AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 2004 Å R S B E R E T N I N G

2 Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Beretning 2004 Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Marts 2005 Design: Due Design AS 3422/0305 Tryk: Buch s Grafiske A/S ISSN

3 Indhold Samfundsdebattør på et fagligt grundlag Faglige aktiviteter: Viden er vejen Kemi, farmakologi og medikoteknik vækstområder for Danmark Transport søgen efter intelligente løsninger Byggeri og infrastruktur tilpasning til et ændret klima Elektro- og informationsteknologi Fra grundskole til universitet Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Erhvervsforskeruddannelsen Året i tal ATV s Erhvervsforskerpris Erhvervsforskerklubben Internationalt samarbejde Faglig repræsentation Organisation og struktur Akademiforsamlingen Akademiets ledelse Fag- og temagrupper Stående udvalg Finansrådet Kredsen af Udviklingschefer ATV s sekretariat ATV-selskaber Regnskab i hovedtal Finansrådets medlemmer og andre bidragydere Årsberetning

4 Samfundsdebattør på et fagligt grundlag 2004 var et spændende og udbytterigt og har oplevet et meget positivt politisk år for ATV. Gennem en lang række fag- respons herpå. Med Knud Lind Larsen lige, forskningspolitiske og uddannel- Symposiet, hvor de nyeste resultater sespolitiske initiativer har Akademiet inden for den anvendte kemi præsente- været med til at sætte dagsordenen, res, har ATV etableret en institution, skabe diskussionerne og højne grund- som allerede er blevet en central begi- Mads Torben Klein laget for beslutninger og debat. venhed for den kemiske videnskab i Krogsgaard Direktør Danmark, og vores forskningspolitiske Thomsen Allerede i 2003 kom ATV med den konferencer om udfordringerne til Præsident første redegørelse for de tekniske ud- universiteterne i en globaliseret verden fordringer, som det danske samfund har været med til at løfte debatten om et står overfor som følge af de ændringer i emne, som bliver stadig mere afgørende det globale klima, vi kan forudse. Det ikke kun for de danske universiteter, arbejde, som først blev udmøntet i rap- men for erhvervslivet og samfundet i porten Effekter af klimaændringer øvrigt. På en række møder under den tilpasninger i Danmark, blev gennem fælles overskrift Hvad skal Danmark 2004 fulgt op både i medierne og i form leve af i fremtiden? har vi sat fokus på af aktiviteter fra ATV s side, som blandt en række andre aspekter af globalise- andet blev lagt til grund for miljømini- ringen og har haft den tilfredsstillelse at sterens beslutning om, at Danmark skal se, hvordan en række andre aktører har have en strategi for, hvordan vi i praksis taget denne tråd op, så diskussionen om forbereder os på effekterne af klimaæn- dette emne fylder meget i den offentlige dringer. debat i dag. Vi har igen i 2004 sat fokus på teknik Et oplæg til en fuldstændig nytænkning og naturvidenskab i uddannelsessyste- af den strategi, vi i over hundrede år har met, både i gymnasiet og i folkeskolen, opbygget vores afløbssystemer på, er 4 Årsberetning 2004

5 politisk udvikling mod stadig bedre løsninger. Akademiet har i 2004 lagt dele af sin opgaveprofil og organisation om. ATV har i mange år, udover at være en tænketank og forskningspolitisk organisation, udviklet en række institutioner og varetaget driftsopgaver med innovationsfremmende formål, herunder Erhvervsforskeruddannelsen og ATVinstitutterne. Disse opgaver er gradvis løftet ud af Akademiets regi. Administrationen af Erhvervsforskeruddannelsen er ved at være helt overdraget til Videnskabsministeriet, og ATV-institutterne blev fuldt selvstændige den 1. januar Det har resulteret i et bortfald af opgaver og indtægter, og som følge deraf en omlægning af Akademiets sekretariat, der er blevet reduceret med fem medarbejdere, ligesom der er hentet en række besparelser på administration og drift. Vi står ved indgangen til 2005 med en organisation, hvor medlemskredsen, endnu et af de resultater, vi med tilfredshed kan se tilbage på for 2004 i håb om, at der vil blive bygget videre på dette arbejde. Og der er sket meget andet i Akademiet, som det fremgår af denne beretning. Vore initiativer er udtryk for den rolle, vi ønsker, at ATV skal spille i det danske samfund: At være stedet, hvor vidende, kompetente og engagerede forskere og erhvervsfolk mødes for i fællesskab at give kvalificerede bud på tekniske og naturvidenskabelige aspekters betydning for samfundet og på forsknings- og uddannelsespolitiske løsninger. Og ikke mindst for at sikre, at denne viden og disse ideer bliver kendt, diskuteret og brugt i samfundet, af virksomhederne og af politikerne. Akademiet er og vil også fremover være en troværdig og uafhængig teknisk og naturvidenskabelig tænketank og en organisation, der på et uafhængigt og sagligt grundlag søger at fremme en forsknings- og uddannelsesmedarbejderstaben, opgaver og økonomiske rammer er i tråd med den fremtidige fokusering på at være en teknisk og naturvidenskabelig tænketank og forskningspolitisk organisation, der kendes som en uafhængig, seriøs bidragyder til debat og beslutninger i samfundet og virksomhederne. Akademiet retter hermed en tak til de virksomheder, fonde og andre, som med deres støtte gør dette muligt. Årsberetning

6 F A G L I G E A K T I V I T E T E R Viden er vejen Det er svært at spå, især om fremtiden. De fleste kan erklære sig enig i Storm Petersens betragtning om problemerne ved at sige noget præcist om udviklingen, i hvert fald ud over den nærmeste tidshorisont og på afgrænsede områder. Alligevel er der dog i Danmark en udbredt enighed om nogle grundlæggende forventninger til udviklingen: At globaliseringen vil fortsætte med uformindsket styrke, at det samme vil være tilfældet med den teknologiske udvikling, og at konkurrencen vil blive endnu stærkere. Ikke blot fordi mange lande kan producere på grundlag af et langt lavere lønniveau, men også fordi vi er vidne til en stadig stærkere innovation, også i lande og regioner, vi ikke har været vant til at tage i betragtning i den sammenhæng. Udbredt enighed er der også om, at kun som et vidensamfund på højeste internationale niveau kan vi gøre os håb om at fastholde Danmark som et af verdens rigeste og mest velfungerende samfund. Der er ingen vej uden om at intensivere og fastholde en stærk satsning på uddannelse, forskning og innovation. Det er kerneområder for ATV og har også i 2004 været emner, som har præget Akademiets aktiviteter. Det er ikke mindst sket under overskriften Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?, som har været et samlende tema for en lang række møder over de seneste halvandet år, men som for den sags skyld kunne have været en fælles ledetråd for det meste af, hvad ATV har beskæftiget sig med siden stiftelsen i Kemi, farmakologi og medikoteknik vækstområder for Danmark Årets første større ATV-arrangement var det tredje Knud Lind Larsen Symposium i januar, hvor emnet var Synthetic Efficiency Challenges and Opportunities. Symposiet havde samlet næsten 250 deltagere, som havde lejlighed til at høre indlæg fra en række fremtrædende internationale forskere inden for den kemiske videnskab. Knud Lind Larsen Symposiet er blevet holdt hvert andet år siden 2000 og er allerede etableret ikke blot som en af de centrale begivenheder inden for den kemiske videnskab i Danmark, med også som et arrangement, der skaber international interesse. Det vidner en stigende interesse og deltagelse fra vores nabolande om. Ligeledes for tredje gang uddeltes Knud Lind Larsen prisen til en ung kemiker, som i særlig grad har demonstreret talent og kan forventes også fremover at være med til at styrke den kemiske forskning i Danmark. Prismodtageren var i 2004 den 31-årige lektor Mogens Brøndsted Nielsen, Syddansk Universitet. Under temaet Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?, som siden efteråret 2003 har været et overordnet tema for en række ATV-møder, holdt faggruppen Kemi, bio- og geovidenskaber i marts et møde om emnet Hvilket potentiale ligger der inden for lægemiddelindustri, kemisk industri, biotek og energisektoren?. Repræsentanter for industri og forskning var enige om, at vi i Danmark har et godt grundlag inden for bioteknologi, medicinalindustri, kemisk industri og energi. Men flere deltagere på mødet understregede, at også på disse områder er ikke kun teknologiske kompetencer, men også sproglige og kommercielle færdigheder og forståelse af andre kulturer nødvendige forudsætninger for succes for virksomheder, der arbejder globalt. Interessen for og investeringerne i nanoscience og nanoteknologi er på få år øget nærmest eksplosivt. Emnet er tværfagligt fysik, kemi, biologi, elektronik er blandt fag og discipliner med nano-relevans. ATV havde i 2004 to arrangementer, hvor nanoscience og nanoteknologi var emnet. Under temaet Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? havde faggruppen Elektro- og informationsteknologi den 5. maj arrangeret mødet Kan nanoteknologien brødføde Danmark?, hvor der bl.a. var oplæg af en repræsentant for det skotske Institute of Nanotechnology og af repræsentanter for dansk industri og forskning. Området er endnu meget ungt. På forsknings- og uddannelsesområdet og i visse sektorer af industrien er Danmark godt med, men specielt de kommer- 6 Årsberetning 2004

7 Knud Lind Larsen Prisen 2004 overrækkes lektor Mogens Brøndsted Nielsen, Syddansk Universitet. Foto: Søren Jensen Professor George M. Whitesides, Harvard University. Foto: Peter Sander cielle muligheder i nanoteknologien er stadig ikke nemme at overskue, og det kan være svært at rejse den nødvendige kapital til at virkeliggøre lovende projekter. Forelæseren ved ATV s traditionelle årsforelæsning i juni var en af verdens førende forskere i nanoscience og nanoteknologi, professor George M. Whitesides, Department of Chemistry and Chemical Biology, Harvard University. Ud over den grundlæggende forskning fokuserede han i sin forelæsning på den innovative anvendelse af forskningens resultater i forretningsmæssig sammenhæng. vejelser om, hvilken betydning nye sundhedsteknologier kan få, hvilke elementer i forebyggelse og behandling der er vigtige for borgerne selv, og om der er overensstemmelse mellem, hvad der forskes i, og hvad borgerne mener er vigtigt, ser udvalget på, hvilke sundhedsteknologier forskningen og industrien arbejder på at udvikle og realisere på områder som screening, behandling, forebyggelse og efterbehandling. Projektet ventes afsluttet med udgivelse af en rapport i første halvår Den praktiske anvendelse af forskningens resultater er også ledetråden i projektet Sundheds- og medikoteknologi under ATV s Tænketank. Ud fra over- Årsberetning

8 F A G L I G E A K T I V I T E T E R Transport søgen efter intelligente løsninger Trafik og transport er oplagte emner at arbejde med for ATV, fordi der her i særlig grad er brug for den kombination af politisk uafhængighed, teknisk indsigt, overblik over mange fagdiscipliner og samfundsmæssigt engagement, som Akademiet gennem sin medlemskreds og kontaktflade kan bidrage med. Medlemmer og gæster havde i april lejlighed til at høre en førstehånds beretning om gennemførelsen af et af de mest ambitiøse og vellykkede trafikpolitiske initiativer nogensinde, da ATV s Transportgruppe i samarbejde med COWIfonden havde inviteret Derek Turner, der som højt placeret embedsmand var øverste ansvarlige for den praktiske gennemførelse af den vellykkede indførelse af road pricing i London. De 120 deltagere i mødet fik en spændende og lærerig oplevelse, da Derek Turner fortalte om de mange detaljer, der skulle tages højde for, før systemet blev sat i kraft og fungerede fra første dag. Trafikområdet har i en årrække været forskningsmæssigt nedprioriteret i Danmark, selvom det økonomisk, sundhedsmæssigt og på andre måder er af uhyre stor betydning for hele samfundet, og selvom mulighederne for at sikre en bedre og mere effektiv transport ved hjælp af intelligente teknologiske løsninger er store, som eksemplet fra London viser. Derfor tog Transportgruppen i 2001 initiativ til en møderække over temaet Videnbaserede beslutninger på transportområdet. De åbne møder er fulgt op af interne rundbordsdiskussioner, og gruppen forventer at kunne udgive den planlagte debatbog om teknologiske løsninger på transportproblemer i første halvår 2005, hvor den vil blive præsenteret på en konference. Byggeri og infrastruktur tilpasning til et ændret klima På bygge- og anlægsområdet var 8 Årsberetning 2004

9 Akademiet for de Tekniske Videnskaber anbefaler, at det kortlægges, hvor i landet det samfundsmæssigt og miljømæssigt kan betale sig at blive ved med at dyrke jorden. Akademiets aktiviteter i 2004 præget af den fortsatte diskussion om tilpasning til et ændret klima og overvejelser om fremtidens regn- og spildevandssystemer. ATV-rapporten Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark, som udkom i 2003, har haft afgørende betydning for, at den danske debat om klimaændringer har bevæget sig fra næsten alene at være en debat om årsager til klimaændringer og muligheder for at ændre udviklingen til også at være en debat om, hvordan vi i praksis forbereder os på de ændringer, som vi nu kan forudse vil indtræffe over de kommende årtier. I samarbejde med Foreningen af Rådgivende Ingeniører fulgte ATV i oktober op på rapporten med en konference om konkrete tiltag på byggeog anlægsområdet for at imødegå konsekvenserne af klimaændringer. På konferencen fik deltagerne bl.a. mulighed for at høre lederen af det tværfaglige britiske program for vurdering af effekter af fremtidens klima, UK Climate Impacts Programme, Dr. Chris West, gøre rede for de britiske erfaringer på området. Storbritannien er det land, hvor man er nået længst med at udarbejde detaljerede analyser af, hvordan man på en række områder kan tilpasse sig klimaændringerne, og på ATV-rapporten Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark blev udgivet i 2003, men i 2004 blev der fortsat refereret til rapporten i medierne og andre steder. Således gav bladtegneren Niels Bo Bojesen i Jyllands- Posten den 3. februar denne fortolkning af rapportens anbefaling om at kortlægge de danske landbrugsarealer ud fra en vurdering af, hvad stigende vandstand og dårligere afvandingsforhold vil betyde for dyrkningsmulighederne. Årsberetning

10 F A G L I G E A K T I V I T E T E R Projektet om fremtidens afløbssystemer og rapporten Regnog spildevand i byer På vej mod fremtidens afløbssystemer er finansieret af COWIfonden. baggrund af de store klimamæssige og geografiske ligheder med Danmark er de britiske erfaringer særdeles relevante i en dansk sammenhæng. Klimaændringer vil ikke mindst få betydning for de krav, der vil blive stillet til vores evne til at håndtere regn- og spildevand. Afløbssystemerne er et område, hvor der alene på grund af nedslidning er et meget stort og voksende investeringsbehov. Hertil kommer, at vort spildevand fra bl.a. husholdningskemikalier, lægemidler og afvanding af befæstede arealer tilføres stadig flere stoffer, hvis virkning er ukendt eller svært overskuelig. Trods den store betydning, afløbssystemerne har for miljø og sundhed, er der en tendens til at nedprioritere eller udskyde de nødvendige investeringer nok ikke mindst fordi hovedparten af systemerne er gemt under jorden og dermed behageligt nemme at glemme, lige indtil et eller andet går galt. ATV nedsatte i september 2003 et udvalg med det formål at sætte fokus på vores afløbssystemer. I oktober 2004 offentliggjorde udvalget sin rapport, Regn- og spildevand i byer På vej mod fremtidens afløbssystemer, som blev præsenteret og diskuteret på et møde i København. Rapporten peger bl.a. på, at der mangler en integreret systembetragtning på afløbsområdet, og på behovet for at styrke den forskningsmæssige indsats på afløbsområdet og udbrede resultaterne heraf. ATV-temagruppen Byggeri og bystruktur, som i 2003 stod bag rapporten Den gode by hvorfor går det ofte galt?, fulgte i 2004 op på dette arbejde med projektet Hvordan skal vi leve og bo i fremtiden?, der forventes afrapporteret i løbet af Gruppens formandskab planlægger under overskriften Fremtidens byggeerhverv nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling endnu en aktivitet, som forventes at forløbe ind i Elektro- og informationsteknologi Faggruppen Elektro- og informationsteknologi holdt årets første åbne arrangement i februar på Alexandra Instituttet i Århus. Deltagerne fik en præsentation af faciliteter og forsknings- 10 Årsberetning 2004

11 ATV s Tænketank bidrog i 2004 til debatten om det danske uddannelsessystem med to rapporter om henholdsvis grundskolen og gymnasiet. Tænketankens arbejde er finansieret af Knud Højgaards Fond, Karl Pedersens og Hustrus Industrifond, CO-industri, Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Aase og Ejnar Danielsens Fond. projekter i IT-byen Katrinebjerg, hvor Alexandra Instituttet har til huse, og diskuterede vilkår og muligheder for ITprojektledelse i Danmark. Samme faggruppe stod også for mødet om nanoteknologi i maj og for et møde på Syddansk Universitet i Odense i september, hvor emnet var grid computing som et muligt centralt teknologisk redskab til at skabe nye vækst- og forretningsområder i Danmark. På mødet diskuterede man de tekniske forudsætninger for at udvikle og udnytte grid computing i dansk forskning og erhvervsliv. Gruppen stod også for årets sidste åbne møde i november, hvor emnet var Sensorer og aktuatorer: Et fortsat dansk vækstområde? Om betydningen af højteknologiske komponenter i industrielle produkter og processer. Mødet blev holdt på Mads Clausen Instituttet for Produktinnovation i Sønderborg, som er en del af Syddansk Universitet. Møderne om nanoteknologi, grid computing og sensorer blev alle holdt under temaet Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?. Fra grundskole til universitet Uddannelse, undervisning og forskning er centrale interesseområder for ATV, og i 2004 tog Akademiet initiativer på områder fra grundskolen over gymnasiet til universiteterne. Det har længe været klart, at naturfagene står svagt i det danske uddannelsessystem, som det også er fremgået af den nyligt gennemførte PISA-undersøgelse. For mange danske elever forlader grundskolen uden basal naturvidenskabelig indsigt. Forståelsen for naturfagenes betydning for den almene dannelse i samfundet har været svækket gennem mange år. Ønsket om at rette op på disse forhold motiverede i 2003 ATV s Tænketank til at nedsætte to arbejdsgrupper, som i 2004 præsenterede resultatet af deres arbejde i form af to rapporter med forslag til styrkelse af naturfagene i henholdsvis grundskolen og gymnasiet. Rapporten Det begynder i skolen tog udgangspunkt i behovet for at grundlægge børns interesse for naturfag og teknik allerede i grundskolen. Det er vigtigt både for at styrke deres mulig- Årsberetning

12 F A G L I G E A K T I V I T E T E R heder og motivation for at vælge naturvidenskabelige retninger i gymnasiet og senere videre uddannelse, og fordi en grundlæggende viden om og forståelse for naturvidenskabelige sammenhænge er nødvendig for at forstå og tage stilling til væsentlige samfundsspørgsmål. Rapporten blev præsenteret på en konference i april med deltagelse af bl.a. undervisningsminister Ulla Tørnæs. Efter udgivelsen af ATV-rapporten Det nye gymnasium: Løft med naturvidenskaben i 2003 arbejdede et ATV-udvalg videre med spørgsmålet om naturvidenskabens stilling efter gennemførelsen af gymnasiereformen. Resultatet blev en rapport, hvor en central anbefaling er, at der bør sammensættes naturvidenskabelige studieretninger, der både er attraktive og så ensartede på tværs af gymnasierne, at de kan føre til direkte optag på de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser. Rapporten Gymnasiereform husk lige naturvidenskaben blev præsenteret og debatteret på en konference i februar. ATV har de seneste år holdt en række konferencer, hvor væsentlige universitets- og forskningsmæssige spørgsmål er blevet belyst dels af repræsentanter for dansk erhvervsliv og universitetsverden, dels af fremtrædende udenlandske universitetsfolk. I marts var emnet for en ATV-konference nødvendigheden af, at danske universiteter forbereder sig på den stadig stærkere internationalisering og internationale konkurrence på universitetsområdet. På konferencen, Universities in a Globalizing World Strategic Alliances and Partnerships between Universities, der blev holdt på Carlsberg Akademi i København, var også denne gang førende udenlandske universiteter repræsenteret ved Chancellor, Dr. Phillip L. Clay, Massachusetts Institute of Technology, og Pro-Vice-Chancellor, Dr. Bill Macmillan, University of Oxford. Begge understregede den store betydning af samarbejde med såvel universiteter som virksomheder, men påpegede, at antallet af egentlige strategiske alliancer med andre universiteter til enhver tid bør være begrænset for at kunne virke strategisk. For MIT s vedkommende spiller muligheden for at give studerende erfaringer af såvel praktisk som kulturel karakter en cen- 12 Årsberetning 2004

13 Lektor Jens Martin Knudsen, Københavns Universitet, på talerstolen ved ATV s årsmøde. Foto: Niels Olsen. tral rolle som motivation for indgåelse af strategiske alliancer. ATV har desuden sendt en række høringssvar om uddannelses- og forskningspolitiske spørgsmål og har deltaget i debatten gennem indlæg fra medarbejdere og udvalgsmedlemmer i dagspressen og andre steder. De fleste af disse bidrag til debatten kan læses på Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? ATV s Akademiråd besluttede i 2003 at sætte spørgsmålet Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? på dagsordenen som tema for en række aktiviteter over en flerårig periode. Flere af ATV s fagog temagrupper har i 2004 holdt møder med dette overordnede tema. Udover de allerede nævnte møder holdt temagruppen Byggeri og bystruktur i april et møde over emnet Hvad troede vi for 10 eller 20 år siden, at Danmark skulle leve af?, hvor centrale personer fra planlægningen og debatten om dansk erhvervs- og samfundsstruktur fortalte om processen i de år. Faggruppen Teknologiledelse og organisation havde i juni arrangeret et møde om emnet Hvad gør salg til udlandet til en succes?. Mødet fandt sted hos NKT i Brøndby, og udgangspunktet var NKT s erfaringer, ikke mindst det succesrige salg af Giga i I august arrangerede samme faggruppe et debatmøde om emnet Industriens udflytning hvorfor, hvordan og hvad er betydningen for Danmark?, hvor to virksomheder, MAN B&W Diesel og Aalborg Industries, gav deres meget forskellige svar på spørgsmålet, om outsourcing af produktion kan forenes med opretholdelse af forskning og udvikling i Danmark. Traditionen tro havde Akademiet til årsmødet på Nationalmuseet i København inviteret en festtaler. Det var lektor, cand.scient. Jens Martin Knudsen, H.C. Ørsted Instituttet, Københavns Universitet, der med sit foredrag over emnet Fra laboratoriet til Mars viste, hvordan en engageret naturvidenskabsmand på en fængslende måde kan formidle svært tilgængeligt naturvidenskabeligt stof, der også berører eksistentielle og filosofiske spørgsmål. Årsberetning

14 E R H V E R V S F O R S K E R U D D A N N E L S E N Erhvervsforskeruddannelsen ATV s præsident overrakte erhvervsforsker, ph.d. Marianne Lerbech Jensen Erhvervsforskerprisen Foto: Søren Jensen Erhvervsforskeruddannelsens mange ambassadører har i en lang årrække udført et stort arbejde for at gøre opmærksom på uddannelsen og dens kvaliteter som et succesrigt redskab til at skabe øget samspil mellem universiteter og virksomheder. I 2004 steg såvel antallet af nye uddannelser som finanslovsbevillingen til det hidtil højeste niveau. Uddannelsen udbredes fortsat til nye fagområder og nye virksomheder, og ATV s Erhvervsforskerudvalg godkendte et rekordstort antal ErhvervsPhD-uddannelser, idet 70 nye uddannelser blev bevilget i 2004 mod 66 uddannelser i 2003 og 48 uddannelser i ATV s Erhvervsforskerudvalg vurderer ansøgninger til ErhvervsPhD-uddannelsen og kvalitetssikrer løbende uddannelsen i dialog med Rådet for Teknologi og Innovation. Administrationen af nye uddannelser overgik i 2002 til Videnskabsministeriet, og uddannelsen skiftede ved samme lejlighed navn til ErhvervsPhD-uddannelsen. ATV s sekretariat varetager fortsat administrationen af erhvervsforskeruddannelser, der blev godkendt før den 31. december Ved udgangen af 2004 havde ATV 51 uddannelser under administration. 47 kandidater afsluttede i 2004 deres uddannelse med en ph.d.-grad og en erhvervsforskertitel. ATV s Erhvervsforskerpris På ATV s årsmøde i april blev Erhvervsforskerprisen uddelt for fjerde gang. Prisen på kr. blev tildelt erhvervsforsker, ph.d. Marianne Lerbech Jensen for projektet Charge Selectivity Determinants of the GABA A Rα 2 β 3 γ 2. Projektet, som blev gennemført i samarbejde med NeuroSearch A/S og Danmarks Farmaceutiske Universitet, er et eksempel på helt ny og banebrydende forskning i ionkanalers selektivitet. Når hjernens celler sender besked til hinanden, sker det ved hjælp af receptorer proteiner som ved aktivering enten fremmer eller hæmmer udveksling af information. Balancen mellem aktiveringen af forskellige receptorer er uhyre vigtig, og en skæv balance kan være årsag til psykisk sygdom. I projektet arbejdede Marianne Lerbech Jensen med ionselektiviteten af de såkaldte GABA-receptorer, og ved at mutere specifikke aminosyrerester har hun opnået at ændre funktionen af en anionkanal til det direkte modsatte en kationkanal og i forlængelse heraf udviklet en metode, der på kort tid kan 14 Årsberetning 2004

15 foretage den indledende test af forskellige kemiske stoffers egenskaber i forhold til receptor-funktionen. Screeningsmetoden er patentanmeldt og anses for væsentlig for NeuroSearch s drug discovery arbejde inden for GABA-ionkanaler. Erhvervsforskerudvalgets formand Kundecenterchef Willy Bergstrøm, NESA A/S Sekretær Leder af erhvervsforskersekretariatet i ATV, civilingeniør Lia Leffland, ATV Nyt ophæng for ATV s Erhvervsforskerklub ATV har i ti år fungeret som sekretariat for Erhvervsforskerklubben, som Akademiet tog initiativ til for at skabe et forum for erfaringsudveksling og socialt samvær for erhvervsforskerstuderende og uddannede erhvervsforskere. Klubben har, udover to årlige introduktionsmøder for nye studerende, arrangeret foredrag, virksomhedsbesøg og debatter om aktuelle emner vedrørende forskning og erhvervsudvikling. I 2004 holdt klubben to sådanne arrangementer: Den 25. maj 2004 lagde Novozymes A/S hus til et klubmøde om Karriereveje for erhvervsforskere, og den 25. oktober var temaet Kreativitet på et møde, som blev holdt hos NESA A/S. I takt med, at administrationen af ErhvervsPhD-uddannelsen overgår til Videnskabsministeriet, ændrer også vilkårene for at drive og servicere Erhvervsforskerklubben sig. Derfor er ansvaret for at understøtte klubbens faglige aktiviteter pr. 1. januar 2005 overgået til ministeriet i et samarbejde med Erhvervsforskerklubbens bestyrelse. Klubben fik i november i 2004 ny formand, erhvervsforsker, cand.scient.pol. Jacob Alsted, Haslund & Alsted. ATV siger tak for samarbejdet med klubbens medlemmer og bestyrelse og til de virksomheder, som i de ti år har lagt hus til klubmøderne, og ønsker Erhvervsforskerklubben held og lykke i det fremtidige ministerielle regi. Årsberetning

16 I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E Internationalt samarbejde ATV deltager i forskellige sammenhænge i internationalt samarbejde, især med andre teknisk-videnskabelige akademier. ATV er medlem af den europæiske sammenslutning af teknisk-videnskabelige akademier, Euro-CASE, og af den tilsvarende globale organisation, CAETS. I Euro-CASE har direktør Torben Klein repræsenteret ATV i såvel bestyrelse som eksekutivkomite. Torben Klein har desuden i 2004 været medlem af CAETS s ledende organ, Board of Directors. til EU. Euro-CASE er også ansvarlig for at udpege vinderne og organisere uddelingen af den årlige europæiske IT-pris The European Information Society Technologies Prize for innovative, IT-baserede, produkter. Prisen finansieres af EU og uddeles hvert år på den europæiske IST-messe. ATV mødes årligt med de andre nordiske teknisk-videnskabelige akademier med henblik på koordinering og erfaringsudveksling. I 2004 fandt mødet sted i Stockholm. dannelser og videnskabelige miljøer, og af De Danske Videnskabelige Akademiers Nationalkomite for Menneskerettigheder. I juni havde ATV besøg af en delegation fra Chinese Association for Science and Technology, som er en paraplyorganisation for ca. 160 kinesiske organisationer inden for tekniske og naturvidenskabelige områder. Euro-CASE er rammen for de europæiske teknisk-videnskabelige akademiers forskningspolitiske initiativer i forhold ATV er medlem af International Foundation for Science, der arbejder for at styrke udviklingslandenes forskerud- 16 Årsberetning 2004

17 F A G L I G R E P R Æ S E N T A T I O N Faglig repræsentation ATV udpeger og indstiller medlemmer til en række bestyrelser, faglige råd og komiteer. I nedenstående organisationer, råd, fonde mv. har i 2004 siddet personer, der er udpeget af eller indvalgt efter indstilling fra ATV. Fonde og legater Laurits Andersens Fond (Bestyrelsen) BIT Stiftelsen Nordisk Informationsteknik, tidsskriften BIT s Fond (Bestyrelsen) Carlsbergs Forskerpris til støtte for kemi (Priskomiteen) Danmarks Grundforskningsfond (Bestyrelsen) Fabrikant P.A. Fiskers Fond for Teknisk-Videnskabelig Forskning (Bestyrelsen) Myhrwolds Fond (Bestyrelsen) Karl Pedersens og Hustrus Industrifond (Bestyrelsen) Tietgenpriskomiteen Forskningsrådene Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Forskningscentre, teknologisk service mv. Danmarks Tekniske Museum (Repræsentantskabet) Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (Repræsentantskabet/ bestyrelsen) Dansk Byplanlaboratorium (Repræsentantskabet) Teknologisk Institut (Repræsentantskabet) Mikroelektronik Centret, DTU (Bestyrelsen) Råd, komiteer, selskaber mv. Dancert (Certificeringsudvalget) IDA Dakofa Dansk komite for Affald (Teknisk Råd) IDA s Spildevandskomite IUTAM International Union of Theoretical and Applied Mechanics (Dansk Nationalkomite) Københavns Universitet (Konsistorium) Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene Teknologirådet (Repræsentantskabet) Den Danske UNESCO-nationalkommissions videnskabsudvalg Årsberetning

18 O R G A N I S A T I O N O G S T R U K T U R Organisation og struktur Akademiforsamlingen ATV s godt 600 medlemmer udgør Akademiforsamlingen, som er Akademiets højeste myndighed. Som medlemmer optages personer, som gennem deres virke har vundet særlig faglig anerkendelse og er alment respekterede. ATV er selvsupplerende, og medlemskab er livsvarigt. Nye medlemmer optages hvert andet år på Akademiets årsmøde. Medlemmerne kan placere sig i en eller flere af de fire faggrupper: Teknologiledelse og organisation Kemi, bio- og geovidenskaber Konstruktion og produktion Elektro- og informationsteknologi Desuden kan medlemmerne deltage i en eller flere temagrupper, som fungerer i et kortere eller længere åremål. Ved udgangen af 2004 var der to temagrupper, Transport samt Byggeri og bystruktur. Temagruppen Fremtidens fødevareproduktion i Danmark blev nedlagt i april Hver gruppe ledes af en formand og en næstformand, som vælges af medlemmerne. Akademiets ledelse Præsidium Præsidiet, der vælges af Akademiforsamlingen, er ATV s bestyrelse og har det overordnede ansvar for Akademiets ledelse og økonomi. Præsidiet havde den 31. december 2004 følgende sammensætning: Præsident Koncerndirektør, adj. professor, dr.med.vet. Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk A/S Tiltrædende præsident Professor, dr.med.vet. Torben Greve, Klinisk Institut, KVL Vicepræsidenter Professor, ph.d. Leo Alting, Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet Adm. direktør, civilingeniør Klaus H. Ostenfeld, COWI A/S Formand for ATV s Finansråd Adm. direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavne A/S Formand for ATV s Akademiråd Direktør, civilingeniør, lic.techn. Johannes Jacobsen Formand for Erhvervsforskerudvalget Kundecenterchef, erhvervsforsker Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S Akademiråd Akademirådet, der leder ATV s faglige virksomhed, består af formænd og næstformænd for ATV s faglige grupper og temagrupper. Formand Direktør, civilingeniør, lic.techn. Johannes Jacobsen Fag- og temagrupper Teknologiledelse og organisation Direktør, civilingeniør, lic.techn. Henrik Jansdorf, Danisco A/S (formand) Direktør, civilingeniør, lic.techn. Johannes Jacobsen (næstformand) Sekretær: Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby, ATV Kemi, bio- og geovidenskaber Civilingeniør Jørgen Højmark Jensen (formand) Patentchef, cand.agro., ph.d., HD Lone Rossen, Patent- og Varemærkestyrelsen (næstformand) Sekretær: Projektleder, cand.scient. Susanne Rosenørn, ATV Konstruktion og produktion Direktør, civilingeniør Lars Holten Petersen (formand) Professor, lic.techn. Hans Holm, Institut for Produktion, Aalborg Universitet (næstformand) Sekretær: Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby, ATV 18 Årsberetning 2004

19 Elektro- og informationsteknologi Professor, civilingeniør, ph.d. Frede Blaabjerg, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet (formand) Civilingeniør, lic.techn. Gregers Mogensen (næstformand) Sekretær: Projektleder, cand.scient.anth. Niels Olsen, ATV Temagruppen Transport Rådgivende ingeniør, adj. professor, dr.techn. Jens Rørbech, fa. Jens Rørbech (formand) Temagruppen Byggeri og bystruktur Centerleder, mag.scient.soc. Hans Kristensen, Center for Bolig og Velfærd, Sociologisk Institut, Københavns Universitet (formand) Direktør, civilingeniør Keld Fuhr Pedersen ManCon (næstformand) Sekretær: Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby, ATV Stående udvalg Finansrådet ATV s Finansråd består af virksomheder, institutioner og organisationer, der yder bidrag til ATV s virksomhed. Finansrådet er en vigtig del af ATV s netværk, bl.a. i dansk erhvervsliv. Rådet ledes af en formand, der vælges af Finansrådet og er medlem af Præsidiet. Finansrådet havde pr. 31. december medlemmer, der havde tegnet sig for i alt 84 kontingenter. Finansrådets medlemsliste findes på indersiden af denne rapports omslag. Divisionsdirektør, cand.scient.oecon. Stig P. Christensen, COWI A/S (næstformand) Sekretær: Projektleder, cand.scient.anth. Niels Olsen, ATV Temagruppen Fremtidens fødevareproduktion i Danmark (nedlagt april 2004) Civilingeniør Jørgen Højmark Jensen (formand) Erhvervsforskerudvalget Kundecenterchef, erhvervsforsker Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S (formand) Leder af erhvervsforskersekretariatet i ATV: Civilingeniør Lia Leffland, ATV ATV s Tænketank Professor Martin Bendsøe, Institut for Matematik, Danmarks Tekniske Universitet (formand) Formand Adm. direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavne A/S Kredsen af Udviklingschefer Kredsen af Udviklingschefer blev etableret i 1974 som et kontaktforum for ledende tekniske chefer fra virksomheder, der er medlemmer af Finansrådet. Forskningschef, adj. professor, lic.agro. Børge K. Mortensen, Arla Foods Innovation (næstformand) Sekretær: Projektleder, cand.scient. Susanne Rosenørn, ATV Leder af Tænketankens sekretariat: Civilingeniør Lia Leffland, ATV ATV s Udvalg for miljø og etik Forskningsdirektør, mag.art. Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark (formand) Kredsen havde ultimo 2004 ca. 65 medlemmer. Sekretær: Projektleder, cand.scient.anth. Niels Olsen, ATV Sekretær: Projektleder, cand.scient. Bent Andersen, ATV Årsberetning

20 O R G A N I S A T I O N O G S T R U K T U R ATV s sekretariat Projektleder, cand.scient. Bent Andersen (fratrådt) Sekretær Jannie Christensen (fratrådt) Direktør, cand.scient. Torben Klein Tlf tk@atv.dk Leder af sekretariatet for ATV's Tænketank, civilingeniør Lia Leffland Tlf ll@atv.dk Informationschef, journalist Peter Sander (fratrådt) Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby (fratrådt) Forskningspolitisk konsulent, civilingeniør Claus Thomsen Tlf ct@atv.dk Direktionssekretær Lise Thurmann Tlf lt@atv.dk Sekretariatets adresse ATV Lundtoftevej Kgs. Lyngby Tlf Fax atvmail@atv.dk Assistent Gitte Westfahl Lennild Tlf gwl@atv.dk Sekretær Lisbeth Verner Tlf lv@atv.dk; efu@atv.dk Projektleder, cand.scient.anth. Niels Olsen Tlf no@atv.dk Projektleder, cand.scient. Susanne Bro Rosenørn, Tlf sbr@atv.dk Sagsbehandler Marianne Ærsøe (fratrådt) Økonomichef Annelise Øst Tlf aoe@atv.dk 20 Årsberetning 2004