En go` start... fra dagpleje til børnehave.

Transkript

1 En go` start... fra dagpleje til børnehave.

2 Kære forældre og dagplejer. er nu snart 2½ år. Det næste halve år vil blive en periode med en rivende udvikling og masser at nye ting som skal læres, og noget går lettere end andet. Derfor er tiden nu kommet til en samtale mellem forældre og dagplejer/pædagog om, hvordan det enkelte barn får en lettere overgang fra dagpleje til børnehave. Vi ved, at når både forældre og dagplejer arbejder sammen om at støtte barnet i dets udvikling, letter vi denne overgang. Derfor har vi skrevet denne pjece, som vi håber, kan være et brugbart redskab til den samtale, I skal have. Pjecen er ment som inspiration og oplæg til jeres samtale. Pjecen er bl.a. udformet med nogle spørgsmål om, hvad barnet kan, og hvad vi som voksne skal sætte fokus på og dermed støtte barnet i. Teksten kan desuden bruges som en inspiration og forberedelse til samtalen. Har I yderligere spørgsmål, kan I desuden altid rette henvendelse til dagplejepædagogen, sundhedsplejersken eller institutionen. Med venlig hilsen Dagplejen

3 Sproglig udvikling: Det er meget vigtigt at snakke med barnet, om de oplevelser man har sammen med det. Hvor var vi henne? Hvad lavede vi? Hvem var vi sammen med? Det hjælper barnet til at overskue sin verden Det er godt at hygge sig sammen - gøre noget sammen. F.eks. at gå en tur eller cykle, lave mad og dække bord, medens man snakker om hvad man foretager sig. Det skal ikke være sprogtræning men samvær! Børn spørger meget og så er det vigtigt at huske, at barnet ikke bare spørger for at spørge, men at barnet ønsker svar. Ta` det børn siger alvorligt, se på dem og vær nærværende, når vi taler med børn. Hørelsen Har I mistanke om at barnet ikke hører normalt, så få det tjekket hos egen læge eller speciallæge. Prøv at lægge mærke til barnet, om barnet kan høre en stille tale, når det ikke ser din ansigt. Det skal være noget barnet gerne vil høre - kan barnet så høre det? Kommer barnet når I kalder, og forstår barnet når I opfordrer det til at gøre nogle ting? Har barnet mange udtale fejl, og har det svært ved at gøre sig forståeligt, kan det skyldes høreproblemer. Renlighed. Fra to års alderen er det vigtigt, at de voksne omkring barnet bliver opmærksomme på de første spæde signaler fra barnet, at det er parat til at smide bleen. Det er meget individuelt, hvornår det enkelte barn er parat, men det er til gengæld meget vigtigt, at opfange barnets signaler i tide, så renlighedstræningen kommer i gang på det rette tidspunkt. Signaler fra barnet kan være, f.eks. at barnet fortæller, at det enten har tisset eller har afføring i bleen. Det kan også være interesse for potten og hvad der foregår omkring toilettet. At barnet bliver optaget af, at større børn går på toilettet / potten. Der kan også være mange andre små signaler, men vigtigt at de bliver taget alvorligt, fordi barnet lige netop på dette tidspunkt er mest motiveret for at starte renlighedstræningen. Forpasses

4 tidspunktet, kan perioden blive mere vanskelig. Det letter renlighedstræningen for barnet, hvis man ophører med at bruge bodystocking. Barnet kan nemlig selv klare at trække et par underbukser ned! Moderne bleer har en kolossal sugeevne, så barnet bliver nødt til at være uden ble nogle timer for at få en fornemmelse af, at det er vådt. Det er vigtigt at acceptere uheld. Det er leg, der giver læring Efterhånden som der bliver mere og mere succes udvides tiden, hvor barnet går uden ble. Dagplejen bruger potte/ toilet, og barnet oplever det som noget hyggeligt, når man sidder sammen med de andre. Vis ikke ovenud begejstring når barnet har resultat, men sig at det er godt og skæld ikke ud, når der ingen resultat er. Nogle børn foretrækker toilettet frem for potten, for andre er det omvendt. Vær opmærksom på, hvad netop dit barn foretrækker. Når barnet igennem en længere periode har været tør og uden uheld i dagtimerne, kan man forsøge at lade barnet sove uden ble om natten. Ta` dine forholdsregler med vandtæt lagenstykke, så uheld ikke giver for megen besvær. Sut I dagplejen er barnet vant til, at sutten kun bruges hvis barnet bliver ked af det og skal trøstes, eller når det er sovetid. Prøv at have de samme regler derhjemme. Når børn oplever helt klare regler, accepterer de dem. Det hæmmer meget barnets sprog og barnet søger lidt ind i sig selv, når det hele tiden går med en sut. En sut giver også meget savl, og et stort barn der er våd af savl, lugter ikke særlig godt. En sut i munden får barnet til at synes yngre for jævnaldrende kammerater. Sutteklude eller andre ting som bruges til at nuldre med hører også kun sovetiden og trøst til.. Stor afhængighed af kluden, gør børnene passive og så de ikke deltager i de andre børns leg.

5 Selvstændighed. Børn vil gerne selv tage tøjet af og på, også selv om det kan tage meget lang tid. Hvis tøjet bliver lagt til rette på gulvet, så er det lettere at gå til. Børn elsker at gøre tingene selv, - selv om vi voksne synes, det er meget lettere at hjælpe dem. For hver gang vi gør nogle ting for dem, som de praktisk taget godt kan selv, har vi bremset deres udvikling en lille smule. Vær i nærheden medens de bakser med tingene, klar til at hjælpe, hvis det bliver uoverskueligt og så barnet ikke får en fornemmelse af at være efterladt. At deltage i husholdningen, dække bord, fylde maskiner og smøre sin mad, - det er herligt. I dagplejen er det netop ting som - at skylle broccolien, putte den i en gryde med vand, for senere at spise den til frokost - at vaske havemøblerne sammen en forårsdag hjælpe dagplejerens mand med at køre haveaffald, eller at bage boller en eftermiddag, - der er værdifuldt for barnets udvikling til selvstændighed Alle børn har ret til at deltage ud fra egne forudsætninger Prøv at erstatte sætningen Børn er for små til.. og i stedet sige: Børn er akkurat tilpas store til... Udholdenhed Det er godt at være bevidst om at bevæge sig. Øv barnet i at gøre turene længere og længere for hver gang I er ude at gå. Lad klapvognen blive derhjemme og lad bilen stå, når det er muligt. Op af klapvognen, cykelstolen og barnevognen, og ud at gå så barnet opøver udholdenhed. Tag et sted hen, hvor barnet kan løbe frit omkring, så det også oplever ikke altid at skulle holde i hånd eller ved vogn. Det er herligt at bruge sin krop, børn elsker når vi er med i legen eller gymnastikken og hopper, springer eller kravler.

6 Ved bordet. Hvis dagplejen og forældre arbejder sammen omkring spiseregler, ved vi, at det går betydeligt nemmere for barnet. Tving ikke barnet til at spise mad, som det ikke har lyst til. Tag det i stedet med i tilberedningen og gør det spændende, så får det lyst til at gå i gang med nye ting. Vær som forældre solidarisk med den kostpolitik der er i dagplejen, så bliver det lettere for barnet at finde ud af. Social adfærd. Det er ikke sjovt at starte i børnehaven, hvis man ikke tør bevæge sig væk fra den voksne. Dagplejeren/ forældre der oplever at have et barn der er utryg, har en opgave i, at lære barnet, at selv om det ikke kan se én, så kommer man igen. Fortæl altid barnet når du går og hvad det skal. Lad barnet deltage i de arrangementer der giver det en positiv oplevelse. Hav forventninger til og udvis en positiv holdning til, at børnene kan klare tingene. Små børn er forskellige. og de skal repekteres som individer. Alle skal opleve sig selv som værdifulde og accepteret. Fra toårs alderen begynder børnenes leg at ændre sig. Rollelegen kommer ind og børnene begynder at lege med hinanden. Her er det godt hvis den voksne går ind og kæder legen sammen med sine egne handlinger eller med det, de andre børn leger sammen om. F.eks. et barn leger at det drikker the af en dukkekop, og dagplejeren beder også om at få en kop the, som hun rækker videre til et andet barn. På den måde sker der noget nyt i barnets udvikling, det opdager, at det nære samvær med den voksne kan have et formål. På den måde bliver barnet inspireret til at udføre opgaver med et formål også sammen med andre børn. Overføring af normer handler om, at den voksne må vise barnet det sæt spilleregler, vi har fælles i samfundet. Barnet trænger til nogen, som ved deres opførsel og væremåde fortæller, hvad der er af værdi, og hvad der ikke er værdifuldt hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Desuden skal børn have nogle der tør sætte

7 grænser, nogen der viser alternative veje at gå. F.eks. at det ikke giver resultat at smide sig på gulvet og skrige, sparke, men at det kan løses ved at indgå forlig aftale med et andet barn omkring et stykke legetøj. Søvn Søvnbehov og vaner varierer meget fra barn til barn og ændres tydeligt fra alderstrin til alderstrin. De fleste børn der starter i børnehaven, har dog stadigvæk behov for en middagssøvn, så de sene eftermiddagstimer kan forløbe på en god måde. Mange børn oplever selvfølgelig, at der sker mange nye spændende ting i børnehaven og vil nødig gå glip af noget, men da der ofte er flere børn der skal sove eller hvile sig, accepterer barnet det. Et træt barn der mangler søvn, har ikke overskud til at indlære og tilegne sig sociale færdigheder. Parathed. Som hovedregel får børn i dagplejen tilbudt en børnehaveplads i den måned de fylder 3 år. Der er dog børn der af forskellige årsager har brug for at vente lidt. Det er måske kun få måneder det drejer sig om, men nok til at barnet bliver mere parat og klar til de nye udfordringer. Dette aftales selvfølgelig forældre og dagplejer / pædagog imellem. Overgangsperioden fra dagplejen til børnehaven har stor betydning for en vellykket start. Dagplejeren har sammen med dagplejebørnene været på besøg i de forskellige institutioner, men det er alene forældrenes ansvar at planlægge med nogle fridage, så selve indkøringen i børnehaven bliver sammen med en af forældrene. Forældre / pædagog og dagplejer aftaler, om der eventuelt er vigtige informationer om det enkelte barn, der skal informeres videre til børnehaven.

8 Sproglig udvikling Sætter barnet ord sammen og danner sætninger? Er barnet til at forstå for andre end de nærmeste? Kan barnet gøre sig forståelig i hverdagen? Taler barnet med, og kontakter det andre børn? Hørelsen. Retter barnet sig efter dine opfordringer, f.eks. hent dine sko! Gentager barnet sætninger? Kan barnet koncentrere sig om at få læst små historier? Forstår barnet handlingen i en bog? Renlighed. Laver / tisser barnet på potten /toilet? Næsten renlig hvis barnet bliver sat på potte /toilet!

9 Siger barnet til, og har sjældent uheld? Går barnet på toilet selv? Er det naturligt for barnet at vaske hænder? Sut Bruger barnet sut udover ved trøst og søvn? Kan sutten lægges væk når barnet er i gang med noget? Ses det på tænderne, at barnet bruger sut? Selvstændighed. Kan barnet selv komme af og i tøjet - selv om det tager lang tid? Kan barnet selv trække bukserne ned og op? Kan barnet kende sit eget tøj? Er barnet med til at smøre selv eller vælge sine madder?

10 Er barnet med til at dække bord og tage ud af bordet? Udholdenhed Klager barnet ofte over at være for træt til at gå? Får barnet lov til at øve i at gå, svarende til sin alder og kræfter? Søvn Har barnet faste ritualer og en fast døgnrytme? Får barnet lov til at sove og blive udhvilet midt på dagen? Sociale færdigheder. Er barnet interesseret i at synge sammen med andre børn? Deltager barnet aktivt i f.eks. gymnastik / lege med andre børn? Er barnet begyndt med rollespil? Kan barnet bøje af og være fleksibel?

11 Ved bordet. Hvordan sidder jeres barn ved bordet under måltiderne? Hvordan påvirker du barnet med dine holdninger / normer i forhold til måltidet? Kan barnet både spise med gaffel og ½ madder med hånden? Er barnet indforstået med at vente lidt på de andre ved bordet? Er barnet interesseret i, at der er pænt og ordentlig omkring sig under måltidet? Motorisk udvikling Er barnet øvet i at færdes i ujævnt terræn? Kan barnet køre på trehjulet cykel? Er gangen fri og kan barnet sætte i løb? Kan barnet gribe en stor bold?