Kapitel 2 Tidsgrænser, aktivitetskrav, undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter

Transkript

1 2006-studieordning for Uddannelsen til Bachelor i Medicin 10. august 2006 Godkendt i Akademisk Råd den 10. august 2006 og af dekanatet den 27. oktober Ændringerne godkendt af dekanen juli 2007 træder i kraft den 1. september Yderligere ændringer til studieordningen er godkendt af studienævnet den 23. oktober 2007 og godkendt af dekanen december Ændringerne træder i kraft pr. 1. september 2007 bortset fra reglerne om reeksamen, der først træder i kraft for de eksamener, der afholdes efter den 1. februar Ændringer vedr. 6. semester samt bachelorprojekt og kursus i almen farmakologi og toksikologi er godkendt af dekanen den 30. juni 2008 og træder i kraft pr. 1. september Kapitel 3-4 udgår pr. 1. september 2009 og erstattes af ny fællesdel. Kapitel 1 Formål 1 Formål Uddannelsen til bachelor i medicin (BSc i medicin) har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende en bred indføring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag såvel inden for naturvidenskaberne som adfærds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fag samt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag. 1 Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til anvende titlen bachelor i medicin og Bachelor of Science in Medicine. 2 Stk. 3. Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point. 3 Kapitel 2 Tidsgrænser, aktivitetskrav, undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 2 Tidsgrænser Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er eksamen i tidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi samt eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi. 4 Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 5 Stk. 3. Senest seks år efter studiestart skal den studerende bestå bacheloreksamen. 6 Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7 3 Aktivitetskrav 1 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 3, litra a og c. Teksten er hentet fra Indstilling om ny studie- og eksamensordning for medicin", afgivet af Studieplansudvalget i juni 1998, pkt. 8 2 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 1 3 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 2 4 Eksamensbekendtgørelsens 22 5 Eksamensbekendtgørelsens 23 6 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 9 7 Eksamensbekendtgørelsens

2 Ved studieaktivitet forstås, at den studerende skal deltage i mindst én prøve hvert studieår og bestå mindst én prøve hvert andet studieår, jf. dog reglen om førsteårsprøven i 3, stk. 2. Stk. 2. Studerende, som ikke har været studieaktive i et år, tilbydes vejledning. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. 8 Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4 Kursusbeskrivelser Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende kurser: 1. semester: Introduktionskursus Navn på engelsk: Introduction to the Study Målsætning: Kurset er en almen introduktion til medicinstudiet, undervisningsmetoderne på studiet og de studieadministrative redskaber, den studerende fremover skal benytte sig af. Kurset indeholder desuden den første indledende kommunikationsundervisning, som følges op gennem hele studiet. Placering: 1. semester Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i basal humanbiologi og medicinsk kemi Navn på engelsk: Course in Basic Human Biology Målsætning: Kurset skal give en grundlæggende forståelse af den menneskelige organismes opbygning, struktur og funktion. Den studerende skal med enkle ord kunne forklare de enkelte organers/organsystemers funktion og disses indbyrdes sammenhæng. Den studerende skal over for patienter være i stand til på en enkel måde at redegøre for organfunktioner, og hvad et eventuelt svigt i denne kan betyde. Kurset omfatter desuden undervisningen i medicinsk kemi, hvor den studerende skal kunne redegøre for molekylers struktur, organiske stofgrupper, nomenklatur, uorganiske og organiske forbindelser, syre/baseforhold, opløselighedsforhold, redox forhold, termodynamik, osmotiske forhold, organiske reaktionstyper, kinetik og spektrofotometri. Formål med delkursus i medicinsk kemi er, at den studerende efter endt kursus kan: Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og f.eks. kvantitativt kan behandle syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer. Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, og herunder beskrive kemiske og fysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lægemidler og biomolekyler) ud fra en strukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til opløselighed, ladningsog syre/base-forhold, stereokemi, molekylære vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Placering: 1. semester Indgangskrav: Ingen 8 Adgangsbekendtgørelsen 31, stk

3 Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i medicinsk kemi Omfang i ECTS-point: 8 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning med øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i basal humanbiologi Kursus i tidlig patientkontakt Navn på engelsk: Introduction to the Patient Målsætning: Kurset har til formål at introducere og forklare den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, at give en oversigt over de forskellige organers almindelige sygdomme samt at give den studerende indsigt i og forståelse for læge-patient forholdet, lægens 7 roller og betydningen af læge-patient kommunikationen for optimering af udrednings- og behandlingsforløb. Kurset indeholder undervisning i førstehjælp, hvor den studerende skal lære at vurdere en patients bevidsthedsniveau og almentilstand, samt at give livreddende 1. hjælp. Formålet med kursus i tidlig patientkontakt (TPK) er, at den studerende efter endt kursus kan: Forklare mødet med patienten (beskrivelse, analyse og diskussion) ved at: o Beskrive og forstå helhedsperspektivet på sundhed og sygdom o Beskrive og forstå patienters perspektiv på sundhed og sygdom o Forstå og analysere betydningen af det enkelte menneskes livsforløb for sundhed og sygdom o Beskrive og forstå lægens rolle og funktion samt lægepatientforholdet Anvende basale kommunikationsteknikker og analyseredskaber Anvende de gennemgåede teorier og teknikker til at beskrive og analysere patientens samlede situation i skriftlig og mundtlig form Beskrive egne reaktioner og oplevelser ved patientsamtalerne Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Placering: 1. semester Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i holdundervisningen vedrørende tavshedspligt, deltagelse i tutorlægeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus i førstehjælp Omfang i ECTS-point: 3 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt undervisning hos tutorlægen i dennes praksis Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i tidlig patientkontakt 2. semester: Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi Navn på engelsk: Course in Medical Cell and Tissue Biology Målsætning: Den studerende skal gennem kurset opnå solid viden om celler og opnå forståelse for mekanismer, der fører til differentiering af væv. Kurset skal endvidere give den studerende kundskaber om og forståelse for genetisk information og anvendt genteknologi. Den studerende skal kunne identificere de forskellige væv og deres organisation ved lysmikroskopi, identificere ekstra- og intracellulære strukturer ved elektronmikroskopi, samt beskrive og tolke resultater fra elektroforetisk analyse af proteiner og nukleinsyrer. Formålet med kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegøre for cellers strukturer og funktioner - 3 -

4 Redegøre for overførsel af genetisk information Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhænge Redegøre for cellecyklus og apoptotiske processer Forklare cellens kommunikation Redegøre for vævs 3D strukturer Placering: 2. semester Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i biofysik og i biokemi, for biokemis vedkommende endvidere deltagelse i øvelsesplanlægningen Omfang i ECTS-point: 10 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i celle- og vævsbiologi Kursus i medicinsk genetik Navn på engelsk: Course in Medical Genetics Målsætning: Den studerende skal gennem kurset opnå viden om kortlægning af gener og genetisk betingede sygdomme, samt efter kurset kunne redegøre for klassiske nedarvningsmønstre samt for den sygdomsmæssige betydning af ændringer i gener og kromosomer. Formålet med kursus i medicinsk genetik er, at den studerende efter endt kursus kan: Forstå basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhæng med andre fag Forstå sammenhænge mellem genotyper og fænotyper Forstå forskellige typer af mutationer, deres opståen og betydning for personen selv og personens børn Redegøre for arvegange, herunder beregning af risikoen for at sygdommen gives videre til næste generation Forstå samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der påvirker fænotypen og derved modificerer arvegange Forstå betydningen af genetisk variation Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlægning af gener for genetiske sygdomme Placering: 2. semester Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne Omfang i ECTS-point: 2 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Navn på engelsk: Course in Health Psychology Målsætning: Kurset skal give den studerende de nødvendige kundskaber inden for lægefagligt relevante psykologiske emner herunder perception, kognition og indlæring, motivation og emotioner, menneskets udvikling, personlighed og intelligens, social psykologi, smerte- og stress teori samt basal indsigt i psykologisk metodik. Formål med kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive psykologiens metodologiske udvikling og hovedtrækkene i de forskellige psykologiske skoledannelser - 4 -

5 Redegøre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfærd og sygdomsperception, herunder socialkognitive modeller, smerteteori, placebo, begreber og modeller knyttet til psykosomatik og somatisering, samt psykiske egenskaber som risikofaktorer Beskrive lægefagligt relevante emner inden for perception, indlæringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegøre for emotioner, herunder forståelse af angst og depression i relation til sygdom i øvrigt Redegøre for væsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lægefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljøs betydning for psykiske egenskaber Definere begrebet stress Genkende stress-mediatorer Beskrive kriseteori Redegøre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lægefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforløb perspektiv Redegøre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Placering: 2. semester Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Ikke obligatorisk 3. semester: Kursus i bevægeapparatet og nervesystemet Navn på engelsk: Course in the Locomotor System and the Nervous System Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for bevægeappartatetog nervesystemets biologiske processer på molekylært-, cellulært-, organ- og helkropsniveau. Undervisningen skal give de studerende en viden, en terminologi og en beskriveteknik, som kan anvendes ved patientundersøgelse og kommunikation med patienter og andre behandlere. Denne viden skal være baseret på et grundigt kendskab til de anatomiske strukturers morfologi, indbyrdes relationer og funktion. I kurset indgår desuden undervisning i embryologi. Formål med kursus i bevægeapparatet og nervesystemet er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive den anatomiske opbygning af bevægeapparatet Forklare disse strukturers funktion ved almindeligt forekommende bevægelser Beskrive den anatomiske opbygning af centralnervesystemet og sanseorganerne Redegøre for disse organers funktion (fysiologi) og betydning for opretholdelse af normale livsfunktioner, herunder kognitive funktioner Beskrive de vigtigste neurotransmitteres syntese, metabolisme og virkninger i nervesystemets synapser Angive korrekte, såvel danske som internationalt vedtagne fagudtryk for strukturer, funktioner og begreber Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser - 5 -

6 Anvende den anatomiske og funktionelle viden ved udførelse af klinisk relevante, almindelige undersøgelser af bevægeapparatets og nervesystemets funktioner på tredje person Anvende den anatomiske viden ved tolkning af klinisk, billeddiagnostiske undersøgelser Forklare udførelse og tolkning af et antal almindelige klinisk neurofysiologiske undersøgelser Redegøre for den embryologiske udvikling af de i kurset behandlede organsystemer Forklare de mere almindelige og klinisk betydende medfødte misdannelser i disse organsystemer Diskutere de anatomiske, embryologiske og neurofysiologiske forhold, der kan ligge til grund for en funktionsforstyrrelse i de i kurset behandlede organsystemer Placering: 3. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi Obligatoriske elementer: Godkendt deltagelse i dissektionskursus. Aflevering og godkendelse af øvelsesrapport i fysiologi Omfang i ECTS-point: 7,5 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet Tidligt klinisk ophold Navn på engelsk: Course in Early Clinical Training Målsætning: Den studerende skal efter kurset have kendskab til lægens daglige arbejde på et sygehus, til lægens funktion i samarbejdet med sygeplejersker og andre personalegrupper samt til hospitalslægens rolle overfor patienten. Formål med kursus i tidligt klinisk ophold er, at den studerende efter endt kursus kan: Forstå de forskellige sider af lægearbejdet i et hospital, herunder: o Samarbejdet med andre faggrupper o Samspillet mellem forskellige specialer o Kommunikationen mellem lægen og patienten Placering: 3. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Godkendelse af udfyldt logbog Omfang i ECTS-point: 5 Undervisnings- og arbejdsformer: To ugers ophold på en klinisk afdeling, hvor den studerende skal stifte bekendtskab med lægens arbejde i den sekundære sektor ved at følge en læge i dennes arbejde. Den studerende skal også følge andre personalegrupper, som lægen samarbejder med Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semester 4. semester: Kursus i hjerte og lunger Navn på engelsk: Course in the Heart and the Lungs Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for hjerte, lungerne og respirationsvejenes biologiske processer på molekylært-, cellulært-, organ- og helkropsniveau. Kurset skal desuden give kundskaber om og forståelse for kredsløbets struktur og funktion. Formålet med kursus i hjerte og lunger er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive hjertet, lungerne og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, den embryonale udvikling samt de mest almindelige udviklingsanomalier Forklare blodets betydning for transport af ilt og kuldioksid - 6 -

7 Redegøre for hjertets elektriske aktivitet på det cellulære niveau, det molekylære niveau og helkropsniveau og for de mest almindelige rytmeforstyrrelser Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber, arteriesystemet, vene- og lymfesystemets funktioner, hjertets pumpefunktion og perfusion, hjertets arbejde og den neurohumorale kontrol Redegøre for stoftransporten over kapillærendotelet samt for dettes aktive funktioner Redegøre for elektrokardiografi, herunder det patologiske ekg i hovedtræk Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, kompensatoriske mekanismer ved blødning, de enkelte organers perfusion, kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold, bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse og kuldioksidudskillelse, inklusiv beregning af disse størrelser Redegøre for respirationens mekanik, perfusion samt for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv, transporten af ilt og kuldioxid i blodet, respirationens regulering Redegøre for væsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktive lungelidelser, lungefunktionsprøver, hypoksi Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og kvalitativt og kvantitativt for de vigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes medvirken Placering: 4. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologi Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter og godkendelse af kurset. Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunger og energiomsætning samt mave, tarm og lever. Kursus i mave, tarm og lever Navn på engelsk: Course in the Stomach, the Intestines and the Liver Placering: 4. semester Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for mavens, tarmenes og leverens struktur og funktion, herunder fordøjelse og absorption. Den studerende skal desuden gives forståelse for det intracellulære og det anabole stofskifte samt for stofskiftets regulering. Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt sundhedspsykologi Formålet med kursus i mave, tarm og lever er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive fordøjelseskanalens makroskopiske og mikroskopiske anatomi og embryonale udvikling Redegøre for den enzymatiske fordøjelse af makronæringsstofferne samt for de øvrige processer, der indgår i fordøjelse og absorption Forklare den videre transport af de optagne stoffer til de forskellige organer Redegøre for transport i blodet af substrater, metabolitter, hormoner etc. Redegøre for hovedtrækkene af det intracellulære stofskifte Redegøre for hovedtrækkene af det anabole stofskifte Redegøre for mekanismerne for stofskifteregulering Forklare xenobiotikas omsætning og udskillelse - 7 -

8 Tilrettelægge en fuldgyldig kost Redegøre for styringen af mavetarmkanalens funktioner Redegøre for mavetarmkanalens motoriske funktioner Redegøre for molekylære og energetiske forhold vedrørende den epiteliale transport af vand, salte og næringsstoffer Redegøre for spytsekretion, ventrikelsekretion, galdesekretion og pankreassekretion på cellulært og organniveau Obligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever Kursus i energiomsætning og muskler Navn på engelsk: Course in Metabolism and the Muscles Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for energiomsætningen, dens regulering og stofskifteveje, herunder neutralitets- og varmereguleringsmekanismer. Formålet med kursus i energiomsætning og muskler er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen og dens regulering under forskellige forhold Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje Redegøre for neutralitetsreguleringen under muskelarbejde Redegøre for temperaturreguleringen Redegøre for organismens varmetab Redegøre for varmetransporten fra kernen til skallen Redegøre for reguleringen af varmebalancen Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi Placering: 4. semester Indgangskrav Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologi Obligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunge og energiomsætning samt mave, tarm og lever Kursus i metodelære Navn på engelsk: Course in Methodology Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber til at forstå og forklare metodemæssige og statistiske aspekter af medicinsk litteratur, samt kritisk at kunne vurdere anvendelsen af forskningsmetoder. Kurset skal give basalt kendskab til fagene epidemiologi, statistik, medicinsk videnskabsteori, medicinsk etik og medicinsk sociologisk metode. Formålet med kursus i metodelære er, at den studerende efter endt kursus kan: - 8 -

9 Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgår statistiske eller epidemiologiske aspekter Bedømme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer Foretage simple statistiske operationer og følge en statistisk tankegang Anvende og herunder forklare begreberne rater, incidens og prævalens Beskrive principper for gennemførelse af kohorte- og case-kontrol-undersøgelser Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere at lægevidenskaben er både en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer Angive hovedprincipper for konstruktion af spørgeskema Overveje resultaterne af spørgeskemaundersøgelser om sociale forhold, adfærd og helbred Placering: 4. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patient kontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologi Obligatoriske elementer: Aflevering og godkendelse af skriftlige opgaver Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, eksaminatorier og holdundervisning Beståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i metodelære. 5. semester: Bachelorprojekt Navn på engelsk: Bachelor Thesis Målsætning: Bachelorprojektet skal give den studerende erfaring med litteratursøgning, problemformulering, skriftlig sammenstilling, fremlæggelse og forsvar af eget projektarbejde inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde Formål med kurset er, at den studerende efter udarbejdelsen af bachelorprojektet kan: Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde. Formidle projektet såvel skriftligt som mundtligt. Diskutere indholdet i projektet på et indledende videnskabeligt niveau Placering: semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået eksamen i sundhedspsykologi samt bestået eksamen i metodelære Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstændigt arbejde under individuel vejledning, forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i immunologi Navn på engelsk: Course in Immunology Målsætning: Kurset skal give den studerende kendskab til antistoffernes og det lymfatiske systems opbygning, samt til immunsystemets struktur og funktion. Den studerende skal efter kurset - 9 -

10 kunne beskrive den inflammatoriske proces og anvendelsen af immunologiske principper i forebyggelse og behandling. Placering: 5. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Kursus i nyrer og urinveje Navn på engelsk: Course in the Renal System Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for nyrerne og urinvejenes struktur og funktion, herunder regulering af nyrens gennemblødning, glomerulær filtration og tubulær reabsorption. Den studerende skal desuden kunne redegøre for nyrens rolle i vitamin D-syntesen, kalciumstofskiftet, neutralitetsreguleringen og volumenreguleringen. Formålet med kursus i nyrer og urinveje er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegøre for nyrens generelle opbygning (anatomi) Redegøre for nyrens generelle funktion (fysiologi), herunder nyrens behandling af salt, vand og nonelektrolytter samt dannelse af urin, inklusiv under visse sygdomme Redegøre for den hormonale regulering af nyrefunktionen samt nyrens egen rolle i hormonproduktion Redegøre for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug Redegøre for osmotisk diurese, herunder polyuri ved diabetes mellitus Redegøre for nyrens rolle (og samspillet med lungerne) i neutralitetsreguleringen Redegøre for nyrens rolle i osmolalitetsreguleringen og volumenreguleringen, herunder den hormonale og nervøse regulering af nyren samt legemets væskefaser Redegøre for de fraførende urinvejes anatomi og funktion, herunder miktionsmekanismen Placering: 5. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Navn på engelsk: Course in Endocrinology, the Reproduction System and Blood Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for de endokrine organer og blodet, samt de mandlige og kvindelige kønsorganers makro- og mikroskopiske struktur og funktion. De studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organers hormonale virkningsmekanismer, herunder deres regulerings- og feedbackmekanismer. Formålet med kursus i endokrinologi, reproduktion og blod er at den studerende efter endt kursus kan Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion

11 Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signaltransduktionsmekanismer Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydningen for stofskiftet Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner Redegøre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese Placering: 5. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelser Beståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Kursus i almen patologi Navn på engelsk: Basic Course in Pathology Målsætning: Den studerende skal efter kurset kunne genkende celle- og vævsforandringer inden for inflammation, kredsløbsforstyrrelser, cellebeskadigelse og neoplasier. Placering: 5. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Kursus i almen farmakologi og toksikologi Navn på engelsk: Basic Course in Pharmacology and Toxicology

12 Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for grundlæggende farmakologiske og toksikologiske begreber, herunder farmakodynamiske og farmakokinetiske begreber. Den studerende skal desuden kunne redegøre for det molekylære grundlag for lægemiddel virkning, dosis-virkningsforhold samt med udgangspunkt i større lægemiddelgrupper forklare virkning, anvendelse, bivirkninger og lægemiddelinteraktioner. Formålet med kursus i almen farmakologi og toksikologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme, antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhænge Forklare basale principper inden for lægemiddelopdagelse og -udvikling Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber Redegøre for lægemiddeloptagelse, molekylære virkningsmekanismer, virkning i kroppen, metabolisering og udskillelse samt betydning af genetisk variation for disse processer Redegøre på et molekylært grundlag for interaktioner mellem lægemidler og biomolekyler Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte større lægemiddelgrupper Placering: 5. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning Beståelsesfrist: Ikke obligatorisk 6. semester: Mikrobiologisk øvelseskursus Navn på engelsk: Course in microbiology Målsætning: Opnå et grundlæggende kendskab til sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Herunder: Mikroorganismers forekomst og klassifikation, metoder til påvisning af mikroorganismer, principper til forebyggelse af infektioner samt principper for behandling af infektioner med antibiotika. Formålet med mikrobiologisk øvelseskursus er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegøre for metoder, der anvendes til direkte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved mikroskopi, dyrkning, antigen- og nukleinsyrepåvisning, samt for metoder, der anvendes til direkte påvisning af mikroorganismerne ved antistofundersøgelser Angive de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation Redegøre for deres biologiske og patogene egenskaber og immunitetsforholdene ved de infektioner, de kan forårsage, samt mulighederne for forebyggelse og behandling Beskrive principper, metoder (samt de anvendte stoffer) til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion og aseptisk teknik Beskrive antibiotikas virkning på mikroorganismer, forklare resistensudvikling samt redegøre for principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antiviral behandling Placering: 6. semester Indgangskrav: Bestået eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet, bestået eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever, godkendt tidligt klinisk ophold

13 Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne. Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Omfang i ECTS-point: 7,5 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelser Beståelsesfrist: Inden integreret eksamen i infektionssygdomme, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatets sygdomme 5 Eksamensbeskrivelser Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende eksamener: 1. semester: Eksamen i basal humanbiologi og medicinsk kemi Navn på engelsk: Exam in Basic Human Biology Formål med eksamen er med udgangspunkt i en simpel, fælles medicinsk case at afprøve, om den studerende kan: Anvende en tilstrækkelig bred, grundlæggende viden om den raske humane organismes struktur, mikroskopisk samt makroskopisk Anvende en tilstrækkelig bred, grundlæggende viden om den raske humane organismes funktionelle grundtræk, derunder hovedtræk ved et fysiologisk samspil mellem forskellige organsystemer Fortolke simple afvigelser fra normaltilstanden, i det omfang dette kan forventes med baggrund i en basal viden om de enkelte organismedeles normale struktur, funktion og samspil Med udgangspunkt i samme fælles case afprøves det, om den studerende kan: Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og kvantitativt kan behandle syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, herunder beskrive kemiske og fysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lægemidler og biomolekyler) ud fra en strukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til opløselighed, ladnings- og syre/baseforhold, stereokemi, molekylære vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Placering: Efter 1. semester Omfang i ECTS-point: 17 Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendelse af øvelser i medicinsk kemi Prøveform: 4 timers skriftlig prøve Tilladte hjælpemidler: Kemiske data og oversigter af J. og M.R. Christoffersen, 2003-udgaven samt egen lommeregner uden lagrede data Censurform: Intern Karakterskala: Bestået/ikke bestået Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester Eksamen i tidlig patientkontakt Navn på engelsk: Exam in Introduction to the Patient Formål med den skriftlige del af eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Diskutere mødet med patienten på baggrund af en samlet skriftlig fremstilling, der baseres på o En beskrivelse og analyse af patientens livshistorie

14 o En beskrivelse og analyse af kommunikationen med patienten og udviklingen i kommunikationen gennem samtaleforløbet o En analyse af udvalgte passager ved hjælp af båndudskrift o En beskrivelse af egne oplevelser i forløbet Formål med den mundtlige del af eksamen er med udgangspunkt i den godkendte, skriftlige rapport at afprøve, at den studerende kan: Forklare patientperspektivet og læge-patient forholdet Beskrive de gennemgåede teorier og deres anvendelse på den konkrete patients historie Beskrive kommunikationsredskaber anvendt i et konkret patientsamtaleforløb Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Placering: 1. semester Omfang i ECTS-point: 2 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i holdundervisningen vedrørende tavshedspligt, deltagelse i tutorlægeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus i førstehjælp Prøveform: Mundtlig prøve på baggrund af den godkendte rapport Tilladte hjælpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: Bestået/ikke bestået Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester 2. semester: Eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi Navn på engelsk: Exam in Medical Cell and Tissue Biology Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Redegøre for cellers strukturer og funktioner Redegøre for overførsel af genetisk information Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhænge Redegøre for cellecyklus og apoptotiske processer Forklare cellens kommunikation Redegøre for vævs 3D strukturer Placering: 2. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne på kurset i medicinsk celle- og vævsbiologi, for biokemidelens vedkommende endvidere deltagelse i øvelsesplanlægningen samt i efterbehandlingen Prøveform: 4 timers skriftlig eksamen samt en 30 minutters spotprøve Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Documenta Physiologica et Biochemica omdeles Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester Eksamen i medicinsk genetik Navn på engelsk: Exam in Medical Genetics Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:

15 Forstå basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhæng med andre fag Forstå sammenhænge mellem genotyper og fænotyper Forstå forskellige typer af mutationer, deres opståen og betydning for personen selv og personens børn Redegøre for arvegange, herunder beregning af risikoen for, at sygdommen gives videre til næste generation Forstå samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der påvirker fænotypen og derved modificerer arvegange Forstå betydningen af genetisk variation Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlægning af gener for genetiske sygdomme Placering: 2. semester Omfang i ECTS-point: 3 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne på kurset i medicinsk genetik Prøveform: 2 timers skriftlig eksamen Tilladte hjælpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: Bestået/ikke bestået Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Eksamen i sundhedspsykologi Navn på engelsk: Exam in Health Psychology Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Beskrive psykologiens metodologiske udvikling Redegøre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfærd og sygdomsperception Beskrive lægefagligt relevante emner inden for perception, indlæringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegøre for emotioner Redegøre for væsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lægefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljøs betydning for psykiske egenskaber Definere begrebet stress Genkende stress-mediatorer Beskrive kriseteori Redegøre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lægefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforløb perspektiv Redegøre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Placering: 2. semester Omfang i ECTS-point: 5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Prøveform: 3 timers skriftlig eksamen med essayopgaver og spotspørgsmål

16 Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater der muliggør ekstern kommunikation Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 4. semester 3. semester: Integreret eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet Navn på engelsk: Exam in the Locomotor System and the Nervous System Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Besvare tilfredsstillende to spørgsmål, der trækkes fra en i forvejen offentliggjort liste, omfattende ca. 145 spørgsmål, der til sammen omfatter anatomiske beskrivelser, redegørelser for normale funktioner i bevægeapparatet og nervesystemet, redegørelser for embryologiske udviklingsforløb, redegørelser for klinisk neurofysiologiske undersøgelser og objektiv undersøgelse af tredje person (figurant) Placering: 3. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapport i fysiologi samt gennemført og godkendt dissektionskursus Prøveform: Mundtlig prøve, inkl. praktisk prøve (spotprøve) Tilladte hjælpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semester 4. semester: Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever Navn på engelsk: Exam in the Heart, the Lungs, the Stomach, Intestines and the Liver Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer og organsystemer, som indgår i det integrerede kursus Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer og organsystemer Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Placering: 4. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporterne i kursus i hjerte og lunger, kursus i energiomsætning og muskler samt kursus i mave, tarm og lever Prøveform: 6 timers skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve (spotprøve) Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica omdeles Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Afholdes syge/reeksamen: Ja

17 Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semester Eksamen i metodelære Navn på engelsk: Exam in Methodology Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgår statistiske eller epidemiologiske aspekter Bedømme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer Foretage simple statistiske operationer og følge en statistisk tankegang Anvende, herunder forklare, begreberne rater, incidens og prævalens Beskrive principper for gennemførelse af kohorte- og case-kontrol-undersøgelser Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere at lægevidenskaben er både en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer Angive hovedprincipper for konstruktion af spørgeskema Overveje resultaterne af spørgeskemaundersøgelser om sociale forhold, adfærd og helbred Placering: 4. semester Omfang i ECTS-point: 7,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af hjemmeopgave i Metodelære Prøveform: 48 timers skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjælpemidler: Alle Censurform: Intern Karakterskala: Bestået/ikke bestået Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden eksamen i bachelorprojekt 5. semester: Eksamen i bachelorprojekt Navn på engelsk: Exam in Bachelor Thesis Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt Diskutere indholdet i projektet og demonstrere forståelse på et indledende videnskabeligt niveau Placering: 5./ 6. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået eksamen i sundhedspsykologi samt bestået eksamen i metodelære Prøveform: 30 minutter fordelt på 10 minutters mundtlig fremlæggelse af opgaven med anvendelse af AV-udstyr og 15 minutters mundtlig overhøring med vægt på forståelse af videnskabelige problemstillinger rejst i opgaven, 5 minutters votering. Tilladte hjælpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Afholdes syge/reeksamen: Der afholdes syge/reeksamen efter nærmere aftale Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen

18 Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Navn på engelsk: Exam in the Renal System, Endocrinology and Blood Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer og organsystemer, som indgår i det integrerede kursus Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer og organsystemer Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Placering: 5. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporterne i kurset i nyrer og urinveje og i kurset i endokrinologi, reproduktion og blod. Prøveform: 4 timers skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve (spotprøve) Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemisk formelsamling, Documenta Physiologica og oversigt over koagulationsveje omdeles. Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Afholdes syge/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi Navn på engelsk: Exam in Immunology, Basic Pathology, and Basic Pharmacology and Toxicology Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Forklare immunsystemets opbygning og reaktioner, herunder mulige mekanismer bag immunologiske reaktioner Forklare immunitet mod infektiøse agens og cancer Bedømme betydningen af immunologiske reaktioner (defekter såvel som hypersensibilitet og autoimmunitet) for sundhed og sygdom Analysere anvendelsen af immunologiske faktorer (som fx antistoffer, cytokiner, vacciner) i diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme Beskrive og ved mikroskopi genkende celle- og vævsforandringer inden for: o Inflammation & infektionspatologi o Kredsløbsforstyrrelser o Adaptation og cellebeskadigelse o Almene patologiske reaktioner i centralnervesystemet o Neoplasier og øvrige vækstforstyrrelser Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme, antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhænge. Forklare basale principper inden for lægemiddelopdagelse og -udvikling Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber

19 Redegøre for lægemiddeloptagelse, molekylære virkningsmekanismer, virkning i kroppen, metabolisering og udskillelse, samt betydning af genetisk variation for disse processer Redegøre på et molekylært grundlag for interaktioner mellem lægemidler og biomolekyler Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi Forklare principper inden for lægemiddeltoksikologi, herunder beskrivelse af bivirkninger Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte større lægemiddelgrupper Placering: 5. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Prøveform: 3 timers skriftlig prøve Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Afholdes syge-/ reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen 6. semester: Integreret eksamen i infektionsmedicin, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatets sygdomme Navn på engelsk: Exam in Infectious diseases, Pulmunary diseases, Endocrinology and Rheumatology Formål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan: Diskutere symptomer og diagnostik Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de enkelte medicinske områder Redegøre for symptomer og diagnostik af sjældnere tilstande inden for de samme områder Forklare patofysiologiske processer på organ-, celle- og molekylærniveau Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der behandles i kurset, med fagets terminologi Formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme Placering: 6. semester Omfang i ECTS: 20 Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i mikrobiologisk øvelseskursus Prøveform: 6 timers skriftlig prøve Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Afholdes syge-/reeksamen: Ja Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen 6 Valgfag og bachelorprojekt På uddannelsen til bachelor i medicin udbydes ikke valgfag. 9 9 Uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3 og

20 Stk. 2. På studiets 5. eller 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt, jf. 4 og 5. Opgaven skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde videnskabelige problemstillinger inden for et relevant, afgrænset sundhedsvidenskabeligt emne. 10 Opgaven skal være udfærdiget i overensstemmelse med den godkendte projektplan og have et omfang svarende til ca. 10 A4 sider i skrifttypen Times New Roman, skriftstørrelse 12, ekskl. litteraturliste, figurer og noter. 11 Opgaven skal indledes med et resume på dansk på højst 250 ord, der sammenfatter problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og en konklusion. Stk. 3. Efter aflevering af opgaven skal den studerende fremlægge og forsvare denne i forbindelse med eksaminationen. Stk. 4. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Kapitel 3 Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer 7 Undervisningens tilrettelæggelse og frister Undervisningsåret er inddelt i to semestre, som begynder henholdsvis 1. september (efterårssemestret) og 1. februar (forårssemestret). Et semester har en varighed af 20 uger, hvoraf der undervises i de 18. Stk. 2. Hver undervisningsuge omfatter ca. 15 skematimer. Under de kliniske ophold deltager den studerende i det normale arbejde i dagarbejdstiden samt i dele af vagtarbejdet. Stk. 3. Studienævnet godkender planer for undervisningen, herunder mål og indhold. 12 Stk. 4. En studerende kan kun blive holdsat til deltagelse i et semesters undervisning én gang. Stk. 5. Forud for hvert semester skal den studerende tilmelde sig det kommende semesters undervisning, dog ikke undervisningen på 1. semester. Fristen for tilmelding til undervisning på semester er den 10. januar (forårssemestret) og 10. juni (efterårssemestret) og for 6. semester den 1. december (forårssemestret) og den 1. juni (efterårssemestret). Stk. 6. Ønsker en studerende ikke at benytte en tildelt holdplads, skal undervisningsdeltagelsen afmeldes senest 10. januar (forårssemestret) og 1. august (efterårssemestret). Hvis den studerende ikke består en eksamen, som er indtegningsbetingelse til den tilmeldte undervisning kan afmelding skal ske skriftligt og senest 5 hverdage før den fastsatte eksamensdag, idet selve eksamensdagen ikke medregnes. Stk. 7. Studienævnet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-2 og 4-6, når der foreligger usædvanlige forhold. 8 Obligatoriske undervisningselementer Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende obligatoriske elementer: Naturvidenskabelige fag: Laboratorieøvelser med rapportaflevering i medicinsk kemi, 1. semester Laboratorieøvelser med rapportaflevering i forbindelse med celle- og vævsbiologi, medicinsk genetik og integrerede kurser, 2., og semester Dissektionskurser i anatomi, 3. semester 10 Uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk Omskrivning af tekst fra SIS 12 Universitetslovens 18, stk