Forundersøgelse Roskilde

Transkript

1 Forundersøgelse Roskilde Trap Danmark Kulturarvsstyrelsen 2009

2 Indholdsfortegnelse Tema - Generel problemstilling: s. 3 Landskabsmæssig inddeling af landsbyerne s. 3 Overordnede træk s. 3 De bebyggede strukturer/udvalgte sammenhænge s. 4 Beskrivelse af de enkelte landsbyer s. 5 Kirkerup, Kirkerup sogn, Sømme herred s. 6 Østrup, Kirkerup sogn, Sømme herred s. 10 Hvedstrup, Hvedstrup sogn, Sømme herred s. 14 Tjæreby, Vor Frue sogn, Sømme herred s. 18 Kamstrup, Vor Frue sogn, Sømme herred s. 22 Vindinge, Vindinge sogn, Tune herred s. 26 Snoldelev-Hastrup, Snoldelev sogn, Tune herred s. 30 Dåstrup, Dåstrup sogn, Ramsø herred s. 34 Ramsømagle, Gadstrup sogn, Ramsø herred s. 38 Kriterier for udvælgelse s. 42 2

3 Tema - Generel problemstilling: Landsbyer under pres I Roskilde egnen er landsbyerne ikke presset af en ukontrolleret og uhensigtsmæssig udbygning, som man skulle tro på grund af deres nære beliggenhed til flere større bysamfund. Derimod er de under pres af en indre ombygningsproces, der er i fare for at ødelægge den enkelte bygnings originalitet og genkendelighed, som det rurale islæt i landsbymiljøet. Landskabsmæssig inddeling af landsbyerne De udvalgte landsbyer ligger i følgende herreder: Sømme herred, Tune herred og Ramsø herred. Landskabet i Sømme herred er i den østlige del et storbakket morænelandskab med flere brede mosestrøg. I dette landskab ligger landsbyerne Kirkerup, Østrup og Hvedstrup. I den sydlige del er landskabet nærmest en bølget moræneflade, hvor flere dybe dale skærer sig ned og munder ud i Roskilde fjord. I dette landskabstræk ligger landsbyerne Tjæreby og Kamstrup. Inden for den lave mose- og flyvesandsprægede kyst i Tune herred ligger den svagt bølgende, frugtbare og skovløse moræneflade, der går under navnet Heden eller Hedeboegnen. I den nordvestlige del afløses dette landskab af udbredte sand- og grusjorde. Her ligger landsbyerne Vindinge og Snoldelev- Hastrup I Ramsø herred er terrænet mod øst enten jævnt eller småbakket og hører delvist til den østsjællandske moræneflade, Heden. Mod vest er landskabet noget mere ujævnt og de knap så gode jorde er her rige på skov. I dette landskab ligger landsbyerne Dåstrup og Ramsømagle. Overordnede træk Det jævnt bølgende landskab omkring Roskilde er som helhed ret frugtbart og landsbyerne ligger forholdsvis tæt. Den overvejende landsbytype er fortebyen, som forekommer i flere varianter. Efter udskiftningen og gårdenes udflytningsmuligheder er det karakteristisk, at mange af de store gårde er forblevet i landsbyerne og de gør dermed den oprindelige landsbystruktur genkendelig og aflæselig. Dette er særlig kendetegnende for Tjæreby, Ramsømagle og Snoldelev-Hastrup. De store gadekær, som lå i den stort set ubebyggede forte er flere steder bevaret sammen med et stadigt åbent areal, som landsbyens bebyggelse ligger tæt ud til. Dette er karakteristisk for Kamstrup, Hvedstrup, Dåstrup og til dels Tjæreby. Landsbyerne i Roskildeområdet er som helhed ikke blevet opslugt af utilpassede nye boligområder, som en følge af kommunens stramme bosætningspolitik i det åbne land. En undtagelse er dog Vindinge og Dåstrup, der næsten er omgivet af betragtelige boligområder med deres egen struktur, der dog i det store hele har respekteret landsbykernens karakteristika. 3

4 De bebyggede strukturer/udvalgte sammenhænge Kirkerup, Kirkerup sogn, Sømme herred Østrup, Kirkerup sogn, Sømme herred Hvedstrup, Hvedstrup sogn, Sømme herred Tjæreby, Vor Frue sogn, Sømme herred Kamstrup, Vor Frue sogn, Sømme herred Vindinge, Vindinge sogn, Tune herred Snoldelev-Hastrup, Snoldelev sogn, Tune herred Dåstrup, Dåstrup sogn, Ramsø herred Ramsømagle, Gadstrup sogn, Ramsø herred 4

5 Beskrivelse af de enkelte landsbyer 5

6 Kirkerup, Kirkerup sogn, Sømme herred 6

7 Målebordsblad generalstabens kort Målebordsblade

8 Landskabet Kirkerup er beliggende i et smukt og jævnt bakket og stedvist småkuperet landskab, hvor jorderne er moseagtige og grusede. Landsbyen ligger klart markeret på tværs af landskabets koter med et jævnt fald gennem terrænet fra ca. 20 meters højde i syd til ca. 5 meters højde mod nord, hvor den afsluttes af de lave, våde engstrækninger langs Hove å. Her tegner landsbyens grænse sig smukt mod det åbne land af det lavtliggende store gårdanlæg Søgård. Kulturhistorien Kirkerup er kendt fra omkring 1170 som Kyrkethorp og den blev udskiftet i 1777, som en blokudskiftning. Efter udskiftningen er de fleste gårde forblevet i landsbyen og vejstrukturen er bevaret. Kirkerup kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor gårde og huse har ligget koncentreret i rækker ud til den slyngede landsbygade, hvilket er en forholdsvis atypisk struktur for Roskilde området som helhed. Af fortidsminder ligger der sydvest for landsbyen en langdysse med dæksten. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Den nærmest undseelige lille landsby domineres klart dels af Søgårds forholdsmæssige store anlæg, der ligger ud mod de vide og åbne engarealer mod nord og dels af Kirkerup kirke, hvis massive røde teglstentårn tydeligt ses fra såvel ankomsten fra syd som ankomsten fra øst. Bebyggelsesmønstre Den lille landsby udgør et bebyggelsesmønster med en bebyggelse der er koncentreret omkring gadeforløbet i en forholdsvis åben struktur, hvor gårdene ligger ud til vejforløbet medens enkelthusene er trukket noget tilbage. De enkelte huse i landsbyen er ikke interessante i sig selv Enkeltelementer Kirkerup kirke er formentlig en af områdets ældste. Til alle sider er kirken indhegnet af en svær kirkegårdsmur af munkesten. Kirken består af et romansk kor og skib, senromanske og sengotiske tilbygninger og et sengotisk tårn. Søgård, som formodentlig oprindeligt var firlænget, ligger smukt i landskabet, som en velholdt og betragtelig trelænget gård med flere små tilbygninger 8

9 Kirkerup ligger smukt i landskabet på det faldende terræn mod Hove å og de våde engstrækninger. Den store kirke i Kirkerup, der er en af de ældste i området, ligger markant og dominerende i landsbyen 9

10 Østrup, Kirkerup sogn, Sømme herred 10

11 Målebordsblade Generalstaben Målebordsblade

12 Landskabet Landsbyen Østrup er beliggende i lave engstrækninger umiddelbart ud til Gundsømagle sø i vest i et stort vådområde omgivet af Værebro å mod nord og Hove å mod syd. Jorderne i dette område er moseagtige og grusede. Landsbyen slynger sig i dette lavtliggende og smukke område med et vidtstrakt udsyn udover det skovløse landskab med et rigt fugleliv. Kulturhistorien Østrup er kendt fra omkring 1370 som Østhorp. Den blev udskiftet i 1789 og 1794 som en stjerneudskiftning og en del af gårdene er forblevet i landsbyen. Ved udskiftningen i 1789 nedlagdes et par bøndergårde, hvis jorder herefter dyrkedes af Østrupgård. Gårdens historie går tilbage til 1661, hvor den var en gave fra Frederik III. I 1819 blev den nuværende hovedbygning opført og godsets areal udvidedes ved endnu en nedlæggelse af et par bøndergårde. Østrup kan karakteriseres som en polygonal forteby, hvor gårdene ligger koncentreret omkring de mange indfaldsveje og selve forten i byens midte. Den oprindelige vejstruktur er stadig genkendelig. Dog er den store forte skåret over af et nyt gennemkørende vejsystem. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Den lille sammenklumpede by domineres af den imponerende og velholdte Østrupgård, som smukt markerer ankomsten til landsbyen fra sydvest Bebyggelsesmønstre Landsbyen er karakteriseret af de mange tilkørselsveje, som fint markerer stjerneudskiftningen dog uheldigt sløret af gennemkørslen gennem den oprindelige store forte. Landsbyens bebyggelse, der er en blanding af mindre gårdanlæg og flere enkelthuse, danner et kompakt enhed og et tæt lille landsbymiljø med en klar grænse mod det åbne land. Som helhed fremstår landsbyen velholdt med et moderne og fint tilpasset hus og enkelte bygninger, der strukturelt falder godt ind i landsbyens tætte miljø, men som afviger fra den arkitektoniske helhed i landsbyen. Enkeltelementer Østrupgård er beliggende i landsbyens sydvestlige hjørne på et højere terræn end resten af landsbyen, hvor den troner op i landskabet i ensom majestæt med en vid udsigt over de storslåede engstrækninger. 12

13 Østrup ligger i et naturskønt område med lange kig udover de store engstrækninger og Gundsømagle sø mod vest Bebyggelsen i Østrup er rimelig varieret og flere steder ses den med et tydeligt landsbypræg 13

14 Hvedstrup, Hvedstrup sogn, Sømme herred 14

15 Målebordsblade Generalstaben Målebordsblade

16 Landskabet Landskabet omkring landsbyen Hvedstrup er karakteriseret af en jævn, stedvis småkuperet overflade hvorpå der ligger en række imponerende småbakker, der næsten alle er kronet af gravhøje. Hvedshøj sydvest for Hvedstrup er den højeste bakke med 38 meter. Mod sydøst ligger Borghøj på 29 meter. Området har gode lermuldede jorder med en del vandhuller, men omkring Hvedstrup er der derimod overvejende grus. Området er skovløst. Hvedstrup ligger koncentreret på en plan flade med et letskrånende terræn mod Gammelsø i nordøst. I det flade landskab ligger Hvedstrup kirke smukt og markant placeret på en afgrænset højning ud mod landsbyens store forte. Kulturhistorien Hvedstrup er kendt fra omkring 1370 som Hwætherstorp og landsbyen blev udskiftet i 1799 som en ren stjerneudskiftning og flere gårde er forblevet i landsbyen. Den nuværende vejstruktur afspejler i store træk stjerneudskiftningen. Hvedstrup kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby, hvor bebyggelsen dels ligger ud til forten og dels ud til de mange forgreninger, der udgår herfra. Den hvidkalkede kirke er omgivet af kirkegårdsmure i kampesten og tegl. Kirken er af romansk oprindelse med gotiske udvidelser og et højgotisk tårn. Området er rigt på fortidsminder og ved Hvedstrup ligger en langdysse med svære randsten og et dyssekammer med dæksten. Endvidere er der den anseelige Hvedshøj medens der af Borghøj kun er en bronzealders kiste med gravgods tilbage. I begge disse høje er der gjort rige gravfund. I Hvedstrup er der en genforeningssten fra Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Landsbyens klare struktur domineres af den store ubebyggede forte med gadekær, der virker markant samlende på hele landsbyens bebyggelse. Bebyggelsesmønstre Det mest karakteristiske bebyggelsesmønster dannes af de tæt beliggende gårde og huse, der sammen med kirken danner en massiv ring omkring byens store forte. Denne struktur udgør et fint sammenhængende landsbymiljø. Udenfor denne ring ligger den øvrige bebyggelse tæt ud til de mange vejforgreninger, der udgår fra forten. Landsbyen virker som helhed meget harmonisk, velholdt og stærk i sin klare struktur Enkeltelementer Kirken, som ligger i fortens nordvestlige ende, fremstår dominerende i den koncentrerede bebyggelse med dens særlige placering på områdets eneste højning og med dens store smukke hvidkalkede bygningskrop. 16

17 Bebyggelsen i landsbyen er karakteriseret af de mange velholdte gårde og huse. Flere af bygningerne er blevet moderniseret men uden dog i nævneværdig grad at ødelægge bebyggelsens landsbypræg. Størstedelen af bebyggelsen i Hvedstrup ligger koncentreret ud til landsbyens store velplejede gadekær og danner et fint lille landsbymiljø Kirken i Hvedstrup, der også ligger ud til landsbyens gadekær, er markant placeret på en mindre forhøjning hævet over den øvrige bebyggelse 17

18 Tjæreby, Vor Frue sogn, Sømme herred 18

19 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

20 Landskabet I det jævnt bølgende landskab, der når sin største højde på Tyrestrup bakke med 52 meter, ligger landsbyen Tjæreby. Området omkring Tjæreby er noget gruset eller sandet, men i øvrigt er jorderne ret gode. Landsbyen er beliggende i et fladt terræn, hvor landsbyens hovedgade fint følger landskabets svagt bølgende kurver i en langstrakt lavning. Mod vest, nord og sydøst løber tre regulerede vandløb, som tilsyneladende ender blindt i landsbyen men formodentligt har løbet som en lille å langs landsbygaden Kulturhistorien Tjæreby er kendt fra omkring 1085 som Tiarby og landsbyen blev udskiftet i 1799, som en klar stjerneudskiftning. Karakteristisk for Tjæreby er, at de gårde, der lå på fortens sydlige side alle er udflyttet, medens alle de nordligbeliggende gårde er forblevet i landsbyen. Tjæreby kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret vej og vejforteby, hvor gårdene ligger i næsten lige rækker på hver side af en gennemgående landsbygade, i hvis midte en udposning danner landsbyens forte. Forten er tidligt blevet udstykket og er delvist udfyldt med mindre bebyggelser. Af fredede fortidsminder ligger i Tjæreby den store Hanehøj. A/S Koma-Løg har haft store løggartnerianlæg i landsbyen mod vest og mod nord. Bygningerne står der stadigt. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Landsbyens klare struktur domineres af de store gårde, der alle ligger koncentreret på landsbyens nordlige side i en lang og næsten lige række. Deres dominans understreges yderligere af deres beliggenhed på et let skrånende sydgående terræn, hvorfra der er udsigt over landsbyens øvrige småhusbebyggelse. Bebyggelsesmønstre Landsbyen har tre klare bebyggelsesmønstre. 1. De store gårde, der ligger på række ud til forten og den nordlige side af den gennemgående landsbygade, 2. småbebyggelse, der er mere ureguleret, og som ligger ud mod fortens sydlige side og landsbygaden samt 3. bebyggelsen på selve forten. Enkeltelementer Adgangen til landsbyen fra vest markeres på hver sin side af vejen smukt og markant af landsbyens store gadekær og et stort gårdanlæg 20

21 Ankomsten til Tjæreby markeres smukt af en af de store gårde og byens gadekær Et markant tæk ved Tjæreby er de store gårde, der ligger på en lige linje på byens nordside med åbne tofter mod byens forte, hvor der tidligere løb en å gennem. 21

22 Kamstrup, Vor Frue sogn, Sømme herred 22

23 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

24 Landskabet Landsbyen Kamstrup ligger i et jævnt bølgende landskab med ret gode jorde, der dog er noget gruset og sandet. Nordvest for Kamstrup ligger den store Darup mose. Den oprindelige sø strakte sig helt mod Kamstrup blev afvandet og kultiveret i Det fine ler fra denne sø blev udnyttet i Kampstrup teglværk. Kulturhistorien Kamstrup er kendt fra omkring 1257 som Camsthorp. Trods det at landsbyen blev udstykket i 1795 som en stjerneudskiftning flyttede en del af gårdene ud især fra landsbyens den sydvestlige ende. Landsbyen kan karakteriseres som en polygon forteby, hvor gårdene ligger koncentreret omkring byens forte dog i et lidt uregelmæssigt mønster. Umiddelbart vest for landsbyen lå et andelsmejeri oprettet i 1888 og syd for byen et teglværk. Ved landsbyens adgang fra vest ligger en stor plastikfabrik. Kamstrup ligger i den østlige ende tæt op ad Vor Frues forstadskvarterer, men på grund af en støjzone må der ikke bygges nyt i landsbyen. Nord for landsbyen ligger et stort grusgravningsområde og umiddelbart øst for løber jernbanen mellem Roskilde og Køge. Kamstrup ligge tæt op til det område, hvor Roskildefestivallen afholdes, hvilket har en vis betydning for landsbyen. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Af dominerende bygninger kan det store fabriksanlæg, som ligger umiddelbart ud til den vestlige ankomst, fremhæves. Det berører dog ikke umiddelbart landsbyens struktur. Bebyggelsesmønstre Den tætte og bladede bebyggelse, der omkranser byens ubebyggede og velplejede forte med et stort gadekær udgør landsbyens bebyggelsesmønster. Bebyggelsen ligger spredt og ureguleret og med en knap så klar struktur, som landsbyen oprindeligt havde. Enkeltelementer Selve bebyggelsen består af en blanding af større velholdte gårdanlæg, flere stråtækte længehuse og traditionelle parcelhuse. 24

25 En del af bebyggelsen i Kamstrup ligger spredt ud til byens forte med det store gadekær og danner her et lille intimt miljø Der findes flere fine og velholdte gamle huse i Kamstrup, som er med til at give landsbyen et vist idyllisk præg 25

26 Vindinge, Vindinge sogn, Tune herred 26

27 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

28 Landskabet Landsbyen Vindinge ligger i et småkuperet landskab med en gennemgående højde på omkring meter. Øst for Vindinge er jorderne mest sandede og terrænet har her karakter af en smeltevandsslette. Mod vest er jorderne bedre. Landskabet er skovløst. Fra Vindinge fornemmer man ikke i særlig høj grad kontakten til det åbne land, da byen på næsten alle sider er omgivet af Roskildes kompakte forstadsbebyggelser. Mod vest grænser landsbyen dog op til et åbent forholdsvist fladt område, der gennemskæres af landevejen fra Roskilde mod Køge Bugt Kulturhistorien Landsbyen er kendt gennem afskrifter fra 1184 som Vindinge. Landsbyen blev udskiftet i 1783 og , som en art stjerneudskiftning. I 1682 fandtes 33 gårde i landsbyen mod 22 efter den første udskiftning. Vindinge kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret, vej og vejforteby med nord-syd orienterede bygader, der omslutter byens forte og hvor ud til gårdene har ligget i parallelle rækker. I mange af denne type fortebyer har kirken plads på forten. Dette er også tilfældet for Vindinge, hvor forten tillige blev bebygget med præstegård, degnebolig og skole. I dag er forten tæt tilbygget. Den nuværende kirke blev opført i 1874 i nyromansk stil af arkitekt J.d.Herholdt og erstattede en romansk kirke med kor, skib og tårn i kridtstenskvadre, der blev nedbrudt på grund af brøstfældighed. I Vindinge blev en forskole oprettet i 1904 og en hovedskole med bibliotek i En genforeningssten blev rejst i 1921 og en befrielsessten i Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Landsbyens hovedstruktur er karakteriseret af den utrolig kompakte samling af småhuse og få mindre gårdanlæg, der ligger langs de nord-sydgående bygader sammen med den tætte bebyggelse af forten. Den nyromantiske kirke opført i røde mursten og omgivet af en kirkegårdsmur også i rødt tegl fremstår til en vis grad dominerende i denne utrolig tætte, varierede og lave bebyggelse. Bebyggelsesmønstre Fem bebyggelsesmønstre karakteriserer Vindinge området: 1. Den tætte varierede og lave bebyggelsen lang landsbyens oprindelige vejnet og bebyggelsen på selve forten. Trods mange ombygninger i denne kompakte bygningsmasse fremstår den stadig med et vist charmerende landsbypræg. 2. En udvidelse af landsbyen mod nord, der består af en fin lille bebyggelse, der ligger på begge sider af den nordgående vej med en langstrakt grønning i midten. Denne bebyggelse danner en ganske nydelig adgang til landsbyen men udvandes dog længere mod nord 28

29 3. En sydøstlig parcelhusudvidelse af landsbyen med sin egen struktur 4. Et sydligt anseeligt parcelhuskvarter med sin egen struktur 5. En mindre vestlig udvidelse Det livlige og trafikerede miljø omkring den lokale købmand, som et vigtigt aktiv for landsbyen Kirken i Vindinge er forholdsmæssig ny, men placeringen inde på fortens område er både gammel og speciel 29

30 Snoldelev-Hastrup, Snoldelev sogn, Tune herred 30

31 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

32 Landskabet Landsbyen Snoldelev-Hastrup ligger i et skovløst og jævnt terræn med lermuldede og frugtbare jorder. Gennem byens midte løb et mindre vandløb med landsbygader på alle sider af dette langstrakte og ubebyggede område. Fra landsbyens tætte og delvis sammenklumpede bebyggelse nord for bygaden er der ikke umiddelbart kig til det åbne land. Hvorimod der mellem de store gårde i syd er et vist udsyn. Bebyggelsen på forten er synligt lavere liggende end den øvrige bebyggelse, der ligger på begge sider af forten Kulturhistorien Snoldelev-Hastrup er kendt i 1291 som Hazsthorp, i 1401 som Grubbæhasthorp og i 1688 som Snadeløf Hadstrup. Landsbyen blev udskiftet i 1799 som en stjerneudskiftning, trods det flyttede de fleste af gårdene, der lå langs den nordlige del af vandløbet ud. Landsbyen kan karakteriseres som en rektangulær reguleret vej- of vejforteby, hvor gårde og huse har ligget koncentreret i rækker ud til landsbygaderne og byens rektangulære forte. En skole med idrætsplads blev oprettet i 1928 Et pumpehus markerer at vandløbet gennem byens forte er drænet og området er nu tæt tilbygget. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Det dominerende træk i landsbyens struktur udgøres tydeligt af den næsten lige række af større gårde, som er forblevet i landsbyen langs den sydlige side af forten og at bygaden følger en langstrakt og markant lavning i landskabet Bebyggelsesmønstre Der er tre karakteristiske bebyggelsesmønstre i landsbyen. 1. den lange næsten lige række af større gårde på den sydlige side af forten. Alle gårdene ligger en smule tilbagetrukket fra landsbygaden med åbne arealer her ned til. 2. den noget sammenklumpede og uregelmæssige bebyggelse, der strækker sig langs den nordlige side af forten og 3. den lavere liggende bebyggelse på selve forten det drænede område. Enkeltelementer I den østlige ende af forten ligger et lille pumpehus, som beboerne i landsbyen på eget initiativ har fået bevaret og istandsat. 32

33 Bebyggelsen på forten og den nordlige side heraf er meget kompakt og varieret, men danner alt i alt et intimt miljø Den sydlige side af forten domineres af store gårde, der stadig har et aktivt landbrug 33

34 Dåstrup, Dåstrup sogn, Ramsø herred 34

35 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

36 Landskabet Dåstrup er beliggende i et småbakket og noget kuperet terræn med flere vandløb og vandhuller. Jorderne er for det meste gode og lermuldede. Terrænet omkring Dåstrup falder jævnt mod øst, hvor den nord-syd løbende Viby å danner grænse mod det noget større bysamfund Viby. Syd for Dåstrup findes flere større skovområder. Kulturhistorien Dåstrup er kendt i 1278 som Dostorp og i 1287 som Dodstorp. Landsbyen blev udskiftet i , som en lille stjerneudskiftning. Efter udskiftningen forblev gårdene i den lille landsby. Dåstrup kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby, hvor gårde og huse ligger i en uregelmæssig klynge omkring indfaldsvejene og byens forte Landsbyens kirke består af et senromansk skib og kor samt et sengotisk tårn og våbenhus. Dåstrup fik en hovedskole i 1857, der blev ombygget Endvidere lå der her en forskole, et forsamlingshus og en missionssal. Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Ud til forten og byens gadekær ligger den smukke hvidkalkede kirke dominant i det flade landskab. Bebyggelsesmønstre Det mest markante bebyggelsesmønster i Dåstrup udgøres af den oprindelige lille landsby, hvis gårde og huse stadig ligger samlet omkring byens velplejede gadekær. Denne bebyggelse har et harmonisk præg med sine velplejede gårde og småhuse. Ud til forten ligger også byens gamle skole. Syd for denne bebyggelse ligger et større parcelhuskvarter, der i lag på lag af små cirkelslag markerer en del af stjerneudskiftningen. Nordøst for landsbybebyggelsen ligge ligeledes et parcelhuskvarter, der dog ikke fornemmes at høre til landsbyen, da en mindre landsvej adskiller de to bebyggelser. 36

37 Flere store gårde ligger ud til landsbyforten og gadekæret i et tæt lille miljø omgivet af større parcelhusområder Den fine hvidkalkede kirke ligger som en del af den spredte bebyggelse, der ligger rundt om byens forte og gadekær. 37

38 Ramsømagle, Gadstrup sogn, Ramsø herred 38

39 Målebordsblade generalstaben Målebordsblade

40 Landskabet Ramsømagle ligger i et skovløst og ret jævnt landskab med lerede jorde. Nord for landsbyen ligger et stort mosedrag Gadstrup mose og den udtørrede Ramsømagle sø. Selve landsbyen ligger på et jævnt til svagt skrånende terræn mod nord. Fra landsbyens afslutning mod nord ved den tværgående landevej falder terrænet tydeligt og herfra er der en fin udsigt over mosearealerne. Kulturhistorien Ramsømagle er kendt i 1241 som Ramsøø og i 1314 som Ramsio maklæ. Landsbyen blev udskiftet i1793 som en stjerne og blokudskiftning. Kun få gårde udflyttede. Ramsømagle kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret vej- og vejforteby, hvor gårde og huse ligger i regulerede rækker ud til landsbygaden med forten liggende i landsbyens sydlige afslutning. Landsbyen fik forsamlingshus i 1892 og det blev udvidet i Arkitekturen Dominerende træk/bebyggelse Det dominerende træk ved landsbyen er den lange næsten lige landsbygade, hvis forløb markeres stærkt af en kraftig beplantning og mange store træer. Dette virker særlig dominerende i det ellers skovløse landskab. Bebyggelsesmønstre Hele landsbyen udgør et samlende hele og den varierede og velholdte bebyggelse bindes sammen af beplantningen og understreger landsbyens harmoni. Bebyggelsen ligger snart helt ud til vejen og snart trukket noget tilbage, små gårde blander sig med store og længehuse i forskellige aldre fuldfører billedet af dette meget fine lille landsbymiljø. Enkeltelementer Nord for landevejen ligger en lille klynge af huse, som ikke rigtig syntes at høre med til landsbyens bebyggelse. I landsbyens afslutning mod syd er der opført flere nyere huse som falder fint ind i landsbyens bebyggelsesmønster, men som udskiller sig markant med sine lave taghældninger i den ellers meget varierede landsby, der dog kan tåle en del. 40

41 Landsbyens huse og den frodige beplantning markerer smukt det slyngede vejforløb Flere store gårde er beliggende inde i landsbyen, hvilket giver stedet et landsbymæssigt helhedspræg. 41

42 Kriterier for udvælgelse blandt de bebyggede strukturer med henblik på en kommunal planlægningsindsats. Hver landsby vurderes i forhold til nedenstående kriterier. Værdier: Landskabelig værdi: Østrup, Hvedstrup, Kirkerup, Vindinge (Hedeland) Strukturel værdi: Hvedstrup og Dåstrup, Tjæreby og Snoldelev-Hastrup, Vindinge, Ramsømagle Arkitektonisk værdi: Hvedstrup, Dåstrup, Tjæreby, Snoldelev-Hastrup, Vindinge, Ramsømagle Aktualitet: Kommunens planlægningspolitik: Lokalt potentiale miljømæssig værdi: Kampstrup (aktive beboere), Snoldelev-Hastrup (aktive beboere), Vindinge (aktive beboere) fællesskab og service Sårbarhed: Umiddelbar trussel mod værdier: Et generelt pres gennem en uorganiseret modernisering af den enkelte bygning Nedlæggelse af funktionen Fraflytning. Forslag til udvælgelse: 1. Hvis man i udvælgelsen også tager hensyn til en vis geografisk spredning, da de fleste af landsbyerne har mange værdier og da der ikke er nogen af dem, som er under et markant større pres end andre, kan forslag til valg se sådan ud: Af de nordligst beliggende landsbyer er det klart Hvedstrup, der besidder de største værdier strukturelt og arkitektonisk. Af de landsbyer, der ligger tæt op ad Roskilde virker Vindinge med sit lokale potentiale og sin specielle struktur, som et oplagt valg. Af de sydlig beliggende landsbyer Dåstrup, Ramsømagle og Snoldelev-Hastrup har de alle store værdier dog knap så meget på det landskabelige plan, men det er ens for dem alle. Hvis man skal tage valget mellem disse tre landsbyer, som i kvaliteter står lige, kan det tages ud fra hvilken af dem, der er mest truet. Ramsømagle er beskyttet af en ældre bevaringsplan, Dåstrup er allerede omgivet af store parcelhusområder som kan tage en evt. udbygning, medes Snoldelev-Hastrup, der ligge tæt ud til Køge Bugt bebyggelsen, må anses for 42

43 at være under det største pres af de tre med hensyn til udbygning og ombygning af eksisterende bebyggelse. 2. Hvis der ikke tages hensyn til geografisk spredning men mere en strukturel spredning under forudsætning af at ingen af landsbyerne står overfor en umiddelbar trussel kunne valget se således ud. Hvedstrup som det bedste eksempel på en landsby med en tæt bebyggelse omkring et markant gadekær Vindinge som det eneste eksempel på en tidlig og karakteristiske bebyggelse af forten med kirke, degnegård og skole, omkranset af parallelle bygader Ramsømagle som et fint eksempel på rektangulær reguleret vejby (forte er så meget sagt) med et stærkt landsbypræg Tjæreby, som en karakteristisk landsby beliggende i ådale, hvor bygaden følger en langstrakt lavning i landskabet, ganske som i Snoldelev-Hastrup men renere i strukturen. Endeligt valg ud fra størst geografisk spredning og dermed også en spredning i på hvilken måde landsbyerne er under pres. Hvedstrup Vindinge Snoldelev-Hastrup Afgrænsning af landsbyerne er selve landsbyernes bebyggelse Kulturarvsstyrelsen