Om politisk lederskab og nordisk byudvikling. Den nordiske samfundsmodel Den nordiske bymodel. Byer der skaber økonomisk vækst og velstand

Transkript

1 Odense Charter 2012 Om politisk lederskab og nordisk byudvikling Den nordiske samfundsmodel Den nordiske bymodel Det nordiske velfærdssamfund skal fornyes Byer der skaber økonomisk vækst og velstand Nye urbane fællesskaber Globale nordiske byer Bysamfund, bykultur, byliv og byer Urbane virksomheder Politisk lederskab Byer for alle Boliger for alle Den demokratiske by Den radikalt innovative by Udkast til Odense Charter 2012: Om politisk lederskab og nordisk byudvikling Nordic City Network juni

2 Læservejledning Charterudkastet er delt i to hovedafsnit, betegnet Essensen og Redegørelsen. Essensen. For det første: Visionen: Byer for alle! Det vil sige, det egentlige charter, der kortfattet beskriver en fælles vision for nordisk byudvikling. Det er denne del, der tænkes forelagt ved Odense konferencen som et fælles anerkendt udgangspunkt for de kommende års samarbejde. Redegørelsen. For det andet en redegørelse i 2 bilag. Bilag 1. Udfordringer og muligheder! Et forklarende materiale, der nærmere redegør for de udfordringer og muligheder for nordiske byer, der især blev drøftet ved Topmødet i Lillestrøm. Bilag 2. Nordic City Network organisation og arbejdsform. Med udgangspunkt i visionen indeholder dette bilag overvejelser om Nordic City Networks arbejde fremover. Hvordan skal chartret læses? Chartret skal ikke opfattes som en færdig anvisning på eller et program for nordiske byers udvikling. Det indeholder primært en vision og en række udfordringer (temaer), således som vore politikere ser det. Chartret skal dermed ses som et åbent dokument, hvis formål er at inspirere den enkelte by og samarbejdet mellem de nordiske byer. Det skal revideres løbende, efterhånden som nye erfaringer dannes, nye teser fremsættes og nye udfordringer opstår. Chartret er altså en arena for dialog, der skal åbne, ikke lukke diskussioner, både lokalt og i netværket. Det præsenterer de udfordringer, holdninger og ideer, sådan som vore politikere ser dem netop nu - i et fælles charter. På seminaret i Odense bruger vi chartret første gang, som det er tænkt; nemlig til dialog og debat. Hovedsigtet med dette charter er at fremholde betydningen af det politiske lederskab i udviklingen af vore bysamfund, og dermed sætte fokus på politikernes og kommunernes særlige roller og opgaver. Det er chartrets overordnede udfordring! Det politiske lederskab skal naturligvis ses i en sammenhæng med det samlede lokale og regionale lederskab, hvori indgår mange andre parter. Det politiske lederskab skal skabe det rum, hvori i det samlede lederskab kan udfolde sig. Dette charter sætter indholdsmæssige hovedfokus på bysamfundets udvikling. Det vil sige på byen som et samfund. Det forholder sig dermed kun helt generelt byens fysiske udvikling og byplanlægning. Det tager vi grundigt fat på siden hen. Bysamfundet handler om byliv og bykultur, om urbane livsformer og livskvalitet, om byernes menneskelige fællesskaber, om bysamfund og erhvervsliv og om regionale bysystemer. Det vil sige den måde, hvorpå mennesker bor og arbejder, hvor deres liv foregår og hvor de har deres hverdag og familie. Succes en for dette charter er, at politikerne tager det til sig som deres, anvender det hjemme i deres egen by og som grundlag for samarbejdet i Nordic City Network. 2

3 Essensen En fælles Vision: Byer for alle! er for alle! - en fælles erklæring I de kommende år vil flere og flere mennesker i Norden som i resten af verden flytte til de større byer, og disse byer vil i stigende grad danne ramme om fremtidens arbejdspladser og den øvrige menneskelige udfoldelse. For de nordiske landes større byer bliver den helt afgørende udfordring at kombinere velfærdsamfund og kundskabsøkonomi. Fraværet af metropoler i international skala i Norden åbner for en særlig rolle og giver et særligt ansvar til de større nordiske byer for at tage imod denne udfordring gennem aktivt lederskab og samarbejde. De nordiske byer ser det som deres afgørende opgave at sætte fokus på den rolle, som byerne spiller for videreudvikling af det nordiske velfærdssamfund og for udvikling af kundskabsøkonomien. De nordiske byer er fuldt bevidste om, at udviklingen ikke kommer af sig selv men kræver stærkt politisk lederskab, økonomisk potentiale og tæt samarbejde. De nordiske byer bekender sig til den nordiske velfærdsmodel og erkender samtidig behovet for dens konstante fornyelse. De nordiske byer vil sammen udvikle en særlig nordisk bymodel til at styrke udviklingen af fremtidens velfærd og den værdiskabelse, der ligger til grund for velfærden. Det vil vi sammen gøre under overskriften: Byer for alle. I de kommende år vil de nordiske byer gennem sit netværk arbejde på at realisere den fælles vision og gennem et stærkt politisk lederskab samle indsatsen inden for 5 udvalgte udfordringer: 1. Velfærd, kulturel og social rummelighed demokratisporet som fundament 3

4 2. Bæredygtig udvikling - klimasporet 3. Viden, vækst og velstand det bæredygtige vækstspor 4. Den regionale by - regionssporet 5. Det byggede miljø - bysporet For sammen at kunne møde disse fem sammenhængende udfordringer, skal byerne i Nordic City Network indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde i de kommende år. Samarbejdet skal grundlægges på udveksling af og levende debat om gode erfaringer, spændende ideer og gensidig inspiration - et samarbejde, der kan få afgørende betydning for den enkelte by og sætte spor i den nordiske samfundsudvikling. På vegne af medlemsbyerne i Nordic City Network Anker Boye Borgmester i Odense Kommune 4

5 Bilag 1: Udfordringer og muligheder! Topmødet i Lillestrøm mellem politikere og embedsmænd gav også inspireret af gode foredrag anledning til formulering og prioritering af en lang række (delvist overlappende) udfordringer og muligheder, som vore bysamfund efter deltagernes opfattelse - står overfor i de kommende år. Den almindelige opfattelse er, at bysamfundets udvikling er et vigtigt samfundsanliggende og at der er behov for et stærkt politisk lederskab i udviklingen af bysamfundet. Den overordnede udfordring drejer sig selv sagt om at udvikle et stærkt politisk lederskab for udviklingen af bysamfundet. Hovedudfordringer og temaer. Der blev desuden formuleret 25 konkrete udfordringer (se hvidbogen fra Topmødet), der i dette bilag beskrives som temaer og er sammenfattet i 5 hovedudfordringer, som er: Velfærd, kulturel og social rummelighed (demokrati sporet), Bæredygtig udvikling (klima sporet), Viden, vækst og velstand (vækst sporet), Den regionale by (regions sporet), Det byggede miljø (by sporet). Under hver af disse hovedudfordringer omtales 5 temaer, der anses for at være afgørende udfordringer for vore bysamfund, for borgere og for virksomheder. Disse temaer er i dette notat angivet med i en enkelt tekstlinje, men vil i det færdige til konferencen materiale blive beskrevet nærmere. Den overordnede udfordring Det politiske lederskab Positiv forandring og udvikling af vore bysamfund forudsætter et samlet lederskab, der tager initiativer, påtager sig ansvar og indgår i en permanent og tillidsfuld dialog og samarbejde med alle parter. Sådanne parter er kommunerne, erhvervsliv, institutioner, borgere og civilsamfund. Lederskabet skal udmøntes og udbredes gennem et forpligtende samarbejde præget af åben og tæt dialog. Der skal være plads til at udveksle og afprøve synspunkter, diskutere uenigheder, samt give og modtage inspiration. Lederskab i moderne kundskabsbyer foregår ikke ad en ensporet kommandovej, men gennem en mangfoldig proces, der omfatter alle relevante aktører og finder sted i mange forskellige fora. Lederskab består også i modet til lokalt at sætte spørgsmål og ideer til debat og at formulere visioner for sin bys udvikling. Et særligt bidrag til et samlet lederskab i byerne udgøres af borgerne, dvs. byens brugere blandt beboere og virksomheder og andre brugere. De bør inddrages i en bredt anlagt dialog og innovation af byen. Det politiske lederskab og dermed politikerne og kommunen har en særlig rolle i det samlede lederskab. Det politiske lederskab skal tage initiativ til at samle lederskabet, facilitetere dette, skabe det rum, hvor 5

6 lederskabet kan udfoldes og understøtte med strategier, kommunikation, iværksættelse og legimitet i forhold til hele samfundet. Tanken er, at samarbejdet i Nordic City Network kan bidrage til at styrke dette lederskab i den enkelte by og i samspillet mellem de nordiske byer indbyrdes. De 5 hovedudfordringer og 25 temaer Velfærd, kulturel og social rummelighed (demokrati sporet) God byudvikling kræver deltagelse af mange forskellige borgere, der føler ansvar, oplever tryghed og har ordentlige levevilkår i byerne. De skal bo godt, de skal have gode jobmuligheder, og kunne bestemme over deres egen livssituation. Det er en forudsætning for at tage medansvar for fællesskabet.gode levevilkår for alle borgere med forskellige ressourcer skal ledsages af politisk mod til at inkludere alle og til at gå i dialog på tværs af alle skel og byområder. Det er afgørende for at skabe et godt urbant fællesskab, et godt bysamfund, en velfungerende by, som borgerne værner om og tager ansvar for. Det skal være et bolværk mod isolation og sociale spændinger. Fremtidens urbane velfærd skabes ikke alene gennem skattefinansierede institutioner og initiativer, men via de ressourcer, der kan mobiliseres i gennem hele den urbane livsform og civilsamfundet. De 5 temaer er: 1. At udvikle velfærdssamfundet i den urbane livsform i byen (bykultur, humanistiske værdier), 2. At udvikle byens fællesskaber, livskvalitet og levevilkår, 3. At sikre boliger til alle (og blandede boligområder, hvor vi bor sammen), 4. At gøre plads tril alle i byen (folk vil bo i byen), 5. At skabe arbejde til alle i byen. Bæredygtig udvikling (klima sporet) Bæredygtig byudvikling har særlige gode muligheder i byer. De skal derfor indrettes og bruges så den fremmer effektiv ressourceudnyttelse på alle planer og begrænser miljøbelastninger. Bæredygtig byudvikling fremmes gennem en overordnet bystruktur og planlægning, der tager udgangspunkt i hensynet til miljøet. Men også gennem adfærds- og holdningsændringer hos den enkelte borger, der lærer at stille krav til producenter og medborgere og selv er klar til at tage ansvar for det nære miljø. Hensynet til miljøet og beskyttelsen af byens naturværdier skal opleves som et fælles ansvar mellem myndigheder, virksomheder, institutioner og den enkelte borger. De 5 temaer: 1. At byen skal udvikles som en bæredygtig organisation (optimering af ressourceanvendelse..), 2. At skabe tilgængelighed til hele byen og dens ressourcer ved god kollektiv trafik, cyklisme og gang, 3. At fremme en multifunktionel anvendelse af arealer, bygninger, ressourcer og faciliteter, 6

7 4. At fremme en tæt og integreret by- og bygningsstruktur, 5. At skabe en bæredygtig håndtering af bysamfundets mange konflikter. Viden, vækst og velstand (vækst sporet) Byer er gode til innovation og økonomisk vækst. Blandt andet fordi det er her, der bor mange mennesker og findes mange virksomheder og institutioner, blandt andet forsknings- og uddannelsesinstitutioner.tætte, intense og mangfoldige byer kan skabe netværk mellem mennesker, bidrage til videndeling, understøtte innovation og dermed give inspiration til mennesker og faglige miljøer til gavn for virksomheder, institutioner og jobskabelse. Nye livsstile, livsformer og værdier får mange mennesker til at søge mod byerne og det skaber den nødvendige kritiske masse, og de nye ideer, som vi skal leve af. Det er en udfordring at finde ud af, hvordan byernes tætte koncentration af alle mulige former for økonomisk, social og kulturel kapital kan spille sammen for at skabe fremtidens job, livsformer og værdier. De 5 temaer er: 1. At videre udvikle byen som vækstmotor (produktivitet, innovation, livsformer, løn), 2. At videre udvikle byen som kundskabssamfund (universiteter, videndeling, ideer, mødesteder), 3. At satse på den tætte by og fortættede livsform med høj tilgængelighed til byens ideer, ressourcer, virksomheder og miljøer, 4. At fremme udviklingen af nye urbane og innovative virksomheder, institutioner og faglige miljøer (ny erhvervspolitik), 5. At sikre uddannelses til alle og et godt studenterbymiljø (samarbejde universitet/virksomheder, udvikle studenterbymiljø og urbane universiteter). Den regionale by (regions sporet) Den lille storby har stor betydning i de nordiske lande. Nordens mellemstore byers betydning rækker langt ud over kommunegrænsen, samtidig med at de så at sige råder over hele den omgivende regions samlede udviklingsressourcer. Den regionale hovedstad spiller en rolle som økonomisk, innovativ og kulturel dynamo for hele regionen, blandt andet med regionale trafikknudepunkter, mødesteder, arbejdspladser og så videre. Disse byer har dermed et regionalt ansvar for at udbrede velfærdssamfundets goder til hele regionen. Dette ansvar omfatter forvaltningen af statslig politik, lobbyisme i forhold til nationale og overnationale institutioner, udvikling af den regionale politik, national infrastruktur med mere. De 5 temaer er: 1. At udvikle vore byer som attraktive og innovative regionale hovedstæder indenfor rammerne af velfungerende regionale bysystemer, 2. At sikre en målrettet udnyttelse af alle betydende regionale ressourcer, der kan fremme byens, regionens og landområdernes samlede udvikling. 3. At styrke den regionale sammenhængskraft og tilgængelighed gennem et regionalt politisk lederskab, kulturelt samvirke, netværk og samarbejde mellem alle. 7

8 4. At arbejde for byernes og de regionale interesser i forhold til staten, EU og andre overnationale organisationer. 5. At skabe og udnytte samarbejdsorganer og netværk mellem de nordiske bysamfund og regioner. Det byggede miljø (bysporet) Bysamfundet er geografisk set et samfund i en meget stærk koncentreret form, der fysisk og rumligt fremtræder som byen! Byen er en fysiske organisering af og ramme for bysamfundets mange aktiviteter, kultur, netværk, samarbejder, relationer og interaktioner. Byen faciliteter bysamfundets utallige aktiviteter, processer, samarbejder og relationer. Derfor er den måde, hvorpå vi indretter og bruger byen, dens struktur, byrummet og bygningerne af afgørende betydning. Vi erfarer netop i disse år en tydelig, omfattende og radikal omdannelse af det byggede miljø. Tidligere erhvervs-, havne og trafikområder overgår til nye anvendelser i kundskabssamfundet og bidrager dermed til etablering af nye livsformer, fællesskaber, værdier og virksomheder. Byerne skal ved deres udformning og anvendelse understøtte såvel byliv og bykultur, livskvalitet for borgerne og produktivitet i virksomhederne. De 5 temaer er: 1. At udvikle det bebyggede miljø og bykulturen således, at det understøtter de politiske visioner og de nye behov, der opstår i kundskabssamfundet og hos moderne mennesker. 2. At byens rum skal være ramme om menneskers og virksomheders udfoldelser og samvirke. Attraktive, innovative og kulturelle byrum. Byrum der kombinerer professionelle og almene erhvervs- og byliv. 3. At byens struktur, byrummet og bygningsmasserne skal understøtte et nyt innovativt erhvervsliv, skabe rammer for nye urbane virksomheder og understøtte medarbejdernes muligheder for at mødes og få nye ideer (det 4. byrum), 4. At udvikle en overordnet velintegreret og sammenhængende by, en overordnet bystruktur med gode direkte forbindelser til alle dele af byen, 5. At satse på midlertidige løsninger i byudvikling, byliv, erhvervsliv og byggeri, som en metode til at finde nye varige løsninger i byudviklingen. 8

9 Bilag 2: Nordic City Network organisation og arbejdsform Den globale sammenhæng Af Verdens mest dominerende tendenser synes den fortsatte urbanisering at have en stærk gennemslagskraft. Det er anslået af FN, at mennesker hver dag flytter fra landområder til de store byer. I globalt perspektiv repræsenterer byen næsten alle den moderne civilisations og livsformers problemer og udfordringer, men indeholder samtidig viden til dens løsninger I dag er det nordiske byer blandt de mest velfungerende byer i verden. Den måde som de nordiske byer planlægges og udvikles på, er afgørende for at opretholde og videre udvikle det nordiske velfærdssamfund. Samtidigt er nordiske byer globalt førende i udviklingen af grøn innovation og miljømæssige bæredygtige løsninger. Derfor har Nordens byer som ingen andre byer i Verden de bedste forudsætninger for at kunne give langsigtede bud på de udfordringer, som fortsat urbanisering giver samfundet. I den moderne nordiske kundskabsby er fortætningen af produktion, mennesker og livsform smeltet sammen i en kompleks blanding. Byerne som ramme om de moderne livsformer danner et spejl for de samme livsformers mest dominerende udfordringer: Udfordringen gennem videnssamfundet at skabe fremtidens jobs og sikre økonomien til velfærden og trygheden på det lange sigt. Udfordringen med at skabe bæredygtige løsninger til et bymiljø, der alt andet lige belastes i takt med urbaniseringen, og hvis gennemslagskraft i høj grad også er forbundet med det enkelte menneskes grundlæggende værdier og livsform og modet til om nødvendigt at ændre dem til fordel for klimaet. Udfordringen med at kombinere det enkelte menneskes forventning om øget individualitet med øget kollektivt ansvar og initiativ i byen. Udfordringen med afsæt i en fortsat effektiv ressourceanvendelse at nydefinere velfærdssamfundet i dialogen mellem borger og kommune i takt med, at et økonomisk og demografisk pres melder sig, Udfordringen med, at civilsamfundets rolle som løftestang i bredeste forstand også betyder, at krav, ønsker og værdier frem over defineres af andre end de traditionelle samfundsinstitutioner og ledere. Udfordringen i at skabe eller bidrage til at forme nye mødesteder for flere lokale netværk, der kan give byen et præg af åbenhed og plads til mangfoldighed. Udfordringen i, at de mellemstore byers fortætning fører til kreativitet, innovation og nyskabelser og ikke til ghettodannelser, isolation og sociale spændinger. 9

10 Udfordringen i, at en bys identitet og attraktionsværdi i fremtiden bliver skabt i et fortsat stærkt spændingsfelt mellem lokale og globale kræfter. Den interne sammenhæng - Nordic City Networks mission og samarbejdsformer og opgaver Nordic City Networks mission er at lægge kølen til et ambitiøst forsøg på en slagkraftig alliance og et aktivt netværk mellem større nordiske byer, ved at: * være rum for ideer, ny viden, debat, erfaringsudvekslinger lokalt og i netværket, som kan styrke udviklingen af kundskabsbyen og dens velfærd * igangsætte eksperimenter, der flytter grænserne for tænkning og praksis hos beslutningstagere og andre aktører i byerne * engagere lokalsamfundets aktive og ansvarlige parter * gøre de store nordiske byer i netværket til globale modeller for moderne byudvikling og skabe muligheder for fælles påvirkning på nationalt og internationalt niveau. Netværket skal være en åben, original og indflydelsesrig alliance mellem større nordiske byer baseret på et fælles ansvar for at nytænke og videreudvikle vore byer i fremtiden. Netværkets byer repræsenterer alle former for kapital økonomisk, politisk, social og kulturel kapital og lederskab til at stå i spidsen for udviklingen af de nordiske byer i de kommende år. Nordic City Networks samarbejde og opgaver i de kommende år Odense konferencen er den første konference i en triennale inden for de næste par år. Nordic City Networks konference-triennale kan præge debatten om byernes fremtid og byudvikling i mange år frem. Odense konferencen i september i år sætter bl.a. lys på emnet politisk lederskab og dermed lederskabets to grundantagelser: lederskab skal give retning og lederskab skal give ejerskab for den enkelte og for fællesskabet. Konferencen præsenterer et charter som fælles ramme om den fortsatte dialog i de kommende år mellem de mellemstore nordiske byer et forsøg på at gøre lederskab til et fælles ansvar. Fredericia-konferencen skal for alvor binde nordiske byer sammen med byer og viden om byer i den store Verden. Hvilke globale ideer og erfaringer kan være af særlig interesse og værdi for de nordiske byers fremtid, og hvordan får vi dem indlejret i de nordiske byers velfærdssamfund og tilpasset til fremtiden? Malmø-konferencen slutter triennalen af med at give bud på konkrete løsningsmodeller. Alle erfaringer og ideer fra konferencerne beskrives i en selvstændig bog. Tråde samles, mens netværket styrkes og udvides. Har vi mosaikken til en fælles teori om nordisk byudvikling? 10

11 Et netværk er kun så stærkt, som medlemmerne ønsker det skal være. Et stærkt netværk må hvile på den grundantagelse, at alle byer har noget at bidrage med, og at alle byer har noget at lære eller blive inspireret af fra netværket. Nordic City Network bekender sig dermed til et moderne netværks grundlæggende kvaliteter: 1. at det kan akkumulere nyttige informationer, samle viden og erfaringer, som 2. kan udvikles og perspektiveres gennem dialogen og 3. kan spredes ud til, andre uden for netværket, f.eks. politiske beslutningstagere, udenlandske investorer eller andre. På det grundlag kan man pege på, at netværket i de kommende år skal arbejde på flere fronter: 1. Topmøder og Konferencer Netværkets hovedevent har hidtil været og vil fortsat være de fælles seminarer, hvor der er en naturlig koncentration af viden, erfaringer og ideer, som alle kan bidrage med og få adgang til. I tilknytning til de årlige konferencer er det ambitionen mindst én gang hvert andet år at stå bag et nordisk by-topmøde, hvor der ud over deltagelse af Nordic City Networks medlemsbyer også inviteres deltagere fra en række andre byer og andre aktører både fra Norden og fra udlandet. Topmøderne skal sikre, at Nordisk City Network både selv inspireres men også får lejlighed til at sprede sine resultater og synspunkter til en kreds uden for netværkets byer selv. I mellemperioderne skal Nordic City Network tilstræbe at fastholde en aktiv og dynamisk dialog mellem alle medlemsbyer med fokus på de udfordringer og problemer, som der er enige om at gøre til genstand for samarbejde og dialog. Alle fælles møder tænkes planlagt og koordineret af Nordic City Networks sekretariat men med aktiv deltagelse af de byer, der således påtager sig værtsskabet for de enkelte konferencer. De fælles møder er naturligvis også grundlaget for partnerskaber og venskaber på kryds og tværs. Arbejdet i Nordic City Network vil antagelig vise, at der kan være problemer, udfordringer eller ideer, der er særlig interessante for en del men ikke nødvendigvis for hele netværket, eller som ikke alle i øvrigt har mulighed for at deltage i. Det er også et sandsynligt, at der kan etableres særskilte initiativer, som medlemsbyerne kan tilmelde sig individuelt. Det kunne f.eks. være afholdelse af særlige masterclasses i områder inden for lederskab og byudvikling eller lignende. Vigtigt er det, at den brugbare viden, de nyttige erfaringer og de gode ideer, der udspringer af de aktiviteter, som Nordic City Network står bag, bliver formidlet til alle Som ethvert moderne netværk er det oplagt, at netværket i de kommende år fortsat udvikler hele sin digitale platform, således at den fælles website bliver det første sted, som alle kan få en aktuel og opdateret orientering om aktiviteterne i NCN. 11

12 Det bør også være en dynamisk platform, hvor der kan være henvisninger og links til interessante oplæg, litteratur, nøglepersoner med særlig viden etc. Og hvis muligt også faciliteter til, at netværkets medlemmer kan udveksle ideer og synspunkter. 3. Dialogen med det politiske Norden Nordic City Networks grundlæggende ideer og formål er så bredt funderet, at det vil være naturligt at søge dialog og samarbejde med andre aktører, der arbejder med nogle af de samme temaer i en nordisk sammenhæng. Oplagt er det naturligvis, at netværket i de kommende par år skal forsøge at udbygge sin dialog med bl.a. Nordisk Ministerråd, som er det fælles nordiske politiske samarbejde, men der kan også være en flerhed af andre nordiske samarbejdskonstellationer, som det kan være udbytterigt at optage kontakt til. I den sammenhæng kan man også forestille sig, at netværket eventuelt dannede ramme om særlige nordiske initiativer, f.eks. specielle netværk for særligt grønne løsninger, lokalt demokrati, velfærdsteknologi eller andre udviklingsorienterede temaer/emner, som optager de nordiske kommuner og regioner. I samarbejde med Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd kunne Nordic City Network også uddele en nordisk bypris til en by, der har taget et helt særligt initiativ til efterfølgelse. 4. Ekspansion og kontinuitet Nordic City Network har eksisteret gennem en årrække og tæller i dag 15 byer fra Sverige, Norge og Danmark alle byer, der vil kunne betegnes som større eller mellemstore i en nordisk sammenhæng. Der er imidlertid betydelige muligheder for udvidelse, og flere andre nordiske byer, herunder også i Finland har udtrykt interesse for at høre mere om Nordic City Network som nordisk bynetværk. En række af disse nye byer inviteres også til konferencen i Odense, men derudover er det oplagt for Nordic City Network i de kommende par år at arbejde på en udvidelse af netværket ved at optage kontakt til nye, relevante byer og måske regioner i Norden. Modeller for byudvikling og byplanlægning Dette charter fokuserer på bysamfundet (som samfund) og berører kun helt overordnet den fysiske og rumlige indretning, og planlægning, af byer, bystruktur, byrum, bygninger og andre fysiske indretninger og anlæg samt infrastruktur i videste forstand. Lederskabet af udviklingen af vore bysamfund som moderne, internationale, kundskabsbaserede bysamfund samfund, må ledsages af nye modeller og principper for byens fysiske indretning ig virkningsmåde i videste forstand. NCN vil nedsætte arbejdsgrupper, der kan udvikle guidelines for denne nye form for byudvikling i samarbejde med medlemsbyerne. 12

13 13