Erhvervsskolerne skal op i gear

Transkript

1 Nr. 3 - juni 2010 Erhvervsskolerne skal op i gear Vekseluddannelse, hvor eleverne skifter mellem praktik og skole, skal bevares, og virksomhederne skal fortsat medvirke til udviklingen af uddannelserne. Til gengæld skal niveauet hæves, og der skal tiltrækkes flere stærke unge. Det viser en ny undersøgelse blandt DI s repræsentanter på erhvervsskoleområdet. Selvom der nu er begyndende fremgang at spore i de seneste måneders praktikpladstal, har de seneste halvandet år blottet erhvervsuddannelsernes akilleshæl: Antallet af praktikpladser bestemmes i vid udstrækning af konjunkturerne. Og netop det problem peger de 886 virksomheder i en ny DIundersøgelse på som den største svaghed ved systemet. Virksomhederne mener derfor også, at der skal være et alternativ til praktikken i perioder, hvor virksomhederne ikke har mulighed for at oprette pladser til de unge, der efterspørger det. Vekseluddannelse skal bevares Trods det tilbagevendende praktikpladsproblem skal princippet om, at uddannelsen skiftevis foregår på skole og i virksomhed, fastholdes. Tre ud af fire virksomheder anser nemlig den del af de danske erhvervsuddannelser som den største styrke ved systemet. Men virksomhedernes ønske om en solid aktie i uddannelsen af de unge er dog ikke betingelsesløst. Som de to største trusler mod systemet fremhæver virksomhederne, at uddannelserne mister prestige i forhold til de unge, og at niveauet er for lavt i forhold til behovene. Godt fire ud af ti peger samtidig på, at de unge, der søger mod erhvervsskolerne, har for ringe forudsætninger til at matche kravene i virksomhederne. Niveauet skal løftes Det stærke virksomhedsengagement er således betinget af, at niveauet løftes ellers risikerer vi at flere virksomheder trækker sig med stigende praktikpladsmangel til følge. INDHOLD 01 Erhvervsskolerne skal op i gear 02 Genopretningsaftalen på voksen- og efteruddannelsesområdet 04 Skolepraktikydelsen tilpasses SU 05 Nye regler om vejledning 06 Kurser inden for LEAN, miljø og innovation 07 Kurser til medarbejdere i B2Bvirksomheder 08 Handelsbranchen inviterer elever inden for Redaktion: Birgitte Winge, [email protected] Ændring af mailadresse m.m.: Gitte Holm, [email protected]

2 Det handler derfor om vedvarende udvikling af uddannelsernes kvalitet, og presse på for at løfte niveauet for dem, som kan. Kun derved kan erhvervsuddannelserne forblive interessante for unge og virksomheder. Læs mere om undersøgelsen i DI Indsigt via link: uddannelsererifare.aspx Claus Rosenkrands Olsen. [email protected] Genopretningsaftalen på voksenog efteruddannelsesområdet Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået aftale om genopretning af dansk økonomi. DI finder det nødvendigt, at der tages hånd om at forbedre de offentlige finanser. Aftalen indeholder forskellige elementer. En række af disse vedrører de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelsesområdet. Det drejer sig om følgende: Deltagerbetaling til almen voksen- og efteruddannelse Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse Satserne for VEU- godtgørelse og SVU Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring Pris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelse. Det samlede provenu fra de skitserede ændringer er opgjort til 2,4 mia. kr. i perioden Tiltagene i aftalen er endnu ikke udmøntet, så præcist hvilke konsekvenser tiltagene vil have for virksomhederne, kan man ikke udtale sig om endnu. Ministeren har dog besvaret en række samrådsspørgsmål, som giver lidt mere indblik i, hvad de forskellige tiltag indebærer. De fleste af tiltagene er planlagt til at træde i kraft fra 2011, men der er enkelte undtagelser. 2

3 Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelse Ministeren har i forhold til dette initiativ anført, at deltagerbetalingen på de fag, som ikke er kernefag sættes op, mens deltagerbetalingen på en række kernefag reduceres eller fastholdes på det lave niveau. Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelser Personer med en videregående uddannelse skal fremadrettet selv betale, hvis de tager en voksenuddannelse, som ligger under det uddannelsesniveau, de allerede har. Satserne for VEU-godtgørelse og SVU Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct. Det gælder ifølge ministerens svar i det åbne samråd både VEU-godtgørelsen og SVU. Reduktionen i godtgørelsesniveauerne forventes at skulle have effekt fra 1. januar Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) Der er i dag for kortuddannede mulighed for at modtage SVU til almen voksen- og efteruddannelse i op til 80 uger. Denne periode halveres. Ligesom støtteperioden med SVU til voksen- og efteruddannelse på videregående niveau reduceres fra 52 til 40 uger. Regeringen har allerede fremsat lovforslag om reduktionen i støtteperioden til almen voksen- og efteruddannelse. Dette tiltag vil iht. lovforslaget have effekt for ansøgninger om SVU, som modtages efter 1. juli Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring De forskellige typer tilskud til kost og logi afskaffes, og der ydes i stedet et tilskud til den enkelte kursist på ca. 450 kr. pr. dag. Uddannelsesstederne skal i stedet udbyde kost og logi som indtægtsdækket virksomhed i konkurrence med andre udbydere, f.eks. hoteller. Tilskuddet til befordring harmoniseres, så det svarer til Skatterådets satser for Pris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelse Arbejdsgiverne finansierer langt størstedelen af udgifterne til VEU-godtgørelsen gennem et særligt bidrag til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion). AER-finansieringsbidraget er en fast sats på 530 kr. pr. fuldtidsansat, som blev indført i

4 Aftalen indebærer, at AER-finansieringsbidraget fremadrettet pris- og lønreguleres på samme måde som AER-bidraget til lønrefusion for elever på erhvervsuddannelserne. Pris- og lønreguleringen fastlægges årligt og udgjorde i 2009 og 2010 henholdsvis 4,5 pct. og 1,6 pct. Reguleringen er et udtryk for forventningerne til pris- og lønudviklingen sammenholdt med den faktiske udvikling. DI mener DI ser genopretningsaftalen som et nødvendigt tiltag for at få nedbragt de offentlige udgifter. Der er brug for at kigge bredt på hele den offentlige sektor, hvis de alvorlige problemer for dansk økonomi skal løses. Det må forventes, at tiltagene på efteruddannelsesområdet vil begrænse efterspørgslen. Tiltagene kan dermed komme til at modvirke den ønskede opkvalificering af arbejdsstyrken. Det er dog DI s forventning, at tiltagene vil medvirke til at kvalificere efterspørgslen og dermed sikre større effekt af den gennemførte uddannelse. Inge Steen Mikkelsen, [email protected] Skolepraktikydelsen tilpasses SU I aftalen om genopretning af dansk økonomi mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der et enkelt element, der vedrører erhvervsuddannelserne. Det drejer sig om ydelser til de elever, der gennemfører deres erhvervsuddannelse i skolepraktik eller er elev på en produktionsskole. Disse elever er i gang med uddannelser, der foregår på en skole, og de er dermed ikke omfattet af en uddannelsesaftale med en virksomhed, der betaler elev- eller lærlingeløn i uddannelsestiden. Den økonomiske ydelse til disse elevgruppers underhold er på nuværende tidspunkt højere end den ydelse, andre studerende i skolebaserede uddannelser modtager fra for Statens Uddannelsesstøtte (SU). I aftalen harmoniseres ydelserne i alle de skolebaserede uddannelser, så elever i skolepraktik og på produktionsskoler sidestilles 4

5 med andre studerende. Konkret er ydelsen aftalt til den SU sats, der gives til udeboende over 18 år. Birgitte Slot, Nye regler om vejledning Folketinget vedtog den 3. juni en ændring af loven om vejledning om uddannelse og erhverv. Lovændringen styrker vejledningen, men lever ikke op til DI s ønske om, at den unge skal vurderes i forhold til den specifikke erhvervsuddannelse. Lovændringens hovedformål er at ændre fokus fra den hidtidige gennemførelsesvejledning til vejledning af unge i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, den såkaldte overgangsvejledning. Lovændringen er direkte afledt af aftalen Ungepakke II fra november 2009, der blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre samt Dansk Folkeparti om flere unge i uddannelse og job. De unge skal være uddannelsesparate Dermed skal de unge fremadrettet vurderes på deres uddannelsesparathed, når de forlader 9. og 10. klasse. Ligesom årige nu har pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig etableres en e-vejledning i tilknytning til portalen Uddannelsesguiden, ug.dk. Fokuseringen på overgangsvejledning fra grundskolen til ungdomsuddannelserne vil alt andet lige bidrage til, at frafaldet fra ungdomsuddannelserne, herunder i særdeleshed erhvervsuddannelserne, mindskes, og at erhvervsuddannelsernes omdømme styrkes som en attraktiv, kompetencegivende uddannelse, fordi der ikke længere er fri adgang til uddannelserne. Uddannelsesparat til alle erhvervsuddannelser Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for vejledningsindsatserne, og derfor skal overgangsvejledningen praktisk varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 5

6 Loven beskriver, at UU ernes vurdering af de unges uddannelsesparathed skal matches uddannelsesområderne overordnet. Det betyder for erhvervsuddannelsernes vedkommende, at de unges uddannelsesparathed skal vurderes for disse uddannelser en bloc. Det er afgørende for at sikre overgangsvejledningens kvalitet, at de modtagende ungdomsuddannelsesinstitutioner spiller en central rolle i vurderingen af, om de unge er uddannelsesparate til de tilbud, der vejledes om. DI mener DI bifalder Ungepakke II s initiativer og støtter de tiltag, der forbedrer de unges overgang fra Folkeskolen til ungdomsuddannelserne, så flest muligt unge træffer bedst muligt valg første gang og dermed mindsker de unges potentialer for frafald. DI finder det imidlertid ikke tilfredsstillende, at der alene skal vurderes på uddannelsesparatheden i forhold til erhvervsuddannelserne som ét samlet uddannelsesområde. De mere end 120 forskellige erhvervsuddannelser er af så stor forskellighed såvel indholds- som niveaumæssigt, at det ikke giver mening at erklære en ung uddannelsesparat i forhold til området samlet betragtet, da det spænder over så forskellige uddannelser som f.eks. Datateknikeruddannelsen og Butiksmedhjælper. Med kommunernes muligheder for selv at tilrettelægge vejledningsindsatserne er der behov for en hurtig evaluering af, om de politiske intentioner, der er lagt til grund for ændringerne i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, bliver implementeret i praksis. Steen Duurloo Sørensen, [email protected] Kurser inden for LEAN, miljø og innovation Efter ønske fra blandt andet DI har Industriens Uddannelser netop udgivet en kortfattet pjece, der præsenterer de kursusmuligheder, der findes i AMU-systemet for at uddanne de ufaglærte og faglærte medarbejdere inden for LEAN, innovation, kvalitet og miljø. 6

7 Indholdet af kurserne er udviklet i samarbejde med DI s medlemsvirksomheder og afspejler de kompetencer, der efterspørges i virksomhederne især i industrien. Kurserne kan i et vist omfang tilpasses den enkelte branche, teknologi eller virksomhed dette kan aftales med den udbyder, man vælger. Kurserne har en varighed fra 1 til 10 dage afhængigt af hvilket kursus, du vælger. Du kan naturligvis sammensætte et forløb, der lige nøjagtig passer til din virksomheds strategi. Sådan kommer du i gang På kurserne er der en deltagerbetaling på 116 kr. eller 174 kr. pr. dag. Der ydes VEU-godtgørelse, som på nuværende tidspunkt svarer til højeste dagpengesats til ufaglærte eller faglærte, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Kurserne udbydes af erhvervsskoler over hele landet. Hvis du har ideer til andre kurser eller spørgsmål til de eksisterende, kan du kontakte DI s erhvervsuddannelsesafdeling på Du finder pjecen på Christine Bernt Henriksen, [email protected] Kurser til medarbejdere i B2Bvirksomheder Der er i disse år øget fokus på handel og logistik i forsyningskæden. Ny DI Sådan pjece samler en række relevante arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for handel og logistik. Mange af DI s medlemsvirksomheder peger på, at mængden af udbudte AMU-kurser gør det svært at overskue tilbuddene og finde de rette kurser til den enkelte medarbejder. Derfor har DI udvalgt en række relevante kurser inden for logistik, e-handel, LEAN samt kurser for operative lager- og terminalmedarbejdere. Kurserne er korte arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes mange steder rundt om i landet. 7

8 Målgruppen AMU-kurserne er primært rettet mod faglærte og ufaglærte medarbejdere; kurserne skal understøtte deres kompetencer inden for handels- og logistikområderne. Kurserne henvender sig til medarbejdere der beskæftiger sig med administrative og operative arbejdsopgaver inden for logistik, e- handel samt LEAN. Generel information om kurserne Kurserne varer 2-7 dage. Deltagerbetalingen pr. medarbejder er enten 116 kr. eller 174 kr. pr. dag afhængig af kurset. Kurserne kan afholdes på erhvervsskolen eller i virksomheden. Der kan opnås VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på 752 kr. pr. dag til ufaglærte og faglærte medarbejdere, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Du finder pjecen i Shop på Steen Duurloo Sørensen, [email protected] Handelsbranchen inviterer elever indenfor Nyt undervisningstilbud om handel og handelsbranchen til matematik og samfundsfag klasse samt handelsskolerne. Handel business-2-business: den skjulte virkelighed er et nyt undervisningstilbud, der belyser handelserhvervet i Danmark. Materialet er udviklet af DI Skolekontakt i samarbejde med lærere og en lang række danske handelsvirksomheder. Undervisningsmaterialet er suppleret med en grundig lærervejledning og lige at gå til, også for den lærer, der måske ikke har de pågældende fag som linjefag. Materialet giver mulighed for at arbejde konkret, virkelighedsnært og virksomhedsnært med samfundsfag og matematik. Handel business-2-business: den skjulte virkelighed er målrettet de ældste klasser i grundskolen og HG. 8

9 - Handel spiller en væsentlig rolle for den økonomiske aktivitet i samfundet. Dagligt sørger Danmarks mange tusinde handelsvirksomheder ikke blot for varer, men også for rådgivning, logistik og service til næsten alle dele af dansk erhvervsliv. Alligevel er den værdiskabelse, som netop handelserhvervet bidrager til, noget de færreste tænker over til daglig. Det kaster vores nye undervisningsmateriale lys over, ligesom de spændende job- og uddannelsesmuligheder, der findes i branchen vil blive mere kendte for eleverne, fortæller bestyrelsesformand for DI Handel, adm. dir. for Sanistål A/S Christian B. Lund. I undervisningsmaterialet fokuseres tematisk på de mest centrale dele af virksomhedernes værdikæde. Materialet viser samtidigt, at der er en lang række faktorer, aktørerne i handelsbranchen konstant skal tage hensyn til: både økonomiske og samfundsmæssige. Matematik forstås og anvendes her som et uundværligt værktøj til fx at finde den rette pris på en vare, den samfundsfaglige indsigt til at kunne begå sig på den globale markedsplads. Handel business-2-business: den skjulte virkelighed giver elever og lærere en indsigt i handelserhvervet gennem fagligt indhold, virksomhedscases og masser af relevante opgaver og spændende grafik. En række nøglemedarbejdere fra branchens virksomheder og handelselever udtaler sig om deres arbejde, og kan danne udgangspunkt for samtaler i UEA (Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked)-orienteringen om fremtidige uddannelses- og jobvalg, ønsker til karriere eller egne styrker og svagheder. Morten Schwartz Lausten, [email protected] 9