ROMU Årsskrift fra Roskilde Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum"

Transkript

1

2 ROMU 2010 Årsskrift fra Roskilde Museum

3 Skibsbillederne i Himmelev Kirke og langskibene fra Roskilde Fjord af Ole Thirup Kastholm 29 Når man står ved Himmelev Kirke, kan man ikke se fjorden. Vidtstrakte boligkvarterer indhyller nu omgivelserne. Men i arkæologisk målestok er det blot få øjeblikke siden, at landskabet her lå åbent og dyrket, og da den romanske kirke i første halvdel af 1100-tallet blev opført på et højdedrag knap 35 meter over havet, var der uhindret udsyn herfra til fjorden og dens færdsel. Derfor giver det også mening, at ukendte hænder har ridset flere skibsbilleder ind i væggenes bløde kalksten i kirkens tidlige år. Ved kirkens restaurering i fandt Nationalmuseet seks skibsbilleder. To var indridset ved syddørens østkarm og fire ved den nu tilmurede norddør to på hver sin side, hvor de var placeret under knæhøjde. De skal næppe opfattes som en del af kirkens officielle udsmykning, men snarere som en art øjebliksbilleder, muligvis udført af håndværkere omkring kirkebyggeriet. Skibsbillederne var skjult under det oprindelige pudslag og må alene af denne grund dateres til tidspunktet omkring kirkens opførelse. 1 Den afbildede skibstype repræsenterer da også en tusindårig nordisk byggetradition, som i store træk gik ud af brug i 11/1200-tallet. Modsatte side: Vikingeskibsmuseets fuldskala rekonstruktioner af langskibene Skuldelev 2 og 5, henholdsvis Havhingsten fra Glendalough og Helge Ask (søsat 2004 og 1990), på Roskilde Fjord. Havhingsten (bagest) har rebet sejl på grund af vindstyrken, hvilket betyder, at sejlet er ca. 1 m lavere end ved fuldt sejl. Foto Ole Kastholm, Skibsbillederne Selv om de seks skibsbilleder ikke er ens, så er der flere fællestræk. De er konstrueret med linjer, der stilistisk angiver bordplankerne, som går op i højtsvungne stævne. Centralt placeret er en mast, afstivet med tovværk, der i to tilfælde er forsynet med et firkantet sejl et såkaldt råsejl og i de resterende fire blot med en lang rå. 2 I tre tilfælde er skibene desuden forsynet med sidemonterede styreårer, også kaldet sideror. Det øverste skib ved norddøren (skib 1) er det bedst bevarede og mest formfuldendte af dem alle og egner sig derfor bedst til beskrivelse. Der er tale om et sejlførende fartøj, der sejler mod venstre, med

4 30 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 31 Skibsindridsningerne fra Himmelev Kirke i afstøbning. Vikingeskibsmuseets billedarkiv. Skibene udtegnet på basis af afstøbningerne. Skib 1 måler 30 x 25 cm, mens de øvrige er lidt mindre. De er ikke gengivet i indbyrdes korrekt skala. Tegning Ole Kastholm. Roskilde Museum.

5 32 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 33 høje stævne og bordplanker markeret. Masten er afstivet med vanter og stag, tre agter og tre for. Sejlet er et råsejl, der karakteriseres ved at være mere end dobbelt så bredt som højt. I sejlets forreste kant er fæstnet en tvedelt line eller stage, der ender foran masten formålet med denne line/stage er at udspile sejlets forkant ved sejlads tæt til vinden, ganske som det ses på visse af vikingetidens skibsmotiver samt på historiske råsejlsbåde. 3 Et markant træk ved skibsbilledet er det store sideror. Denne art styremekanisme er karakteristisk for de skandinaviske fartøjer i jernalder og vikingetid, men går ud af brug i løbet af middelalderen. I dag er skibsbillederne 1-4 synlige i Himmelev Kirke, mens 5-6 igen er skjult under puds. Billedstenen St. Hammars I, Lärbro sogn, Gotland. Den opmalede sten er nu placeret på friluftsmuseet i Bunge på det nordlige Gotland, få kilometer fra dens oprindelige placering. Foto Ole Kastholm, Skibsmotivet og skibet Skibet er gennem årtusinder et yndet motiv i den skandinaviske forhistorie. Allerede i begyndelsen af bronzealderen ser vi det harmoniske, slanke skib afbildet eksempelvis på det ene af de to bronzesværd fra Rørby ved Kalundborg, dateret til f.v.t., men også i hobetal på bronzerageknive og i form af helleristninger. I løbet af jernalderen bliver skibsbillederne sejlførende med et råsejl, og i yngre jernalder og vikingetid optræder skibsmotivet i mange forskellige sammenhænge: på mønter, runesten, billedsten og -tæpper samt som graffiti. I den tidlige middelalder optræder sejlførende vikingeskibslignende fartøjer stadig som indridsninger, ud over i Himmelev, blandt andet også i Horbelev Kirke ved Stubbekøbing og Eggeslevmagle Kirke ved Skælskør. 4 Skibsindridsning fra Eggeslevmagle Kirke, Skælskør. Vikingeskibsmuseets billedarkiv.

6 34 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 35 Skibsmotivets værdi som kilde til vikingeskibenes sejlteknologi er et omtvistet emne i skibsarkæologiske kredse ikke mindst, hvad angår de ret detaljerede skibe med meget brede sejl, som optræder på en række af de gotlandske billedsten. Er der tale om reelle afbildninger, eller er de grafisk forvanskede? Skibsarkæologerne har i overvejende grad været tilhængere af det sidste. 5 Denne holdning er imidlertid blevet nuanceret i den sidste årrække, dels fra norsk side, dels af den, som skriver disse linjer, der i en studie har undersøgt skibsmotivernes potentiale i teknologisk henseende. 6 Gennem en række sammenligninger af vikingetidens skibsmotiver har denne studie vist ganske kort opridset at motivernes gengivelser af sejl i et stort omfang videregiver anvendelige oplysninger om sejlteknologien, om end ikke på målfast niveau. I den forbindelse er skibsridsene fra Himmelev Kirke af stor betydning, da de tjener som øjebliksbilleder graffiti om man vil der skildrer samtidens skibe uden omsvøb. Overordnet set tyder alt på, at sejlene har været næsten dobbelt så brede som høje, når der vel at mærke er tale om langskibe. At dette også giver funktionel mening, vender vi tilbage til senere, men det er måske på sin plads at karakterisere langskibet nærmere forinden. Denne skibstype var det teknologiske fundament for vikingetidens notoriske aggressioner. Det var med langskibets dyder som lethed, manøvredygtighed, fart, lav dybgang samt kombinationen af årer og sejl, at vikingerne opnåede den dynamiske fleksibilitet på krigsstien, som gang på gang blev fatal for modstanderen. Vikingernes langskibe Langskibet er betegnelsen for vikingetidens specialiserede krigsskib, der kendetegnes ved sin lange, slanke form samt lette og fleksible konstruktion. At der også dengang fandtes forskellige skibe tilpasset forskellige opgaver er indlysende, og den norrøne litteratur nævner da også en række fartøjstyper, hvad man allerede i skibsarkæologiens barndom var opmærksom på. 7 Men i det arkæologiske materiale sås de specialiserede skibe først åbenlyst i 1962 med de fem skibe fra Nationalmuseets berømte udgravning i Peberrenden ud for Skuldelev i Roskilde Fjord. Her fandt man to udgaver af de sødygtige og relativt tunge handelsskibe, det havgående vrag 1 og det kystgående vrag 3, side om side med to udgaver af de slanke krigsskibe, det havgående vrag 2 og det kystgående vrag 5. 8 Det i 1935 udgravede skib fra Ladby, der, med sit lave fribord og sit ekstreme forhold mellem bredde og længde på 1:7, havde været omgærdet af en vis mistro til sødygtigheden 9, kunne nu forstås som en specialiseret type. Et udvalg af vikingetidens skibsmotiver. Øverst: Hedebymønter. I midten: Runestene. Nederst: graffiti på klippeflade i Gauldalen, Norge. Efter Navis II; Malmer 1966; Varenius 1992; Jungner & Svärdström ; Brate ; Christensen 1995.

7 36 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 37 Den sene vikingetids skibstypers divergens erkendtes med Skuldelevfundet. Øverst: torsotegning af det kystgående krigsskib Skuldelev 5. Krigsskibet karakteriseres generelt ved sit ekstreme forhold mellem længde og bredde på 1:7 til 1:9, sin meget lette og smidige konstruktion, store mandskabsbehov samt højest mulige antal årer, som udgør et betydeligt fremdrivningsmiddel. Nederst: torsotegning af det havgående fragtskib Skuldelev 1. Fragtskibet karakteriseres generelt ved sit moderate længdebreddeindeks på 1:3 til 1:5, sin relativt tungtbyggede konstruktion, begrænsede mandskabsbehov samt få eller slet ingen årer. Tegning Sune Villum-Nielsen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Langskibene i fjorden Roskilde Fjord har mønstret et uundværligt kildemateriale inden for dette emne. Her er fundet hele tre langskibe fra slutningen af vikingetiden: vrag 2 og 5 fra Skuldelevfundet samt vrag 6 fra Roskilde Havn, der blev udgravet af Roskilde Museum og Nationalmuseet ved anlæggelsen af Vikingeskibsmuseets museumsø i Ud over disse tre betydningsfulde skibsfund kendes kun ganske få andre håndgribelige eksempler på vikingernes krigsskibe, blandt hvilke det nævnte skib fra Ladby på Fyn og vrag 1 fra Hedeby Havn i Slesvig er de mest fremtrædende. 11 Skuldelevfundet er grundigt publiceret, og også skibene fra Roskilde Havn kan man læse om, dog blot i en foreløbig artikel. 12 I det følgende vil der derfor kun blive fortalt om skibenes overordnede karakteristika. Roskilde 6 Med en længde på ca. 37 m er der tale om det længste fartøj fra vikingetiden, hidtil kendt. 13 Bredden anslås til blot 3,5 m med disse mål er der ingen tvivl om, at Roskilde 6 er et langskib. Med en dybgang på ca. 1 m har langskibet kunnet bevæge sig ganske nær land, sammenlignet med moderne skibe. Dets primære fartområde har dog ikke været et trangt fjordlandskab som Roskildes, men åbne farvande med plads til store armbevægelser. Den håndværksmæssige kvalitet er i top, og hvad konstruktionen angår, blev gjort en spændende opdagelse: den 32 m lange køl består nemlig af tre stykker, samlet med to m lange sammenføjninger; oftest har kølen ellers bestået af ét stykke tømmer, hvilket giver en naturlig begrænsning på fartøjslængden. Nu er der pludselig ikke så langt til sagalitteraturens storskibe på op til m længde som Olav Tryggvasons Ormen Lange der hidtil har været opfattet som litterære overdrivelser. At Roskilde 6 har været sejlførende bevidnes af det mastefæste i den maritime terminologi kaldet kølsvinet der var monteret hen over kølen. Ellers var der ingen spor efter mast og rig. En analyse af årringene i skibets egetræsplanker har givet en datering til perioden ca og fortæller desuden, at skibet er bygget af materialer fra området omkring Oslofjorden. 14

8 38 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 39 Skuldelev 2 Det største langskib fra Skuldelev er på mange måder lig Roskilde 6 et stort, havgående krigsskib. Længden er ca. 30 m, og med en bredde på 3,8 m er der tale om et lidt fyldigere skib. Også her er det eneste spor efter sejlføring kølsvinet, som viser mastens eksakte placering. Årringsanalyser af skibets egetræsplanker har givet en datering til o og stedfæstet træet til Irland. 15 Skuldelev 5 I det lille langskib fra Skuldelev ses derimod en helt anden type krigsskib end de foregående. Længden er godt 17 m og bredden 2,5 m. Med en dybgang på blot 0,6 m, er dette et ideelt fartøj til sejlads og landgang i Roskilde Fjord. Sejlføringen spores også her med et kølsvin samt, sporene efter en klampe til fastgøring af tovværk i agterskibet. Skibet, der er præget af reparationer, og som har været anvendt til sidste blodsdråbe, er konstrueret af flere forskellige træsorter: eg, fyr, ask og el. Analyser af træets årringe placerer skibet tidsmæssigt o og geografisk i Danmark. 16 Mindst én gang sejlede disse skibe på Roskilde Fjord. Om de også havde deres vante færd her må derimod stå hen i det uvisse; og det er næppe netop disse konkrete fartøjer, som har sejlet model til de indridsede skibe i Himmelev Kirke. Roskilde 6 er antagelig gået til i slutningen af 1000-tallet nogenlunde samtidig med, at sejlspærringen, som Skuldelevskibene indgik i, formodes opført. 17 Imidlertid er det blot få årtier, som adskiller skibe og skibsbilleder, og den teknologiske udvikling i denne korte periode er ubetydelig. Dermed kan skibsbillederne anvendes som et vigtigt supplerende kildemateriale til fjordens skibsfund de fortæller nemlig om det, som arkæologerne næsten aldrig finder spor efter: sejlet. Langskibenes sejl Vores konkrete arkæologiske viden om vikingeskibenes sejl er rent faktisk meget begrænset, da det oftest kun er selve skroget, som er bevaret. Sejl og rig ses kun indirekte, i form af aftryk på skroget og maritimt løsøre; ganske sjældent findes små tekstilfragmenter, som muligvis stammer fra sejldug, men som ikke giver egentlige oplysninger om sejlets udformning som helhed. Da man skulle rekonstruere vikingeskibene på papiret såvel som i fuld størrelse, har det derfor været nødvendigt at benytte alternativt kildemateriale. Et sådant materiale findes i 1800-tallets norske fiskerbåde, nordlandsbådene, som på sin vis er vikingeskibenes arvtagere og derfor deler en række teknologiske træk med disse. 18 Det bemærkede arkæologen Conrad Engelhardt allerede i 1860 erne, da han udgravede Nydamskibene. 19 Fra 1970 erne har udforskningen af dette slægtskab været et omdrejningspunkt i miljøet omkring Vikingeskibsmuseet i Roskilde, da det viste sig, at væsentlige tekniske detaljer fra nordlandsbådene kunne genfindes på vraget af det lille velbevarede fragtskib fra Skuldelev, vrag 3. Det drejer sig helt nøjagtigt om fæstepunkterne for sejlets nederste hjørner for og agter, i den maritime terminologi benævnt henholdsvis hals- og skødepunkt. Det var tydeligt, at sejlets forreste punkt kunne flyttes i forhold til vindens konkrete vinkel på skibet, hvilket er ensbetydende med, at fartøjet var konstrueret til at kunne krydse mod vinden en aerodynamisk opdagelse, som man ikke hidtil med sikkerhed havde turdet tillægge vikingerne. 20 Imidlertid er vrag 3 fra Skuldelev enestående, hvad de gode spor efter sejl og rig angår, og oftest er mastefæstet i et fartøj det eneste bevarede vidnesbyrd om, at det oprindeligt førte sejl. Især langskibene er blottet for rigspor, som kan afgive informationer om sejlets design. For at løse dette problem i forbindelse med fuldskalarekonstruktionerne som eksempelvis Helge Ask og Havhingsten fra Glendalough har man i store træk genbrugt sejldesignet fra den velfungerende rekonstruktion af vrag 3. Hermed har langskibene fået et nogenlunde kvadratisk råsejl, meget inspireret af de sejl, som 1800-tallets norske fiskerbåde anvendte. Dette er velafprøvet og fungerer hensigtsmæssigt også på langskibene. Men rekonstruktionernes visuelle udtryk står med disse sejl i modstrid med vikingernes afbildninger af deres egne skibe. Her er sejlene næsten aldrig kvadratiske, men derimod påfaldende lave og brede, ganske som på indridsningerne i Himmelev Kirke.

9 40 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 41 Skibsmotivet en gengivelse af krigsskibet De brede sejl Conrad Engelhardts sammenligning af egebåden fra Nydam Mose og hans egen samtids nordlandsbåd. Efter Engelhardt Ser man nærmere på vikingetidens skibsmotiver viser det sig, at den foretrukne skibstype afbildet er fartøjer til militær brug. Dette visualiseres med tydelige elementer som bevæbning, skjolde langs skibssiden, tilstedeværelsen af et stort mandskab til tider bevæbnet samt i enkelte tilfælde forstævne udsmykket med dyrehoved. Med andre ord er det altså langskibet, vi i stort omfang ser gengivet på mønter, runesten, billedsten og graffiti. Skibsmotiverne er imidlertid langtfra egentlige tekniske tegninger, og man må rimeligvis stille spørgsmålet: hvilken skibsteknologisk viden kan uddrages af disse, om nogen overhovedet? Her må det slås fast, at skibsmotivet på ingen måde er en målfast gengivelse af et funktionelt fartøj. Det er underlagt sin egen samtids grafiske traditioner, som i dag kun i begrænset omfang kan afkodes. Når masten forekommer at være usandsynlig høj eller sejlet abnormt overdimensioneret i forhold til skroget, så skal dette ikke nødvendigvis tages for gode varer. Ikke desto mindre rummer motiverne en række maritime fakta, som finder deres materielle paralleller enten i det arkæologiske eller historiske kildemateriale, og dermed næppe kan ignoreres. Eksempler på dette er de ret detaljerede sideror, vindfløjene i mastetoppene og konkrete elementer i skibenes rigning. Sif Ege (søsat 1990) på Roskilde Fjord en fuldskala rekonstruktion fra Frederikssund af det lille fragtskib Skuldelev 3, i store træk identisk med Vikingeskibsmuseets Roar Ege. Foto Ole Kastholm, En norsk råsejlsbåd fra 1800-tallet. Tegning Bernhard Færøyvik, gengivet efter Andersen & Andersen 1989.

10 42 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 43 Graffiti af båd med bredt råsejl på klippeflade i Padjelanta i Lapland. Dateret til ca e.v.t. ud fra bådtypen. Efter Bayliss-Smith & Mulk Syriske fartøjer afbildet i Theben, Ægypten, dateret til 1300-tallet f.v.t. Efter McGrail Et ganske særligt element er netop råsejlets specielle udformning det er så godt som altid dobbelt så bredt som højt. Her er det underordnet, om man ser på skibsmotiver på de gotlandske billedsten, der dateres fra ca. 750 til op i 900-tallet, på runestenene fra 800- og 1000-tallet, på Hedebymønterne fra første halvdel af 800-tallet eller på graffiti fra hele vikingetiden samt den tidlige middelalders skibsrids. 21 Billederne er de samme: med lave og brede sejl. Netop denne vedholdenhed, der dækker store dele af Skandinavien og hele vikingetiden, indikerer, at disse sejl har været en realitet, og ikke blot er et resultat af grafiske forvrængninger. 22 Netop på langskibet vil et lavt og bredt sejl være velegnet. Den åbenlyse fordel et sådant sejl har, er det lavt placerede sejlcenter. Sejlcentret er et konstrueret punkt på sejlet, hvori vindens tryk tænkes samlet. Vindtrykket virker naturligvis overalt på sejlet, men af hensyn til beregninger er det hensigtsmæssigt at opfatte vindtrykket som en samlet kraft i ét punkt. Sejlcentret på et firkantet sejl, som vikingetidens råsejl, findes ved at trække diagonaler mellem sejlhjørnerne: skæringspunktet er da sejlcentret. 23 Sejlcentret kan anskues som et ligevægts- og tyngdepunkt, hvis horisontale såvel som vertikale placering på sejlet har betydning for fartøjets sødygtighed og manøvreevne. I den konkrete sammenhæng er det især sejlcentrets vertikale placering, som har interesse. Jo højere sejlcenter, jo større krængningsmoment. Det vil sige, at risikoen for at kæntre øges, når sejlcentret hæves. Råsejlsriggede fartøjer er generelt følsomme på dette område, dels da de som følge af sejlets firkantede udformning har et højt sejlcenter, dels da der er tale om lave, åbne både. Moderne sejlbåde har derimod, med deres trekantede sejl, et væsentligt lavere sejlcenter. Et lavt sejlcenter vil især have positiv betydning for smalle, lette fartøjer som krigsskibene, som er i højrisikozonen for kæntring, og som derfor må mindske sejl i betragtelig grad allerede ved moderat stærke vindstyrker med deraf følgende tab af manøvreevne. Det lave sejlcenter giver dermed højere søsikkerhed samt bedre udnyttelse af det fulde sejlareal. Praktiske forsøg med brede sejl har kun i begrænset omfang været udført, senest i Norge. 24 Trods de begrænsede erfaringer er det dog givet, at intet overordnet set taler imod, at de meget brede råsejl kan fungere i praksis så længe sejlets størrelse og placering er nogenlunde afstemt til det konkrete fartøj. At sådanne sejl har fungeret, godtgøres da også af dels meget detaljerede afbildninger fra middelhavsområdet af ægyptiske og syriske råsejlsbåde fra årtusinderne før år 0, dels da de optræder på sejlskibstidens fuldriggede fartøjer dog her naturligvis i samspil med flere sejl. 25 Afslutning 26 På denne måde er skibsbillederne i Himmelev Kirke brikker i et puslespil, hvor det færdige billede er vikingernes skibe. Der er ganske givet brikker, som aldrig genfindes, men denne videnskabelige grundpræmis skal ikke forhindre os i nysgerrigt at udforske resten af puslespillet. Efter denne forfatters opfattelse er skibene i Himmelev afbildninger af netop langskibe krigsskibene fra vikingetiden og den tidlige middelalder og dermed en vigtigt kilde til denne skibstype, af hvilken Roskilde Fjord har mønstret så rigt et arkæologisk materiale. At der under alle omstændigheder er tale om billeder af samtidens skibe, og ikke en gengivelse af tidligere tiders svundne fartøjer, synes uomtvisteligt. Om dette kan man forvisse sig ved at kaste blikket lidt mod vest, mod Skt. Jørgensbjerg Kirke på den anden side fjorden. Ved den nu tilmurede norddør findes et skib indridset; en såkaldt kogge. Koggen er den skibstype, som i middelalderens løb afløste vikingernes skibe. Men det er en helt anden historie. Himmelev Kirke, Skib 1 og 2 afdækket af Nationalmuseet i den tilmurede norddørs vestkarm. Foto Birgit Als Hansen. Vikingeskibsmuseets billedarkiv. Næste side: Himmelev Kirke fra sydøst. Foto Ole Kastholm, 2011

11 44 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 45 Noter 1. Beretning vedr. Himmelev kirke (Sømme herred, Kbh. amt) v/birgit Als Hansen, Nationalmuseets topografiske arkiv. De to skibsrids ved syddøren fremgår kun af Nationalmuseets og Vikingeskibsmuseets fotoarkiver samt Felbo 1995 og 1999, kat Mette Felbo nævner imidlertid ikke de to skibsrids ved norddørens østkarm. 2. Råsejlet karakteriseres ved at bestå af et firkantet, til tider trapezoidt, stykke sejldug, som hænger fra en ophejst, vandret rundholt, kaldet råen. 3. Fx Kastholm 2009; Andersen & Andersen Se Felbo 1999 for videre oplysninger. 5. Andersen & Andersen 1989; Andersen et al Den svenske arkæolog Erik Nylén har dog vedholdende talt for, at skibene på de gotlandske billedsten er præcise gengivelser, fx Nylén Fx Planke 2006; Kastholm Se fx Nicolaysen Olsen & Crumlin-Pedersen 1969, s. 104 ff.; Crumlin-Pedersen & Olsen Jf. Thorvildsen 1957, s. 47 ff. 10. Jf. j.nr. ROM 1855 samt NMU Sørensen 2001; Crumlin-Pedersen Crumlin-Pedersen & Olsen 2002; Bill, Gøthche & Myrhøj I den foreløbige analyse blev Roskilde 6 s længde anslået til ca. 36 m (jf. Bill, Gøthche & Myrhøj 2000). Nye analyser i f.m. rekonstruktion af fartøjets oprindelige skrogform viser imidlertid, at totallængden har været ca. 37 m (pers. medd. fra arkitekt MAA Morten Gøthche, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, 8. nov. 2010). 14. Bonde Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 66 f., s. 183 ff. 16. Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 67 f., s. 274 ff. 17. Bill, Gøthche & Myrhøj 2000, s. 251 f.; Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 333 f. 18. Andersen & Andersen Engelhardt Andersen & Andersen 1989; Andersen et al Vedr. dateringerne, se Imer 2004; Varenius 1992; Brate ; Jungner & Svärdström ; Malmer 1966, Se fx Bayliss-Smith & Mulk 1999 om samiske graffiti med brede sejl. 23. Kun det geometriske sejlcenter er behandlet her. Det såkaldte effektive sejlcenter, der har betydning for balancen, ligger i samme højde som det geometriske, midt mellem dette og sejlets forkant, for uddybning se Andersen & Andersen 1989, s. 147 ff. 24. Se fx Nylén 1995; Vadstrup 1993, s. 74 ff.; Heide Fx Kusk Jensen 2000, s. 108 ff. 26. Tak til arkitekt MAA Morten Gøthche, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, for oplysninger vedr. Roskilde 6. Ligeledes tak til Vikingeskibsmuseet for tilladelse til gengivelse af div. illustrationer samt til Rikke Johansen fra billedarkivet for tilvejebringelse af disse.

12 46 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 47 Litteratur Andersen, B. & E. Andersen 1989: Råsejlet Dragens Vinge. Roskilde. Andersen, E., O. Crumlin-Pedersen, S. Vadstrup & M. Vinner 1997: Roar Ege. Skuldelev 3 skibet som arkæologisk eksperiment. Roskilde. Bill, J., M. Gøthche & H.M. Myrhøj 2000: Roskildeskibene. I: T. Christensen & M. Andersen (red.): Civitas Roscald fra byens begyndelse, s Roskilde. Brate, E : Östergötlands runinskrifter, vol Sveriges runinskrifter 2, udg. af Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Stockholm. Bonde, N. 2010: Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag (vrag 6) fundet i Roskilde gl. havn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, rapport nr. 3/2010. København. Christensen, A.E. 1995: Ship Graffiti. I: O. Crumlin-Pedersen & B.M. Thye (eds.): The Ship as Symbol in Prehistoric and Medieval Scandinavia. Studies in Archaeology & History, vol. 1, s København. Engelhardt, C. 1866: Nydambaaden og Nordlandsbaaden. En Sammenstilling mellem Oldtidsbaaden og nogle Nutidsbaade. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1866, s Felbo, M. 1995: Skibsbillederne i Himmelev Kirke. I: I. Christmas- Møller & G. Bruun Hansen (red.): Himmelev sogns historie, s Roskilde. Felbo, M. 1999: Skibsbilleder i Skandinavien Kontekst og funktion, indhold og kildeværdi. Bind 1-3. Upubl. cand. phil. speciale, Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Heide, V. 2006: Låge og breie segl likevel? Ulike strategier for å kombinere framdrift med segl og årer. I: T. Arisholm et al. (eds.): Klink og seil Festskrift til Arne Emil Christensen, s Oslo. Imer, L.M. 2004: Gotlandske billedsten dateringen af Lindqvists gruppe C og D. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2001, s Kusk Jensen, J. 2000: [1924]. Haandbog i praktisk Sømandskab. København. Malmer, B. 1966: Nordiska mynt före år Acta Archaeologica Lundensia. Series in 8º, no. 4. Lund & Bonn. McGrail, S. 2004: Boats of the World. From the Stone Age to Medieval Times. Oxford & New York. Nicolaysen, N. 1882: Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Kristiania. Nylén, E. 1995: Navigare necesse est. Tor. Tidskrift för Arkeologi, nr. 27:2, s Olsen, O. & O. Crumlin-Pedersen 1969: Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord. Roskilde. Planke, T. 2006: Lave og brede seil allikevel? En diskusjon av paradigmer og tolkninger av kildegrunnlaget. I: T. Arisholm et al. (red.): Klink og seil Festskrift til Arne Emil Christensen, s Oslo. Sørensen, A.C. 2001: Ladby A Danish Ship-Grave from the Viking Age. Ships and Boats of the North, vol. 3. Roskilde. Thorvildsen, K. 1957: Ladby-skibet. Nordiske Fortidsminder, Bd. VI, 1. Hefte. København. Vadstrup, S. 1993: I vikingernes kølvand. Erfaringer og forsøg med danske, svenske og norske kopier af vikingeskibe Roskilde. Varenius, B. 1992: Det nordiska skeppet. Teknologi och samhällsstrategi i vikingatid och medeltid. Stockholm Studies in Archaeology 10. Internet Bayliss-Smith, T. & I.-M. Mulk 1999: Sámi rock engravings from the mountains in Laponia, Northern Sweden. Folklore, vol. 11. October An electronical journal of folklore: vol11/index.html NAVIS II [database over skibsmotiver]: htm Crumlin-Pedersen, O. 1997: Viking-Age Ships and Shipbuilding. In Hedeby/ Haithabu and Schleswig. Ships and Boats of the North, vol. 2. Roskilde. Crumlin-Pedersen, O. & Olsen O. (eds.) 2002: The Skuldelev Ships I. Topography, Archaeology, History, Conservation and Display. Ships and Boats of the North 4:1. Roskilde. Jungner, H. & E. Svärdström : Västergötlands runinskrifter, vol Sveriges Runinskrifter 5, udg. af Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Stockholm. Kastholm, O.T. 2009: De gotlandske billedsten og rekonstruktionen af vikingeskibenes sejl. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2005, s

13

Archaeology and the Sea

Archaeology and the Sea Archaeology and the Sea Ole Crumlin-Pedersen: Archaeology and the Sea in Scandinavia and Britain. A personal account. Maritime Culture of the North 3. Roskilde 2010. 184 sider. ISBN 978-87-85180-05-6.

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet..

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. NYHEDSBREV Januar 2010 15. årgang Nr.1 Dagsorden Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje Introduktion Vandveje Gennem historien har menneskenes forhold ændret sig, da landskabet har været under konstant forandring. Men til trods for de mange til tider store forandringer har mennesket alligevel

Læs mere

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum ROMU 2010 Årsskrift fra Roskilde Museum Bager bliv ved din ovn! af Søren Moses 7 Når man søger informationer om møllefæsterne, som i 1800-tallet stod for den daglige drift af Tadre Mølle, hører det til

Læs mere

og rekonstruktionen af vikingeskibenes sejl

og rekonstruktionen af vikingeskibenes sejl De gotlandske billedsten og rekonstruktionen af vikingeskibenes sejl Abstract This thesis deals with the subject of Viking Age iconography as source material for rigging details and sail technology of

Læs mere

Poul Erik Lindelof. Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer?

Poul Erik Lindelof. Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer? Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Vikingeskibe i to søspærringer og et skibsværft. Hvad fortæller de skibstekniske detaljer? Gaar man en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Grundkurve Projekt 2005

Grundkurve Projekt 2005 Børup Sandevej 58-7000 Fredericia - Tlf. 75 51 49 15 marinearkgruppe@mail.dk www.marinearkgruppe.dk Rapport for Grundkurve Projekt 2005 Udført af i samarbejde med WM Trædateringslaboratoriet Undersøgelsesområder:

Læs mere

TVTJhYffiffiffiWffiffiUil

TVTJhYffiffiffiWffiffiUil TVTJhYffiffiffiWffiffiUil Mkingeskibe.l J Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde Fotograf : Kenneth Hoyer Der er fundet rester af 5 vikingeskibe i Roskilde Fjord ved Skuldelev. De fik numrene I,2,3,5

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Vikingeskibsmuseet 1

Vikingeskibsmuseet 1 Vikingeskibsmuseet 1 Hypotese for sejl Af Svend C. Ranvig-Christensen, Stud. mag. hist. et rel., studentermedarbejder ved Vikingeskibsmuseet I sommermånederne 1042 blev et prægtigt krigsskib bygget i området

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Maritime Culture of the North 231

Maritime Culture of the North 231 Anmeldelser JANET BATELY & ANTON ENGLERT (red.): Ohthere s Voyages. A late 9thcentury account of voyages along the coast of Norway and Denmark and its cultural context. Maritime Culture of the North, vol.

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia 1992-2014 Kilde: Wikipedia 1 OM VIKINGNYT Arkæologers udgravninger i Ribe og Jelling har bidraget med ny viden om vikingetiden. Interessen for denne nordiske historieperiode er stor, og mange frivillige

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

* -.=:- ;-, :l*5.***

* -.=:- ;-, :l*5.*** 'l i $c* l.'..1.*. - --- * -.=l5_ --**,.-?-: 5 * -.=:- ;-, :l*5.*** -.":{.* *:. '* - {lf,;.;f UNDER NNGS MNSTERlET.- - Mkingeskibe Copyright: Vik ngeskibsmuseet i Roskilde Fotograf: Kenneth Hoyer Der

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79.

SVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79. SVM2004-071 Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 79. Besigtigelse af området med oppløjede brændte lerfragmenter, trækul og slaggelignende fragmenter

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt. # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden. Baggrund og status januar 2009

Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden. Baggrund og status januar 2009 Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden Baggrund og status januar 2009 Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden, baggrund og status januar 2009 Vincent Jessen Formand for Selskabet

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

III 6 Skibsbunden rettes til

III 6 Skibsbunden rettes til III 6 Skibsbunden rettes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

FHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71

FHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71 FHM 3877 Åkjær Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 5.02.03. Lok.nr. 7 Kampagne 3.03.998 Rapport om udgravning af trækonstruktioner ved Åkær å. Indholdsfortegnelse Abstract 2 Øvrige data

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

1. Kalvøen. 2. Køkkenmøddingen

1. Kalvøen. 2. Køkkenmøddingen 1. Kalvøen Kalvøen var oprindeligt en ø, som lå umiddelbart ud for Frederikssund. Når det var lavvande, kunne øens ejer lade sine kreaturer og heste vade over til øen. I midten af 1800-tallet opstod ideen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af rester af bord fra vikingetidsgrav under Hørning kirke, Randers amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af rester af bord fra vikingetidsgrav under Hørning kirke, Randers amt. # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af rester af bord fra vikingetidsgrav under Hørning kirke, Randers amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 7 1991

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge af Ole Thirup Kastholm 19 Hvor de nyanlagte boldbaner ved Gundsø Stadion i Jyllinge i dag overlejrer det bølgede marklandskab med deres stringente symmetri skabt

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Med en Cirkel for Øje!!!

Med en Cirkel for Øje!!! Med en Cirkel for Øje Man skal ikke sejle langt. Man skal sejle godt - Peer Bruun Med en Cirkel for Øje Den moderne spidsgatters kulturhistorie af Uwe Gräfer og Martin Anker Wiedemann 2015 Uwe Gräfer,

Læs mere