Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse

Transkript

1 DI Nyhedsbrev Den 31. oktober 2017 Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse Natten til søndag indgik DA, LO og regeringen en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Aftalen er et resultat af de drøftelser, som regeringen inviterede til umiddelbart før sommerferien. DI har deltaget i drøftelserne om et godt resultat Tredje trepartsaftale Fokus på kvalificeret arbejdskraft DI har deltaget i drøftelserne, og vi glæder os over, at forhandlingsforløbet er lykkedes med en aftale, som er god for virksomhederne og medarbejderne. Weekendens trepartsaftale er den tredje i rækken af aftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Aftalen efterfølger trepartsaftalen om integration fra marts 2016 og trepartsaftalen om kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser fra august Som det har været tilfældet med de to foregående trepartsaftaler, har DI s hovedfokus også denne gang været en styrkelse af virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det vil sige en styrkelse af indsatsen for opkvalificering af medarbejdere med midler, der er knyttet hertil i systemet i dag. Det er derfor positivt, at der er opnået enighed om at geare VEU-systemet til bedre at kunne afhjælpe den voksende udfordring, som virksomhederne oplever med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Basale færdigheder styrkes målrettet Bedre rammer Derudover har DI også lagt stor vægt på, at der sættes målrettet ind på at styrke de basale færdigheder i læsning og regning, som er afgørende for, at der kan ske den nødvendige faglige efteruddannelse. Det afspejler sig blandt andet i, at løntabsgodtgørelsen ved deltagelse i ordblindeundervisning, læse- og regnekurser hæves fra 80 til 100 pct. af max. dagpenge. Det er derfor positivt, at den nye trepartsaftale både sikrer bedre rammer for den almene voksen- og efteruddannelse og også for løftet fra ufaglært til faglært og mulighederne for at

2 bygge videre på sin uddannelse inden for erhvervsakademi- og bachelorområdet. Herudover styrkes incitamenterne til at bruge AMU-kurser ved at hæve VEU-godtgørelsen fra 80 til 100 pct. af max. dagpenge i aftaleperioden. Aftalens initiativer spiller her sammen med tiltagene fra bl.a. overenskomstfornyelsen på industriens område fra foråret. Mere fleksibilitet i AMU Besparelser på AMU modvirkes Ubalancen i VEUbidraget fjernes nu og her og fremadrettet Erhvervsuddannelsesinitiativer Bedre praktikbonusordning Finansiering af øget lønrefusion DI hilser velkomment, at efteruddannelsesudvalgene får tid til at gennemgå hver deres del af AMU-udbuddet med henblik på at skabe bedre overskuelighed i systemet og justere i AMUkurserne. Det er positivt, at der lægges op til at skabe mere fleksibilitet i AMU-systemet, og at rammerne for at blive godkendt til at udbyde AMU-kurser gøres mere fleksible. Yderligere glæder DI sig over, at det med aftalen er lykkedes at finde finansiering til at annullere besparelserne i AMUsystemet, som ligger i det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct. Annulleringen gælder i hele aftaleperioden, og derudover tilføres AMU yderligere 280 mio. kr. i driftsmidler, så AMU vil stå stærkere i de kommende fire år. DI er tilfredse med, at parterne er nået til enighed om at fjerne ubalancen gennem flere år mellem virksomhedernes bidrag til finansiering af VEU-godtgørelse og brugen af VEUgodtgørelsen. Vi har med aftalen opnået, at virksomhederne allerede i 2017 får tilbagebetalt 680 mio. kr. Samtidigt er det nu også aftalt, at virksomhedernes bidrag til finansiering af VEU-godtgørelsen fremover skal svare til forbruget, så der ikke sker en opsparing i systemet. Det vil isoleret set svare til, at arbejdsgiverne i 2018 vil få en nedsættelse af VEU-bidraget på 190 kr. pr. medarbejder. Aftalen samler også op på en række ønsker fra DI, som retter sig mod erhvervsuddannelsesområdet. Her er der nu sikret en bedre bonusordning til praktikpladsaktive virksomheder. Bonussen er på kr. årligt og svarer på en lang række uddannelser til mellem og kr. for en elev, som virksomheden tegner kontrakt med for hele uddannelsen. Det vil sige, at der er sikret en bedre bonus til de virksomheder, der lever op til den beregnede måluddannelsesratio, som første gang udmeldes i foråret 2018 til den enkelte virksomhed, og som samtidigt øger deres uddannelsesratio i forhold til de forudgående tre år. Bonussen gælder fra Der er samtidigt sikret en fremadrettet finansiering af den øgede lønrefusion, som går til virksomheder, der uddanner lærlinge og elever, mens eleverne er på skole. 2

3 Flere driftsmidler Fireårig aftale Herudover er det lykkedes at få regeringen til i de aktuelle finanslovsforhandlinger at arbejde for at tilføre erhvervsuddannelserne driftsmidler i 2018, som svarer til 150 mio. kr. Den indgåede aftale løber over fire år (2018, 2019, 2020 og 2021) og indeholder mere end 80 aftalepunkter. Aftalens elementer har en økonomisk virkning på 2,5 mia. kr. over den fireårige periode, som aftalen løber over. 1. Aftalens hovedelementer Nedenfor opsummeres hovedelementerne i trepartsaftalen. FVU-digital og FVUengelsk udbydes som virksomhedsrettede forløb Takstforhøjelser til AMU Øget fleksibilitet i AMU Midler tilbage til virksomhederne Styrkelse af basale færdigheder og øget brug af screeninger De basale færdigheder hos den voksne del af befolkningen skal løftes. Det skal ske ved at give bedre mulighed for læse-, regneog skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på virksomheder. Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb. Der afsættes ca. 60 mio. kr. til indsatsen. 420 mio. kr. til at styrke kvaliteten på AMU Kvaliteten af AMU-kurser skal styrkes ved at hæve taksterne og afsætte en kvalitetspulje til AMU. Takstforhøjelserne vil udover at styrke kvaliteten af undervisningen også understøtte sikkerheden for, at udbudte kurser gennemføres som planlagt. Et mere professionelt AMU med øget fleksibilitet, afprøvning af læring gennem test og friere adgang til at udbyde AMU Der skal etableres friere rammer for at tilpasse kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Samtidig skal det være lettere for AMU-kursisterne at dokumentere deres kompetencer ved at indføre afsluttende test/prøver på offentligt udbudte AMU-kurser. Der er endvidere enighed om, at det skal være lettere for private leverandører at udbyde AMU. Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhederne Finansieringen af VEU-godtgørelsen er i dag præget af ubalancer, hvilket har resulteret i, at der er oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing. Der skal ske tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhederne inden udgangen af Der er endvidere enighed om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, hvor udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt VEU-bidrag kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka 190 kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr. 3

4 Fokus på løft af basale færdigheder Gennemskuelighed ved etablering af én indgang VEU-godtgørelsen hæves til max. dagpengesats i fire år Et mere responsivt system for videregående VEU Omstillingspulje til sporskifte Forbedret bonusordning mv. Pulje til opsøgende arbejde Der afsættes 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked vedrørende mangel på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne. Den opsøgende indsats skal sikre, at flere særligt blandt ufaglærte, der mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og regning vælger at tage efteruddannelse. Én indgang til VEU-systemet Der etableres én indgang til vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det vil gøre det nemmere for den enkelte medarbejder og arbejdsgiver at finde information og vejledning om relevante efteruddannelsestilbud og ansøge om virksomhedernes VEUgodtgørelse. Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser VEU-godtgørelsen hæves i en periode på fire år fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats. Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hæves fra 80 til 100 pct. for deltagere i grundlæggende læsning og regning. Udvikling af videregående VEU og styrket brug af realkompetencevurderinger Der skal skabes en mere sammenhængende indsats på videregående VEU, der understøtter et responsivt system og sikrer, at kursisters erhvervede kompetencer bliver anerkendt. Der iværksættes et udviklingsprogram for videregående VEU, der skal sikre, at systemet kan følge den hastige omstilling af både det private og offentlige arbejdsmarked bl.a. som følge af digitalisering og andre teknologiske påvirkninger og de nye kompetencebehov udviklingen afføder. Der afsættes 5. mio. kr. årligt til udviklingsprogrammet. Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet Der oprettes en omstillingsfond målrettet ufaglærte og faglærte. Fonden skal understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet ved, at flere beskæftigede tager jobrettet efter- og videreuddannelse enten i deres fritid eller arbejdstid. Omstillingsfonden skal give ufaglærte og faglærte bedre mulighed for at foretage sporskifte og uddanne sig på eget initiativ. Bedre bonusordning og finansiering af den forhøjede lønrefusion På erhvervsuddannelsesområdet etableres en forbedret bonusordning målrettet de virksomheder, som uddanner flere elever. Ligesom der er enighed om i AUB at sikre finansiering af den forhøjede lønrefusion, som blev indført med trepartsaftalen fra august Endelig vil regeringen i finanslovsforhandlinger- 4

5 ne søge opbakning til, at erhvervsskolerne i 2018 tilføres en kvalitetspulje, som skal modvirke de løbende besparelser på dette område. 2. Økonomioversigt Nedenfor gengives de økonomiske konsekvenser af trepartsaftalen om VEU. Oversigten indeholder ikke konsekvenserne af aftalens elementer knyttet til erhvervsuddannelsesområdet. Det bemærkes, at den forbedrede bonusordning for ekstra praktikpladser og lønrefusionen skal finansieres via virksomhedernes AUB-bidrag knyttet til erhvervsuddannelsesområdet, og at initiativerne ikke aktuelt giver anledning til at øge dette bidrag. Driftsmidlerne til erhvervsuddannelsesområdet forudsættes tilvejebragt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og indgår heller ikke i oversigten. Økonomiske konsekvenser af trepartsaftale om VEU Mio. kr pl I alt Udgifter Én indgang til voksen- og efteruddannelsestilbuddene Styrkelse af basale færdigheder Hurtigere kursusudvikling på videregående VEU Øget brug af realkompetencevurderinger Udviklingsprogram om videregående VEU Systematisk og tværgående vidensopsamling Kvalitetsløft gennem højere takster og kvalitetspulje til AMU Takstforhøjelse Kvalitetspulje til AMU Styrket fleksibilitet i AMU En national strategisk indsats for digitalisering af VEU Styrket brug af test/prøver i AMU Friere adgang til at udbyde AMU Én indgang til voksenvejledning Koordination og aktørsamarbejde Etableringen af en omstillingsfond Videreførelse af sporskifteordning Deltagerbetaling på akademiog diplomudd Administration af omstillingsfonden Afledt aktivitet af omstillingsfonden Midlertidig nedsættelse af VEUbidraget Forhøjet SVU (100 pct.) til FVU og OBU Forventet samlet meraktivitet på AMU af trepartsaftale Udgifter i alt

6 Finansiering Forventet mindreforbrug på EVErammen Tilskud til VEU-centre Administrative besparelser på statens it-system til VEUgodtgørelse Prioritering af råderum og frigjorte midler til håndtering af VEUopsparingen Finansiering i alt *Finanslovsteknisk budgetteres fonden til 51,5 mio. kr. i 2018 pga. indfasning. I tilfælde af større træk tilvejebringes finansiering op til 103 mio. kr. 6