ROMU Årsskrift fra Roskilde Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum"

Transkript

1

2 ROMU 2010 Årsskrift fra Roskilde Museum

3 Skibsbillederne i Himmelev Kirke og langskibene fra Roskilde Fjord af Ole Thirup Kastholm 29 Når man står ved Himmelev Kirke, kan man ikke se fjorden. Vidtstrakte boligkvarterer indhyller nu omgivelserne. Men i arkæologisk målestok er det blot få øjeblikke siden, at landskabet her lå åbent og dyrket, og da den romanske kirke i første halvdel af 1100-tallet blev opført på et højdedrag knap 35 meter over havet, var der uhindret udsyn herfra til fjorden og dens færdsel. Derfor giver det også mening, at ukendte hænder har ridset flere skibsbilleder ind i væggenes bløde kalksten i kirkens tidlige år. Ved kirkens restaurering i fandt Nationalmuseet seks skibsbilleder. To var indridset ved syddørens østkarm og fire ved den nu tilmurede norddør to på hver sin side, hvor de var placeret under knæhøjde. De skal næppe opfattes som en del af kirkens officielle udsmykning, men snarere som en art øjebliksbilleder, muligvis udført af håndværkere omkring kirkebyggeriet. Skibsbillederne var skjult under det oprindelige pudslag og må alene af denne grund dateres til tidspunktet omkring kirkens opførelse. 1 Den afbildede skibstype repræsenterer da også en tusindårig nordisk byggetradition, som i store træk gik ud af brug i 11/1200-tallet. Modsatte side: Vikingeskibsmuseets fuldskala rekonstruktioner af langskibene Skuldelev 2 og 5, henholdsvis Havhingsten fra Glendalough og Helge Ask (søsat 2004 og 1990), på Roskilde Fjord. Havhingsten (bagest) har rebet sejl på grund af vindstyrken, hvilket betyder, at sejlet er ca. 1 m lavere end ved fuldt sejl. Foto Ole Kastholm, Skibsbillederne Selv om de seks skibsbilleder ikke er ens, så er der flere fællestræk. De er konstrueret med linjer, der stilistisk angiver bordplankerne, som går op i højtsvungne stævne. Centralt placeret er en mast, afstivet med tovværk, der i to tilfælde er forsynet med et firkantet sejl et såkaldt råsejl og i de resterende fire blot med en lang rå. 2 I tre tilfælde er skibene desuden forsynet med sidemonterede styreårer, også kaldet sideror. Det øverste skib ved norddøren (skib 1) er det bedst bevarede og mest formfuldendte af dem alle og egner sig derfor bedst til beskrivelse. Der er tale om et sejlførende fartøj, der sejler mod venstre, med

4 30 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 31 Skibsindridsningerne fra Himmelev Kirke i afstøbning. Vikingeskibsmuseets billedarkiv. Skibene udtegnet på basis af afstøbningerne. Skib 1 måler 30 x 25 cm, mens de øvrige er lidt mindre. De er ikke gengivet i indbyrdes korrekt skala. Tegning Ole Kastholm. Roskilde Museum.

5 32 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 33 høje stævne og bordplanker markeret. Masten er afstivet med vanter og stag, tre agter og tre for. Sejlet er et råsejl, der karakteriseres ved at være mere end dobbelt så bredt som højt. I sejlets forreste kant er fæstnet en tvedelt line eller stage, der ender foran masten formålet med denne line/stage er at udspile sejlets forkant ved sejlads tæt til vinden, ganske som det ses på visse af vikingetidens skibsmotiver samt på historiske råsejlsbåde. 3 Et markant træk ved skibsbilledet er det store sideror. Denne art styremekanisme er karakteristisk for de skandinaviske fartøjer i jernalder og vikingetid, men går ud af brug i løbet af middelalderen. I dag er skibsbillederne 1-4 synlige i Himmelev Kirke, mens 5-6 igen er skjult under puds. Billedstenen St. Hammars I, Lärbro sogn, Gotland. Den opmalede sten er nu placeret på friluftsmuseet i Bunge på det nordlige Gotland, få kilometer fra dens oprindelige placering. Foto Ole Kastholm, Skibsmotivet og skibet Skibet er gennem årtusinder et yndet motiv i den skandinaviske forhistorie. Allerede i begyndelsen af bronzealderen ser vi det harmoniske, slanke skib afbildet eksempelvis på det ene af de to bronzesværd fra Rørby ved Kalundborg, dateret til f.v.t., men også i hobetal på bronzerageknive og i form af helleristninger. I løbet af jernalderen bliver skibsbillederne sejlførende med et råsejl, og i yngre jernalder og vikingetid optræder skibsmotivet i mange forskellige sammenhænge: på mønter, runesten, billedsten og -tæpper samt som graffiti. I den tidlige middelalder optræder sejlførende vikingeskibslignende fartøjer stadig som indridsninger, ud over i Himmelev, blandt andet også i Horbelev Kirke ved Stubbekøbing og Eggeslevmagle Kirke ved Skælskør. 4 Skibsindridsning fra Eggeslevmagle Kirke, Skælskør. Vikingeskibsmuseets billedarkiv.

6 34 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 35 Skibsmotivets værdi som kilde til vikingeskibenes sejlteknologi er et omtvistet emne i skibsarkæologiske kredse ikke mindst, hvad angår de ret detaljerede skibe med meget brede sejl, som optræder på en række af de gotlandske billedsten. Er der tale om reelle afbildninger, eller er de grafisk forvanskede? Skibsarkæologerne har i overvejende grad været tilhængere af det sidste. 5 Denne holdning er imidlertid blevet nuanceret i den sidste årrække, dels fra norsk side, dels af den, som skriver disse linjer, der i en studie har undersøgt skibsmotivernes potentiale i teknologisk henseende. 6 Gennem en række sammenligninger af vikingetidens skibsmotiver har denne studie vist ganske kort opridset at motivernes gengivelser af sejl i et stort omfang videregiver anvendelige oplysninger om sejlteknologien, om end ikke på målfast niveau. I den forbindelse er skibsridsene fra Himmelev Kirke af stor betydning, da de tjener som øjebliksbilleder graffiti om man vil der skildrer samtidens skibe uden omsvøb. Overordnet set tyder alt på, at sejlene har været næsten dobbelt så brede som høje, når der vel at mærke er tale om langskibe. At dette også giver funktionel mening, vender vi tilbage til senere, men det er måske på sin plads at karakterisere langskibet nærmere forinden. Denne skibstype var det teknologiske fundament for vikingetidens notoriske aggressioner. Det var med langskibets dyder som lethed, manøvredygtighed, fart, lav dybgang samt kombinationen af årer og sejl, at vikingerne opnåede den dynamiske fleksibilitet på krigsstien, som gang på gang blev fatal for modstanderen. Vikingernes langskibe Langskibet er betegnelsen for vikingetidens specialiserede krigsskib, der kendetegnes ved sin lange, slanke form samt lette og fleksible konstruktion. At der også dengang fandtes forskellige skibe tilpasset forskellige opgaver er indlysende, og den norrøne litteratur nævner da også en række fartøjstyper, hvad man allerede i skibsarkæologiens barndom var opmærksom på. 7 Men i det arkæologiske materiale sås de specialiserede skibe først åbenlyst i 1962 med de fem skibe fra Nationalmuseets berømte udgravning i Peberrenden ud for Skuldelev i Roskilde Fjord. Her fandt man to udgaver af de sødygtige og relativt tunge handelsskibe, det havgående vrag 1 og det kystgående vrag 3, side om side med to udgaver af de slanke krigsskibe, det havgående vrag 2 og det kystgående vrag 5. 8 Det i 1935 udgravede skib fra Ladby, der, med sit lave fribord og sit ekstreme forhold mellem bredde og længde på 1:7, havde været omgærdet af en vis mistro til sødygtigheden 9, kunne nu forstås som en specialiseret type. Et udvalg af vikingetidens skibsmotiver. Øverst: Hedebymønter. I midten: Runestene. Nederst: graffiti på klippeflade i Gauldalen, Norge. Efter Navis II; Malmer 1966; Varenius 1992; Jungner & Svärdström ; Brate ; Christensen 1995.

7 36 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 37 Den sene vikingetids skibstypers divergens erkendtes med Skuldelevfundet. Øverst: torsotegning af det kystgående krigsskib Skuldelev 5. Krigsskibet karakteriseres generelt ved sit ekstreme forhold mellem længde og bredde på 1:7 til 1:9, sin meget lette og smidige konstruktion, store mandskabsbehov samt højest mulige antal årer, som udgør et betydeligt fremdrivningsmiddel. Nederst: torsotegning af det havgående fragtskib Skuldelev 1. Fragtskibet karakteriseres generelt ved sit moderate længdebreddeindeks på 1:3 til 1:5, sin relativt tungtbyggede konstruktion, begrænsede mandskabsbehov samt få eller slet ingen årer. Tegning Sune Villum-Nielsen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Langskibene i fjorden Roskilde Fjord har mønstret et uundværligt kildemateriale inden for dette emne. Her er fundet hele tre langskibe fra slutningen af vikingetiden: vrag 2 og 5 fra Skuldelevfundet samt vrag 6 fra Roskilde Havn, der blev udgravet af Roskilde Museum og Nationalmuseet ved anlæggelsen af Vikingeskibsmuseets museumsø i Ud over disse tre betydningsfulde skibsfund kendes kun ganske få andre håndgribelige eksempler på vikingernes krigsskibe, blandt hvilke det nævnte skib fra Ladby på Fyn og vrag 1 fra Hedeby Havn i Slesvig er de mest fremtrædende. 11 Skuldelevfundet er grundigt publiceret, og også skibene fra Roskilde Havn kan man læse om, dog blot i en foreløbig artikel. 12 I det følgende vil der derfor kun blive fortalt om skibenes overordnede karakteristika. Roskilde 6 Med en længde på ca. 37 m er der tale om det længste fartøj fra vikingetiden, hidtil kendt. 13 Bredden anslås til blot 3,5 m med disse mål er der ingen tvivl om, at Roskilde 6 er et langskib. Med en dybgang på ca. 1 m har langskibet kunnet bevæge sig ganske nær land, sammenlignet med moderne skibe. Dets primære fartområde har dog ikke været et trangt fjordlandskab som Roskildes, men åbne farvande med plads til store armbevægelser. Den håndværksmæssige kvalitet er i top, og hvad konstruktionen angår, blev gjort en spændende opdagelse: den 32 m lange køl består nemlig af tre stykker, samlet med to m lange sammenføjninger; oftest har kølen ellers bestået af ét stykke tømmer, hvilket giver en naturlig begrænsning på fartøjslængden. Nu er der pludselig ikke så langt til sagalitteraturens storskibe på op til m længde som Olav Tryggvasons Ormen Lange der hidtil har været opfattet som litterære overdrivelser. At Roskilde 6 har været sejlførende bevidnes af det mastefæste i den maritime terminologi kaldet kølsvinet der var monteret hen over kølen. Ellers var der ingen spor efter mast og rig. En analyse af årringene i skibets egetræsplanker har givet en datering til perioden ca og fortæller desuden, at skibet er bygget af materialer fra området omkring Oslofjorden. 14

8 38 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 39 Skuldelev 2 Det største langskib fra Skuldelev er på mange måder lig Roskilde 6 et stort, havgående krigsskib. Længden er ca. 30 m, og med en bredde på 3,8 m er der tale om et lidt fyldigere skib. Også her er det eneste spor efter sejlføring kølsvinet, som viser mastens eksakte placering. Årringsanalyser af skibets egetræsplanker har givet en datering til o og stedfæstet træet til Irland. 15 Skuldelev 5 I det lille langskib fra Skuldelev ses derimod en helt anden type krigsskib end de foregående. Længden er godt 17 m og bredden 2,5 m. Med en dybgang på blot 0,6 m, er dette et ideelt fartøj til sejlads og landgang i Roskilde Fjord. Sejlføringen spores også her med et kølsvin samt, sporene efter en klampe til fastgøring af tovværk i agterskibet. Skibet, der er præget af reparationer, og som har været anvendt til sidste blodsdråbe, er konstrueret af flere forskellige træsorter: eg, fyr, ask og el. Analyser af træets årringe placerer skibet tidsmæssigt o og geografisk i Danmark. 16 Mindst én gang sejlede disse skibe på Roskilde Fjord. Om de også havde deres vante færd her må derimod stå hen i det uvisse; og det er næppe netop disse konkrete fartøjer, som har sejlet model til de indridsede skibe i Himmelev Kirke. Roskilde 6 er antagelig gået til i slutningen af 1000-tallet nogenlunde samtidig med, at sejlspærringen, som Skuldelevskibene indgik i, formodes opført. 17 Imidlertid er det blot få årtier, som adskiller skibe og skibsbilleder, og den teknologiske udvikling i denne korte periode er ubetydelig. Dermed kan skibsbillederne anvendes som et vigtigt supplerende kildemateriale til fjordens skibsfund de fortæller nemlig om det, som arkæologerne næsten aldrig finder spor efter: sejlet. Langskibenes sejl Vores konkrete arkæologiske viden om vikingeskibenes sejl er rent faktisk meget begrænset, da det oftest kun er selve skroget, som er bevaret. Sejl og rig ses kun indirekte, i form af aftryk på skroget og maritimt løsøre; ganske sjældent findes små tekstilfragmenter, som muligvis stammer fra sejldug, men som ikke giver egentlige oplysninger om sejlets udformning som helhed. Da man skulle rekonstruere vikingeskibene på papiret såvel som i fuld størrelse, har det derfor været nødvendigt at benytte alternativt kildemateriale. Et sådant materiale findes i 1800-tallets norske fiskerbåde, nordlandsbådene, som på sin vis er vikingeskibenes arvtagere og derfor deler en række teknologiske træk med disse. 18 Det bemærkede arkæologen Conrad Engelhardt allerede i 1860 erne, da han udgravede Nydamskibene. 19 Fra 1970 erne har udforskningen af dette slægtskab været et omdrejningspunkt i miljøet omkring Vikingeskibsmuseet i Roskilde, da det viste sig, at væsentlige tekniske detaljer fra nordlandsbådene kunne genfindes på vraget af det lille velbevarede fragtskib fra Skuldelev, vrag 3. Det drejer sig helt nøjagtigt om fæstepunkterne for sejlets nederste hjørner for og agter, i den maritime terminologi benævnt henholdsvis hals- og skødepunkt. Det var tydeligt, at sejlets forreste punkt kunne flyttes i forhold til vindens konkrete vinkel på skibet, hvilket er ensbetydende med, at fartøjet var konstrueret til at kunne krydse mod vinden en aerodynamisk opdagelse, som man ikke hidtil med sikkerhed havde turdet tillægge vikingerne. 20 Imidlertid er vrag 3 fra Skuldelev enestående, hvad de gode spor efter sejl og rig angår, og oftest er mastefæstet i et fartøj det eneste bevarede vidnesbyrd om, at det oprindeligt førte sejl. Især langskibene er blottet for rigspor, som kan afgive informationer om sejlets design. For at løse dette problem i forbindelse med fuldskalarekonstruktionerne som eksempelvis Helge Ask og Havhingsten fra Glendalough har man i store træk genbrugt sejldesignet fra den velfungerende rekonstruktion af vrag 3. Hermed har langskibene fået et nogenlunde kvadratisk råsejl, meget inspireret af de sejl, som 1800-tallets norske fiskerbåde anvendte. Dette er velafprøvet og fungerer hensigtsmæssigt også på langskibene. Men rekonstruktionernes visuelle udtryk står med disse sejl i modstrid med vikingernes afbildninger af deres egne skibe. Her er sejlene næsten aldrig kvadratiske, men derimod påfaldende lave og brede, ganske som på indridsningerne i Himmelev Kirke.

9 40 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 41 Skibsmotivet en gengivelse af krigsskibet De brede sejl Conrad Engelhardts sammenligning af egebåden fra Nydam Mose og hans egen samtids nordlandsbåd. Efter Engelhardt Ser man nærmere på vikingetidens skibsmotiver viser det sig, at den foretrukne skibstype afbildet er fartøjer til militær brug. Dette visualiseres med tydelige elementer som bevæbning, skjolde langs skibssiden, tilstedeværelsen af et stort mandskab til tider bevæbnet samt i enkelte tilfælde forstævne udsmykket med dyrehoved. Med andre ord er det altså langskibet, vi i stort omfang ser gengivet på mønter, runesten, billedsten og graffiti. Skibsmotiverne er imidlertid langtfra egentlige tekniske tegninger, og man må rimeligvis stille spørgsmålet: hvilken skibsteknologisk viden kan uddrages af disse, om nogen overhovedet? Her må det slås fast, at skibsmotivet på ingen måde er en målfast gengivelse af et funktionelt fartøj. Det er underlagt sin egen samtids grafiske traditioner, som i dag kun i begrænset omfang kan afkodes. Når masten forekommer at være usandsynlig høj eller sejlet abnormt overdimensioneret i forhold til skroget, så skal dette ikke nødvendigvis tages for gode varer. Ikke desto mindre rummer motiverne en række maritime fakta, som finder deres materielle paralleller enten i det arkæologiske eller historiske kildemateriale, og dermed næppe kan ignoreres. Eksempler på dette er de ret detaljerede sideror, vindfløjene i mastetoppene og konkrete elementer i skibenes rigning. Sif Ege (søsat 1990) på Roskilde Fjord en fuldskala rekonstruktion fra Frederikssund af det lille fragtskib Skuldelev 3, i store træk identisk med Vikingeskibsmuseets Roar Ege. Foto Ole Kastholm, En norsk råsejlsbåd fra 1800-tallet. Tegning Bernhard Færøyvik, gengivet efter Andersen & Andersen 1989.

10 42 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 43 Graffiti af båd med bredt råsejl på klippeflade i Padjelanta i Lapland. Dateret til ca e.v.t. ud fra bådtypen. Efter Bayliss-Smith & Mulk Syriske fartøjer afbildet i Theben, Ægypten, dateret til 1300-tallet f.v.t. Efter McGrail Et ganske særligt element er netop råsejlets specielle udformning det er så godt som altid dobbelt så bredt som højt. Her er det underordnet, om man ser på skibsmotiver på de gotlandske billedsten, der dateres fra ca. 750 til op i 900-tallet, på runestenene fra 800- og 1000-tallet, på Hedebymønterne fra første halvdel af 800-tallet eller på graffiti fra hele vikingetiden samt den tidlige middelalders skibsrids. 21 Billederne er de samme: med lave og brede sejl. Netop denne vedholdenhed, der dækker store dele af Skandinavien og hele vikingetiden, indikerer, at disse sejl har været en realitet, og ikke blot er et resultat af grafiske forvrængninger. 22 Netop på langskibet vil et lavt og bredt sejl være velegnet. Den åbenlyse fordel et sådant sejl har, er det lavt placerede sejlcenter. Sejlcentret er et konstrueret punkt på sejlet, hvori vindens tryk tænkes samlet. Vindtrykket virker naturligvis overalt på sejlet, men af hensyn til beregninger er det hensigtsmæssigt at opfatte vindtrykket som en samlet kraft i ét punkt. Sejlcentret på et firkantet sejl, som vikingetidens råsejl, findes ved at trække diagonaler mellem sejlhjørnerne: skæringspunktet er da sejlcentret. 23 Sejlcentret kan anskues som et ligevægts- og tyngdepunkt, hvis horisontale såvel som vertikale placering på sejlet har betydning for fartøjets sødygtighed og manøvreevne. I den konkrete sammenhæng er det især sejlcentrets vertikale placering, som har interesse. Jo højere sejlcenter, jo større krængningsmoment. Det vil sige, at risikoen for at kæntre øges, når sejlcentret hæves. Råsejlsriggede fartøjer er generelt følsomme på dette område, dels da de som følge af sejlets firkantede udformning har et højt sejlcenter, dels da der er tale om lave, åbne både. Moderne sejlbåde har derimod, med deres trekantede sejl, et væsentligt lavere sejlcenter. Et lavt sejlcenter vil især have positiv betydning for smalle, lette fartøjer som krigsskibene, som er i højrisikozonen for kæntring, og som derfor må mindske sejl i betragtelig grad allerede ved moderat stærke vindstyrker med deraf følgende tab af manøvreevne. Det lave sejlcenter giver dermed højere søsikkerhed samt bedre udnyttelse af det fulde sejlareal. Praktiske forsøg med brede sejl har kun i begrænset omfang været udført, senest i Norge. 24 Trods de begrænsede erfaringer er det dog givet, at intet overordnet set taler imod, at de meget brede råsejl kan fungere i praksis så længe sejlets størrelse og placering er nogenlunde afstemt til det konkrete fartøj. At sådanne sejl har fungeret, godtgøres da også af dels meget detaljerede afbildninger fra middelhavsområdet af ægyptiske og syriske råsejlsbåde fra årtusinderne før år 0, dels da de optræder på sejlskibstidens fuldriggede fartøjer dog her naturligvis i samspil med flere sejl. 25 Afslutning 26 På denne måde er skibsbillederne i Himmelev Kirke brikker i et puslespil, hvor det færdige billede er vikingernes skibe. Der er ganske givet brikker, som aldrig genfindes, men denne videnskabelige grundpræmis skal ikke forhindre os i nysgerrigt at udforske resten af puslespillet. Efter denne forfatters opfattelse er skibene i Himmelev afbildninger af netop langskibe krigsskibene fra vikingetiden og den tidlige middelalder og dermed en vigtigt kilde til denne skibstype, af hvilken Roskilde Fjord har mønstret så rigt et arkæologisk materiale. At der under alle omstændigheder er tale om billeder af samtidens skibe, og ikke en gengivelse af tidligere tiders svundne fartøjer, synes uomtvisteligt. Om dette kan man forvisse sig ved at kaste blikket lidt mod vest, mod Skt. Jørgensbjerg Kirke på den anden side fjorden. Ved den nu tilmurede norddør findes et skib indridset; en såkaldt kogge. Koggen er den skibstype, som i middelalderens løb afløste vikingernes skibe. Men det er en helt anden historie. Himmelev Kirke, Skib 1 og 2 afdækket af Nationalmuseet i den tilmurede norddørs vestkarm. Foto Birgit Als Hansen. Vikingeskibsmuseets billedarkiv. Næste side: Himmelev Kirke fra sydøst. Foto Ole Kastholm, 2011

11 44 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 45 Noter 1. Beretning vedr. Himmelev kirke (Sømme herred, Kbh. amt) v/birgit Als Hansen, Nationalmuseets topografiske arkiv. De to skibsrids ved syddøren fremgår kun af Nationalmuseets og Vikingeskibsmuseets fotoarkiver samt Felbo 1995 og 1999, kat Mette Felbo nævner imidlertid ikke de to skibsrids ved norddørens østkarm. 2. Råsejlet karakteriseres ved at bestå af et firkantet, til tider trapezoidt, stykke sejldug, som hænger fra en ophejst, vandret rundholt, kaldet råen. 3. Fx Kastholm 2009; Andersen & Andersen Se Felbo 1999 for videre oplysninger. 5. Andersen & Andersen 1989; Andersen et al Den svenske arkæolog Erik Nylén har dog vedholdende talt for, at skibene på de gotlandske billedsten er præcise gengivelser, fx Nylén Fx Planke 2006; Kastholm Se fx Nicolaysen Olsen & Crumlin-Pedersen 1969, s. 104 ff.; Crumlin-Pedersen & Olsen Jf. Thorvildsen 1957, s. 47 ff. 10. Jf. j.nr. ROM 1855 samt NMU Sørensen 2001; Crumlin-Pedersen Crumlin-Pedersen & Olsen 2002; Bill, Gøthche & Myrhøj I den foreløbige analyse blev Roskilde 6 s længde anslået til ca. 36 m (jf. Bill, Gøthche & Myrhøj 2000). Nye analyser i f.m. rekonstruktion af fartøjets oprindelige skrogform viser imidlertid, at totallængden har været ca. 37 m (pers. medd. fra arkitekt MAA Morten Gøthche, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, 8. nov. 2010). 14. Bonde Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 66 f., s. 183 ff. 16. Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 67 f., s. 274 ff. 17. Bill, Gøthche & Myrhøj 2000, s. 251 f.; Crumlin-Pedersen & Olsen 2002, s. 333 f. 18. Andersen & Andersen Engelhardt Andersen & Andersen 1989; Andersen et al Vedr. dateringerne, se Imer 2004; Varenius 1992; Brate ; Jungner & Svärdström ; Malmer 1966, Se fx Bayliss-Smith & Mulk 1999 om samiske graffiti med brede sejl. 23. Kun det geometriske sejlcenter er behandlet her. Det såkaldte effektive sejlcenter, der har betydning for balancen, ligger i samme højde som det geometriske, midt mellem dette og sejlets forkant, for uddybning se Andersen & Andersen 1989, s. 147 ff. 24. Se fx Nylén 1995; Vadstrup 1993, s. 74 ff.; Heide Fx Kusk Jensen 2000, s. 108 ff. 26. Tak til arkitekt MAA Morten Gøthche, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, for oplysninger vedr. Roskilde 6. Ligeledes tak til Vikingeskibsmuseet for tilladelse til gengivelse af div. illustrationer samt til Rikke Johansen fra billedarkivet for tilvejebringelse af disse.

12 46 ROMU 2010 Skibsbillederne og langskibene 47 Litteratur Andersen, B. & E. Andersen 1989: Råsejlet Dragens Vinge. Roskilde. Andersen, E., O. Crumlin-Pedersen, S. Vadstrup & M. Vinner 1997: Roar Ege. Skuldelev 3 skibet som arkæologisk eksperiment. Roskilde. Bill, J., M. Gøthche & H.M. Myrhøj 2000: Roskildeskibene. I: T. Christensen & M. Andersen (red.): Civitas Roscald fra byens begyndelse, s Roskilde. Brate, E : Östergötlands runinskrifter, vol Sveriges runinskrifter 2, udg. af Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Stockholm. Bonde, N. 2010: Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra historisk skibsvrag (vrag 6) fundet i Roskilde gl. havn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, rapport nr. 3/2010. København. Christensen, A.E. 1995: Ship Graffiti. I: O. Crumlin-Pedersen & B.M. Thye (eds.): The Ship as Symbol in Prehistoric and Medieval Scandinavia. Studies in Archaeology & History, vol. 1, s København. Engelhardt, C. 1866: Nydambaaden og Nordlandsbaaden. En Sammenstilling mellem Oldtidsbaaden og nogle Nutidsbaade. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1866, s Felbo, M. 1995: Skibsbillederne i Himmelev Kirke. I: I. Christmas- Møller & G. Bruun Hansen (red.): Himmelev sogns historie, s Roskilde. Felbo, M. 1999: Skibsbilleder i Skandinavien Kontekst og funktion, indhold og kildeværdi. Bind 1-3. Upubl. cand. phil. speciale, Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Heide, V. 2006: Låge og breie segl likevel? Ulike strategier for å kombinere framdrift med segl og årer. I: T. Arisholm et al. (eds.): Klink og seil Festskrift til Arne Emil Christensen, s Oslo. Imer, L.M. 2004: Gotlandske billedsten dateringen af Lindqvists gruppe C og D. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2001, s Kusk Jensen, J. 2000: [1924]. Haandbog i praktisk Sømandskab. København. Malmer, B. 1966: Nordiska mynt före år Acta Archaeologica Lundensia. Series in 8º, no. 4. Lund & Bonn. McGrail, S. 2004: Boats of the World. From the Stone Age to Medieval Times. Oxford & New York. Nicolaysen, N. 1882: Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Kristiania. Nylén, E. 1995: Navigare necesse est. Tor. Tidskrift för Arkeologi, nr. 27:2, s Olsen, O. & O. Crumlin-Pedersen 1969: Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord. Roskilde. Planke, T. 2006: Lave og brede seil allikevel? En diskusjon av paradigmer og tolkninger av kildegrunnlaget. I: T. Arisholm et al. (red.): Klink og seil Festskrift til Arne Emil Christensen, s Oslo. Sørensen, A.C. 2001: Ladby A Danish Ship-Grave from the Viking Age. Ships and Boats of the North, vol. 3. Roskilde. Thorvildsen, K. 1957: Ladby-skibet. Nordiske Fortidsminder, Bd. VI, 1. Hefte. København. Vadstrup, S. 1993: I vikingernes kølvand. Erfaringer og forsøg med danske, svenske og norske kopier af vikingeskibe Roskilde. Varenius, B. 1992: Det nordiska skeppet. Teknologi och samhällsstrategi i vikingatid och medeltid. Stockholm Studies in Archaeology 10. Internet Bayliss-Smith, T. & I.-M. Mulk 1999: Sámi rock engravings from the mountains in Laponia, Northern Sweden. Folklore, vol. 11. October An electronical journal of folklore: vol11/index.html NAVIS II [database over skibsmotiver]: htm Crumlin-Pedersen, O. 1997: Viking-Age Ships and Shipbuilding. In Hedeby/ Haithabu and Schleswig. Ships and Boats of the North, vol. 2. Roskilde. Crumlin-Pedersen, O. & Olsen O. (eds.) 2002: The Skuldelev Ships I. Topography, Archaeology, History, Conservation and Display. Ships and Boats of the North 4:1. Roskilde. Jungner, H. & E. Svärdström : Västergötlands runinskrifter, vol Sveriges Runinskrifter 5, udg. af Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Stockholm. Kastholm, O.T. 2009: De gotlandske billedsten og rekonstruktionen af vikingeskibenes sejl. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2005, s

13

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia 1992-2014 Kilde: Wikipedia 1 OM VIKINGNYT Arkæologers udgravninger i Ribe og Jelling har bidraget med ny viden om vikingetiden. Interessen for denne nordiske historieperiode er stor, og mange frivillige

Læs mere

Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden. Baggrund og status januar 2009

Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden. Baggrund og status januar 2009 Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden Baggrund og status januar 2009 Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden, baggrund og status januar 2009 Vincent Jessen Formand for Selskabet

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Opgaven Idégenerering Udvikling af visuelt design Udvikling af visuelt design til en skipper, der ønsker at markedsføre et nyt koncept, hvor han vil tilbyde virksomheder

Læs mere

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Den nye udfordring MARINARKÆOLOGISK FORSKNINGSCENTER 1993-2003. Indhold:

Den nye udfordring MARINARKÆOLOGISK FORSKNINGSCENTER 1993-2003. Indhold: NR. 20 SOMMEREN 2003 MARINARKÆOLOGISK FORSKNINGSCENTER 1993-2003 Den nye udfordring Indhold: Redaktørens forord: Den nye udfordring..................... 2 Ti gyldne år for dansk marinarkæologi ved Ole

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Indhold Indledning Oplysninger om institutionen Organisation Undersøgelser og forskning Maritime håndværk og rekonstruktion

Indhold Indledning Oplysninger om institutionen Organisation Undersøgelser og forskning Maritime håndværk og rekonstruktion Årsberetning 2010 1 2 Indhold Indledning 3 Oplysninger om institutionen 6 Organisation 7 Undersøgelser og forskning 8 Marinarkæologi 9 Afsluttede anlægssager 9 Igangværende anlægssager 12 Besigtigelser

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Vikingeskibsmuseet i Roskilde Årsberetning 2002 Indhold

Vikingeskibsmuseet i Roskilde Årsberetning 2002 Indhold Vikingeskibsmuseet i Roskilde Årsberetning 2002 Indhold Forord... 3 Indsamling, undersøgelse og forskning... 3 Forhandlinger med Nationalmuseet om ny samarbejdsaftale... 4 Arkæologiske undersøgelser på

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

Oplysninger om institutionen 7. Marinarkæologi 9 Det marine beredskab 9 Forundersøgelser 9 Besigtigelser 11 Projekter undervejs 12 Metodeudvikling 12

Oplysninger om institutionen 7. Marinarkæologi 9 Det marine beredskab 9 Forundersøgelser 9 Besigtigelser 11 Projekter undervejs 12 Metodeudvikling 12 Årsberetning 2008 Indhold Indledning 4 Oplysninger om institutionen 7 Marinarkæologi 9 Det marine beredskab 9 Forundersøgelser 9 Besigtigelser 11 Projekter undervejs 12 Metodeudvikling 12 Dokumentation,

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Indhold. Indledning 4. Oplysninger om institutionen 5

Indhold. Indledning 4. Oplysninger om institutionen 5 Årsberetning 2007 Indhold Indledning 4 Oplysninger om institutionen 5 Marinarkæologi 7 Det marine beredskab 7 Forundersøgelser 7 Undersøgelser 8 Projekter undervejs 9 Besigtigelser 9 Metodeudvikling 10

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Indledning 5. Oplysninger om institutionen 7. Undersøgelser, forskning og udstilling 9. Undersøgelser 9

Indledning 5. Oplysninger om institutionen 7. Undersøgelser, forskning og udstilling 9. Undersøgelser 9 Indhold Indledning 5 Oplysninger om institutionen 7 Undersøgelser, forskning og udstilling 9 Undersøgelser 9 Marinarkæologi 9 Afsluttede anlægssager 10 Igangværende anlægssager 11 Besigtigelser 12 Nationalt

Læs mere

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger?

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger? r 2015 Videre arbejde med opgaverne Udforskning af opgaverne Disse opgaver bygger videre på udvalgte opgaver fra Kænguruen og lægger op til, at klassen sammen kan diskutere og udforske opgaverne. Opgavenumrene

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Lette transportløsninger

Lette transportløsninger Fuel Tank Solutions Lette transportløsninger Kundeudtalelse Energikompaniet AS Kunde: Energikompaniet A/S Energikompaniet A/S har gennem mange år benyttet HMK BILCON som leverandør af tankpåbygninger og

Læs mere

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask Højkantparket Ask Villa OpNed, CEBRA arkitekter Woodfl Højkantparket Merbau. MT Højgaard - Kbh. En stærk partner for arkitekter og bygherrer Luksusboliger på havnefronter, eksklusive firmadomiciler og

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Kalender. Medlemsmøde mandag den 14 september, kl. 19. Husflidsudstilling lørdag søndag, 17. 18. Oktober, Sønderborg Slot

Nyhedsbrev. Indhold. Kalender. Medlemsmøde mandag den 14 september, kl. 19. Husflidsudstilling lørdag søndag, 17. 18. Oktober, Sønderborg Slot 20. årgang Indhold Historisk skibstræf ved Sottrupskov, side: 2 Historisk dag ved slottet, 2015's drabelige sværdkampe, side: 2 Det nye ror-arrangement til Tilia, side: 3 Manøvreforsøg med Tilia, side:

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Roskilde havn, "vrag 1"

Roskilde havn, vrag 1 Marinarkæologisk udgravning Roskilde havn, "vrag 1" NMU j.nr. 1441 Jan Bill NMU 1441 Roskilde Havn, Skovrenden Roskilde. Stednr. 401257 Beretning for forundersøgelser og udgravning af skibsvrag Roskilde

Læs mere

Typografisk formatering i forskellige tekstbehandlingssystemer: Word, OpenOffice og WordPerfect. Foreløbig udgave.

Typografisk formatering i forskellige tekstbehandlingssystemer: Word, OpenOffice og WordPerfect. Foreløbig udgave. Niels Erik Wille Universitetslektor (emeritus), cand.mag. Kurset Ret&Rigtigt F10 Typografisk formatering i forskellige tekstbehandlingssystemer:, og Perfect. Foreløbig udgave. Kapitæler / Small caps Kapitæler

Læs mere

Udstilling 15 Udstillinger uden for Vikingeskibsmuseet 17 Fotoværksted og billedarkiv 17

Udstilling 15 Udstillinger uden for Vikingeskibsmuseet 17 Fotoværksted og billedarkiv 17 Årsberetning 2011 1 2 Indhold Indledning 3 Oplysninger om institutionen 5 Undersøgelser, forskning og udstilling 7 Undersøgelser 7 Marinarkæologi 7 Marint beredskab 8 Afsluttede anlægssager 8 Igangværende

Læs mere

NMU 1481 Roskilde Havn, Klostermarken, Roskilde Jorder 15 A m.fl. Roskilde domsogn Sømme herred Københavns amt. Stednr. 020410-75

NMU 1481 Roskilde Havn, Klostermarken, Roskilde Jorder 15 A m.fl. Roskilde domsogn Sømme herred Københavns amt. Stednr. 020410-75 Marinarkæologisk udgravning Roskilde havn, "vrag 5" NMU j.nr. 1481 Jan Bill NMU 1481 Roskilde Havn, Klostermarken, Roskilde Jorder 15 A m.fl. Roskilde domsogn Sømme herred Københavns amt. Stednr. 020410-75

Læs mere

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Jesper Stub Johnsen Nationalmuseet Danmark Det nationale museumsmøte Trondheim 2010 8.-11. september Norges Museumsforbund Samlingsforvaltning - forudsætning

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune)

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Sejlsport har været en væsentlig del af fritidslivet i Fjordkommunen Frederikssund gennem mange årtier.

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Der er ikke lokalt behov for havneudvidelsen. Udvid hellere et andet sted

Der er ikke lokalt behov for havneudvidelsen. Udvid hellere et andet sted Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 52209 Brevid. 1084241 Ref. SPC Dir. tlf. 46 31 35 43 sunepc@roskilde.dk Notat: Behandling af bemærkninger og indsigelser til høring om havneudvidelse

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Nyhedsbrev August 2008

Nyhedsbrev August 2008 Page 1 of 6 Nyhedsbrev August 2008 Struer Museums nyhedsbrev udkommer med ujævne mellemrum og fortæller løst og fast om arbejdet på museet. Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Så se det på www.struermuseum.dk

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Lækagesøgning en skumfidus I sæsonerne 2010 og 11 bemærkede jeg, at lænsepumpen meget ofte kørte, når jeg sejlede på styrbords halse ikke

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere