TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE. avisen NR. 4 DECEMBER Fang dit farlige affald side 4. Brøndby sætter turbo på erhvervs-visionerne side 2

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE avisen Fang dit farlige affald side 4 NR. 4 DECEMBER 2013 Brøndby sætter turbo på erhvervs-visionerne side 2

2 Brøndby sætter turbo på erhvervs-visionerne Brøndby Kommune er både trafikalt og projektmæssigt klar til at modtage investorer, der har lyst til at bygge og drive virksomhed i en række attraktive og let tilgængelige erhvervs- og byområder på tærsklen til hovedstaden. Her er grunde til rimelige priser, fornuftige økonomiske rammebetingelser og en imødekommende erhvervsservice. Af Lene Hundborg Koss og Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune 5 ting gør ifølge borgmester Ib Terp, Brøndby særlig attraktiv for erhvervslivet. God beliggenhed tæt på hovedstaden, lufthavnen, motorvejssystemet og kollektiv trafik Gode økonomiske rammebetingelser Rimelige grundpriser En række interessante byudviklingsprojekter En god erhvervsservice, der samarbejder med virksomhederne. Kommunens fokus på de økonomiske rammebetingelser har fx medført en grundskyld, der næste år bliver sat ned fra 21 til 20,5 promille. Vi ligger tilpas langt væk fra Københavns centrum til, at grundpriserne er overkommelige, men stadig så tæt på, at man ikke er langt væk fra mange af kunderne. Og da vi samarbejder med flere andre kommuners jobcentre, har vi et stort rekrutteringsgrundlag, der dækker de fleste fagområder, siger Brøndbys borgmester, Ib Terp. Vi har også nedsat vores byggesagsgebyrer med 20 %, så vi ligger pænt i feltet, når det gælder de økonomiske rammebetingelser. Dækningsafgiften er sat ned fra 10,0 til 9,9 promille. Det er måske ikke den store nedsættelse, men det viser hvilken retning, vi ønsker at gå i, siger Ib Terp. Kommunen er i gang med en udvikling, der bl.a. vil sikre erhvervslivet bedre fysiske betingelser. Tilgængeligheden til erhvervsområderne udbygges med endnu mere kollektiv transport samtidig med, kommunen skaber bedre rammer for det gode liv tæt på København og de internationale markeder og stadig til en rimelig pris. Kommunen har et mangfoldigt erhvervsliv, der i disse år oplever en strukturel forandring. Vi mærker ligesom andre steder en tendens til, at produktionsvirksomhederne trækker ud af byen eller oven i købet ud af landet, hvilket skaber rum for en ny virksomhedssammensætning. Vi vil gerne have produktionsvirksomheder, for vi har mange borgere, der har en uddannelse, der passer til dem, men vi vil også gerne tiltrække både borgere og virksomheder, der hører til indenfor de traditionelle højtlønsområder, siger Ib Terp. Derfor har kommunen udarbejdet lokalplaner og projekter, der især tilgodeser vækst inden- Indhold side 2 side 4 side 5 side 6 side 6 side 7 Brøndby sætter turbo på erhvervs-visionerne Fang dit farlige affald Industriel Symbiose Hjælp til energibesparelser Smid ikke maden væk Fedt kan stoppe kloaksystemet til side 8 Danmark uden affald - regeringens ressourcestrategi side 9 Et opkald til Jobcentret kan betyde penge til virksomheden side 10 Blødt vand på vej til alle i Brøndby side 11 Toilettet er ikke en affaldsspand side 12 Vi måler temperaturen på erhvervsservice 2

3 Letbanen langs Ring 3 booster erhvervslivet i Brøndby Den kommende letbane mellem Ishøj og Lundtofte har stor betydning for erhvervslivet i Brøndby Kommune. Erhvervsområdet Kirkebjerg får gavn af letbanens stop ved Sdr. Ringvej/Park Allé samt stoppet ved Glostrup Station, der i forvejen er et trafikknudepunkt. Erhvervsområdet Ragnesminde får også gavn af letbanen med stoppet ved Søndre Ringvej/Park Allé og et stop ved Søndre Ringvej/Vallensbækvej. Vi mærker en stor interesse fra investorer, der har henvendt sig og sagt: Vi har erhvervet de og de områder, og nu ønsker vi en lokalplan, så vi kan udnytte dem. Vi har fx fire lokalplaner i gang i Kirkebjerg, og der er ingen tvivl om, at letbaneprojektet har været med til at booste interessen, siger Brøndbys borgmester, Ib Terp. Generelt byudvikler Brøndby i øjeblikket med fokus på, at nuværende og kommende investorer får de optimale muligheder for at drive forretning i kommunen. Samarbejdet mellem Brøndbys erhvervsliv og kommunens erhvervsservice har høj prioritet i kommunalbestyrelsen. Der satses i højere grad på at rådgive virksomhederne end på at rykke ud med løftede pegefingre. for service- og kontorvirksomhederne samt detailhandlen. En fornuftig blanding af ikke forurenende erhverv, boliger og kultur skal skabe et attraktivt sted at slå sig ned som både medarbejder/tilflytter og virksomhed. I erhvervsområdet Kirkebjerg har vi fx planlagt nye etageboliger op mod et villakvarter i et erhvervsområde, hvor der i dag bl.a. ligger værksteder, transport- og produktionsvirksomheder. Lokalplanerne udformes så de eksisterende virksomheder beskyttes med en række vilkår. Boligerne kan således ikke etableres, før naboarealerne ikke længere har virksomheder, der er uforenelige med boliger i praksis maks. klasse 2-virksomheder. Imødekommende erhvervsservice Brøndby Kommunes erhvervsservice har skærpet indsatsen for at blive opfattet som medspiller og rådgiver for områdets virksomheder. Vores miljøtilsyn er selvfølgelig en kontrolmyndighed, men det kan sagtens kombineres med en vejledende funktion, og efter ønske fra Kommunalbestyrelsen lægger vores Miljøafdeling stor vægt på, vi ikke bare kommer ud med løftede pengefingre vores medarbejdere vejleder virksomhederne til at overholde miljøkrav på en så enkel måde som muligt ud fra devisen, Et mangfoldigt erhvervsliv i grønne omgivelser Brøndby har en bred vifte af virksomheder lige fra transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder til kontor-, service-, og videnserhverv. De tre største erhvervsområder: Kirkebjerg, Ragnesminde og Priorparken er omdrejningspunkter for en række byplanmæssige udviklingsprojekter. At erhvervsområderne fremstår præsentable med grønne arealer, velholdte veje og god trafikafvikling har en høj prioritet i kommunen. Der ligger to S-togstationer i Brøndby Kommune og Brøndby forhandler med Transportministeriet om opførelsen af en tredje ved erhvervsområdet Priorparken. DSB er positiv overfor ideen. Fortsættes side 4 } 3

4 } Fortsat fra side 3 det skal være nemt at gøre det rigtige. De kommer rundt på mange virksomheder og kan fx henvise en given virksomhed til en anden, der har større erfaring med en aktuel problemstilling, siger Ib Terp. Brøndby har en fin beliggenhed for eksportvirksomheder tæt ved jernbane-, henholdsvis motorvejsnettet til København og videre til Sverige samt både sydpå og vestpå. Glostrup Station er et vigtigt trafikknudepunkt, der får endnu større betydning med ankomsten af letbanen. Brøndby vil fx blive et muligt tilflytterområde for studerende og medarbejdere fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, der på en behagelig og hurtig måde vil kunne køre lige til døren. Fang dit farlige affald Vidste du, at rengøringsmidler, spraydåser, lim, maling og rensebenzin er farligt affald? Af Berith Nielsen, Brøndby Kommune Farligt affald i dit hjem eller på din virksomhed kan være maling, lak, lim, rengøringsmidler, olie eller benzinrester, spraydåser, medicinrester, ukrudtsmidler, sparepærer, lysstofrør, batterier m.m. Vi har lavet en folder med informationen om, hvad farligt affald er, og hvordan du kan komme af med det. Folderen er med i denne miljø - avis som et indstik, du kan tage ud og bruge. Kampagne om Fang dit farlige affald Miljøafdelingen gennemførte i uge 45 en kampagne, der handlede om kemi og farligt affald i husholdningen. Når du ser nogle af disse faresymboler, er det farligt affald. Det er med baggrund i den borgerrettede Vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kampagne, at vi har valgt også at sætte fokus kontakte Miljøafdelingen i Brøndby Kommune på virksomhedernes kendskab til farligt affald på miljo@brondby.dk. også de mest almindelige af slagsen. Formålet med kampagnen var at skabe fokus på kemi og farligt affald - med særlig vægt på, hvordan det bortskaffes og brugen af alternative produkter. Formålet var samtidig at gøre borgerne opmærksomme på miljøskabene til farligt affald i storskraldsgårdene ved boligselskaber, samt at borgere i parcelhuse og virksomheder kan aflevere det farlige affald i det nye kemihus på Brøndby Genbrugsstation. Som en central del af kampagnen holdt vi en event i et boligselskabs storskraldsgård. Beboerne blev inviteret til at deltage i eventen, som på en sjov måde informerede beboerne om, hvordan de bortskaffer deres farlige affald korrekt. Du kan aflevere dit farlige affald på Genbrugsstationen på Sydgårdsvej eller lave en aftale med en godkendt renovatør. 4

5 Industriel Symbiose Én virksomheds affald en anden virksomheds ressource. Af Mette Skovbjerg, Symbiose Center Hvorfor betale for at bortskaffe affald eller reststrømme fra produktion - når det kan sælges som råvare eller hjælpestof til en anden virksomhed i lokalområdet? I et symbiosesamarbejde kan din virksomhed omdanne affaldsfraktioner til salgbare biprodukter, og dermed konvertere en affaldsomkostning til en profitabel forretning. Måske er det kun de færreste der ved det, men affald eller restfraktioner kan faktisk være en rigtig god forretning. Kalundborg er verdenskendt for sin industrielle symbiose, hvor ni offentlige og private partnere udveksler restfraktioner fra industriproduktionen til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel. De fraktioner der udveksles er fx gips, gas, varme, damp, slam eller andet, som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. En restfraktion fra én virksomhed bliver på den måde en anden virksomheds råvare og det er godt for både økonomien og miljøet. Kalundborg Symbiosis er ikke bare den første af sin slags, men er også en af de største og mest velfungerende. Samarbejdet i symbiosen har eksisteret i mere end 40 år, og hele tiden har den industrielle symbiose været under udvikling. I dag udveksles og transporteres mere end 30 fraktioner mellem virksomhederne, hvilket også er med til at give byen sit særpræg med de mange grønne rør, der løber mellem symbiose-partnerne. Men det er ikke kun virksomheder i Kalundborg, der kan indgå symbiose-samarbejder. Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med de fem regioner nedsat en national task force, der tilbyder gratis ressourcetjek for virksomheder i hele landet med det formål at matche nye virksomheder i industrisymbioser. Og task forcen leverer allerede resultater. En række nye industrisymbioser er allerede identificeret i fx Aalborg såvel som i Faxe. Vil du på din virksomhed have et gratis ressourcetjek, eller vil du vide mere om task forcen og Erhvervsstyrelsens program Grøn Industrisymbiose, kan du læse mere her: www. groenomstilling.dk 5

6 Hjælp til energi- besparelser Energistyrelsen har lanceret SparEnergi.dk, som skal vise energiforbrugerne vej til gode, økonomiske energiløsninger og tilbyde råd og vejledning om at få mere ud af energien. De værktøjer m.m., som Energistyrelsen har lagt på hjemmesiden, kan fx anvendes, når virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for energibesparelser. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet På hjemmesiden findes råd og vejledning om energibesparelser indenfor forskellige områder, fx Bygninger, Processer, Varme m.m. Indenfor hvert område er der desuden links til yderligere information, og der er en række værktøjer, som gør det lettere for virksomheder at udarbejde planer for energibesparelser og beregne konsekvenserne af planlagte tiltag. Værktøjerne omfatter følgende områder: Adfærdskampagner Tjeklister Kravspecifikationer Se elforbrug Vejledninger Beregnere Salg af energibesparelser Valg af rådgivere CO 2 og klimaforhold I de forskellige værktøjer findes der detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan gennemføre og beregne de tiltag, man påtænker at udføre. Værkstøjet Se elforbrug gør det muligt for virksomheden at følge elforbruget direkte fra en hjemmeside, og under Tjeklister findes en lang række lister, der gør det lettere at undersøge, om driften af anlæg og maskiner foregår energimæssigt optimalt. Under Beregnere er der et lys-diagnoseværktøj, der kan sikre, at alle relevante oplysninger til beregning af et optimalt belysningsanlæg tages med, og det anslås, at der kan spares op til 50 procent på belysningen. Værktøjet er et Windows-baseret pc-værktøj, der kan bruges af virksomheden selv eller af virksomhedens lysleverandør. Under CO 2 og klimaforhold kan virksomheden beregne CO 2 emissionen fra virksomheden samt se eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort for at nedbringe CO 2 emissionen. Smid ikke maden væk Der er samlet set et større madspild i fødevaresektoren end fra de danske husholdninger. Det fremgår af en rapport, som den grønne tænketank, CONCITO, har udarbejdet i 2011 i samarbejde med Fødevareministeriet. Af Dorte Nejrup, Miljøavissamarbejdet Ifølge rapporten anslås det, at der hvert år kasseres ton spiselige fødevarer i fødevaresektoren, mens der fra danske husholdninger kasseres ton. Værdien af det samlede danske madspild blev vurderet til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Der er flere initiativer, der forsøger at gøre noget ved problemet. FødevareBanken er en forening, hvor langt hovedparten af medarbejderne arbejder som frivillige. Organisationen har siden 6

7 Fedt kan stoppe kloaksystemet til Virksomheder, der udleder spildevand med fedt eller vegetabilske eller animalske olier, skal have en fedtudskiller monteret på kloakledningen til spildevandssystemet, så der ikke kommer fedt eller olier ud i det offentlige kloaksystem. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Fedt og olier kan tilstoppe kloakledningerne og give driftsproblemer på spildevandsanlæggene. Desuden kan fedt og olier tiltrække rotter og give anledning til lugtgener. Hvilke virksomheder skal have en fedtudskiller? Alle virksomheder, der udleder fedt og olie med spildevandet, skal have en fedtudskiller monteret på kloakledningen. Det er fx bagerier, restauranter, cafeer, pizzeriaer, storkøkkener, levnedsmiddelvirksomheder, slagtere, kantiner med flere. Hvor skal udskilleren være monteret? Fedtudskillere skal være monteret på virksomhedens egen kloakledning, så fedt og olier ikke kan nå ud i det offentlige kloaknet. Oftest er udskilleren monteret udendørs med en adgangsbrønd, men den kan også være monteret et andet sted. Der skal være let adgang for det køretøj, der skal tømme udskilleren. Der må kun ledes fedtholdigt spildevand fra fødevare produktionen gennem udskilleren. Der må ikke udledes sanitært spildevand gennem en fedtudskiller. Tømning af fedtudskilleren Fedtudskilleren skal tømmes og renses efter behov. Tømningsbehovet afhænger af fedtudskillerens kapacitet og af mængden af fedt og olie, der opsamles i udskilleren. Tømningsbehovet og behovet for rensning kan også påvirkes af eventuelle lugtgener fra forrådnelse med mere. Hvordan virker en fedtudskiller? En fedtudskiller er en tank, hvor fedtet, på grund af lavere massefylde end vandets, vil lægge sig på overfladen. Tankens konstruktion forhindrer, at fedtet ledes ud med spildevandet. Udskilleren tømmes og renses gennem dækslet. Tømning skal foretages af en registreret indsamler/slamsuger, som kan findes i Affaldsregistret. Etablering af fedtudskiller Etablering af en fedtudskiller skal anmeldes til kommunen. Fedtudskilleren skal være korrekt dimensioneret, hvorfor dimensioneringsberegning fra leverandør eller rådgiver vedlægges anmeldelsen. Etableringen skal udføres af en autoriseret kloakmester dagligt samlet overskudsmad ind hos grossister, supermarkeder, producenter m.fl. Maden køres til sociale hjælpeorganisationer og projekter, der hjælper børn, kriseramte mænd og kvinder, hjemløse, beboere på asylcentre, stofmisbrugere, psykisk syge mv. Foreningen distribuerer over 30 tons fødevarer hver eneste måned. En del af udgifterne til at distribuere fødevarerne som fx til biler, benzin, forsikring med videre dækkes af modtagerorganisationerne, resten betales af private fonde, sponsorater og satspuljemidler. I dag donerer en lang række virksomheder regelmæssigt fødevarer. Listen over virksomheder kan ses på Ønsker I at donere fødevarer? Hvis din virksomhed også har fødevarer i overskud, kan det doneres til FødevareBanken. Det vil foregå ved, at I sætter fødevarerne til side, og foreningen afhenter dem og sørger for, at de bliver videredistribueret. Ud over at gøre en god gerning vil du samtidig spare penge til renovation. Som udgangspunkt er FødevareBanken interesseret i at modtage alle slags varer. Her er nogle eksempler: Frugt og grønt Brød Mælkeprodukter Alle varer, som har en ubrudt emballage, fx glas, dåser eller i poser Varer, som ikke har overskredet mindste holdbarhedsdato (men er tæt på) Generelt varer, som du selv ville spise Du kan kontakte Anders Balsby, tlf eller via mail anders.balsby@foedevarebanken.dk for at høre nærmere om, hvilke muligheder der er. 7

8 Danmark uden affald - regeringens ressourcestrategi I oktober i år udkom regeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering med den ambitiøse titel Danmark uden affald. Ressourcestrategien er forløberen til en national ressourceplan for affaldshåndtering. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Ressourceplanen for affaldshåndteringen skulle efter miljøbeskyttelsesloven have været klar senest den 1. januar 2013, men Miljøministeriet forventer først, at den vil foreligge i slutningen af At Danmark skulle blive helt uden affald, som strategiens titel antyder, forventes dog ikke, idet det i ressourcestrategien er anført, at affald stadig vil forekomme. Men det er hensigten, at der skal ske en bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet, end det er tilfældet i dag, så mindre mængder forbrændes og deponeres. Ifølge ressourcestrategien kan der være et potentiale i at genanvende mere affald fra virksomhederne. Det kan både være ved at sortere og genanvende affaldet, men det kan også være ved, at materialer, som fx er overskydende ressourcer i én virksomhed, finder anvendelse i en anden virksomhed. Se artiklen på side 5 om Industriel symbiose. Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage fra servicesektoren skal forøges med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 procent. Det forventede niveau er - ifølge strategien - 70 procent i Det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. skal efter strategien indsamles og udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 procent. Det forventede niveau er 60 procent i Også shredderaffald affaldet, der opstår ved neddeling af biler og andet metalholdigt affald forventes ifølge strategien, at skulle udnyttes bedre. Således forudses det, at der i 2018 sorteres og genanvendes mere og bedre shredderaffald, og at der til den tid højst deponeres 30 procent af shredderaffaldet, mens 70 procent nyttiggøres med minimum10 procent materialegenanvendelse. I dag deponeres næsten alt shredderaffald. Hvorvidt målene om shrederaffald nås, må dog vurderes med en vis skepsis, idet de nationale affaldshåndteringsplaner gennem de sidste 15 år har indeholdt hensigtserklæringer om en bedre udnyttelse af ressourcerne i shredderaffaldet, uden at der er blevet ændret væsentligt på håndteringen af dette affald. Ifølge strategien vil der som nævnt, fremkomme en national ressourceplan for affaldshåndtering med tilhørende miljøvurdering. Stadig ifølge strategien, vil regeringen endvidere fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet og konkret indsats. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal regeringen have udarbejdet en national affaldsforebyggelsesplan senest den 12. december i år. Hvis denne plan skal baseres på ovennævnte strategi for affaldsforebyggelse, der endnu ikke er publiceret, kan det dog også her blive vanskeligt at overholde lovens frist for planens udarbejdelse. 8

9 Et opkald til Jobcentret kan betyde penge til virksomheden Det er måske ikke det første, du tænker, når du tænker på besøg fra kommunen. Men ikke desto mindre, kan et besøg fra din konsulent i dit Jobcenter betyde, at du kan få en præmie, en bonus eller en økonomisk kompensation, hvis du tager en elev eller uddanner dine medarbejdere. Præmie for at tage en elev I øjeblikket er konsulenter fra Jobcenter Brøndby i gang med at tage på besøg i private virksomheder for at fortælle om vores praktikpladskampagne. Har du overvejet at få en elev, er det en rigtig god idé at få underskrevet en uddannelsesaftale inden nytår, for så opnår du en præmie på ,- Den præmie bortfalder den 1. januar Der er mange virksomheder, der gerne vil vise et socialt ansvar, nemlig at uddanne de unge til fremtidens job. Men de har svært ved at finde rundt i regler og uddannelser. Heldigvis står der en lille hær af ildsjæle klar til at hjælpe virksomhederne igennem processen og finde den rette elev. Der arbejdes lige nu på højtryk med at besøge og få godkendt virksomheder og få aftaler i hus inden nytår, fortæller Lars Foss, der koordinerer kampagnen i Jobcenter Brøndby. Penge til uddannelse af medarbejdere Et andet tiltag er uddannelse af medarbejdere. Ved at ansætte en ledig vikar, mens du sender medarbejdere på uddannelse, har du mulighed for en bonus i form af jobrotationsydelse. Indtil nytår 2014 kan man sende alt fra ufaglærte til akademikere på uddannelse med økonomisk støtte fra en særlig pulje, derefter vil det nok primært være ufaglærte. På billedet ses virksomhedskonsulenterne Jesper Stig Norup og Anette Lyngsø. Mange virksomheder kender ikke til muligheden, og Jobcentrets konsulenter prøver at få spredt det gode budskab, hver gang de er på besøg i virksomheder, fortæller Anette Lyngsø, der koordinerer jobrotationer i Brøndby. Det er en unik mulighed for at få ansat en vikar, der kan dække de timer ind, hvor medarbejderne er på uddannelse. For nylig har jeg sendt 4 mellemledere på lederuddannelse, og for de timer, der blev til jobrotation, fik de ansat en lagermand i knap 3 måneder det er da smart. Du kan kontakte: Anette Lyngsø mobil nr Lars Foss mobil nr Jesper Stig Norup mobil nr De svarer meget gerne på spørgsmål og kommer på besøg i din virksomhed. 9

10 Blødt vand på vej til alle i Brøndby Hårdt vand med stort kalkindhold er et problem for borgere, virksomheder, miljøet og økonomien. Derfor har Brøndby Kommune og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) besluttet at fjerne kalken fra vandet fra Brøndbyvester Vandværk. Af Dorthe von Bülow, HOFOR og Connie Tilgren Askløf, Brøndby Kommune Hårdt vand er vand med meget kalk i. Og hårdt vand er et problem for både husholdninger og virksomheder. Det viser flere forbrugerundersøgelser foretaget i Brøndby og København. Det hårde vand slider på maskinerne, så deres levetid nedsættes. Der bruges uforholdsmæssigt store mængder afkalkningsmidler, sæbe og rengøringsmidler, og der skal skures og skrubbes for at fjerne kalk fra fliser, toiletter, armaturer, rør og varmtvandsanlæg. Desuden betyder det, at elforbruget stiger, og at erhvervsvirksomheder og boligforeninger i stigende grad køber afkalkningsanlæg for at forbedre maskinernes drift og levetid. Og det skader miljøet, fordi kalkfjerningsmidlerne er skrappe sager, ligesom der må bruges unødig megen energi, når tilkalkede maskiner skal have vandet op i temperatur. Iltningstrappen der belufter vandet på Brøndbyvester Vandværk. tester blødgøringsprocessen på Brøndbyvester Vandværk i et pilotforsøg. Ved blødgøringsprocessen fjernes en stor del af kalken, så det hårde vand i Brøndby bliver lige så blødt som i Vest- og Midtjylland, idet vandets hårdhed sænkes fra 26 dh til 10 dh. Virksomhederne sparer penge Det koster kun ca. 1,30 kr. pr. m 3 på vandprisen, men besparelsen for forbrugerne vil være større end udgiften. Ved blødgøring af vandet på Brøndbyvester Vandværk vil der kunne opnås en gennemsnitlig besparelse på 4,30 kr. pr. m 3, når udgifter til anlægget er indregnet. For miljøet og samfundsøkonomien er blødt vand et klart plus. HOFOR har fået COWI til at beregne effekten af blødgøring for borgere og virksomheder. Mange boligselskaber og virksomheder har i dag store udgifter til afkalkning og vedligehold og drift af varmtvandsanlæg og egne blødgøringsanlæg. COWI har beregnet, at med blødt vand vil boligselskaber kunne spare 6,80 kr. pr. m 3, mens kontorejendomme og lignende virksomheder vil kunne spare 9,80 kr. pr. m 3 vand. Besparelserne kommer blandt andet ved, at man reducerer sit sæbeforbrug og skyllemiddel til vasketøjet forudsat, at man som forbruger ændrer vaner og doserer efter blødt vand. Man slipper også for at købe de store mængder kalkfjerningsmidler og rengøringsmidler. Desuden holder husholdnings- og industrimaskiner Derfor har Brøndby Kommune givet forsyningsselskabet HOFOR tilladelse til at blødgøre alt drikkevand i Brøndby og tilladelse til, at HOFOR Vandets vej gennem vandværket med kalkudfældning Boligselskaber og virksomheder sparer især penge ved blødt vand, fordi rørsystemer og varmtvandsanlæg holder længere og koster mindre i drift Fortsættes side 11 } A B C D E F G A Boring B Råvandsledning C Pelletbeholder D Iltningstrappe E Efterfilter F Rentvandstank G Rentvandsledning Vandets vej fra boring til forbruger. Anlægget til blødgøring bliver det første trin af vandbehandlingen. 10

11 Toilettet er ikke en affaldsspand Har du lyst til at bade i vat, tamponer, vatpinde, kondomer, cigaretskod, batterier og andet affald? Af Anna Karina Thorlund, Brøndby Kommune Nej vel! Det er ikke desto mindre det, der kan ske efter kraftige regnskyl. Kloakkerne kan ikke altid kapere de store vandmængder og løber over. Når det sker, ja så kan skidt og møg ende ude i vandet og på stranden til gene for miljøet og ikke mindst borgerne. Affald i toilettet er spild af penge Overløb sker heldigvis sjældent. Men på renseanlæggene kæmper de med store mængder Det kan stoppe kloakrørene til affald hver eneste dag. I 2012 blev der fjernet 522 tons affald fra spildevandet på Spildevands center Avedøre. Det svarer til ca cigaretskod, tamponer eller 1 mio. vatpinde. Renseanlægget kan fjerne meget affald fra spildevandet. Det koster mange penge og toilettet er en dyr måde at bortskaffe affald på. Kampagne om ny adfærd Miljøafdelingen i Brøndby Kommune vil gerne have, at borgerne kun kommer det i toilettet, som hører hjemme i toilettet og bortskaffer alt andet som affald. Toilettet skal ikke bruges som affaldsspand. Derfor lavede Miljøafdelingen udstillinger i uge 45 på Kilden, Brønden og Brøndbyvester Bibliotek, hvor der blev sat toiletter op og holdt konkurrencer om, hvad der må komme i toilettet, og hvad der skal i affaldsspanden. Miljøafdelingen delte plasticposer ud til borgerne, som de kan benytte hjemme i deres egne toiletspande, og så satte vi plakater op på indersiden af døren til toiletterne, hvor udstillingerne foregik, på Rådhuset og på flere uddannelsessteder i kommunen. Er det også et problem på din virksomhed? Når toilettet bruges som affaldsspand, kan kloakrørene stoppe til og beskadige eventuelle pumper. Hvis din virksomhed er interesseret i at få plakater fra udstillingen til jeres egne toiletdøre med de klare budskaber om, hvad man ikke skal komme i toilettet, er du meget velkommen til at kontakte Miljøafdelingen i Brøndby Kommune på miljo@brondby.dk. Tak fordi du ikke bruger toilettet som affaldsspand. Brug toiletspanden til dit affald. } Fortsat fra side 10 længere og bruger mindre strøm, når de ikke kalker til. Boligselskaber og virksomheder sparer især penge ved blødt vand, fordi rørsystemer og varmtvandsanlæg holder længere og koster mindre i drift, når kalken i vandet bliver reduceret. Fællesvaskerier i boligselskaber vil kunne undvære blødgøringsanlægget helt. Nabolandene gør det allerede Kalkfældning bygger på en teknologi, pelletmetoden, der har været anvendt i blandt andet Sverige, Holland og Tyskland gennem mange år. Blødgøringen af vandet sker i en pelletbeholder, hvor der tilsættes vand, sand og natriumhydroxid. Ved processen udfældes kalken i vandet, og det blødgjorte vand strømmer ud foroven i beholderen, mens kalken binder sig til sandkornene, som efterfølgende tappes ud af vandet som små kalkkugler. Kalkkuglerne kan derefter anvendes som jordforbedringsmiddel i landbruget. Vandets smag ændres ikke på grund af blødgøringsprocessen. Blødt vand fra år 2015 Når HOFOR har afsluttet pilotforsøget på Brøndbyvester Vandværk, er det planen, at der skal bygges et blødgøringsanlæg i fuld skala til behandling af al vandet på Brøndbyvester Vandværk samtidig med, at værket renoveres. Begge dele forventes at stå klar omkring årsskiftet 2015/ Samtidig med leveringen af blødt vand vil HOFOR gennemføre en informationskampagne for alle borgere i Brøndby og sørge for brancherettet information til de relevante virksomheder, boligselskaber, servicevirksomheder og VVS-firmaer. For mere information om blødt vand se HOFORs hjemmeside hofor.dk. 11

12 Vi måler temperaturen på erhvervsservice Brøndby Kommune gennemfører netop nu en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med vores erhvervsservice. Så kan vi fokusere vores indsats der, hvor der kan opnås mærkbare forbedringer. Af Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Hvis du i 2012 eller 2013 har haft en sag hos kommunen på teknik- og miljøområdet eller hos Jobcenter Brøndby, vil du blive spurgt om din mening om kommunens erhvervsservice. Brøndby Kommune ønsker at være en attraktiv og erhvervsvenlig kommune, der opleves som en effektiv, kompetent og seriøs partner for erhvervslivet i almindelighed og for Brøndbyvirksomheder i særdeleshed. Et stort og bredt udbud af erhvervsarealer og arbejdspladser skal være med til at sikre, at kommunen er attraktiv for virksomheder at etablere sig i. Kontakten har primært været rettet mod kommunens Tekniske Forvaltning eller Jobcenteret og har drejet sig om jordforurening, miljøtilsyn, godkendelser, byggesager eller praktik/fleksjob mv. Det er denne kontakt, der er udgangspunktet for en undersøgelse af tilfredsheden med kommunens sagsbehandling og service overfor erhverv. Virksomhederne i undersøgelsen er både lokale Brøndbyvirksomheder samt rådgivere udenfor kommunen, der har arbejdet på projekter indenfor Brøndby Kommune. Undersøgelsen er sendt ud til ca. 300 virksomheder og løb frem til 15. november Vi er derfor i gang med en undersøgelse rettet imod erhverv, der skal give en række kvalitative input til forbedringer af kommunens service overfor erhvervslivet. Undersøgelsen er målrettet virksomheder, der i 2012 og 2013 har haft egne erfaringer med kommunens sagsbehandling. Netop disse virksomheder er de bedste til at komme med kvalitative input. Vi håber gennem undersøgelsen, at få så mange input som muligt og også meget gerne forslag til forbedringer. Kritik er velkommen og vil indgå i bestræbelserne på at fokusere indsatsen til områder, hvor der kan opnås så mærkbare forbedringer for virksomhederne som muligt. Miljøavisen i Brøndby udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.