Summer Showers in Brindavan

Transkript

1 Summer Showers in Brindavan 1977 Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede tema for disse skoler har været Indisk kultur og åndelighed, og forløbet blev kaldt Summer Showers in Brindavan. Sommerskolen varede typisk 30 dage, men længden kunne variere fra 14 til 50 dage. Den første sommerskole blev afholdt i Brindavan i maj-juni Den varede fire uger og havde deltagelse af 300 college-studerende, drenge og piger, der var blevet udvalgt fra mange universiteter over hele Indien. Senere steg antallet af deltagere. Et år var der således forsamlet i alt elever, studerende og lærde i Brindavan, der er Baba s ashram i Whitefield lidt uden for Bangalore. Der var også altid indbudt studerende fra udlandet. I 1979 var der således 200 udenlandske deltagere. Der skete mange ting på disse sommerskoler. I det hele taget bød de på en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. Først og fremmest var der Baba s taler. Han holdt typisk tale hver aften og engang imellem også om morgenen. Da sommerskolernes varighed var så lang, som de var, er der tale om virkelig mange taler. Herudover var der indbudt mange gæsteforedragsholdere. Det kunne for eksempel være skriftkloge, professorer, universitets-rektorer, forfattere, dommere og administratorer. Kunstnere og digtere fremførte også deres kunst. Tidligt hver morgen reciterede deltagerne OM, og lidt senere gik de rundt i landsbyens gader og sang lovsange. Hver dag blev der tillige arrangeret lovsang, den såkaldte bhajan. Om søndagen var der afsat tid til spørgsmål og svar, og der blev ligeledes afholdt en quizkonkurrence. Udover dette blev det arrangeret, at de studerende skulle udføre samfundstjeneste af forskellig art. Et år gjorde man rent på busholdepladsen, jernbanestationen og området, hvor byens marked bliver afholdt. I det hele taget var der tale om en åndens fest for deltagerne. Det helt specielle var, at Baba tilbragte det meste af dagen sammen med dem. Udover Sine taler deltog Baba også i lovsang og søndagens programpunkter. Og så spiste Han for det meste sammen med de studerende. I det hele taget kom alle meget tæt på Baba, og alle hengivne ved, hvor vidunderligt dette er. Som nævnt blev sommerskolen afholdt i Brindavan, men der var dog en enkel undtagelse. I 1976 blev den afholdt i Nandanavanam i byen Ooty, da kollegiet i Brindavan var under opførelse. Titlen på denne bog er Summer Roses on the Blue Mountains (Ooty) 1976, men den hører ind under Sai Baba s Summer Showers. Således foreligger der bøger med titlen: Summer Showers in Brindavan fra årene: Helt specielt var det også, at Baba tog aktiv del i planlægningen af sommerskolen. Han førte opsyn med selv de mindste detaljer, og dette både i planlægningen og under gennemførelsen af programpunkterne. Fælles for sommerskolens deltagere var, at de fik en uforglemmelig åndelig oplevelse. Hver time af dagen var gennemsyret af åndelighed. Vi kan få et lille indblik i denne oplevelse ved at studere Sai Baba s taler under disse Summer Showers in Brindavan. 2

3 Om selve oversættelsen Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han holdt talerne. Mange af disse ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. Specielt for denne bog gælder, at Sai Saba tydeligvis henvender sig til studerende, der har kendskab til Ramayana en (Historien om Rama). Denne beretning er en integreret del af den indiske kultur. Da der nævnes så mange episoder og personer fra Ramayana en i nærværende bog, kan det anbefales at læse Sai Baba s Historien om Rama. Denne bog er i to bind, og den danske oversættelse findes på: under bøger. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Forlæggerens bemærkninger Blandt vores publikationer er Summer Showers in Brindavan serien meget populær. Sommeren 1977 i Brindavan blev velsignet af Bhagavan Baba på grund af et seminar om Ramayana en (Historien om Rama), under hvilket Han venligt holdt en række taler om dette emne. Nu til dags er der en uheldig tendens blandt den nuværende generation af unge til at stille spørgsmål ved gyldigheden og relevansen af skrifter som Ramayana en i moderne sammenhæng. Det er i overvejende grad på grund af mangel på forståelse for de universelle og evige værdier, som skrifterne indeholder, at det forholder sig sådan. Guddommelighed har ingen høj alder eller modernitet. Evighed er Guddommelighedens natur, og evig lyksalighed er dens form. Mennesket må nødvendigvis erkende og forene sig med Det Guddommelige, hvorfra han hidrører. Dette er kun muligt, når han forstår og praktiserer de essentielle menneskelige værdier i sin levetid. Sri Rama Avataren fremviser både Guddommelige såvel som menneskelige kvaliteter ved at sætte pragtfulde eksempler for såvel den nutidige som for de fremtidige generationer. På grund af Sin grænseløse kærlighed har Bhagavan Baba forklaret indviklede detaljer i Ramayana en, som end ikke fremtrædende lærde kendte til. Uanset kaste, tro eller befolkningsgruppe vil enhver begejstret åndeligt søgende, der befinder sig på en Guddommelig vej, i denne bog finde en sand grube af svar på tvivlsspørgsmål og løsninger på problemer, der angår ideel menneskelig adfærd under forskellige omstændigheder. Alt dette bliver forklaret af Bhagavan. Vi præsenterer denne udvidede (nye) udgave med et optimistisk håb om, at Baba s forklaringer må være til gavn for læserne, specielt ungdommen. Sri Sathya Sai Books and Publications Trust Prasanthi Nilayam 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Undervisning af ungdommen i Ramayana en side 7 Kapitel 2 Gud er hinsides det, der kan beskrives ved hjælp af ord side 12 Kapitel 3 Karma-loven er uomgængelig side 20 Kapitel 4 Lakshmana, Rama s hengivne broder side 27 Kapitel 5 Den altgennemtrængende Guddommelige Gnist (Atma) side 31 Kapitel 6 Den Guddommelige Gnist (Atma) og Brahman (Gud) er identiske med hinanden side 37 Kapitel 7 Alle personerne i Ramayana en er forbilledlige eksempler side 43 Kapitel 8 Uvidenhed er årsagen til ens sorg side 48 Kapitel 9 Sorg er ikke naturlig for mennesket; glæde er hans natur side 53 Kapitel 10 Vær god, gør det gode, se det gode det er vejen til Gud side 57 Kapitel 11 Ingen kan adskille en sand hengiven fra hans Herre side 62 Kapitel 12 På grund af hans dårlige handlinger var Ravana s kyndighed vedrørende Veda erne til ingen nytte side 68 Kapitel 13 At tale for meget skader ens hukommelse og svækker ens side 74 kræfter Kapitel 14 Tat twam asi ; du er Det side 80 Kapitel 15 Verden er en illusorisk projektion af Brahman s fundament side 86 Kapitel 16 Gud og rigtig handling (dharma) bør være hjulene på jeres livs stridsvogn side 91 Kapitel 17 Start tidligt, kør langsomt og nå sikkert frem side 96 Kapitel 18 Ren føde gør én i stand til at udvikle gode kvaliteter side 101 Kapitel 19 Som sukkers sødme er det samme i alle kager, er Det Guddommelige det samme i alle mennesker side 104 Kapitel 20 Rigdom og magt giver ikke fred i sindet side 110 Kapitel 21 Når den åndelige visdom bryder frem, forsvinder uvidenhed og illusion side 116 Kapitel 22 Bliv ikke knyttet til denne verden gennem jeres ønsker side 121 Kapitel 23 Boglig lærdom er unyttig; praksis viden er nyttig side 126 5

6 Kapitel 24 I bør leve og arbejde for det omkringliggende samfunds vel side 131 Kapitel 25 Sand yoga bør gøre jer i stand til at kontrollere jeres sind side 134 Kapitel 26 Godt selskab gør jer i stand til at bevare jeres godhed side 140 Kapitel 27 Glem ikke Gud; tro ikke på verden; frygt ikke døden side 145 Ordliste side 149 6

7 Kapitel 1 Undervisning af ungdommen i Ramayana en 1.1. Legemliggørelser af Den Hellige Guddommelige Gnists skikkelser! Man besidder måske stor fysisk styrke. Man er måske også blevet en betydningsfuld mand på grund af ens bedrifter. Man besidder måske mange af den slags kvaliteter, men hvis man uheldigvis kommer i vanskeligheder, vil ens svagheder vise sig, og man vil ikke være i stand til at opnå noget som helst. Der er flere eksempler i heltedigtet Ramayana (Historien om Rama), der illustrerer en sådan situation. Ramachandra (Herren Rama) kommer ud for mange vanskeligheder, og når disse indtræffer, synes det som om alt er imod Ham. Vi kan sige, at ulig mange almindelige mennesker så Han Selv alle den slags situationer i øjnene med stort mod og demonstrerede via Sit eksempel over for menneskeheden i al almindelighed, hvordan man skal imødegå den slags situationer i sin dagligdag Skønt man kan vinde Herrens nåde gennem åndelige øvelser, er det alligevel sådan, at hvis man ikke forstår og genkender de menneskelige kvaliteter i Ham, kan man heller ikke forstå Guddommeligheden i Ham. Det er meget nødvendigt i den nuværende tid at se på Rama som et forbilledligt menneske, der er et eksempel for alle mennesker, frem for at betragte Ham som en inkarnation af Gud. Når vi ikke kan se Rama som værende er ideelt eksempel på et menneske, hvordan skal vi så kunne se og forstå Ham som Gud? 1.3. I hver eneste familie er det forhold, der bør være mellem moder og søn, mellem mand og hustru og mellem broder og broder, i vid udstrækning blevet demonstreret af Ramachandra gennem Hans liv. Hele Ramayana en er således, at den frem for alt kan relateres til alle menneskers daglige oplevelser gennem livet. At glemme denne hellige histories fundamentale aspekt og at tillægge denne histories ubetydelige anliggender større betydning er ikke korrekt Når vi støder på vanskeligheder, og når vi bliver udsat for sorg, må vi fatte mod, og vi bør anvende den styrke, vi nu engang måtte have, på en god og passende måde og tappert se situationen i øjnene. Menneskets liv består af medgang og modgang; menneskets krop udsættes også for medgang og modgang. Det er kun naturligt. Det er et karakteristisk træk ved alle forekomster i naturen, at de uafladeligt fortsætter med at forandre sig. Hvis der ikke er nogen forandring, har den menneskelige natur i sig selv ingen værdi. Hvis der ikke er nogen vanskeligheder i ens liv, vil selve livet ikke udvikle sig. Hvis der ikke er nogen sorg, hvis man ikke kommer ud for sorger, har ens liv ingen værdi. Hvis der overhovedet ikke var nogen død, kan selv en moder ikke vise ømhed og kærlighed over for sit barn Sorg, smerte, vanskeligheder og situationer der kan medføre forskellige former for tab, udsættes vi for på mange forskellige måder og ved forskellige lejligheder gennem livet. I den slags situationer bør vi ikke segne omkuld. I situationer der skænker os glæde, bør vi ikke blive opstemte. Vi bør have et roligt sind og møde alle situationer med sindsligevægt. Vi skal klare disse ting med et urokkeligt sind og opnå lyksalighed. I hvert eneste liv er godt og dårligt altid til stede side om side. Når vi ser på det gode, dukker de dårlige ting, der altid eksisterer sideløbende med det gode, op for at besejre det gode. Når et dårligt menneske ser på andres fremgang og velstand, bliver han jaloux. Når et dårligt menneske ser på andre menneskers lykke, føler han sig altid bedrøvet. Dette er kvaliteter, der naturligt træder tydeligt frem under den slags omstændigheder Vi ved, at i det samme vandreservoir kan vi finde lotusblomster tillige med dyr som fisk og frøer. Lotusblomsten tiltrækker menneskets opmærksomhed og giver ham glæde. På den anden side skænker dyrene i vandet os ingen glæde, men giver os sorg. Stedet hvor de begge er født, er ét og det samme, og det er vandet. 7

8 1.7. Guddommelig nektar kommer ud af vand. Guddommelig nektar udspringer af vand. Tilsvarende udspringer gift af vand. Her ser vi, at fødestedet for såvel Guddommelig nektar som for gift er et og det samme. Det er i denne sammenhæng, at det er blevet sagt, at det alene er menneskets sind, der er ansvarligt for hans trældom og for hans befrielse. Det bliver derfor nødvendigt for os at forstå sindets natur, hvis vi ønsker at forstå den dobbeltrolle, som vores sind spiller I Ramayana en møder vi mange situationer, hvor Han starter som et forbilledligt menneske og så viser Sin Guddommelighed, efterhånden som situationen udvikler sig. Men mange vismænd var omhyggelige med at se til, at Rama s menneskelige kvaliteter fremstod tydeligt for verden, og at Rama s Guddommelighed blev skjult under den menneskelige forms ydre facade. Vi skal notere os, at hvis Rama i første instans var blevet anerkendt som værende Guddommelig, altså som Gud, så ville drabet på Ravana ikke have fundet sted, og resten af historien ville ikke efterfølgende have udspillet sig Det er grunden til, at da Viswamitra bad om at få Rama s og Lakshmana s hjælp, argumenterede han over for Dasaratha, at den store styrke som Rama og Lakshmana besad, kun var kendt af nogle få mennesker. Han sagde, at Rama s grænseløse herlighed og den store styrke, Han var i besiddelse af, kun kan forstås af betydningsfulde mennesker og ikke af almindelige mennesker Rama er alvidende, almægtig og allestedsnærværende. For almindelige mennesker er det vanskeligt at forstå denne Guddommeligheds grænseløse natur. For at kunne erkende og forstå Brahman (Gud), bør vi selv være i stand til at opleve Brahman. En person der fatter og forstår Brahman, bliver identisk med Brahman Hvis vi ønsker at forstå dette aspekt af Ramayana en, skal vi selv opleve det, der er indeholdt i Ramayana en og i Rama s historie. I denne verden er der mange mennesker, der hævder at være hengivne af Rama. Er det muligt at afgøre og erklære, at de alle er Ramahengivne? Nogle af disse mennesker er hengivne af rama (ordet rama betyder det der behager ), og nogle af dem er hengivne over for Rama. Der er hengivne, og der er hengivne. På denne vis hævder folk blot at være og beskriver sig selv som hengivne af Rama, men sandt at sige fremmer og udvikler de ikke forbindelsen til og nærværet med Rama s Aspekt for at retfærdiggøre denne påstand Uden grund skaber vi gennem livet ravage for os selv. Men i løbet af vores levetid vil det håbets palæ, som vi skaber til os selv, før eller senere styrte i grus og falde sammen. Livet er som en blomst, der åbner sig i godt vejr og er nødt til at falde af eller knække, når det stormer. For at vi gennem vores liv skal være i stand til at møde og overleve den slags storme, bør vi udvikle mod og mental styrke. Alle fremragende mennesker og store helgener, der forstod Rama s Guddommelige Aspekt, sørgede for at skjule Det fra den brede befolkning. Viswamitra og Vasishta var ikke almindelige mennesker. De var store helgener. De var mennesker med stort mod og stor styrke. Rent faktisk havde de erhvervet sig dygtighed i alle de forskellige grene af lærdom og visdom. Det var ikke, fordi Viswamitra ikke var i stand til at beskytte sin egen offerceremoni. Han fortalte Dasaratha: Det er ikke, fordi jeg ikke har den fornødne styrke til at beskytte min offerceremoni, men jeg er kommet til dig med det specielle formål at lade verden få kendskab til Den Prægtige Rama, din søn, og at sprede kendskabet til Hans omdømme og dit ry. Viswamitra tog ikke Rama med sig blot for at beskytte sin offerceremoni. Vi skal udelukkende opfatte ham som et redskab, der skal bruges til et højere formål. Han har uden tvivl gødet jorden, så tilintetgørelsen af de forskellige dæmoner kunne finde sted, men han banede også vejen for ægteskabet mellem Rama og Sita. Efter at have gjort alt dette på et yderst vigtigt tidspunkt, forsvinder Viswamitra fra scenen. Ikke blot dette, men situationen var på det tidspunkt sådan, at vi ikke med lethed kan fastslå, om Rama i 8

9 sandhed er Guddommelig, eller om Han er et almindeligt menneske med storslåede egenskaber Prægtige mennesker er ofte sådan, at deres opmærksomhed over for alle er den samme. De udviser den samme holdning over for godt såvel som dårligt. De er i sandhed sindsligevægtige. Hvis vi plukker en dejlig blomst, der dufter, vil dens duft ikke ændre sig, uanset om vi plukker den med venstre hånd og lægger den i den højre hånd, eller plukker den med den højre hånd og lægger den i den venstre hånd. Det betyder ikke noget, i hvilken hånd vi holder blomsten. Den afgiver den samme duft. Hånden er muligvis forskellig, men duften forandrer sig ikke På samme måde giver godt og dårligt en masse problemer for et almindeligt menneskes sind, og de får hans sind til at lide. Men for prægtige mennesker og store helgener er godt og dårligt præcist det samme. I denne sammenhæng er Rama en Avatar, for Han kunne se på det gode og det dårlige med fuldstændig sindsligevægt. I Ramayana en er der ikke blot episoder, hvor Rama stiller sindsligevægtens kvalitet til skue, men også episoder, hvor Han viser fraværet af denne kvalitet og således fremstår som et svagt, almindeligt menneske. Men hvor længe kan en sådan facade stå uden at bryde ned? Kun så længe som Han over for almindelige mennesker ønskede at demonstrere den svaghed, der er karakteristisk for sådanne mennesker. I den slags situationer kunne Han give mod og styrke til andre. Alle andre prægtige mennesker er også på denne måde. Netop af hensyn til mennesker, af hensyn til rigtig handling (dharma) og af hensyn til ønsket om at sætte et godt eksempel gjorde guddommelige helgener ting, som var de almindelige mennesker, for at illustrere hvordan folk bør opføre sig i sådanne vanskelige situationer Det er udelukkende, når Gud kommer og færdes blandt mennesker som en Avatar, at Han vil være tæt på mennesker og vil være i stand til at være et eksempel for dem. Kun da vil Han være i stand til at korrigere menneskenes levemåde. Den virkelige forbindelse, der bør eksistere mand og mand imellem, bliver altid demonstreret af en Avatar. Fordi Gud kommer som en Avatar i menneskelig skikkelse, er mennesket i stand til at se og opleve visse forbilledlige eksempler vedrørende virkelige livssituationer. I denne forbindelse er det naturligt, at Gud antager menneskelig skikkelse i form af Rama og skaber situationer, hvor mennesket lærer fordelene ved at overholde rigtig handling (dharma) Valmiki, den store digter, giver grundlæggende et billede af Rama som et ideelt eksempel for mennesket. I mange tilfælde viser han imidlertid også den hellighed og Guddommelighed, der er indeholdt i Rama. På samme måde skrev digteren Tulasidas om den vidunderlige historie om Ramayana en, med det formål at udbrede kendskabet til Rama s storslåede navn til verden; han ønskede at vise Ham frem som et forbilledligt menneske. I disse digteres liv opstod der flere episoder, hvor de oplevede styrken i Rama s navn. Ved en bestemt lejlighed begyndte Guderne at skændes indbyrdes om, hvem af dem der var større end de andre. For at nå frem til en løsning henvendte de sig alle til Brahma. Det blev besluttet, at den der først kunne rejse rundt om Jorden, ville blive erklæret for at være den største blandt dem. Så snart de hørte om denne beslutning, fik de alle fat i deres eget transportmiddel og begyndte på turen rundt om Jorden. Ifølge traditionen har Vigneswara (Ganesha) en mus som sit transportmiddel, og på grund af dette lille transportmiddel lå han bagest og kom kun meget langsomt frem. Nu viste Narada sig og spurgte ham, hvor længe det ville tage ham at komme rundt om Jorden i denne langsomme fart. Narada foreslog, at Vigneswara skrev ordet Rama og blot bevægede sig rundt om dette ord og derefter hurtigt gik hen til Brahma Vigneswara skrev navnet Rama, gik rundt om det skrevne navn og gik øjeblikkeligt til Brahma. Brahma besluttede, at Vigneswara var den bedste blandt Guderne. Det ligger i vores tradition at starte med at tilbede Vigneswara, når som helst der skal udføres godt arbejde. Det er årsagen til, at Vigneswara også kaldes Gananatha; lederen blandt alle gana erne. Folk tror 9

10 på, at han vil fjerne alle hindringer i forbindelse med det arbejde, der skal udføres. Det er nu blevet en del af vores kultur Tulasidas tilkendegav, at hvor som helst I tager hen, og lige meget hvad I måtte føle, så er Rama s navn indeholdt i stedet eller i følelsen. Således nåede Tulasidas afslutningen på sit liv, idet han kundgjorde storheden ved Rama s navn. I Ramayana en er der flere tilfælde af, hvordan man kan erhverve sig den styrke, der er nødvendig for at kunne imødegå forskellige problematiske situationer, der dukker op i ens liv. Ikke blot vedrørende verdslige spørgsmål og åndelige spørgsmål, men i dagliglivet, kan hvert enkelt menneske fornemme den nåde, der er knyttet til navnet Rama Der er tre vigtige årsager til et menneskes fødsel. Disse tre årsager er synd, uro og uvidenhed. På grund af de synder vi begår, får vi en genfødsel som konsekvens. På grund af mangel på fred i et uroligt sind bliver vi genfødt. På grund af uvidenhed og mangel på viden bliver vi genfødt. Hvis vi med ét slag ønsker at komme af med synd, uro i sindet og uvidenhed, er den eneste måde konstant at tænke på Rama s navn Studerende! I ordet Rama er der tre stavelser. Disse er ra, aa og ma. Disse tre bestanddele kan beskrives som udødelighedens lyd og oplysningens lyd. I disse tre stavelser er Solen og Månen også indeholdt. Stavelsen ra er en stavelse, der kan forbindes med Solen. Stavelsen aa kan forbindes med Månen og ma med ild. Stavelsen ra, som vi har forbundet med Solen, har fået styrken til at sprede lys og fjerne alle former for uvidenhed. Aa, som er blevet forbundet med Månen, fjerner jeres uro og giver fred. Ma, der forbindes med ild, brænder alle jeres synder. Dette ene navn, Rama, vil således med et slag fjerne alle jeres synder, uroen i jeres sind samt jeres uvidenhed Valmiki fastslog, at der ikke findes noget større end dette ene navn, Rama. Han har også anvist en måde, ved hvis hjælp almindelige mennesker kan forstå og drage fordel af dette navn. Den måde vi fremsiger ordet Rama på, er således, at vi først åbner munden, og ud af munden sender vi derefter alt, hvad der er inde i os, som er synder, og så lukker vi munden, idet vi afslutter fremsigelsen af navnet Rama. Herefter vil intet dårligt trænge ind i vores krop ad denne vej Sandt at sige er det ikke alle, der er i stand til at forstå de stærke kræfter, der er indeholdt i navnet Rama. Engang imellem undrer vi os over, om fremsigelsen af dette enkle navn virkelig vil fjerne alle vores synder og alle vores problemer. Denne manglende tro kommer fra en svaghed i os og skyldes ikke en svaghed i navnet Rama. Det første man skal gøre, er at styrke sin egen tro I dag er det at tvivle på Guds eksistens i stor udstrækning fremherskende rundt om i verden. Lige nu er vi i gang med at afholde et seminar om Ramayana en. Der er mange mennesker, der spørger, hvorfor vi har behov for at afholde noget som helst seminar om Ramayana en i disse moderne tider. Der er mennesker, der spørger, hvorfor vi i det hele taget er optaget af Ramayana en. Ramayana en hører hverken til oldtiden eller til de moderne tider. Disse mennesker synes at diskutere, om de ældgamle traditioner er forenelige med den moderne tid og om nytten ved at tænke på Gud og Det Guddommelige. Hvorfor diskuterer de ikke, om det at spise mad, sove og så videre er moderne ideer eller gamle ideer? Hvorfor diskuterer de kun spørgsmål, der relaterer til Gud og Det Guddommelige? I dag spiser vi mad, som vi har gjort det gennem alle tider. I dag ser vi på ansigter, som vi har gjort gennem alle tider. Fortæller vi os selv, at det er det ansigt, som vi så i går og i forgårs? Hvorfor ser vi det samme ansigt igen og igen? Stiller vi et sådant spørgsmål? Det er den samme mave, som vi har givet mad i går og i forgårs. Spørger vi os selv, hvorfor vi er nødt til at give den samme mave mad igen i dag? I denne forbindelse er der ingen 10

11 vanskeligheder i at forstå, hvorfor vi er nødt til at tænke på vores traditioner og skikke og bede til Gud hver dag De hellige historier fra vores ældgamle overleveringer er de eneste historier, der vil frelse os enten i dag eller i morgen. Tiderne ændrer sig måske. Nye epoker kommer. Verden ændrer sig måske, men Det Guddommelige Aspekt er ét og det samme og er uforanderligt. Brahman er én og kun én, hvis lige ikke findes. I dag søger vi udelukkende ting, der bliver ved med at forandre sig. Hvorfor søger vi ikke ting, der er varige og uforanderlige? Studerende! I er alle dette lands fremtidige borgere. Jeg håber, at I vil respektere vores ældgamle kultur, at I vil studere Guddommelige personligheders livshistorier; personligheder der fra tid til anden er kommet til Jorden for at genoprette rigtig handling (dharma) i dette ældgamle land. Når vi taler om Himmel på Jord, betyder det ikke at gå tilbage til gamle tider. Det betyder, at vi ønsker, at vores nuværende herskere regerer landet i overensstemmelse med rigtig handling. Som talemåden lyder: Befolkningen vil være som kongen, og kongen må nødvendigvis blive som befolkningen. På samme måde som herskeren beskytter folket, drager omsorg for det, sørger for dets velfærd, bør folket også passe på herskeren, få ham til at tage den rette vej, drage omsorg for ham og hans iagttagelse af rigtig handling. Befolkningen er som kroppen med alle de forskellige organer, der udgør denne krop. Det tætte forhold mellem folket og herskeren bør være som det forhold, der er mellem kroppen og hjertet. Uden kroppen kan vi ikke have hjertet. Uden et hjerte kan kroppen ikke overleve. Forholdet mellem de der bliver regeret, og den der regerer, bør være af en sådan art, at de er uadskillelige fra hinanden. Det vil kaldes Himmel på Jord Dengang var folk rene og hellige. Det var årsagen til, at de udviste stor ærbødighed og ærefrygt over for Sita. En fejl eller uret blev aldrig tolereret. Usandhed blev aldrig accepteret. Det viser den hellige styrke, der var til stede i befolkningen. Det er grunden til, at starten på tilintetgørelsen af dæmonerne blev påbegyndt dengang Flere af den slags storslåede og hellige situationer er indeholdt i Ramayana en. Vi bør bestræbe os på at forstå de kvaliteter, der er indeholdt i hvert enkelt individ i heltedigtet og forsøge at lære den lektie, som Ramayana en er for os. Hvert individ og hver karakter der bliver skildret i Ramayana en, fremstår for hele menneskeheden som et eksempel på en ideel person Selv i Ravana, der almindeligvis opfattes som et dårligt menneske, har Valmiki påvist visse gode egenskaber. Visse steder beskriver Valmiki også Vali s gode egenskaber Som det tidligere er blevet oplyst, er store helgener sindsligevægtige. På grund af Valmiki s helgenagtige karakter påviste han også svagheder hos Rama og gode egenskaber hos Ravana. Valmiki var en uselvisk person. Han blev kaldt en stor vismand, fordi han kunne se fortiden, nutiden og fremtiden. Det er udelukkende en stor helgen, en stor vismand, der er berettiget til at skrive poesi. Digtere som Valmiki og Vyasa var store vismænd. På grund af dette er alt, hvad de har skrevet, blevet anset for at være evige sandheder, og disse skrifter vil forblive som sådanne til evig tid I dag har digte en masse selviskhed i sig. De anvendes til det formål at fremme digternes selviske interesser. I ældgamle dage levede der flere store helgener, der opfattede digtekunst som et redskab til at sikre vores land fremgang og velstand samt det bedste for vort folk. I de følgende få dage, hvor der vil blive holdt foredrag om Ramayana en, håber Jeg, at vores studerende vil tage nogle af de storartede eksempler fra denne hellige historie til sig og få dem dybt indprentet i deres sind og blive forbilleder for andre. 11

12 Kapitel 2 Gud er hinsides det, der kan beskrives ved hjælp af ord 2.1. Det er ikke muligt for nogen at sige, hvad Brahman er. Man kan i bedste fald sige: Dette er ikke Brahman, dette er ikke Brahman, men ingen kan ikke sige, hvad Brahman er. Sandhed, der er varig, og åndelig visdom, der er grænseløs, er på visse måder relateret til Brahman. Men disse eller andre ord beskriver overhovedet ikke Brahman. På samme måde er det umuligt at beskrive, hvad Guddommelighed er, hvad Gud er. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 2.2. Ramayana en er lige så hellig, som den er overraskende. Skønt Veda erne, Sastra erne, Itihasa erne og Purana erne forsøger at beskrive Narayana s kvaliteter, er de kun nået til at kunne sige: Dette er ikke Gud, dette er ikke Gud og så videre, men de har aldrig været i stand til præcist at angive og erklære, hvad Gud er og beskrive Hans egenskaber og kvaliteter gennem definitive erklæringer. Uanset hvor storslået den pågældende person måtte være, er det ikke muligt for ham at sige, at Gud er sådan og sådan og ikke sådan og sådan. Gud er hinsides enhver beskrivelse udtrykt i ord, vi kender og bruger Mange digtere og mange foredragsholdere har fortalt om Gud, Guds Guddommelige Lege, Guds Kræfter og Guds Manifestationer, i deres skrifter, men det har ikke været muligt for de fleste af dem at opleve Guds sande storhed. Indtil nu er der ingen, der har været i stand til at finde hverken et menneske eller et skrift, der sandfærdigt beskriver Guds storslåede natur. I en vis udstrækning, begrænset af deres egne opfattelser og baseret på deres egen tro, kan de sige, at Gud er sådan og sådan. De kan ikke blot pege med en finger, lige som vi peger på Månen, som vi udelukkende kan betragte fra afstand. En sådan beskrivelse er af begrænset gyldighed, da den ligger inden for deres egen tro og deres egen opfattelse Oldtidens digtere og oldtidens vismænd var alvidende, og derfor talte de udelukkende om Paramatma i et meget beskedent omfang og beskrev således blot dele af denne herlighed. Disse storslåede mennesker besad mægtige kræfter, havde stor styrke og var uselviske, og de havde Guddommelige kvaliteter. På grund af disse kvaliteter og på grund af at de var alvidende, forsøgte de til en vis grad at forestille sig og skildre Gud i verden Nutidens digtere beskriver også Gud i deres værker og i deres digte, og forsøger således at skildre Ham for resten af verden. Men de burde stille sig selv spørgsmålet, om hvorvidt en tusindedel af det de siger i deres beskrivelser, er baseret på deres egen opfattelse og deres egen tro på Gud. I den slags skrifter læser vi, at Rama er en inkarnation af Narayana, at Rama er Gud i menneskelig skikkelse og så videre. Men vi er ikke i stand til at tro på og få tiltro til Guds menneskelige skikkelse. Sandt at sige er det sådan, at hvis de erklæringer, der findes i sådanne skrifter, bliver ført ud i handling, vil verden blive en god verden Vi indser, at der er stor forskel på nutidens digtere og digterne i tidligere tider, nutidens vismænd og vismændene der bliver nævnt i de ældgamle overleveringer. Den tids vismænd forestillede sig i deres skrifter Gud på den sædvanlige måde i et menneskes skikkelse, altså som et menneske. Men i deres sind og i deres tro anså de den menneskelige form som en inkarnation af Gud Selv. Her bør vi meget omhyggeligt fundere over et aspekt af Ramayana en. Sammen med Sita og Lakshmana gik Rama ind i Dandakaranya skoven. 12

13 Vismændene i Dandakaranya skoven vidste udmærket, at Rama var en inkarnation af Gud, og derfor kom de til Rama og forelagde deres vanskeligheder og problemer for Ham. Ikke blot dette, men mange vismænd blev også dræbt af dæmonerne i denne skov. Rama blev gjort bekendt med disse hændelser, og Hans hjerte smeltede. Han kunne ikke bære dette længere, og i selvsamme øjeblik afgav Han et højtideligt løfte og gav Sit ord til vismændene om, at Han fra da af ville påtage Sig opgaven med at udrydde dæmonerne Med hensyn til Rama s løfte bemærkede Sita noget, der sædvanligvis omtales som Bhishma s højtidelige løfte. Sita kom hen til Rama og advarede Ham om, at Han havde afgivet et løfte, som var meget vanskeligt at holde. Rama svarede ved at sige, at Himalaya-bjergene kan give afkald på isen, der dækker dem; at Månen kan give afkald på dens strålende lys; at havene måske kan oversvømme deres grænser, men at Rama aldrig vil undlade at opfylde Sine løfter Fra denne dag og videre frem sørgede Rama for, at dæmonerne i Dandakaranya skoven blev fjernet fra deres stærke og magtfulde positioner, og Han har siden beskyttet vismændene for disse dæmoner. Rama tilbragte 10 år i skoven for at holde Sit løfte og udføre den opgave, Han havde påtaget Sig. På et tidspunkt blev Han træt af at gå rundt i skoven. Han ønskede at hvile lidt og derefter gå til vismanden Agastya s ashram. Han ønskede at se Agastya og spørge ham, hvor Han kunne rejse en hytte og bo sammen med Sita og Lakshmana. I virkeligheden ønskede Han at bo i Agastya s ashram. Agastya tænkte sig om et stykke tid, hvorefter han smilende fortalte Ramachandra, at der 24 kilometer fra hans ashram var et smukt sted på bredden af Godavari-floden. Han foreslog, at Rama kunne have Sin hytte dette smukke sted og slå Sig ned der Det var ikke sådan, at Agastya ikke vidste, at Ramachandra var en inkarnation af Narayana Selv. Vi bør forstå den indre betydning at det faktum, at skønt Agastya udmærket vidste, at Narayana Selv kom i menneskelig skikkelse og bad om at få et sted i hans ashram, hvor de kunne bo, foreslog han, at Rama fik bygget en hytte 24 kilometer fra ashram en. Den idé Agastya havde i tankerne, var, at hvis Rama blev i hans ashram sammen med Sita og Lakshmana, så kunne Sita umuligt blive bortført (sådan som det senere skulle ske). Så ville drabet på Ravana blive endnu vanskeligere og ville måske slet ikke finde sted. Således havde vismændene allerede udtænkt en masterplan for tilintetgørelsen af alle dæmonerne Det var på det tidspunkt, da Rama, sammen med Sita og Lakshmana, fik Sin hellige hytte 24 kilometer fra vismandens ashram, at Surpanakha kom dertil og blev ydmyget. Senere udfoldede hele dramaet sig Ikke blot dette, men skønt Agastya ønskede, at Ramachandra skulle bo 24 kilometer fra hans ashram, så sørgede Agastya for, at buen og pilene, som han havde fået af Varuna, også blev overdraget til Ramachandra som våben. Der er en vigtig sandhed her. Disse vismænd var fuldt ud klar over, hvornår tilintetgørelsen af dæmonerne ville finde sted. De opbevarede disse våben med stor omhu for at kunne overdrage dem til Ramachandra, når tiden blev moden til en sådan tilintetgørelse Den anden ting som vi skal lægge mærke til her, er, at Viswamitra tog Rama med sig, for at Han skulle beskytte hans offerceremoni i hans ashram. Efter den kvindelige dæmon, Tataki, blev dræbt inde i ashram en, var der to af Tataki s sønner, der stadig var i live. De hed Maricha og Subahu. Mens Subahu blev slået ihjel, fik Maricha lov til at leve videre. Der er en betydning her, som vi bør forstå. Grunden til at han fik lov til at leve, var, at Maricha havde en fremtidig rolle at spille i forbindelse med Ravana s tilintetgørelse. Så for at Rama s opgave med at knuse dæmonerne kunne gennemføres i henhold til planen, fik Maricha lov til at leve videre Efter Surpananakha var blevet skamferet, gik hun til Ravana og gav ham en beskrivelse af Rama. Herefter opsøgte Ravana Maricha for at bede om hans hjælp til at dræbe Rama. 13

14 Maricha kendte til Rama s kræfter og styrke. Så han beskrev på sandfærdig vis Rama s kræfter og styrke over for Ravana. Maricha gjorde det ganske klart for Ravana, at Rama ikke var en almindelig person, og at Rama var Gud Selv med Dennes kræfter og styrke, og som var i stand til at opnå alting. Som et resultat af en sådan beskrivelse vil det være ganske naturligt, at en eller anden form for frygt vil trænge ind i et menneskes sind, uanset hvor modigt og tappert dette individ end måtte være. Umiddelbart afviste Ravana det, Maricha fortalte ham og vendte tilbage til Lanka. Mens Ravana endnu var i dette ubeslutsomme humør, gik Surpanakha endnu engang til Ravana og sagde til ham, at når han nu var så tapper og smuk, og alt var i hans favør, så var det svært at forstå, at han ikke var i stand til at få Sita for sig selv! Således forgiftede hun Ravana s sind Da Ravana hørte disse ord, blev han temmelig svag, faldt for fristelsen og gik igen til Maricha for at få råd. Maricha fortalte igen Ravana alt, hvad der skulle siges. Men eftersom Ravana hele tiden genkaldte sig alt det, hans søster Surpanakha havde fortalt ham, lyttede han ikke og hæftede sig derfor ikke ved det, Maricha fortalte. I løbet af denne samtale blev Ravana meget vred og truede med at dræbe Maricha, hvis han ikke adlød hans ordrer. Maricha tænkte, at han ville dø under alle omstændigheder og besluttede, at han ville foretrække at dø for Ramachandra s hånd frem for at dø for Ravana s hånd. Derfor accepterede han Ravana s ordrer og antog skikkelse af en hjort og gik hen mod eneboerhytten, hvor Rama og Sita boede. Her lægger vi mærke til, at hvis Maricha var blevet dræbt tidligere, da Rama dræbte hans broder Subahu, så ville Maricha ikke have været i stand til at spille sin rolle i dramaet Her ser vi, at ikke blot forstod vismændene Rama s Guddommelighed, men at Rama også vidste, at Han var Guden Narayana i menneskelig skikkelse. For at Han kunne udføre den opgave, Han var kommet for at udføre, skånede Han Maricha tidligere, så Maricha kunne spille sin rolle i Rama s masterplan Mens disse vismænd gav almindelige mennesker det indtryk, at Rama var et forbilledligt menneske, et eksempel for dem alle, var de godt klar over, at de i en vis udstrækning skjulte sandheden om, at Rama var en inkarnation af Gud. Det var årsagen til, at Viswamitra, da han hentede Rama for at Han skulle beskytte hans egen offerceremoni, afleverede alle de våben, der var i hans besiddelse, til Rama. Gud antog menneskelig skikkelse som Rama som en af Sine Guddommelige Lege. Vismændene drog fordel af Rama s menneskelige skikkelse og benyttede sig af Ham til at få tilintetgjort dæmonerne Viswamitra hentede Rama på ganske normal vis, for at Han skulle beskytte hans offerceremoni. Så snart hans offerceremoni var gennemført, var det Viswamitra s pligt at bringe Rama og Lakshmana tilbage til Dasaratha. Men det gjorde han ikke. Fra hans offerceremoni tog Viswamitra dem med til Mithilapura. Her blev Sita s bue knækket, og derefter fandt Rama og Sita s bryllup sted. Således var hvert eneste af de skridt, som Viswamitra tog, nøje tilrettelagt for at føre til den ultimative tilintetgørelse af Ravana Den tids vismænd arbejdede på en uselvisk måde for at sikre fremgang blandt menneskeheden. Rent faktisk brugte de deres åndelige asketiske øvelser og deres styrke til at hjælpe menneskeheden. Den dag et menneske kan skubbe sin selviskhed til side, når han kan skubbe sit ego til side, vil han i sandhed være berettiget til at udføre åndelige asketiske øvelser. Ved en bestemt lejlighed, da Hanuman var kommet til Lanka og så det strålende lys og skønheden ved byen, som Ravana havde bygget, tænkte han, at der ikke kunne være noget andet sted i verden, der kunne måle sig med Ravana s styrke, begavelse og færdigheder. Blot på grund af visse dårlige kvaliteter i ham blev Ravana udsat for disse vanskeligheder. En vis mængde ego og selviskhed i ham havde nedværdiget ham til denne position En mand er muligvis velhavende, manden er muligvis meget fremgangsrig, men hvis han lider af selviskhed og et for stort ego, vil han utvivlsomt blive udsat for vanskeligheder og 14

15 komme til at lide. I denne forbindelse bør vi forstå, at det er alle menneskers pligt at opgive sin selviskhed og blive i stand til at tjene andre på en uselvisk måde. I Rama s historie, specielt i Hans yngre dage, skal den måde, Han plejede at respektere de ældre, måden Han plejede at vise Sin kærlighed til Sin moder, og måden Han var lydig over for hende, samt måden Han behandlede andre omkring Sig, opfattes som en vigtig lektie og som et eksempel for alle. Dette er ting, som unge studerende skal vide god besked om. I Rama finder vi megen ydmyghed. Der var mange vismænd i skoven, og Rama plejede at gå hen til dem for at hilse på dem, men hele tiden erklærede vismændene, tilsyneladende blot som en facade for verden, at de var meget viise mennesker, og at Rama blot var en konges søn. Sandheden er, at bag denne facade havde de i deres sind den største hengivenhed og respekt for Det Guddommelige i Rama Da Parasurama nærmede sig livets afslutning, erkendte han Det Guddommelige i Rama, og han overgav sig til Rama. Det er ikke, som om der ikke var nogen god grund til, at disse vismænd undlod at fortælle om Rama s kræfter, styrke og Guddommelighed Den tids dæmoner overskred alle grænser for anstændig menneskelig opførsel. De var terroriserende mennesker, og vismændene tænkte, at hvis de straks forkyndte Guddommeligheden i Rama, ville tilintetgørelsen af dæmonerne, der skulle ske for Rama s hånd, ikke finde sted. Det er årsagen til, at Valmiki gennem hele Ramayana en lige fra tidspunktet hvor Rama bliver født og til det tidspunkt, hvor Ravana bliver dræbt, udelukkende beskrev Rama som en ideel menneskelig skikkelse Rama var vidende om alle former for rigtig handling (dharma). Han havde en intelligens, der dækkede alle livets aspekter. Han kunne demonstrere behovet for ydmyghed, respekt og hengivenhed under de mest vanskelige forhold. Han var et stort menneske, der konstant opførte Sig og levede Sit liv i overensstemmelse med de vilkår, der var gældende omkring Ham i landet på den tid Idet han så på Ravana s krop efter dennes død, gav Vibhishana udtryk for sin modvilje mod at udføre de sidste ritualer, der sædvanligvis udføres i en sådan situation. Vibhishana tænkte, at Ravana havde været en meget stor synder, at han havde tænkt dårligt om Rama, Herrens inkarnation, og at det ikke ville være rigtigt at gennemføre begravelsesritualerne for en sådan person. Rama, der var legemliggørelsen af rigtig handling (dharma), kaldte Vibhishana hen til Sig og sagde: Hvis der findes nogen antipati over for en person, så bør den ikke række ud over hans død. Lad den slutte ved hans død. Alt had bør forsvinde ved en persons død. Rama spurgte Vibhishana: Vil du, der er en broder, gennemføre begravelsesritualerne, eller skal Jeg gennemføre dem? Så snart han hørte disse ord fra Rama, forstod Vibhishana sin fejltagelse og var parat til at gennemføre de sidste ritualer Det er på grund af, at Rama kendte alle aspekter af rigtig handling (dharma), at han omtales således: Rama er selve legemliggørelsen af dharma. Således antog Narayana, Herren, menneskelig skikkelse i Rama, og gennem Hans adfærd og gennem Hans overholdelse af rigtig handling viste Han, at rigtig handling er en integreret del af et menneskes almindelige daglige liv. Hvordan bør man opføre sig i en familie? Hvordan bør man opføre sig over for en ven? Hvordan bør man opføre sig over for samfundet? På denne måde og i alle aspekter forvandlede Rama hvert øjeblik af Sit liv til at være et eksempel på ideel opførsel Ved at vise den samme hengivenhed over for alle mennesker plejede Rama at tiltrække alle mennesker. I Sin barndom talte Rama meget lidt. Han opførte Sig på denne måde for at vise verden idealet, der er indeholdt i begrænset tale. Begrænset tale vil altid fremme Den Guddommelige Styrke i en person, og vil også gøre hans hukommelse bedre. Den skaber desuden respekt for ham i samfundet. Hvis man taler for meget, vil det til en vis grad ødelægge ens hukommelse. Ikke blot dette, men hvis man taler for meget, vil ens nerver blive svagere, og man vil i nogen grad blive ynkelig. Det er i denne sammenhæng, at alle store 15

16 helgener fulgte stilheden vej, når som helst det var muligt. Ved at iagttage stilhed kan man få styrke. Fordi nutidens ungdom taler for meget, sker der det, at deres hukommelse bliver dårligere, og når de går ind i eksamenslokalet, glemmer de alt, hvad de har læst. Blandt de mange idealer som Rama har givet unge mennesker, er det første at tale mindre. Det andet er at vise ældre respekt, når man møder dem. Det tredje er med glæde at adlyde sine forældres ordrer Viswamitra opsøgte Dasaratha lige før han tog Rama og Lakshmana med sig for at beskytte sin offerceremoni. Så snart Viswamitra spurgte efter hans to sønner, blev Dasaratha temmelig glad og sendte bud efter sine børn. På dette møde var Vasishta, Viswamitra, Kausalya og Dasaratha til stede. Da Rama og Lakshmana trådte ind i lokalet, berørte de først moderens fødder, dernæst faderens fødder og så Vasishta og Viswamitra s fødder. I henhold til vores traditioner bliver man bedt om at betragte sin moder, fader, guru og gæster som Gud, og brødrene satte et eksempel på dette ved at handle således Studerende! Det er ikke rigtigt af jer at glemme vort lands traditionelle kultur og acceptere noget, der er ukendt og fremmed for jer. Den første ting vi bør gøre, er at respektere forældrene i vores hjem og beredvilligt acceptere hvilke som helst ordre, de måtte give os Da ritualerne i skoven var blevet afsluttet, gik Rama og Lakshmana hen til Viswamitra og bad ham give dem tilladelse til at vende tilbage til Ayodhya, da deres opgave var løst. Nu fortalte Viswamitra dem, at han netop havde modtaget nyheden om de festligheder, der fandt sted i Mithilapura. Han foreslog, at de alle skulle gå derhen og deltage i festlighederne Lakshmana, der var meget kvik, reagerede på dette forslag og sagde, at deres forældre havde sendt dem af sted for at beskytte offerceremonien, men ikke for at de skulle tage til Mithilapura. Nu henvendte Rama Sig til Lakshmana og sagde, at deres forældre havde bedt dem om at gøre alt, hvad Viswamitra bad dem om. Derfor foreslog Han, at de skulle følge Viswamitra og gøre alt, hvad han måtte bede dem om. Her bør vi omhyggeligt lægge mærke til, hvor stor respekt og opmærksomhed Rama giver Viswamitra s ord. Senere, selv på det tidspunkt Rama gik ud i skoven, var det ikke Dasaratha, der gav ordren. Da Dasaratha så Rama, blev han simpelthen gennemtrængt af sorg. Hvordan kunne Dasaratha opfyldt af en sådan sorg bede Rama om at gå ud i skoven? Hvordan skulle han i det hele taget kunne tale, når han i den grad var gennemtrængt af en sådan sorg? Idet hun forstod situationen, gav Kaikeyi udtryk for, at det hun tænkte, var det samme, som var i Dasaratha s sind. Idet Han accepterede Kaikeyi s beslutning og ordrer, gik Rama ud i skoven. Her skal vi forstå Rama som en person, der ubetinget adlød faderens ordrer, og det uanset om de kom direkte fra faderen selv eller indirekte gennem en anden. Den hellighed der ligger i at adlyde sine forældres ordrer, og de gavnlige resultater der vil følge, når man adlyder sine forældres ordrer, er noget, som vi virkelig skal bemærke. Når man ser på det ud fra et verdsligt synspunkt, kan man måske stille spørgsmålene: Hvorfor skal jeg vedvarende fortsætte med at respektere mine forældre? Jeg er blevet ældre, jeg er blevet en betydningsfuld person, og jeg er stærk. Hvorfor skulle jeg stadig respektere mine forældre? Studerende! For hver af jeres handlinger er der altid er reaktion, der er en genlyd og en refleksion. Hvis I i fremtiden ønsker at få et liv fuld af fred og lykke, så vil dette udelukkende afhænge af den form for handlinger, som I udfører her og nu. Hvis I respekterer jeres forældre i dag, vil jeres børn respektere jer i fremtiden. Den slags frø I sår i dag, vil afgøre hvilket træ, der senere vil vokse op. Så hvis I ønsker at være tæt på Gud, så er vejen: Se det gode, gør det gode, vær god kongevejen. At være god, at gøre det gode og se det gode er ethvert menneskes vigtigste pligt Unge mennesker! Den rigdom vi ønsker at tjene, den fremgang vi ønsker at opnå, de palæer vi muligvis bygger, er alle flygtige og midlertidige. Vores opførsel er den vigtigste ting i 16

17 vores liv. Vores opførsel er det, der danner fundamentet for vores fremtidige liv. Det er udelukkende, når vi er i stand til at forme vores nuværende opførsel og bevæger os hen ad den rette vej, at vores fremtid forhåbentlig kan blive fredfyldt og lykkelig. I denne sammenhæng kan vi tage en lille hændelse fra Ramayana en som eksempel. Sita, der ønskede at være tæt på Rama, var villig til at ofre alle sine smykker, al sin rigdom og alle sine ejendele. På grund af disse storslåede ofringer var det muligt for hende at være tæt på Rama. Men i skoven ved Panchavati skete der det, at i det øjeblik Sita udviklede tilknytning til den gyldne hjort, blev Rama hende fjern. Hvis vores verdslige ønsker og verdslige tilknytninger bliver større og stærkere, bevæger vi os længere væk fra Gud. Hvis vi i større og større grad fjerner de verdslige ønsker, kommer vi tættere og tættere på Paramatma Lige nu er vi hverken her eller der. Vi befinder os i midten. Vi lever i verden sammen med andre mennesker. På den ene side er der Den Guddommelige Verden, og på den anden side er der den nedre verden. Hvis vi udvikler kvaliteter så som begær og vrede, vil vi bevæge os nærmere og nærmere til den nedre verden, og vi vil komme længere og længere væk fra Den Guddommelige Verden. Men hvis vi bevæger os mod Den Guddommelige Verden, så vil vi komme længere og længere væk fra den nedre verden. At tillægge flygtige glæder betydning er det samme som at bevæge sig væk fra Det Guddommelige Legemliggørelser af Det Guddommelige! Alt liv er så flygtigt, at det kan forsvinde på et øjeblik som en vandboble. Alt hvad I ser i denne verden, er flygtigt og derfor ikke sandt. Alt hvad vi ser i løbet af dagen, forsvinder når vi sover. Alt hvad vi ser i vores drømme, når vi sover, forsvinder når vi er vågne. Hvad vi ser og oplever i løbet af dagen, er som en dagdrøm, og hvad vi ser og oplever i løbet af natten, er som en natdrøm. Det vi ser i natdrømmen, er ikke til stede i dagdrømmen. Tilsvarende gælder, at det vi ser i løbet af dagen, ikke er til stede i natdrømmen. I er til stede i natdrømmen; I er til stede i dagdrømmen. I er til stede i begge drømme, men dagdrømmen er ikke til stede i natdrømmen, og natdrømmen er ikke til stede i dagdrømmen. Alene I er til stede begge steder, og I bør forstå dette Her er en blomsterkrans, den består af en hel masse blomster. Jeg har taget blomsterkransen i Min hånd, og blomsterkransen bevæger sig, som I kan se. Alle disse blomster er som fremtiden, og den modsatte side af blomsterkransen er som fortiden. Da blomsterkransen bevægede sig i hånden, kom det, der repræsenterede fremtiden, til den position der angiver nutiden. På det tidspunkt den bevæger sig lidt mere, bliver det, der er nutid fremtid. Det er alle disse blomster, der bliver fortid, nutid og fremtid, men hånden forbliver altid i den samme position. Hånden er allestedsnærværende. Det der fortsætter, og det der forandrer sig over tid, bliver fremtid, nutid og fortid. Livet i fremtid, nutid og fortid er ét, tiden er én og er til stede i alle de tre situationer. Tid er alting; spild ikke tiden. Det er i denne sammenhæng, at tid beskrives som værende af den største vigtighed. Tid er alt og bør behandles som sådan. Det er gennem forandring i tid, at godt og dårligt indtræffer. Hvis tid ikke eksisterede, ville der hverken være godt eller dårligt I åndelige kredse siges det: Hvad der eksisterer i virkeligheden er udelukkende Én, der eksisterer ingen andre. Alle andre ting, som vi ser i denne verden, er manifestationer, der er fremkommet på grund af forandring i tid. Mennesket er ét, men han udsættes for forandringer på grund af ændringer i tid. Når han er 10 år gammel, kalder vi ham en dreng. Når han er 30 år gammel, kalder vi ham en mand. Når han er 75 år gammel, kalder vi ham for bedstefader. De forskellige stadier beskrevet som barn, mand og bedstefader, indtræffer på grund af forandring i tid. Til alle tider er der udelukkende et aspekt af dette individ, der er fælles. Tillige er det gennem forandring af tid, at godt og dårligt forekommer. Der eksisterer ikke to adskilte ting, der kan kaldes godt og dårligt. Det gode er ganske enkelt det modsatte af det dårlige. Fravær af det gode kan vise sig som noget dårligt Studerende! Jeg vil give jer et eksempel, som I sædvanligvis støder på i jeres dagligdag. Her til aften spiste vi velsmagende mad og noget frisk frugt. Når vi ser på frugten, er den 17

18 meget fin og attraktiv, og vi kalder den en fin og god frugt. Det er sandt denne aften, men i morgen fordøjes den samme frugt, og den bliver materie, der bør udskilles, og så kalder vi den for noget dårligt. Vi kalder en ting god denne aften, og vi kalder den samme ting dårlig i morgen tidlig. Det er kun en forandring i tid. God mad eller gode kager som vi tilbereder og bager i dag, bliver i løbet af tre dage muggen og giftig. Her ser vi, at en god ting efterhånden som tiden går, bliver en dårlig ting. Der er intet, der af natur er dårligt. Eftersom tiden er ansvarlig for alle disse forandringer, bør vi beslutte, at vi vil bruge tiden på en hellig måde Legemliggørelser af Det Guddommelige! Der er en grund til, at Jeg fortæller jer om et sådant eksempel i dag. Med hensyn til vores sommerkursus er det i dag den tredje dag. I yderligere 27 dage på dette sommerkursus skal vi indsamle en tilstrækkelig mængde glæde og lykke. I jeres hjerte, i jeres hjertes kar, er I nødt til at skabe tilstrækkelig plads til, at I kan samle godt materiale i løbet af de næste 27 dage. Ved at Jeg taler til jer temmelig længe i dag, kan Jeg fjerne alt det, I tidligere måtte have brugt til at fylde jeres hjertes kar og skabe plads, så I kan fylde det med de gode ting, I vil komme til at opleve. Hvis hovedet er tomt, kan I putte hvad som helst, I måtte ønske, ind i dette tomme hoved. Men hvis hovedet er fyldt med alle mulige forskellige ting, hvordan kan der så være plads til, at der yderligere bliver puttet noget som helst ind i hovedet? Hvis der ikke er nogen plads i hovedet, hvordan er det så overhovedet muligt at fylde det? Det vil ikke være muligt at grundfæste alt det, I får at vide er godt ved jeres egen rigtig handling (dharma). For at grundfæste og genetablere vores ældgamle rigtig handling, skal de studerende afgive et højtideligt løfte om, at de vil sørge for, at der kommer de nødvendige forandringer i deres adfærd. Hvis dårlige ideer allerede har fyldt jeres hoveder; hvis I har den slags ører, der ønsker at lytte til dårlige ting; hvis I kun bruger jeres øjne til at se på uanstændige og dårlige ting; hvis I har et sind, der er uærligt; hvis I ønsker at narre og bedrage andre med jeres ideer, og hvis I har et hjerte, der kun kan elske én person, hvordan kan gode ting så blomstre og trives i jeres nærhed? Sandhed og retfærdighed skal grundfæstes. Usandhed og uretfærdighed skal skubbes væk Når I er unge, vil I have fysisk styrke, åndelig styrke og de færdigheder der skal til, for at I kan grundfæste gode ting i jer. Hvis I spilder denne periode af jeres liv, så skal I være klar over, at I ikke endnu engang får denne styrke og tid. Hvis I én gang lader denne mulighed slippe jer af hænde, vil den aldrig komme tilbage igen. Ungdommen der er gået, og vandet der er strømmet ned ad floden, kan aldrig komme igen. Denne periode i jeres liv er en meget hellig alder for jer. I skal gøre et alvorligt forsøg på at gøre denne del af jeres liv meget hellig. Alt i Ramayana en, hver episode i Ramayana en der har forbindelse med Rama og Lakshmana, er af en sådan art, at de fremviser gode idealer selv for nutidens unge mennesker. Gør et forsøg på at betragte dem som ideelle eksempler og forsøg at følge dem. Mere end at tilbede Gud er det at anse Gud for at være et ideelt eksempel på et perfekt menneske vigtigt. At tilbede Gud og samtidig forårsage mennesker smerte kan ikke kaldes hengivenhed. Hvis I over for verden ønsker at proklamere, at I er sande hengivne, så skal I vise dette i jeres adfærd og i jeres dagligdag I verden er der så mange mennesker, der er uddannede. Men denne uddannelse giver os ikke den nødvendige glæde. Sand fred er til stede inde i jeres hjerte. At gå ud og lede efter sand fred i sindet er spild af tid. Alt hvad I ønsker at tilegne jer, er inde i jer. I er Gud. Det er derfor, Jeg ofte fortæller jer, at I ikke er én person, men at I er tre personer. Den I tror, I er; den andre tror, I er; den I i virkeligheden er. Det er årsagen til, at vi siger, at i jeres krop, i jeres sind og i jeres Guddommelige Gnist (Atma) har I tre forskellige facetter af jeres personlighed. Ved hjælp af kroppen udfører I fysisk arbejde. Træf en beslutning om, at I vil udføre godt arbejde. Rama var altid optaget af at arbejde. Det er ved at udføre jeres arbejde, at I opnår glæde. I jeres sind skal I fremelske gode ideer og gode tanker. Det er tegn på åndelig visdom, hvis I følger den rette vej med hensyn til arbejde og tilbedelse. Åndelig visdom er den tredje facet af jeres personlighed. 18

19 2.40. Arbejde er som en blomst. Hvis vi kan beskytte denne blomsts knop, vil den forandre sig og ændre sig til en fuldt udsprunget blomst. I tidens løb vil den selvsamme blomst modne og blive til en frugt. Uden knoppen vil vi ikke få blomsten, og uden blomsten vil vi ikke få frugten. Det er årsagen til, at vi ikke bør anse arbejde, tilbedelse og visdom for at være tre ting, der er adskilt fra hinanden. De er uadskilleligt forbundet med hinanden. Uanset hvilket arbejde I udfører, så gør det i Guds navn. Gør det som var det Guds arbejde, så vil arbejdet blive til tilbedelse. Så Jeg håber, at I vil fjerne de dårlige ideer, de uhellige tanker, der førhen fyldte jeres hjerter. Smid dem væk og fyld jeres hjerter med gode og hellige tanker. Vi bliver ikke uddannet for at kunne tjene penge. Uddannelsens mål er karakter; målet med viden er kærlighed. Det er grunden til, at vi bør udvikle vores karakter ved hjælp af vores uddannelse. Penge kommer og går; moral kommer og vokser Unge mennesker! Nu har i muligheden for at komme til at forstå betydningen af disse hellige ting. Jeg håber, at I ved at forstå betydningen af disse hellige ting vil blive i stand til at ændre jeres tanker og udvikle en god adfærd og gode ideer. I bør forbedre jeres liv ved at få kendskab til eksempler fra Rama og Rama s liv. 19

20 Kapitel 3 Karma-loven er uomgængelig 3.1. Ved at plante frø fra et citron-træ kan I ikke forvente at få mango frugter, og ved at så frø fra et mango-træ kan I ikke forvente at få citroner. På tilsvarende måde gælder, at hvis I udfører en dårlig handling, kan I ikke forvente at få et godt resultat, og hvis I udfører en god handling, kan I ikke få en dårlig reaktion på den. Den slags frø I sår, vil bestemme arten af den afgrøde, de vil give. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 3.2. Lad være med blot at fortsætte med at tænke, at I vil gøre det ene eller det andet, og at I vil opnå dette eller hint og derved udmatte jer selv livet igennem. I kan ikke så frø ét sted, og forvente at træet vokser op et andet sted. I kan ikke så én slags frø og forvente at få et andet træ fra dette frø. Uanset hvilket niveau jeres intelligens befinder sig på, skal I fortsætte med at arbejde med jeres tanker fokuseret på Herren. Resultatet af alt godt arbejde vil udelukkende blive godt. Uanset hvilket arbejde I har udført i fortiden, vil Brahman samle det hele, det gode og det dårlige, til en blomsterkrans, der vil hænge rundt om jeres hals, når I bliver født igen. I vil altså blive født med denne blomsterkrans af godt og dårligt rundt om jeres hals, og I vil blive nødt til at lide alle konsekvenserne deraf Legemliggørelser af kærlighed! I denne verden er jeres egne handlinger ansvarlige for alt det gode og alt det dårlige, I oplever. Årsagen til jeres fødsel er jeres egen karma. Uanset om I gør noget godt, hvor I begærer frugterne, eller noget dårligt, så får det alt sammen jer til at antage en fødsel igen og igen for at opleve konsekvenserne af jeres egen karma. Vores rigtig handling (dharma), hindu dharma, har rod i en tro på karma s doktriner, på genfødsel og på en Avatars kendetegn. Ud af alle trosretninger i verden er det alene hindu dharma, der accepterer alle disse tre doktriner. I forbindelse med at man tror på, at ens karma er ansvarlig for ens genfødsel, kan man få en tvivl om, hvilken karma Gud har udført for at blive født som menneske. Præcis som med hensyn til menneskets fødsel, hvor hans gode og dårlige karma er ansvarlige, så må der også være gode og dårlige omstændigheder for, at Gud vil lade Sig føde som menneske. Der er en vigtig forskel, som man skal lægge mærke til her. Hvis et menneske har gjort noget godt eller dårligt, vil konsekvenserne udelukkende ramme ham. Vedrørende Avatarer så er det ikke præcis sådan. De dårlige handlinger der udføres af dårlige mennesker, og de gode handlinger der foretages af gode mennesker, er begge grunde for en Avatar; grunde til at Gud kommer i menneskelig skikkelse. Dette vil fremstå meget tydeligt for os i historien om Narasimha Avataren. Prahlada s gode karma og Hiranyakasipu s dårlige karma var begge ansvarlig for, at Narayana dukkede frem i skikkelse af Narasimha. På tilsvarende måde er der en grund til, at enhver Avatar vælger at komme. Herren antager menneskelig skikkelse på grund af den karma, som andre har optjent. Han antager en sådan skikkelse af Egen fri vilje For Avataren Rama var der flere grunde. Da krigen mellem Guderne og dæmonerne var i gang, søgte dæmonerne tilflugt hos den store vismand Bhrigu s hustru. Nu blev hun til en vis hjælp for dæmonerne. Fordi hun beredvilligt hjalp dem i en vis udstrækning, blev dæmonerne frelst. Da Narayana fik kendskab til denne situation, gik Han i vrede til den store vismands hustru og dræbte hende ved at hugge hendes hoved af. Nu led Bhrigu på grund af adskillelsen fra sin hustru, der var blevet slået ihjel. Bhrigu forbandede Narayana, at han skulle fødes som et menneske og i denne fødsel komme til at lide på grund af adskillelsen fra Sin gemalinde. 20