LIGE ADGANG. Forsikrin VVS. Frisør BANK. Professor, dr.jur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE ADGANG. Forsikrin VVS. Frisør BANK. Professor, dr.jur."

Transkript

1 Ejendomme LIGE ADGANG juridisk analyse af kvinders og mænds adgang til varer og tjenesteydelser VVS Frisør Forsikrin BANK Professor, dr.jur. Ruth Nielsen, CBS

2 juridisk analyse af kvinders og mænds adgang til varer og tjenesteydelser Professor, dr.jur. Ruth Nielsen, CBS, Handelshøjskolen i København

3 En juridisk analyse af kvinders og mænds adgang til varer og tjenesteydelser Ligebehandlingsafdelingen Afdelingsleder: Susanne Nour Magnusson Forfattere: Ruth Nielsen med bistand af Sandie Nøhr Nielsen (Afsnit 7) Følgegruppe og tilrettelæggelse: Mandana Zarrehparvar og Kirsten Precht ISBN EAN Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Polfoto Oplag: 500 Tryk: Handy-Print 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K DK-1403 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders (IMR) publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På IMR tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på

4 Indhold Forord 7 Resume 9 Summary Indledning Dansk lovgivning om kønsligestilling ved adgang til og levering af varer og tjenester Ældre ret Nutidige ligestillingsproblemer Ligestillingsloven fra 2000 med senere ændringer Ligestillingslovens hovedregler: forbud mod kønsdiskrimination og pligt til kønsmainstreaming i den offentlige sektor Forbud mod kønsdiskrimination Direkte kønsdiskrimination Indirekte diskrimination/forskelsbehandling Kønschikane Sexchikane Instruktion om at kønsdiskriminere Mainstreamingpligten i dansk ret Baggrunden for ligestillingslovens Idealtypiske forskelle mellem forbud mod kønsdiskrimination og mainstreaming Rapporteringspligt, måltal og lignende mainstreaming som et middel til at gøre forbud mod kønsdiskrimination effektivt 54 3

5 2.5.5 retspolitiske tiltag til direkte eller indirekte styrkelse af handlepligterne vedrørende ligestilling Legitim forskelsbehandling af kvinder og mænd, herunder på sundhedsområdet Positiv særbehandling Håndhævelse EU-regler om kønsligestilling ved adgang til og levering af varer og tjenester Generelt om EU-udviklingen: Fri bevægelighed og grundretsperspektiv Direktiv 113/2004/EF EU-regler om mainstreaming fra 1990 erne og frem EU-regler om positiv særbehandling EU s charter om grundlæggende rettigheder International ret (folkeretlige regler) om diskrimination og kønsligestilling ved adgang til og levering af varer og tjenester Generelt CEDAW (Convention on the Elimination of Discrimination against Women) Art. 14 i EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) Pligtsubjekter, rettighedssubjekter og det materielle anvendelsesområde for forbud mod kønsdiskrimination ved adgang til varer og tjenester og pligten til mainstreaming Generelt om EU-ret og dansk ret 93 4

6 5.2 Forholdet mellem kønsligestilling og etnisk ligebehandling Den offentlige sektor i Danmark forbud mod kønsdiskrimination ved adgang til og levering af varer og tjenesteydelser Mainstreaming Den private sektor i Danmark Rettighedssubjekter Samfundsområder multipel diskrimination. Intersektion mellem kønsligestilling og forbud mod diskrimination pga. andet end køn, fx etnicitet, seksuel orientering eller alder og handicap Generelt Intersektion mellem køn og etnicitet Kønsdiskrimination, kønsskifte og diskrimination pga. seksuel orientering: lesbiske, homoseksuelle mænd, biseksuelle og transkønnede, der ikke har gennemgået eller er ved at gennemgå et juridisk kønsskifte Ligebehandlingsnævnets praksis vedrørende adgang til og levering af varer og tjenester Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde Ligebehandlingsnævnets manglende kompetence Ligestillingslovens anvendelsesområde Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn Direkte diskrimination Indirekte diskrimination Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling 124 5

7 7.4.1 Positiv særbehandling Legitime hensyn Godtgørelsen/Sanktion Hvem diskrimineres mest i forhold til varer og tjenesteydelser Køns- og sexchikane i forhold til adgangen til varer og tjenesteydelser Særligt om den finansielle sektor Ligestillingsloven Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser Unisex-princippet i direktiv 2004/ Aktuarmæssige faktorer Test-Achats-sagen Kommissionens retningslinjer Nye kontrakter Kønsrelaterede forsikringspraksisser, der fortsat er mulige Forslag til ændring af dansk implementering 145 Konklusion 146 Anbefalinger 150 Litteratur 152 Noter 155 6

8 Forord I samfundsdebatten er ligestillingspolitik og ligestillingsregler på arbejdsmarkedet kendt og accepteret stof, mens det er mindre kendt og mindre accepteret, når det gælder køb af varer og brug af offentlig og privat service. Det er et bredt felt, som har stor praktisk betydning for os alle i hverdagen, fx forsikring, bank, frisør, håndværker, revisor, kommunale tilbud, svømmehal, diskotek og bolig. Men det er også samfundsområder, som ofte er nye eller uprøvede i en ligestillingssammenhæng. De sager, der hidtil er afgjort af Ligebehandlingsnævnet, handler om et lille udsnit af området. Og der er behov for mere detaljeret vejledning og information om pligter og rettigheder. Institut for Menneskerettigheder har derfor bedt professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, Copenhagen Business School om at udarbejde en juridisk analyse. Hun giver i denne rapport en juridisk beskrivelse af ligestillingslovens forbud mod kønsdiskrimination i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser. Det har siden 2000 været gældende i Danmark for alle sælgere og tjenesteydere både i den private og den offentlige sektor. Rapporten giver et overblik over Ligebehandlingsnævnets praksis på området og uddyber den særlige bestemmelse i ligestillingsloven, som pålægger den offentlige sektor at indarbejde kønsligestilling i al planlægning og forvaltning den den såkaldte mainstreamingpligt. 7

9 Med denne rapport ønsker Institut for Menneskerettigheder at styrke viden om og forståelse af reglerne og de samfundsmæssige målsætninger bag, til gavn for både håndhævelse og politikudvikling. Institut for Menneskerettigheder vil på grundlag af rapportens konklusioner og anbefalinger udvikle den fremtidige indsats på området vedrørende varer og tjenesteydelser med henblik på at opfylde instituttets opgaver som nationalt ligebehandlingsorgan på kønsligestillingsområdet. Louise Holck Vicedirektør susanne Nour Magnusson Afdelingsleder 8

10 Resume Formålet med denne rapport er at præcisere omfanget og rækkevidden af det forbud mod kønsdiskrimination ved adgang til varer og tjenesteydelser, der i Danmark siden vedtagelsen af ligestillingsloven i 2000 gælder for alle sælgere/tjenesteydere både i den private og offentlige sektor samt af den pligt til at indarbejde kønsligestilling i al planlægning og forvaltning, der gælder i den offentlige sektor (den såkaldte mainstreamingpligt). Det vil også blive diskuteret, i hvilken udstrækning der, hvis der ønskes mere kønsligestilling, kan og bør ske skærpelse af reglerne i dansk ret inden for rammerne af de nugældende EU-regler. Kønsligestilling og forbud mod diskrimination er grundlæggende rettigheder (menneskerettigheder). I de seneste år er der i stigende grad udviklet et samspil mellem elementer i dansk ret, der stammer fra EU-niveau, og elementer, der stammer fra folkeretligt eller nationalt niveau, hvilket gør det relevant at opfatte regler af national herkomst, folkeret og regler, der er blevet til i EU-regi, som ét stort system. Fokus i rapporten er på dansk ret, hvor de vigtigste regler findes i ligestillingsloven fra Det gælder navnlig 2 om forbud mod kønsdiskrimination og 4 om kønsmainstreaming i den offentlige sektor, dvs. inddragelse af hensynet til at fremme kønsligestilling i al administration og planlægning. Disse regler gennemgås i rapportens afsnit 2. 9

11 De danske regler er i den form, de har haft siden 2007, hvor ligestillingsloven blev brugt til at implementere EU-direktivet om lige adgang for kvinder og mænd til varer og tjenesteydelser (2004/113), i væsentligt omfang bestemt af de bagvedliggende EU-regler, der har forrang for dansk ret. De danske regler skal fortolkes EU-konformt. De vigtigste EU-regler er direktiv 2004/113/EF om lige adgang for kvinder og mænd til varer og tjenesteydelser og diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU s charter om grundlæggende rettigheder. De gennemgås i afsnit 3. I afsnit 4 gennemgås de relevante folkeretlige regler, navnlig CEDAW, dvs. FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder, og EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention). EU-reglerne og de danske retskilder om kvinders og mænds lige adgang til varer og tjenesteydelser er gennemgående mere præcise end de folkeretlige regler og giver bedre mulighed for tvangshåndhævelse. I Danmark er den praktiske betydning af de folkeretlige regler om kønsdiskrimination derfor beskeden. I afsnit 5 gennemgås pligt- og rettighedssubjekterne og det materielle anvendelsesområde for reglerne om kønsligestilling ved adgang til og levering af varer og tjenester. Den danske ligestillingslov forbyder kønsdiskrimination på alle samfundsområder. I forhold til arbejdsmarkedet anvendes loven dog ikke, men viger for de særlige arbejdsretlige regler, navnlig i ligeløns- og ligebehandlingsloven. Forbuddet mod kønsdiskrimination i ligestillingsloven er forpligtende for det offentlige, uanset om det optræder som myndighedsudøver eller tjenesteleverandør, og for private (såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende) sælgere og leverandører af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden. Mainstreamingpligten i ligestillingsloven er kun forpligtende for offentlige myndigheder, ikke for private leverandører af varer og tjenesteydelser. 10

12 I forhold til arbejdsmarkedet er det forbudt at forskelsbehandle af mange forskellige grunde (køn, etnicitet, alder, religion, handicap, seksuel orientering, mv.). I forhold til varer og tjenesteydelser er der bortset fra straffebestemmelsen i racediskriminationsloven vedrørende race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering kun forbud mod kønsdiskrimination i ligestillingsloven og mod etnisk diskrimination i den etniske ligebehandlingslov. I afsnit 6 behandles forholdet mellem reguleringen af kønsligestilling og anden ligestilling, navnlig etnisk ligebehandling, og forholdet mellem kønsdiskrimination og diskrimination af transpersoner. I afsnit 7 gennemgås de sager, Ligebehandlingsnævnet har behandlet om kønsdiskrimination ved adgang til og levering af varer og tjenester fra nævnets oprettelse 1. januar 2009 til i dag (oktober 2012). Bedømt alene ud fra lov- og direktivteksterne er reglerne om forbud mod kønsdiskrimination i ligestillingsloven meget lig de ældre regler i ligeløns- og ligebehandlingslovene om forbud mod kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet og de underliggende regler i de arbejdsretlige EU-direktiver. Den undersøgelse, vi har foretaget af Ligebehandlingsnævnets praksis til brug for denne rapport, se afsnit 7, viser imidlertid, at der, uanset at reglerne ser ens ud, bedømt alene ud fra lovteksterne er ganske store forskelle mellem de billeder, anvendelsen ved Ligebehandlingsnævnet tegner af forbuddet mod kønsdiskrimination i forhold til varer og tjenester og i forhold til arbejdsmarkedet. I forhold til varer og tjenester er det mest mænd, der klager. I forhold til arbejdsmarkedet er det mest kvinder, der klager. I forhold til varer og tjenester handler næsten alle sager om direkte diskrimination og næsten ingen om indirekte diskrimination. I forhold til arbejdsmarkedet handler 11

13 en stor del af sagerne om indirekte diskrimination. I forhold til varer og tjenester spiller undtagelsen i ligestillingslovens 3 a om legitime grunde til at behandle kvinder og mænd forskelligt en stor rolle, mens de tilsvarende regler i forhold til arbejdsmarkedet fortolkes meget snævert og næsten aldrig anvendes i praksis. Afsnit 8 handler om kvinders og mænds lige adgang til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser. Indtil er det tilladt at tage hensyn til gennemsnitlige forskelle mellem kvinder og mænd, fx forskelle i levealder eller ulykkeshyppighed, ved beregning af individuelle kvinders og mænds præmier og ydelser. Fra anses dette som følge af en dom fra EU-Domstolen (Test-Achats-sagen) for stridende mod EU s charter om grundlæggende rettigheder og ændres, således at såkaldte aktuarmæssige beregninger ikke længere kan legitimere kønsbestemte forskelle i individuelle kvinders og mænds præmier og ydelser. Til sidst formuleres i afsnit 9 rapportens konklusioner. Her bliver det også vurderet, om resultaterne i denne rapport giver grundlag for at anbefale forbedringer i de danske regler om kønsligestilling ved adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder hvor der mangler lovgivning, og om der kan og bør ske præcisering af de positive pligter til at fremme ligestilling. Der er en tendens til, at brug af undtagelsen i ligestillingslovens 3 a om legitime grunde til at behandle kvinder og mænd forskelligt bliver foretrukket frem for undtagelsen vedrørende positiv særbehandling i ligestillingslovens 3. Der synes at være behov for at koble forbuddet mod kønsdiskrimination tættere sammen med varetagelse af mainstreamingpligten i 12

14 ligestillingslovens 4. I forhold til diskotekerne synes den hidtidige praksis klart at vise, at et forbud mod kønsdiskrimination, der står alene, er ineffektivt. Det kunne formentlig afbødes ved at tage alkoholbevillingsmyndighedernes pligt til mainstreaming mere alvorligt. De nugældende regler om offentlige myndigheders pligt til at indarbejde kønsligestilling i al planlægning og forvaltning, der gælder efter ligestillingslovens 4, er meget vagt udformede, og deres praktiske betydning er meget afhængig af politisk velvilje. Der pågår en retspolitisk diskussion om styrkelse af ligestilling, bl.a. ved at sikre flere kvinder i ledelse. Der er i Danmark allerede udarbejdet lovforslag herom i forhold til det personelle aspekt af mainstreamingbeføjelsen, hvor der indføres pligt for de største virksomheder både i den offentlige og private sektor til at opstille måltal for ligestilling i ledelse og udarbejde rapporter om, hvordan det går med at opfylde målene. Det er nærliggende i forlængelse heraf at indføre tilsvarende pligter vedrørende serviceområdet og at udvide kredsen af pligtsubjekter i ligestillingslovens 4 fra offentlige myndigheder til også at omfatte store private virksomheder og børsnoterede virksomheder uanset størrelse. Mange blandt andre Institut for Menneskerettigheder anlægger en horisontal synsvinkel på diskriminationsproblemer og ser kønsdiskrimination og andre former for diskrimination som forskellige aspekter af samme mere generelle problematik. I forhold til denne synsvinkel er det et problem, at reglerne om forskellige diskriminationsgrunde er forskellige. I dansk ret er reglerne vedrørende forskellige diskriminationsgrunde på forskellige samfundsområder spredt i forskellige love, og der er bedre retsbeskyttelse imod visse former for diskrimination end andre. Der er således stærkere retsbeskyttelse af kønsligestilling end af etnisk ligebehandling. Der er 13

15 mainstreamingpligt i den offentlige sektor vedrørende kønsligestilling, men ikke vedrørende etnisk ligebehandling. Det vil være nærliggende at bruge ligestillingsloven vedrørende køn som en løftestang for forbedring af retsbeskyttelsen mod etnisk diskrimination. I hidtidig praksis (det tidligere klagenævn for etnisk ligestilling) er det antaget, at forbuddet mod etnisk diskrimination kun forpligter erhvervsdrivende og fx ikke private hushandlere, der ikke vil sælge til visse etniske grupper. Det strider formentlig mod de underliggende EU-regler. Det er derfor en ugyldig fortolkning, men der er behov for at tydeliggøre retsstillingen. Flere EU-lande, bl.a. Tyskland og Sverige, har i de senere år samlet deres ligestillingslovgivning i én samlet, generel lov, der gælder for alle diskriminationsgrunde og på alle samfundsområder. På lang sigt vil det formentlig være en fordel, hvis dansk ret går i denne retning. Det vil gøre det lettere at tage hensyn til intersektionaliteten mellem forskellige diskriminationsgrunde og gøre problemerne med at afgrænse forskellige diskriminationsgrunde indbyrdes mindre. I dansk ret falder transpersoner i dag mellem forskellige love. Den uklarhed i retsstillingen, det kan give anledning til, ville være mindre, hvis alle var omfattet af samme lov. 14

16 Summary The purpose of this report is to clarify the extent and scope of the prohibition against sex discrimination in access to and supply of goods and services which exists in Denmark since the adoption of the Equality Act in 2000 as mandatory for all sellers/service providers in both the private and public sectors. It is also the purpose of the report to clarify the duty to incorporate gender equality into all planning and management that applies in the public sector (the so-called mainstreaming duty). It will also be discussed to what extent Danish gender equality rules within framework of existing EU rules can and should be made stricter to provide better protection of the principle of equality. Gender equality and non-discrimination are fundamental rights (human rights). In recent years, there is a trend towards increased interaction between elements of Danish law, stemming from EU level, from international law or from the national level. As a result, it is appropriate to regard rules of national origin, rules stemming from the EU and public international law, as one big legal system. The focus of this report is on Danish law. The most important Danish rules are found in the Equality Act This applies in particular to 2 prohibiting gender discrimination and 4 of gender mainstreaming in the public sector. These rules are discussed in section 2 of the report. 15

17 The Danish rules are in the form they have had since 2007, when the Equality Act was used to implement the EU directive on equal access for women and men to goods and services (2004/113) significantly determined by underlying EU rules, which take precedence over Danish law. The Danish rules must be interpreted in conformity with the EU provisions. The main EU rules are Directive 2004/113/EC on equal access for women and men to goods and services and the discrimination prohibition in Article 21 of the EU Charter of Fundamental Rights. The EU rules are discussed in section 3 Section 4 reviews the relevant rules of public international law, in particular CEDAW, ie. UN Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women and the ECHR (European Convention on Human Rights). EU rules and the Danish legal sources on women s and men s equal access to goods and services are generally more precise than the rules of international law and provide a better opportunity for enforcement. In Denmark, the practical importance of the rules of international law is therefore modest in the areas covered by this report. In Section 5 we discuss who are obligated and who enjoy rights under the provisions on equal access for men and women to goods and services and what the material scope of these provisions is. The Danish Gender Equality Act prohibits sex discrimination in all areas of society. In relation to the labour market the Gender Equality Act does not apply, but gives way to the special labour laws, in particular the Equal Pay Act and the Equal Treatment Act. The ban on gender discrimination in the Equality Act is binding on public authorities and institutions no matter in which role they are acting, e.g. exercising public authority or delivering services, e.g. health, education or social services. It is also binding upon private sellers and suppliers of goods and services. 16

18 In relation to the labour market, it is prohibited to discriminate on grounds of a number of different discrimination criteria (gender, ethnicity, age, religion, disability, sexual orientation, etc.). In relation to goods and services a part from the criminal provision in the Racial Discrimination Act relating to race, color, national or ethnic origin, religion or sexual orientation there is only a ban on gender discrimination in the Equality Act and against ethnic discrimination in the ethnic Equal Treatments. There is only a mainstreaming duty in the public sector. In Section 6, the relationship between the regulation of gender equality and other aspects of equality, in particular ethnic equality and the relationship between gender discrimination and discrimination against transpersons, are discussed. Section 7 examines the cases the Equal Treatment Board has considered on gender discrimination in access to and supply of goods and services from its establishment 1 January 2009 until today (October 2012). Assessed solely on the basis of the legislative texts the rules prohibiting gender discrimination in the Equality Act are very similar to the old rules on equal pay and equal treatment prohibiting gender discrimination in the labour market and the underlying EU rules of the labour law directives. The study we have conducted of the case law of the Equality Board shows, however, that are a number of differences between the cases on discrimination in relation to goods and services and in the labour market. In relation to goods and services it is mostly men who complain. In relation to the labour market, it is mostly women who complain. In relation to goods and services almost all cases are about direct discrimination and almost none about indirect discrimination. In relation to the labour market a major part of the cases concerns indirect discrimination. In relation to goods and services the exception of the Gender Equality Act 3 a on legitimate reasons to treat 17

19 women and men differently plays a major role, while the corresponding rules in regard to the labour market on gender as a genuine occupational qualification are interpreted very narrowly and almost never are used in practice. Section 8 of the report is about women s and men s equal access to pension, insurance and related financial services. Until it is permissible to take into account the average differences between women and men, for example, differences in life expectancy or accident frequency, when calculating of individual women and men premiums and benefits. From that date the law will be amended as a consequence of a judgment for CJEU (the Test Achats case). Finally, the conclusions of the report are formulated in Section 9. Here it is also considered whether the findings of this report provide the basis for recommending improvements in the Danish rules on gender equality in access to and supply of goods and services, including whether there is a lack of legislation and whether clarifications of the positive duties to promote gender equality can and should be made. There is a tendency to use the exemption in the Equality Act 3 a on legitimate reasons to treat women and men differently rather than the exemption on positive action in 3 of the Act. There seems to be a need to strengthen the link between the ban on gender discrimination and the mainstreaming duty in 4 of the Equality Act. The case law of the Equality Board on discos clearly shows that a ban on gender discrimination, standing alone, is inefficient. It could probably be made more efficient by taking the mainstreaming duty of the authorities which grant alcohol licenses more seriously. 18

20 The current rules on public authorities to incorporate gender equality into all planning and management under the provisions of the Equality Act 4, are very vague and their practical significance is highly dependent on political goodwill. There is an ongoing legal political discussion on strengthening gender equality, including by ensuring more women in management. Denmark has already prepared draft legislation to this effect in relation to the personal aspect of the mainstreaming competence. The proposed law introduces an obligation for the approximately 1100 largest companies in both the public and private sector to set targets for gender equality in leadership and report on the progress towards attaining the objectives. It seems obvious to impose similar duties relating to the service area and to expand the group of persons who should have a mainstreaming duty from public authorities alone to also include large private companies and listed companies, regardless of size. Many among others the Danish Institute for Human Rights adopt a horizontal approach to discrimination issues and considers sex discrimination and other forms of discrimination as different aspects of the same more general problem. In relation to this point of view it is a problem that rules on different grounds of discrimination are different. Under Danish law, the rules concerning different grounds of discrimination in various areas of society are scattered in different laws and there are better legal protection against certain forms of discrimination than others. Thus, there is stronger legal protection of gender equality than ethnic equality. There is a mainstreaming duty in the public sector for gender equality, but not for ethnic equality. It would be tempting to use the Equality Act relating to sex as a lever for improving legal protection against ethnic discrimination. In current practice (the previously existing complaints body on ethnic equality) it is assumed that the prohibition of ethnic discrimination is the sole responsibility of professional traders, and 19

21 not e.g. private sellers of houses that will not sell to certain ethnic groups. That is probably a violation of the underlying EU rules. It is therefore an invalid interpretation, but there is a need for clarification of the legal position. Several EU countries, including Germany and Sweden, have in recent years gathered their equality legislation into one comprehensive general law applicable for all grounds and in all areas of society. In the long term it will probably be an advantage if Danish law goes in this direction. This will make it easier to take intersectionality between different grounds of discrimination into account and make the problems of distinguishing between different grounds of discrimination smaller. Today, under current Danish law, transpeople fall between different laws. The ambiguities in their legal position, it can cause, would be smaller if all discrimination issues were subject to the same piece of legislation. 20

22 1. Indledning Formålet med denne rapport er at præcisere omfanget og rækkevidden af det forbud mod kønsdiskrimination ved adgang til varer og tjenesteydelser, der i Danmark siden vedtagelsen af ligestillingsloven i 2000 gælder for alle sælgere/tjenesteydere (ligestillingslovens 2) både i den private og offentlige sektor samt af den pligt til at indarbejde kønsligestilling i al planlægning og forvaltning, der gælder i den offentlige sektor (den såkaldte mainstreamingpligt) efter ligestillingslovens 4. Det vil også blive diskuteret, i hvilken udstrækning der, hvis der ønskes mere kønsligestilling, kan og bør ske skærpelse af reglerne i dansk ret inden for rammerne af de nugældende EU-regler. Rapporten er udarbejdet på opdrag af Institut for Menneskerettigheder 1 og er et eksempel på de uvildige rapporter vedrørende forskelsbehandling, instituttet lader udarbejde. Fokus i rapporten er på dansk ret, hvor de vigtigste regler findes i ligestillingsloven fra 2000 (navnlig 2 om forbud mod kønsdiskrimination og 4 om kønsmainstreaming i den offentlige sektor, dvs. inddragelse af hensynet til at fremme kønsligestilling i al administration og planlægning). De danske regler er i den form, de har haft siden 2007, hvor ligestillingsloven blev brugt til at implementere EU-direktivet om lige adgang for kvinder og mænd til varer og tjenesteydelser, 2 i væsentligt omfang bestemt af de bagvedliggende EU-regler, der har forrang for dansk ret. De danske regler skal under alle omstændigheder fortolkes EU-konformt. Der kan også i et vist omfang blive tale om folkeretskonform fortolkning, se nærmere 21

23 nedenfor i afsnit 4. EU-reglerne og de danske retskilder er gennemgående mere præcise end de folkeretlige regler og giver, navnlig for så vidt angår diskriminationsforbuddet, langt bedre mulighed for tvangshåndhævelse. Forbud mod diskrimination er en grundlæggende ret (menneskerettighed). I EU-retten benyttes normalt terminologien grundlæggende rettig heder, mens folkeretlige retskilder (traktater mv.) ofte benytter menneskerettighedsterminologien. Uanset, om man som i EU-retten fore trækker udtrykket grundlæggende rettighed eller som i folkeretten menneskerettighed, kan retskildegrundlaget være enten national ret, typisk på grundlovsniveau, 3 EU-ret eller folkeret, eller, hvilket oftest er tilfældet, en kombination af retskilder fra disse tre niveauer. Det er omdiskuteret i litteraturen, hvor mange retssystemer der er i EU. 4 I grove træk er der tre forskellige typer svar. For det første kan man opfatte EU-retten som ét EU-retligt system, der eksisterer adskilt fra folkeretten og i tillæg til de nationale retssystemer (27+1-modellen). For det andet kan man opfatte EU-ret blot som et aspekt af medlemsstaternes nationale retssystemer (27-modellen). Endelig kan man for det tredje tænke EU-retten og folkeretten som ét stort system, som de nationale retssystemer i en vis forstand er delsystemer af (ét stort system-modellen). I de første år af EF/ EU s eksistens var de fleste juridiske forskere tilhængere af 27-modellen eller 27+1-modellen. I de seneste år er der i stigende grad udviklet et samspil mellem elementer i dansk ret, der stammer fra EU-niveau, og elementer, der stammer fra folkeretligt eller nationalt niveau, hvilket gør det mere relevant at opfatte regler af national herkomst, folkeret og regler tilblevet i EU-regi som ét stort system. 5 Retten til kønsligestilling er en grundlæggende ret (menneskeret) i Europa. Hele rapporten kan således siges at handle om en grundlæggende ret (menneskeret). Institut for Menneskerettigheder 22

CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD

CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD RUTH NIELSEN CIVILRETLIGE DISKRIMINATIONS FORBUD Jurist- og Økonomforbundets Forlag Civilretlige diskriminationsforbud 1 Ruth Nielsen Civilretlige diskriminationsforbud Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK 8. AUGUST 2012 J.nr.: 540.10/27378/KIPR

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder

EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder EU-dom ændrer grundlaget for forsikringspræmier og -ydelser til mænd og kvinder 1. Introduktion Den 1. marts 2011 traf EU-Domstolen afgørelse i en sag om forsikringsydelser indbragt for Domstolen af Belgien.

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. 10. februar 2004 PE /19-39

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. 10. februar 2004 PE /19-39 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 10. februar 2004 PE 338.493/19-39 ÆNDRINGSFORSLAG 19-39 Udkast til udtalelse (PE 338.493) Angelika Niebler Gennemførelse

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING

LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE EN ANALYSE AF LOVLIG FORSKELSBEHANDLING 1 LIGESTILLING I PRISER OG SERVICE Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Ansvarlig: Ligebehandlingschef Maria

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsafdelingen lige@lige.dk

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsafdelingen lige@lige.dk Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsafdelingen lige@lige.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights. Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 63 Offentligt Ligebehandlingsnævnet Ligebehandlingsnævnets møde med Folketingets Ligestillingsudvalg Onsdag den 17. april 2013 Nævnets historie Ligebehandlingsnævnet

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Ligestillingslovene med kommentarer

Ligestillingslovene med kommentarer Ligestillingslovene med kommentarer Bind 1 1 This page intentionally left blank 2 Agnete Andersen, Ruth Nielsen & Kirsten Precht Ligestillingslovene med kommentarer Bind I Forskelsbehandlingsloven, den

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 NOTAT Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 Baggrund Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet pjaicenter@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 4 6 K I P R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrations L 89 - Bilag 1,UUI alm. del - Bilag 49 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrations L 89 - Bilag 1,UUI alm. del - Bilag 49 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrations L 89 - Bilag 1,UUI alm. del - Bilag 49 Offentligt Notat om forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

Er det diskrimination O M

Er det diskrimination O M Er det diskrimination T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelser baseret på en delvist fiktiv case om diskrimination af personer med funktionsnedsættelse ved et restaurantbesøg. Efterfølgende arbejdes

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG OVERGANGSORDNING ETABLERET I 1993 Mekanismen: Levering indenfor Fællesskabet momsfritages Sælger indrømmes fradragsret Ny afgiftsudløsende begivenhed

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

NOTAT. Spørgsmål: Ovenstående kan uautoriseret oversættes med:

NOTAT. Spørgsmål: Ovenstående kan uautoriseret oversættes med: Spørgsmål: Kenneth F. Christensen anmodede den 28. april 2015 om en undersøgelse af hvorvidt de nuværende sociale klausuler er dækkende for indkøb af flybilletter? NOTAT RÅDHUSET Økonomi og Stabe Borgmesterkontoret

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere