5 kulturarvshavne i Det Sydfynske Øhav - projektbeskrivelse

Transkript

1 Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax Kulturogplan@svendborg.dk 5 kulturarvshavne i Det Sydfynske Øhav - projektbeskrivelse Baggrund for projektet De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav besluttede i foråret 2008 at ansøge Kulturarvsstyrelsen om i fællesskab at blive udpeget som kulturarvskommune. Forud for denne beslutning havde Kulturarvsstyrelsen bedt de danske kommuner om interessetilkendegivelser med henblik på at opnå status af kulturarvskommune. De sydfynske kommuner Fåborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg besluttede at ansøge ud fra et tema der kunne binde kommunerne sammen, nemlig den maritime kulturarv. 13. januar 2009 Sagsid: 08/17382 Afdeling: Plan og GIS Ref. TPLKJO Det Sydfynske Øhav er fysisk den fælles snitflade mellem områdets 4 kommuner og øhavet er det fælles vilkår på tværs af kommunegrænser. Set over et langt historisk forløb har øhavet og havet i videre forstand været den vel nok væsentligste kilde til beskæftigelse og indtægt for det sydfynske område og øerne og øhavet har været livsnerven hvad enten det var kontakt og vareudveksling indenfor området eller i forhold til hele verden. Kommunikation og forbindelser i det sydfynske område og ud i verden har i en næsten 1000-årig periode foregået via de havne som er blevet placeret ud fra hensyn til forsvar, god tilgængelighed eller naturgivne forhold så som vanddybder og læ. I dag, hvor mange havne har mistet deres erhvervsøkonomiske eller strategiske betydning, ligger de byer, som er vokset frem som handelspladser eller blot bagland til de maritime aktiviteter tilbage og vidner om en epoke fra middelalderens transportveje til industrisamfundets stålskibstrafik. Det maritime er således et allestedsnærværende element i det sydfynske område og øhavet, men finder sit mest markante udtryk i havnen. Havnen og det maritime element er derfor også et vigtigt led i de udviklingsstrategier, som de nye kommuner netop har udarbejdet og som er politisk/strategisk grundlag for de kommuneplaner som for tiden er under udarbejdelse. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 De 4 kommuner er sig bevidst, at man har mange fælles interesser, herunder i den fælles maritime baggrund. Kommunesammenlægningen har således givet anledning til dannelse af et formaliseret samarbejde på tværs i form af Sydfynsk Udviklings Samarbejde (SUS), Naturturismeog Nationalparksprojektet. Sidstnævnte i givet fald den første Nationalpark med baggrund i det blå element. Nationalparken tager i sagens natur sit udspring i det naturgivne, men kulturarven følger lige i hælene. Og her er øhavet som transportvej og fiskeplads og havnen som bindeled til oplandet i centrum. Nationalpark og kulturarvskommune supplerer derfor fint hinanden. Vision I de sydfynske havnebyers næsten 1000-årige historie er havnene det mest vedvarende, men samtidigt dynamiske element. Den faste kulturarv der ligger bevaret i havnene, og de historier der er knyttet til det maritime liv, vil være afgørende for fastlæggelsen af strategier for havnebyernes fremtid. Formål Det fælles kulturarvskommuneprojekt har til formål at afdække og tydeliggøre de 5 havnes faste kulturarv og de fortællinger der knytter sig hertil, med henblik på fastholde og udvikle det sydfynske områdes maritime identitet, at belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensynet Mål at udarbejde et kulturarvstema for den enkelte havn og for helheden af de sydfynske havne at gøre havnen (landskab, bygninger, samlede bebyggelser og kulturmiljøer) til en aktiv ressource i kommuneplanen ved at indarbejde temaet i kommuneplan og temaplaner mv at formidle en serie fortællinger om kulturarven på tværs af det sydfynske øhav og i den enkelte havn Projektets overordnede indhold Kortlægning af de enkelte havnes faste kulturarv Kortlægning af de gode, formidlende fortællinger der knytter sig til de enkelte havnes historie Sammenskrivning og formidling af den maritime historie fælles og for de enkelte havne Udpegning af strategiske indsatsområder for de enkelte havne Formulering af temaplaner og bidrag til kommuneplanen Side 2 af 8

3 Aktivitetsplan Fase 1 Projektbeskrivelse: september januar 2009 Opstart af projektet. Indledende projektmøder. Fotoregistrering af de 5 havne. Oplæg til projektbeskrivelser. Fase 2 Kortlægning: februar april Enkeltbygninger Der gennemføres en kortlægning af enkeltbygninger baseret på SAVE metoden. Der foreligger SAVE registrering i Svendborg, Faaborg og Rudkøbing, hvor arbejdet vil bestå i at opbygge en samlet database, herunder brug af GIS. I Marstal og Ærøskøbing vil der være behov for en SAVE registrering fra bunden. Hver enkelt bygning beskrives og fotoregistreres. Selvom der foreligger udpegninger i Faaborg og Rudkøbing, bør det tjekkes, om der er uhensigtsmæssige udeladelser. Dette kan ske med afsæt i Svendborg, hvor der er lavet udpegninger af såvel Svendborg Kommune som Kulturarvsstyrelsen. Udføres af museerne, bistået af kommunerne med COWI som sparring Delkulturmiljøer I den udstrækning det er muligt beskrives samlede kulturmiljøer, som delelementer i havnene: f.eks. Korn- og foderstofområdet, kulpladser, færgehavnen, fiskerihavnen osv. Delopgaven bygger videre på kulturarvsmiljøer udpeget af Fyns Amt efter KIP-metoden. Udføres af museerne, bistået af kommunerne Helheden havnen, byen og landskabet Havnen beskrives i relation til det omgivende landskab og byen såvel funktionelt som fysisk for at opnå en forståelse af den bymæssige helhed og havnens rolle til forskellige tider. Her inddrages også forskellige brugergruppers brug af forskellige områder af havnen i dag. Udføres af COWI med kommuner og museer som sparring Den skrevne historie Der foreligger omfattende skriftlige kilder der beskriver de enkelte havnes historie, bl.a. bogen om de 5 havne. Dette materiale skal udbygges og redigeres, herunder knyttes til de enkelte delmiljøer i de enkelte havne. Udføres af museerne 2.5. De mundtlige fortællinger Den skrevne historie søges udbygget med levende fortællinger fra de havnearbejdere, havnemestre, redere, shippingfolk, prostituerede, kroholdere og andre relevante som endnu er til at få fat i og som kan være med til at få sat et ansigt på den byggede kulturarv. Side 3 af 8

4 Udføres af museerne 2.6. De tekniske muligheder Kulturarvsprojektet er fremadrettet. Det er derfor centralt for projektet, at få belyst hvordan den faste kulturarv kan anvendes i fremtiden. I denne delaktivitet vurderes det i forholdsvis summarisk form hvilken teknisk stand de enkelte bevaringsværdige bygninger er i og til hvilke formål de vil være anvendelige. Fase 3 (Udfordringer og potentialer) er til dels en forudsætning for denne aktivitet, således at den bliver så målrettet som muligt. Udføres af COWI Fase 3 Havnenes udfordringer og potentialer i forhold til kulturarven som dynamo for en udvikling: maj-juni Analyse af udfordringer og potentialer Hvordan skal havneområderne anvendes i fremtiden og hvordan kan vi bruge de maritime rødder, symboliseret ved havnene, som moderne borgere omkring Øhavet? Kulturarvsprojektet skal ikke ende op med en masterplan, men være med til at give bud på hvordan kulturarven kan bevares samtidig med at havnene gradvis skifter funktion samt illustrere hvordan kulturarven i sig selv kan være en generator for erhvervsudvikling og bosætning samt stolthed og identitetsskabelse. Denne aktivitet består i At samle viden fra andre danske og udenlandske havneprojekter (eller beslægtede projekter, omfattende transformation af f.eks. industrimiljø) og præsentere det i en inspirerende form. Delaktiviteten kan i høj grad tage udgangspunkt i det eksempelkatalog ( Industrihavnenes kulturarv ), som Kulturarvsstyrelsen forventer at udgive vinter 2008/09. At sammenfatte de generelle udfordringer kommunerne har med hensyn til udvikling af det sydfynske område, baseret på analyser udført i området indenfor de seneste år (PULS, Bosætningsanalyse, Visit Denmarks bud på turismestrategi for Øhavet, aktuelt SUS-projekt om maritime udviklingspotentialer mv) At sammenfatte de udfordringer og potentialer de enkelte havne står overfor mht udvikling af de traditionelle havneerhverv At sammenfatte udfordringer og potentialer og sætte dem i relation til kortlægningen således at der fremkommer en række såvel tematiske som geografiske fokusområder Fasen sammenfattes i et arbejdsnotat. Notatet vil formentlig primært omhandle eksempler indenfor oplevelsesøkonomien, men det vil være ønskeligt, at se havnenes fremtid i et bredere perspektiv: nye maritime erhvervstyper f.eks. i relation til miljø/klima. Udføres af COWI i samarbejde med kommunerne Side 4 af 8

5 3.2. Seminar om udfordringer og potentialer Med baggrund i den samlede kortlægning og arbejdsnotatet som opsamler fase 3.1 afholdes der et ekspertseminar. Målet er at få en bredere synsvinkel på emnet og evalueret de foreløbige resultater. Deltagere forventes at være fagfolk indenfor byomdannelse og kulturarv, f.eks. COWI, NIRAS, Hausenberg, evt. folk fra universiteter og arkitektskoler. Seminaret opsamles i notat. Gennemføres af projektgruppen Fase 4 Formidling til offentligheden: juli - september Database hjemmeside Der arbejdes på at gennemføre kortlægningen på såvel bygnings- som delmiljøniveau i GIS (Opstart januar). Det videre mål er at opbygge en hjemmeside, hvor alle og enhver så vil få adgang til kortlægningsmaterialet ved at klikke på bygninger/miljøer. Historien/fortællingerne og evt. arbejdsnotater skal også gøres tilgængelig via dette site. Hjemmesiden vil formentlig blive udbygget løbende og efterhånden tilføjet arbejdsnotater, visionsoplæg mv. Udføres af museer (Fåborg) og kommuner (Svendborg) Fase 5 Visioner: oktober - december Kulturarvsfora i 5 havne Kortlægningen og opsamling af udfordringer og potentialer fremlægges for 5 kulturarvsfora. På den baggrund udvikler disse fora visioner for de enkelte havne for hvorledes og med hvilken vægt de finder at kulturarven skal indgå i havneomdannelsen. Udføres af Bygningskultur Danmark og projektgruppen 5.2. Politisk drøftelse i de enkelte kommuner Forelæggelse for fagudvalg/byråd af kortlægning, udfordringer, potentialer og kulturarvsvisioner. Udføres af kommunerne 5.3. Workshop på tværs Workshop på tværs af de 5 havnes kulturarvsfora, hvor det drøftes hvilke fælles fremtidige projekter for Øhavet kulturarvsprojektet kan føre med sig. Ud over deltagerne fra de forskellige fora bør der være politisk deltagelse fra byråd og museumsbestyrelser. Udføres af COWI og projektgruppen Side 5 af 8

6 Fase 6 Maritim kulturarv i tema-, kommune- og lokalplaner: januar-februar 2010 Med baggrund i fase 1-5 udarbejdes der oplæg til hvordan kulturarven kan indgå i den enkelte kommunes planlægning. Fasen omfatter ikke udarbejdelse af plandokumenter, men vurdering af hvilke muligheder den enkelte kommune har planlægningsmæssigt ud fra de aktuelle behov. Forskelligheden fra havn til havn og kommune til kommune kan belyse forskelligheden i hvordan planlægning og maritim kulturarv kan spille sammen. Udføres af Cowi i samarbejde med de enkelte kommuner Fase 7 Rapportering: marts-april 2010 Der udarbejdes en skriftlig sammenfatning af projektet med hensyn til kortlægning, udfordringer, potentialer og visioner. Formen kan være et hæfte med kortfattet tekst og velillustreret. Udføres af kommuner og museer Organisering Der opbygges en projektorganisation med udgangspunkt i Sydfynsk Udviklings Samarbejde. Kortlægning af den faste kulturarv, fortællinger m.m. gennemføres i mindre projektgrupper omkring hver enkelt havn, der refererer til en koordineringsgruppe, som er projektets omdrejningspunkt. Herfra styres endvidere tværgående opgaver. Styregruppe Den administrative styregruppe i Sydfynsk Udviklings Samarbejde er samtidig styregruppe for kulturarvskommuneprojetet: Christian Tønnesen, plan- og kulturchef, Faaborg-Midtfyn Kommune Mai-Britt Helle Jensen, afd. leder for Udvikling og kultur, Faaborg-Midtfyn Kommune, Mogens Pedersen, direktør, Kultur og Plan, Svendborg kommune Jan Carlsson, planchef, Kultur og Plan, Svendborg kommune Anne-Lene Haveløkke, udviklingsdirektør, Langeland Kommune Jørgen Friis, økonomi- og teknikdirektør, Ærø Kommune Koordineringsgruppe Helle Baker, Langeland Kommune Helen Vöge, Ærø Kommune Jens Peter Ohlsen, Faaborg Midtfyn Kommune Klaus Johannessen, Svendborg Kommune Mikkel Kühl, Ærø Museum Nanna Folke Olsen, Svendborg Museum Peter Thor Andersen, Faaborg Kulturhistoriske Museer Rico Boye Jensen, Naturturisme I/S Side 6 af 8

7 Kulturarvsforum Til inspiration for og videreudvikling af projektet opbygges et kulturarvsforum som bruges til løbende orientering og feed back om projektet. Der etableres kulturarvsforum omkring hver enkelt havn og hvert forum sammensættes af lokale interessenter. f.eks. bevaringsforeninger, havnemestre, maritime uddannelser og virksomheder, kulturelle aktører, ildsjæle o.a. Projektansvarlig og kontaktperson: Klaus Johannessen, arkitekt, Plan & GIS, Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Tlf.: klaus.johannessen@svendborg.dk Rådgivning COWI a/s er tilknyttet projektet mht rådgivning primært ifm analyser og proces. Fagligt netværk mellem kulturarvskommuner I det faglige netværk der dannes mellem de udpegede kulturarvskommuner vil fællesprojektet for Sydfyn og Øhavet deltage mhp at udveksle erfaringer og metoder. Primære deltagere i netværket vil være arkitekt Klaus Johannessen, Svendborg Kommune og Peter Thor Andersen, Faaborg Museum. Økonomi I budgetoverslaget indgår den samlede udgift til projektet, ansøgt beløb på kr og en værdisætning af kommunernes og museernes eget ressourceforbrug. Beløbene er ekskl. moms. Medfinansieringen kr svarer til 1,5 årsværk. Projektet kan gennemføres for det budgetterede beløb 1,1 mio kr, men kommunerne arbejder pt på at skaffe uderligere medfinansiering til kortlægning og formidling. Tidsplan Proj.beskrivelse Kortlægning Analyser Formidling Visioner Planer Rapportering s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a Side 7 af 8

8 Side 8 af 8