Når du er på. presseråd til atleter på vej mod OL

Transkript

1 Når du er på presseråd til atleter på vej mod OL

2 OL medieguide Når du er på presseråd til atleter på vej mod OL Det, du sidder med i hånden, er Team Danmarks og Danmarks Idræts-Forbunds bud på praktiske presseråd til atleter, der skal repræsentere Danmark ved verdens største sports- og mediebegivenhed OL. Har du begrænset eller ingen erfaring med pressen, prøver vi at give dig viden samt nogle praktiske værktøjer, der kan gøre dit møde med journalisterne til en god oplevelse for begge parter. Er du vant til at være i mediernes søgelys, vil det meste af indholdet være bekendt for dig, og du kan derfor springe enkelte afsnit over. Hvis du ikke selv har brug for pjecen, kan du give den til en i din klub eller i dit træningsmiljø, som har brug for at lære, hvordan man tackler medierne. Pressen er dine og vores samarbejdspartnere. Både op til OL, under OL og efter OL. Det betyder ikke, at du skal føje journalisterne i alle henseender det er helt i orden at sige nej tak til at medvirke i et interview. Men det betyder, at vi forventer du gør en indsats for at få en god dialog med journalisterne. 2

3 medieguide OL Indhold Når du er på 2 Hvordan arbejder pressen? 5 Når journalisten er i røret hvad så? 9 Hvordan svarer jeg rigtigt? 15 Praktiske råd 19 Hvor kan jeg få hjælp? 23 Hold kontakten ved lige 24 Pressen under OL 25 3

4 Mads Rasmussen - OL 2008 deltager Roning Jeg fik en gang et vækkeur af de lokale journalister på Lolland Falsters Folketidende efter jeg havde fået en talentpris det var en venlig måde at sige til mig, at det gælder om at være on time, når det drejer sig om kontakten med journalisterne

5 medieguide OL Hvordan arbejder pressen? Der er forskel på, hvordan en skrivende journalist og en tv-journalist arbejder. En skrivende journalist kan få sin historie hjem ved at lave interviewet over en telefon, mens en tv-journalist er afhængig af billederne. Derfor vil en tv-journalist altid kræve, at I mødes. De fleste journalister har en stram deadline, og tv-journalister har ofte flere deadlines på samme dag. Er journalisten ude for at lave en nyhed, skal interviewet og optagelserne gå stærkt og gerne være overstået på 30 minutter. Er der tale om et længere tv-indslag kan det tage flere timer. Journalister vinkler deres historie skarpt for at kunne fortælle historien interessant og på kortest mulige tid. En tv-nyhed varer mellem 30 sekunder og 60 sekunder. Derfor skal du overveje, hvad du vil sige, og hvordan du vil formulere dig. Det er vigtigt, at du kender de forskellige interviewformer, så du kan forberede dig på interviewsituationerne. Hvad er et flash-interview? Meget kort og kontant interview af maksimalt et par minutters varighed, som typisk bruges i forbindelse med konkurrencer eller træning. Her går journalisten typisk efter at få din kommentar til kampen eller din præstation, efter at du har været i aktion. Hvad er et portræt-interview? Et længerevarende interview, hvor journalisten stiller forskellige og ofte personlige spørgsmål for at finde din unikke side. Du vil i højere grad opleve interviewet som en samtale frem for et egentligt interview. 5

6 OL medieguide Hvad er et kritisk interview? Journalisten har en klar vinkel en klar ide om hvordan din historie skal skæres og journalisten vil gå hårdt til dig. Siger du ja til at medvirke i sådanne interviews, er det vigtigt, at du vurderer, hvilke konsekvenser det kan få for dig at medvirke. Og så skal du huske pressen kommer, når det går godt, men de kommer også, når det går skidt. Hvordan arbejder den skrevne presse? Den skrevne presse er ikke afhængig af, at I mødes. En skrivende journalist kan få sin historie over telefonen. Her gælder de samme spilleregler stort set som i forbindelse med et tv-interview du kan bruge de samme råd, som står i afsnittet Når journalisten ringer, hvad så? Den største forskel er, at du har mulighed for at godkende dine citater, når det er den skrevne presse, der formidler nyheden. Det kan ofte være en idé, at du godkender citaterne. Radio Bliver du interviewet til radioen, vil det næsten altid være over telefonen, og så gælder de samme spilleregler som for et tv-interview. Tv-interview I tv-sprog arbejder journalister og teknikere med forskellige forkortelser, der dækker over forskellige arbejdsformer. Det er ikke vigtigt, at du kender ordene eller forkortelserne. Det vigtige er, at du er klar over, at der er forskel på om et interview er direkte eller til bånd, og om et interview er til baggrund eller til citat. 6

7 medieguide OL ENG (elektronic news gathering). Ikke direkte. ENG betyder, at fotografen og journalisten er ude på optagelse for at indsamle en masse brikker til et puslespil, som de måske ikke helt selv kender det færdige resultat af. Deres arbejdsproces er opdelt i to faser. En fase hvor journalisten laver et interview med dig, og en fase hvor fotografen laver billeder. Denne arbejdsform bruges til at lave nyheder, features, portrætter og baggrundshistorier. Optagelserne sendes ikke direkte, og I har derfor mulighed for at lave interviewet om, hvis du eller journalisten laver fejl. SNG (satelite news gathering). Direkte. Her er fotografen og journalisten ude på optagelse udstyret med en SNG-bil, hvorfra de kan sende direkte. Det betyder, at tv-holdets rækkevidde er begrænset, og at tv-holdet skal være meget klar på, hvad de vil lave, før de går i gang. Denne arbejdsform benyttes typisk til flash-interviews, hvor det skal gå stærkt med at formidle et meget kort budskab. Der er sjældent mulighed for at redigere i materialet. Interviewet er direkte. Hvad er et studie-interview? Et studieinterview er stort set altid live direkte. Du vil typisk blive bedt om at møde en time før, så du og studieværten kan gennemgå interviewet. 7

8 Rasmus Quist - OL 2008 deltager Roning Jeg skal altid lige tale mig varm først For mig er det et spørgsmål om at være ærlig

9 medieguide OL Når journalisten er i røret hvad så? Hvis det er første gang, du bliver ringet op af en journalist, kan du måske tænke, hvordan gør jeg? Men tag det roligt, det er ikke nogen videnskab. Du skal først og fremmest være dig selv. Har du brug for tid til at tænke dig om, så er det helt i orden at sige til journalisten: Jeg ringer lige tilbage om 10 minutter. Men husk at ringe tilbage hvad enten du vil medvirke eller ej. Det er god stil. Dernæst er det vigtigt, at du forholder dig til, om du i det hele taget vil medvirke. Det er også okay at sige: Nej tak, det har jeg ingen kommentarer til. Du er også velkommen til at svare: Det skal jeg lige tænke over. Tænkepausen kan bruges til at ringe til din sportschef eller landstræner og tale situationen igennem. Du kan også ringe til vores pressehotline og få professionel sparring læs mere senere i pjecen. Men husk altid at holde, hvad du lover ring altid tilbage til journalisten. Også hvis det er et nej tak. Hvad er en interviewkontrakt? Det er altid en god ide, at lave en interviewkontrakt med journalisten. En interviewkontrakt er en mundtlig aftale, som sikrer, at du og journalisten er enige om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Eksempelvis om du skal møde i sportstøj eller civilt tøj. Om du skal have dine træningsredskaber med, og om du skal dyrke din sport, så fotografen kan lave billeder. Journalisten ved måske ikke altid, hvad han/hun præcist vil spørge om, men journalisten har altid en ide om en vinkel, som kan give dig et praj om, hvordan historien skal skæres dermed kan du tænke igennem, hvad der er vigtigt at få sagt. 9

10 OL medieguide En interviewkontrakt er ikke en konkret aftale, som er nedfældet på et stykke papir og underskrevet af parterne. Det er heller ikke et stykke papir, der giver dig penge for at medvirke i tv-optagelser. En interviewkontrakt er en mundtlig aftale mellem journalisten og dig om retningslinierne for interviewet. Den er resultatet af jeres forhandling, og den sikrer, at begge parter er enige om, hvad der skal ske. Find de rigtige spilleregler (præmisserne) En god interviewkontrakt fastlægger de rent praktiske ting som tid, sted, emne, interviewets varighed, og i hvilken sammenhæng interviewet indgår. Samtidig er den en sikkerhed for, at du og journalisten er enige om, i hvilken egenskab du udtaler dig og om præmisserne for interviewet. Undgå uenighed og tvivl Det er vigtigt, at aftalen er ordentlig på plads, før selve interviewet går i gang. Er der uklarhed om præmissen, vil det ofte vise sig i interviewet, og historien risikerer at ende i en diskussion eller et skænderi mellem journalisten og dig. Og det kan ingen være tjent med. Kan jeg få spørgsmålene på forhånd? De fleste vil ofte tænke kan jeg få journalistens spørgsmål på forhånd, så jeg kan forberede mig? Det vil de fleste journalister afslå, og forklaringen er enkel. For det første vil det nedtone journalistens mulighed for selv at styre interviewet i den ønskede retning. Du risikerer at blive forvirret, hvis journalisten pludselig ændrer på rækkefølgen og stiller spørgsmål fire før spørgsmål to, og den situation gavner ingen. 10

11 medieguide OL For det andet vil interviewet miste nerve og måske blive kunstigt og unaturligt, fordi du vil sidde med næsen begravet i spørgsmålene og dermed blive fraværende. For det tredje vil du ofte forsøge at svare på alle spørgsmål på en gang, hvorved journalisten mister styringen af interviewet. Lyt derfor til spørgsmålene, tænk dig om og svar med hjertet. En god journalist sidder ikke med 20 spørgsmål, som er skrevet ned på forhånd. Journalisten lytter i stedet til dine svar og spørger ind. Det giver et levende interview med nerve og intensitet, og du vil i højere grad opleve interviewet som en samtale frem for et spørgsmål/svar interview. For dig betyder det, at du skal tænke dit svar igennem, før du svarer. Du skal hurtigt danne dig en holdning og beslutte dig for, hvordan du vil formulere det. Og så skal du frem for alt turde lade journalisten føre dig gennem hele interviewet. Kan jeg godkende tv-optagelsen? Når tv-optagelserne er færdige, vil du sandsynligvis ønske at se og godkende optagelsen. Som hovedregel svarer journalisterne blankt nej af den simple årsag, at de færreste, der medvirker i et interview, bryder sig om at høre deres egne stemmer de synes ofte, at de lyder forkert og vil derfor springe i målet. Og det efterlader journalisten med spildte timer og ingen historie. Derfor siger de nej. En anden hyppig årsag er, at interviewpersonen ofte er utilfreds med sine egne formuleringer. De fleste, der medvirker i et interview, taler til en skjult målgruppe, fx fagfæller eller kolleger, som de ønsker at gøre indtryk på. Men interviewpersonen kommer let til at lyde som et leksikon, og interviewet taber i ægthed, nærvær og forståelighed. 11

12 OL medieguide Som udgangspunkt er materialet journalistens, og du har ingen ret til at censurere i det færdige indslag. Journalisten har også sin redaktionelle frihed til at lave sin fremstilling af historien. Men når det er sagt, så har du alligevel nogle rettigheder. Du har altid ret til at kende journalistens vinkel på historien, hvem der i øvrigt medvirker i indslaget, og du har altid ret til at sige nej tak, hvis det ikke passer dig at medvirke. Du kan altid bede om at få taget hele eller dele af interviewet om, hvis du mener, du kan gøre det markant bedre anden gang. Du kan også aftale med journalisten, hvis der er nogle svar du fortryder, og som du ikke ønsker skal med i det færdige indslag. De fleste journalister vil acceptere dette, men du kan risikere, at der bliver sagt nej. Er det et avisinterview du medvirker i, kan du altid få at vide hvilke af dine udtalelser journalisten gør til citat. Du kan altid bede journalisten om at ringe til dig, så du kan godkende citatet. Hvordan optræder du foran et TV-kamera? Svaret er enkelt du skal gøre alt for at være dig selv. Ærlighed belønner sig bedst i pressen. Det er ekstremt vigtigt, at du ikke fremstår som en poleret atlet, der på et medietræningskursus har lært, at sportsfolk ikke må optræde i tv med sved på panden, ikke må vise følelser efter at have vundet en kamp eller ikke må sige det, de mener inderst inde. 12

13 medieguide OL Glem alt om forbilleder I tv-interviews er det tydeligt, at nogle gør det bedre på tv end andre. Det behøver man langt fra at være journalist for at opdage. Men det kræver viden og faglig indsigt at definere, hvorfor personen gør det godt. Mange har et forbillede, men vær dig selv og undlad at kopiere andre du vil kun komme til at fremstå kejtet. Det er utrolig vigtigt, at du er dig selv, og at du husker at sige fra og til, som det passer dig. Tv-holdet har ikke nogen historie uden dig. 13

14 Mark O. Madsen - OL 2008 deltager brydning Jeg er mig selv hele vejen igennem nogle tror, de skal sige noget helt andet når de er på tv men sådan er det ikke det gælder bare om at være sig selv

15 medieguide OL Hvordan svarer jeg rigtigt? Det er ikke en videnskab at medvirke i et tv-interview. Oftest er det lige til. Det vigtigste er, at du er dig selv og at du tør være dig selv. Husk, der er ingen, der forventer, at du opfører dig eller svarer på en bestemt måde. Du skal levere den præstation, du forventer og som du har det godt med. Og så har du en klar fordel du er altid den klogeste på området. Journalisten er blot formidler af din viden. Det gode svar i et tv-interview Det er vigtigt, at du ikke tænker på at få et forløb i interviewet altså at du får sagt tingene i den rigtige rækkefølge. Et tv-indslag kan du sammenligne med et kæmpe puslespil. Der er mange brikker, og måske kender journalisten og fotografen ikke alle brikker på forhånd. Og de kender sjældent det færdige resultat. Derfor skal du ikke være bange for at gentage dig selv. Det kan faktisk være en fordel. Interviewpersoner bliver nemlig ofte skarpere og mere præcise anden gang. Det er først, når tv-holdet kommer hjem og ser båndet igennem, skriver manuskript og redigerer historien, at puslespillet falder på plads. Et godt svar er et klart svar, hvor budskabet er afleveret kort, kontant og klippevenligt. I praksis vil det sige, at du får sagt, det du vil, med de ord og på den måde du vil, på maksimalt 15 sekunder. Brug hellere lidt tid på at tænke dig om, før du svarer frem for at tænke samtidig med, at du svarer. Du risikerer nemlig, at du fremstår dvælende, tøvende og dermed utroværdig. Du skal også være stolt af dig selv. Det er dig, som slider og slæber for at komme med til OL. 15

16 OL medieguide Husk derfor at omtale dig selv som jeg og ikke i tredje person man. Tag selv æren for din indsats, og sig jeg med stolthed i stemmen. eksempel: Journalisten: Hvordan har du det det med morgentræning? Svar: Morgentræning er hård. Man kan ofte have svært ved at komme tidligt op. Svar i stedet: Morgentræning er hård. JEG har ofte svært ved at komme tidligt op. Dermed undgår du at begå den fejl som 98 % af samtlige sportsfolk gør. De omtaler sig selv i tredje person, som man, og ikke som jeg. Men det er jo ikke man, men dig som har arbejdet benhårdt for at komme med til OL. Et klart svar tager måske lidt tid at producere. Et godt trick, der kan købe dig lidt tid, er at vende journalistens spørgsmål om i starten af dit svar. Eksempel: Journalisten: Hvad er din målsætning til OL? Svar: Mit mål er at vinde olympisk guld. Journalisten: Hvordan påvirker det dig, at du er udråbt som medaljefavorit? Svar: At medierne og Team Danmark har udråbt mig som medaljefavorit ved OL er kun et plus. Det er med til at gøre mig mere skarp i min hverdag, og få kvalitet i min daglige træning. 16

17 medieguide OL Fordelen ved denne metode er, at journalisten har nemmere ved at klippe spørgsmål væk, det er nemmere at skrive en speak til den del af interviewet, der skal bruges i det færdige indslag, og dine svar bliver nemmere at forstå for seerne. Hvad er vejen til de gode svar på tv? Den er umulig at beskrive, men her er et par gode korte tips: Giv korte konkrete svar. Du får ikke megen taletid på skærmen Bevar roen Sig det væsentlige først Undgå fagudtryk Hold tråden Vær dig selv Tænk før du taler Du ved mest om sagen Sig altid sandheden. Erkend fejlene og sig sandheden. Lad være med at krybe udenom Pas på med garantispørgsmål Husk hvilken kasket atlet, privatperson eller lign. du har på, når du udtaler dig 17

18 Jakob Andkjær - OL 2008 deltager svømning Jeg træner i USA og der oplever jeg rigtigt mange atleter, der er gode til at være på de er gode til at sige tingene kort og præcist. Det handler om at gøre det enkelt for journalisterne de har slet ikke behov for alle de svømmetekniske detaljer Jeg synes, mediernes opmærksomhed er positiv. det giver noget mere respekt om den kæmpe indsats, jeg lægger i træningen. opmærksomheden gør det nemmere at skyde brystet frem og sige jeg er svømmer og det er jeg 100 %

19 medieguide OL Praktiske råd Hvor skal et sponsorlogo være placeret? Hvis du har en sponsor, er det vigtigt, at du gør alt hvad du kan for at eksponere din sponsor. Din sponsors logo er mest synligt, hvis du bærer det på forsiden af din trøje og så tæt på halsen som muligt. Hvis du bliver interviewet til tv, er billedbeskæringen typisk fra brystet og op. Hvis din sponsors logo er placeret på maven eller brystet, er det ikke sikkert det kommer med på billedet. Trøjen kan også krølle så meget, at logoet ikke er synligt. Derfor er det en god idé at trykke det i nærheden af halsudskæringen. Her er det nærliggende at tænke, hvorfor ikke trykke logoet på en kasket? Den kan måske også bruges til træning. Men i forbindelse med et tv-interview, er det ikke nogen god ide. De fleste fotografer vil bede dig om at tage kasketten af under et interview, da den skygger for øjnene. Derfor tryk altid et sponsorlogo så tæt på halsudskæringen som muligt. Det giver størst mulig eksponering. Hvad tøj skal jeg have på? Du skal altid have det tøj på, som er passende til lejligheden træningstøj, hverdagstøj eller lignende. Der er dog et enkelt godt råd. Hvidt tøj og småternet tøj egner sig ikke til tv. 19

20 OL medieguide Hvor skal jeg kigge hen? Hvor skal du kigge hen under et tv-interview. Er du i tvivl, så spørg altid fotografen eller journalisten, inden I begynder. Det er ekstremt vigtigt, at du kigger direkte på journalisten og vigtigst, at du fastholder journalistens blik. Flakkende øjne kan nemt få dig til at virke utroværdig og signalere, at du bestemt ikke bryder dig om situationen. Husk derfor altid at være klar i blikket dog uden at blive stirrende. Hvad udstråler jeg med mit kropssprog? Dit kropssprog fortæller meget om din mentale situation. Er du lukket, sammenkrøllet og har armene over kors, kan du nemt ligne en atlet, der har noget at skjule, og din troværdighed kan lide et knæk. Er du nervøs, er det en god ide at foreslå journalisten, at I laver interviewet i dit rette miljø, hvor du er på hjemmebane. Det kan eventuelt være i træningslokalet, hvor du sidder med din ketcher eller en bold i hånden. For en sejler kan det være ude på vandet i båden. For en bueskytte kan det være på skydebanen med buen i hånden. Og så er der lige det der med hænderne. Hvor skal du gøre af dine hænder, mens du bliver interviewet. Må du stikke dem i lommerne? Skal du tage dem om på ryggen? Spørg altid fotografen om hans billedbeskæring. Laver han et halvtotalt billede betyder det, at du bliver beskåret fra brystkassen og op. Og så kan du gøre lige, hvad du vil med hænderne. Sørg for at du aldrig bliver fotograferet skråt nedefra. Det får de fleste til at se utiltalende ud på skærmen. Hvis fotografen holder kameraet lavt og filmer op mod dig, så er det helt i orden at bede om at blive filmet lige forfra. 20

21 medieguide OL Hvis du er nervøs hvad så? Hvis det er første gang, du medvirker i tv-optagelser, er det meget normalt at blive nervøs. Får jeg sagt det rigtige? Ser jeg okay ud på tv, og hvad tænker alle de, der ser indslaget? Et simpelt råd er ikke at tænke på de millioner af seere, der ser det færdige indslag. Du får alligevel aldrig at vide, hvad de tænker. Gør i stedet som nogle af studieværterne gør. De tænker på, at de taler til en konkret person, og det giver ro. Tænk derfor på, at det er din familie, der ser indslaget. Det kan også være, at du bliver nervøs, hvis det er en avis-journalist, der interviewer dig. For hvilke af dine udtalelser bliver brugt som citat, og hvilke bliver brugt som baggrund. Det bedste råd er, at du og journalisten laver en klar interviewkontrakt, inden I begynder. Det gør processen nemmere for alle. 21

22 Lotte Friis - OL 2008 deltager svømning Jeg har oplevet en stor opmærksomhed efter min medalje ved EM her i slutningen af Det er fedt og jeg ser det sådan, at jo mere fokus der er på mig jo mere respekt og anerkendelse får min idrætsgren

23 medieguide OL Hvor kan jeg få hjælp? Er du i tvivl, eller har du brug for at tale tingene igennem, inden du siger ja til at medvirke, er du altid velkommen til at kontakte Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund eller din sportschef og landstræner. Pressehotline Søren Willeberg Tlf , swi@teamdanmark.dk Rama Pryce Tlf , rp@teamdanmark.dk Morten Mølholm Hansen Tlf , mmh@dif.dk Casper Hollerup Tlf , cho@dif.dk 23

24 OL medieguide Hold kontakten ved lige Det er ikke kun journalistens opgave at holde kontakten ved lige. Det er også din! Du kan sagtens ringe til journalisten og fortælle din mening om det resultat, der kom ud af jeres møde. Blev du citeret, som du havde forestillet dig i artiklen, eller blev du klippet for stramt i tv-interviewet? Det er givtigt, at du også selv starter en dialog med journalisterne. Se det som en vigtig investering. Det gør jeres samarbejde langt nemmere under OL. Og sørg altid for at vende tilbage til de journalister, der har skrevet om din sport hold dem opdateret med din udvikling på det sportslige og resultatmæssige område. Journalisterne kan jo ikke bringe indslag eller skrive om dig, hvis de ikke ved, hvordan det går dig sportsligt. 24

25 medieguide OL Pressen under OL Forskellen på OL og Olympiaden OL og olympiade bliver brugt i flæng. OL er de olympiske lege, som afholdes hvert fjerde år for henholdsvis sommer- og vinter-ol. Olympiade er den fireårs periode mellem to olympiske lege. Ved OL i 2008 blev ca mediefolk akkrediteret. Der var både tv-, radio- og skrivende journalister og fotografer. Journalisterne har ikke adgang til den del af den olympiske by, hvor delegationerne bor og spiser. Journalisterne har også begrænset adgang til atleterne på stadion og på træningsstederne. Journalisterne bor typisk i medielandsbyer og arbejder ud fra MPC (Main Press Center) og IBC (International Broadcasting Center). Journalisterne har også pressecentre ude på stadions og benytter egne bustransporter. Ved Vinter-OL i Vancouver kommer der et hold fra TV2 og DR samt flere skrivende journalister og fotografer fra de landsdækkende dagblade. De er således alle akkrediterede. Ofte skal disse journalister dække en masse sportsgrene, som de ikke normalt dækker, og som de ofte heller ikke kender specielt godt hverken sportsgrenen eller udøverne. Hvad er Før konkurrencepressemøder? Normalt dagen før (eller to dage før) din første konkurrence afvikler den olympiske pressestab pressemøde for dig og dine danske kolleger, der også skal i ilden samme dag. Her inviteres den danske presse til at deltage. På disse pressemøder er der typisk tid til lidt længere og uddybende interviews. Journalisterne laver typisk foromtaler af den forestående konkurrence: Hvad 25

26 OL medieguide forventer du dig af konkurrencen? Hvem er dine konkurrenter? Og så videre. Før konkurrencepressemøderne afvikles i nærheden af den olympiske by enten i den internationale zone eller umiddelbart uden for den olympiske by. Pressemødet arrangeres i samarbejde med din teamchef, og du er forpligtet til at deltage, medmindre helt særlige sportslige forhold gør sig gældende. Hvad er Mixed zone? Efter konkurrence skal alle atleter ud gennem mixed zone på vej mod omklædningsrummet. Mixed zone er typisk en smal passage med hoftehøjt hegn ud mod pressen. I mixed zone står først tv-stationer, dernæst radiostationer og slutteligt den skrevne presse. Tv og radio er rettighedshavere, dvs. de har betalt mange penge for at transmittere fra OL. I mixed zone bliver der lavet flash-interviews altså helt korte udtalelser om konkurrencen. Som deltager på det danske hold forventer vi, at du giver dig tid til disse helt korte interviews både til dansk tv, radio og skrivende presse. Du er forpligtet til at stille op til disse interviews både når det er gået godt, og/eller hvis det er gået skidt. Må jeg være medkommentator? Tv og radio vil måske spørge dig, om du har lyst til at komme op i kommentatorboksen og bidrage med din ekspertviden. Det er ok at give gratis hjælp til tv, hvis det blot er efter afslutningen af dine konkurrencer, og du ikke indgår en egentlig fast aftale og får honorar. Husk altid at spørge din teamchef om grønt lys, inden du laver aftalen. 26

27 medieguide OL Må jeg være klummeskribent? Ifølge IOC s regler må atleter og andre akkrediterede fra deltagerdelegationerne ikke selv lave journalistisk arbejde eller indgå aftale om at skrive klummer eller lignende under OL i aviser, på netsider eller lignende. Hvad med min egen hjemmeside og blog under OL? IOC har retningslinier på området. Du skal derfor kontakte DIF vedrørende blog og egen hjemmeside under OL. Må jeg medvirke i direkte tv udsendelser? Under OL vil der løbende være ønsker fra tv og radio om at få atleter til studieoptrædender eller til at være med i indslag af mere rekreativ karakter. Det vil i hvert enkelt tilfælde være et spørgsmål, som du og din teamchef sammen tager stilling til og altid under forudsætning af, at det ikke forstyrrer din konkurrenceforberedelse og -deltagelse. 27

28 OL medieguide Andre arrangementer Udover pressens dækning af konkurrencerne, er der under OL også nogle forskellige arrangementer. Oftest bliver den danske presse inviteret. Pressen får på denne måde bedre mulighed for at lære jer at kende og for at komme tættere på det danske hold. Team Welcome Ceremony Hvert hold bydes velkommen til OL-byen. OL-staben arrangerer i den forbindelse en reception, hvor VIPs og pressen indbydes. Normalt foregår det ganske uformelt. Fotosession i OL-byen Fotografer og tv-stationernes kamerahold inviteres en enkelt gang på besøg i vores OL-lejr. Her må de udelukkende filme i den danske lejr. OL-pressestaben vil i den forbindelse spørge nogle enkelte atleter, om de er interesserede i at lukke dørene til deres værelse op for fotograferne. VIP-besøg/kongeligt besøg Løbende under OL kommer der VIP-besøg og muligvis også kongeligt besøg. I den forbindelse kan det tænkes, at der afvikles pressemøde i den internationale zone, hvor de atleter, der måtte have tid og lyst, kan deltage. Danmarks Idræts-Forbund & Team Danmark reception Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark afholder en reception, hvor også pressen inviteres. 28

29 medieguide OL Medaljefester Når der bliver vundet medaljer til Danmark, fejrer vi det med en lille medaljefest i den internationale zone i OL-byen. Her inviteres den danske presse også med. Skolebesøg og lignende Nogle gange inviteres den danske delegation eller enkelte atleter ud til eksempelvis skoler for at møde mennesker fra værtslandet, som på den ene eller anden måde har beskæftiget sig med Danmark. Oftest orienteres den danske presse om disse arrangementer, og de har mulighed for at følge med. 29

30 OL medieguide Mine NOTER 30

31 medieguide OL Når du er på presseråd til atleter på vej mod OL Udgivet af Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund Foto Das Büro Ved anvendelse af materialet benyt kildeangivelsen Når du er på udgivet af Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark Materialet kan downloades på - hvor du også finder megen anden information om de danske OL-atleter. 31

32 Følg det danske hold på