FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN

2 Resumé. Denne strategiske områdestudie behandler Pakistan og indeholder en redegørelse for Pakistans strategiske kapacitet efterfulgt af en analyse af landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation og afsluttes med en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling og muligheder. Pakistan har som nation kun eksisteret siden 1947 og har fra sin blodige og kaotiske tilblivelse haft en turbulent historie. I landets 53 årige levetid har Pakistan udkæmpet tre krige med Indien, haft tre militærkup og er i konstant konfrontation med Indien omkring Kashmirprovinsen og har været ledet af militærregeringer i lige så lang tid som demokratisk valgte regeringer. Pakistans geostrategiske placering mellem Centralasien og det indiske subkontinent giver landet gode handelsmuligheder, men medfører samtidig sikkerhedspolitiske problemer. Landets ringe strategiske dybde set i forhold til Indien, sammenholdt med at landets økonomiske nøgleområder er placeret tæt ved grænsen, gør landet sårbart overfor hovedfjenden Indien. Pakistan er en af verdens folkerigeste stater og må sociologisk betragtes som et multietnisk, religiøst og sprogligt kludetæppe, der besværliggør en national integration. Landet er præget af en ulige fordeling af ressourcerne og spirende social uro, som kan udvikle sig yderligere og medvirke til at destabilisere landet sikkerhedspolitisk. Den sociologiske faktor sammenholdt med den udbredte fattigdom og manglende uddannelsesmuligheder for de fattige medfører, at landet ideologisk og kulturelt er på bristepunktet. Økonomisk er Pakistan konstant på fallittens rand og overlever kun i kraft af lån fra verdenssamfundet. Den pakistanske militærregering har indset, at landets dårlige økonomi er årsagen til mange af landets problemer. Med en bedre økonomi vil der være mulighed for at udligne de sociale skel og forbedre infrastrukturen og dermed tiltrække udenlandske investeringer. Der er i Pakistan en indgroet modvilje mod at betale skatter og afgifter til regeringen samt en udbredt korruption, hvilket har medført, at militæret nu inddriver skatter og leder vigtige samfundsmæssige funktioner som energiforsyningen. Pakistans nukleare våben vurderes som sikkerhedspolitisk stabiliserende i forholdet til Indien, idet begge lande er klar over konsekvenserne af en nuklear krig. Pakistans nukleare kapacitet giver landet en økonomisk fordel, idet specielt USA ikke ønsker, at landet går fallit, da dette kan medføre en krise i regionen. USA tilsikrer derfor Pakistan den akkurat nødvendige økonomiske bistand og lån. Det vurderes, at der er to mulige sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder for Pakistan. En udvikling hvor militærregeringen får succes særligt med at udvikle landets økonomi og landet udvikler sig til: "Demokrati med markedsøkonomi" eller en udvikling, hvor militærets indsats ikke giver succes og landet udvikler sig til: "Et nyt Afghanistan". Udviklingsmulighederne fremstår som de yderste konsekvenser og vurderes ikke at kunne fremstå som to rene varianter for Pakistans sikkerhedspolitiske fremtid. Således vil delelementer fra en udviklingsmulighed kunne blive en del af udviklingen i den anden mulighed. I kraft af at Pakistan har en særstilling som en nuklear magt, vurderes verdenssamfundet ikke at ville tillade, at landet går i opløsning og de nukleare våben dermed kan falde i hænderne på fundamentalistiske grupper. Det vurderes derfor, at en udvikling til et "Demokrati med markedsøkonomi" er den mest sandsynlige udvikling for Pakistan. 2

3 Titelside. Resumé. Indholdsfortegnelse. KAPITEL Indledning Opgave Opgavediskussion Begreber Metode Vægtning af de strategiske faktorer Metodik Kilder....7 KAPITEL Redegørelse Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, grænser, størrelse og form Land- og søadgangsveje Nøgleområder Geografiske regioner Den kommunikationsmæssige faktor Vej- og jernbanenet Telekommunikation Rørledninger Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse grupperinger Etniske og sproglige grupperinger Sundhed og levestandard Uddannelse Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Ressourcer og energiproduktion Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur og finanser Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relation til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Pakistans nukleare styrker Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Den udenrigspolitiske faktor

4 Pakistans relationer til Indien Pakistans relationer til Iran Pakistans relationer til Afghanistan Pakistans relationer til Kina Pakistans relationer til USA Pakistans relationer til IMF, verdensbanken...15 KAPITEL Analyse Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Sammenfatning af analysen KAPITEL Vurdering af Pakistans sikkerhedspolitiske muligheder Præmisser Konklusion Perspektivering...24 Tillæg: A. Analysemodel. B. Bibliografi. Bilag: 1. Pakistans ældre historie. 2. Kort over Pakistan. 3. Økonomiske nøgletal og handelspartnere. 4. Pakistans nukleare styrker. 4

5 KAPITEL 1 Indledning. Pakistan dukker frem af det arabiske hav i syd og vokser med frodige dale, sletter og ørken mod nord og krones endeligt i Himalaya af verdens næsthøjeste bjerg. Pakistans situation i dag og landets korte historie siden dannelsen i 1947 er dog ikke i overensstemmelse med landets skønhed. USA's udenrigsminister udgav i år en liste med seks prioriterede indikatorer, der alle er potentielle globale konfliktstartere 1 : Spredning af masseødelæggelsesvåben, terrorisme, regionale spændinger, der udvikler sig til konflikter, narkotikaproduktion, narkotikatrafik og narkotikakriminalitet, global fattigdom og sygdom og financielle kriser. Pakistan opfylder alle indikatorerne og må udfra dette ses som et potentielt konfliktområde, hvilket er medvirkende til, at en studie af landet findes meget relevant. Opgave. Studien er behandlet udfra følgende problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Pakistans strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Pakistans fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 2. Opgavediskussion. I problemformuleringen er der givet to centrale begreber: Strategisk kapacitet og sikkerhedspolitik samt metoderne: Redegørelse, analyse og vurdering. Begreber Strategisk kapacitet dækker umiddelbart over Pakistans strategiske formåen. Dette kan opdeles i hvad Pakistan kan, hvilket betyder, hvad Pakistan har evnen til at gøre, altså det strategiske potentiel 3. Dette beskrives i studien udfra direkte målbare størrelser som: Ressourcer, befolkningens størrelse, økonomisk formåen, militært potentiale og territoriet. Den anden del af begrebet kan ses som, hvad Pakistan vil, hvilket betyder, hvad Pakistan har et ønske om, hensigt om eller en vilje til at gøre. Dette er ikke umiddelbart målbart, men den strategiske vilje ses som det indenrigs- og udenrigspolitiske initiativ og kompetence, gennem hvilke man anvender den strategiske evne 4. Sikkerhedspolitik kan i følge den svenske forsker Niels Andrén opfattes bredt og defineres som: "Den totale sikkerhedspolitik betegnes af alle de tiltag, som direkte eller indirekte påvirker landets sikkerhed mod forskellige former for trusler, uanset om disse er traditionelt sikkerhedspolitiske eller politisk funderede" 5. Den totale sikkerhedspolitik indeholder følgende elementer: 1 Jf. forelæsning af pensioneret General Charles Boyed afholdt på Forsvarsakademiet 05 OKT Jf. FAKVEJSAM, DEL I, Afsnit B pkt Jf. nudansk ordbog: noget som eksisterer som en mulighed, el. som er i besiddelse af en kraft el.lign. som ikke umiddelbart kommer til udtryk. 4 Kenneth Walz, "Theory of international politics". 5 NA side 28. 5

6 Territorial sikkerhed, økonomisk sikkerhed, funktionel sikkerhed, økologisk sikkerhed 6, kulturel sikkerhed og ideologisk sikkerhed. Metode. Som metode er givet tre forskellige begreber. Redegørelse: Der ses som en notering af fakta og forhold omkring Pakistan og skal indeholde følgende otte faktorer 7 : Historiske, fysisk-geografiske, kommunikationsmæssige, sociologiske, økonomisk-videnskabelige, militære, indenrigspolitiske og udenrigspolitiske. Analyse: Der ses som en undersøgelse og sammenstilling af redegørelsens indhold med det formål at fremkomme med en bedømmelse af Pakistans sikkerhedspolitiske situation. Vurdering: Der ses som fremskrevet sammenhæng af hvad Pakistan kan og kunne tænkes at ville gøre i fremtiden. Vurderingen vil omhandle en tidsperiode fra nu og 5 år frem, hvilket findes rimeligt henset til de turbulente forhold i landet. Vægtning af de strategiske faktorer. Når man læser om Pakistan, er der i praktisk taget alle kilder stor fokus på det forhold, at landet er en atommagt og at det er i konflikt med nabolandet Indien om Kashmirprovinsen. Des mere man læser om Pakistan, dannes der et billede af et land, der har store interne problemer, som overskygger de forhold som omverdenen umiddelbart fokuserer på. Det bliver således klart, at den største trussel mod Pakistan ikke kommer fra den anden side af Pakistans grænser, men indefra landet selv. Udfra ovenstående betragtninger og studiens omfang 8 samt de tidligere nævnte strategiske faktorer vil følgende faktorer blive prioriteret i studien: Den sociologiske faktor har en stor indflydelse på landets problemer, idet de mange religiøse, etniske og sproglige grupperinger og den ulige fordeling af landets ressourcer på de forskellige befolkningsgrupper er en stadig kilde til destabilitet. Den økonomiske faktor viser, at Pakistan er meget fattigt og i perioder kun akkurat kan overleve som nation samtidigt med at landets værdier eksporteres ubehandlede og der findes uudnyttede udviklingsmuligheder i befolkningen og i industrien. Yderligere er landet gennemsyret af korruption og modvilje mod at betale skatter og afgifter til staten, hvilket giver sig udtryk i, at kun 1% af befolkningen betaler skat. Den indenrigspolitiske faktor vægtes, idet mange af landets problemer, som beskrevet, opstår indenfor Pakistans grænser. 6 Den økologiske sikkerhed behandles ikke i denne studie. 7 Jf. FAKVEJSAM, Bilag til DEL I, Afsnit B. 8 Jf. FAKVEJSAM, DEL I, Afsnit B må studien maksimal udgøre tegn. 6

7 Den udenrigspolitiske faktor vægtes, idet Pakistan er en nuklear magt og samtidigt økonomisk afhængig af omverdenen. Dette viste sig ved, at Pakistan var tæt på at gå fallit efter omverdenens økonomiske sanktioner mod landet i 1998 som en følge af Pakistans nukleare prøvesprængninger. Metodik. For under analysen at kunne påvise og udnytte sammenhængen mellem faktorerne er der valgt en metode med en opdelt redegørelse af de strategiske faktorer efterfulgt af en analyse af faktorerne 9. Samtidig vurderes denne metode at gøre studien mere læsevenlig. Kilder. Kilder er listet i tillæg og kildehenvisningerne er anført som fodnoter med fortløbende nummerering. Dataindhentning er afsluttet den 18 oktober Skematisk analysemodel fremgår af tillæg A. 7

8 KAPITEL 2 Redegørelse. Den historiske faktor 10. Den 14 august 1947 dannedes Pakistan som Vest Pakistan og Øst Pakistan på hver sin side af den indiske halvø. Delingen af Indien medførte store folkevandringer til og fra begge områder. Under voldsomme uroligheder og blodsudgydelser flyttede 8 millioner muslimer fra Indien til de to områder og 6 millioner hinduer, sikher og andre religioner flyttede fra områderne til Indien 11. Pakistans dannelse skabte et væsentligt og varigt problem i fyrstestaten Kashmir, som var overvejende muslimsk befolket, men som efter fyrstens ønske blev en del af det hinduistiske Indien. Spændingsforholdet mellem bengalerne i Øst Pakistan og den dominerende elite i Vest Pakistan førte til, at Øst Pakistan erklærede sig uafhængigt i 1971 og staten Bangladesh blev oprettet. De første demokratiske valg blev afholdt i Pakistan i 1970, men landet har indtil i dag oplevet tre militærkup med det sidste i oktober Årsagen til de mange militærkup skyldes primært, at de folkevalgte regeringer har forsøgt at mindske militærets indflydelse i landet 12. Det pakistanske forsvar har siden landets tilblivelse fjernet fire regeringer og ledet landet lige så lang tid som de civile regeringer og er p.t. Pakistans ultimative magthaver 13. Den fysisk-geografiske faktor 14. Beliggenhed, grænser, størrelse og form. Pakistan, med et areal på km 2, mellem Centralasien og det indiske subkontinent, indtager en central geostrategisk position i det sydlige Asien. Landet er omkranset af det Arabiske hav og fire lande. Mod syd det Arabiske hav med en kystlinie på km, mod vest Iran(909 km grænse), mod nordvest Afghanistan (2430 km grænse), mod nordøst Kina (523 km grænse) og mod øst Indien (2912 km grænse) 16. Pakistans aflange form giver Pakistan en ringe strategisk dybde set i øst vestlig retning. Land- og søadgangsveje. Til Iran er der udover en jernbaneforbindelse ingen adgansveje af betydning og til Afghanistan er der kun to større veje gennem Khyber-passet og Bolan-passet, som udgør landvejen mellem Centralasien og det indiske subkontinent. Til Kina er der en vigtig adgangsvej gennem Khunjarb-passet. Mod vest til Indien er der én åben vej fra Lahore. Pakistans forbindelse ad søvejen går via havnene i Karachi og Muhammad Bin Quasim, som er de eneste havne, der kan tage skibe af oceangående størrelse Pakistans historie frem til 1947 fremgår af bilag EE. 12 CP side CR side 10, Forsvaret har fjernet regeringer i 1990, 1993, 1996 og Se bilag Eksklusive den pakistansk dominerede del af Kashmir, der udgør km Af de 2912 km grænse til Indien udgøres de 770 km af våbenstilstandslinien fra Karakoram Passet i vest til et punkt ca. 130 kilometer nordøst for Lahore. 17 JS pkt

9 Nøgleområder. Kashmir er det højst prioriterede sikkerhedsgeografiske område i Pakistan grundet konflikten med Indien 18. Området omkring havnebyen Karachi udgør et vigtigt økonomisk, industrielt og kommunikationsmæssigt område. Indus-sletten, som tilføres vand fra Indusfloden, er et økonomisk nøgleområde, idet dette område udgør langt den overvejende del af Pakistans landbrugsjord. Geografiske regioner. Pakistan er opdelt i de fire provinser Baluchistan, Punjab, Sind, Nord-vestlige grænseprovins samt hovedstaden Islamabad. Den vestlige provins Baluchistan, som omfatter næsten 44% af landets areal, er et uvejsomt fjeldområde, kun beboet af 5% af befolkningen. Punjab, der ligger ved den frodige Indusslette, udgør 25% af landets areal og bebos af 56% af befolkningen. Den sydlige provins Sind med havnebyen Karachi udgør 18% af Pakistans areal og bebos af 23% af befolkningen. Den Nord-vestlige grænseprovins udgør 10% af Pakistans areal og bebos af 13% af befolkningen. Ca. 3% af befolkningen bor i hovedstaden Islamabad og i de føderalt administrerede stammeområder på grænsen til Afghanistan, der udgør ca. 3% af Pakistans samlede areal 19. Den kommunikationsmæssige faktor. Vej- og jernbanenet. Det pakistanske vejnet har en samlet længde på km har fast belægning og 7144 km 20 af disse udgøres af motorveje km er uden fast belægning og kan vanskeligt anvendes af tung transport i store dele af året. Vejnettet er dårligt vedligeholdt og koncentreret i en nord - syd gående retning om Indussletten og floderne. Vejene bærer ca. 63% af Pakistans samlede gods- og passagertransport. Jernbanenettet er baseret på det gamle britisk-indiske jernbanenet og forbinder primært de større byer i det østlige Pakistan. Telekommunikation. I 1999 havde det regeringsejede pakistanske telefonselskab 2,861 millioner telefonlinier og mobiltelefonabonnenter samt internetabonnenter 21. Det indenlandske telefonsystem er koncentreret omkring byerne og udenrigs telefonsystemet fungerer kun tilfredsstillende, fordi der er etableret private systemer. Rørledninger. Der er projekteret en olieledning gennem Afghanistan til havnebyen Gwardar ved den iranske grænse og to gasledninger til henholdsvis Sukkur og Multan i Pakistan. Problemet med at få bygget ledningerne er manglende finanser og den eneste ledning, der bygges på, er gasledningen til Multan. Der er projekteret en forlængelse af ledningen fra Multan til Delhi i Indien Ibid. 19 SPP side 2 og LIL side CP side 14 og TWF. 21 TWF side JIR side

10 Den sociologiske faktor. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Pakistan er en af verdens folkerigeste stater med en befolkning på 131 millioner 23. Pakistans befolkning er meget ung og således udgør de 0-14 årige 43,2% af befolkningen og mere end 50% af befolkningen er under 20 år 24. Befolkningsandelen i landdistrikterne er fra 1981 faldet med 4% og udgør i dag 67,5% af befolkningen. Urbaniseringen er stærkt stigende, og alene havnebyen Karachi estimeres til at vokse med mere end 6% om året 25. Religiøse grupperinger. Islam er den alt dominerende religion i Pakistan og 97% af befolkningen er muslimer. Af disse er 77% Sunnimuslimer og 20% er Shiamuslimer. Hinduer, kristne, sikher, parsere og buddhister udgør de resterende 3% 26. Der har i de senere år været en stigende rivalisering mellem sunnimuslimer og shiamuslimer, som har medført blodige konflikter mellem fundamentalistiske bevægelser. Etniske og sproglige grupperinger. Pakistans befolkning er en blanding af mange forskellige etniske grupper. Grupperne er primært defineret udfra deres sprog eller tilhørsforhold i de enkelte provinser. Punjabierne fra Punjab udgør 63%, sindhier fra Sind udgør 10%, pasthunere fra den Nord-vestlige grænseprovins udgør 10%. Øvrige grupper er mohajirer 7%, baluchier 5% og andre 5% 27. punjabi tales af 48% af befolkningen, 12% taler sindhi og 7% taler urdu. Derudover tales der 9 forskellige sprog. Urdu som tales af mohajirerne er det officielle sprog i Pakistan 28. Sundhed og levestandard. I 1995 var der under læger, under 3000 tandlæger og ca sengepladser på sygehusene 29. Hvert tiende barn dør, inden det bliver et år og 40% af alle børn under 5 år er underernærede 30, 31. Der er meget store skel mellem rige og fattige i landet og ca. en tredjedel af befolkningen lever under FN's officielle fattigdomsgrænse 32. Uddannelse. Ifølge forfatningen har alle børn ret til fem års gratis skolegang. Ca. 80% af drengene og ca. 40% af pigerne dukker aldrig op til undervisningen, idet fattigdommen gør, at forældrene ikke kan undvære arbejdskraften og ikke har råd til at købe skoleuniformer og bøger 33. Der er opstået et større og større antal gratis koranskoler, som giver grobund for fundamentalistiske bevægelser % af befolkningen kan ikke læse og skrive CP side 12. FN estimerer, jf. SY side 1233, befolkningen til 156 millioner i år CP side CP side EE og LIL side JS pkt og LIL side JS pkt , LIL side 5 og SY side CP side JS pkt , SY side Jf. CP side 13, lå det daglige kalorieindtag i 1998/99 på indeks 2,602, som akkurat er højere end FN s anbefalede absolutte minimum på 2, LIL side LIL side Ifølge NW er der registreret koranskoler, men det reelle tal vurderes, af NW, til ca CP side 13. Dette kan opdeles i mand:kvinde forhold på 2:1 og i et by:land forhold på ligeledes 2:1. 10

11 Den økonomisk-videnskabelige faktor 36. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Omtrent 47% af den samlede arbejdsstyrke er beskæftiget i landbruget og dette tegner sig for 25,4% af det samlede BNP samt 60% af eksportindtægterne og 90-95% af det pakistanske fødevarebehov 37. Landbrugets vigtigste afgrøde er bomuld, der er den altovervejende eksportvare med ca. 70% af den samlede eksport. Store landbesiddere ejer 40% af den dyrkbare jord og kontrollerer hovedparten af kunstvandingssystemet, men er mindre effektive end de mindre brug. Ressourcer og energiproduktion. Pakistan er selvforsynende med naturgas og kul, men er nødsaget til at importere olie 38. Slagsmål om prisen på energien og rettighederne til udvinding har skræmt fremmede investorer og blokerer for en tiltrængt forøgelse af energiproduktionen. Et af problemerne er dårlig ledelse af det statslige elselskab, som har medført korruption, tyveri af elektricitet og manglende evne til af inddrive betalingen fra forbrugerne. I 1999 overtog militæret driften af det statslige elselskab, hvilket medførte at tyveriet faldt og flere regninger blev betalt 39. Råmaterialer til industrien. I den uvejsomme provins Baluchistan findes hovedparten af landets forekomster af råvarer 40. Udenlandske firmaer er blevet inviteret til at byde på koncessionerne, men har ikke vist interesse, primært grundet manglende infrastruktur, hvilket øger omkostningerne til udvindelse, produktion og transport 41. I 1999 udgjorde minedrift 0,5% af det samlede BNP. Industriproduktion 42. Da landet blev selvstændigt i 1947, var der ingen industri af betydning i landet. Regeringen satsede på tekstilbranchen, levnedsmidler, forbrugsvarer, cement og kunstgødning 43. I dag er industriproduktionen i overvejende grad baseret på forarbejdning af landbrugsprodukter. På trods af at regeringen indenfor de sidste ti år har søgt at stimulere investering i industrien ved bl.a. lav skat og billige lån, er industrien stadig baseret på lavteknologi. Industrien giver en ringe værditilvækst og en snæver produktion og har en ringe omstillingsevne. Udenlandske investeringer er udeblevet som følge af en dårlig infrastruktur, korruption og politisk ustabilitet 44. Bomuldsindustrien er den eneste industri, der har betydning for eksporten og hjemfører ca. 60% af Pakistans valuta. Industrien udgjorde i ,1 % af BNP 45. Handel. I 1999 importerede Pakistan for 9,8 milliarder $ og eksporterede samme år for 8,8 milliarder $, hvilket gav et underskud på betalingsbalancen på 1 milliard $ Økonomiske nøgletal fremgår af bilag WB 38 CP side 16. I 1998 havde landet en egenproduktion på 2,9 millioner tons olie, hvorimod importen androg 15,2 millioner tons. 39 CP side Guld, sølv, kobber, krom, jern, kalksten, magnesium, marmor og salt. 41 LOC 42 Fordelingen af produkter fremgår af bilag LIL side CP side CR-1 side Pakistans vigtigste handelsespartnere fremgår af bilag 3. 11

12 Arbejdskraft. Af den samlede befolkning var 36,2 millioner beskæftiget i Størsteparten af arbejdstyrken, i alt 16 millioner, er beskæftiget i landbruget. Minedrift og industri beskæftiger 4 millioner og 5,3 millioner er beskæftiget i handelsessektoren. Underbeskæftigelsen er meget stor og kun 10% af kvinderne har arbejde udenfor hjemmet 47. Økonomisk struktur og finanser. Pakistan har siden 1994 haft en gennemsnitsstigning af BNP på 4,3% og en gennemsnitlig inflation på 10,5% 48. Pakistan har et BNP 64,0 milliarder $ og udenlandsgælden andrager 35,6 milliarder $. Pakistan er afhængig af IMF s lånepakker for at få gang i sin egen økonomi. IMF s overordnede mål i Pakistan er at reducere fattigdommen og forbedre det offentliges økonomiske ledelse 49. Den sidste IMF lånepakke fra på 1,56 milliarder $ har til formål at hæve BNP forøgelsen til et årligt niveau på 5-6%, reducere inflationen til 7% og reducere det samlede underskud til 4-5% af BNP 50. Pakistan anvender i dag mere en 80% af landets indtægter til forsvaret og til afbetaling af gæld. For at få flere penge i statskassen har militærstyret indført en 15% salgsskat og intensiveret inddrivelsen af skatter. Dette har medført uroligheder og demonstrationer, idet mindre end 1% af befolkningen betaler deres skat og skatteindtægten bidrager derfor kun med 11% til landets samlede indkomst 51. Korruption i forbindelse med skatteinddrivelse medfører, at mere end 60% af indtægten tabes. Skatteunddragelse og korruption bidrager til en sort økonomi, der vurderes at være større end den officielle økonomi 52. Den militære faktor. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Som en følge af Pakistans ringe strategiske dybde udviklede forsvaret i 1987 Riposte 53 doktrinen, hvorunder to angrebskorps gennemfører et modangreb på km over en snæver front ind i Indien, mens resten af hæren forsvarer territoriet primært mod Indien. Pakistan regner med at internationalt pres vil standse kampene efter 2 3 uger, hvilket vil være tilstrækkeligt til at erobre så meget terræn, at Pakistan vil stå godt i en efterfølgende forhandling med Indien. Flyvevåbnets opgave er at støtte hærens kamp ved grænsen til Indien og søværnet skal forsvare Pakistans kyst og kommunikationslinier over havet 54. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. Pakistans præsident er øverstbefalende for Pakistans væbnede styrker 55, men efter militærkuppet 12 oktober 1999 erklærede forsvaret forfatningen i bero og general Musharraf blev øverstbefalende for landets væbnede styrker LIL side CP side 20, 49 WB-PREM side II. 50 CP side Sidst i 1999 afskedigede militæret mere end 1000 ledende ansatte indenfor skattevæsnet og deltager i stigen de grad i inddrivelsen af skatter i landet. 52 NW side Riposte oversættes til hurtigt gensvar 54 JS pkt JS pkt CP side 9. 12

13 Størrelse, organisation og materiel. Pakistans væbnede styrker udgøres af i alt aktive og en reserve på mand. Den samlede styrke fordeles med i hæren, i søværnet og mand i flyvevåbnet 57. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Militærtjeneste i Pakistan er frivilligt og soldater har en høj status i landet, hvilket er medvirkende til, at alle tre værn er veluddannede og har en høj moral. I de senere år har bl.a. flyvevåbnet, grundet problemer med nyanskaffelser og reservedele fra USA, haft logistiske og kontrolmæssige problemer, idet USA ikke ønsker at Pakistan anvender F-16 til levering af atomvåben 58. Som en følge af våbenembargoen fra USA har Pakistan øget deres køb af våben i Kina og Frankrig og Pakistan samarbejder med Nord Korea og Kina omkring atomvåben og missilteknologi 59. Pakistans udgifter til forsvaret reduceredes fra 1999 til 2000 fra 3,2 milliarder $ til 2,7 milliarder $ 60, 61. Pakistans nukleare styrker. En oversigt over Pakistans nukleare kapacitet fremgår af bilag 4. Den indenrigspolitiske faktor. Nationale interesser og målsætning. Af indledningen til Pakistan grundlov fremgår det, at Pakistan er en demokratisk islamisk republik der har grundlovssikrede garantier for individets lighed og frihed 62. Det fremgår endvidere af grundloven, at det pakistanske folk skal trives og opnå deres retmæssige og ærede placering blandt verdens nationer og give deres bidrag til international fred, fremskridt og glæde blandt menneskeheden 63. National holdning og selvopfattelse. De fleste pakistanere betragter sig først og fremmest som tilhørende de etniske folkeslag, deres religiøse overbevisning eller deres lingvistiske gruppe og ikke som pakistanere 64. Islam og nationalsproget urdu er forenende faktorer, som med sin fremtrædende plads i grundloven er et middel for Pakistans ledere til at samle nationen og søge at skabe en fælles national identitet 65. Regering og administration. Indtil militærkuppet i 1999 blev Pakistan ledet udfra forfatningen af 1973 med tilføjelser fra 1985, som fastslår, at Pakistan er en republik med en præsident og et parlamentarisk system 66. Ved gennemførelsen af den såkaldte Shialov i 1991 blev Pakistan formelt set en Islamisk stat TMB side 166. Derudover findes de aktive fordelt på hjemmeværn, grænsekorps, rangers og kystvagt ten. 58 JS pkt JIR-1 side TMB side 166 og SIPRI side Jf. SIPRI er en stor del af Pakistans militære budget udenfor de officielle tal for at opfylde krav fra Bl.a. IMF, om en reduktion af de militære udgifter. 62 PC, forordet til forfatningen 63 PC. Er nævnt flere steder bl.a. i kapitel II. 64 LIL side LOC. 66 LIL side 15, SY side Ærekrænkende udtalelser om profeten Muhammed og hans familie kan give dødsstraf. Der hersker dog inden for retsvæsnet uklarhed om, hvordan lovene skal tolkes og hvilke sager der skal behandles af Shiadomstolen. 13

14 I følge forfatningen vælges præsidenten af senatet og nationalforsamlingen i fællesskab for en periode af fem år 68. Parlamentet har to kamre, som udgøres af senatet og nationalforsamlingen. Senatet består af medlemmer og har hovedsagelig en rådgivende funktion. Nationalforsamlingen består af 217 medlemmer, hvoraf medlemmer vælges ved direkte valg for en periode af fem år 71, 72. Politiske partier og interessegrupper. I Pakistan findes der fire større partier 73, der alle blev repræsenteret i, den nu ekskluderede, nationalforsamling efter det sidste valg i Muttahida Quami Movement(MQM) 74, som har sin base i Sindh i det sydlige Pakistan omkring havnebyen Karachi, er landets tredjestørste parti og har åbenlyst sat sig op mod militærstyret 75. Stabilitet. Punjab har altid været den mest priviligerede af de fire delstater med de højeste poster i forsvaret og i statsadministrationen. En politisk og økonomisk negligering af de øvrige provinser har bevirket en øget spænding og nationalistiske tendenser i Sindh, Baluchistan og den Nord-vestlige provins. Antallet af bombesprængninger er fortsat stigende over hele landet, men militærstyret har ikke været i stand til at standse disse og beskylder Indien for at stå bag 76. Landets støtte til Taleban Militsen i Afghanistan har medført, at Pakistan i større og større udstrækning bliver oversvømmet med våben hjemtaget af frivillige fra Afghanistan. Antallet af guerillaenheder er støt voksende og der kæmpes mellem sunnimuslimer og shiitter i Punjab og mellem mohajirerne og sindhier i Sindh 77. Den udenrigspolitiske faktor. Pakistans relationer til Indien. Pakistans forhold til Indien har siden den blodige deling i 1947 været meget anspændt og præget af Pakistans forsøg på at sikre sig mod det større og mere magtfulde Indien. Pakistan og Indien har siden delingen udkæmpet tre krige og utallige mindre kampe omkring konfrontationslinien i Kashmir. Det anspændte forhold til Indien har resulteret i et omkostningskrævende våbenkapløb med Indien, som kulminerede med Indiens atomprøvespringninger i 1998 og Pakistans svar med egne prøvesprængninger få uger senere 78. I februar 1999 var der for første gang i mange år en positiv udvikling mellem de to lande, da de respektive udenrigsministre mødtes i Lahore i Pakistan og enedes om ikke at blande sig i hinandens interne anliggender samt at arbejde mod sikkerhed og stabilitet i regionen Den nuværende præsident Rafiq Tarar er valgt i januar På trods af at militæret har taget magten, sidder præsidenten stadig i sit embede, dog med reducerede beføjelser. 69 SY side medlemmer vælges direkte og 10 medlemmer udpeges fra religiøse minoriteter. 71 SY side 1234 og LIL side Efter militærkuppet er nationalforsamlingen erstattet af et nationalt sikkerhedsråd ledet af den tidligere forsvarsstabschef general Musharraf, som ligeledes har overtaget præsidentens beføjelser som øverstkommanderende over de væbnede styrker. 73 JS pkt Pakistan People s Party, Pakistan Muslim League, Muttahida Quami Movement og Awami National Party. 74 MQM består hovedsageligt af mohajirer, der er urdutalende emigranter fra Indien. 75 CRM side CR side JIR side CP side LIL side

15 Pakistan har erklæret, at konflikten i Kashmir fortsat er den primære årsag til det anspændte forhold mellem de to stater og at der ikke vil komme afgørende forbedringer i forholdet, før konflikten er løst 80. Pakistans relationer til Iran. Pakistans relationer til Iran har efter revolutionen i Iran været venskabelige, primært på grund af at begge lande ser hinanden som gode handelspartnere. Forholdet er dog skrøbeligt, idet Iran er utilfredse med Pakistans støtte til den Iran-fjendtlige Taleban Milits. Irans ønsker om at orientere sin handel mod muslimske og tredieverdenslande i stedet for mod de industrialiserede lande, giver Pakistan en vigtig handelsmæssig rolle 81. Pakistans relationer til Afghanistan. Pakistan blev efter den sovjetiske invasion i Afghanistan i1979 en kanal for militær assistance fra USA til den afghanske mujahedinbevægelse. Efter at kommunisterne i Afghanistan blev besejret i 1992, har der ikke været særlig gode forbindelser mellem Pakistan og mujahedinerne 82. Pakistans relationer til Kina. Pakistans ønske om forskellighed og balance i landets eksterne relationer har medført et nært forhold til Kina, som er en værdifuld geopolitisk forbindelse for Pakistan. Forholdet har sin baggrund i den fælles antipati mod Indien og det tidligere Sovjetunionen 83. Kina har traditionelt støttet Pakistan økonomisk og militært i landets krige med Indien. Pakistans relationer til USA. USA's støtte til Pakistan intensiveredes i forbindelse med den sovjetiske invasion i Afghanistan i 1979 og medførte bl.a. store pakistanske våbenkøb i USA. I 1990 standsede USA al hjælp til Pakistan, idet USA ikke var i stand til at få en forsikring om, at Pakistan ikke var i færd med at udvikle en nuklear kapabilitet. Efter Pakistans atomprøvespringninger i 1998 forværredes forholdet yderligere. USA søger vedvarende at få Pakistan til at underskrive Aftalen om stop for prøvesprængninger og "Ikke spredningsaftalen" 84. Sent i 1998 løftede USA dele af den økonomiske boykot og støttede atter Pakistan økonomisk for at søge at undgå, at Pakistan gik fallit og derfor ville sælge nuklear teknologi til roughe states. Pakistans relationer til IMF, verdensbanken. Pakistans afhængighed af eksterne lån medfører, at landet er nødsaget til at acceptere de betingelser som følger med de lån, der ydes af Verdensbanken og IMF. På trods af dette har landet aldrig gennemført betingelserne i en lånepakke. 80 JS pkt og CP side LOC 82 Dette skyldes primært Pakistans ambivalente politik, hvilket har medført at de aldrig har støttet mujahedinerne helhjertet, men alene støttede dem idet Pakistan var bange for at det kommunistiske styre i Afghanistan ville gøre krav på Pakistans Nord-vestlige grænseprovins. 83 LOC 84 CP 15

16 KAPITEL 3 Analyse. Den historiske faktor. Mange af Pakistans problemer i dag udspringer af historiske hændelser, flytninger og fortrængninger af forskellige religiøse, etniske og sproglige grupper. Disse folkeflytninger resulterede i meget blodige opgør og vurderes at være medvirkende til at opretholde hadet til det hinduistiske Indien. Oprettelsen af Pakistan medførte også problemet med Kashmirprovinsens tilhørsforhold, som ligeledes i dag er en af de væsentligste faktorer, der hindrer en fredelig sameksistens med nabolandet Indien. De store folkevandringer medførte, at store befolkningsgrupper bosatte sig i områder, hvor de kulturelt set ikke hører hjemme. Afledte problemer som vold og uro er mest udtrykt i området omkring havnebyen Karachi, hvor partiet MQM har sin magtbase. Delkonklusion: Den historisk betingede placering af religiøse, etniske og sproglige grupper er en stadig kilde til intern destabilitet og kan på sigt medføre sikkerhedspolitiske problemer. Kashmirkonflikten vil fortsat udgøre en mulig sikkerhedspolitisk destabilisator og økonomisk byrde for Pakistan. Historiens indflydelse på Pakistan virker sikkerhedspolitisk destabiliserende. Den fysisk-geografiske faktor. Pakistans beliggenhed mellem Centralasien og det indiske subkontinent giver Pakistan en vigtig geostrategisk placering i Sydasien som potentiel handelskorridor mellem Mellemøsten og det indiske subkontinent. Landets ringe strategiske dybde, sammenholdt med at landets "kornkammer" er placeret på Indussletten mod grænsen til Indien, gør landet sårbart overfor offensive operationer fra Indien. Pakistans lange grænse til Indien og ringe strategiske dybde vurderes at være dimensionerende for størrelsen af forsvaret og medfører en stor udgift til at opretholde enheder på et højt beredskab. Omfanget af pakistanske styrker ved grænsen og de deraf følgende udgifter vurderes medvirkende til, at Pakistan må opretholde gode forbindelser til sine øvrige naboer for at undgå en tofrontsproblematik, som landet hverken har økonomiske midler til eller strategisk dybde til at modstå. Delkonklusion: Pakistans geostrategiske placering mellem Centralasien og det indiske subkontinent kan ved forbedring af forbindelserne til nabolandene udgøre et handelsmæssigt potentiale og dermed medføre økonomisk sikkerhed. Pakistans ringe strategiske dybde og Indussletten territoriale og økonomiske betydning samt den lange grænse til Indien gør landet sårbart og medfører stor udgifter til opretholdelse af forsvaret. Pakistans forsøg på at undgå en tofrontsproblematik, med Indien som den ene front, medfører en sikkerhedspolitisk stabilisering set i forhold til Pakistans øvrige naboer. Den fysisk-geografiske faktor virker, bortset fra forholdet til Indien, sikkerhedspolitisk stabiliserende. Den kommunikationsmæssige faktor. Generelt lider Pakistans infrastruktur af mange års negligering og manglende investeringer og dermed udbygning. Dette vurderes som en begrænsende faktor for Pakistans potentielle økonomiske udvikling. For at dække omkostningerne til en udbygning af vej- og 16

17 jernbanenettet er eksterne investeringer nødvendige, hvilket ikke lykkedes grundet tilbudenes manglende indtjeningspotentiale, bureaukrati og korruption. En bygning af de projekterede rørledninger fra området om det Kaspiske hav vil øge landets interdependens med nabolandene og kan medvirke til at forbedre den sikkerhedspolitiske stabilitet. Bygning af en gasledning gennem Pakistan til Indien kan øge interdependensen mellem de to lande og dermed være medvirkende til at øge den sikkerhedspolitiske stabilitet. Delkonklusion: Den ringe infrastruktur vurderes at have en negativ indflydelse på udenlandske investeringer i landet og dermed en negativ indflydelse på den økonomiske vækst. En bygning af de projekterede rørledninger vil øge interdependensen i regionen og på sigt medvirke til en øget sikkerhedspolitisk stabilitet landene imellem. Den manglende infrastrukturelle kapacitet har en negativ indflydelse på den funktionelle og økonomiske sikkerhed i landet, hvorimod en udbygning vil øge interdependensen og på sigt virke sikkerhedspolitisk stabiliserende for landet. Den kommunikationsmæssige faktor virker sikkerhedspolitisk destabiliserende. Den sociologiske faktor. Selvom islam er den altdominerende religion, og regeringen bruger mange kræfter på at samle nationen om religionen, er denne årsag til en øget destabilitet. Da religion ikke er bestemt af landegrænser, kan fundamentalistiske gruppers aktiviteter give udenrigspolitisk destabilitet i de områder, hvor bevægelserne kan operere ved eller i nabolandene. Det store antal koranskoler er medvirkende til, at det officielle skolesystem ikke udvikles og kan være en grobund for en øget religiøs fundamentalisme. Pakistans udbredte fattigdom har medført en øget vandring fra land til by, hvilket er karakteristisk for fattige og lavtudviklede samfund. Dette kan medføre et forstærket skel i de sociale modsætningsforhold mellem land og by og øge skellet mellem rig og fattig. De etniske grupper er meget forskellige af størrelse og deres indflydelse og dominans er ulige fordelt. Disse faktorer vurderes at være medvirkende til et øget socialt skel og indenrigspolitisk destabilitet og kan på sigt medvirke til en fragmentering af landet initieret af de fattige provinser og befolkningsgrupper. En trediedel af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen og sundhedsvæsnet er underdimensioneret, hvilket medfører, at børnedødeligheden er meget høj. På kort sigt vurderes befolkningen pacificeret alene på grund af problemerne med at skaffe føde, men på længere sigt kan disse forhold, særligt hvis situationen udvikler sig yderligere, i en negativ retning, give social uro og dermed indenrigspolitisk destabilitet. Delkonklusion: Pakistan kan ses som et multietnisk og sprogligt kludetæppe præget af sociale uligheder, som kan udvikle sig til regulære uroligheder og medvirke til at destabilisere landet indenrigspolitisk. De religiøse uoverensstemmelser og den tiltagende fundamentalisme kan på sigt medvirke til både indenrigs- og udenrigspolitisk destabilitet og kan i sin yderste konsekvens medføre, at de fundamentalistiske grupper udvikler sig så ekstremt, at det pakistanske forsvar vil blive direkte involveret i bekæmpelse af disse. De ulige uddannelsesmæssige muligheder er ligeledes en faktor, der har en negativ indflydelse på landets økonomiske muligheder og kan være medvirkende til øget social uro og deraf følgende ideologisk destabilitet.. Den tiltagende urbanisering kan medføre større nød efterfulgt af social uro samt øge skellet mellem land og by. Pakistans sociologiske problemer virker sikkerhedspolitisk destabiliserende. 17

18 Den økonomisk-videnskabelige faktor. Landbruget er den altdominerende økonomiske faktor i Pakistan og repræsenterer den langtovervejende del af eksporten og brødføder praktisk talt hele befolkningen. Det helt dominerende produkt fra landbruget er bomuld, som i overvejende grad eksporteres som råvare. Det betyder, at Pakistan eksporterer deres værdier i stedet for at forarbejde dette og derved selv værdiforøge produktet 85. Der er et fortsat potentiale i landbruget, men dette kan kun udnyttes såfremt regeringen effektiviserer kunstvandingssystemet og iværksætter jordreformer for at opnå en mere ligelig og dermed effektiv udnyttelse af landbrugsarealet. I Pakistan findes en næsten uudnyttet ressource i form af råstoffer og regeringen har forsøgt at stimulere udvindingen og industrien ved lave skatter, men primært manglende infrastruktur og korruption har holdt udenlandske investorer væk. Den dårlige økonomi forstærkes af, at landet anvender 80% af indtægterne til betaling af gæld og forsvarsudgifter. For at få flere penge i statskassen er militæret blevet indsat til at inddrive indkomstskatter og salgsskatter. På kort sigt vil dette give flere penge til regeringen, men militærets direkte involvering i civile anliggender vurderes på sigt at medføre en øget indenrigspolitisk destabilitet og at ville besværliggøre en tilbagevenden til demokrati. Pakistans afhængighed af udenlandske lån har medført, at landet er afhængig af særligt IMF og bindes af de betingelser, som følger med lånene. Delkonklusion: For at vende underskuddet på betalingsbalancen er Pakistan nødsaget til at udvide deres eksport med andre varer end landbrugsprodukter og søge at få etableret en udvinding af råvarer samt i muligt omfang forædle disse. Såfremt dette ikke er muligt, vil en fortsat negativ udvikling af økonomien på sigt forværre landets situation og ikke give de nødvendige midler til bekæmpe fattigdommen og derved medvirke til yderligere økonomisk destabilitet. IMF lånene vurderes at være vitale for, at Pakistan fortsat kan være solvent og dermed bidrage til tiltro fra interne såvel som eksterne investorer og således stadig kan opnå lån hos andre långivere som World Bank og Asian Development Bank. Hvis ikke landets økonomi forbedres, trues Pakistan af økonomisk kollaps med såvel indenrigs- som udenrigspolitisk destabilitet til følge. Pakistans økonomi virker sikkerhedspolitisk destabiliserende. Den militære faktor. Det Pakistanske forsvar har en høj status i samfundet og har siden landets oprettelse spillet en vigtig rolle i landet. Pakistans forsvar er hovedsagelig sammensat for at kunne forsvare landet mod et angreb over land fra Indien. Dette ses blandt andet af prioriteten til hæren og flyvevåbnet og den forholdsvis ringe kapacitet, som søværnet besidder. Vurderet i forhold til Pakistans størrelse og naboer er forsvaret overdimensioneret, hvilket vurderes at skyldes frygten for et Indisk angreb. En måde hvorpå Pakistan kan få en bedre økonomi beror indirekte på fred med Indien, hvorved Pakistan kan skære ned på sine store udgifter til forsvaret. Efter USA's blokering af våbensalg har Pakistan vendt sig mod Kina og har etableret en aftale om leverancer af våben, nuklear- og missilteknologi. Denne aftale er medvirkende til at øge interdependensen mellem de to lande og vurderes medvirkende til at stabilisere regionen. Udenrigspolitisk vurderes militærregeringen at medvirke til en øget destabilitet, idet omverdenen konstant lægger pres på landet for at få genindført demokratiet. Forsvarets mulige indsættelse mod fundamentalistiske grupper vurderes at ville rokke ved militærets autoritet og kan vanskeliggøre overgangen til demokrati og medvirke til at øge 85 Jf. OK T. C. Dahl er ulandene hæmmet af en gammel praksis fra de industrialiserede lande der medfører at der er en større skat på forarbejdede varer end der er på råvarer. 18

19 den indenrigspolitiske destabilitet. Forsvaret kan i sin yderste konsekvens blive så involveret i at holde landet samlet ved indsættelse mod fundamentalistiske grupper, at det udvikler sig til borgerkrig. Delkonklusion: Det konventionelle pakistanske forsvar udgør en stærk territorial- og funktionel sikkerhed. I kraft af sin størrelse og potentiale virker forsvaret således sikkerhedspolitisk stabiliserende i forhold til Indien og de øvrige lande i regionen. På kort sigt vurderes forsvarets engagement i samfundet at virke indenrigspolitisk stabiliserende, ikke mindst i kraft af bestræbelserne på at forbedre landets økonomi. Det vurderes dog, at omverdenens konstante pres for at få militæret til at afgive magten og vende tilbage til demokrati virker destabiliserende på den ideologiske sikkerhed. En indsættelse af hæren mod fundamentalistiske grupper i en større målestok vurderes på sigt at true forsvarets autoritet og eksistens som en magtfaktor. Forsvaret vurderes bredt at repræsentere det pakistanske folk, hvorfor dets indsættelse i religiøse uroligheder vil kunne splitte forsvaret som følge af loyalitetsproblemer. De stor udgifter, der anvendes til forsvaret, er medvirkende til at destabilisere landet ved at bidage negativt til den økonomiske sikkerhed. Forsvaret virker økonomisk destabiliserende. Forsvaret virker sikkerhedspolitisk stabiliserende. Den indenrigspolitiske faktor. Af den pakistanske grundlov fremgår det, at landet er en demokratisk islamisk republik og man vil fremme frihed, lighed, uddannelse, levestandarden mv. Dette ses som erklæring om, at man vil gøre landet til en moderne og velfungerende stat. Dette er langt fra lykkedes og har bl.a. sin årsag i det indenrigspolitisk splittede land. Et af de største problemer er, at Pakistan som nation ikke har en fælles identitet, men snarere kan ses som et multietnisk og sprogligt kludetæppe. Befolkningen ser ikke sig selv som pakistanere, men som tilhørende de forskellige etniske folkeslag. Dette er medvirkende til at hæmme en national integration og medfører en stigende uro og vold, som kan ses som et symptom på denne splittelse. De politiske partier er fortsat en del af det politiske liv i landet, selvom militæret har ekskluderet nationalforsamlingen. Det mest radikale parti MQM, som er landets tredie største parti, er i direkte konflikt med militærstyret. Denne konflikt er medvirkende til at øge den indenrigspolitiske destabilitet i Sindh. Det vurderes, at militærstyret er nødsaget til at gribe militært ind, såfremt denne konflikt udvikler sig yderligere, hvilket vurderes at medføre en indenrigspolitisk destabilitet i hele landet med fare for spredning af konflikten til landets øvrige provinser. Den ulige fordeling af landets goder og en politisk og økonomisk negligering af de fattige provinser vurderes at kunne bidrage til yderligere indenrigspolitisk destabilitet og i sin yderste konsekvens medføre, at provinserne indleder løsrivelseskrige. Der er fortsat stigende rivalisering mellem sunnimuslimer og shiamuslimer omkring tolkningen af islam. Dette kan være medvirkende til yderligere fundamentalisme og etablering af yderligere ekstremistiske bevægelser og kan i høj grad være medvirkende til at skabe indenrigspolitisk destabilitet. Landets støtte til Taleban Militsen i Afghanistan kan give problemer, idet Afghanistan er en fortsat kilde til levering af våben og derved er medvirkende til at øge muligheden for væbnet opgør i provinserne. Delkonklusion: Pakistan har store problemer med at gennemføre en national integration grundet de mange forskelligheder, der præger det pakistanske samfund, hvilket er medvirkende til at øge den indenrigspolitiske destabilitet. Dette vurderes at være en medvirkende årsag til, at den 19

20 ideologiske- og kulturelle sikkerhed er truet, hvilket kan medføre en negativ indflydelse på landets sikkerhedspolitiske situation. De indenrigspolitiske konflikter udspringer til dels af politiske og religiøse årsager, men også i høj grad af den ulige fordeling af goderne. Den øgede fundamentalisme sammenholdt med muligheden for bevæbning af grupperne er i høj grad medvirkende til at øge en ideologisk- og funktionel destabilitet og kan medføre sikkerhedspolitisk destabilitet. Den største trussel mod Pakistan kommer umiddelbart ikke fra den anden side af Pakistans grænser, men indefra landet selv. Den indenrigspolitiske faktor virker sikkerhedspolitisk destabiliserende. Den udenrigspolitiske faktor. Pakistans nukleare kapacitet virker umiddelbart destabiliserende i regionen, hvis man alene ser på frygten for en atomvåbenkrig. Det faktum at både Indien og Pakistan besidder nukleare våben vurderes dog at være en faktor, der er direkte medvirkende til at forbedre den sikkerhedspolitiske situation. Begge lande ved, at en nuklear krig mellem landene kan få katastrofale følger for dem begge. Dette forhold kan medvirke til, at landene på sigt vil vægte denne faktor som stabiliserende og derfor vil reducere deres konventionelle styrker. Udover den direkte anvendelse af landets nukleare våben til at holde det militært numerisk større Indien i skak, vurderes det, at Pakistan indirekte anvender sine nukleare våben som et stærk kort i bl.a. økonomiske forhandlinger med den vestlige verden. Pakistans udenrigspolitik har altid direkte eller indirekte været præget af forholdet til Indien. Det vurderes, at begge lande ønsker at konflikten løses, idet denne er bekostelig i form af et fortsat konventionelt våbenkapløb og udgifter til opretholdelse at indsatsklare enheder ved grænsen. Pakistan har erklæret, at konflikten i Kashmir er nøglen til en forbedring af forholdet. På den anden side virker det som om, at den pakistanske ledelse vedvarende anvender konflikten som et middel til at samle nationen eller til at fjerne fokus fra indenrigspolitiske problemer, idet konflikten er et symbol for mange pakistanere for modsætningsforholdet til det hinduistiske Indien. Pakistans forhold til Iran er generelt godt som følge af en livlig handel mellem de to lande, men er samtidig belastet af Pakistans støtte til Taleban Militsen. Det vurderes, at der sikkerhedspolitisk er en destabiliserende faktorer f.s.v.a. Taleban Militsen og muligheden for en fundamentalistisk spredning på tværs af landegrænserne. Pakistans forhold til Afghanistan er præget af pakistans ambivalente politik overfor mujahedinerne i Afghanistan. Det vurderes, at Pakistan ønsker at opretholde et så godt forhold som muligt for at skabe grobund for fortsat handel og for at kunne bevare muligheden for at etablere en olieledning fra det Kaspiske hav gennem Afghanistan. De fundamentalistiske grupper i Afghanistan kan give Pakistan sikkerhedspolitiske problemer, idet det vurderes, at disse grupper kan blive involveret i Pakistan som en følge af, at religion ikke er begrænset af landegrænser. I takt med at Kina søger at etablere sig som en stormagt vurderes det, at Pakistan sikkerhedspolitisk vil søge at knytte sig mere til Kina. Samtidig hermed et fortsat samarbejde omkring atom- og missil teknologi, men i lige så høj grad søge at udnytte det enorme marked, som Kina udgør. Det vurderes ikke, at Kina, på trods af den fælles antiparti mod Indien, vil garantere for Pakistans sikkerhed. Pakistan er klar over, at specielt USA ser landet som et potentielt konfliktområde og derfor vil strække sig langt for at opretholde stabilitet i området. USA søger vedvarende at få Pakistan til at underskrive Aftalen om stop for prøvesprængninger og "Ikke spredningsaftalen", men Pakistan værger sig fortsat. Det vurderes, at der er to mulige årsager til dette. For det første vil Pakistan næppe underskrive, før Indien ligeledes forpligter sig. For det 20