muskelproteiner, der bidrager til sejheden af kød og endvidere gør kødet mere robust overfor tilberedning. Mængden af IMF øges med stigende alder og med øget daglig tilvækst, men afhænger også af fodringen. Stivelsesrigt foder som kraftfoder vil således fremme dannelsen af både talg og IMF, hvorimod afgræsning vil trække i den modsatte retning. Men hvis dyrene har samme daglige tilvækst ved forskellige foderrationer, vil den totale mængde IMF ikke varierer meget, hvorimod sammensætningen vil afhænge af foderrationen. Fedtsyresammensætning Fedt fra drøvtyggere har ikke altid haft det bedste rygte på grund af indholdet af mættet fedt (SFA) i forhold til flerumættet fedt (PUFA). Når umættet foderfedt kommer ned i vommen hos drøvtyggerne, går 308

305 TEMA: NATUR Er bøf fra naturarealer sagen? 74 mikroorganismerne i aktion og nedbryder dobbeltbindingerne i umættet fedt, og derved dannes mættet fedt som bl.a. relateres til hjertekarsygdomme. Men med øget indhold af græs eller grønne foderemner i foderrationen til drøvtyggere ændres dette mod et højre indhold af PUFA, mindre SFA og specifikt også et øget indhold af omega-3 fedtsyrer og konjugeret linolsyre (CLA). Fedtsyrer der alle menes at spille en positiv rolle i den humane diet. Det er efterhånden veldokumenteret, at græs forbedrer fedtsyresammensætningen ud fra et humant synspunkt, men nye resultater viser, at urter eller mere artsrig naturafgræsning også kan påvirke fedtsyresammensætningen i gunstig retning mod mere umættet fedt. En af risikoerne ved dette er, at fedtet bliver mindre stabilt og derved lettere oxiderer og bliver harsk, således at kødet får forringet holdbarhed. Det har naturen dog løst ved, at artsrig naturafgræsning og urter også bidrager med et øget indhold af antioxidanter f.eks. β-caroten (forstadie til A-vitamin) og α-tokoferol (Evitamin), således at der i nogle forsøg er fundet mere stabile produkter, når kødet er fra dyr, der har afgræsset naturgræsser. Smag og aroma En tydelig effekt af græs og mere specifikt naturafgræsning på smag og aroma er ikke fundet. I de få studier, der sammenligner græs versus naturafgræsning, har smagspanel ikke kunnet finde forskelle i spisekvaliteten. Tilsvarende fandt vi i et dansk forsøg kun meget få forskelle i smag og aroma mellem kalve fodret med rent græs, urteblanding eller Dansk kalv-produktet, der er baseret på høj andel af kraftfoder. Modsat er der i andre studier fundet flere bemærkninger om afvigende smag i kød fra dyr, der er slagtet direkte fra græs sammenlignet med dyr, der enten er fodret overvejende med kraftfoder i hele opdrætningsperioden eller er slutfedet på stald i en kortere periode med overvejende kraftfoder. Der er dog en sammenhæng mellem, hvilken type kød man er vant til at spise i forhold til, hvad man synes bedst om, så er man vant til kød fra græsfodrede dyr, er der færre bemærkninger om afvigende smag. Dilemma Producenter af kød fra naturarealer kan stå i et dilemma. Naturafgræsning fremmer indholdet af positive fedtsyrer i kødet, men dette holder kun, hvis dyrene slagtes direkte fra græs. Så snart der fodres med kraftfoder, forsvinder denne gunstige effekt. Modsat kan det ud fra spisekvaliteten være en fordel at slutfodre, da dette har en gunstig virkning på tilvæksten og mængden af IMF og dermed på mørhed og saftighed. Hvordan disse forhold optimeres på bedst mulige vis bør være et indsatsområde for at fremme kvaliteten af kødet fra naturarealerne. Litteratur Fraser MD, Davies DA, Wright IA, Vale JE, Nute GR, Hallett KG & Richardson RI Effect on upland beef production of incorporating winter feeding of red clover silage or summer grazing of Molinia-dominated semi-natural pastures. Grass and Forage Science, 62(3), Fraser MD, Davies DA, Vale JE, Nute GR, Hallett KG, Richardson RI & Wright IA Performance and meat quality of native and continental cross steers grazing improved upland pasture or semi-natural rough grazing. Livestock Science, 123(1), French P, O Riordan EG, Monahan FJ, Caffrey PJ, Vidal M, Mooney MT & Moloney AP Meat quality of steers finished on autumn grass, grass silage or concentratebased diets. Meat Sci., 56, French P, Stanton C, Lawless F, O Riordan EG, Monahan FJ, Caffrey PJ & Moloney AP Fatty acid composition, including conjugated linoleic acid, of intramuscular fat from steers offered grazed grass, grass silage, or concentrate-based diets. J.Anim. Sci., 78, Moreno T, Varela A, Portela C, Perez N, Carballo JA & Montserrat L The effect of grazing on the fatty acid profile of longissimus thoracis muscle in Galician Blond calves. Animal, 1(8), Therkildsen M, Jensen SK & Vestergaard M Eating quality of holstein bull calves fed only grass or only herbs matches that of concentratefed veal calves. Proceedings of the 58th International Congress of Meat Science and Technology, Montreal, Canada, August DI- ETQUALP-94,

306 TEMA: NATUR 74 Er bøf fra naturarealer sagen? Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Sælger Majken Blumensaat Laursen Randers Kød Engros ApS Til notater 310

307 TEMA: NATUR Er bøf fra naturarealer sagen?

308 TEMA: NATUR 75 Naturpleje til gavn for insekter Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Museumsinspektør, cand. scient. Morten D.D. Hansen Naturhistorisk Museum, Aarhus I disse år kan man både læse gode og dårlige nyheder om den danske biodiversitet. Ulven er på vej tilbage, de store rovfugle, bramgæssene og tranerne har det godt. Denne fremgang skyldes i alle tilfælde, at man ikke længere jager eller bekæmper dem. Det er tilpasningsdygtige dyr, og der skal ganske enkelt ikke andet til, før de trives. Helt anderledes forholder det sig med mange af vore sommerfugle, bier og andre insekter. Den danske rødliste taler sit triste sprog om, at over halvdelen af de danske dagsommerfugle er uddøde eller truede. Ganske vist indvandrer der også arter sydfra, men det er uden undtagelse almindelige og vidt udbredte arter, som trives fint overalt i Europa, bare temperaturen er tilpas høj. De arter, som vi taber, er de lokalt tilpassede specialister; vi bytter kort og godt NOMA og landevejskroerne ud med McDonald s og 7-Eleven. Som lodsejer kan man gøre meget skidt for insekterne, men man kan også gøre ufatteligt meget godt. Akkurat som med planter og svampe afhænger det helt af, hvilken art vi taler om. Der findes arter af store løbebiller og edderkopper, som spredes helt ekstremt dårligt. Hvis de først forsvinder fra et levested, kommer de aldrig igen. De kan ganske enkelt ikke indvandre igen. For sådanne arter, der kan lyde navne som lille guldløber eller nordlig fugleedderkop, er det derfor vigtigt, at man som udgangspunkt sikrer arternes eksisterende levesteder. At sikre sådanne levesteder er ofte at gøre, som man hidtil har gjort! Til gengæld er der også mange sjældne insekter, som faktisk har et ret stort spredningspotentiale. De mangler bare levesteder derude, og man vil relativt let kunne gøre meget for at gavne dem. Når man taler naturpleje for insekter, er der generelt seks strenge at spille på, som alle afspejler insekter og andre smådyrs krav til levestedet. De seks strenge er DSB-LTV, det vil sige død, skala, blomster, lort, timing og varme, og de afspejler i virkeligheden de processer og substrater, som naturligt findes i et økosystem. De forstærker hin- 312

309 TEMA: NATUR Naturpleje til gavn for insekter 75 Substrat/vilkår Varme Timing Skala Død Ådsler eller træ, der er soleksponeret, huser langt flere sjældne arter. Bæ Blomster Gødning på sydvendte skrænter huser langt flest sjældne arter. Arealer, hvor der er bare pletter med soleksponeret sand mellem blomsterne, er fremragende! Med samme jordbunds- og driftsforhold vil skrænter altid have en rigere flora end flade arealer. Mange sjældne arter lever af hud, hår og knogler. Lad ådslet ligge fra start til slut. Mange gødningsbiller er aktive i perioden marts-maj og kræver kokasser i hele denne periode. Høslæt i slutningen af maj er genialt. Så får man en stor blomstring midt på sommeren. Midsommerslet og hård græsning midt på sommeren er noget hø. Vintergræsning er genial. Ådselsbiller flyver langt omkring. Det samme gælder dog ikke arter knyttet til gamle træer. Gamle træer er heller ikke så uforudsigelige og kortvarige i forekomst som ådsler! Det betyder ikke nødvendigvis noget, om græsningsarealerne veksler lidt mellem hinanden. Bare der altid er gødning inden for flyveafstand. Vær doven. Lad et hjørne stå. Gør aldrig det samme på hele arealet. Læg aldrig alle æg i en kurv. Naturen er dynamisk, og jo mere variation, des bedre. andens effekt, så en lokalitet, der tilgodeser alle seks strenge, vil næsten med statsgaranti være en fremragende insektlokalitet. Død Død skal vi kun berøre perifert her, men blot konstatere, at der, hvis man spørger insekterne, mangler ådsler, og store døde træer ude i det åbne land. Skala Engang fyldte den vilde natur det hele. Der har været plads til alt - i hvert fald et eller andet sted lige i nærheden. Det er mange insekter tilpasset. Rigtig mange smådyr bevæger sig rundt i landskabet, og deres udbredelse på landsplan afspejler, hvor der på regional skala findes en stor naturtæthed. Vil man lave gode insektlokaliteter, giver det derfor bedst mening, hvis man befinder sig tæt på lignende arealer. Man kan ikke forvalte insekter på en halv eller en hel hektar. Blomster Rigtig mange insekter er knyttet til blomster, og jo flere forskellige blomstrende plantearter, der findes på et areal, des flere insekter kan man finde der. Et rigt blomsterflor vil man typisk finde på næringsfattige arealer, der holdes åbne ved høslæt eller græsning, men også i grusgrave, grøftekanter og på skrænter, hvor en næringsfattig mineraljord bliver blottet, vil man kunne finde mange blomsterplanter. Det er vigtigt at huske på, at almindeligt ukrudt som stedmoderblomster, rødknæ, lancetvejbred og blåhat er værtsplanter for en lang række sjældne insekter. Lort Vi kunne have skrevet gødning, men vi mener specifikt naturligt afleveret fåre-, ko- eller hestegødning ude på marken. Rigtig mange arter, faktisk helt ekstremt mange arter, er knyttet til naturlig dyregødning. Uden ormemidler! Ormemidler som Ivermectin er noget hø, fordi det gør gødningen uspiselig for insektlarver. Men naturlig dyregødning huser en rig fauna af insekter, hvoraf mange i dag er ekstremt sjældne. Den gode nyhed er imidlertid, at mange gødningslevende insekter har et relativt højt spredningspotentiale. Det skal man nødvendigvis have, når man er afhængig af uforudsigeligt nedfald af hestepærer. Varme Hovedparten af vore truede insektarter er varmekrævende. Varme kan man opnå ved at vende mod syd, undgå skygge og undgå fugtighed. Derfor vil gode insektlokaliteter ofte være sydvendte skrænter, vegetationen være lav og lysåben, og endelig vil lokaliteterne ofte være tørre. Opsummering Som overskriften antyder, kræver beskyttelsen af insekter en anden viden end den sædvanlige bare vi græsser, så går det nok. I tabellen findes eksempler på, hvordan forskellige faktorer spiller sammen, når det kommer til at gavne insektlivet. Der findes mange flere, men det illustrerer i hvert fald pointen, at det er godt at kende lidt til arternes naturhistorie. 313

310 TEMA: NATUR 75 Naturpleje til gavn for insekter Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Sikring af biodiversiteten kræver mere end 3-områder og Natura Biolog Lars Dyhrberg Bruun Syddjurs Kommune, Natur og Miljø ldb@syddjurs.dk Syddjurs Kommune har vedtaget sin Naturkvalitetsplan 2013, der i forhold til tidligere naturkvalitetsplaner har et mindre fokus på naturtyper og større fokus på navngivne enkeltarter. Baggrunden er, at der med EUs 2020-plan og Nagoyaprotokollen (Internationalt møde om biodiversitet) er en forpligtelse til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, og at de hidtidige midler ikke er alsidige nok. Den hidtidige fokusering på naturtyper i forvaltningen er et godt udgangspunkt, men det er også tydeligt, at der er væsentlige dele af den biologiske mangfoldighed, der ikke vil blive sikret, hvis forvaltningen ikke bliver mere alsidig. Problemet er, at naturtyperne, da de er grundlag for en national lov, skal være almindeligt udbredte, og dermed er defineret ved almindelige, robuste arter, der er lette at registrere. 3-beskyttelsen er et glimrende udgangspunkt, og det er en god tommelfingerregel at arbejde for mere og bedre 3-natur, men i hvert fald i Syddjurs Kommune er det tydeligt, at 3-områderne ikke nødvendigvis beskytter den mest truede natur. Syddjurs Kommune har gennemgået den eksisterende viden om truede arter i kommunen og har medtaget ca. 150 arter af planter, svampe og dyr, der fremhæves og lægges til grund for forvaltningen og især naturplejen. Mange af arterne er karakteristisk for 3-arealer i botanisk set god tilstand, mens andre kræver forhold, der normalt ikke tilgodeses i forvaltningen. Arternes udbredelse bliver løbende registreret, men allerede med det nuværende vidensniveau er det tydeligt, at de mest hastende naturplejeindsatser ikke ligger der, hvor 3-tilstanden er dårligst, eller hvor Natura 2000-planerne Mariehøneedderkop: Globalt truet og elendigt spredningspotentiale. Den lever af bl.a. skarnbasser og trives med græsning. Det skal dog være enten ekstremt lavt græsningstryk på selve levestedet eller en mere rentabel græsning umiddelbart udenfor levestedet. Hvis levestedet græsses med henblik på at sikre god naturtypetilstand, uddør arten på en enkelt sæson. 314

311 TEMA: NATUR Naturpleje til gavn for insekter 75 Engblomme er i tilbagegang, men ikke mere end mange andre engplanter. Den skal dog prioriteres meget højt, fordi den næppe kan genetablere sig, hvis den først har været skygget væk. ligger op til, at der skal ske en indsats. Med fokus på de truede arter skal indsatsen med andre ord ligge andre steder, end man vil lægge den, hvis man prioriterer efter naturtypernes tilstand. Det ser ud til, at de mest truede arter i kommunen, der er knyttet til det åbne land, især er dyr, der stiller krav om netværk eller store sammenhængende naturområder, typisk med en blanding af skov og åben natur og af god og dårlig 3-natur. Med andre ord er det i hvert fald i Syddjurs Kommune en dårlig strategi alene at satse på 3-naturen, hvis ambitionen er at sikre biodiversiteten. Det giver formentlig bedre mening i mere landbrugsdominerede kommuner med mindre naturområder, der er mere påvirkede af intensivt landbrug. Under alle omstændigheder har det dog også vist sig, at det formidlingsmæssigt er en fordel at fremhæve de mest krævende arter frem for naturtyperne. Når der tages udgangspunkt i naturtyperne, ender fokus ofte på Kort over de mest akutte behov for naturpleje i Syddjurs Kommune. Sorte cirkler viser 3-områder med dårlig tilstand, men stort potentiale. Røde cirkler viser 3-områder truede arter, der kræver en hurtig indsats. Det ses, at der ikke er overlap mellem lokaliteterne, og at man ved at prioritere efter naturtyper risikerer at overse de mest truede arter. landbrugsdriften fremfor selve naturindholdet. Så bliver overliggeren ofte sat for lavt. Når arterne er udgangspunktet, forbliver fokus på naturen og den økologiske forståelse. Det er oven i købet ofte langt mere appellerende og forståeligt for såvel borgere, lodsejere og politikere. 315

312 TEMA: NATUR 76 Bier og bestøvning Bier, biodiversitet og bestøvning Seniorforsker Yoko L. Dupont Aarhus Universitet Institut for Bioscience 70 % af de største afgrøder på verdensplan er afhængige af bestøvning med insekter i større eller mindre grad (Klein et al., 2007). I de seneste år er der derfor kommet mere og mere fokus på bestøvning som en såkaldt økosystemtjeneste, det vil sige den ydelse, som de blomsterbesøgende insekter lægger i at sprede pollen - og dermed øger udbyttet af mange afgrøder. Særligt produktionen af frugt, grøntsager og spiseolier er afhængig af bestøvning, mens f.eks. korn er vindbestøvet og ikke afhængig af insekter (Gallai et al., 2009). Tages der højde for pris og mængde af forskellige afgrøder produceret i forskellige regioner samt forskelle i afgrødernes afhængighed af insektbestøvere, er den samlede værdi af insektbestøvning i verden anslået til 153 milliarder euro pr. år i 2005 (Gallai et al., 2009). Eller sagt med andre ord, er det beløb i denne størrelsesorden, som er på spil, hvis bestøverne forsvinder. Der er derfor god grund til rent økonomisk at sikre bevarelsen af disse nytteinsekter. Hovedparten af bestøvningsservicen ydes af kommercielle honningbier (Apis mellifera), men det er for nyligt dokumenteret, at vilde insekter yder et bidrag til udbytte af afgrøder, som er uafhængig af honningbiernes bidrag (Garibaldi et al., 2013). Vilde bestøvere omfatter en bred vifte af insekter, særligt svirrefluer, sommerfugle og vilde bier. Jo mere varieret en bestøverfauna er, des mere bidrager vilde bestøvere til udbyttet af afgrøder (Garibaldi et al., 2013). Vilde bestøvere kan omfatte insekter af meget forskellige størrelser og adfærd, og nogle kan være aktive på tidspunkter eller steder, hvor honningbier er fåtallige, og måske derfor supplere honningbiernes bestøvning. De vigtigste vilde bestøvere er vilde bier, som i Danmark omfatter i alt 283 arter, om end nogle er meget sjældne. Desværre tyder flere undersøgelser dog på, at vilde bestøvere og vilde bier i særdeleshed er på tilbagegang (Biesmeijer et al., 2006). I Danmark er der dokumenteret en markant tilbagegang af humlebier i rødkløvermarker, ikke kun i diversitet (artstal), men også i antallet af humlebier pr. mark, og dermed i bestøvningsydelsen (Dupont et al., 2011). Da humlebier er de vigtigste bestøvere af rødkløver, formodes denne tilbagegang at være en vigtig forklaring på et faldende udbytte i denne afgrøde. Den præcise årsag til tilbagegang af vilde bestøvere er dog endnu ikke klarlagt, men sandsynligvis er der flere påvirkninger. Det mest markante fald i antallet af vilde insekter kan spores tilbage til 1950 erne-1960 erne, og formodes derfor at have sammenhæng med landbrugets intensivering og de deraf følgende landskabsændringer. Disse tæller større marker, færre høgræsmarker (øget ensilageproduktion), færre naturlige, udyrkede arealer såsom hegn, skel, diger, grøftekanter m.v., øget dræning og mekanisering samt ændring af afgrødesammensætningen (færre insektbestøvede afgrøder). 316

313 TEMA: NATUR Bier og bestøvning 76 Hertil kommer brugen af agrokemikalier som pesticider og kunstgødning. Pesticideffekter omfatter direkte giftvirkninger af insekticider, samt indirekte effekter af herbicider, som nedsætter blomstersætningen, ikke kun på markfladen, men også i tilstødende hegn og skel. I det danske landbrugsland er der derfor sket en udvikling mod en generel mangel på blomsterressourcer i hele eller dele af insekternes levetid, mangel på redesteder, forgiftning med insekticider samt mangel på parrings- og overvintringssteder. For at tilgodese nytteinsekter som bestøvere, er det derfor en god strategi at sikre en god og sammenhængende blomstring af insektvenlige planter. Dette kunne omfatte striber eller øer af forskellige nektarrige planter, som blomstrer forskudt gennem vækstsæsonen. Høslætmarker kan også udgøre en rig blomsterressource, blot de drives ekstensivt og højest slættes en enkelt gang i løbet af blomstringssæsonen. Udyrkede, naturlige områder udgør ikke kun en vigtig kilde til blomster for insekterne. Vilde bier har også ofte deres rede i disse områder, og det er derfor vigtigt at bevare sådanne flerårige strukturer i landskabet. Brugen af insekthoteller til at fremme nytteinsekter vinder også frem. Visse vilde bier bygger gerne rede i sådanne redekasser. Det er dog ikke dokumenteret, i hvor høj grad insekthoteller fremmer udbytte. En faktor, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af, er den udbredte brug af sprøjtegift. Insekticider er hidtil kun testet ved en standardtest, som måler den kortsigtede dødelighed på honningbier. Nye undersøgelser har dog afsløret alvorlige langtidsvirkende effekter på både honningbier og humlebier af de indtil for nyligt meget anvendte neonikotinoide pesticider. Sprøjtning mod skadedyr med disse midler kan derfor på den lange bane nedsætte bestøvningsydelsen af både honningbier og vilde insekter - og dermed udbyttet. Også den udbredte brug af herbicider kan påvirke bestøverne negativt. Vores undersøgelser viser, at afdrift af herbicider kan nedsætte og ændre blomstringen i tilstødende naturlige og halvnaturlige arealer betydeligt, hvilket fører til et tab af blomsterressourcer i landskabet for bestøverne. Litteratur Biesmeijer JC, Roberts SPM, Reemer M, Ohlemüller R, Edwards M, Peeters T, Schaffers AP, Potts SG, Kleukers R, Thomas CD, Settele J & Kunin WE Parallel declines in pollinators and insectpollinated plants in Britain and the Netherlands. Science 313: Dupont YL, Damgaard C& Simonsen V Quantitative historical change in bumblebee (Bombus spp.) assemblages of red clover fields. PLoS One 6:e Gallai N, Salles J-M, Settele J & Vaissière BE Economic valuation of the vulnerability of world agriculture confronted with pollinator decline. Ecological Economics 68: Garibaldi LA, Steffan-Dewenter I, Winfree R, Aizen MA, Bommarco R, Cunningham SA, Kremen C, Carvalheiro LG, Harder LD, Afik O, Bartomeus I, Benjamin F, Boreux V, Cariveau D, Chacoff NP, Dudenhöffer JH, Freitas BM, Ghazoul J, Greenleaf S, Hipólito J, Holzschuh A, Howlett B, Isaacs R, Javorek SK, Kennedy CM, Krewenka K, Krishnan S, Mandelik Y, Mayfield MM, Motzke I, Munyuli T, Nault BA, Otieno M, Petersen J, Pisanty G, Potts SG, Rader R, Ricketts TH, Rundlöf M, Seymour CL, Schüepp C, Szentgyörgyi H, Taki H, Tscharntke T, Vergara CH, Viana BF, Wanger TC, Westphal C, Williams N & Klein AM Wild Pollinators Enhance Fruit Set of Crops Regardless of Honey Bee Abundance. Science 339: Klein AM, Vaissière BE, Cane JH, Steffan-Dewenter I, Cunningham SA, Kremen C & Tscharntke T Importance of pollinators in changing landscapes for world crops. Proceedings of the Royal Society B-Biological Sciences 274:

314 TEMA: NATUR 76 Bier og bestøvning Gode forhold for de vilde bier på bedriften Redesteder og blomster til bierne redder liv hos landmanden. Landmanden har mange muligheder for at sikre bedre vilkår for de vilde bier. Ph.d., cand. scient. Casper Ingerslev Henriksen Københavns Universitet Institut for Plante- og Miljøvidenskab Vilde bier i Danmark er en stor gruppe af bestøvende insekter, der består af ca. 29 arter af humlebier og 240 arter af solitære bier. En stor gruppe er generalister, som kan trække på et stort udbud af blomstrende planter både naturligt forekommende planter som mælkebøtte og kornblomst eller eksotiske og kultiverede arter som honningurt og hvidkløver. Men mange arter er mere specialiserede eksempelvis blandt humlebierne hvor nogle arter kan fremvise en exceptionel lang tunge, som er tilpasset rødkløvers lange kronrør, mens visse arter af de solitære bier kun trækker på klokkeblomster eller blåhat. De vilde bier placerer overvejende deres reder tæt på jordoverfladen eksempelvis i forladte musegange eller ved at grave en rede i jorden, i stenbunker, i mos eller i bunker af blade. Andre arter placerer reden i hule træer, i murværket på et hus eller i visne plantestængler fra brombær. Skal forholdene for en mangfoldig bifauna være til stede på en bedrift, er der behov for både egnede redepladser og overvintringssteder til humlebidronningerne samt et varieret udbud af blomstrende plantearter, hvor der såvel tidligt på sæsonen (april) og sent (august) er forekomst af mange blomster fra forskellige planter. Det er ikke nok at tilså et stort areal med f.eks. honningurt eller solsikke, der ofte findes i planteblandinger, som markedsføres som bivenlige. Raps er også en vigtig fødekilde for vilde bier, men den kan Stenhumle på knopurt. ikke gøre det alene, for bierne kan ikke opfostre larverne på en ensidig kost, og når rapsen ikke blomstrer, er der brug for andre fødekilder. Forskning fra flere europæiske lande viser, at forekomst af blomster og antallet af plantearter spiller en positiv rolle for forekomsten og antallet af arter af vilde bier. Erfaringer fra Sverige og England har vist, at udsåede blandinger af enårige og flerårige blomsterplanter har øget antallet af humlebier. 318

315 TEMA: NATUR Bier og bestøvning 76 Med få midler har landmanden mulighed for selv at sikre bedre forhold for de vilde bestøvere og her giver jeg et bud på nogle af de virkemidler, som vides at gavne bierne ved enten at sikre længere kontinuitet i blomstringen, større variation i forekomsten af planter eller ved at give bierne mulighed for at etablere redepladser. Efterlade stenbunker i markskel eller på andre udyrkede arealer vil give rede- og overvintringsmuligheder for bierne. Slåning af markskel og vejrabat én gang i sæsonen, enten tidligt (midten af maj) eller sent (begyndelsen af september) og helst med fjernelse af hø vil fremme tilstedeværelsen af blomster i sommerperioden i stedet for de mange græsser, som ofte dominerer disse arealer. Øge arealet med rød- og hvidkløver frømarker vil være til stor gavn for humlebierne, og nu udgør disse to vigtige biafgrøder tilsammen under 0,15% af det samlede landbrugsareal. Tilpasse ukrudtsbekæmpelsen, således at der kommer flere ukrudtsblomster i dyrkede marker. Differentieret slåning af kløvergræsmarker, hvor en del af kløvergræsmarken ikke slås, så kløverarterne får mulighed for længere blomstring til gavn for bierne. Etablering af efterafgrøder, som blomstrer i august/september, vil kunne bidrage til øget fødeudbud til bierne i en periode, hvor der ikke findes mange føderessourcer. Etablering af blomstrende træer og buske som pil, slåen, brombær, hvidtjørn osv. i vildtremiser i stedet for nåletræer vil give et større fødegrundlag for bierne samt frugter til fuglene. Efterlade gamle træer i levende hegn vil sikre redepladser og muligheder for overvintring af humlebidronninger. Etablering af flerårige markstriber med udsåede blomsterblandinger, som indeholder forskellige blomstrende planter (gerne mere end 10 forskellige plantearter), der sikrer blomstring i hele sæsonen. 319

316 TEMA: NATUR 77 Natura 2000-planer Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Biolog Lise Frederiksen Mariagerfjord Kommune I 1. generation af Natura 2000-handleplanerne lyser ordet frivillighed i neon. Bindende mål og indsatser skal nås ved frivillighed. For at dette kan lykkedes, er samarbejde mellem lodsejere, konsulenter og kommunen essentielt. Mariagerfjord Kommune har ved brug af hjælp fra lokale konsulenter forsøgt at hjælpe lodsejerne med konkrete oplysninger om støtteordninger i Natura 2000-områderne. 320

317 TEMA: NATUR Natura 2000-planer 77 Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne I Natura 2000-planlægningens 2. runde er der lagt op til en åben dialog med inddragelse af kommuner, organisationer og privatpersoner. Biolog Peter Bundgaard Jensen Naturstyrelsen Vestjylland petbj@nst.dk Naturstyrelsen offentliggjorde den 8. december Natura 2000-planer, hvilket er den hidtil største samlede nationale naturplanlægning. Kommunerne, Naturstyrelsen og øvrige statslige myndigheder udarbejdede efterfølgende handleplaner og drifts- og plejeplaner for henholdsvis privatejede og statsejede arealer inden for de udpegede områder. Disse planer blev offentliggjort omkring årsskiftet 2012/2013, og kommunerne og statslige lodsejere har i de seneste år igangsat en række projekter som udmøntning af de foreliggende planer. Naturstyrelsen gennemfører hvert år overvågning af bl.a. de beskyttede naturtypers og arters forekomst og udbredelse inden for Natura 2000-områderne. Resultater og viden fra denne overvågning blev den 22. december 2013 præsenteret i 253 Natura 2000-basisanalyser, som kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Den viden, der er præsenteret her, vil i 2014 være et væsentligt grundlag for udarbejdelse af 2. generation af Natura 2000-planer. Inden Naturstyrelsen påbegynder udarbejdelse af Natura 2000-planerne, igangsætter styrelsen denne gang som noget nyt en dialogproces, hvor alle med væsentlig interesse for områderne vil have mulighed for at komme i direkte dialog med Naturstyrelsens enheder overalt i landet. Dialogen vil omfatte en præsentation og diskussion af indholdet af de udarbejdede basisanalyser, men der vil også blive mulighed for at udveksle overvejelser omkring indhold af de forslag til planer, der sendes i offentlig høring med udgangen af Rækken af dialogmøder indledes med et møde mellem Naturstyrelsens enheder og kommunerne i de pågældende områder. Dette vil blive efterfulgt af et større informationsmøde, hvor der ud over kommunerne også vil blive indbudt repræsentanter for en række regionale organisationer, herunder landbruget, der forventes at have væsentlig interesse i såvel indhold af de udarbejdede basisanalyser som i indhold af de fremtidige planer for områderne. Der påhviler desuden Naturstyrelsen en pligt til at afholde møder med særligt berørte lodsejere. Det er lodsejere, der enten er eneejere eller ejer store arealer i et Natura 2000-område. Endelig vil der i løbet af foråret rundt om i landet blive afholdt markvandringer i udvalgte Natura 2000-områder. På disse offentlige arrangementer vil alle med interesse for områderne have mulighed for at komme med rundt i et Natura 2000-område og deltage i diskussioner om indholdet i de kommende Natura 2000-planer. 321

318 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Ny vandløbslov Den nye vandløbslov og landbruget Der er ingen ny vandløbslov, men ønske om opdatering af den gældende. En arbejdsgruppe nedsat af Naturstyrelsen ser for tiden på forslag til ændringer. Landskonsulent Sten W. Laursen Videncentret for Landbrug, Erhvervsjura Den gældende vandløbslov trådte i kraft i Når der tales om den nye vandløbslov, må der tænkes på ønsker til ændring af den gældende lov. Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler Natur- og Landbrugskommissionen finder, at der er brug for en bedre og mere opdateret vandløbslovgivning og peger på en række forhold, herunder behov for en præcisering af, hvordan hensyn til både afvanding, natur, miljø og klimatilpasning skal tilgodeses og afvejes mod hinanden. behov for at se på opdelingen i offentlige og private vandløb. Offentlige vandløb skal som hovedregel være vandløb, som forvaltes med hovedvægt på miljø- og naturmæssige interesser, mens private vandløb skal være vandløb, der primært tjener afvandingsinteresser. behov for præcisering af krav og retningslinjer til indhold og udformning af vandløbsregulativer. Arbejdsgruppe under Vandløbsforum Naturstyrelsen har etableret et Vandløbsforum, hvor der er nedsat 5 arbejdsgrupper. En af disse har til opgave at se på vandløbsloven. I gruppen er der repræsentanter for myndigheder, naturinteresser og landbrugsinteresser m.fl. Arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke afsluttet, så der foreligger ingen endelige konklusioner i skrivende stund. Formålsparagraffen Der er enighed i gruppen om, at den nuværende formulering med dobbelthensynet natur/miljø og vandafledning er tilfredsstillende. Opdeling af vandløb Drøftelserne går på en tredeling i naturvandløb, afvandingsvandløb og kulturvandløb/øvrige vandløb. For naturvandløb skal naturværdien vægtes højere end afvandingsinteressen, mens afvandingsinteressen skal være den primære i afvandingsvandløb. For de øvrige vandløb, som vurderes at udgøre en betydelig andel, vil begge interesser skulle tilgodeses formodentlig som i dag. For landbruget må det være en forudsætning, at der kun henføres vandløb til naturvandløb, hvis der ikke er afvandingsmæssige interesser, eller disse er meget begrænsede. Til gengæld er det en klar fordel, hvis der kan gives friere hænder til varetagelse af afvandingsinteresser i afvandingsvandløb. Funktion som konfliktløsningslov Vandløbsloven kan betegnes som en konfliktløsningslov, da den i sit indhold fastlægger, hvem der har hvilke opgaver, eksempelvis med hensyn til vedligeholdelse, og hvorledes ønsker om ændringer, eksempelvis en regulering, skal behandles og udgifter fordeles. Der er enighed om, at denne funktion bibeholdes, muligvis med enkelte justeringer. 322

319 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Ny vandløbslov 78 Den fri dræningsret Fra kommunal side ønskes den fri dræningsret ophævet, så enhver dræning eller ændring af dræning vil kræve tilladelse i medfør af vandløbsloven. Det begrundes med, at det vil give vandløbsmyndigheden mulighed for at hindre dræning, hvor det vil føre til hurtigere afledning, så klimaproblemer skærpes, at forbyde dræning af arealer, der ikke anses for egnede til dræning, at sikre, at sandtilførsel til vandløb begrænses og at sikre, at beskyttede naturarealer ikke påvirkes af dræning. Dette imødegås af landbrugsinteressenterne, der ønsker den fri dræningsret opretholdt med henvisning til, at det er helt afgørende at sikre en tilfredsstillende afvanding af arealer, der dyrkes. Det gælder både for de situationer, hvor den fri dræningsret er gældende, men også som et grundlæggende princip om retten til at sænke grundvandet til den for dyrkningen nødvendige dybde. Dræning fører ikke nødvendigvis til hurtigere vandafledning, da drænede jorder har en større kapacitet til opmagasinering af vand end vandfyldte jorder. Dræning af for lavtliggende arealer kan hindres ved bestemmelser om dybden for drænudløb i offentlige vandløb. Sikring mod væsentlig tilførsel af sand fra dræn til vandløb kan imødegås ved indførelse af en påbudsmulighed, som i givet fald kun må kunne anvendes, hvor der er væsentlige problemer. Endvidere gælder der allerede i dag krav om VVM-screening ved dræning af arealer, der ikke tidligere er drænet, og ved ændringer af tidligere dræninger, hvis ændringerne kan være til skade for miljøet. Okkerloven hindrer dræning, hvor der kan opstå okkerproblemer, og ændring af de såkaldte 3 områder, også ved dræning, er allerede forbudt. Her kan der måske være behov for mere information. Mulighed for tilpasning til behov for vandføring Mange steder har landmænd konstateret stigende afvandingsproblemer. Det skyldes en række forhold, herunder reduceret vedligeholdelse for at varetage miljøhensyn, klimaændringer og større udledning fra byer. Det kan afhjælpes, hvis vandføringsevnen kan forøges ved regulering, men det hindres i praksis ved, at tilstanden ikke må ændres i de omkring km vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der kan dispenseres, men ikke til at varetage landbrugets økonomiske interesser. Derfor har landbrugsinteressenterne fremsat ønske om, at naturbeskyttelseslovens 3-beskyttelse af vandløb flyttes over i vandløbsloven, så der her kan ske en samlet afvejning af alle interesser, som Natur- og Landbrugskommissionen foreslår. Kommunale repræsentanter har tilsluttet sig dette ønske. Retningslinjer for regulativer Der ses også på ønsker til indhold i regulativer, og der er enighed om, at der bør udarbejdes en tidssvarende vejledning, når en eventuel lovændring er gennemført. Designvandspejlsmodel En af landbrugsinteressenterne har fremsat forslag om, at vandløb i fremtiden skal reguleres efter en ny model, hvor det pålægges vandløbsmyndigheden at sikre en bestemt vandspejlshøjde. Den mangler en detaljeret beskrivelse på nuværende tidspunkt. Konklusion Alt peger på, at den nugældende vandløbslov skal revideres. Der er ikke tvivl om, at miljøog naturinteresser fortsat skal tilgodeses, men det skal afvandingsinteressen også, for det er af afgørende betydning for landbruget. Det bliver interessant at følge udviklingen. 323

320 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Ny vandløbslov Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Seniorrådgiver Esben Astrup Kristensen, seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen & Nikolai Friberg Aarhus Universitet Institut for Bioscience Den økologiske tilstand er ikke tilfredsstillende i mange danske vandløb. Det skyldes ikke mindst dårlige fysiske forhold. I de statslige vandplaner er der derfor planlagt en indsats til forbedring af de fysiske forhold, som skal sikre, at målene for vandløbenes kvalitet opfyldes. Ifølge Vandrammedirektivet skal den økologiske kvalitet i vandløb måles ud fra biologiske kvalitetselementer som bundlevende alger, planter, smådyr og fisk. Hidtil er der kun anvendt smådyr som indikator. I næste generation af de statslige vandplaner skal den økologiske kvalitet imidlertid også måles ved hjælp af planter og fisk, og den samlede målopfyldelse foregå efter princippet one-out all-out. Med to nye kvalitetselementer er det derfor vigtigt at sikre, at de anvendte virkemidler har positiv virkning på samtlige kvalitetselementer. Et af de Figur 1. Konceptuel beskrivelse af forringelse af den økologiske status som følge af menneskelige påvirkninger samt forskellige veje tilbage mod en forbedret status. centrale virkemidler er ændret vandløbsvedligeholdelse, og vi vil i dette bidrag se nærmere på, hvilke effekter vi kan forvente af virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse på planter, smådyr og fisk. Vi ved, at hyppig grødeskæring nedsætter diversiteten af plantesamfundene i vandløb. Derudover har hyppig grødeskæring negative konsekvenser for kompleksitet af plantesamfundene. Der er dermed indikationer på, at den økologiske kvalitet målt ved hjælp af planterne kan forbedres, hvis grødeskæringen gøres mindre hyppigt eller helt stoppes. Dertil kommer, at et plantesamfund med høj diversitet og kompleksitet kan have positive effekter på den økologiske kvalitet målt ud fra smådyr og fisk, fordi udbuddet af levesteder for disse bliver større, bl.a. gennem generelt en øget fysisk variation, idet planterne fungerer som biologiske entreprenører. Men der mangler undersøgelser af, i hvilket omfang ændret vandløbsvedli- 324

321 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Ny vandløbslov 78 geholdelse forbedrer den økologiske kvalitet, samt hvilke faktorer der bestemmer graden af forbedring. Dette er illustreret i figur 1. Figurens centrale budskab er, at vi ikke kender vejen mod en forbedret økologisk kvalitet, når eventuelle påvirkninger reduceres. Hvor lang tid vil det tage? Hvilken betydning har udgangspunktet (f.eks. hvilket plantesamfund der findes), når påvirkningen reduceres? Hvordan vil vejen tilbage mod forbedret økologisk kvalitet variere i forskellige typer vandløb? Derudover er det forventeligt, at der skal anvendes andre virkemidler samtidigt med ændret vandløbsvedligeholdelse i nogle typer vandløb for at opnå forbedret kvalitet. Der er ingen tvivl om, at en reduktion i vandløbsvedligeholdelse kan have positive effekter på den økologiske kvalitet - men omfanget af den positive effekt er ukendt og utilstrækkeligt undersøgt. Der er derfor akut behov for dokumentation for disse effekter. Uanset dette, er det afgørende at prioritere beskyttelsen af de vandløb, hvor tilstanden i dag stadig er relativt upåvirket. 325

322 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 79 Sidste nyt om vandplanerne Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Seniorforsker Erik Kock Rasmussen DHI I 2013 skulle vandplanen for første 6 årige planperiode ( ) være endeligt vedtaget. Denne er imidlertid forsinket, og den endelige vedtagelse samt implementering sker nu i Vandplanen skal imidlertid løbende revideres, og arbejdet med at revidere 1. planperiodes vandplaner er startet i 2013, således at 2. planperiodes ( ) vandplaner kan ligge klar til vedtagelse i slutningen af På grund af høringsperioder samt behandling i Folketinget skal den tekniske del af 2. planperiodes vandplaner færdigøres i første halvdel af 2014 og offentliggøres i december I 2. generations vandplaner er det ambitionen, at dynamiske modeller skal indgå til beskrivelsen af de kvalitetselementer (f.eks. for marineområder: ålegræs dybdeudbredelse og klorofylkoncentration), som indgår i beskrivelsen af et vandområdes tilstand. EUs Vandrammedirektiv, som ligger til grund for vandplanerne, dækker kun fjordene og de kystnære områder, mens de åbne farvande dækkes af EUs Habitatdirektiv og Havdirektiv. I alt er der i Danmark defineret 146 fjorde og kystområder, som indgår i Vandrammedirektivet. For de marineområders vedkommende er DHI blevet kontraheret til at opsætte en fjordmodel på udvalgte fjorde (Odense Fjord, Roskilde Fjord og Limfjorden) samt opsætte en havmodel, som dækker de danske farvende. Da de danske farvande udgør forbindelsen mellem Østersøen og Nordsøen, vil opsætningen af havmodellen dække Østersøen, de danske farvande samt dele af Nordsøen. En fin geografisk opløsning tildeles de kystnære områder, som ikke indgår i fjordmodellerne, således at langt hovedparten af Vandrammedirektivets kystvande bliver dækket af de to modeller. Fjordmodellen Fjordmodellen er udviklet over de sidste 10 år og er senest blevet opgraderet til at kunne beskrive ålegræs vækstvilkår i forbindelse med det Strategiske Forskningsråds støttede projekt Reelgrass ( sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/i_biologi/forskning/ Forskningsprojekter/reelgrass; Ålegræs - Tema Nummer 2013). Specielt er der blevet fokuseret på at kunne beskrive, hvorfor ålegræs har svært ved at genetablere sig på trods af reduktionen af både N og P som følge af de forgangne nationale Vandplaner 1 til 3 ( ). Forskningen i reetablering af ålegræs i de danske kystvande fortsætter i forskningsprojektet Novagrass de næste 4 år, hvor fokus vil blive lagt på at udvikle teknikker til udplantning eller såning af ålegræs (Novagrass Ud over at beskrive ålegræs beskriver fjordmodellen koncentrationerne i vandet af planteplankton, ilt, næringssalte og organisk partikulært og opløst C, N og P samt endelig uorganisk fint sediment. På bunden beskriver mo- 326

323 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Sidste nyt om vandplanerne 79 dellen puljer af organisk stof, kvælstof, fosfor og fint uorganisk, ålegræs, løst liggende store etårige alger (f.eks. søsalat) og på sten fastsiddende flerårige alger (f.eks. blæretang). Modellen beskriver bølgers og strøms resuspension af bundsediment, hvilket er vigtigt for at kunne beskrive mængden af lys til de bundlevende planter, herunder ålegræs. Målet er at bruge fjordmodellen til at kunne beskrive genetableringen af ålegræs samt udvikling af planteplankton som funktion af belastning med næringsstoffer samt til at kunne fremskrive nogle klimaffekter som eksempelvis stigende temperaturer. Der foretages langtidsberegninger med modellen (10 år) for at kunne se den tidslige udvikling. Udover N og P belastningen indgår resultater fra forsøg med muslingeskrabs påvirkning af lysforholdene i modellen, således at effekterne heraf kan indgå i beregningerne og dermed kvantificeres. Havmodellen Havmodellen er ligeledes udviklet over en årrække og er senest blevet brugt i forbindelse med miljøvurderingen af den planlagte Femern Bælt forbindelse. Denne model indeholder 3 plankton alge grupper, næringssalte samt puljer af biotilgængeligt organisk stof, kvælstof og fosfor i sedimentet. Modellen udvides med dele af fjordmodellens beskrivelse af ålegræs og bundlevende alger. Modellen kommer ikke til dynamisk at beskrive resuspension af sediment. For at kunne beskrive lysnedtrængningen vil der blive udviklet empiriske sammenhænge mellem koncentrationen af suspenderet stof samt bølger og strømmens påvirkning af sedimentet ud fra meteorologiske data samt 1-2 års målinger af suspenderet stof foretaget på stationer i Femern Bælt og Rødsand. Ligesom fjordmodellen skal havmodellen kunne fremskrive udviklingen af ålegræs og planteplankton som funktion af belastning og klima. En speciel opsætning af havmodellen anvendes ligeledes til at belyse, hvor meget N og P der transporteres fra andre lande og farvande ind i de danske fravande. Specielt transporten af N fra henholdsvis Østersøen og Nordsøen har været diskuteret. Resultater fra disse beregninger foreligger ikke endnu men afsluttes i 1. halvdel af Specielundersøgelser Det danske marineovervågningsprogram (NOVANA) dækker kun få stationer på lavt vand, hvor ålegræs vokser. Derfor er der i Risgårde bredning og Lovns bredning målet lys, ilt og salinitet på lavt vand i og udenfor et ålegræsbed samt på dybt vand. De foreløbig resulter viser: Resuspensionen i ålegræs bede er reduceret, hvilket betyder bedre lys og vækstforhold for ålegræsset. Forekomst af iltsvind på dybt vand, der typisk opstår i vindstille perioder om sommeren, trækkes op på lavt vand i læsiden af bredningen, når det blæser igen. Det vil sige, at der kortvarigt påstår iltsvind på lavt vand om sommeren ved høje temperaturer, en situation som potentilet kan være dødeligt for ålegræs (Raun et al., 2013). Der laves forsøg med muslingeskrab samt registrering af disses påvirkning af lysforholdene. Resultaterne fra forsøgene fra muslingeskrabene er pt. ikke oparbejdet. Litteratur Novagrass Raun AL, Sand-Jensen K & Borum J Eutrofiering og klimaforandring er en giftig cocktail for ålegræs. Vand og Jord Februar 2013, s: Reelgrass: en/om_sdu/institutter_ centre/i_biologi/forskning/ Forskningsprojekter/reelgrass. Ålegræs - Tema nummer Vand og Jord Februar

324 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 79 Sidste nyt om vandplanerne Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Kontorchef Thomas Bruun Jessen Naturstyrelsen Til notater 328

325 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Sidste nyt om vandplanerne

326 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 80 Få succes med markvildtstriber Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Monitering af fysiske forhold, planter og insekter er foretaget på tolv vildt/naturstriber fordelt på tre ejendomme. Det første års resultater viser, at tiltagenes potentiale for at øge biodiversiteten varierer mellem ejendommene. Forskellen i antallet af arter og individer af løbebiller mellem tiltag og dyrkningsfladen er dog endnu begrænset. Der forventes en positiv effekt på biodiversiteten i projektets efterfølgende år. Seniorforsker Toke Thomas Høye Aarhus Universitet Institut for Bioscience toh@dmu.dk Naturtiltag er etableret på seks forsøgsejendomme, to på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland. På tre af disse ejendomme, Fornæs, Låsby og Aulum, er der foretaget monitering i et samarbejdsprojekt mellem Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet, Institut for Bioscience støttet af 15. juni Fonden. På hver bedrift er der moniteret på to naturtiltag i markkant og to tiltag i midtmark. Hvert tiltag har en bredde på 10 m og en længde på minimum 300 m og består af fire elementer, og desuden er der moniteret på kontrolfelter 5 meter fra tiltaget i dyrket mark. I markkant er naturtiltagets elementer barjord (2 m), klippet græs (2 m) og enårige urter (6 m). For hver løbende 100 m er delelementet med enårige urter erstattet af en lærkeplet (ikke tilsået felt) på 15 m i tiltagets længderetning. Hvert tiltag har således tre lærkepletter, og moniteringen er foretaget i clustre i tilknytning til disse lærkepletter. I midtmark er elementet med barjord erstattet med en insektvold (2 m). Monitering bestod af 2 dele: første del med et mål om at beskrive naturtiltagets evne til at udvide det økologiske rum og anden del at måle tiltages biodiversitet. Økologisk rum er Figur 1. Naturstribe langs markkant. et mål for mangfoldigheden af levesteder for vilde arter, der også kan forstås som arealets biodiversitetspotentiale og har således ikke noget med økologisk dyrkning at gøre. Feltarbejdet blev foretaget 330

327 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Få succes med markvildtstriber 80 i primo juli og primo september. Moniteringen af økologisk rum blev foretaget i 1 m 2 felter i hvert delelement og bestod af en ordinationsbaseret beregning af afvigelsen fra kontrolfelterne på registreringer af følgende parametre: antal karplantearter, jordfugtighed, temperatur, produktivitet, dækningsgrad af bar jord, antallet af blomster og frø. Moniteringen af biodiversiteten blev primært foretaget med insektfælder til indsamling af overfladeaktive og flyvende insekter. I denne første afrapportering af resultater beskrives resultater fra feltsæsonen Resultater Der er signifikante effekter af både bedrift, markstribe og naturtiltagets elementer på udvidelsen af det økologiske rum. Endvidere er der signifikante interaktioner. En opfølgende statistisk test viser, at der er forskel mellem kontrol og alle tiltagets elementer, samt at der er en signifikant mindre udvidelse af det økologiske rum på græsstriben end på de andre elementer. Den generaliserede lineære model forklarer 89% af variationen i det økologiske rum. Der er indtil videre artsbestemt individer af løbebiller fra tiltagene fordelt på 64 arter. Heriblandt er der fundet 70 eksemplarer af stor kamløber (Dolichus halensis), der er rødlistet som uddød fra Danmark. Langt hovedparten af de andre arter er almindelige i agerlandet. I Aulum var der ikke signifikant forskel mellem antallet af arter og individer i naturtiltagene sammenlignet med kontrolfelterne hverken i juli (individer: 118 mod 138, arter: 13 mod 25) eller i september (individer: 11 mod 10, arter: 5,8 mod 4,5). I Låsby var der ikke signifikant forskel i det gennemsnitlige antal løbebille individer (110 mod 44) eller arter (17,1 mod 8,8) mellem naturtiltagene og kontrolfelter i juli og heller ikke i september (individer: 105 mod 101, arter: 10,4 mod 9,8). På grund af høst var det ikke muligt at få kontrolmålinger fra Fornæs i september, men for juli var der signifikant flere arter (31,1 mod 18,8) og en ikke signifikant tendens til flere individer (372 mod 270) i naturtiltagene end i kontrolfelterne. Konklusion Det første års resultater viser, at der er store forskelle i naturtiltagenes potentiale for at øge biodiversiteten vurderet ud fra økologisk rum. Det afspejler sig dog kun i mindre grad i forskelle i antallet af arter og individer af løbebiller sammenlignet med dyrkningsfladen. Det er forventningen, at en tættere relation mellem et tiltags økologiske rum og den faktiske biodiversitet målt ud fra et faunistisk indeks vil indfinde sig i løbet af forsøgets planlagte fireårige forløb. Det forventes yderligere, at antallet af arter med en højere grad af habitatspecialisering vil indfinde sig i prøverne i forsøgets kommende år. 331

328 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 80 Få succes med markvildtstriber Erfaringer med markvildtstiltag Etableringen af markvildtstiltag har en betydelig positiv effekt i forhold til variationen i landbrugslandet og dermed livsgrundlaget for markvildtet. Miljøkonsulent, cand. silv. Kristian Petersen Patriotisk Selskab krp@patriotisk.dk Henover de seneste år har man, ikke bare i Danmark, men overalt i Europa set en generelt negativ bestandsudvikling for markvildtet herunder særligt hare og agerhøne. Den udvikling man har analyseret sig frem til skyldes overvejende en ændring i landskabs- og markstrukturen samt øget anvendelse af pesticider i landbruget. I et forsøg på at imødegå denne negative bestandsudvikling har man fra en række statslige og private organisationer i både ind- og udland forsøgt at finde virkemidler, der kunne vende udviklingen. Særligt i England har man længe arbejdet seriøst med tiltag i markerne, der kunne genskabe gode levevilkår for vildtet. I Danmark havde man i nogle år skelet til englænderne og deres resultater, inden man selv begyndte at forsøge sig med markvildtstiltag. Først her de seneste 5 år har tingene rigtigt udviklet sig, primært med udspring i projektet Agerhøns på Sydsjælland, indførslen af biotopplanerne og lempelserne i forhold til Enkeltbetalingsordningens regler om vildtvenlige tiltag. I dag har en række personer og foreninger aktivt projekter i gang, hvor det primære indsatsområde er markvildtstiltag. Erfaringerne viser forskellig grad af succes, men enstemmigt vurderer man, at tiltagene synligt gavner vildtet, når der arbejdes seriøst med biotopforbedringer. Effekten Succesen af markvildtstiltagene afhænger således primært af Foto 1 og 2. den indsats, der lægges for dagen. Herunder indregnes også den velvillighed, der er til at udtage den nødvendige landbrugsjord til biotopforbedringer. Der er ikke noget, som kommer ud af ingenting, og derfor må og skal der tages jord ud af drift. Afhængigt af det landskabelige udgangspunkt kan man opnå en fornuftig effekt af markvildtstiltagene ved udtag af 1-2% af landbrugsjorden. Der er ikke erfaring for, at det absolut skal være den bedste landbrugsjord, der tages ud af drift, men der skal fokuseres på vildtets behov og kvaliteten af tiltagene, når indsatsen planlægges og føres ud i livet. 332

329 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Få succes med markvildtstriber 80 Figur 1. Anlæg og pleje Hegn og remiser Nedskæring i højden og udlæg af fodpose med tuegræsser. Vildtstribe Kvalitet, kontinuitet, meget lav udsædsmængde (billede 3). Slået græsstribe Barjordsstribe Insektvold Hold græsset ankelhøjt fra minimum 1. maj til høst. Behøver ikke være helt ren, sort jord, let jordbearbejdning hver 3. uge. Knæhøj, gerne 2 m bred og flad top, brug tuegræsser som plante dække. De vigtigste fokusområder Der skal skabes mere plads til vildtet i landbrugslandet. Vildtet er presset ud i smalle levende hegn og golde mergelgrave, da der ikke er egnede livsbetingelser i selve markerne længere. Vildtet mangler plads primært i perioden maj-august til at yngle, tørre sig og søge egnet kvalitetsføde. Vildtets behov skal i fokus. Ved anlæg af markvildtstiltag skal man tage vildtets briller på, og bogstavelig talt ned på maven og se verden fra agerhøneperspektiv. Man skal ikke kigge på vildtets mulighed i de perioder, hvor forholdene er bedst. Man skal kigge på vildtets muligheder i de perioder, hvor forholdene er dårligst. Det er her flaskehalsene og problemerne er. En større bestand af byttedyr vil betyde en større bestand af rovdyr, hvis ikke disse reguleres. Dette er en uundgåelig økologisk sammenhæng, som må anerkendes, hvis man vil have succes med sin vildtpleje. Koordinering af arbejdet og samarbejde mellem naboer er vigtig for at opnå en synergieffekt (jf. figur 1). Vildtets muligheder for at sprede sig, og søge nye territorier er afgørende for, at en hvilken som helst bestand kan reproducere sig og overleve på sigt. Ærø Markvildtlav Ærø Markvildtlav blev stiftet i 2012 som et udspring af projektet Agerhønen tilbage på Ærø, der via etablering af markvildtstiltag og udsætning af familieflokke skulle genskabe en reproducerbar bestand af agerhøns på Ærø. Efter, at projektet har kørt i ca. 2 år, har man nu de første positive resultater. Effekten er vanskelig at dokumentere, men observationerne virker lovende, og den generelle udvikling i projektet er overordentlig positiv. Der er således i skrivende stund etableret ca. 25 km markvildtstiltag og udsat ca agerhøns fordelt på 19 familieflokke i 2012 og yderligere 39 familieflokke i Ligeledes er antallet af involverede personer, der lægger jord ud til markvildtstiltag nu oppe på

330 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 81 Beskyttet natur - restriktioner og muligheder Erfaringer med de nye 3-registreringer Lige nu opdateres registreringen af 3-naturtyper i hele landet - i Holstebro Kommune er arbejdet næsten færdigt. Biolog og naturvejleder Bo Boysen Holstebro Kommune bo.boysen@holstebro.dk Naturbeskyttelseslovens 3 er en hovedhjørnesten i dansk naturbeskyttelse. Den beskytter enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandhuller samt vandløb imod ændringer af naturtilstanden. I begyndelsen af 1990 erne lavede amterne en registrering af al 3-natur i landet på kort. Ved amternes nedlæggelse i 2007 overtog kommunerne opgaven både med at administrere reglerne og opdatere registreringen af, hvor den beskyttede natur rent faktisk findes. I kølvandet på denne reform opstod imidlertid en debat i medierne om kommunernes administration af Naturbeskyttelseslovens 3. Gjorde kommunerne det nu lige så godt, som amterne havde gjort det? Efter undertegnedes mening ja. Men der var et problem med registreringen af 3-naturen på kort. Amternes gamle registreringer var i vid udstrækning udført via studier af luftfotos, og de var ikke altid rene mesterstykker i præcision og korrekthed. I nogle tilfælde var de ikke blevet opdateret siden 1990 erne. Som følge heraf fik Naturstyrelsen (det vil sige staten) til opgave at foretage en helt ny, landsdækkende registrering af 3-naturen i løbet af årene en enorm opgave, som altså nu nærmer sig sin afslutning. Der mangler dog stadig en del redigeringsarbejde, og i mange kommuner kan man derfor endnu ikke se den opdaterede 3-registrering på www. miljoeportal.dk. Holstebro Kommune blev udpeget som en af 8 pilotkommuner i Holstebro er en typisk vestjysk kommune med et relativt stort areal og masser af 3-natur - i alt mere end 4000 områder. Det følgende handler om, hvad der kom ud af den nye registrering. For det første: Har Naturstyrelsen nu været ude og registrere en masse ny natur? Jo, der er ingen tvivl om, at en del 3-natur kan have været overset i den gamle registrering. Der er da også sket en mindre forøgelse af det samlede 3-areal i Holstebro Kommune. Hvor meget, det så reelt betyder for den enkelte lodsejer, er nok tvivlsomt - der vil normalt jo ikke være tale om jord, der har været i almindelig omdrift i de senere år. For det andet: Har Naturstyrelsen så opdaget en masse ulovligheder rundt omkring? Joeh. Kommunen er jo myndighed på 3-området, og som en udløber af registreringen har kommunen rejst et antal lovliggørelsessager svarende til knap 1% af det samlede 3-areal. Om det så er meget eller lidt kan diskuteres. De helt store ulovligheder har vi været forskånet for. Konkret drejer det sig om 77 lovliggørelsessager fordelt på 55 lodsejere i Holstebro Kommune. Oppløjning af registreret eng eller mose eller plantning i heder er hyppige sagstyper. Kommunen har holdt møde på stedet sammen med næsten alle lodsejere. Disse besøg har bidraget meget til at opklare, hvad der rent faktisk er sket derude, og har været med til at forhindre, at 334

331 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Beskyttet natur - restriktioner og muligheder 81 sager er gået i hårdknude. Ikke alle sager er afsluttet endnu, men afgørelserne falder i tre hovedkategorier: (1) Nogle sager er endt i påbud om lovliggørelse. (2) I andre sager har lodsejer under mødet erklæret sig rede til at rette op på forholdet - han har så efterfølgende fået aftalen på skrift sammen med et varsel om påbud, såfremt aftalen ikke overholdes. (3) Og så er der de tilfælde, hvor kommunen efter mødet har konkluderet, at der nok ikke har været tale om nogen ulovlighed alligevel her opretholdes 3-registreringen i nogle tilfælde, mens den fjernes i andre. For det tredie: Kan landmænd og andre lodsejere så fremover gå på nettet ( og se den endegyldige sandhed om, hvad der er af 3-natur på hans jord? Desværre nej. På Miljøportalen kommer der til at ligge en opdateret registrering, som er væsentlig mere korrekt end den gamle. Der er bare et par men er: I en del tilfælde kræver det reelt et stort arbejde at vurdere, om et område for eksempel er en 3-beskyttet kulturpræget eng, eller det bare er en græsmark. Og Naturstyrelsen har haft travlt. Et andet vigtigt forhold er, at et område stadig kan vokse sig ind eller ud af beskyttelsen. Når en 3-hede for eksempel gror til i træer, kan den ende med at være en skov i stedet for en hede. Og så skal 3-registreringen jo fjernes. Men som sagt: Den nye registrering er væsentlig bedre end den gamle, og er et meget vigtigt redskab for alle, der er så heldige at eje et stykke dansk natur. 335

332 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 81 Beskyttet natur - restriktioner og muligheder Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Mens få lodsejere er glade for en 3-registrering og efterlyser rådgivning om naturpleje, er de fleste utilfredse med de begrænsninger, der medfølger. Kun et fåtal går dog imod registreringen, fordi det er ressourcekrævende. Planteavls- og naturkonsulent Andreas Höll Agrovi anh@agrovi.dk De fleste lodsejere har en klar holdning til, når de får at vide, at en del af deres jord er registreret som beskyttet naturtype efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er nogle, som er tilfredse og stiller spørgsmål om, hvordan de yderligere kan målrette deres naturplejeindsats. En kort gennemgang af støttemuligheder og regelværket omkring græs- og naturarealer sigter mod at påklæde lodsejeren optimalt, for så vidt det angår støtteordninger og forudsætninger for støtteudbetaling. Derudover kan vi tilbyde at være mere målrettede omkring den optimale pleje af arealet. Rammen for dette arbejde vil være en plejeplan. Flertallet af lodsejerne har dog deres fokus på de begrænsninger, en 3-registrering medfører. Ofte bliver der stillet spørgsmål, om registreringen er foretaget på korrekt grundlag. Her kan vi hjælpe med en afklaring om biologien og driftshistorien. Problemet er her, at begge kriterieområder er blødt formuleret således, at vi ikke har ret meget andet konkret at forholde os til end Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser. Og her er det vores oplevelse, at myndighedens afgørelse som regel bliver stadfæstet. En gennemgående oplevelse er, at tvivlen kommer myndigheden til gode, hvilket er i modstrid med den praksis, der anlægges i straffesager. Dette gør det svært for borgeren at få medhold. De fleste borgere vurderer deres begrænsede ressourcer, før de går imod en myndighed, der kan gøre brug af skatteydernes ubegrænsede ressourcer, og før de går til en klageinstans, der plejer at give myndigheden ret. Disse strukturer medfører, at tæt ved 100% af de lodsejere, der føler sig uretfærdigt behandlet, alligevel ikke gør noget ved det. Det er op ad bakke, rådgiverhonoraret løber hurtigt op, og stridsværdien står ikke mål med indsatsen. En anden del af vores rådgivning omhandler lodsejerens fremtidige anvendelse af den registrerede naturtype. I de tilfælde, hvor kommunens vejledning er restriktiv, har lodsejeren brug for at høre, at den anvendelse, der lå forud for registreringen, også er tilladt fremover. Det gælder eksempelvis brug af gødning, samt en frekvens for omlægning og anden behandling af arealet. Et tredje rådgivningsområde er forebyggelse: Lodsejerne vil gerne vide, hvad de kan gøre for at forebygge, at en del af deres areal bliver registreret som 3-beskyttet natur. Kom og hør, hvordan vi besvarer denne slags spørgsmål. 336

333 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN Beskyttet natur - restriktioner og muligheder

334 TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved målrettet kvælstofregulering Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse En mere lokal og målrettet indsats skal bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse med fordele for både økonomi, naturbeskyttelse og fleksibilitet i driftsledelsen. Seniorforsker Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi tommy.dalgaard@agrsci.dk Danmark er et af verdens mest intensivt dyrkede områder, og med 7500 km kystlinje, lavvandede indre farvande og udvinding af drikkevand, som udelukkende baserer sig på grundvand, var vi blandt de første til at erkende de miljøproblemer, der bl.a. skyldes landbrugets tab af kvælstof. Siden 1980 erne er der derfor iværksat en række politiske initiativer, som har begrænset kvælstofudledningen betydeligt (figur 1), men som desværre samtidig i for høj grad påvirket landbrugets konkurrenceevne. I dnmark forskningsalliancen ( vil vi derfor undersøge, hvordan vi kan fremme en mere bæredygtig udnyttelse af kvælstofressourcen Figur 1. Eksempler på tiltag til regulering af landbrugets næringsstoftab de seneste 25 år, og udviklingen fra generelle lovkrav mod flere markedsrelaterede tiltag, frivillige tilskudsordninger samt en betydelig forskning og rådgivning. 338

335 TEMA: MILJØ Gevinster ved målrettet kvælstofregulering 82 Figur 2. De seneste 25 år er landbrugets kvælstofoverskud faldet betydeligt (figuren t.v.), men selvom nitratudvaskningen er omtrent halveret, er indholdet i det øvre grundvand stadig højere end de anbefalede maksimum 50 mg/l i en række lokalområder (markeret med rødt t.h., Hansen et al., 2012). gennem en mere helhedsorienteret og lokal målrettet indsats, hvilket også er emnet for dette indlæg. Hvordan har kvælstofreguleringen virket indtil nu? I begyndelsen fokuseredes på generelle lovkrav (såkaldte Command and Control tiltag), men i dag har vi et kludetæppe af reguleringer, der også omfatter mere markedsbaserede instrumenter og støtteordninger til mere miljøvenlig drift, samt tilskud til forskning, rådgivning og demonstration, som skal fremme implementeringen af en mere næringsstofeffektiv drift. De seneste 25 år er landbrugets overskud af kvælstof (N) faldet fra omkring 170 kg N/ha/ år til ca. 100 kg/n/ha/år, N-effektiviteten er øget fra omkring 30% til 43%, og den samlede nitratudvaskning fra rodzonen er omtrentlig halveret. Imidlertid er der stadig et for højt nitratindhold i en række lokalområder (jf. figur 2), og det kritiseres, at der ikke benyttes de billigste midler til at mindske kvælstofeffekten i miljøet. For eksempel er landbrugets udbyttetab ved begrænsninger i kvælstofnormerne betydelige, hvilket fremgår af resultater fra Landsforsøgene (Kristensen et al., 2013), der viser, at den økonomisk optimale tildeling af plantetilgængeligt N til vinterhvede i perioden er steget med ca. 25 kg N/ha, mens normtildelingen i samme periode har været faldende. Gevinster ved en mere målrettet og helhedsorienteret indsats For at øge effekten af indsatsen mod næringsstoftab er en del af de senere års tiltag gjort geografisk målrettede (figur 1), men hidtil med begrænset succes og kun i form af generelle lovkrav (Command and Control), såsom bufferzoner omkring vandløb m.v. Generelt er dette en dyr løsning i forhold til mere fleksible ordninger, hvor man indenfor et givet område selv kan vælge mere tilpassede løsninger til at opfylde de specifikke krav, men problemet er dels at dokumentere specifikke lokale effekter, dels at udnytte mulighederne for samarbejde mellem lokale lodsejere og andre relevante interessenter. Derfor vil vi i de kommende år, bl.a. i regi dnmark forskningsalliancen, undersøge netop disse to muligheder nærmere i en række mindre vandoplande. Fremtidens regulering forventes nemlig i overensstemmelse med Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger at åbne muligheder for, at der kan træffes differentierede valg afhængig af forholdene i det enkelte vandopland. Det kan f.eks. være ved, at der gives en øget N-norm mod at så flere efterafgrøder. Derved kan det omtalte økonomiske tab ved underoptimale N-normer til hvede måske kompenseres, og ulemper ved et vigende proteinindhold afbødes. Erfaringerne fra den hidtidige forskning viser, at der kræves både en lodsejer og en oplandstilgang på en og samme tid, men der mangler metoder til dokumentation af effekter og lokal inddragelse af lokale interessenter. Det overordnede spørgsmål er selvfølgelig at få belyst gevinsten af sådanne lokale partnerskaber, både i forhold til udnyttelsen af kvælstof såvel som de øvrige naturressourcer, og hvordan vi kan bidrage til at optimere værdiskabelsen samtidig med, at miljøkravene opfyldes. Hvilke tiltag skal den enkelte prioritere? Hvilke fordele kan der generelt opnås? Hvilken 339

336 TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved målrettet kvælstofregulering Figur 3. Oversigt over de forskellige dele af kvælstofkredsløbet, der belyses i forskningsalliancen. værdi vil det have for den enkelte landmand enten at indgå forpligtelser om ekstra tiltag eller afgive forpligtelser til naboerne? Er der støtteordninger i EUs nye landbrugspolitik, som kan udnyttes bedre? Og hvordan udfyldes bedst de rammer, der udstikkes for den enkelte bedrift set i forhold til en fælles prioritering blandt alle arealforvaltere i det givne opland? Dette er kun nogle af de spørgsmål vi vil belyse de kommende fire år, således at værdiskabelsen kan øges, og naturen beskyttes på en og samme gang. Kristensen K et al in prep. Trende i kornudbytter og udbytterelaterede parametre fra 1987 til Intern rapport, Aarhus Universitet. Litteratur Dalgaard T, Kjeldsen C, Alrøe H & Noe E Fremtidens Landbrug. P In: Høiris (ed.) Fremtidens. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. 469 p. ISBN Hansen B, Dalgaard T, Thorling L, Sørensen B & Erlandsen M Regional analysis of groundwater nitrate concentrations and trends in Denmark in regard to agricultural influence. Biogeosciences, 9,

337 TEMA: MILJØ Gevinster ved målrettet kvælstofregulering

338 TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved målrettet kvælstofregulering Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Før gevinsterne ved en målrettet regulering kan beregnes, skal både variationen i indsatsbehovet mellem vandoplandene og variationen i retentionen være kendt. Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug lek@vfl.dk De potentielle gevinster ved en målrettet regulering kan først beregnes, når kravet til den maksimale tilladelige kvælstofudledning kendes for de enkelte vandoplande eller eventuelle delvandoplande. Derudover skal variationen i kvælstofretentionen mellem rodzone og recipient være kendt. Endelig afhænger eventuel gevinst også af, hvorvidt nye tiltag til reduktion af kvælstofudledningen eller til at gøre recipienten mere robust overfor udledning af kvælstof vil vise sig at være effektive og økonomisk rentable. Det gælder f.eks. udplantning af ålegræs, stenrev, minivådområder, intelligente randzoner m.v. Man kan allerede med det nuværende vidensniveau gøre sig en række overvejelser om, hvilke forudsætninger der skal til, før eventuelle gevinster ved målrettet regulering kan opnås i praksis. Forudsætningen for en gevinst ved målrettet regulering er, at der skal være en variation mellem den økonomisk optimale landbrugsdrift og den landbrugsdrift, der er mulig for at overholde kravene til den maksimalt tilladelige kvælstofudledning. I dag bygger reguleringen på, at forskellen mellem den optimale landbrugsdrift og den mulige landbrugsdrift er tilstræbt at være den samme over hele landet og ens for de forskellige bedriftstyper. Alle skal reducere kvælstofnormerne lige meget, kravene til udnyttelse af husdyrgødning bygger på, hvad der er opnåeligt under god landbrugspraksis og så videre. Ved de allerførste vandplaner, der var sendt i teknisk forhøring, var der en betydelig variation i indsatsbehovet for reduktion af kvælstofudledningen mellem de 23 hovedvandoplande. Vandoplande, der udledte til åbne farvande, eller de såkaldte V3 områder skulle reducere udledningen af kvælstof med 10-20% af det beregnede landbrugsbidrag. I oplande til visse fjorde som Limfjorden og Sydfynske Øhav skulle landbrugsbidraget reduceres med 70% svarende til 46% af totalbidraget. Denne reduktion var beregnet med det såkaldte ålegræsværktøj, der senere af eksperter er erklæret for uegnet, hvorfor indsatsbehovet nyberegnes til 2. vandplanperiode. Antager man, at det oprindelige resultat var korrekt, ville en generel regulering principielt betyde, at kvælstofreduktionen i alle vandoplande skulle være 70% af landbrugsbidraget, hvis vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet skulle opfyldes i alle vandoplande. Anvendes denne betragtning, vil gevinsten ved en målrettet regulering være åbenlys! I den forbindelse kan nævnes, at ved anvendelse af det nuværende reguleringssystem har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, beregnet, at for at nå en reduktion på 70% af landbrugsbidraget i Limfjordsoplandet skulle 8% af landbrugsarealet braklægges, 23% af arealet være bevokset med efterafgrøder og kvælstofnormen reduceres til 15 kg kvælstof pr. ha. Det ville koste 342

339 TEMA: MILJØ Gevinster ved målrettet kvælstofregulering 82 Retention, % % af landbrugsareal Effekt ved rodzone, kg N/ha Effekt på udledning, kg/ha % efterafgrøder Generel regulering Ha efterafgrøder Effekt på udledning i alt, ton N Areal med efterafgrøder Målrettet Effekt i alt, ton N 28 9, , , , , , , ,8 30 1, , et dækningsbidrag på ca kr. pr. ha. Ved at gøre reguleringen målrettet opnås den optimale tilpasning ved at udtage 28% af landbrugsarealet og reducere normen med 64 kg kvælstof pr. ha. På denne måde skulle opnås en gevinst på ca. 850 kr. pr. ha i forhold til at søge at opnå reduktion i udledningen ved en generel reduktion af kvælstofnornerne (Ørum og Jacobsen, 2013). Beregningen viser med al tydelighed, hvor meget kravet til indsatsbehov kommer til at betyde for den potentielle landbrugsproduktion! Variationen i retentionen, det vil sige kvælstoffjernelsen mellem rodzone og recipient, kan anvendes til at målrette virkemidler indenfor et vandopland. På nuværende tidspunkt er udarbejdet et retentionskort i forbindelse med husdyrgodkendelsesordningen, hvor retentionen er angivet for ca. 500 vandoplande i Danmark. Ved at placere virkemidlerne i deloplande, hvor retentionen af kvælstof er mindst, fås størst effekt på udledningen af kvælstof. Dette er illustreret i tabellen med placering af efterafgrøder, hvor de aktuelle retentionsprocenter for oplandet til smålandsfarvandet er anvendt. Det vil sige oplandet er Vest- og Sydsjælland samt en del af Lolland-Falster. Retentionen i dette opland varierer fra 20-30% op til mellem %. Hvis det antages, at effekten af efterafgrøder er en udvaskningsreduktion ved rodzonen på 30 kg kvælstof pr. ha, varierer effekten på udledningen mellem 1,2 og 21,6 kg kvælstof pr. ha. Antages det, at der ved den generelle regulering skal placeres 12% efterafgrøder i hele oplandet, fås et samlet areal med efterafgrøder på ha med en effekt på i alt 456 ton svarende til 16,3 kg kvælstof pr. ha efterafgrøde. Ved den målrettede regulering kan det beregnes, at en effekt på 456 ton kan opnås ved at placere ha efterafgrøder i oplande med kun 28% reduktion. Det svarer til, at efterafgrødearealet kan reduceres med 25% i forhold til den generelle regulering. Omkostningerne til efterafgrøder falder ikke nødvendigvis med 25% ved at placere efterafgrøderne målrettet. Det må antages, at omkostningen pr. ha efterafgrøder er stigende, jo højere en procentdel af arealet på en bedrift, der skal sås til med efterafgrøder. Det skyldes primært, at kravet til sædskifteændringer stiger. Kravet til indsatsbehov er afgørende! Målrettet regulering kan reducere landbrugets omkostninger til at opnå et givet reduktionskrav til udledningen af kvælstof. Alt andet lige er det dog kravet til indsatsbehov, der får størst indflydelse på landbrugets produktionsmuligheder. Vil indsatsbehovet i områder blive lige så stort, som i de første udkast til vandplaner, vil det blive en trussel mod landbrugsproduktionen i nogle vandoplande. Litteratur Ørum JE & Jacobsen BH Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering - med udgangspunkt i Limfjorden, IFRO Udredning 2013/6. 343

340 TEMA: MILJØ 83 Målrettet retentionsregulering Status for retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg 1, rådgiver Lars Troldborg 1, professor Brian Kronvang 2, biolog Jørgen Windolf 2, seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen 2, seniorforsker Christen Duus Børgesen 3 & civilingeniør Torsten Vammen Jacobsen 4 1 GEUS 2 Aarhus Universitet, DCE 3 Aarhus Universitet, DCA 4 DHI alh@geus.dk Den første nationale nitrat retentionskortlægning blev udviklet i 2006 og 2008 (Blicher- Mathiesen, 2007; DMU, 2008). For målte oplande (ca. 50% af Danmark) blev retentionen beregnet på baggrund af en modelberegnet nitratudvaskning samt målte nitrattransporter ved vandløbsstationer, mens den for umålte oplande udelukkende blev baseret på modelberegninger. I kortlægningen blev der ikke foretaget en underinddeling af vandløbsoplandene, og kortet fremstår derfor inhomogent med hensyn til skala. For at forbedre det faglige grundlag for vandforvaltningen har Naturstyrelsen initieret et modelstrategiprojekt, der bl.a. indeholder udvikling af nye retentionskort for grundvand og overfladevandssystemet på en væsentlig mindre og homogen skala. Udviklingen sker som en integreret del af udviklingen af en landsdækkende oplandsmodel til beskrivelse af kvælstoftransport og omsætning fra rodzonen til marine recipienter (jord til fjord). Metode Oplandsmodellen udvikles til at give en beskrivelse af nitrattransport, fra den udvaskes af rodzonen til den når overfladevand, som illustreret i figur 1. Udvaskningen fra rodzonen på dyrkede arealer beregnes ved hjælp af den statistiske model NLES, der ligeledes har været anvendt i forbindelse med midt- og slutevalueringer af vandmiljøplanerne samt Grøn Vækst, mens der anvendes erfaringstal for udyrkede arealer. Udvaskningen fra rodzonen anvendes som input til beregning af transport i grundvandet, hvor nitraten omsættes, når nitratholdigt vand strømmer gennem en reduceret zone, det vil sige dele af grundvandszonen, hvor der ikke er ilt til stede. Fronten der adskiller de iltede og ikke-iltede dele af grundvandszonen kaldes redoxgrænsen og er i forbindelse med den 1. generation af retentionskortet tolket på national skala (Ernstsen et al., 2006). I den nye kortlægning anvendes redoxgrænsen i kombination med modelberegnede Figur 1. Principskitse for vandets strømningsveje, redoxgrænsen og nitratreduktion i et morænelersområde (GEUS). 344

341 TEMA: MILJØ Målrettet retentionsregulering 83 grundvandsstrømninger, baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model) ( til estimering af nitrat transport over/under redoxgrænsen og dermed nitratomsætningen i grundvandszonen. I overfladevandssystemet, det vil sige vandløb, søer og reetablerede vådområder, sker der en yderligere omsætning og retention af nitrat, der beskrives på månedsbasis med nyudviklede modeller. På grund af et beskedent datamateriale er redoxgrænsen i stor udstrækning baseret på en tolkning, hvor de tolkede værdier angiver et interval for dybden. Der vil derfor være behov for en kalibrering af redoxgrænsens beliggenhed, og dermed nitratreduktionen i grundvandet. Ligesom der vil være behov for kalibrering af omsætning og retention i overfladevandssystemet. Kalibrering af det samlede modelsystem sker ved en sammenligning mellem observeret og simuleret kvælstof (N) i vandløb. Baseret på den kalibrerede model beregnes henholdsvis et reduktionspotentiale i grundvandet og for overfladevandssystemet samt den samlede reduktion og retention fra jord-til-fjord. Disse kort udgør således den nye generation af nitrat retentionskort. Skala Beregningerne af nitrattransport i grundvandszonen og overfladevandssystemet kobles sammen på deloplandsniveau, hvor der på landsplan er afgrænset godt oplande med et gennemsnitsareal på ca ha. Indenfor hvert delopland beregnes den samlede tilførsel af nitrat fra udvaskning via grundvand tillagt N-udledninger fra punktkilder samt organisk N fra det åbne land. Efterfølgende reduceres nitraten i forhold til reduktionspotentialet i overfladevand indenfor hvert delopland, hvorefter kvælstof routes til nedstrøms oplande. Da vores viden om det fysiske system, f.eks. drænede arealer og omsætning af nitrat i lavbundsarealer og ådale, er ukomplet, vil resultaterne være behæftet med usikkerheder. Disse analyseres som en del af projektet og vil danne basis for den skala, hvorpå resultaterne efterfølgende vil kunne anvendes i administrationen, hvilket vil være en afvejning mellem den ønskede detaljering og en acceptabel usikkerhed på resultaterne. De naturlige forhold er varierende for de forskellige dele af landet, og det forventes ligeledes, at usikkerhederne på resultaterne vil variere regionalt. Pilotmodel Foruden den nationale oplandsmodel udvikles en pilotmodel for hovedopland Odense Fjord. Denne vil operere på en mindre rumlig skala med udbygget beskrivelse af vandstandsdynamik i vandløb og ådal samt indeholde en integreret beskrivelse af nitrattransport i grundvand og overfladevand. Sammenholdelse med resultater fra denne model vil indgå i vurderingen af usikkerheden på den nationale oplandsmodel, ligesom pilotmodellen vil blive anvendt til demonstration af virkemiddelanalyse for oplandet. Resultater Foruden en national oplandsmodel til beskrivelse af kvælstofbelastningen udvikles nationale kort, der på polygonbasis viser: Middel af nitrat reduktionspotentialet i grundvandszonen. Variationen i nitrat reduktionspotentialet i grundvandszonen indenfor polygonet. Gennemsnit af nitrat retentionspotentialet i overfladevandssystemet. Middel af den samlede reduktion fra polygonet (landarealet) til kysten. Usikkerheden i de estimerede reduktionspotentialer fra jord til fjord. Litteratur Blicher-Mathiesen G, Bøgestrand J, Kjeldgård A et al Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Nitratklassekortværk. Opdatering af nitratklassifikationen i Danmark. 2. generation. Fagligt notat af 23. oktober, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Ernstsen V, Højberg AL, Jakobsen PR et al Beregning af nitra-reduktionsfaktorer for zonen mellem rodzonen og frem til vandløbet. Data og metode for 1. generationskortet. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, rapport nr

342 TEMA: MILJØ 83 Målrettet retentionsregulering Hvad skal kortlægningen bruges til? Arbejdet med at kortlægge retentionen i forbindelse med en omlægning af N-reguleringen skal kun være et middel ikke et mål i sig selv. Derfor skal kortlægningen kun finde sted i relevante oplande, men så til gengæld med en tilstrækkelig høj detaljeringsgrad og sikkerhed til at sikre ægte målrettet regulering. Chefkonsulent Erik Jørgensen Landbrug & Fødevarer Afdeling for Vand og Natur ejo@lf.dk I forbindelse med den tiltrængte - og af Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede - omlægning af kvælstofreguleringen, der har til formål at sikre, at markerne kan dyrkes til økonomisk optimum, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en detaljeret viden om kvælstoffets skæbne undervejs fra rodzone til recipient. Kortlægningen er imidlertid ikke et mål i sig selv. I en del oplande vil der sandsynligvis ikke være brug for en detaljeret viden, f.eks. hvis recipienten ikke er sårbar i forhold til kvælstof, eller hvis landbidraget er minimalt sammenholdt med eksterne tilførsler fra de åbne farvande. I oplande til vandområder, hvor en grundig analyse af recipienten viser, at der er behov for at holde tilførslen af kvælstof under et givent niveau, kan en detaljeret kortlægning være relevant. Ideelt set skal det være muligt at dokumentere sine tab ved hjælp af egentlige målinger frem for beregninger. De steder, hvor dette af forskellige årsager ikke er muligt, kan retentionskortlægning bidrage til at sikre, at indsatsen målrettes mest muligt, således at der kan dyrkes økonomisk optimalt på de øvrige arealer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er arealerne, der er sårbare eller robuste. Det, der afgør, om der er et indsatsbehov eller ej, er recipientens (f.eks. fjordens) tilstand og tålegrænse. De arealer, hvor tabet af kvælstof er størst, og hvor der er et behov for reduktion ude i recipienten, skal fortsat i meget vidt omfang kunne dyrkes. Det vil være i disse zoner, at man kan placere målrettede virkemidler som f.eks. minivådområder. Fokus er som udgangspunkt på rensning, ikke ekstensivering. Hvis kortlægningen skal være anvendelig, er det derfor yderste vigtigt, at detaljeringsgraden og sikkerheden er meget høj. Kun på den måde kan rensetiltag iværksættes de optimale steder. Derfor bør kortlægningen tilrettelægges, således at man 1) fokuserer på oplande til N-sårbare recipienter og 2) til gengæld gør det meget grundigt de relevante steder. Kortlægning, der blot bidrager til at sikre, at man kender den gennemsnitlige retention inden for lidt mindre polygoner på f.eks ha, er ikke interessant ud fra et landbrugsmæssigt perspektiv. Der vil stadig være tale om generel regulering inden for disse black boxes, og hverken landbrugsproduktion eller miljøet vil være kommet meget længere end i dag. 346

343 TEMA: MILJØ Målrettet retentionsregulering

344 TEMA: MILJØ 83 Målrettet retentionsregulering Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Inddragelse af retentionskortlægning i en ny målrettet arealregulering vil betyde, at den ønskede miljøindsats uanset størrelse, vil kunne gennemføres mere omkostningseffektivt. Chefkonsulent Hans Kjær Miljøstyrelsen hkj@mst.dk I debatten om en fremtidig målrettet arealregulering fremkommer ofte den antagelse, at en målrettet regulering betyder, at Danmark opdeles i robuste arealer, hvor gødningstilførslen må øges, og i sårbare arealer, hvor yderligere restriktioner må påregnes. Altså en simpel opdeling i vindere og tabere, således ordningen kun har interesse for erhvervet, hvis de robuste jorde udgør langt størstedelen af landbrugsarealerne, og de sårbare arealer kun er småområder. Disse antagelser har ikke meget at gøre med de modeller, som i øjeblikket overvejes som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens rapport. En opdeling af landbrugsarealerne, hvor kvælstofnormen differentieres i forhold til sårbarhed er nemlig her kun en del af en ny differentieret arealregulering. Ved sårbarhed forstås i denne sammenhæng en kombination af retentionen og indsatsbehovet i henhold til vandplanerne. En anden væsentlig del er muligheden for at øge kvælstofnormen på bedriften ved anvendelse af virkemidler f.eks. efterafgrøder, og hvor omregningen mellem virkemidlernes miljøeffekt og forøgelsen af kvælstofnormen beregnes i forhold til effekten i vandmiljøet. Sidstnævnte betyder, at jo mere målrettet virkemidlerne kan placeres, jo mere kan kvælstofnormen øges. Dette princip giver de såkaldte sårbare arealer, som indledningsvis måske får en lavere kvælstofnorm, en alternativ værdi, idet de bliver værdifulde i forhold til placering af virkemidler. Det er derfor ikke kun en differentieret tilførsel af kvælstof, men i høj grad også muligheden for optimeret placering af virkemidler, der giver potentielle gevinster for både miljøet og landbruget. Som eksempel kan nævnes virkemidlet efterafgrøder. Har man efterafgrøder ud over de lovpligtige kan kvælstofnormen i dag øges med 69 kg N for hver hektar efterafgrøde (ved over 0,8 DE/ha), idet dette vurderes at være neutralt i forhold til udvaskningen ud af rodzonen. Hvis omregningen mellem virkemiddel og forøgelsen af kvælstofnormen i stedet blev foretaget med inddragelse af retentionen, således omregningen fuldt ud tager udgangspunkt i påvirkningen af vandmiljøet, ville det betyde, at 1 ha efterafgrøder på et areal med en retention på 25% ville kunne forøge kvælstofnormen med 207 kg N for hver hektar efterafgrøde, hvis den gennemsnitlige retention er 75% på de arealer, hvor gødningen anvendes. Det kan ses af eksemplet, at en anvendelse af retentionsdata vil give betydelige fordele for de bedrifter, som både har arealer med høj og med lav retention, idet de kan opnå en større forøgelse af kvælstofnormen pr. hektar virkemiddel, når virkemidlet kan målrettes arealer med lille retention. Det er derfor fornuftigt at tilvejebringe et så detaljeret retentionskort som muligt. Ved et mere grovmasket retentionskort, som det vi forven- 348

345 TEMA: MILJØ Målrettet retentionsregulering 83 ter i første omgang, vil mange bedrifter ikke umiddelbart kunne udnytte forskellene i retentionen til målretning af virkemidler, men disse vil eventuelt kunne forpagte arealer med en lavere retention, hvor virkemidlerne kan placeres, og derved forøge kvælstofnormen på egen bedrift. Den alternative værdi for de sårbare arealer kan derved betyde, at bedrifter, der udelukkende har arealer med lav retention og dermed i første omgang får en reduceret kvælstofnorm, kan opleve, at arealerne bliver efterspurgte og eventuelt kan bortforpagtes, såfremt det vurderes økonomisk hensigtsmæssigt. Det er klart, at sårbare arealers alternative værdi i et vist omfang kan modvirke konsekvenserne af de differentierede normer. Men nettoregnestykket vil afhænge af, hvor stor differentieringen af normen bliver, og hvilke virkemidler der kan indgå i en ny målrettet arealregulering. Samlet set giver en ny målrettet arealregulering potentiale for at gennemføre den ønskede miljøindsats på en mere omkostningseffektiv måde, end hvis virkemidlerne skulle gennemføres på et ensartet niveau uden hensyn til viden om retentionsdata. I forhold til en fremtidig målrettet arealregulering skal det præciseres, at: Der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til det samlede indsatsbehov i henhold til vandplanerne, og der er heller ikke taget stilling til, hvor stor en del af dette indsatsbehov en ny målrettet arealregulering skal bidrage med. Men uanset dette, forventes en inddragelse af retentionsdata i arealreguleringen at skabe grundlag for en mere omkostningseffektiv gennemførelse af den ønskede miljøindsats. Det er ikke endeligt afklaret, hvilke virkemidler der skal indgå i modellen. Umiddelbart er virkemidler som efterafgrøder, mellemafgrøder og udtagning mest oplagte, men andre virkemidler med dokumenteret effekt kan også blive aktuelle. Det er centralt i de modeller, der overvejes, at der i større omfang sker et skift fra generelle krav (f.eks. 10%/14% efterafgrøder) til en større grad af valgfrihed og fleksibilitet, hvor hver bedrift kan vælge mellem en række forskellige virkemidler og placeringen af disse. En simpel opdeling i robuste og sårbare arealer er ikke retvisende. Mindst 80% af landbrugsarealerne afvander til Natura 2000-vandområder, ca. 15% er NFI-områder (nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til grundvand), og hele Danmark er omfattet af nitratdirektivets restriktioner. Det vil derfor være mere korrekt at betegne næsten alle arealer som mere eller mindre følsomme. Dette er dog ikke i sig selv en hindring for, at en ny målrettet arealregulering kan give nye muligheder for at øge kvælstofnormen, såfremt placeringen af virkemidler gennemføres målrettet og i tilstrækkeligt omfang. Med henblik på at forenkle husdyrreguleringen bliver en lang række øvrige elementer også vurderet i forhold til muligheden for en integration af arealdelen fra miljøgodkendelserne i en ny arealregulering. Overvejelserne i denne artikel afspejler udelukkende de tanker, som foreløbig findes i de arbejdsgrupper, der er nedsat til opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. 349

346 TEMA: MILJØ 84 Obligatory or voluntary nutrient balances? The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Project Manager, Focus on Nutrients (Greppa Näringen), PhD Stina Olofsson Department of Plant and Environment Method In Sweden nutrient balances have been calculated by statesponsored advisors since the late 1990s. The nutrient balance describes the difference between the amounts of nitrogen, phosphorus and potassium that are imported to the farm with products, nitrogen deposition and fixation, and exported through the farm products (farm gate method). The calculations are performed in the program Cofoten-Stank, developed by the Swedish Board of Agriculture. Other calculations are also included such as storage capacity of manure and the required spreading area. The calculated nitrogen surplus may be compared with a typical value for a hypothetical farm with the same production as the calculated farm balance. Emission factors in the program, e.g. ammonia, calculation of nitrogen fixation in different crops as well as nitrogen leaching, has been developed in collaboration with researchers at the Swedish University of Agricultural Sciences. These calculations give more information about the farm impact on the environment. Data can be copied to a new alternative solution where new opportunities can be reviewed. The program s comprehensive database serves as a source of knowledge about plant nutrients. Since 2001, calculations are performed within the campaign Focus on Nutrients and balances are then collected in a database. The project has been successful and the dialogue between farmers and advisors has increased the knowledge of which measures have the biggest impact on the reduction of the surplus. There is also a web version on and balances can be calculated directly online and saved from year to year. Why is the nutrient balance of the farm gate method of interest? Nutrient balance accounting is a quick operation and the input 350

347 TEMA: MILJØ Obligatory or voluntary nutrient balances? 84 data give fairly precise figures. It fits in an advisory situation where the advisor can help the farmers with the interpretation. The figures for the flows of nutrients in purchased products and sold goods can usually be acquired rather easily. The calculation of nitrogen fixation is more uncertain, but a relatively good estimate can be obtained. There is no clear correlation between the surplus in the balance of nutrients and nitrogen leaching and phosphorus losses, but it can be used to assess the risk of losses. In Sweden the information campaign Focus on Nutrients runs a database which now contains 12,000 nutrient balances from over 8,000 farms. In 2012, 1,550 nutrient balances were calculated at the farm visits. In addition, 500 nutrient balances were calculated online. SCB, Statistics Sweden also makes calculations and reports every second year data on nutrient balance at national level and for production areas, especially by the soil surface method, which takes into account the internal flows of manure. The development of nutrient balances in Swedish agriculture Stocking density is significantly lower in the Swedish agriculture, apart from some areas in the most southern parts of Sweden, than in for example the Danish and German agriculture. The stocking density is about 0.6 animal units compared to 1.1 in Germany and 1.7 in Denmark. The intensity and the amount of manure to be handled on farms also differ significantly. On average, the surpluses of nitrogen in Swedish agriculture is about 40 kg N per ha and 2 kg of P, compared to 127 kg N and 11 kg P in the Danish agricultural soil surface method (Andersson, 2008). Sales of mineral nitrogen in Sweden has decreased from about 230,000 tons during the years to about 160,000 tons during Sales of mineral phosphorus during the same period decreased from about 35,000 tons to about 5,000 (Yearbook of Agricultural Statistics, 2013). Balance calculations performed by Statistics Sweden show a continued downward trend for both nitrogen and phosphorus surpluses (Statistics Sweden, 2011). Calculations from the Focus on Nutrients database consisting of 2,274 farms with nutrient balances are calculated on two occasions with a minimum of four farm visits in total. After about five years of measurement this showed statistically significant reductions. On average, the surplus on the farms in the latest balance reaches 130 kg N per hectare for dairy farms, 105 kg for farms with beef production, 85 kg for pig farms and 41 kg N for crop farms. The surplus of nitrogen and phosphorus decreased with statistical significance in all farm types (dairy, pig and arable farms). This is most likely caused by the decline of nutrients brought to the farm in feed and in mineral fertilizers. Conclusion By calculating nutrient balances at farm level on a voluntary basis and adding the dialogues between farmer and advisor, a good understanding can be reached, resulting in reduced nutrient surplus and higher farm income. In Sweden, the input of nutrients through mineral fertilizers and surpluses in nutrient balances has declined steadily over the past decade. Mandatory reporting of balances risks imposing a strict focus on figures rather than achieving a more profound understanding. In countries like Sweden that do not have an intensive animal production, a mandatory reporting of livestock balance will probably have little effect on the environment. References Andersson Agriculture s impact on the Baltic Sea. Swedish University of Agricultural Sciences. Division of Water Quality Management. Seminars and dissertations 62. Focus and Nutrient - a decade of progress nu. SCB Nitrogen and Phosphorous balances for agricultural land and agricultural sector set for MI 40, SM1102. SCB Yearbook of Agricultural Statistics. se. 351

348 TEMA: MILJØ 84 Obligatory or voluntary nutrient balances? Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Project Manager, Focus on Nutrients (Greppa Näringen), PhD Stina Olofsson Department of Plant and Environment stina.olofsson@jordbruksverket.se Metode I Sverige har statsstøttede rådgivere beregnet næringsstofbalancer siden sidst i 1990 erne. Næringsstofbalancen beskriver forskellen mellem de mængder af kvælstof, fosfor og kalium, der importeres til bedriften med produkter, kvælstofafsætning og -fiksering, og de mængder der eksporteres via bedriftens produkter (stalddørsmetoden). Beregningerne foretages i programmet Cofoten-Stank, der er udviklet af det svenske landbrugsråd. Der foretages også andre opgørelser f.eks. af lagerkapacitet for husdyrgødning og det dertil nødvendige udspredningsareal. Det beregnede kvælstofoverskud kan sammenlignes med en typisk værdi for en hypotetisk bedrift med samme produktion som den beregnede bedriftsbalance. Udledningsfaktorer i programmet, f.eks. ammoniak, beregning af kvælstoffiksering i forskellige afgrøder samt kvælstofudvaskning, er blevet udviklet i samarbejde med forskere ved Sveriges Jordbrugsvidenskabelige Universitet. Disse beregninger giver mere information om bedriftens indvirkning på miljøet. Data kan kopieres til en ny alternativ løsning, hvor nye muligheder kan blive undersøgt. Den omfattende database i programmet fungerer som en kilde til viden om plantenæringsstoffer. Siden 2001 har man udført beregninger inden for rammerne af kampagnen Focus on Nutrients, og balancer er derpå blevet samlet i en database. Projektet har været en succes, og dialogen mellem landmænd og rådgivere har øget vores viden om, hvilke foranstaltninger der har den største indvirkning på reduktion af overskuddet. Der findes også en webversion på nu, og balancer kan beregnes direkte online og gemmes fra år til år. Hvorfor er næringsstofbalancen ved stalddørsmetoden interessant? Beregning af næringsstofbalan- 352

349 TEMA: MILJØ Obligatory or voluntary nutrient balances? 84 cen er hurtig, og inputdataene giver ret præcise tal. Den passer til en rådgivningssituation, hvor rådgiveren kan hjælpe landmændene med fortolkningen. Tallene for strømmen af næringsstoffer i købte produkter og solgte varer kan normalt skaffes ret nemt. Beregningen af kvælstoffiksering er mere usikker, men man kan opnå et ret godt estimat. Der er ingen klar sammenhæng mellem overskuddet i næringsstofbalancen og kvælstofudvaskning og fosfortab, men det kan bruges til at bedømme risikoen for tab. I Sverige har informationskampagnen Focus on Nutrients en database, der nu indeholder næringsstofbalancer fra mere end bedrifter. I 2012 blev næringsstofbalancer beregnet ved besøg på bedrifter. Desuden blev 500 næringsstofbalancer beregnet online. SCB, Sveriges Statistik foretager også beregninger og indberetter hvert andet år data om næringsstofbalancer på nationalt niveau og for produktionsområder, især efter jordoverflademetoden, som tager de interne strømme af husdyrgødning i betragtning. Udviklingen af næringsstofbalancer i svensk jordbrug Besætningstætheden er signifikant lavere i svensk jordbrug, bortset fra nogle områder i det sydligste Sverige, end i f.eks. dansk og tysk jordbrug. Besætningstætheden er ca. 0,6 dyreenheder sammenlignet med 1,1 i Tyskland og 1,7 i Danmark. Styrken og mængden af husdyrgødning, der skal håndteres, er også signifikant forskellig. I gennemsnit er kvælstofoverskuddet i svensk jordbrug omkring 40 kg kvælstof pr. ha og 2 kg fosfor pr. ha, sammenlignet med 127 kg kvælstof og 11 kg fosfor ved jordoverflademetoden i dansk jordbrug (Andersson, 2008). Salget af mineralsk kvælstof i Sverige er faldet fra ca t i årene til ca tons i årene Salget af mineralsk fosfor er i samme periode faldet fra ca tons til ca tons (Yearbook of Agricultural Statistics, 2013). Beregninger af balancer, udført af Sveriges Statistik, viser en nedadgående tendens for både kvælstof og fosforoverskud (Statistics Sweden, 2011). Beregninger fra Focus on Nutrients-databasen, bestående af bedrifter med næringsstofbalancer, beregnes ved to lejligheder med mindst fire bedriftsbesøg i alt. Efter ca. fem års målinger viste det statistisk signifikante fald. I gennemsnit når overskuddet på bedrifterne i den seneste balance 130 kg kvælstof pr. ha for malkekvægbrug, 105 kg for bedrifter med produktion af kødkvæg, 85 kg for svinebrug og 41 kg kvælstof for bedrifter med planteafgrøder. Overskuddet af kvælstof og fosfor faldt statistisk signifikant på alle typer bedrifter (malkekvæg-, svine- og planteavlsbedrifter). Dette skyldes sandsynligvis nedgangen i mængden af næringsstoffer, der tilføres bedriften med foder og mineralsk kunstgødning. Konklusion Ved at beregne næringsstofbalancer på bedriftsniveau på frivillig basis og ved at supplere med en dialog mellem landmand og rådgiver kan man opnå en god forståelse, der resulterer i et reduceret overskud af næringsstoffer og højere indtægt på bedriften. I Sverige er tilførslen af næringsstoffer via mineralsk kunstgødning og overskud i næringsstofbalancer faldet jævnt i løbet af de seneste ti år. Obligatorisk indberetning af balancer medfører en risiko for at gennemtvinge et stærkt fokus på tal frem for at opnå en dybere forståelse. I lande som Sverige, der ikke har en intensiv husdyrproduktion, vil en obligatorisk indberetning af husdyrbalancer sandsynligvis ikke få den store indvirkning på miljøet. Litteratur Andersson Agriculture s impact on the Baltic Sea. Swedish University of Agricultural Sciences. Division of Water Quality Management. Seminars and dissertations 62. Focus and Nutrient - a decade of progress nu. SCB Nitrogen and Phosphorous balances for agricultural land and agricultural sector set for MI 40, SM1102. SCB Yearbook of Agricultural Statistics. se. 353

350 TEMA: MILJØ 84 Obligatory or voluntary nutrient balances? Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Presentation of outcomes of a recent evaluation of the German Fertilization Ordinance and recommendations for better implementation. Dipl.-Ing. agr. Bernhard Osterburg & Anja Techen Johann Heinrich von Thünen-Institut Braunschweig, Germany bernhard.osterburg@ti.bund.de According to the German Fertilization Ordinance (Düngeverordnung, DüV), implementing EU Nitrates Directive in Germany, farmers have to document surface balances for nitrogen and phosphorous and must not exceed the level of 60 kg nitrogen (after deduction of gaseous N losses) and 20 kg P 2 O 5 per hectare. An evaluation of the DüV by an expert group has revealed shortcomings of the existing implementation of the obligatory nutrient accounting at farm level. Based on this analysis, proposals for improving the DüV in the next reform have been formulated. Material For the evaluation, authorities involved in control and enforcement of the DüV have been interviewed. Further, farm nutrient balances have been gathered and analyzed with respect to reliability, distribution of nutrient surplus in different farm types, and options for reducing the surplus level. Results of the ex-post evaluation Experience from on-the-spot controls show that beyond verification of the mere presence and completeness of nutrient balances the control of their reliability and truthfulness is complicated. The basis for calculation is the surface balance. Especially in dairy and cattle farms with high amounts of self-produced forage the estimates of nutrient uptake by forage crops is regularly overestimated. Nitrogen losses from animal excretions of up to 75% in case of grazing animals appear far too high. As a result, the restriction on the maximum N surplus is not as binding as expected, especially in dairy farms. However, more than 20% of all farms in the analyzed sample of more than 30,000 farms exceeded the maximum net surplus of 60 kg N per hectare in one or more years between 2006 and 2010 (Figure 1). It has to be mentioned that the maximum surplus is binding since 2011 for the average of the past 3 years. Still, farmers exceeding the N surplus threshold are not immediately punished through fines or public payment reductions (cross compliance). Thus, enforcement is rather weak. Regarding the scope for adaptation to lower surplus levels, a core problem of high N surplus is a low N use efficiency of manure. Further, an analysis of farms grouped by the same specialization, similar organic N inputs and N uptake of crops per hectare (both within a range of +/- 10 kg N/ha) revealed a very high variance of N mineral fertilizer inputs across all farm types and livestock stocking density levels. It can be concluded that N mineral fertilizer inputs can still be curbed substantially in many farms. Proposals for improvements In the next action programme for implementing Nitrates Directive in Germany, improved obligatory nutrient balances shall be a centre piece for reducing 354

351 TEMA: MILJØ Obligatory or voluntary nutrient balances? % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dairy and beef Pigs and poultry Crops All farms Figure 1. Distribution of N net surplus in kg per hectare p.a. in different farm types (about 30,000 farms from 5 German regions, ). N surplus. For this, the reliability of nutrient accounting has to be increased, especially in dairy and beef production. Nutrient uptake of forage crops shall be verified through cross-checking with forage needs of the animal herd of the farm. Also, farm gate balances have been discussed as an option to improve reliability of balances, but verification may be even more difficult. Further, acceptable N losses on pastures shall be decreased. It is recommended to reduce the maximum surplus for phosphorous to 0 on soils with high P levels. When exceeding the maximum surplus thresholds for N and P, farmers should be facing sanctions through legal fines and cross compliance. A precondition for reducing N mineral fertilizer inputs is a higher N input efficiency of manure. Thus, technical prescriptions for spreading of liquid manure should allow only emission-reducingtechniques such as trailing hoses from 2020 onward. Further, the closed period for spreading slurry on arable land should be substantially extended to late summer and autumn (with exemptions for rape, field grass and Share of farms with N balances of kg > < <80 40-<60 20-<40 <20 catch crops). In the next reform of the DüV, nutrient accounting shall be flanked by an obligatory fertilization planning and documentation. How far the calculated nutrient inputs should be made legally binding has been controversially debated. Simple maximum inputs per hectare for each crop type would be misleading as crop yields in Germany vary within a wide range between the regions. When such a system of maximum inputs is adapted to the specific regional and farm conditions, complexity will increase, and transparency and verifiability will diminish. Conclusions In the next years, the N and P surplus will remain the central indicator for compliance with good practice of fertilization in Germany. In order to enforce compliance with the maximum threshold level, the reliability of the nutrient balances has to be improved and legal fines and cross compliance sanctions have to be applied. These measures shall be flanked by fertilization planning and technical advice. Other elements outside the DüV are the better tracking of manure transports between farms, for which an obligatory online registration tool has been implemented in the north-west of Germany (Lower Saxony and Northrhine-Westfalia). The next action programme for implementing Nitrates Directive in Germany is still under debate between the EU Commission, the Federal Ministries for Agriculture, for Environment and the Germany regions. Whether the obligatory nutrient balances will be further developed, or whether they will be complemented or even replaced by an obligatory fertilization planning with legal binding input levels is still to be decided. References Bund-Länder-Arbeitsgruppe zur Evaluierung der Düngeverordnung Evaluierung der Düngeverordnung - Ergebnisse und Optionen zur Weiterentwicklung. Abschlussbericht. 355

352 TEMA: MILJØ 84 Obligatory or voluntary nutrient balances? Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Præsentation af resultaterne fra en aktuel vurdering af den tyske gødskningsforordning og anbefalinger til en bedre implementering af denne. Dipl.-Ing. agr. Bernhard Osterburg & Anja Techen Johann Heinrich von Thünen-Institut Braunschweig, Germany Ifølge den tyske gødskningsforordning (Düngeverordnung, DüV), der implementerer EUs nitratdirektiv i Tyskland, skal landmænd dokumentere overfladevandbalancer for kvælstof og fosfor og må ikke overskride et niveau på 60 kg kvælstof (når luftformige kvælstoftab er trukket fra) og 20 kg P 2 O 5 pr. hektar. En evaluering af DüV ved en ekspertgruppe har afsløret mangler i den eksisterende gennemførelse af det obligatoriske næringsstofregnskab på bedriftsniveau. På grundlag af denne analyse er der blevet udformet forslag til forbedringer af DüV i den næste reform. Materiale Til brug for vurderingen er myndigheder, der er involveret i kontrol og håndhævelse af DüV, blevet interviewet. Desuden er næringsstofbalancer fra bedrifter blevet indsamlet og analyseret med hensyn til pålidelighed, fordeling af næringsstofoverskud på forskellige bedriftstyper samt muligheder for reduktion af overskuddets omfang. Resultater af den efterfølgende vurdering Erfaring fra kontrolbesøg på bedrifterne viser, at ud over efterprøvning af selve forekomsten og fuldstændigheden af næringsstofbalancer, at næringsstofbalanceregnskaberne forefindes og er fuldstændige, så er kontrollen af pålideligheden og sandhedsværdien af dem kompliceret. Grundlaget for beregning er overfladevandbalancen. Især i malkekvæg- og kvægbrug, der selv producerer store mængder af foder, bliver skønnene over næringsstofoptagelse i foderafgrøder regelmæssigt overvurderet. Kvælstoftab gennem ekskretion af gødning fra dyr på op til 75% for græssende dyr synes at være alt for høje. Dette har til resultat, at begrænsningen på det maksimale kvælstofoverskud ikke er så bindende som forventet, især på malkekvægbrug. Imidlertid overskred mere end 20% af alle bedrifter i den analyserede prøve på mere end bedrifter det maksimale nettooverskud på 60 kg N pr. hektar i et eller flere år mellem 2006 og 2010 (figur 1). Det bør nævnes, at siden 2011 er det maksimale overskud bindende for gennemsnittet af de seneste 3 år. Alligevel bliver landmænd, der overskrider tærsklen for kvælstofoverskud, ikke straffet med det samme med bøder eller nedskæringer i offentlig støtte (miljøbetinget støtte). Håndhævelsen er således ret svag. Hvad angår spillerum for tilpasning til lavere overskudsniveauer, er den lave udnyttelsesgrad af kvælstof i husdyrgødning et centralt problem ved et højt kvælstofoverskud. Endvidere viste en analyse af bedrifter, der var grupperet efter samme specialiseringstype og ens organisk kvælstoftilførsel og kvælstofoptagelse i afgrøder pr. hektar (begge inden for et område på +/- 10 kg N/ha), en meget høj variation i tilførslen af mineralsk kvælstofgødning for alle bedriftstyper og niveauer 356

353 TEMA: MILJØ Obligatory or voluntary nutrient balances? 84 for husdyrtæthed. Man kan konkludere, at tilførsel af mineralsk kvælstofgødning stadig kan begrænses væsentligt på mange bedrifter. Figur 1. Fordeling af kvælstofnettooverskud i kg pr. hektar pr. år for forskellige bedriftstyper (ca bedrifter fra 5 tyske delstater, ). Forslag til forbedringer I det næste handlingsprogram til videre implementering af nitratdirektivet vil obligatoriske næringsstofbalancer være et vigtigt element til reduktion af kvælstofoverskuddet. Hertil skal pålideligheden af næringsstofregnskabet øges, især i malkekvæg- og kvægproduktionen. Næringsstofoptagelse af foderafgrøder skal efterprøves gennem krydscheckning med foderbehov hos bedriftens husdyrbesætning. Stalddørsbalancer er også blevet diskuteret som en valgmulighed for at forbedre pålideligheden af balancerne, men efterprøvning kan være endnu mere vanskelig. Desuden skal acceptable kvælstoftab på græsningsarealer nedsættes. Det anbefales at nedsætte det maksimale overskud for fosfor til 0 på jorder med høje fosforniveauer. Når de maksimale overskudstærskler for kvælstof og fosfor overskrides, bør landmændene pålægges sanktioner gennem lovbestemte bøder og miljøbetinget støtte. En forudsætning for nedsættelse af tilførsler af mineralsk kvælstofgødning er en højere udnyttelsesgrad af kvælstoftilførslen fra husdyrgødning. Tekniske forskrifter for spredning af flydende husdyrgødning bør således fra 2020 kun tillade udledningsreducerende teknikker som slæbeslanger. Endvidere bør den lukkede periode for spredning af gylle på dyrket jord udvides væsentligt til at omfatte eftersommer og efterår (med undtagelser for raps, græsmarker og efterafgrøder). I den næste reform af DüV skal næringsstofregnskab ledsages af obligatorisk planlægning og dokumentation for gødskning. I hvor stort omfang beregnede tilførsler af næringsstoffer skal gøres juridisk bindende er omdiskuteret. Simple maksimumstilførsler pr. hektar for hver afgrødetype vil være misvisende, da udbytter af afgrøder i Tyskland varierer stærkt mellem regionerne. Når et sådant system af maksimumstilførsler tilpasses til særlige regionale forhold og bedriftsforhold, vil kompleksiteten blive øget, og gennemskueligheden og muligheden for efterprøvning blive formindsket. Konklusioner I de kommende år vil kvælstof- og fosforoverskud blive ved med at være den centrale indikator for overholdelse af god gødskningspraksis i Tyskland. For at gennemtvinge overholdelse af det maksimale tærskelniveau skal pålideligheden af næringsstofbalancer forbedres, og der skal anvendes lovbestemte bøder og sanktioner vedrørende miljøbetinget støtte. Disse foranstaltninger skal ledsages af planlægning af gødskning og teknisk rådgivning. Andre elementer uden for DüV er en bedre overvågning af gødningstransporter mellem bedrifter, for hvilke der er gennemført et obligatorisk online registreringsværktøj i det nordvestlige Tyskland (Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen). Det næste handlingsprogram til videre implementering af nitratdirektivet i Tyskland diskuteres stadig blandt EU-Kommissionen, forbundsministerierne for henholdsvis landbrug og miljø og de tyske delstater. Om de obligatoriske næringsstofbalancer vil blive videreudviklet, eller om de bliver suppleret eller endog erstattet af en obligatorisk gødskningsplanlægning med lovbestemte bindende tilførselsniveauer er endnu ikke afgjort. Litteratur Bund-Länder-Arbeitsgruppe zur Evaluierung der Düngeverordnung Evaluierung der Düngeverordnung - Ergebnisse und Optionen zur Weiterentwicklung. Abschlussbericht. 357

354 TEMA: MILJØ 85 Er vores drikkevand godt nok? Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Indsatsen for beskyttelse af drikkevandet har haft en stor effekt, men hvordan sikres grundvandet, naturen og vandmiljøet i fremtiden mod N-forurening? Seniorforsker Birgitte Hansen 1, seniorrådgiver Lærke Thorling 1 & seniorforsker Tommy Dalgaard 2 1 GEUS, Afdelingen for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning 2 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi bgh@geus.dk Den danske grundvandsog drikkevandsbeskyttelse Den danske drikkevandsforsyning er baseret på simpel behandlet grundvand, og grundvandsbeskyttelsen har høj prioritet. Både den danske lovgivning og EUs direktiver har netop til formål at regulere landbruget og dermed beskytte natur og miljø inklusive grundvandet. Den danske grundvandsbeskyttelse foregår dels gennem den generelle N-regulering af landbruget, som blev initialiseret ved den første Vandmiljøplan i 1989, dels gennem en målrettet stedspecifik grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der blev igangsat i Ca. 15% af Danmarks areal er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (Danmarks Figur 1. Årlig fordeling af nitratanalyser i vandforsyningsboringer fra Antallet af analyser hvert år er angivet i tabellen for hvert koncentrationsinterval (Thorling et al., 2012). 358

355 TEMA: MILJØ Er vores drikkevand godt nok? 85 Figur 2. Den nationale nitrattrend i iltet dansk grundvand og udviklingen i N-overskuddet i landbruget (Hansen et al., 2011). Miljøportal 2013). Mere lokalt er der siden 2011 blevet udlagt 25 m beskyttelseszoner om indvindingsboringer, og der kan ydermere udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I drikkevandsforsyningen forsøger man at undgå den nitratforurenede del af grundvandet, og mange indvindingsboringer er lukket på grund af nitratforurening. Dette er den vigtigste årsag til, at andelen af nitratholdige indvindingsboringer fra almene vandværker er faldet fra ca % i begyndelsen af 1990 erne til omkring 20% i (figur 1). Data og metoder Overalt i Danmark findes der nitrat i det øverste grundvand. Det iltede nitratholdige grundvand er særlig interessant i forhold til at evaluere effekten af N-reguleringen af landbruget, da nitratkoncentrationerne her repræsenterer nitratudvaskningen fra rodzonen. 3 datatyper er brugt ved undersøgelse af udviklingstendensen i nitratindholdet i dansk grundvand: For det første er der anvendt ca. 20 års tidsserier af nitratindholdet i iltet grundvandet fra det danske nationale overvågningsprogram. Den anden datatype, der er anvendt, er nationale opgørelser over kvælstofoverskuddet i dansk landbrug gennem de sidste 60 år. Den tredje datatype udgør aldersbestemmelser af grundvandet med CFC (chloroflurocarbon) metoden. Denne muliggør, at de målte nitratkoncentrationer i iltet grundvand direkte kan kædes sammen med kvælstofoverskuddet i landet i forhold til, hvornår grundvandet er dannet ved jordoverfladen, og hvornår kvælstofanvendelsen er foregået i landbruget. Der er anvendt linear regressionsanalyse til analyse af nitratindholdet i grundvandet (Hansen et al., 2011). Den nationale nitrattrend En statistisk trendanalyse viser, at udviklingen i nitratindholdet i iltet grundvand kan beskrives med en stykkevis lineær funktion med et knækpunkt omkring 1980 (±3,4 år) med en signifikant stigende trend (ca. 1,83 mg/l/år) før og en signifikant faldende trend (ca. -1,61 mg/l/ år) efter 1980, som vist i figur 2 (Hansen et al., 2011). Udviklingen i nitratindholdet i iltet dansk grundvand reflekterer tydeligt udviklingen i det nationale kvælstofoverskud, hvor der også observeres et knækpunkt omkring 1980 (figur 2). Årsagen til opbremsningen omkring 1980 i N-overskuddet er sandsynligvis styret af økonomiske incitamenter samt reduktion af N tab fra punktkilder. Individuelle nitrattrends i boringer Mere nuanceret ser det ud, når nitrattrenden estimeres i individuelle boringer. Nitrattrenden i 152 indtag med iltet grundvand er i figur 3 vist ved, at dele resultaterne i 3 aldersgrupper med stigende, faldende og ingen nitrattrends. Grundvandet er prøvetaget i perioden fra , og aldersdateringen viser, at grundvandet er dannet fra Resultaterne viser, at faldende nitrattrends forekommer i 44% af det yngste grundvand (0 15 år) og i kun 9 af det ældste grundvand (25 50 år). Modsat forholder det sig med de stigende nitrattrends, som langt overvejende forekommer i det ældste grundvand (64%) i forhold til det yngste grundvand (18%). Endnu en tydelig indikation på at N-reguleringen af landbruget har en målbar effekt på det iltede grundvands nitratindhold. 359

356 TEMA: MILJØ 85 Er vores drikkevand godt nok? Figur 3. 3 aldersgrupper af faldende, ingen og stigende nitrattrends i iltet grundvand baseret på data fra 152 indtag (Hansen et al., 2011 og 2012). Udviklingen i nitratindholdet i overvågningsboringerne i forhold til grænseværdien på 50 mg/l viser, at ca. 40% af de 152 indtag i grundvandsovervågningsboringerne har koncentrationer over 50 mg/l ved status i Det er dog særligt uønsket, at ca. 11% af indtagene i det yngste grundvand både har stigende nitrattrends og koncentrationer over 50 mg/l (Thorling, 2012). Perspektiver I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning udpeges der nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Det er vigtigt, at en eventuel fremtidig ny, målrettet og differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof sammentænker alle natur- og miljømål, sådan at der f.eks. ikke på samme arealer vil kunne udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og samtidig robuste jorde i forhold til N-forurening af vandområder. Samtidig appellerer vi til varsomhed med at afskaffe effektfulde nationale virkemidler, som har haft en målbar effekt på reduktionen i grundvandets nitratindhold de seneste 30 år. Litteratur Hansen B, Thorling L, Dalgaard T & Erlandsen M Trend Reversal of Nitrate in Danish Groundwater a Reflection of Agricultural Practices and Nitrogen Surpluses since Environmental Science & Technology, 45, Hansen B, Dalgaard T, Thorling L, Sørensen B & Erlandsen M Regional analysis of groundwater nitrate concentrations and trends in Denmark in regard to agricultural influence. Biogeosciences, 9, Thorling L, Hansen B, Langtofte C, Brüsch W, Møller RR & Mielby S Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GE- US

357 TEMA: MILJØ Er vores drikkevand godt nok? 85 Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Indsatsplanlægningen lider under, at der ikke findes et redskab til udpegning af pesticidsårbare områder. Som følge af dette er indsatsen for vilkårlig. Landskonsulent Poul Henning Petersen Videncentret for Landbrug php@vfl.dk For at sikre, at vandforsyningen i Danmark fortsat kan ske uden videregående vandbehandling, er der i lovgivningen indført en række bestemmelser, som giver kommunerne mulighed for at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger. Disse indgreb er en ekstra forsikring, som bygger oven på en skrap godkendelsesordning og en række andre forebyggende foranstaltninger, som gælder for al anvendelse af pesticider. Indsatsplaner Staten udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) inden for hvilke, der bliver kortlagt særlig følsomme indvindingsområder. Inden for disse udpeges indsatsområder, hvor kommunen skal udarbejde en indsatsplan med tiltag, der skal sikre grundvandet. Tiltagene kan gennemføres ved frivillige aftaler eller ved påbud. Hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, kan kommunen mod fuldstændig erstatning pålægge grundejeren rådighedsindskrænkningerne. Erstatningen betales af de brugere af vandet, som har fordel af indgrebet. Den kan betales af kommunen, hvis indsatsen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens borgere. Kommunen skal kunne begrunde, at etablering af et beskyttelsesområde omkring en boring er nødvendig, og indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Kommunerne kan udlægge boringsnære beskyttelsesområder omkring boringer for at beskytte grundvandet. Miljøstyrelsens vejledning angiver, at radius af BNBO skal svare til grundvandets strømningstid fra randen af BNBO og til boringen, der som minimum svarer til tidsperioden mellem hver kontrol. Det beregnede areal af BNBO bør efter vejledningen opfattes som det maksimale areal inden for hvilket, der kan gives påbud eller nedlægges forbud for at undgå fare for forurening. Der bør normalt ikke være behov for beskyttende foranstaltninger inden for hele arealet, som BNBO dækker. Lovgivningen giver mulighed for at pålægge konkrete beskyttelsesforanstaltninger. Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vindindvindingsanlægget. Det er ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt. Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der sker en forurening eller er fare for det, at indgrebet er begrundet i denne fare, og at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Godkendelsesordningen for pesticider Grundlæggende bliver drikkevandet beskyttet gennem godkendelsesordningen og en række krav vedrørende anvendelsen af pesticider. Den danske god- 361

358 TEMA: MILJØ 85 Er vores drikkevand godt nok? Tabel 1. Areal og andel af pesticidfølsomme sandede områder i Danmark fraregnet ikkedyrkede områder og lavbundsjorde (Iversen et al., 2013). Følsomhed Areal, ha Procent af det dyrkede sandjordsareal Særlig følsomme områder Potentielt følsomme områder Mindre følsomme områder Ikke særligt følsomme områder kendelsesordning har EUs strengeste krav med hensyn til stoffernes risiko for udvaskning til grundvand, herunder at ingen metabolitter (nedbrydningsprodukter) må udvaskes i koncentrationer over grænseværdien. Der er særligt stramme tærskler for nedbrydningshastighed, binding i jorden og for overholdelse af grænseværdien ved simulering af udvaskning. Pesticidvarslingssystemet VAP I Varslingssystemet for pesticider overvåges, om godkendte stoffer kan give anledning til udvaskning til grundvand, og det har givet anledning til forbud mod en række aktivstoffer. VAP er anvendt til at vurdere udvaskningsrisikoen ved anvendelse af bentazon. VAP har vist sig som et redskab, der på et fagligt grundlag giver myndighederne mulighed for at analysere, om godkendte pesticider fremadrettet giver anledning til problemer. Vaskepladsbekendtgørelsen Med vaskepladsbekendtgørelsen i 2009 er der gennemført regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter. I en svensk undersøgelse er det påvist, at indførelse af et regelsæt og en praksis, som svarer de reglerne i bekendtgørelsen, giver en meget markant reduktion i udledningen af pesticider til vandløb. Det må antages, at der også er en stor effekt i forhold til at beskytte mod udvaskning af pesticider fra punktkilder til grundvandet. Uddannelse af sprøjteførere Der er krav om uddannelse og efteruddannelse af sprøjteførere, således at professionelle brugere af pesticider har kendskab til sikker anvendelse, herunder håndtering i forhold til miljørisiko. Udpegning af pesticidfølsomme områder KUPA-projektet (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer) blev gennemført fra 2000 til 2009, men de planlagte koncepter for udpegning af henholdsvis følsomme sand- og lerjorde blev ikke udviklet til brug for de myndigheder, som skal foretage kortlægningen af pesticidfølsomhed. KUPA-sand viste, at grovsandede jorde med lavt indhold af ler, silt og organisk materiale er særligt sårbare. Nyligt er arbejdet genoptaget, og der er gennemført en test af udpegningskonceptet i Grinstedområdet. Det er konkluderet, at man ud fra eksisterende kortmateriale vil være i stand til at udpege områder med lavt ler- og siltindhold, og at der med visse forbedringer af kortmaterialet også vil kunne udpeges områder med lavt humusindhold. Tabel 1 viser resultatet af zonering efter KUPA-sand konceptet. I KUPA-ler blev det forsøgt at udpege pesticidfølsomme lerjorde baseret på jordbundsdata, viden om geologiske forhold og modelberegninger. Det viste sig på grund af de komplicerede strømningsforhold i lerjord, der er domineret af makroporetransport, ikke at være muligt. Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i skrivende stund et arbejde i gang, som sidst i 2013 skal give en afklaring af, om det bliver muligt at udvikle en metode til udpegning af pesticidfølsomme lerjorde. Hvordan dokumenteres pesticidfølsomhed? Eksempler fra en række indsatsplaner eller forslag til sådanne viser, at kommunerne som følge af mangel på klare retningslinjer for vurdering af pesticidfølsomhed har helt vilkårlige vurderinger af sårbarhed og risiko for forurening af grundvand med pesticider. Der bliver ofte henvist til fund af pesticider i boringer uden at tage hensyn til, at disse fund helt overvejende skyldes pesticider, som nu er forbudte. Mange kommuner synes at vælge et meget vidtgående forsigtighedsprincip og har krævet pesticidfri dyrkning i store områder, også større end de boringsnære beskyttelsesområder. Det vil være op til domstolene at afgøre, om kom- 362

359 TEMA: MILJØ Er vores drikkevand godt nok? 85 munerne herved har lavet mere vidtgående indgreb, end der er hjemmel til. Er indsatsplanerne for vidtgående? Der kan aldrig gives garanti for, at godkendte pesticider ikke i særlige situationer vil kunne måles i grundvandet, men adskillige udredninger viser, at det danske grundvand generelt er godt sikret. Det er helt overvejende gamle og nu forbudte pesticider, som har lukket boringer. Der er et stort behov for, at de centrale myndigheder træder i karakter og får etableret værktøjer, der kan indkredse de sårbare områder. I den nuværende situation er der ingen retssikkerhed for lodsejerne og en stor risiko for, at indsatsen koster langt mere end nødvendigt. Litteratur Iversen BV, Greve MH & Juhler RK Validering af jordbundsdata. Pesticidfølsomme sandjorder - Værkstedsområde Grindsted, Naturstyrelsen. 363

360 TEMA: MILJØ 86 Rensning af drænvand - en del af løsningen? Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Viden om beliggenheden af dræn samt omfanget af afstrømning via dræn er afgørende for en fremtidig målrettet regulering og implementering af drænfilterløsninger og konstruerede vådområder. Lektor Bo V. Iversen 1, seniorforsker Charlotte Kjærgaard 1, lektor Keld R. Rasmussen 2 & lektor Steen Christensen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi 2 Aarhus Universitet, Institut for Geoscience bo.v.iversen@agrsci.dk Målrettet regulering forudsætter viden om vand og næringsstoffers transport fra mark til vandmiljø samt de retentionsprocesser, der virker under transporten. Afstrømning af vand og næringsstoffer via dræn kan være en betydelig transportvej på drænede arealer. Det vurderes, at mere end 50% af det danske landbrugsareal er systematisk drænet, men generelt findes der kun begrænset information om drænsystemernes beliggenhed (Olesen, 2009). Effektiv dræning er en forudsætning for fødevareproduktion, men dræn fungerer samtidig som afstrømningsmotorveje, hvor næringsstoffer uhindret kan transporteres fra marken til vandmiljøet. Drænfilterløsninger og konstruerede vådområder er potentielle virkemidler målrettet til rensning af drænvand. Kendskab til beliggenheden af dræn samt omfanget af drænafstrømning er dog afgørende for en omkostningseffektiv placering af sådanne virkemidler. Drænfilterløsninger, herunder konstruerede vådområder, bør målrettes lokaliteter, hvor drænafstrømning er en betydelig transportvej. En optimering af virkemiddeleffekten forudsætter viden om det sammenhængende drænsystem og den hydrauliske belastning (Kjærgaard, 2013). I det GUDP-finansierede projekt idræn (Drænfilterløsninger til optimeret næringsstofreduktion) arbejdes der blandt andet med drænkortlægning og drænafstrømning med henblik på at forbedre grundlaget for målrettet implementering af drænfilterløsninger. Drænkortlægning Deloplandet Fensholt (612 ha) er lokaliseret i den vestlige del af Nordsminde Fjord-oplandet ( ha) ved Odder. Området er et typisk kuperet morænelersopland, hvoraf ca. 75% er dyrket. I forbindelse med idræn-projektet har Videncentret for Landbrug gennemført en kortlægning af drænsystemet i deloplandet med henblik på afgrænsning af drænoplande. Indhentning af drænkort fra såvel lodsejere samt Hedeselskabets drænarkiv suppleret med rekognosceringer langs vandløb i oplandet har vist, at drænkortlægningen er mangelfuld. For flere drænudløb var der ikke kendskab til beliggenheden af drænsystemer på markerne. I forhold til en fremtidig målrettet regulering og implementering af målrettede virkemidler er der generelt et meget stort behov for udvikling af metoder til kortlægning af dræn på lokal skala. Blandt potentielt lovende metoder er georadarteknologier, hvor en amerikansk forskergrupper har fundet gode resultater for visse typer drænede lerjorde. Drænafstrømning I forbindelse med udviklingen af en operationel model til prædiktion af drænafstrømning har eksisterende datamateriale indeholdende historiske drænvandsmålinger været anvendt. Datamaterialet består dels af målinger med en høj tidslig op- 364

361 TEMA: MILJØ Rensning af drænvand - en del af løsningen? 86 løsning (døgnværdier, 19 stationer) og af målinger med en ringere opløsning (årsværdier, 18 stationer). Stationerne er fordelt jævnt ud over Danmark og findes fortrinsvis på lerede jorde. Ser man på de årlige afstrømningsværdier fra markerne, varierer mængden af afstrømning set i forhold til årlig nedbør markant. Der er lokalt store forskelle mellem andelen af vand, der strømmer via dræn. I forhold til vinterafstrømningen (oktober til marts) varierer andelen af drænafstrømning fra 10 til ~100% af nedbøren. Generelt findes der en klar sammenhæng mellem mængden af årlig nedbør og andelen, der afstrømmer via dræn, men afstrømningsresponsen varierer betydeligt mellem lokaliteter. Ligeledes er der en markant forskel på de hydrauliske spidsbelastninger. Igangværende statistiske analyser tester sammenhængen mellem drænafstrømningsrespons og parametre som jordtype, afstand mellem dræn, dybde til grundvand, topografiske forhold etc. Computerbaserede modelleringer af afstrømningsdynamikken for de forskellige drænstationer viser, at det er muligt at simulere dynamikken i afstrømningsforløb med en døgnlig tidsopløsning på et rimeligt detaljeringsniveau. Det igangværende analysearbejde i idræn-projektet fortsættes med henblik på udvikling af en operationel model til prædiktion af drænafstrømning. Litteratur Kjærgaard C Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Olesen SE Kortlægning af potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund. DJF Intern Rapport Markbrug

362 TEMA: MILJØ 86 Rensning af drænvand - en del af løsningen? Nyeste resultater for drænfilterløsninger og konstruerede vådområder Drænfilterløsninger og konstruerede vådområder har til formål at bryde den direkte transportvej mellem mark og vandmiljø og målrettet tilbageholde næringsstoffer, hvor det har størst effekt. Seniorforsker Charlotte Kjærgaard 1, lektor Bo V. Iversen 1, seniorforsker Carl Christian Hoffmann 2, professor Hans Christian Bruun Hansen 3 & lektor Goswin Heckrath 1 1 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi 2 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 3 Københavns Universitet, Institut for Grundvidenskab c.kjaergaard@agrsci.dk Den nuværende miljøregulering af landbruget er utilstrækkelig, og der er fra erhverv og samfund et stærkt ønske om et paradigmeskifte mod en mere differentieret og omkostningseffektiv regulering, der tager hensyn til arealernes robusthed og samtidig skaber muligheder for en mere målrettet implementering af virkemidler til reduktion af næringsstoftab. Ifølge Grøn Vækst skal udledningen af kvælstof (N) reduceres med ton og udledningen af fosfor (P) med 210 ton. Reduktionskravet er ikke fordelt jævnt i landet. Størst reduktionskrav findes i områder, hvor en stor del af arealerne er drænede. Effektiv dræning er en forudsætning for fødevareproduktion, men dræn og grøfter fungerer samtidig som afstrømningsmotorveje, hvor næringsstoffer uhindret kan transporteres fra marken til vandmiljøet. Næringsstoftab via dræn udgør i dag 54-62% af det totale N- tab (Blicher-Mathiesen et al., 2012) og ca. 33% (Kronvang et al., 2006) af det totale P-tab men med store regionale variationer. Etablering af drænfilterløsninger har til formål at bryde den direkte transportvej mellem mark og vandmiljø ved at etablere et filter eller et konstrueret vådområde, der målrettet kan tilbageholde/omsætte næringsstoffer, hvor det har størst effekt (Kjærgaard & Hoffmann, 2010, 2013). I forbindelse med en række danske projekter (SupremeTech, idræn, Minivådområder og Miljøteknologiordningen) er der indenfor de seneste år Foto 1. Konstrueret vådområde med overfladestrømning. igangsat forskning og udvikling af drænfilterteknologier til rensning af drænvand. Ved indlægget præsenteres de nyeste resultater fra nogle af disse projekter. Konstruerede vådområder Konstruerede vådområder (constructed wetlands) etableres med henblik på at optimere de selvrensende processer, der findes naturligt i vådområder. Her fjernes nitrat overvejende ved mikrobiel denitrifikation under anaerobe forhold, mens fosfor 366

363 TEMA: MILJØ Rensning af drænvand - en del af løsningen? 86 Foto 2. Foto af konstrueret vådområde med filtermatrice (eksperimentelt anlæg, primært tilbageholdes ved sedimentation. Konstruerede vådområder er som navnet antyder konstruerede og etableres i direkte forbindelse med drænsystemet og modtager udelukkende drænvand fra det tilgrænsende drænopland. I en række danske projekter undersøges to typer af konstruerede vådområder, der adskiller sig ved, at drænvandet enten gennemstrømmer overfladisk gennem et åbent vådområde (foto 1) eller igennem en permeabel filtermatrice (foto 2). Konstruerede vådområder med overfladestrømning er et internationalt kendt og populært BMP (Best Management Practice) i forhold til reduktion af næringsstoffer og sediment i afstrømning fra landbrugsarealer, men afrapporterede resultater viser meget betydelige variationer i næringsstofeffekten fra 0 til 99% kvælstofreduktion afhængig af klima, hydrologi og næringsstofbelastning, mens fosfortilbageholdelsen er fundet at variere fra 1 til 88%. I Danmark undersøges virkemiddeleffekten af disse vådområder for et større antal vådområder under Miljøteknologiordningen samt i idræn projektet. Konstruerede vådområder med filtermatrice kendes primært fra rensning af spildevand, men løsninger tilpasset drænvand fra landbrugsarealer afprøves nu i en række projekter (SupremeTech, idræn, Minivådområder). I indlægget vil de foreløbige danske resultater fra begge typer af konstruerede vådområder blive præsenteret. Fosforfiltre I SupremeTech ( testes under laboratorieforhold en række porøse filtermaterialers hydrauliske potentiale samt evnen til at tilbageholde fosfat i drænvand, og samtidig afprøves filtermaterialer i brøndfiltre under feltforhold. Perspektiver Med udgangspunkt i aktuelle målinger af næringstab fra en række dræn og vandløbsstationer i et østjysk moræneler delopland belyses potentialet for anvendelse af konstruerede vådområder og drænfilterløsninger til målrettet reduktion af næringsstoftab via dræn og mulighederne for derved at opfylde reduktionskravene for det pågældende delopland. Konstruerede vådområder adresserer en både realistisk og omkostningseffektiv løsning på en af de største og mest centrale udfordringer for landbrugserhverv og miljømyndigheder. Helt afgørende for potentialet er dog virkemiddeleffekten under danske afstrømningsforhold samt grundlaget for implementering af sådanne virkemidler herunder især kendskab til lokale afstrømningsforhold. Litteratur Blicher Mathiesen G, Grant R, Jensen PG, Hansen B & Thorling L Landovervågningsoplande 2011 NOVANA. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Kjærgaard C & Hoffmann CC Konstruerede vådområder som effektive landskabsfiltre. Vand & Jord 2, 17. årgang, Maj Kjærgaard C & Hoffmann CC Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA National Center for Fødevarer og Landbrug, 16. april Kronvang B et al Hydrology, sediment transport and water chemistry. In: Running Waters: Historical development and restoration of Danish lowland streams. ISBN , p

364 TEMA: MILJØ 87 Lokal involvering i udvikling af nye miljøtiltag Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Seniorforsker Berit Hasler Aarhus Universitet bh@dmu.dk Til notater 368

365 TEMA: MILJØ Lokal involvering i udvikling af nye miljøtiltag

366 TEMA: MILJØ 87 Lokal involvering i udvikling af nye miljøtiltag Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Indlægget lægger op til diskussion af en læringsorienteret og lokalt funderet tilgang til at løse de aktuelle miljøudfordringer. ErhvervsPhD-stipendiat Anne-Mette Langvad Region Midtjylland am.langvad@ru.rm.dk Det er en udfordring at producere en god miljøtilstand og samtidig sikre udviklingen af et rentabelt landbrugserhverv. Udfordringen opstår i mødet mellem produktionspraksis, reguleringspraksis og miljøgrundlaget. Landbrugs- og miljøområdets sociale og økonomiske kompleksitet gør det svært at forudsige effekten af tiltag. Der kan således skabes dokumentation til støtte for løsningsforslag, som har afsæt i vidt forskellige interesser. Forskellig dokumentation, som kommer frem, når tiltag skal implementeres, kan medføre forhaling af nødvendig handling. Løsningen er lokalt udviklingssamarbejde mellem myndigheder og berørte interessenter Tværvidenskabelig litteratur om håndtering af miljøudfordringer gør klart, at de aktuelle miljøudfordringer ikke kan løses med de samme praksisser, som producerede dem. Nye løsninger skal derfor findes i vedvarende lokale udviklingssamarbejder mellem myndigheder og de interessenter, som vil blive påvirket af specifikke løsningsforslag. Samarbejdet skal være baseret på gensidig læring og tilpasning i takt med, at ny viden opnås. Ved fælles udviklingsaktiviteter på det niveau, hvor miljøudfordringerne viser sig, skabes de fleksible og implementerbare løsninger, som miljøområdet har behov for. Læring frem for høring anvises som ny politiktilgang. En lang række politikdokumenter spejler denne anvisning. I EUs vandrammedirektiv anbefales det f.eks. at involvere alle interessenter i at udvikle, implementere og monitere virkemidler i de vandplaner på vandoplandsniveau, som skal sikre et godt vandmiljø. Samtidig med at national lovgivning tilnærmer sig anbefalingerne, fordeler EU projektmidler til at videreudvikle en læringsorienteret politisk praksis, herunder den vejledning om involvering, der er givet til vandrammedirektivet. Forudsætninger Der er en række forudsætninger for, at en læringsorienteret tilgang kan lykkes. Nedenstående udvalg bygger på den nævnte litteratur og på tre års deltagerobservation i et dansk projektsamarbejde. Projektsamarbejdet mellem myndigheder og landbrugets interessenter fandt sted på vandoplandsniveau og omhandlede udvikling af virkemidler til et forbedret vandmiljø og et rentabelt landbrug. Forudsætningerne gælder dog mere generelt. Alle berørte interessenter skal involveres i lokalt udviklingssamarbejde Indledningsvis kan det ske ved organiseret selvselektion. Det er ikke muligt på forhånd at identificere alle berørte interessenter, fordi opgaven at finde løsningsmuligheder på miljøudfordringer er en udviklingsaktivitet. I takt med at ny viden opnås, skal det derfor være muligt at inddrage nye parter i samarbejdet. Det er afgørende, 370

367 TEMA: MILJØ Lokal involvering i udvikling af nye miljøtiltag 87 at alle myndighedsniveauer med beslutningskompetence deltager i udviklingsaktiviteterne og dermed får mulighed for læring baseret på praksis. Samtidig kræver løsninger, som er tilpasset lokalt miljø og lokal produktion, indgående lokalkendskab, og dermed at f.eks. lokale landmænd deltager. Forskellige typer viden er ligestillede Et lokalt samarbejde mellem myndigheder og alle berørte interessenter betyder, at mange forskellige typer viden er og skal være repræsenteret. Videnskabelig viden og evidensbaseret personlig erfaring er forskellige typer viden, som har gavn af at blive udfordret af hinanden. Ingen viden er fri af forudsætninger, hvorfor udvikling beror på gensidig forpligtelse og mod til at teste disse forudsætninger i praksis. Udgangspunktet er, at andres viden er begrundet og berettiget. Tæt kommunikation med baglandets beslutningstagere Mange nye løsningsmuligheder går tabt, fordi beslutningstagere i det organisatoriske bagland ikke er tilstrækkeligt involveret. Det er afgørende for deltagere i lærings- og udviklingsforløb på forhånd og løbende at sikre sig opbakning fra centrale beslutningstagere i baglandet. Derfor er det nødvendigt for alle deltagende organisationer at etablere stærke kommunikationskanaler og at forpligtige sig på tæt intern organisatorisk kommunikation baseret på detaljeret dokumentation af det lokale interessentsamarbejde. Fokus på muligheder for straks-handling i praksis Når nu-situationen er utilfredsstillende i et miljø- og/ eller et produktionsperspektiv, er handling presserende. Usikkerhed om konsekvenser af ny praksis gør dog ofte, at handling bliver udskudt, indtil der er opnået bedre dokumentation. Videnskabelig dokumentation er påkrævet men kan på grund af et langt tidsperspektiv komme til at stå i vejen for nødvendige forbedringer lokalt. Samtidig kan lokale eksperimenter bane vejen for mere robust og tværvidenskabelig dokumentation. Derfor skal enhver lokalt opstået løsningsmulighed vurderes med henblik på handling straks. Strakshandling kræver en høj grad af kritisk refleksion og entreprenørskab hos alle involverede parter. Facilitering Det kan ikke overvurderes, hvor svært det er at integrere viden baseret på stærke, forskellige interesser og at flytte på etablerede forudsætninger. Det kræver facilitering i alle stadier af processen, og at facilitatoren indgår i samarbejdet med samme forpligtigelse som alle øvrige deltagere. Facilitering beror ligesom al anden viden på en række forudsætninger, som skal være afstemt med deltagerne på forhånd. Rollen som facilitator bør ikke blandes sammen med øvrige interesser. Det mundtlige indlæg viser måder at organisere lokalt samarbejde om miljøudfordringer og underbygger forudsætningerne for samarbejde med eksempler. Litteratur Langvad Transdisciplinary Management for Sustainable Development: A Methodology for Praxis and Pathways to Action. PhD afhandling indgivet ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. gradschool. scitech@au.dk. 371

368 TEMA: MILJØ 88 Klimatilpasning til fordel for flere interesser Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter For lidt og for meget vand er en udfordring uanset om man bor i byen eller på landet. Ved fælles hjælp kan vi måske finde løsninger. Projektchef Irene Wiborg Videncentret for Landbrug iaw@vfl.dk Ideen bag netværket Landmanden som vandforvalter er at afdække mulighederne for, om landmanden med sin viden om afvandingsforhold og ved at stille jorder til rådighed for kontrollerede oversvømmelser og vandophobning kan få et nyt forretningsområde. Udfordringen med oversvømmelser er et problem, der får stor opmærksomhed både i landets kommuner, der netop har udarbejdet udkast til Klimatilpasningsplaner og i Natur og Landbrugskommissionen, hvor man har haft fokus på problemstillingen. Her har man bl.a. set på mulighederne i et bedre samspil mellem by og land ift. klimatilpasning - og i vandplanerne, hvor klimatilpasning bliver tænkt ind i 2. vandplanperiode. Vi kan skabe gevinster, når vi klimasikrer Netværket arbejder i 3 områder, hvor der i forskellig udstrækning er udfordringer med oversvømmelse (og tørke) i såvel landbrugslandet som i byerne, og vi har udviklet en række faktaark med klimatilpassede vandvirkemidler. For flere af virkemidlerne gælder det, at landmanden kan komme til at spille en central rolle, f.eks. i forhold til at stille arealer til rådighed for nye klimatiltag, og vi arbejder med at udvikle forretningsmodeller, der kan give win-win løsninger for såvel samfundet som lodsejerne. Landbrug, kommuner og nationale eksperter finder fælles løsninger I netværket har vi fokus på at finde løsninger i samspil og inddrage viden på alle niveauer. I de tre case-områder er lokale interessenter med, og samtidig er nationale eksperter fra flere organisationer med. Hvert område har sine særlige udfordringer og løsninger, og vi oplever, at disse udfolder sig i tæt 372

369 TEMA: MILJØ Klimatilpasning til fordel for flere interesser 88 samspil med områdernes aktører. Områderne er: Gudenåens opland, særligt området mellem Silkeborg og Bjerringbro. Bygholm Ås opland ved Horsens, men også bagud i oplandet mod Hedensted. Storåens opland, hvor Ikast- Brande, Herning og Holstebro samarbejder om løsninger. Et væsentligt forhold, som alle bør gøre sig klart, når vi taler om at finde løsninger i samspil, er, at klimatilpasning skal kunne betale sig også for landmanden, hvis der skal findes løsninger i samspil. Virkemidler og deres mulige kombinationer Vi har oplevet, at det er meget forskelligt, hvilke virkemidler, der giver bedst mening i de forskellige områder. Det kan være alt fra opmagasinering af vand i vådområder og andre steder i det åbne land, til kontrolleret dræning, til ændret arealanvendelse og til forbedret afledning ved at ændre på dimensionerne på vandløbets skikkelse m.v. Da forholdene er meget forskellige fra område til område, er det vigtigt at tage et lokalt afsæt, når der skal findes løsninger! Netværket har arbejdet på at formulere en forretningsmodel, der formentlig også med fordel kan varieres: I områder, hvor løsningerne naturligt ligger på bestemte arealer, kan man forestille sig en model, hvor lodsejer får en grundbetaling for at indgå i et projekt, der f.eks. kan bidrage til, at en by ikke oversvømmes ved ekstremhændelser, der er beregnet til at indtræde i gennemsnit hvert 5. år. I en sådan model kan man så yderligere aftale, at landmanden får en afgrødeerstatning, når der så faktisk opstår en oversvømmelse, der skader hans afgrøder. I andre områder, hvor det ikke er afgørende, hvilke arealer der tilbageholder vand, kan man operere med en udbudsmodel, hvor landmænd honoreres for klimatilpasningsløsninger. Her kan man forestille sig, at (grupper af) landmænd kan tilbyde, at de vil påtage sig at tilbageholde vand med hjælp fra forskellige tiltag. De kan så forlange en given pris for at tilbageholde xx m 3 vand. Kommunen/byen kan så vælge hvilke bud, man vil acceptere. Storåens landmænd kan sikre Holstebro mod oversvømmelse - et eksempel Ved Storåen, der slynger sig gennem Ikast-Brande, Herning og Holstebro kommuner er fokus bl.a. på, at der med års mellemrum er oversvømmelser af Holstebro by. I Storåens opland undersøger vi bl.a.: Hvad betyder valg af afgrøder for afstrømningskoefficienten, og hvor meget kan afstrømningen tilbageholdes ved ændret afgrødevalg? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis landbrugsarealer anvendes til opmagasinering af vand ved store regnhændelser i Storå-oplandet? Hvad betyder dræn fra markerne, og hvordan kan kontrolleret dræning anvendes som værktøj til at nedsætte afstrømningen fra dyrket land i Storå-oplandet? Hvilke konsekvenser er der for naturområder, der oversvømmes som følge af opmagasineringen af vand på landbrugsjord ved store afstrømninger? Der afholdes en slutkonference den 17. juni 2014 på Aarhus Universitet, Foulum, hvor resultater fremlægges og diskuteres. Læs mere på 373

370 TEMA: MILJØ 88 Klimatilpasning til fordel for flere interesser Håndtering af for lidt og for meget vand For lidt og for meget vand er en udfordring, især når vandet i Storå skaber oversvømmelse i Holstebro. Biolog Flemming Kofoed Holstebro Kommune flemming.kofoed@holstebro.dk Holstebro by har gennem århundreder oplevet oversvømmelser, hvor vandet i åen har stået højt. Den seneste oversvømmelse fandt sted i januar Der blev adskillige huse oversvømmet og beskadiget for millioner af kroner. Det til trods for en omfattende regulering af åen efter den store oversvømmelse i marts Med de pågående klimaforandringer stiger nedbøren i Midt- og Vestjylland år for år, således at der skal presses mere og mere vand gennem Storå og Holstebro. Siden 1970 er den gennemsnitlige nedbør steget med 1,6 mm om året. Det betyder, at Holstebro vil komme til at opleve større og hyppigere oversvømmelser end før. De største skader ved oversvømmelse er skader på huse, bygninger og tekniske anlæg. Oversvømmelse af marker og naturområder omhandles ikke i dette indlæg. Storå med høj vandstand - cykelstierne ligger under vand og er en del af afstrømningsarealet. 374

371 TEMA: MILJØ Klimatilpasning til fordel for flere interesser 88 Hvilke muligheder har vi for at mindske oversvømmelserne? I selve Holstebro by er der principielt to muligheder for at mindske vandstanden i Holstebro: Vandføringsevnen kan ved regulering øges på nogle strækninger. Bygning af diger/dæmninger kan beskytte enkelte områder eller huse. Begge tiltag er noget kommune kan vælge at foretage, mens det sidste også kan foretages af den enkelte husejer. Ovenfor Holstebro er der principielt også to muligheder for at mindske vandstanden i Holstebro: Vandtilbageholdelse ved bygning af store dæmninger. Vandtilbageholdelse ved ændret arealanvendelsen til f.eks. mere vedvarende græs eller skovrejsning. Vandtilbageholdelsen skal omfatte meget store vandmængder for at kunne optage store afstrømninger i de 1-3 dage, som en oversvømmelse typisk tager. Vi taler om 5-8 mio. m 3, som skal holdes tilbage i den brede ådal. Dette vil inddrage nabokommunen Herning og mange landmænd. Ændret arealanvendelse skal omfatte mange ha, før det batter, så det vil inddrage rigtig mange landmænd. Holstebro Kommune har fået beregnet effekten af nogle skitseforslag, så det er muligt at prioritere projekterne med hensyn til effekt og pris. Forslag til dæmning ved Tvis Møllevej. Vandet kan stemmes op til kote 17 eller 18 m. Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune I december 2013 bliver klimatilpasningsplanen forelagt byrådet, som så i løbet af 2014 afgør hvad, der skal ske fra kommunens side. Holstebro Kommune har udarbejdet en folder, der viser de enkelte boligejere, hvad de selv kan gøre for at sikre deres huse mod oversvømmelse. 375