SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB. Studieguide: Undervisning og formidling

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Opdateret 20. september 2010

2 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studieretningens profil... 4 Struktur... 6 Kompetencemål... 9 Studieretningens formål og kompetencemål Undervisnings- og arbejdsformer Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT Mødepligt og aktiv deltagelse Evaluering af modulerne Nøgleperson i studieretningen Modulsekretær Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver ( Med forbehold for godkendelse i studienævnet) U3: Boldspil Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver UV6: Atletik

3 Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver UV7: Friluftsliv Placering og omfang Forudsætninger Om friluftsliv Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver UV8: Kamp kunst og sport Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Læringsprøver Afsluttende prøve UV9: Redskabsgymnastik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve: Ad. Kombineret prøve Videoperformance Ad. Kombineret prøve Portfolio og mundtligt forsvar

4 Del I: Overblik over Undervisning og formidling Denne studieguide beskriver studieretningen Undervisning og formidling. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studieretningen. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studieretningen Undervisning og formidling består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studieretningen, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studieretningens profil Studieretningen Undervisning og formidling tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: 4

5 Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studieretningen er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studieretningen Undervisning og formidling har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder 5

6 som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studieretningen sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. Er timen allerede slut? hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studieretningen Undervisning og formidling er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studieretningen er i alt 75 ECTS. 6

7 2. studieår 3. studieår Studieguide Undervisning og formidling For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studieretningen, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studieretningens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt samt følge modulet Motion, Ungdomskultur og Grundtræning (M.U.G). Den overordnede struktur på studieretningen fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter Bachelor-projekt Tilvalgsfag (45 ECTS) Videnskabsteori Fysiologi og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmetoder Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil Vandakt. og undervisning i svømning Kamp kunst og sport/redskabsgymnastik Friluftsliv/Atletik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atletik På studieretningen skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studieretningen med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS) U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) 7

8 Valgmoduler (10 ECTS) UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS) F1: Fysiologi og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 8

9 Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 30. august 29. okt nov. Uge 42 efterårsferie 2.kvarter 8. nov. 17. dec januar januar 20. dec. 2. januar juleferie januar vinterferie 3.kvarter 31. januar 25. marts 28.marts 1. april 4.kvarter 04. april 15. juni juni Fridage April Optagelsesprøve Maj St. Bededag d. 20. Maj Kr. Himmelfart Juni 2. pinsedag d. 13. Juni Fridage juni Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studieretningen og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. 9

10 Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. F.eks. er det er et læringsmål i Idrætspædagogik og PPO at beskrive og skelne mellem didaktik for og didaktik om undervisning. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså 10

11 skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studieretningens formål og kompetencemål Formålet med studieretningen Undervisning og formidling er at 1. den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisningsog formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og organisationer, 2. kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studieretningen særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Her beskriver Søren, hvordan han har brugt sin bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed: Jeg er bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU og arbejder med AdventureSport & Ski/Snowboard på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn. Mit job består i at koordinere undervisningen og undervise i blandt andet mountainbike, havkajak, klatring, orienteringsløb og ski, samt løbende at arrangere adventureraces for de 62 efterskoleelever på linjen. Min uddannelse som bachelor i Idræt og Sundhed er fundamentet i næsten alle aspekter af mit arbejde. Træningsplanlægningen tager udgangspunkt i fysiologiske overvejelser, mens koordinering af undervisningen i de forskellige adventuresportsgrene har pædagogiske og didaktiske overvejelser som grundlag. Undervisningen i klatring og havkajak har ofte psykologiske aspekter over sig, mens den løbetekniske træning bakkes op af anatomien. Når vi samler eleverne på 4-6 personers hold og sammensætter adventuredisciplinerne til adventurerace - en udendørs udholdenheds- og samarbejdskonkurrence - så veksler mit job mellem at være teambuilder og ernæringsekspert eller friluftslivsvejleder og mentalcoach. Bacheloruddannelsen har beriget mig med et bredt underviser-perspektiv. Formidlingen, undervisningen og træningen har været mine største interesser og jeg føler mig privilegeret, da jeg dagligt, i mit arbejde og i min undervisning, kan trække på erfaringer og erkendelser fra min studietid. Søren Søborg Kristensen, underviser på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn 11

12 Det er målet med studieretningen, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder (niveau 1). Deltage i, reflektere over og initiere social læring (niveau 2). Anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (Elæringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge (niveau 1). Identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback (niveau 1-3). Udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Beskrive og forstå kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner under arbejde (niveau 1). Anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling (niveau 2). Redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv (niveau 2-3). Anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet (niveau 2-3). Undervisnings- og arbejdsformer Studieretningens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studieretningen er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer 12

13 m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studieretningens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e- learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Logbog og porteføljeopgaver På 1. studieår blev der arbejdet med forskellige former for e-learn-baseret log som en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Denne arbejdsform fortsættes på studieretningen Undervisning og formidling, dog i en sådan form, at optegnelserne i loggen i større udstrækning skal munde ud i definerede porteføljeopgaver, som enten skal godkendes eller indgå i de afsluttende prøver. En del af undervisnings- og arbejdsformen i de enkelte moduler er netop udarbejdelse af porteføljeopgaver. En porteføljeopgave er knyttet til undervisningens indhold og er en defineret arbejdsopgave, produktion eller øvelse af et mindre omfang svarende til ca. 5 arbejdstimer og/eller 5 sider pr. studerende. Dog max. 15 sider pr gruppe ved grupper på 3 studerende eller derover. En porteføljeopgave kan udarbejdes individuelt eller gruppevis og følges altid op af 13

14 feedback fra underviseren. Underviseren godkender porteføljen uden medvirken af censor. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Mødepligt opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af modulets planlagte lektioner. Aktiv deltagelse betyder, at den studerende deltager i øvelser og andre studentercentrerede arbejdsformer i k-timerne og er fysisk aktiv i de praktiske pædagogiske timer. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. I enkelte moduler inkluderer aktiv deltagelse endvidere de arbejdsformer, som ligger udover k- timerne, f.eks. porteføljeopgaver. Dette vil være angivet under de enkelte moduler. I tilfælde af, at den studerende ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan det forsømte indhentes. Modulsekretæren 14

15 skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studieretningen foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøgleperson i studieretningen Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf [email protected] Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. 15

16 Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang 2. og 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal kunne anvende konfigurationsanalysen til at beskrive forskellige kulturelle karakteristika for samværsdanse (modul 2), Labans bevægelsesprincipper knyttet til krop og rum, bevæge sig i takt til musik samt have erfaring med at skabe en koreografi og udføre en performance (modul 5). Formål og kompetencemål Bevægelseskommunikation som begreb refererer til det at stå i forbindelse med, og henviser til at hver bevægelse er en meddelelse, der fortæller og kan læses og fortolkes. Heri ligger en følelsesmæssig og medmenneskelig betydning. Dans er som bevægelsesaktivitet kendetegnet ved at handle om bevægelsens egen form og dynamik i forhold til bl.a. samværs, etniske, kulturelle og æstetiske aspekter. Vi arbejder ud fra en meget bred forståelse af dans. Det inkluderer, at vi aktivt undersøger hvilke bevægelser der er dans/kan blive dans, samt hvordan disse kriterier afhænger af kultur og kontekst. Formålet med undervisningen er overordnet rettet mod bevægelsens sanselige, kommunikative og æstetiske potentiale. Der arbejdes i forhold til to centrale aspekter: 1) at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk. I den sammenhæng sigter undervisningen imod at stimulere fantasi og kreativitet. 2) at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. 16

17 I forløbet tematiseres to overordnede læringstilgange parallelt, dels en undersøgelse af mesterlære og praksisfællesskaber i teori og praksis, samt en indsigt i improvisation som arbejdsmetode. Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: - deltage i og udføre imitativt samt eksperimenterende arbejde med dans og kommunikerende bevægelsesudtryk (niveau 1), - planlægge, udføre og formidle samværsdanse og danse med æstetisk fokus i forskellige pædagogiske sammenhænge (niveau 1 og 2), - beherske brug af musik/lyd i forhold til forskellige bevægelsessammenhænge og bevægelsesudtryk (niveau 3), - beherske eksperimenterende og imitativt bevægelsesarbejde i forhold til et færdigt produkt, konkretiseret i en soloperformance, hvori indgår overvejelser om rumlige samt ekspressive aspekter (niveau 3), - begrunde og differentiere mellem pædagogik funderet på en mesterlæretilgang og en situeret tilgang (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - analysere bevægelse ud fra bevægelsesprincipper samt anvende dette konstruktivt i feedback situationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere hvordan bevægelsesmåder og udtryk karakteriserer forskellige kulturelle og mellemmenneskelige relationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere mesterlære (krop til krop læring) i forhold til og sammenhæng med improvisation og kreative arbejdsprocesser (niveau 2). 17

18 Indhold og læringsmål Indholdet er inddelt i to dele: A) med fokus på at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk og B) med fokus på at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. A og B er beliggende i hvert sit kvarter og afsluttes med henholdsvis en soloperformance og med, at der skrives et essay. Del A Tema KT AT Laban effort, rum og krop 6 10 Laban i analyse og som feedback værktøj 8 12 Kroppen i formidlingen 4 8 Bevægelsesbevidsthed i forhold til teknikker Prøve: Soloperformance 8 26 I alt Efter del A skal den studerende kunne: Anvende og eksperimentere med Labans bevægelsesprincipper inden for kategorierne effort, rum og krop, samt bruge dette til at videreudvikle og fordybe sig i en forståelse af bevægelsens kommunikative muligheder. Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Udvikle koreografi til en soloperformance samt kunne planlægge og vise denne i en performance sammenhæng. Beskrive en bevægelse ud fra Labans bevægelsessprog samt bruge denne beskrivelse analyserende og konstruktivt i feedbacksituationer (eksempelvis i arbejdet med kroppens betydning i formidlingssituationer, i arbejdet med at skabe en solokoreografi osv.). Kunne diskutere Labans bevægelsessprog i forhold til konfigurationsanalysen, samt diskutere hvordan de to tilgange åbner og 18

19 kan bruges i forståelsen af kropslig kommunikation og forskellige kropsforståelser, som de kommer til udtryk i forskellige kulturer. Del B Tema KT AT Mesterlære og situeret læring 6 10 Improvisation Undervisningspraktik 6 12 Dans, kulturanalyser og kropsforståelse 4 12 Prøve: Essay 2 20 I alt Efter del B skal den studerende kunne: Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Kunne diskutere Labans bevægelsessprog i forhold til konfigurationsanalysen, samt diskutere hvordan de to tilgange åbner og kan bruges i forståelsen af kropslig kommunikation og forskellige kropsforståelser, som de kommer til udtryk i forskellige kulturer. Deltage i og kunne skabe rammer for kropslig læring i undervisning, der er baseret på mesterlære og praksisfællesskaber og undervisning, der er baseret på en situativ tilgang. Planlægge, afvikle og diskutere et praktisk undervisningsforløb i forhold til anvendelse af imitation/mesterlære og improvisation. Skrive et essay, der med en kropslig erfaret tilgang forholder sig til udvalgte faglige problematikker dvs. de teorier og den viden, der findes inden for faget. Undervisnings- og arbejdsformer I forløbet arbejder vi i højere grad ud fra bevægelsesprincipper end bevægelsesteknikker. Når vi eksperimenterer med og afprøver bevægelser, kan det 19

20 foregå alene, i direkte samspil med andre og som forevisning for andre. Praksis planlægges i udgangspunktet holdvis. Der arbejdes i undersøgende eksperimenterende faser enkeltvis, parvis eller flere sammen. I forløbet indgår teoretisk og praktisk forberedelse, og at man i den sammenhæng alene, parvis eller gruppevis skal planlægge og præsentere oplæg. Vejledning sker i forbindelse med undervisningen. Det forventes, at den studerende undervejs i forløbet selvstændigt indsamler og noterer sig bevægelsesideer, bevægelsesobservationer, specielle måder at skabe bevægelsesudtryk på osv. Denne indsamling af noter, tanker og undren vil være væsentlig for udarbejdelse af både soloperformance (afslutter del A) og essay (afslutter del B). Pensum Meddeles senere ved opslag på e-learn. Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse. 1. Soloperformance. Praktisk-teoretisk prøve efter 2. kvarter med alternerende intern og ekstern censur efter 7-trinsskalaen. 2. Essay. Skriftlig prøve efter 3. kvarter med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Det gives en separat karakter for hver af de to prøver. Ad. 1. Soloperformance. Eksaminationen afholdes som fremførelse af en solo-koreografi. Den studerende udarbejder og fremviser en koreografi for resten af holdet. Koreografien skal have en varighed på minimum 3 minutter. Forevisningerne kan foregå med inviteret publikum. Den studerende vurderes på følgende: a) (60%) Den kropslige kompetence som den kommer til udtryk i solokoreografien og den studerendes evne til at reflektere over egne kropslige udtryksmuligheder. Det er et krav, at bevægelserne har en tydelig relation til musik eller anden form for lyd, ligesom den studerende skal kunne gøre rede for, hvordan han/hun har arbejdet med dette forhold. Derudover skal den 20

21 studerende have en meddelelse eller klar intention med sin fremvisning på scenen. Fremvisningen skal være gennemtænkt og fremstå som en helhed. Den studerende skal vise at han/hun er bevidst om og aktivt arbejde med, at bevægelsesudtrykkene foregår i scenens rum. b) (40 %) Samtidig skal den studerende vurderes på sin evne til at give konstruktiv faglig feedback til en medstuderendes performance. Dvs. den studerende skal med udgangspunkt i en performance give den studerende (performeren) en konstruktiv feedback. I denne skal den studerende demonstrere 1) at han/hun kan anvende faglige termer på korrekt vis; 2) at han/hun kan udvælge centrale aspekter og analytiske tilgange ved den aktuelle performance; samt 3) at han/hun kan gøre det på en sådan måde, at væsentlige kvaliteter værdsættes i den aktuelle performance samtidig med, at der peges på muligheder og udviklingspotentialer (bevægelsesmæssigt og i den koreografiske struktur). Ad. 2. Essay Den studerende skal aflevere en skriftlig fortælling, hvor han/hun reflekterer over udvalgte tematikker fra undervisningsforløbet. Fagspecifikke begreber og begreber fra hjælpediscipliner skal bruges. Essayet skrives i jeg-form, med et jeg der tydeligt er relateret til omverden. Essayets refleksive niveau skal afspejle fagligt teoretisk viden og vise den studerendes evne til at bruge denne kundskab aktivt i forhold til praksiserfaring fra forløbet. Retningslinjer for omfang og bedømmelseskriterier for essayet findes i særskilt bilag, som udleveres i undervisningen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet 21

22 U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang 1. og 2. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forventes, at den studerende på baggrund af kompetence- og læringsmål for første studieår: - Besidder grundlæggende færdigheder i vandaktiviteter (jf. Modul 4) - Kan anvende og forstå de fire grundlæggende færdigheder Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse og disses indbyrdes afhængighed (jf. Modul 4). - Kan forstå og anvende Aktivitetscirklen og Aktivitetstrekanten i forhold til justering og udvikling af aktiviteter (jf. Modul 4). - Kan diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder med særligt fokus på sansning og oplevelser i vand (jf. Modul 4). - Kan anvende PBL som metode og i nogen grad er i stand til at planlægge, udvikle og organisere aktiviteter i svømmehallen under brug af relevante undervisningsmetoder (jf. Modul 1 og 4). - Kan anvende e-læring og videoredigeringsprogrammer med henblik på porteføljearbejde og videoanalyse (jf. Modul 1 og 2). Formål og kompetencemål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i selv- og fremmedredning samt opnå alsidige formidlingsmæssige kompetencer med henblik på undervisning i vandaktiviteter, så den studerende er i stand til at bestå de krav, der er nedfældet i den ministerielle bekendtgørelse for uddannelse af svømmelærere (Bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000). Derudover skal den studerende tilegne sig teoretiske 22

23 kompetencer med henblik på at kunne reflektere over- og analysere relevante faglige problemstillinger inden for fagområdet. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i og udføre de indholdselementer, der er opstillet i indholdsbeskrivelsen (niveau 1, gældende for tema 1) Planlægge, organisere, igangsætte og analysere undervisningen samt vurdere brugen af relevante didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer (niveau 2) Observere og analysere bevægelseselementer i vandaktiviteter samt give konstruktiv feedback med henblik på fejlretning af bevægelseselementer (niveau 2) Reflektere over og evaluere undervisningen for igennem en eksperimenterende praksis at udvikle fagområdet (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere, definere og beskrive den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er oplistet i indholdsbeskrivelsen (niveau 1) Anvende og redegøre for den viden, der inddrages i undervisningen med henblik på at styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse problemer knyttet til undervisning i vandaktiviteter (niveau 2) Analysere, diskutere og reflektere over samt vurdere og løse komplekse tværfaglige problemstillinger med henblik på at koble praksis og teori i relation til undervisning i vandaktiviteter (niveau 3). Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 2 temaer, der forløber parallelt og integreret: 1) Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning, og 2) Svømmepraktik. Svømmepraktikken (tema 2) vil på den baggrund være tæt koblet 23

24 med undervisningen i tema 1, som forløbet gennem både 1. og 2. kvarter. I det følgende er temaerne beskrevet med hensyn til indhold og omfang. TEMA 1: Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dette tema er en kombination af a) den studerendes opøvelse og udfoldelse af egenfærdigheder inden for livredning, udspring, vandaktiviteter og svømning og b) refleksion over teoretiske og didaktiske aspekter af disse færdigheder og aktiviteter. I tabellen præciseres bevægelses- og indholdselementerne i tema 1: 60 KT inkl. omklædning. I alt 72 AT inkl. 12 AT tiltænkt ekstra forberedelse af praktiske egenfærdigheder (selvtræning). Livredning Udspring Vandaktiviteter Livredning og genoplivning. Aktiviteter i både svømmehal og i det fri. Udspring: Forskellige ben-, hoved- og rotationsspring med forlæns og baglæns afsæt fra forskellige højder og underlag. Videreudvikling af de fire grundlæggende færdigheder og koblingen mellem disse og diverse vandaktiviteter og discipliner. Herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Ekspressive, oplevelsesorienterede og sansemæssige aktiviteter herunder synkronsvømningsaktiviteter samt besøg i kurbad og vandland. Færdigheder i svømning 33 AT Teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dykning med snorkel, maske og svømmefødder. Svømmestilarterne: Crawl, rygcrawl, lav og høj rygsvømning, brystsvømning og butterfly samt 100 m individuel medley, herunder starter og vendinger ift. de respektive discipliner. Fordybelse i de teoretiske aspekter af vandaktiviteter og undervisning i svømning indeholder didaktiske (herunder socialpsykologiske) og især fagdidaktiske emner, samt elementære fysiologiske og biomekaniske principper. Dertil kommer teori koblet til den praktiske færdighedsudøvelse i modulets forskellige vandaktiviteter og svømmestilarter. De teoretiske aspekter vil løbende blive arbejdet med og diskuteret i undervisningen, såvel som den studerende vil få tildelt forskellige formidlingsopgaver i tilknytning hertil. Der arbejdes med observation, analyse og feedback med henblik på fejlretning og præstationsoptimering. Der arbejdes ligeledes med inddragelse af IT/AV-udstyr og e- læring som en integreret del af undervisningen, blandt andet i forbindelse med observations-, analyse- og formidlingsopgaver. 24

25 Læringsmål for Tema 1 - Udføre, demonstrere, beskrive og formidle ovennævnte praktiske færdigheder. - Observere, analysere og fejlrette i forbindelse med feedback. - Anvende relevante (fag-)didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer. - Anvende IT/AV-udstyr og e-læring. - Reflektere over og vurdere (fag-)didaktisk, fysiologiske og biomekaniske forhold i relation til vandaktiviteter og svømmepraktik. TEMA 2: Svømmepraktik. 18 KT, 35 AT Svømmepraktikken består af et praktikforløb på 10 lektioner (60 min. pr. lektion) i perioden uge med gymnasieelever, hvor de studerende i praktikgrupper á 3-5 studerende under vejledning planlægger, afvikler og evaluerer praktikforløbet. Praktikforløbet er tæt koblet til undervisningen i Tema 1. I forbindelse med praktikundervisningen udarbejdes en periodeplan for forløbet og til hver lektion udarbejdes en konkret lektionsplan. Praktikken foregår som udgangspunkt ved at to af praktikgruppens medlemmer underviser parvis, så det ene par underviser mens et andet par observerer. I praksis kan gruppen således vælge, at det fortrinsvis er de to, der skal undervise, der forbereder sig derpå. Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikrapport (7-8 normalsider pr. gruppe) samt et evalueringsmøde med mødepligt. Udførlige oplysninger om praktikforløbet, herunder kriterier for udarbejdelse af periodeplan, lektionsplaner og afrapportering, udleveres i forbindelse med det indledende orienteringsmøde tilknyttet praktikforløbet. Læringsmål - Begrunde og reflektere over planlægning, gennemførelse og evalueringen af praktikforløbet. - Reflektere over og vurdere didaktiske og psykosociale forhold i relation til undervisningen i praktikforløbet. 25

26 - Observere, analysere og fejlrette i forhold til de færdighedselementer, der inddrages i praktikforløbet. Undervisnings- og arbejdsformer I Tema 1 tager undervisningen afsæt i både en lærerstyret form og i en mere åben form, hvor de studerende fx individuelt eller i arbejdsgrupper bidrager med formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med problembaseret læring. Nogle emner gennemgås eksemplarisk, men andre emner behandles mere summarisk. I perioder arbejdes kvalificeret og kritisk med færdighedstræning med henblik på at kunne bestå de praktiske færdighedskrav. Ved undervisningens start udleveres en vejledende detaljeret undervisnings- og læseplan for undervisningsforløbet i Tema 1. I konfrontationstimerne arbejdes der løbende med teoretiske emner af didaktisk (herunder socialpsykologisk), fysiologisk og biomekanisk karakter. Video og IT anvendes i timerne og e-læring anvendes til vidensudveksling, fx i form af noter i forbindelse med formidlingsopgaver.undervejs i forløbet vil den studerende selvstændigt eller i mindre grupper, fx arbejdsgrupperne, skulle bidrage med formidlingsopgaver i tilknytning til udvalgte forløb. Formidlingsopgaverne vil ofte skulle ledsages af et skriftligt notat, om oplæget skal tage afsæt i. Nærmere information herom følger i timerne og formidlingsopgaverne udvælges og fordeles i samråd med de studerende på holdene. I Tema 2 arbejder de studerende meget selvstændigt, og skal under vejledning selv planlægge, afvikle og evaluere undervisningsforløbet. De fleste lektioner ledsages af vejledning under og efter afviklingen, og de studerende skal i den forbindelse ligeligt fordele rollerne som undervisere og kritiske observatører gennem forløbet. De studerende skal ligeledes sikre, at der kommer kontinuitet og kvalitet i evalueringsprocessen. Den afsluttende rapport og den overordnede planlægning udarbejdes i fællesskab praktikgrupperne. De enkelte lektioner forberedes efter en i gruppen aftalt og med vejlederen/underviseren afstemt arbejdsfordeling. 26

27 Koblingen mellem Tema 1 og Tema 2 sker ved en jævnlig diskussion på holdtimerne i Tema 1 samt i den til Tema 2 tilknyttede vejledning. Desuden afholder underviseren undervejs i modulet et møde med hver arbejdsgruppe/praktikgruppe, hvor blandt andet koblingen mellem temaerne vil blive genstand for diskussion. Pensum Iwersen, Michael. Livredning - håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. Dansk Svømmeunion Pensum i livredningsbogen udgøres af ca. 100 sider. Kompendium: Vandaktiviteter og Svømmepraktik. I alt ca. 400 sider Pensum i kompendiet udgøres af ca. 200 sider, hvoraf en del er repetition af tekster læst på første år (Modul 1 og 4). Øvrige sider i livredningsbog og i kompendium er sekundært materiale, som kan bruges som inspiration til formidlingsopgaver og i praktikforløbet. Prøver Den studerende skal bestå følgende læringsprøver: 1. Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema 2 3. Godkendelse af formidlingsopgaver i forbindelse med undervisningen i begge temaer. 4. Praktiske færdighedsprøver i Tema Skriftlig multiple choise test i livredningsteori via e-læringsplatformen i tilknytning til livredningsforløb i Tema Praktikrapport i tilknytning til Tema 2. Alle prøver bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Bestået svarer mindst til karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet 27

28 Ad 3. Formidlingsopgaver. Formidlingsopgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Ad 4. Praktiske færdighedsprøver Prøverne afvikles i løbet af K-timerne. Alle elementerne skal bestås. Svømmediscipliner: meter fri svømning (maksimalt 30 minutter) m crawl m rygcrawl m brystsvømning - 25 m butterfly - 50 m lav og 50 m høj rygsvømning - Starter og vendinger I bedømmelsen af stilarterne og vendingerne lægges vægt på rytme, balance, koordination, timing og effektivitet. Udspring: I alt seks spring skal godkendes: 1. Benspring med tilgang fra 1 m vippen 2. Stående hovedspring fra 1 m vippen 3. Hovedspring med tilgang fra 1 m vippen 4. Rotationsspring om tværaksen fra 1 meter vippen i form af enten a) forlæns eller b) baglæns hel salto uden skruer. 5. Et valgfrit rotations- eller skruespring forskelligt fra de godkendte spring ovenfor. fx benspring med hel skrue, baglæns hovedspring, Isanderspring, 11/2 forlæns salto, Molbergerspring eller tyskerspring. 28

29 6. Et valgfrit spring forskelligt fra godkendte spring blandt ovenstående, fx baglæns benspring fra 3 meter vippen, hovedspring fra 5 meter platforman, veludført hoved- eller benbombe, en død murer, håndstandsspring fra vippe eller platform. Den studerende skal afvikle mindst ét spring i hver af positionerne: Strakt, hoftebøjet og sammenlukket. I bedømmelsen af springet lægges der vægt på den tekniske udførelse: Kontrolleret tilgang/afsæt, markering af springets position/karakter i luften samt kontrolleret neddykning. I tilfældet bombespring kræves et behørigt plask. Livredning: - Spring fra 3 m vippen i påklædt tilstand efterfulgt af 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs påklædt studiekammerat på maksimalt 3 minutter. Straks efter bjærgningen foretager redderen afklædning i vandet og efterfølgende trædes vande i 2 minutter. I bedømmelsen lægges vægt på sikkert greb af den bevidstløse m fri svømning efterfulgt af to på hinanden følgende dykninger med ophentning af dukke fra 3,80 meters dybde efterfulgt af 25 m dukkebjærgning. Begge ophentninger skal ske i første forsøg. - Undervandssvømning (dykning) efter udspring 15 m fra udspringsstedet optages dukke fra 3,80 meters dybde, hvorefter dukken straks bjærges tilbage til udspringsstedet m bjærgning af træt svømmer (der vises to former). - Flere sammen om at bjærge bevidstløs svømmer - Undsætning af panisk svømmer. Herunder demonstreres forskellige frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges og bjærges/hjælpes til bassinkant og videre op på land - Bjærgning af bevidstløs til aflevering og ophaling fra vand til land - Placering af bevidstløs i stabilt sideleje - Trinvis førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning (på dukke) 29

30 I bedømmelsen af ovenstående lægges der vægt på tidsaspektet og på den tekniske og sikkerhedsmæssige udførelse. Ad 6. Praktikrapport Praktikrapporten udarbejdes i praktikgrupperne og har et omfang på 7-8 normalsider. Fokus i rapporten er evaluering af praksis, hvor det centrale er spændingsfeltet mellem den intenderede og den praktiserede undervisning. Grundig instruks vedr. praktikrapporten og det afsluttende evalueringsmøde i gruppen udleveres ved undervisningsforløbets begyndelse. 30

31 U3: Boldspil Placering og omfang kvarter, 2. studieår 7 ½ ECTS (hvert kvarter = 2 ½ ECTS) Forudsætninger Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for praksisfællesskaber Kan redegøre for læringsniveauer Har viden om biomekaniske principper i forhold til bevægelsesanalyse Kan anvende modeller til udvikling af boldspil til forskellige målgrupper Har viden om boldspilskategorier, spilfaser og relationelle færdigheder Har viden om og færdigheder i at arbejde med PBL som metode Kan anvende begreberne tid/rum/relationer/kommunikation til analyse af boldspil Kan deltage hensigtsmæssigt i kaosspilmønstre og spilfaser Har viden om og kan anvende den boldspildidaktiske model og almene didaktiske principper Kan udvikle spilsystemer med udgangspunkt i teamets ressourcer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori. Formål og kompetencemål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: 31

32 Deltage hensigtsmæssigt i kaosspil, net/vægspil og slagspil (niveau 1). Deltage i, reflektere over og udvikle teamsamarbejde (niveau 1, 2, 3). Planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning (niveau 2-3). Anvende forskellige undervisningsmodeller, undervisningsprincipper samt arbejdsformer hensigtsmæssigt i forhold til mål og målgruppe (niveau 2). Udvælge og udvikle formål, målbeskrivelser og lektionsplaner til boldspilsforløb for primært unge målgrupper (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere, udforme og justere regler efter målgruppe og mål (niveau 1-2). Redegøre for alle kategorier af boldspil og relevante faglige termer koblet til de enkelte boldspil og boldspilsfamilier. (niveau 2). Analysere kaosspil, net/væg og slagspil (niveau 2). Analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer i relation til mål og målgruppe (niveau 3). Forklare og analysere hensigtsmæssige biomekaniske og taktiske bevægelsesmønstre i boldspil (niveau 2-3). Beskrive og anvende forskellige feedbackformer og coachingteknikker (niveau 1-2). Reflektere over og diskutere gruppepsykologiske aspekter i relation til boldspil og udviklingen af praksisfælleskaber (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt i 5 tematiske forløb, fordel med to temaforløb de første to kvarter og et det sidste kvarter. 1. Undervisningsforløb i slagspil 2. Eksemplarisk kaosboldspilsforløb i et af de store boldspil 3. Rammestyret undervisningsforløb i kaos-boldspil 4. Eksemplarisk undervisningsforløb i et af de store net/vægspil 5. Projektforløb med studenterstyrede forløb 32

33 De 5 tematiske Læringsmål: - Tilegne sig og udvikle såvel individuelle som relationelle færdigheder i de boldspilsaktiviteter, der har været arbejdet med i undervisningen. - Kunne planlægge, organisere, udføre og evaluere undervisning og formidling af boldspil med forskellige målgrupper. - Kunne anvende teampsykologi og kommunikationsteori. - Kunne reflektere over- og vurdere boldspil i et kulturelt og samfundsteoretisk lys. KT AT Indhold Undervisnings- og arbejdsform 1. kvarter kvarter kvarter Herunder: 15 t forb. 5 t opgaver 5 t prøve Herunder: 15 t forb. 5 t opgaver 7 t prøve Herunder: 20 t forb. 20 t opgaver 10 t prøve 1. Undervisningsforløb i slagspil (6 KT) 2. Eksemplarisk kaosboldspilsforløb i et af de store boldspil (30 KT) - udvikling af praksisfællesskab med baggrund i Lave & Wengers sociale teori om læring - introduktion til Thomas Ziehes begreb god anderledeshed i teori og praksis - kommunikationsteori - teambold: teori og praksis 3. Rammestyret undervisningsforløb i kaos-boldspil (20 KT) - systemiske boldspilspædagogiske og didaktiske undervisningsprincipper 4. Eksemplarisk undervisningsforløb i et af de store net/vægspil (20 KT) - teknik og taktikudvikling 5. Projektforløb (20 KT) Mulighed for enten kaos, net/væg eller slagboldforløb Formåls- og målstyret undervisning i kaosspil med studenteropgaver og gruppeopgaver. Organisering i teams og/eller på hold. Studenterstyret undervisning i forhold til formål og mål i kaosspillet. Formåls- og målstyret undervisning i net/vægspil med studenteropgaver og gruppeopgaver Vejledningsstyret undervisning med løbende aflevering, afprøvning og feedback Undervisnings- og arbejdsformer Se ovenstående skema. 33

34 Pensum Halling, m.fl (2005): Bolden i spil teambold i teori og praksis. Syddansk Universitetsforlag. Tore LT., Halling A., Teng G. & (2009): Ballspill over grenser. Akilles Oslo. Griffin, Lind L. & Butler, Joy (2005): Teaching games for understanding theory, research and practice (red.). Human Kinetics. Udvalgte tekster i form af kompendium Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse 1. Skriftlig logbog (1. og 2. kvarter) 2. Praktisk prøve (1. og 2. kvarter) 3. Kombineret skriftlig og mundtlig prøve (3. kvarter) Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Skriftlig logbog Individuel aflevering af 5 siders logbog, baseret på refleksioner over praksis og teori i det gennemgåede forløb. Bedømmelseskriteriet er, i hvilken grad den studerende formår at vise undren over boldspilsfaglige problemstillinger, sin egen tavse viden og sine tilgange til boldspil. Det handler her om at kunne veksle mellem egen- og fremmediagttagelse samt evnen til at koble konkrete erfaringer med relevant boldspilsteori. Logbogen er en læringsprøve, der afleveres efter 1. og 2. kvarter alt efter hvilke spil der undervises i. Bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviser. Ad. 2. Praktisk prøve 34

35 Den praktiske prøve skal afdække den studerendes individuelle og relationelle færdigheder i en ved lodtrækning tildelt boldspildisciplin: et kaosspil eller et net/vægspil. Denne del af prøven afvikles i grupper, men bedømmes individuelt. Eksaminationen foretages efter 1. og 2. kvarter alt efter hvilke spil der undervises i. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. For at bestå den praktiske del skal den studerende mindst opnå karakteren 2. - Prøven foregår i de grupper, som bliver tildelt ved lodtrækning. Andre fra holdet må gerne hjælpe til for at kunne spille det færdige spil. - Minimumstid pr. disciplin er 30 min. pr. gruppe. Såfremt der er flere end 6 studerende pr. gruppe (boldspil), vil der blive lagt 5 min. på eksaminationstiden pr. studerende. Det vil sige, at en gruppe på 10 studerende, der skal eksamineres i basketball har 50 min. til rådighed (30 min. for 6 studerende + 4 x 5 min.). - Studerende er selv ansvarlige for indholdet til eksaminationen og kan påvirke bedømmelsens udgangspunkt ved de aktiviteter, der præsenteres. Jo mere funktionelle og komplekse de præsenterede aktiviteter er, jo højere bedømmelsesmuligheder. Den ultimative kompleksitet er således en kamp, hvor to hold spiller det færdige spil ( såfremt man kun kan spille 7 mod 7 i fodbold er dette tilstrækkeligt komplekst). I løbet af eksaminationen er det muligt både at præsentere mindre komplekse øvelser/aktiviteter og nå at spille det færdige spil, så flere facetter sikres præsentation. Arbejder man med taktiske elementer er det et vurderingskriterium, hvor god man er til at følge og justere denne i forhold de situationer, man kommer ud for. - I forbindelse med den praktiske eksamination afleveres en kort præsentation af aktiviteterne/øvelserne og de taktiske/tekniske overvejelser til censor og eksaminator, hvor gruppen kort beskriver øvelsen og hvad de ønsker at vise i øvelsen. Prøve gruppen må godt præsentere forskellige øvelser samtidig. Ad. 3. Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Gruppebaseret aflevering af et undervisningsprojekt, der afdækker den studerendes teoretiske boldspilsfaglige kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Efterfølgende 35

36 individuel mundtlig prøve. Prøven foretages efter 3. kvarter. Bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. - Undervisningsprojektet gennemføres i løbet af undervisningsperioden, hvor gruppen skal vælge én af flere mulige boldspilscases. På baggrund af gennemgået teori og praksis udvikles og planlægges et boldspilsforløb til en ung målgruppe med begrundede formål, målbeskrivelser og lektionsplaner. - Boldspilunderviseren udvælger én af de afleverede lektionsplaner, der danner udgangspunktet for eksaminationen. - Ud fra én helhedsbedømmelse af projekt og forsvar gives en samlet karakter. - Prøvens afvikling: Forberedelse i 20 min, hvor den studerende får udleveret et eksemplar af den udtrukne lektionsplan. Forberedelsen er uden hjælpemidler. Eksamination i ca. 15 min. Normal mundtlig prøve, hvor den studerende samtaler med eksaminator og censor og vurderes på evnen til at fremstille boldspilsfaglig viden mundtligt. Det kan forventes at eksaminator og censor inddrager alle de dele af pensum, som er relevante for den valgte problemstilling. 36

37 U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Modulet bygger videre på basisårets pædagogiske indhold i især modul 1: Idræt og Sundhed og modul 4: Bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Det forudsættes derfor, at den studerende kan anvende og redegøre for PBL som pædagogisk metode. Det forudsættes også, at den studerende kan planlægge, organisere og igangsætte fysiske aktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer samt begrunde brugen af relevante undervisningsmetodikker og didaktiske modeller i forhold hertil. Formål og kompetencemål Formålet med dette modul er at den studerende skal erhverve sig viden om og forståelse for pædagogiske og almendidaktiske problemstillinger i relation til undervisning og formidling af idræt med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere idrætsundervisning for unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren (niveau 2). Udpege, analysere og vurdere praktisk pædagogiske problemstillinger i idrætsundervisningen og gøre dem egnede til videnskabelig behandling ved brug af relevante pædagogiske og didaktiske teorier og modeller (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: 37

38 Beskrive og identificere nyere pædagogiske og didaktiske teorier og modeller med vægt på forståelsen af lærerroller, elevroller, indhold og læring i idrætspædagogisk praksis (niveau 1). Forklare og anvende teorier og modeller i refleksioner over idrætspædagogiske sammenhænge (niveau 2). Udvælge og anvende relevante pædagogiske og didaktiske teorier og modeller til kritisk at analysere og diskutere idrætspædagogisk praksis (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt ud fra fire overordnede temaer med tilhørende læringsmål: Tema 1. DIDAKTIK. Pædagogisk og almendidaktisk teori om undervisningsprincipper, metoder og arbejdsformer. Læringsmål: - Beskrive og skelne mellem fagdidaktiske og almendidaktiske problemstillinger. - Beskrive og skelne mellem didaktik for og didaktik om undervisning. - Diskutere undervisningsprincipper, metoder og arbejdsformer ved brug af udvalgte pædagogiske og almendidaktiske teorier. Tema 2. LÆRING. Læringsbegreber i relation til idrætsundervisning. Læringsmål: - Redegøre for læringsbegreber inden for social læringsteori, mesterlære, erfaringspædagogik og kognitiv læringsteori. - Analysere cases om læring i, læring om og læring igennem idræt ved brug af ovenstående læringsbegreber og teorier. Tema 3. LÆRER-ELEV-INDHOLD. Didaktiske refleksioner angående indhold, lærerkompetence og unge som målgruppe for idrætsundervisningen. 38

39 Læringsmål: - Beskrive relationerne i den didaktiske trekant (indhold-lærer-elev) i udvalgte cases om idrætsundervisning. - Redegøre for didaktiske problemstillinger i relation til bekendtgørelsestekster om idrætsundervisning. - Redegøre for forskellige dimensioner af lærerroller og en idrætslærers kompetencer ved brug af udvalgte teorier og modeller. - Redegøre for forskellige dimensioner af elevroller ved brug af udvalgte læringsteorier. - Analysere sammenhænge mellem valg af indhold i undervisningen, lærerkompetence/lærerrolle og unge som målgruppe i forhold til gymnasieidrætsfaget. Tema 4. PRAKTIK. Selvstændigt og superviseret praktikforløb (i grupper á 2-3 studerende) rettet mod unge (15-20 år) målgruppers idrætsundervisning og -aktiviteter. Tilrettelæggelsen af praktikforløbet godkendes af modulets underviser forud for selve praktikken. Den endelige evaluering af praktikforløbet finder sted i forbindelse med modulets afsluttende prøve. Læringsmål: - Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere idrætsundervisning og - aktiviteter i forbindelse med praktikforløbet. - Analysere ovenstående idrætsundervisning og -aktiviteter ved brug af de teorier og modeller, som temaerne 1. didaktik, 2. lærer-elev-indhold og 3. læring indeholder. - Formidle pædagogiske og almendidaktiske refleksioner i forbindelse med modulets afsluttende skriftlige og mundtlige prøve. Tidsplan for og opbygning af undervisningen Undervisningen og læringsaktiviteterne finder sted i løbet af 9 uger, hvoraf den sidste uge er prøve. 39

40 Uge Tema Arbejdsform KT AT 5 DIDAKTIK 1 seminarer á 4 lektioner og 7 LÆRING 2 seminarer á 4 lektioner og 9 LÆRER-ELEV-INDHOLD 2 seminarer á 4 lektioner Før-vejledning Gruppevejledning (2 grupper sammen) Opgaveskrivning 1 10 og 11 PRAKTIK (PPO) 6 KT praktik 6 32 Gruppevejledning (2 grupper sammen) Opgaveskrivning 4 12 Opsamling af temaerne 1 seminarer á 2 lektioner Efter-vejledning Gruppevejledning (2 grupper sammen) Opgaveskrivning 2 14 Prøve 12 I alt Undervisnings- og arbejdsformer I modulet arbejdes der især med to arbejdsformer: Seminaret og gruppearbejde med vejledning. Seminaret er en arbejdsform, hvor hele holdet er samlet en gang om ugen og arbejder med et specifikt tema, hvor der tilstræbes stor grad af involvering af studerende. På seminaret arbejdes der med en række forskellige formidlings- og læringsformer som f.eks. Doughnut Rounds, paneldiskussion og mini-forelæsning. Derudover bidrager de studerende med mundtlige oplæg med power-pointpræsentation, skrivning af og feedback på korte essays, etc. Omfanget og placeringen af disse aktiviteter aftales med underviseren. Gruppearbejdet finder sted i grupper af 2-3 studerende, og består af forberedelse til seminarer, obligatorisk undervisningspraktik, opgaveskrivning og vejledningstimer med underviser. Pensum Illeris, Knud: Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag,

41 Knudsen & Nejst Jensen (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer, Laursen, Per Fibæk: Didaktik og kognition. Gyldendal, Dertil kommer en række artikler, som findes på e-learn ved undervisningens start. Prøver Aktiv deltagelse. Det aftales mellem underviser og studerende ved starten af modulet, hvilke aktiviteter i de planlagte k-timer, der skal være omfattet af aktiv deltagelse. Prøven består af: 1. en skriftlig opgave og 2. en mundtlig prøve. Der gives én samlet karakter efter 7trinsskalaen, hvor karakteren for den skriftlige opgave tæller 2/3 og karakteren for den mundtlig prøve tæller 1/3 af den samlede karakter. Ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Skriftlig opgave Den skriftlige opgave tager udgangspunkt i gruppearbejdet omkring praktikforløbet. I den skriftlige opgave skal gruppen demonstrere viden om og forståelse for pædagogiske og almendidaktiske problemstillinger i relation til undervisning og formidling af idræt med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren. Gruppen udformer et petitum (se Bachelorstudieordningen 2008, paragraf 30, stk. 4) til opgaven. Petitum skal baseres på pensum og må inddrage øvrig opgaverelevant litteratur svarende til max. 25 % af den samlede litteraturmængde. Petitum 41

42 godkendes af underviseren senest 1 uge inden opgaven afleveres. I opgavens perspektivering skal der formuleres 5 problemorienterede spørgsmål, divergerende opfattelser eller paradokser, som skal fungere som eksamensspørgsmål ved den mundtlige prøve. Opgaven må fylde max. 20 normalsider ved 3 deltagere i gruppen og max. 15 normalsider ved 2 deltagere i gruppen. En normalside er max anslag inkl. mellemrum. Opgaven afleveres i 4 eksemplarer til uddannelsessekretariatet senest kl på afleveringsdagen. Yderligere skriftlige retningslinjer for opgaven udleveres af underviseren ved modulets start. Ad. 2. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve er individuel og berammet til 30 minutter inkl. votering. Eksaminationen indledes med at eksaminator stiller et eller flere af de problemorienterede spørgsmål, divergerende opfattelser eller paradokser, som er formuleret i opgavens perspektivering, hvorefter en diskussion af opgaven kan finde sted. 42

43 UV6: Atletik Placering og omfang 1. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Modulet atletik bygger videre på læring og viden opnået på første studieår, hvilket specificeres i følgende punkter. Det forudsættes, at den studerende kan planlægge, organisere og igangsætte opvarmning samt begrunde og reflektere over didaktiske valg (modul 1). Endvidere forudsættes det, at den studerende kan forklare og anvende grundlæggende biomekaniske termer og analysemetoder i praksis lineær og angulær kinematik af humane bevægelser samt ligevægt og humane bevægelser. Desuden anvende videoanalyse som biomekanisk redskab, herunder e-learn og videoredigeringsprogrammer (modul 2). Endelig tages der udgangspunkt i, at den studerende har gode færdigheder i aktivitetsudvikling og er fortrolig med spilhjulet, aktivitetscirklen og aktivitetstrekanten. At den studerende er bekendt med forskellige kategoriseringer og opfattelser af leg, og kan anvende disse i forhold udvikling af nye aktiviteter (modul 4). Kendskab til almendidaktiske modeller og principper, samt evnen til refleksion over praksis med inddragelse af teori. Formål og kompetencemål At den studerende tilegner sig kompetencer i at udføre samt formidle atletikkens discipliner med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren samt opnår forståelse for og viden om atletikkens væsen i relation til sociale kontekster og personlige dimensioner. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: 43

44 Udføre grundlæggende praktiske færdigheder indenfor atletikkens grunddiscipliner (niveau 1). Identificere typiske fejl og anvende hensigtsmæssige træningsøvelser til at justere disse (niveau 2). Udvikle og formidle atletiklege (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Beskrive regler for udvalgte atletikdiscipliner (niveau 1). Anvende fagets terminologi, regler og tilpasse disse efter målgruppe og mål (niveau 2). Anvende biomekanisk og pædagogisk viden på praksisfeltet (niveau 2). Analysere egne og andres basale atletikfærdigheder på baggrund af tekniske og biomekaniske analyser af forskellige aktiviteter/discipliner (niveau 3). Vurdere og diskutere undervisningssituationer konstruktivt i forhold til at modtage og give feedback (niveau 3). Vurdere og diskutere sammenhængen mellem faglige og didaktiske forhold i undervisningen (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt efter fire overordnede temaer, som er delvist overlappende. 1. Atletik - fra leg til disciplin 2. Undervisning, teknik/ bevægelsesanalyse og fejlretning 3. Atletik og fagsamspil i gymnasiet 4. Atletik i et konkurrenceperspektiv Til hvert tema knytter der sig en række specifikke læringsmål der relaterer til ovennævnte professions- og teoretiske, akademiske kompetencer (se nedenstående tabel). Desuden har de tematiske forløb følgende fælles læringsmål: 44

45 Den studerende tilegner sig og udvikler grundlæggende færdigheder indenfor følgende af atletikkens grunddiscipliner: Løb: Sprint/ starter, hækkeløb og stafetløb. Spring: Længdespring, trespring og højdespring. Kast: Kuglestød og spydkast. Kunne planlægge, begrunde, organisere, afvikle og evaluere undervisning og formidling af atletikaktiviteter med forskellige målgrupper. Tema Læringsmål Porteføljeopgave KT AT Tema 1: (Uge 35 37) Atletik - fra leg til disciplin. Anvende og redegøre for didaktiske modeller for atletikundervisning. Reflektere over didaktiske tilgange til atletikundervisning i relation til målgruppe og formål. Udvikle, afprøve og begrunde atletiklege. Tema 2: (Uge 38 41, 14 16, 19 23) Undervisning, teknik/ bevægelsesanalyse og fejlretning. Planlægge, afvikle og begrunde opvarmningsaktiviteter blandt andet med fokus på det legende element og efterfølgende disciplin. Anvende, redegøre for og vurdere metodiske tilgange til atletikkens grunddiscipliner. Identificere typiske fejlbilleder, korrigere og anvende hensigtsmæssige øvelser. Analyserer egne og andres basale atletikfærdigheder under inddragelse af biomekaniske og tekniske aspekter. Reflektere over sikkerhed i atletik undervisning. Tema 3: (Uge 17 18) Atletik og fagsamspil i gymnasiet Opnå overordnet kendskab til tværfaglige krav og muligheder i gymnasieskolen. Analysere, diskutere og vurdere tværfaglige muligheder mellem idræt og andre naturvidenskabelige fag. Afprøve og diskutere eksemplarisk undervisningsforløb mellem idræt og fysik med fokus på biomekanik. Tema 4: (Uge 41, 24) Atletik i et konkurrenceperspektiv. Portefølje I Portefølje II Portefølje III Opnå kendskab til forskellige konkurrenceformer indenfor atletikken, og beskrive regler for atletikkens grunddiscipliner. Udvikle, afprøve og gennemføre forskellige konkurrencetyper samt vurdere og diskutere kvaliteterne af disse. Prøve 10 I alt

46 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningsformerne varierer mellem såvel lærer- og studenterstyret undervisning og vejledning. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. I forløbet indgår både praktisk og teoretisk forberedelse, og den studerende skal planlægge og præstere undervisningsoplæg individuelt, parvis eller i mindre grupper. Arbejde med e-læringsværktøjer vil i perioder indtage en central plads i k-timerne, og i de studerendes forberedelse til undervisningen. I modulet udarbejdes i alt 1-2 porteføljeopgaver pr. kvartal. Opgavernes omfang og afleveringstidspunkt aftales med underviseren under hensyntagen til belastede perioder. Porteføljeopgaverne udarbejdes i arbejdsgrupper, og underviserens feedback på alle opgaver sker skriftligt, og opfølges i grupper og/eller i plenum i forbindelse med afvikling af lektionerne. Desuden inddrages små refleksionsopgaver i undervisningen, som den studerende selv indsamler noter til. Ved modulets start udleveres mini-notesbog til løbende noter og refleksioner. Det forventes, at notesbogen medbringes til praksistimer. Pensum Idrætsundervisning - En grundbog i idrætsdidaktik, Helle Rønholt og Birger Peitersen (Red.), Museum Tusculanums Forlag 2008 Lærebog i Atletik, Mikkel Sørensen, Institut for Idræt KU 2008 Desuden vil artikler og uddrag af bøger blive lagt på e-learn. Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse indebærer også formidlingsopgaver undervejs i forløbet porteføljeopgaver. 2. Skriftlig og praktisk prøve. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet 46

47 Ad. 1. Porteføljeopgaver Porteføljeopgaverne knytter sig til undervisningens temaer. Opgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Ad. 2. Afsluttende skriftlig og praktisk prøve. Den afsluttende prøve består af en skriftlig del og en praktisk del. Begge prøver bedømmes hver især efter 7-trins skalaen. Både den skriftlige og praktiske del skal bestås med minimumskarakter 02, for samlet at bestå modulet. Skriftlig del Den skriftlige del består af en individuel opgave. Opgaven uarbejdes efter en selvvalgt problemformulering med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer, og kan indeholde materiale udarbejdet i forbindelse med porteføljeopgaverne. Problemformuleringen godkendes af underviseren, og der afsættes 30 min til vejledning pr. studerende. Opgaven må maksimalt fylde 6 normalsider á 2400 anslag eksklusiv litteraturliste, figurer og lignende. Opgaven afleveres efter 4. kvartals undervisning, dvs. uge 24. Opgaven bedømmes ved intern censur. Praktisk del Den praktiske prøve skal afdække den studerendes færdigheder i et ved lodtrækning tildelt løb, spring og kast. Denne del af prøven afvikles i arbejdsgrupper, men bedømmes individuelt. Lodtrækningen finder sted i slutningen af 4. kvartal forud et afsluttende selvtræningsforløb, der fungerer som forberedelse til eksamen. Eksaminationen fortages efter 4. kvartal, og bedømmes ved intern censur. Eksaminationen afvikles i arbejdsgrupper, og der tildeles 45 min pr. gruppe, hvoraf minutter benyttes til den færdige disciplin og resten til øvelser. 47

48 Studerende er selv ansvarlige for indholdet til eksaminationen. Bedømmelsen tager udgangspunkt i den tekniske udførelse af øvelser og discipliner med henblik på forevisningsfærdighed i en undervisningssituation. Dagen inden den praktiske eksamination afleveres en kort præsentation af den valgte praksis til censor og eksaminator, hvor gruppen kort beskriver indhold, og hvilke tekniske elementer der i fokus for ved de valgte øvelser. UV7: Friluftsliv Placering og omfang 1. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forudsættes, at den studerende har færdigheder og erfaringer svarende til at have deltaget i modul 1 og modul 4. Hermed skulle den studerende have tilegnet sig praktisk erfaring med adventure race samt et elementært teknisk færdighedsniveau i forhold til basisfærdigheder i friluftsliv fx. orientering, påklædning, lejr, madlavning ude m.m. Endvidere tages der udgangspunkt i, at den studerende i kraft af deltagelse i modul 4 har gode færdigheder i aktivitetsudvikling i forhold til forskellige målgruppers aktiviteter i byen og i skoven samt kender til og kan anvende didaktisk teori og didaktiske modeller. Endelig forudsættes det, at den studerende er vant til at arbejde problemorienteret og kan arbejde selvstændigt såvel som i mindre grupper. Om friluftsliv Friluftsliv forstås i modulet som et bredt begreb, der omfatter en række aktiviteter og livsformer, som alle foregår i det fri, dvs. primært i landskaber, som kan forbindes med natur. Friluftsliv udøves ideelt set frivilligt og motiveres af lysten til at bevæge 48

49 sig eller det organiseres og formidles i en uddannelsesmæssig sammenhæng med fx. læring, udvikling eller sundhed som motiv og legitimering. På modulet tages der udgangspunkt i den danske tradition for friluftsliv som er inspireret og påvirket af traditioner fra Norge og Sverige med enkelt liv i naturen. Samtidigt ses friluftsliv i et større perspektiv bl.a. med inddragelse af nyere former for friluftsliv, fx. adventure, med et større fokus på selve aktiviteten og på teknik og udfordring. Formål og kompetencemål Formålet med modulet er at give den studerende mulighed for at erhverve sig kompetencer med henblik på formidling af friluftsliv til forskellige målgrupper fx. i gymnasiet, på højskole/efterskole eller i den kommercielle sektor. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udføre vejledning i forbindelse med friluftsliv (niveau 1). Organisere, forklare og udføre de professions rettede indholdselementer, der er opstillet i indholdsbeskrivelsen (niveau 2). Udvikle, begrunde og reflektere over udvalgte friluftsaktiviteter i relation til forskellige målgrupper, målgruppens handlekompetencer og målsætninger (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Redegøre for friluftstraditionen i Danmark (niveau 2). Redegøre for organiseringen af friluftsliv og forvaltningen af den danske natur, samt relatere dette til praktisk formidling af friluftsliv (niveau 2). Diskutere og vurdere friluftsliv anvendt i pædagogisk sammenhæng, herunder udvikling af handlekompetence (niveau 3). Diskutere og vurdere sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med praktisk formidling af friluftsliv, herunder vurdering af egen kompetence (niveau 3). 49

50 Redegøre for og diskutere forskellige pædagogiske metoder i friluftsliv, herunder vejledningspædagogik (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulet er bygget op omkring 4 forløb, som er delvist overlappende og som rummer 4 temaer med tilhørende læringsmål: 1. Introduktion og teori om friluftsliv (8 k-timer) - Identificere og definere friluftsliv som fagområde, herunder redegøre for og diskutere friluftstraditionen i Danmark - Redegøre for og anvende (viden om) friluftspolitik og naturforvaltning i Danmark - Redegøre for og diskutere pædagogiske og -didaktiske temaer i relation til friluftsliv, bl.a. vejlederrollen - Diskutere og vurdere sikkerhed i forbindelse med udøvelse af og formidling af friluftsliv herunder risikovurdering, risikohåndtering, den 3.kompetence Forløbet rummer en række teoretiske forelæsninger om centrale temaer i friluftsliv 2. Enkelt friluftsliv med kano (18 k-timer) - Udføre hensigtsmæssig turplanlægning i forhold til kanotur - Organisere og forevise teknik i forhold til basisfriluftsliv, fx udstyr, beklædning, lejr, bål, madlavning på tur - Organisere og igangsætte friluftsliv med kano - leg, teknik og tur med kano - Reflektere over naturkendskab samt gruppedynamik på tur Forløbet er bygget op omkring en 3-dages friluftstur med kano. 3. Adventure - udfordrings- og teambuilding-aktiviteter i naturen (18 k-timer) - Udføre friluftslivsrelateret førstehjælp - Organisere og igangsætte orienteringsaktiviteter i nærområdet og naturen. - Organisere og igangsætte klatreaktiviteter i lav højde - Udvikle og begrunde friluftslege og Teambuildingsaktiviteter i naturen Forløbet er bygget op omkring en 3-dagestur, hvor der ud fra en basecamp i workshop-form vil blive arbejdet og eksperimenteret med adventureaktiviteter 50

51 4. Friluftsliv med havkajak (30 k-timer) - Beskrive og anvende viden om udstyr, kajaktyper, m.m. - Redegøre for kajakhistorie - Beherske, forevise og igangsætte roteknik og progression i teknisk indlæring - Igangsætte, justere og udvikle lege og tilvænningsøvelser i havkajak - Redegøre for navigering, vind og vejr, strøm m.m., som har betydning i forbindelse med havkajaksejlads i - Organisere og reflektere over turplanlægning i forbindelse med tur med havkajak - Redegøre for kystfriluftsliv og naturkendskab - Reflektere over organisering, instruktion og vejledning ved havkajakforløb med forskellige målgrupper - Organisere og reflektere over sikkerhed og konsekvenstænkning i forhold til havkajaksejlads og kystfriluftsliv Forløbet er bygget op som et eksemplarisk forløb i friluftsliv med praktisk og teoretisk - introduktion til havkajakken, teknik- og sikkerhedsøvelser i svømmehallen samt en 3-4-dages friluftstur med havkajak. I forløbet vil der blive arbejdet med teknik i havkajak frem imod et færdighedsmæssigt niveau svarende til EPP 2 og et formidlingsniveau svarende til Instruktør 1 ( Det forventes at den studerendes arbejdsindsats i forløbet bliver som vist i skemaet: Forløb KT AT 1. Introduktion og teori Enkelt friluftsliv med kano (heraf 4 timers vejledning) 3. Adventure (heraf 4 timers vejledning) 4. Friluftsliv med havkajak (heraf 4 timers vejledning) Forberedelse generelt 40 Prøve 10 I alt Ved turforløb regnes 1 turdag som 6 K-timer 51

52 Undervisnings- og arbejdsformer Kombination af holdundervisning samt projektarbejde og mindre undervisningsopgaver. Der vil indgå 3 praktiske turforløb i undervisningen. De praktiske ture vil have karakter af PBL-cases, hvor de studerende arbejder selvstændigt i mindre grupper med turplanlægning og turforberedelse, og hvor underviseren fungerer som vejleder i processen. Pensum Bentsen, Andkjær og Ejbye-Ernst (red.): Friluftsliv natur, samfund og pædagogik. Munksgård Herudover vil der på modulet blive angivet en række tekster, som anbefalet litteratur. Litteraturen lægges i vidensbank på e-learn. Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse. 1. Tre porteføljeopgaver (2 i 1. kvarter og 1 i 4. kvarter) 2. Teknisk færdighedsniveau i havkajak (4. kvarter) 3. Mundtlig og praktisk prøve (4. kvarter). Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Tre porteføljeopgaver Opgaverne knytter sig til de tre praktiske-pædagogiske turforløb. Hver opgave skal indeholde flg. elementer: - tur-/aktivitetsplan med didaktiske og sikkerhedsmæssige overvejelser - evaluering af forløbet, - redegørelse for og diskussion af udvalgte tekniske elementer i forhold til formidling til forskellige grupper - diskussion og perspektivering af tur/aktiviteter i forhold til forskellige målgrupper og kontekster samt i forhold til relevante teoretiske temaer. 52

53 Porteføljeopgaverne bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Ad. 2. Teknisk færdighedsniveau i havkajak Den tekniske færdighedsprøve svarer til EPP2 ( og bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Ad. 3. Mundtlig og praktisk prøve Ved den afsluttende prøve tages der udgangspunkt i den studerendes portefolie (der trækkes eet tema: kano, adventure eller havkajak). Den studerende skal i den praktiske del forevise centrale tekniske momenter samt kunne argumentere for og diskutere metodik og undervisningsprincipper i relation hertil. I den teoretiske del skal den studerende kunne redegøre for og diskutere relevante teoretiske temaer i portefolien samt relatere til øvrige temaer indenfor den anbefalede litteratur. Ved vurdering tæller den praktiske del 50 % og den teoretiske del 50 %. Eksaminationen er individuel og varer 30 min. eksl. votering. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern/Ekstern censur. 53

54 UV8: Kamp kunst og sport Placering og omfang 3. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger - Udføre kropslige kampsportsfærdigheder, herunder løfte- og holdeteknikker, faldeteknikker, kamplege, grounding, balance og timing i kampsituationer. - Redegøre for kampsportsbasis i forhold til konfigurationsanalysens begreber: rum, tid, rytme, energi og relationer. Samt redegøre for de ovenstående kropslige kampsportsfærdigheder i forhold til deres funktion, metodiske opbygning, sikkerhedsmæssige og etiske forhold. (De to overstående punkter er fra Kampsportbasis på modul 2: Kroppen i bevægelse ). - Anvende problem baseret læring som pædagogisk metode. Formål og kompetencemål Den studerende skal tilegne sig færdigheder i at udføre og formidle kampe og færdighedselementer i kampkunst og kampsport i relation til udvalgte målgrupper. Derudover skal den studerende tilegne sig indsigt i og forståelse for kampens mulige funktion, sociale kontekst og personlige dimension. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udføre basale kampsportsteknikker, forstå kampsports taktik og anvende dette til at kæmpe kampe med (niveau 1). Planlægge, forevise og igangsætte kamp og kampsport i en pædagogisk ramme med fokus på etik og sikkerheden (niveau 2). 54

55 Udvikle et motiverende miljø og gruppedynamik i og omkring kampen (niveau 3). Anvende og udvikle kamp og kampsportsaktivitet som redskab til at håndtere konflikter (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Analysere, diskutere og begrunde sammenhænge mellem kampsport, respekt og konflikthåndtering (niveau 3). Analysere, diskutere og begrunde sammenhænge mellem kampsport, køn samt social og kropslig kapital (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt efter de to temaer, som er beskrevet i modulets teoretiske, akademiske kompetencer. Temaerne har forskellige læringsmål, der relaterer til de teoretiske, akademiske kompetencer. Parallelt med de to temaer arbejdes der med tekniske, pædagogiske og professionsorienterede læringsmål, som gælder for begge temaer. Tema 1: Kamp, respekt og konflikthåndtering Læringsmål: - Analysere og diskutere divergerende opfattelser og teorier om kampkunst, kampsport, respekt og konflikthåndtering, samt relatere disse i forhold til kampsportspraksis med kropskontakt, kropskrænkelser, aggression, anerkendelse, ære og disciplin. - Diskutere kampkunst og kampsport ud fra forskellige didaktiske perspektiver. Tema 2: Kamp, køn, social og kropslig kapital Læringsmål: 55

56 - Analysere og diskutere divergerende opfattelser og teorier om køn i forhold til kampkunst og kampsport. Herunder holdninger om de vilde drenge og de stille piger, samt hvilken implikationer disse holdninger kan have på kampsportsundervisning. - Analysere og diskutere divergerende opfattelser og teorier om social og kropslig kapital (Bourdieus teoriunivers) i relation til kampkunst og kampsport. Fælles for tema 1 og tema 2: Læringsmål. - Deltage i og lære følgende teknikker kropsligt: kast, holdegreb, frigørelse, låsegreb, slag og spark. Vægten lægges fortrinsvis på kast og holdegreb. - Deltage i kamp. Være kæmpende. Opsøge og reflektere over kropslige, eksistentielle og æstetiske oplevelser med at kæmpe med et andet menneske. - Begrunde hvad der er væsentligt at lære i kampkunst og kampsport (fagdidaktiske og almendidaktiske overvejelser). Herunder fortage en analyse af kampens elementære træk og vurdere hvorledes disse træk kan medføre dannelse og udvikle kompetencer (dannelsesteoretisk analyse). - Reflektere over divergerende opfattelser af etik og sikkerhed i udøvelsen af kampkunst og kampsport. - Planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb, samt arbejde med eksperimenterende praksis om sammenhængen mellem kamp og konflikthåndtering. Herunder undersøge betydningen af kropskontakt, ære, praksisfællesskaber og ritualer i kampsport. Fordelingen af temaer og timer ses i følgende skema: Uge Tema Arbejdsform KT AT 5-8 Tema 1: Kamp, respekt og konflikthåndtering 9-10 Tværfaglig PBL-case med sammen med faget redskabsgymnastik Reflekteret mesterlære Studiekreds 16 (4) Gruppearbejde 8 (4) 24 (2) 20 (6) 56

57 11-12 Aikido og mesterlære Reflekteret mesterlære Studiekreds 8 (4) 12 (2) Tema 2: Kamp, køn, social og kropslig kapital Reflekteret mesterlære Studiekreds 19 Forberedelse af undersøgelse Studiekreds 4 (4) Selvstudie - Undersøgelse af kampsport i forhold til køn, social og kropslig kapital - Undersøgelse af kampsport i forhold til respekt og konflikthåndtering Case-arbejde Opgaveskrivning 23 Opsamling af begge temaer Fremlæggelser Vejledning Opgaveskrivning 16 (4) 24 (2) 10 (6) 24 (8) 4 8 (4) 25 Eksamen 1 10 I alt (Tallene i parentesen er det ugentlige timetal) Undervisnings- og arbejdsformer På modulet arbejdes der med følgende arbejdsformer: Mesterlære & Praksisfællesskab Der anvendes primært arbejdsformen mesterlære til at arbejde med praktiske færdigheder i kampsport og kampkunst. Denne arbejdsform suppleres med et praksisfællesskab, hvor alle bidrager til gensidig udveksling af erfaringer i forhold til forskellige kampsituationer. Studiekreds Hensigten med studiekredse er at skabe sammenhæng mellem de praktiske erfaringer fra undervisningen og de to teoretiske, akademiske temaer. I 57

58 studiekredsene skal de studerende lære at anvende centrale teorier, distinktioner og kernebegreber, som skaber en nuanceret forståelse af væsentlige forhold ved kampsport, kampkunst og temaerne. Studiekredsene veksler mellem, at underviseren og en gruppe studerende fremlægger tematiske oplæg. Det forudsætter at litteraturen til den pågældende lektion er læst af alle studerende. Desuden forudsættes det, at en eller flere studerende påtager sig at arbejde med udvalgte tekster og temaer. Dels med henblik på fremhævelse af centrale pointer, men også med henblik på fremhævelse af centrale punkter i teksterne og temaerne der kan forekomme vanskelige af forstå og/eller som indeholder et diskussionspotentiale. Studiekredsene vil vi i større og mindre grad forsøge at relatere sig til de studerende projekter og problemstillinger. Observationer med og uden deltagelse Der foretages to undersøgelsesforløb af kampsport og kampkunst. Her opsøges to forskellige kampsport/kampkunst-miljøer, hvor der foretages observationsforløb, ét med og ét uden praktisk deltagelse fra observatørens side. Observationerne skal fremlægges for de medstuderende således at de kan danne udgangspunkt for fælles faglig diskussion. Pensum Meddeles senere ved opslag på e-learn. Læringsprøver 1. Mødepligt og aktiv deltagelse. Afsluttende prøve 1. En praktisk prøve 2. En teoretisk prøve. 58

59 Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Den praktiske prøve I den praktiske prøve skal der på en overbevisende måde demonstreres udvalgte kampkunst- og kampsportsøvelser. Herunder forventes det, at den studerende har udviklet eller videreudviklet øvelser. Øvelserne vælges af den studerende. I den praktiske prøve er der primært fokus på de kropslige færdigheder, men der skal også kunne redegøres for øvelsernes funktion, deres metodiske opbygning samt principper og kernebegreber, der anvendes til at formidle øvelserne. Prøven afvikles enkeltvist (15 min.), parvist (20 min.) eller i grupper af tre studerende (25 min.). Underviseren bedømmer prøven bestået eller ikke bestået. Ad. 2. Den teoretiske prøve Den teoretiske prøve består af en skriftlig opgave der i sin analyse inddrager aspekter fra det empiriske materiale, som blev skabt gennem arbejdet med observationsstudierne. Opgaven skal indeholde problemformulering, analyse/diskussion, konklusion og evt. en perspektivering. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimalt 3 studerende. Når der er 3 deltagere i gruppen, må opgaven være på max. 14 normalsider, ved 2 deltagere max. 12 normalsider og ved individuel opgaveaflevering max. 10 normalsider. Opgaven bedømmes individuelt og derfor skal det angives i opgaven, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. Op til en tredjedel af opgaven kan udarbejdes i fællesskab. Opgaven bedømmes efter 7 trins-skalaen Den teoretiske prøve afvikles med intern/ekstern censur. 59

60 UV9: Redskabsgymnastik Placering og omfang 3. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal ved modulets start kunne: - Udføre de færdigheder, der har været arbejde med i modul 2: Kroppen i bevægelse. - Redegøre for, reflektere over og anvende viden i forhold til den praksis, der har været arbejdet med i modul 2: Kroppen i bevægelse. - Anvende e learn og videoanalyse/dartfish. Formål og kompetencemål Formålet er, at den studerende opnår undervisningskompetencer på et bredt og højt niveau samt opnår grundlæggende færdigheder i og viden om aktiviteter med den akrobatiske krop, eksemplificeret gennem redskabsgymnastik og beslægtede aktiviteter. Den informationsteknologiske udvikling med blandt andet YouTube har medført et stigende antal videoer, hvor grupper og individer fremstiller og konstruerer deres motoriske-akrobatiske identitet i form af videoproduktioner. De performative elementer i redskabsgymnastikken indtager her nye former. Dette søges afspejlet i modulet. Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udføre og deltage i en række gymnastiske færdigheder (niveau 1). Udføre modtagning (niveau 1). Deltage med kropslige aktiviteter i produktion af video, hvor elementer med den motoriske-akrobatiske krop indgår (niveau 1). Korrigere og reflektere over redskabsgymnastiske øvelser ud fra tekniske og teoretiske tilgange (niveau 2). 60

61 Udvælge, afvikle og begrunde undervisning i redskabsgymnastik (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Definere og beskrive redskabsgymnastiske aktiviteter og øvelser, herunder såvel at angive det kropslige som det redskabsmæssige (niveau 1). Redegøre for teoretiske aspekter ved redskabsgymnastik, herunder tekniske, fysiske, motoriske, biomekaniske, æstetiske, psykiske og sociale forhold (niveau 2). Anvende og begrunde didaktiske og fagdidaktik modeller, læringsprincipper og arbejdsformer i relation til redskabsgymnastikundervisning (niveau 2). Redegøre for e-læring ved undervisning i redskabsgymnastik (niveau 2). Analysere og diskutere redskabsgymnastisk teori, herunder inddrage biomekanik, fagdidaktik samt idræts- og kropspsykologi i forhold til den redskabsgymnastiske praksis (niveau 3). Analysere og diskutere Systemisk lærings- og vidensteori i forhold til undervisning og læring i redskabsgymnastik (niveau 3). Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 5 temaer med tilhørende læringsmål. Temaerne er: 1. Tilvænning til arbejde med den akrobatiske krop. 2. Metodikarbejde med spring. 3. Redskabsgymnastikkens horisontale perspektiv. Mulige indholdsområder: Stunt, idrætsgymnastik, akrobatik, ropeskipping, gøgl/cirkus, stortrampolin, breakdance, free running, free style, cheerleading osv. eller anden selvudviklet akrobatisk aktivitet. Dette tema vil foregå i samarbejde med kamp kunst og sport 4. Gymnasiepraktik. 5. Performance med den akrobatiske krop. Læringsmål Logbog/portefølje IT-værktøjer KT AT 61

62 Tema 1: Tilvænning til arbejde med den akrobatiske krop. Udføre og deltage i tillids-, trygheds-, kropsspændings-, sansningsøvelser samt lege og akrobatik. Udfører grundpositioner, afsæt, flugt, landing. Redegøre for og reflektere kropsskema og kropsbillede ind i praksis samt redegøre for teori koblet til praksisøvelserne. Udvikle, organisere, afvikle og begrunde i bevægelsesmiljøer og springbaner indeholdende motoriske - og springgymnastiske grundelementer samt grundtræningselementer. Redegøre for GymnastikTræet som didaktisk idé og anvende den i forhold til praksis. Tema 2: Metodikarbejde med spring. Udvikle metodik og deltage i læring i en af følgende 3 springkategorier: 1. Rotation under svæv. 2. Spring gennem håndstand. 3. Små og store redskabsspring. Anvende, definere og reflektere over sikkerhed og modtagning. Anvende, analysere samt reflektere over og diskutere korrektion af øvelse i forhold til biomekaniske, tekniske og psykologiske aspekter. Temaet afsluttes med undervisning og prøve i forhold til certificering i minitrampolin og sikkerhed ud fra de fælles standarder der er etableret mellem undervisningssektoren og den frivillige gymnastik i Danmark Tema 3: Redskabsgymnastikkens horisontale perspektiv. Deltage i samt analysere og reflektere over afsøgning af grænser og muligheder med udgangspunkt i den akrobatiske krop såvel praktisk som teoretisk. Logbogsnotat om hvad redskabsgymnastik er for dig. Porteføljeopgave i opbygning af bevægelses-miljøer. Logbogsnotat om hvordan du forholder dig til sikkerhed i redskabsgymnastik. Porteføljeopgave om metodik. Valgfrit e- læringsværktøj. Præsentation for øvrige studerende. Porteføljeopgave i form af præsentation, evt. med tilhørende video. E-learn SportsPlanner Videodelay SportsPlanner Dartfish (videoanalyse) PowerPoint Præsentationsprogram Tema 4: Gymnasiepraktik. Udvælge, afvikle og begrunde redskabsgymnastikundervisning for hf- og gymnasieelever. Porteføljeopgave med aktivitetsbeskrivelser, begrundelser herfor og evalueringer. Tema 5: Performance med den akrobatiske krop. Projektarbejde i grupper. SportsPlanner 6 10 Deltage i samt analysere, diskutere og reflektere over idéudvikling samt produktion af en performancevideo i et projektarbejde, med udgangspunkt i den motoriske akrobatiske krops bevægelsesformer Videoperformance. Videokamera imovie/ MovieMaker

63 I ALT NB.: De fire porteføljeopgaver afleveres én uge efter sidste konfrontationstime i temaet. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet undervisningsformer varierer mellem såvel lærerstyret undervisning, vejledning, superviseret problemløsningsarbejde og feedback på porteføljeopgaverne. En væsentlig del af modulets undervisnings- og arbejdsformer, (især i 4. kvarter, som består af et projektarbejde) er de studerendes arbejde med gruppeloggen på e-learn, selvstændigt arbejde med praksis og teori, udarbejdelse af porteføljeopgaver samt feedback på porteføljeopgaverne. Pensum Kompendiet: RedskabsGymnastik teori om motorisk-akrobatisk aktivitet + eventuelt supplerende litteratur. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder 2. Afvikle undervisning 3. Udforme porteføljeopgaver Disse prøver bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. Afsluttende prøve: 1. Kombineret prøve bestående af videoperformance, portfolio og mundtligt forsvar. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern/ekstern censur. Der gives én samlet karakter. 63

64 2. Opnå et tilfredsstillende færdighedsniveau. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern/ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. Kombineret prøve Videoperformance Den praktiske del består af en videoperformance, der er fremstillet i forbindelse med projektarbejdet på 4. kvarter. Den fremstillede videoperformance har til hensigt at konstruere og viser gruppens motoriske-akrobatiske identitet. Den motoriskeakrobatiske identitet kan fremstilles gennem New Circus, performanceproduktioner, parkour og free running, street-produktioner, opvisnings- og instruktionsvideoer eller en anden selvudviklet produktion, hvor den motoriskeakrobatiske krop er omdrejningspunktet. Projektarbejdet udføres af 4-6 studerende i hver gruppe. Kravene til videoperformance er: 1) Der skal være et kreativt element i forhold til redskabsgymnastikkens performative aspekter. 2) Der skal indgå musik, som understøtter budskabet i videoen. 3) Individuelt skal der indgå følgende færdighedselementer: - Håndstand - Møllevariation - Akrobatisk spring gennem håndstand - Akrobatisk spring gennem svæv (salto-variation) - Spring med tilløb og håndafvikling på redskab/genstand - Modtagning af akrobatisk spring - Øvelsessammensætning fra redskabsgymnastikkens horisontale perspektiv, (evt. selvudviklede eller på anden location optagelser), hvor den motoriskeakrobatiske krops bevægelsesmuligheder eller grænser afsøges. 64

65 Færdighedselementerne skal hver for sig bestås. NB.: Ved anvendelse af trampolinredskaber skal der anvendes modtagning. Den praktiske del bedømmes på baggrund af sværhedsgrad, teknisk og æstetisk udførelse af de valgte øvelser og den kreative del i videoperformance, som vurderes ud fra følgende elementer: 1. Om videoperformance er kreativ, dvs. om elementer (øvelser, musik, rekvisitter mm.) er kombineret sammen på nye og inspirerende måder. 2. Om de gymnastiske elementer indgår som et formidlende budskab i temaet. 3. Om historien/budskabet æstetisk er gennemført og udgør en helhed. Ad. Kombineret prøve Portfolio og mundtligt forsvar Den teoretiske del består af en skriftlig portefølje efterfulgt af en mundtlig prøve. Med udgangspunkt i det i løbet af undervisningen producerede materiale (logbogsnotater, porteføljeopgaver, m.m.), der indeholder dokumentation fra undervisningens temaer, udarbejdes én afsluttende portefølje, som indeholder dels de afleverede porteføljeopgaver og dels den studerendes refleksioner om redskabsgymnastik i relation til modulets kompetencemål. Den afsluttende portefølje udarbejdes individuelt og må have et opfang på max. 10 sider eksklusiv de inkluderede porteføljeopgaver. Den mundtlige prøve varer 25 min. og bliver gennemført som en faglig diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor ud fra et tilfældigt valgt tema i den afsluttende portefølje. Der lægges vægt på, at relevant teoretisk viden kan kobles til og reflekteres ind i praksis. 65