Et sandt og ægte liv, er et liv, der er gennemtrængt af kærlighed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 06. marts 2008 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Mahasivarathri: ( Siva s store nat. Natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor det derfor er lettest og mest gunstigt at tilbede Herren Siva). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Et sandt og ægte liv, er et liv, der er gennemtrængt af kærlighed af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Fra folk står op, og til de går i seng, kæmper folk for at opnå rigdom. De bruger al deres mentale og fysiske energi på at samle rigdom. I denne proces gennemgår de mange vanskeligheder. Deres sind bliver forvirret, og det guddommelige bliver glemt. Det er en endeløs kamp. Hvilken form for fred, glæde og velvære kan nogen nyde i denne kamp efter rigdom? I dag drejer alt i verden sig om penge. Alle løber efter penge; det gælder lige fra den studerende til frugt- og grønthandleren. Uden hensyn til deres uddannelse og sociale status anser folk jagten på penge som formålet og målet med deres liv. I jagten på guddommelighed finder man besynderligt nok end ikke en smule af den kamp, som folk med glæde gennemgår for at tilegne sig rigdom. For alt i denne verden gælder, at Gud er beskytteren og frelseren. Man kan være millionær eller milliardær, alligevel kan man ikke leve uden Gud. Der findes meget få mennesker, der anerkender Gud som værende kilden til og næringen for alle væsener. Der er også meget få mennesker, der kontemplerer på Gud. Det er årsagen til, at denne sadhana (åndelige øvelse), der består i at synge bhajan (lovsang) sammen med andre, er blevet iværksat. Muligvis findes der nogle få i gruppen, hvis sind bliver distraheret under lovsangen, og som ikke synger det guddommelige navn med den rigtige følelse, melodi og rytme. Men i det store og hele koncentrerer folk sig og kontemplerer på det guddommelige navn under lovsangen. Bølger er mange, men vand er det same. Tilsvarende gennemtrænger det guddommelige alle levende eksistenser uden hensyn til deres tanker og følelser. Der findes muligvis mange eksistenser, alligevel er det den samme guddommelighed, der gennemtrænger alle levende eksistenser. Ekatma sarva bhutantaratma (én og den samme Atma opholder sig i alle eksistenser). Ekam sath viprah bahudha vadanti (der eksisterer udelukkende Én; Denne er kendt og bliver beskrevet af de vise på mange måder). 1

2 De, der kæmper for at holde fast ved sandhed, er de sande hengivne. (På sanskrit hedder sandhed sathya. Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Essensen i alle vedaerne er, at I skal grundfæste denne sandhed i jer. Desværre kan man i dag ingen steder finde mennesker, der erkender en sådan evig sandhed. I bør ikke svigte eller opgive sandhed. Når sathya (sandhed) og dharma ( rigtig handling ) forenes, så vil der være santhi (fred) og prema (kærlighed). Rent faktisk er sandhed grundlaget for alle de øvrige menneskelige værdier, nemlig: Rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold (ahimsa). Kærlighed kommer ikke ned et eller andet sted fra. Den dukker frem fra folks hjerter. Et menneske kan ikke leve uden kærlighed. Kærlighed antager forskellige former i overensstemmelse med slægtskabet mellem to mennesker: Mand og hustru, moder og barn, mellem to venner og så videre. Men grundlæggende består kærligheden af den samme understrøm i alle mennesker. Hvis spørgsmålet om hvor Gud er, bliver rejst, så kan I svare, at Gud gennemtrænger alle eksistenser i form af kærlighed. Et ægte og sandt liv er et liv, der er gennemtrængt af kærlighed. Et liv, der er blottet for kærlighed, er ikke værd at leve. Kærlighed er kilden til alle dyder, og alle dyder forener sig i kærlighed. Brahman (Gud) er udelukkende Én, og Han er altgennemtrængende. Når nogen spørger jer, hvad I hedder, så skal I svare: Aham Brahmasi (jeg er Brahman; jeg er Gud). Jeg har ikke noget andet navn. Alle verdslige navne har I fået med det formål, at I kan blive identificeret. Det siges, at: Brahman sathyam jaganmithya (alene Brahman er sand, og verden er usand). For at kunne erkende Brahman s natur, må I selv blive Brahman. Alle navne som Rama, Krishna, Govinda (et af Herren Krishna s mange navne), Narayana (et navn for Herren Vishnu) og så videre forener sig i Brahman. Hvis I blot kontemplerer på Brahman, vil I blive i stand til at erkende Brahman s allestedsnærværelse. I kan kalde enhver ved et hvilket som helst navn, for Brahman er til stede i alle. Ethvert menneske skal kontemplere på Brahman (Gud). Det guddommeliges natur er blevet beskrevet således: Gud er legemliggørelsen af evig lyksalighed. Han er Den Højeste visdom. Han transcenderer legemliggørelsen af visdom. Han er vidt udstrakt som himlen. Han er målet, der er tilkendegivet af det storslåede udsagn: Tat twam asi (du er Det). Han er Den Eneste Ene. Han er evig, ren og uforanderlig. Han er vidnet til alle intellektets gøremål. Han er hinsides alle mentale tilstande. Da Jeg kom ind i denne sal, så Jeg Easwaramma (Sai Baba s moder) og Pedda Vankama Raju (Sai Baba s fader). Selv i dette øjeblik er de i høj grad til stede her i salen. Pedda Venkama Raju var iført en gul dhoti (mandsklædning af bomuld, der vikles rundt om kroppen), mens Easwaramma havde en gul sari på. Grunden til at de var iført disse farver, er, at de nu bor i Vaikunta, Herren Vishnu s Bolig. Alle, der bor der, går i gult tøj. Ikke blot Jeg, men også Satyajit, der sover i Mit værelse, har set Easwaramma i gul sari. Kvinder, der bærer gule sarier, er til evig tid begunstiget. Brahman s Princip (Det Guddommelige Princip) bliver symboliseret ved den gule farve. Det er årsagen til, at Herren Vishnu bliver beskrevet som Herren, der er iført en gul kåbe. I dag ønskede Jeg at frembringe en gul lingam fra Min krop. (En lingam er en ægformet sten; Herren Siva's symbol; det formløses form. En lingam symboliserer formens sammensmeltning med det formløse). Men alle elever, medarbejdere og hengivne bønfaldt: Swami! Du behøver ikke frembringe en lingam fra Din krop. Vi kan ikke bære at være vidne til den fysiske lidelse, som Du gennemgår, mens Du frembringer lingam en. Vær god og hør vores bøn, og gør os lykkelige. 2

3 Uanset hvad jeg måtte ønske, så vil det ske. Medens den menneskelige natur konstant undergår forandring, er Min guddommelige natur uforanderlig og evig. Ingen er i stand til at tyde og forstå en sådan guddommelig natur. Den kosmiske dans, som Herren Siva fremførte i Kailas (Herren Siva s bolig i Himalayabjergene), blive beskrevet således: Herren Siva er opfyldt af ekstase. Parameswara, Sambasiva er opfyldt af ekstase, idet Han danser og danser den kosmiske dans. Den guddommelige vismand, Narada, akkompagnerer på sin lut, og Herrens sammenfiltrede lokker stråler. Siva danser, mens Han svinger med Sin trefork. Thadhim, thadhim, thadhim thadhimthaka Gudinde Saraswathi spiller på veena (et strenginstrument), Indra på fløjte og Herren Vishnu på mridanga (en tohovedet tromme). Dhimi, dhimi, dhimi dhimithaka Med Ganges i de sammenfiltrede lokker, det tredje øje i panden og om halsen en kæde af krystalperler, der stråler, er Herren Siva opfyldt af ekstase, idet Han danser og danser den kosmiske dans. (Parameswara betyder Den Højeste Herre. Navnet Sambasiva beskriver Siva sammen med Sin gemalinde. De to linier på sanskrit er lyde, frembragt af Siva, der spiller på Sin damaru. En damaru er en lille tohovedet tromme, der har form som et timeglas. Man anvender kun en hånd, når man spiller på den. En damaru betjenes ved, at perler der er fæstnet til læderremme, der er bundet til trommens midte, slår mod skindet, når man bevæger og drejer hånden. Lyden fra en damaru frembringer en hellig energi. En legende fortæller, at Herren Siva gav sanskrit-sproget, og derved verden, de første lydstavelser, da disse lyde udsprang fra Hans trommeslag). Engang, da Herren Siva og Parvati (Siva s gemalinde) bevægede Sig hen over himlen, så de en person, der var i færd med at hugge den gren over, som han sad på. Da han var på nippet til at falde ned, bønfaldt Parvati Siva om at frelse manden. Oh Herre! Vil Du ikke nok frelse ham, når han falder til jorden. Men Siva svarede Parvati: Det var dig, der så ham først. Desuden var det dig, der indså, at han vil dø, når han falder ned. Så det er dit ansvar at frelse ham. Parvati svarede: Kære Herre! Når nogen falder til jorden, vil vedkommende enten råbe amma (moder) eller appa (fader). Hvis denne mand råber moder, så vil jeg frelse ham. Men hvis han råber fader, så bør Du frelse ham. Easwara gik ind på dette forslag. (Easwara er et af Herren Siva s navne; ordet betyder: Den, der er udstyret med alle former for rigdom) Da grenen knækkede, var både Siva og Parvati rede til at frelse ham. Men medens han faldt, råbte denne mand hverken moder eller fader. Han sagde: Ak! Selv om både Siva og Parvati ventede på at frelse ham, så kaldte han ikke på dem. Moralen i denne historie er, at I altid skal huske på jeres forældre. Et menneske, der end ikke i vanskelige tider tænker på sine forældre, er i sandhed en tåbe. Herren Easwara (Siva) og moder Pavati er de universelle forældre. Hvis I konstant husker på dem, vil I ikke støde på 3

4 nogen vanskeligheder eller lidelser. Desværre husker folk i dag ikke på deres forældre. Det er årsagen til, at de bliver nægtet beskyttelse. Rama s guddommelighed blomstrede under Kausalya s kærlige pleje. På grund af Sita s ømme følelser og askese opnåede Lava og Kusa (Rama s og Sita s sønner) berømmelse. Næret af sin moder Putlibai s kærlighed, blev Gandhi en Mahatma (en stor sjæl). Sivaji udviklede sig til en stor kriger på grund af Jijabai s kærlige pleje. Først og fremmest skal I altid huske jeres moder. Easwaramma repræsenterede det guddommelige moderskab. Hun er Easwara s (Siva s) moder. Tilsvarende betyder Venkama De Syv Bakkers Herre. Sammen repræsenterer Vankama Raju og Easwaramma således de guddommelige forældre. I dag bor de begge i Vaikunta. Der er tre Sai-avatarer. Den første var Shirdi Sai ( ), den anden er Sathya Sai, og den tredje, der kommer, er Prema Sai. Prema Sai vil blive den vigtigste avatar, da Han vil forene hele menneskeheden. I ved alle, at det er prema (kærlighedsprincippet), der forener alt! Uheldigvis finder I nu om stunder ikke ekathwa (enhed) noget sted. Uanset hvor I vender blikket, så er der kun bhinnathwa (forskelligheder og stridigheder). Hvor der er kærlighed, der vil der være enhed. Så vil alle mennesker blive forenet uden hensyn til kaste, kultur og land. Hvis en eller anden spørger jer, hvor I kommer fra, så vil I svare, at I kommer fra den og den delstat. Men sandheden er, at alle mennesker hører til ét land og til én verden. I bør føle jer stolte over at kunne erklære, at I hører hjemme i Bharath (Indien). Bharath er alle verdens menneskers hjem. Faktisk så er Prasanthi Nilayam blevet alle verdens menneskers hjem. I Ramayana en (Historien om Rama) højtideligholdt kong Dasaratha (Rama s fader) en offerceremoni ved navn Puthrakameshti yajna, idet han ønskede at få sønner. (Denne ofring afholdes for at sikre en søns fødsel). Ildens Gud, der dukkede frem i offerilden, overrakte kong Dasaratha en krukke fyldt med helliggjort mad, og Dasaratha fordelte den ligeligt mellem sine tre hustruer. Kausalya og Kaikeyi bragte deres del af den helliggjorte mad til deres respektive andagtsrum. De var begge lykkelige, idet de tænkte, at deres søn ville blive Ayodhya s fremtidige konge. Men sådanne forventninger havde Sumitra ikke. Hun bar sin skål med helliggjort mad ud på terrassen. Hun stillede den på brystværnet, mens hun tørrede sit hår i solen. Pludselig dykkede en ørn ned og fløj væk med skålen med den helliggjorte mad. Hun løb straks ned og informerede Kausalya og Kaikeyi om, hvad der var hændt. Kausalya og Kaikeyi kom Sumitra til undsætning og delte deres portioner helliggjort mad med hende. Kaikeyi gav halvdelen af sin del til Sumitra, og Kausalya gjorde det samme. Da tiden var inde, fødte Kausalya Rama, Kaikeyi fødte Bharatha, og Sumitra fødte Lakshmana og Satrughna Sumitra var et forbillede med hensyn til gode dyder. Selve hendes navn tilkendegiver, at hun var gode venner med alle. (Sumitra betyder alles ven ). En dag tænkte Sumitra følgende: Rama fortjener at blive kronet som konge af Ayodhya, eftersom Han er den ældste af sønnerne. Ellers bør Bharatha blive kronet i henhold til det løfte, som kong Dasaratha afgav til Kaikeyi s fader. Mine to sønner, Lakshmana og Satrughna bør tjene deres ældre brødre. Lakshmana bør tjene Rama, og Satrughna bør tjene Bharatha. Således levede kong 4

5 Dasaratha s tre hustruer, nemlig Kausalya, Sumitra og Kaikeyi, tillige med deres sønner, i enhed og kærlighed. I overensstemmelse med de ædle traditioner og idealer, der bliver fremlagt i Historien om Rama, bør I altid opretholde enhed og broderskab. Hvis blot I er i stand til at fremelske disse to værdier, så kan I blive gode venner med alle. I Historien om Rama og i Mahabharatha en (ældgammelt heltedigt i poetisk form) bliver enhed og åndelighed præsenteret som de ideelle kvaliteter, der bør efterlignes af alle. For år tilbage (i 1968), da Jeg besøgte Østafrika, fortalte Jeg dem, at Jeg kom fra Indien. Idi Amin, der senere (i 1971) blev Uganda s præsident, spurgte Mig, hvilken delstat Jeg kom fra. Jeg gentog, at Jeg kom fra Indien. Jeg fortalte ham meget bestemt, at hele Indien udelukkende repræsenterer ét land. Hvis alle mennesker udvikler sådanne ædle principper, vil såvel landet som de mennesker, der lever i det, opleve fremgang. Inden længe vil hele Bharath (Indien) blive forenet, og alle forskelligheder og uenigheder vil fortage sig. Det er yderst vigtigt, at alle mennesker bliver forenet og kommer til at leve som brødre og søstre. Dette enhedsprincip skal blive formidlet i hver eneste afkrog og i hvert eneste hjørne af landet. Muligvis er de sprog, folk taler, de anlæg folk har, og den uddannelse de stræber efter, forskellige. Men alle bør praktisere princippet om ét land, én kaste og én kultur. Det er udelukkende, fordi disse aspekter i dag bliver behandlet som værende forskellige, at disse forskelle og uenigheder opstår blandt folk. Denne højtids vigtige budskab er, at Bharath vil blive forenet. Folk bør bestræbe sig på at betragte landet som sådan. Uanset hvor I rejser hen, så skal I stolt erklære, at I er fra Bharath, at I taler Bharath s sprog, og at I følget Bharath s kultur. Tro på princippet om enhed. Udvikl tro på princippet om enhed og lev i overensstemmelse med denne tro. Landet, kasterne og kulturene alle tre skal smelte sammen i Én. Først da vil landet opleve fremgang. Bharath, navnet på jeres land, kendetegner budskabet om Bha (der betyder Gud) og rathi (der betyder kærlighed). Derfor er Bharath landet, hvor folk udvikler kærlighed til Gud. Denne sandhed skal I altid have i tankerne. (Her sang Sai Baba bhajan en (lovsangen): Hari bhajan bina sukha santhi nahin - Herre giv os fred i vor sjæl og i vort sind). Enhver, der ønsker at få fred i sindet, skal deltage i lovsang. Lovsang er den eneste åndelige øvelse, der skænker et menneske fred. Oversat af 5