Sund Sammen Sådan Strategi for Odense Kommunes sundhedspolitik

Transkript

1 Sund Sammen Sådan Strategi for Odense Kommunes sundhedspolitik

2 Indhold Indledning DEL 1: Tværgående strategiske satsninger... 6 Sund sammen med borgeren... 7 Ansvar for egen sundhed... 7 Fællesskaber... 8 Sund sammen med eksterne... 8 Frivillige og frivillige organisationer... 8 Regionen, almen praksis og sygehusene... 9 Erhvervsliv og organisationer... 9 Sund sammen internt Økonomi Evidensbaseret viden DEL 2: Strategiske satsninger for de politiske mål En sundere arbejdsstyrke Sådan sikrer vi at sygemeldte borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Sådan får flere borgere tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid Sådan bliver der i fremtiden flere sunde og arbejdsduelige borgere En stærkere mental sundhed Sådan får vi færre børn, unge og voksne med stress Sådan reduceres antallet af borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser Sådan er der færre børn og unge, der det skidt i hverdagen Sådan får vi flere robuste børn og unge Lighed i sundhed Sådan støttes udsatte borgere til en meningsfuld hverdag Sådan udlignes forskelle i sundhedsadfærd Sådan sikres en tidlig indsats for at skabe lighed i sundhed

3 En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Sådan oplever flere borgere med kronisk sygdom livskvalitet og mestrer dagligdagen Sådan får borgere med kronisk sygdom flere gode leveår Sådan reduceres antallet af tilfælde af kronisk sygdom Byens rum fremmer det sunde valg Sådan leger og bevæger flere borgere sig i byens rum både planlagt og spontant Sådan er flere borgere fysisk aktive i hverdagen Sådan får færre borgere livsstilssygdomme relateret til fysisk inaktivitet Det nemme valg er det sunde valg Sådan får færre borgere en risikoadfærd i form af rygning og overforbrug af alkohol Sådan får flere borgere en hensigtsmæssig sundhedsadfærd Sådan får færre borgere livsstilssygdomme og middellevetiden øges

4 Indledning Sundhedspolitikken Sund Sammen er en af Odense Kommunes tværgående politikker, som udspringer af Vision Odense, og dermed forpligter politikken på tværs af alle politiske udvalg på alle forvaltningsområder. Strategien Sund Sammen Sådan er en konkretisering af, hvordan sundhedspolitikken føres ud i livet. Strategien er bundet op på de politiske mål i sundhedspolitikken, og effektmålene i strategien er udledt af de politiske mål på kort, mellemlang og lang sigt. Sund Sammen Sådan tager afsæt i eksisterende evidens på sundhedsområdet, forvaltningsspecifikke effektmål, strategier, udvalgspolitikker samt input fra en lang række eksterne og interne aktører i forbindelse med udarbejdelse af strategien. På en række områder hænger Sund Sammen Sådan tæt sammen med de øvrige tværgående politikker, hvorved der kan skabes synergieffekt af disse. Evidensgrundlaget er generelt svingende på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, hvilket også afspejler sig i strategien. Der er solid evidens for, at kost, rygning, fysisk aktivitet, alkohol og psykisk velvære betydning for borgernes sundhed. Der er mere sparsom evidens for hvilke sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder, der er mest effektive, og hvordan de bedst implementeres. Strategien tager endvidere afsæt i, at sundhed er en del af alle kommunale kerneydelser. Det er en tværgående forpligtigelse at skabe rammer for sund levevis, og derfor skal relevante medarbejdere på alle områder bidrage til den tværgående opgaveløsning på sundhedsområdet. Nogle af de beskrevne tiltag i strategien er vi allerede godt i gang med i Odense Kommune. Andre tiltag handler om at skrue på kerneydelsen inden for den enkelte afdelings økonomiske ramme. Endelig er der noget, der er helt nyt, som kræver yderligere ressourcer at udvikle og implementere. I de tilfælde, hvor nye tiltag skal finansieres, skal det ske ved ekstern finansiering eller en omprioritering inden for den eksisterende overordnede økonomiske ramme. Sund Sammen Sådan er et udtryk for de strategiske satsninger på sundhedsområdet på tværs i Odense Kommune. Endvidere er strategien et værktøj for ledere og medarbejdere som led i implementeringen af sundhedspolitikken. Strategien er opdelt i to dele, hvor første del beskriver en række generelle tværgående strategiske satsninger, som er grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkes med strategiens anden del. I anden del peger de 4

5 strategiske satsninger direkte ind i målene for effekter på kort, mellemlang og lang sigt, som er udledt af de politiske mål i sundhedspolitikken. Del 1 og 2 er kategoriseret under følgende overskrifter: Del 1 i strategien: Sund sammen med borgeren Sund sammen med eksterne Sund sammen internt Økonomi Evidensbaseret viden Del 2 af strategien: En sundere arbejdsstyrke En stærkere mental sundhed Lighed i sundhed En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Byens rum fremmer det sunde valg Det nemme valg er det sunde valg Tilsammen er de strategiske satsninger under del 1 og 2 med til at indfri de politiske målsætninger i Sundhedspolitikken Sund Sammen i endnu højere grad end hver for sig. SAF I strategien er der indsat farvede symboler, der markerer hvilken forvaltning, der er initiativtager i implementeringen af strategien. I strategien forkortes forvaltningernes navne på følgende måde: SAF: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen BKF: By- og Kulturforvaltningen BMF: Borgmesterforvaltningen BUF: Børn- og Ungeforvaltningen ÆHF: Ældre- og Handicapforvaltningen 5

6 Del 1: Tværgående strategiske satsninger I Odense Kommune arbejder vi for, at Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Midlet til at forbedre borgernes sundhed ligger i ordet sammen. For vi kan ikke nå målet hver især. Vi skal nå målet sammen med borgerne, sammen med eksterne parter og ikke mindst sammen internt på tværs af fagudvalg og forvaltninger, på tværs af afdelinger og faggrupper ja i det hele taget på tværs. Sund Sammen Sammen med borgeren Sammen med eksterne Sammen internt Økonomi og evidensbaseret viden Del 1 af strategien er en beskrivelse af strategiske satsninger i et borgerperspektiv, i et partnerskabsperspektiv, i et forvaltningsperspektiv og endelig under overskrifterne Økonomi og Evidensbaseret viden, der går på tværs af de tre nævnte perspektiver. 6

7 BUF Sund sammen med borgeren Sundhed er en af forudsætningerne for livskvalitet og til at opnå egne mål i livet. Derfor skal alle borgere have mulighed for at leve et sundt liv, hvor borgerens egne ressourcer aktiveres mod egne definerede ønsker, mål og behov. Ansvar for egen sundhed Undersøgelser viser, at handlefrihed og aktivitet stor betydning for oplevet livskvalitet. Som kommune skal vi skabe rammer og muligheder for, at alle borgere kan tage mest muligt ansvar for egen sundhed. Målet er, at flest mulige borgere et selvstændigt og meningsfyldt liv. Borgere, der behov, skal støttes til en dagligdag, hvor de mindst mulig behov for indsatser fra kommunen. Dette skal ske gennem en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats på tværs af organisatoriske skel. implementere den rehabiliterende tankegang * som et fælles udgangspunkt for alle medarbejdere. inddrage borgere i relevante udviklingstiltag. * Den rehabiliterende tankegang er en måde at tænke på, der sikrer borgeren en individuel indsats. Indsatsen er situationsbestemt, målrettet, koordineret og fleksibel og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, eventuelle pårørende og fagfolk. 7

8 Fællesskaber Forskning fortæller os, at fællesskabet stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Sociale relationer kan både støtte og forpligte borgeren til at træffe sunde valg og tage ansvar for egen sundhed. Derfor skal vi have fokus på, hvordan både formelle og uformelle fællesskaber er vigtige for de tanker og følelser, individet om sig selv. gøre det attraktivt for borgerne at deltage i fællesskaber. prioritere aktiviteter i kommunale institutioner, der fremmer deltagelse i fællesskaber. oplyse borgere om eksisterende tilbud i frivilligsektoren. udvikle tilbud og aktiviteter i samarbejde med frivillige organisationer og borgere. SAF Sund sammen med eksterne De sundhedsøkonomiske udfordringer ser ud til at stige i takt med den demografiske udvikling med flere ældre og faldende arbejdsstyrke. For at sikre udvikling og velfærd i fremtiden, og i erkendelse af at vi ikke kan løfte sundhedsopgaverne alene, vil vi samarbejde med eksterne aktører for at udvikle ny viden, nye kompetencer og nye måder at arbejde på. Vi vil involvere private og offentlige organisationer, frivillige og erhvervsdrivende i håndteringen af sundhedsudfordringerne. Sund sammen med eksterne aktører kan deles op i fire former afhængig af aktør og mål med samarbejdet: Dialog fx som uforpligtende informationsudveksling. Netværk fx som bindende og regelmæssige mødefora med fokus på kompetenceudvikling, innovation og informationsudveksling. Samarbejde fx som forpligtigende samarbejde, hvor hver part løser fællesopgaver men uden fælles organisering. Partnerskaber som en dialogbaseret og gensidigt fordelagtig aftale, der handler om at løfte en fælles opgave med klar fordeling af roller, kompetencer og ressourcer. Frivillige og frivillige organisationer Frivillighed skal spille en stor rolle i fastholdelsen og udviklingen af velfærdssamfundet. Det kræver en forståelse for, at frivillighed drives af lyst mere end af pligt. Derfor skal frivillighed motiveres og aktiveres og ikke dikteres. Ved at arbejde målrettet med frivillighed opnår vi bedre adgang til nærmiljøet og bedre adgang til specifikke målgrupper. gøre det nemt at være frivillig. udvikle fælles tværgående kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, der kontakt med frivillige. 8

9 formidle information om, hvilke frivillige tilbud der er hvor i kommunen og på hvilke vilkår. etablere netværk med nøglepersoner i lokale frivillighedstilbud. understøtte kompetenceudvikling for frivillige. engagere frivillige i nye arenaer. Regionen, almen praksis og sygehusene Udfordringer på sundhedsområdet er vi fælles om. Hverken sygehus, almen praksis eller kommune kan løse opgaven alene. Vi vil understøtte Vision om Fælles Sundhed i sundhedsaftalerne. I afsnittet Samarbejde giver sammenhæng lyder det: I Syddanmark betyder sammenhæng i sundhed, at den fælles indsats planlægges og gennemføres med sigte på: at borgeren oplever kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelserne; at borgeren oplever sundhed som et fælles anliggende for region, kommuner og praksissektor; at vi sikrer kvalitet og sammenhængende forløb og indsatser på tværs af sektorerne; at vi understøtter en koordineret innovativ og bæredygtig kapacitetsudvikling, udvikling af nye metoder og anvendelse af ny velfærdsteknologi til støtte for borgernes mestring af det gode liv. være en aktiv samarbejdspartner i udvikling, samarbejde og være med til at skabe nye veje i et sammenhængende sundhedsvæsen. understøtte behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem. samarbejde og koordinere med almen praksis, speciallæger og sygehus for at sikre sammenhæng i patientforløb. arbejde med integrated care løsninger. Erhvervsliv og organisationer For at sikre vækst og øget sundhed skal vi involvere private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre organisationer i sundhedsudfordringerne. samarbejde med fx pensionskasser, boligorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og patientforeninger om udveksling af informationer for at målrette sundhedsindsatser. skabe og anvende eksisterende netværk til samarbejde med erhvervsliv og interesseorganisationer til videndeling, udvikling og innovation i forhold til sundhed. samarbejde med boligorganisationer omkring sundhedsfremmende indsatser. SUNDHEDS SEKRETARIATET Sund sammen internt I Sundhedsloven står der, at Kommunalbestyrelsen ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Dermed er 9

10 sundhed en del af alle kommunale kerneydelser, og at alle afdelinger et ansvar for at løfte sundhedsopgaverne. Det betyder, at vi skal sørge for, at alle Odense Kommunes medarbejdere kender: kommunens organisation, politik og strategi på sundhedsområdet. kommunens indsatser i relation til sundhedspolitikken. andres og egen rolle og ansvar i relation til borgernes sundhed. I Odense Kommune ønsker vi en organisering af varetagelsen af sundhedsopgaven, der understøtter forpligtelsen for alle, og en organisering, der går på tværs af de traditionelle forvaltningsområder. Grundtanken bag denne matrix-organisering er, at vi kan drage nytte af de mange kompetencer og erfaringer, de forskellige kommunale aktører besidder, i forsøget på at opnå en bedre sundhed for alle Odenses borgere. Det er muligt at opnå samspil, synergi og forstærket effekt af alle sundhedsindsatser i kommunen. En forudsætning for at synergien kan opnås er, at alle de forskellige sundhedsindsatser i kommunen bygger på samme grundlæggende principper og værdier og de er nedfældet i Odense Kommunes sundhedspolitik Sund Sammen. En anden forudsætning er bevidst, systematisk og professionel koordinering af sundhedsopgaven på tværs. Den samme effekt kan ikke opnås ved summen af alle de enkeltstående sundhedsindsatser i kommunen. Organiseringen på tværs skal med andre ord skabe bedre og billigere måder at løse sundhedsopgaverne på fremover. have teambaserede indsatser på tværs af forvaltninger og fag med fokus på borgerens livsforløb i stedet for forvaltningernes opgavefordeling. Derved vil borgerne opleve sammenhæng i deres kontakt med kommunen. etablere tværfaglige og tværgående netværk på relevante indsatsområder fx hygiejne, misbrug og patientrettet forebyggelse. Formålet hermed er primært videndeling, udvikling og koordinering. skabe anvendelige fælles it-baserede kommunikationsplatforme, der blandt andet skal sikre videndeling og koordinering af oplagte puljeansøgninger til nye fælles indsatser. udvikle fælles borgerrettet information om sundhed, der enkelt og overskueligt giver overblik over og adgang til relevante muligheder og ydelser. sikre fælles koordinerede informationsindsatser, der når helt ud i de miljøer, hvor børn, unge og voksne befinder sig i hverdagen. have tværgående arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på effektiv udnyttelse af ressourcer og opnåelse af synergieffekt. BMF Økonomi I Sundhedsloven står der, at Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sundhedsfremme og forebyggelse skal prioriteres højt og tænkes ind i alle indsatser og sammenhænge med det sigte at forhindre sygdomme, funktionsnedsættelse, sociale problemer og ulykker i at opstå eller udvikle sig. Det kræver mod at 10

11 foretage langsigtede investeringer omkring forebyggende og sundhedsfremme initiativer, hvor den sundhedsmæssige effekt i nogle tilfælde først kan måles efter en årrække investeringer der fx rækker ud over byrådsperioder. etablere økonomiske incitamenter, der fremmer og forpligter til at investere i sundhedsfremme og forebyggelse både i det interne og i det eksterne samarbejde. muliggøre ekstraordinær satsning på udvalgte effektive indsatser gennem ændret økonomisk struktur. For at fremme tværgående sundhedsindsatser skal vi i Odense Kommune: udvikle økonomiske strukturer, der skal understøtte ansvar på tværs af forvaltninger, tværfagligt samarbejde og helhedstænkning. SUNDHEDS SEKRETARIATET Evidensbaseret viden I Odense Kommune skal vi arbejde i en evidensbaseret retning på sundhedsområdet. Det vil vi gøre ved systematisk at udvikle og forbedre kvaliteten af de sundhedsfaglige indsatser inden for rammerne af den eksisterende viden. implementere viden i spektret fra forskningsresultater til erfaringsbaseret viden. Dette område er essentielt for at optimere den måde, vi håndterer sundhedsopgaverne på i fremtiden. samarbejde med andre om at evaluere og følge op på hvorvidt de indsatser, borgerne været involveret i, haft den forventede effekt. dokumentere kerneydelser, der med sundhed at gøre, så der kan evalueres på dette. Kvalitetsudvikling på det kommunale sundhedsområde er forholdsvis nyt. Formålet med at kvalitetsudvikle er, at vores indsatser kommer til at bygge på et evidensbaseret grundlag. anvende dokumenterede metoder til kvalitetsudvikling af vores sundhedsfaglige indsatser. Det kan fx være monitorering, effektmåling og borgertilfredshedsundersøgelse. bidrage til at etablere mere viden på området ved at evaluere indsatser og dele ud af vores viden og erfaring. sikre, at data er til stede, er let anvendelig og af høj kvalitet. Skolesundhedsprofilerne er et eksempel på, hvordan vi i Odense Kommune systematisk indsamler data om børn og unges sundhed og trivsel. Denne viden kan anvendes på forskellige niveauer til prioritering af fokusområder og evaluering af indsatser. Samtidig er skolesundhedsprofilerne et værktøj, som blandt andet sundhedsplejersker og skolens personale anvender i det konkrete sundhedsarbejde. På samme måde som vi deler ud af vores erfaring med skolesundhedsprofilerne både internt og eksternt i kommunen, skal vi dele ud af kommunens øvrige erfaringer på sundhedsområdet. 11

12 Del 2: Strategiske satsninger for de politiske mål En sundere arbejdsstyrke I Odense Kommune ønsker vi, at borgerne skal kunne forsørge sig selv. Det sker blandt andet ved, at vi som kommune understøtter sunde arbejdspladser i Odense og understøtter borgerens tilknytning til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse. I forbindelse med ledighed og sygdom sikrer vi mulighed for opkvalificering og rehabilitering med udgangspunkt i borgerens ressourcer. SAF Sådan sikrer vi at sygemeldte borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Der er dokumentation og erfaring for, at jo tidligere indsats i forbindelse med sygemelding, jo større sandsynlighed for tilbagevenden til job. Det er afgørende, at det sker i et koordineret samarbejde med borgeren, arbejdspladsen, almen praksis, erhvervslivet og evt. fagforbund og pensionskasser. kombinere behandling med et aktivt tilbud under sygdomsforløbet for de borgere, hvor dette kan forenes med sygdomsbehandlingen. 12

13 styrke samarbejdet med almen praksis og andre behandlende læger i forhold til sygemeldinger således, at borgeren ved en potentiel sygemelding allerede hos lægen får en snak om, hvordan og hvornår det er muligt at vende tilbage til arbejdet. sikre, at lægerne kendskab til arbejdsfastholdelsesteamet i kommunen således, at de kan formidle en tidlig kontakt mellem borger og kommune. SAF Sådan får flere borgere tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid Odense Kommune foretager hvert år ca virksomhedsbesøg i kommunen blandt andet med det formål at understøtte fastholdelse af sygedagpengemodtagere og delvis tilbagevenden til jobbet. Denne brede berøring med de odenseanske virksomheder giver anledning til at udbrede viden om, at arbejdspladsen er en oplagt arena for forebyggelse. tilbyde samarbejde om generel sundhedsfremme og forebyggelse i virksomhedsbesøgene, så sygefravær kan mindskes. På den måde vil der komme endnu mere fokus på arbejdsmiljøet også i de private virksomheder. understøtte, at arbejdspladsen og det, der erstatter arbejdsmarkedet, bliver arena for idræts- og motionsaktiviteter. Fysisk aktivitet er i høj grad med til at styrke borgernes generelle sundhed og dermed mindske risikoen for sygefravær. 13

14 understøtte, at arbejdspladsen og det, der erstatter arbejdsmarkedet, bliver mere rummeligt. anvende eksisterende netværk til at formidle viden om sundhedsfremme og inklusion på arbejdspladsen. Som en af Odense Kommunes største arbejdspladser ønsker vi at gå foran i forhold til arbejdsmiljø. Vi ønsker som kommune at skabe attraktive arbejdspladser med en høj trivsel og dermed øget kvalitet i kerneydelserne. Odense Kommunes arbejdsmiljøstrategi sætter den overordnede ramme og pejlemærker for arbejdsmiljøarbejdet. BUF Sådan bliver der i fremtiden flere sunde og arbejdsduelige borgere Vi ved, at gode sundhedsvaner grundlægges allerede i den tidlige barndom. Vi vil derfor have fokus på fysisk aktivitet og bevægelse allerede fra fødslen og op igennem folkeskolen. Også i fritiden er det vigtigt, at børn og unge mulighed for et aktivt fritidsliv og en plads i fællesskabet. igangsætte, at alle dagtilbud og skoler, herunder forældrebestyrelser i børnemiljøer udarbejder en politik for fysisk aktivitet og bevægelse herunder aktiv transport til og fra dagtilbud eller skole. Målet for politikken skal være, at alle børn er hyppigt fysisk aktive med høj intensitet. facilitere, at sund kost dagligt indgår i børn og unges udviklings- og læringsmiljøer. Vi ved, at rygere mere sygefravær. Rygning er yderst sundhedsskadeligt, og derfor er det vigtigt med en tidlig indsats. Vi vil satse endnu mere på at forebygge rygestart og på rygestop. udarbejde en samlet handleplan for rygeområdet. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Færre sygemeldte borgere På mellemlangt sigt: Flere borgere tilknyttet arbejdsmarkedet i længere tid På langt sigt: Flere sunde og arbejdsduelige borgere 14

15 En stærkere mental sundhed Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner og at kunne håndtere dagligdagens udfordringer. Det betydning for den enkeltes livskvalitet, at vi gennem deltagelse i fællesskaber sammen udvikler mentalt overskud, så risikoen for konflikter, livsstilsproblemer og sygdom mindskes. Mental sundhed som begreb rækker ind i mange forskellige lovgivningsmæssige rammer og på alle kommunale driftsområder. Mental sundhed lægger samtidig op til samarbejde mellem kommunen og frivillige (organisationer). Målsætningen om at fremme mental sundhed er både et mål i sig selv og et middel til at fremme andre målsætninger som fx bedre indlæring, mindske frafald på ungdomsuddannelser, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær og mindske antallet af borgere på førtidspension. SAF Sådan får vi færre børn, unge og voksne med stress Der er solid evidens for, at fysisk aktivitet både forebygger og afhjælper stress for alle mennesker i alle aldre. Jo mere fysisk aktiv man er, jo flere positive effekter er der. Der er ligeledes dokumentation for, at kosten betydning for, hvorvidt en stresstilstand forværres eller afhjælpes. I Odense Kommune vi et mål om at få flere fysisk aktive borgere med det formål at forbedre flest mulige borgeres sundhed og trivsel, herunder også den mentale sundhed. Det er også veldokumenteret, at natur og særligt indrettede grønne udearealer er med til at fremme den proces, en stressramt borger skal igennem for at få det bedre. Samtidig er der dokumentation for, at jo kortere afstand, der er mellem ens bolig og et grønt område, jo færre symptomer man i forhold til stress og mental træthed. etablere grønne opholdssteder i byens rum med det formål at fremme borgernes mentale sundhed. tilbyde kortvarige intensive forløb til den gruppe af borgere, der allerede er påvirket af stress. Forløbene skal tilrettelægges, så det sikres, at den viden, der er i forhold til kost og fysisk aktivitets betydning for stress, inddrages i indsatsen. øge opmærksomheden på, hvordan man kan forebygge stress. SAF Sådan reduceres antallet af borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser Forskning fremhæver effektiviteten ved at have en aktiv tilbage til arbejdet politik, der sikrer støtte til borgere med psykiske lidelser i forhold til tilbagevenden og inklusion på arbejdspladsen. Ligeledes efteruddannelse og aktiviteter for psykisk sårbare borgere, som særlige behov for støtte til at finde vejen til tilknytning til arbejdsmarkedet, vist sig effektiv. Målet er, at flere psykisk sårbare borgere skal indlemmes i det sociale eller samfundsmæssige fællesskab, så de kan bevare tilknytningen til eller over tid tilknyttes det 15

16 arbejdsmarked, de aldrig været en del af. Dog skal vi respektere de borgere, der ikke mulighed for at medvirke aktivt, og dem, der ikke ønsker at lade sig inkludere i fællesskabet. etablere et tæt samarbejde med erhvervslivet. understøtte et mere rummeligt arbejdsmarked, fx gennem holdningsbearbejdning via kampagner. have fokus på borgerens styrker, ressourcer og kompetencer i mødet med borgeren. tage initiativ til, at der udarbejdes samarbejdsaftaler, der sikrer en effektiv koordinering mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien med særligt fokus på, at psykisk sårbare får en intensiv behandling af deres sygdom i sammenhæng med en omfattende social støtte. støtte de borgere, som er i en periode i deres liv, hvor de er psykisk sårbare. Det kan fx være ved at introducere dem til et etableret fritidsnetværk. udvikle netværksordninger til psykisk sårbare borgere i samarbejde med eksisterende frivillige foreninger. samarbejde med frivillige, der særlige kompetencer i forhold til psykisk sårbare borgere. BUF Sådan er der færre børn og unge, der det skidt i hverdagen Når et barn eller en ung udviser tegn på at have det mentalt dårligt, kan det skyldes rigtig mange forskellige forhold, og det kan være starten på en negativ spiral, der forhindrer barnet eller den unge i at udvikle sig, lære og deltage i fællesskaber. Der er evidens for, at børn i højrisikogrupper kan forbedre handlekompetencer og udvikling af sociale færdigheder og gode relationer til jævnaldrende via målrettede forløb, både individuelle og gruppebaserede. sætte tidligt ind, nogle gange både intensivt og insisterende, når et barn et særligt behov. Alle medarbejdere på børn- og ungeområdet en særlig forpligtelse til at samarbejde og reagere hurtigt og professionelt i forhold til alle børn og unge og i særdeleshed dem, der er i en udsat position og et ekstra behov. støtte børn og unge med tidlige tegn på psykosociale vanskeligheder via en sammenhængende tværfaglig indsats. have særligt fokus på de børn, hvor mistrivsel skyldes forældres misbrug og systematisk sikre, at det ikke blot er børnene, der får den nødvendige støtte, men at forældrene også motiveres til behandling. understøtte tilbud, der systematisk arbejder med at mindske bekymringer og mentale udfordringer hos børn og unge, så det ikke udvikler sig til problemer, der er svære at afhjælpe. koordinere indsatser for den gruppe af unge, der er psykisk sårbare, og hjælpe dem gennem overgangene fra én livssituation til den næste, så de ikke oplever unødvendige sceneskift. Ansvaret for koordineringen skal altid være klart defineret. udvikle fleksible løsninger, der kan støtte den psykisk sårbare unge og være tilgængelige i uddannelsesmiljøet. 16

17 BUF Sådan får vi flere robuste børn og unge Der er evidens for, at det miljø, børn og unge færdes i, og de primære voksne i miljøet, stor betydning for deres mentale sundhed og trivsel. Desuden er det nyfødte barns hjem, forældre og forældrenes færdigheder helt afgørende for udvikling af det lille barns mentale sundhed. Indsatsen for fremme af mental sundhed i de kommunale miljøer, som børn og unge opholder sig i, skal foregå på flere niveauer og over en længere periode, og forældre og det omgivende miljø skal inddrages. Alle børn og unge i Odense skal opleve små og store sejre. De skal møde små og store udfordringer, så de opnår en robusthed til at håndtere dagligdagens udfordringer, og de skal opleve helhed og sammenhæng i deres liv og hverdag. støtte den tidlige tilknytning mellem barnet og forældrene. definere og udvikle et forældreuddannelseskoncept. etablere børnemiljøer, der o fokus på inklusion, så alle børn og unge oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber. o involverer børn og forældre i udviklingen af motiverende læringsmiljøer. o fysiske rammer i børnehøjde, som understøtter fleksibilitet og kreativitet. o inddrager lokale aktører i børnemiljøet og bruger lokalområdet som læringsrum. o forpligtende koordineret samarbejde og erfaringsudveksling mellem de professionelle voksne. have et professionelt blik for, hvordan børns og unges fællesskaber fungerer, så vi kan støtte børn og unge, når de falder ud eller isoleres. Det kræver ikke kun opmærksomhed på det enkelte barn, men især en opmærksomhed på børnenes og de unges egne fællesskaber. Ved at styrke fællesskabernes måde at fungere på kan vi understøtte børn og unges sociale ansvar for hinanden. etablere ungemiljøer, der o fremmer det sociale miljø blandt de unge, så de bevarer deres lyst til at lære. o støtter op om eller iværksætter initiativer for unge med spinkle eller ingen netværk. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Færre børn, unge og voksne med stress Flere med mentalt dårligt helbred bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet På mellemlangt sigt: Færre børn og unge der det skidt i hverdagen Færre borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser På langt sigt: Flere robuste børn og unge 17

18 Lighed i sundhed Alle skal have lige adgang til sundhedstilbud og sunde rammer. Derudover skal vi differentiere de tilbud, der gives, for at opnå større lighed i sundhed. Selv små skridt for den enkelte mod mere lighed i sundhed er skridt i den rigtige retning. ÆHF Sådan støttes udsatte borgere til en meningsfuld hverdag I mødet med borgeren skal vi have en differentieret og inkluderende tilgang og tage udgangspunkt i borgerens ressourcer. give støtte, så borgeren kan tilegne sig strategier til at håndtere og tage ansvar for eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. arbejde tværgående mod fælles mål for borgeren. tage hånd om de borgere, der behov for højt specialiserede og særligt tilrettelagte tilbud, ved at samarbejde og koordinere både på tværs af forvaltninger og sektorer. indbyde til samarbejde med frivillige foreninger og organisationer om at inkludere mennesker i udsatte positioner i et fællesskab og tage nye målgrupper ind som medlemmer. tilbyde kompetenceudvikling og støtte til de frivillige, der arbejder med udsatte grupper. 18

19 SAF Sådan udlignes forskelle i sundhedsadfærd Vi vil udligne forskelle i sundhedsadfærd ved at arbejde differentieret med børn, unge og voksne med udgangspunkt i sociale, personlige og faglige problemstillinger. Forskning viser, at personer med ingen eller kortere uddannelse en dårligere sundhedstilstand end personer med en længere uddannelse. Derfor skal vi have særligt fokus på at koordinere indsatser på tværs og samarbejde med forældre, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, for at så mange unge som muligt får en uddannelse. give de unge viden om, hvor de skal rette henvendelse for at få svar på spørgsmål vedrørende deres uddannelsesvalg og fremtid. give de unge den vejledning, der skal til, for at de træffer realistiske fremtidsvalg med hensyn til både deres interesser, kompetencer og behovene på arbejdsmarkedet. Dialogen skal foregå på de unges præmisser. Forebyggende indsatser på misbrugsområdet i folkeskolen samt ungdomsuddannelserne skal medvirke til, at færre unge udvikler et misbrug. Forebyggelse af en yderligere forværring af de helbredsmæssige skadesvirkninger af et misbrug skal ske med fokus på den enkeltes situation. 19

20 understøtte forebyggende tobakspolitik og misbrugspolitik på alle skoler og ungdoms- og uddannelsesinstitutioner. indgå forpligtende samarbejde med skoler, ungdomsuddannelser og de steder, hvor børn og unge færdes, om målrettede rygestopkurser. give differentierede misbrugsbehandlingstilbud til særlige målgrupper. Socialt udsatte skal have målrettede borger- og patientrettede sundhedstilbud med fokus på KRAMS *. Vi skal nå de udsatte der, hvor de er. Endvidere skal socialt udsattes relation til sundhedsvæsnet forbedres gennem forståelse og accept af målgruppen i sundhedsvæsnet. Der er evidens for, at fysisk aktivitet i en social kontekst kan styrke udsatte og sårbare borgers tro på egne evner. sikre tilbud om fysisk aktivitet til borgere med særlige forudsætninger og behov. udvikle tilbud og aktiviteter i samarbejde med frivillige foreninger og borgere særligt målrettet de, der ikke er fysisk aktive. sikre, at frontpersonalet systematisk afdækker borgernes sundhed og hjælper dem til de rette tilbud. Sundhed skal på denne måde tænkes ind i kerneydelsen. tage ansvar for rådgivning af og vejledning til andre sundhedsaktører i forhold til at forstå og håndtere udsatte grupper i sygdomsforløb. samarbejde med og facilitere netværk på tværs af blandt andet væresteder, behandlingscentre og sundhedscentre om forebyggelse og forbedring af socialt udsattes sundhedstilstand. * KRAMS: Kost, Rygning, Alkohol, Motion samt Stress og mental sundhed 20

21 BUF Sådan sikres en tidlig indsats for at skabe lighed i sundhed I Odense Kommune skal vi støtte de borgere, der mistrives eller udviser uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, gennem differentierede tilbud. Formålet er at understøtte sund adfærd og øget trivsel sammen med borgeren, deres familie og andre vigtige aktører i deres liv. Der er evidens for, at fysisk aktivitet bidrager til social inklusion og forebygger en række livsstilssygdomme. Initiativer inden for blandt andet fysisk aktivitet kan således være med til at give udsatte en meningsfuld hverdag. sikre lige adgang til sundhedstilbud for alle børn og unge. differentiere ydelser allerede fra graviditeten, så der gives forskellige tilbud til familier, børn og voksne, der forskellige behov for støtte. tænke sundhed ind alle steder, hvor kommune og borgere mødes. skabe rammer og muligheder for fysisk aktivitet i de udsatte boligområder. skabe tradition for at bruge de store, grønne områder, fx ved at institutioner vænner børn til at benytte mulighederne i lokalområdet. gøre uderummet i udsatte boligområder vedkommende og tilgængelige med faciliteter, der er målrettet forskellige borgere. samarbejde med fx lokale idrætsforeninger, boligforeninger og patientforeninger om udvikling af mangeartede og inkluderende idrætsaktiviteter. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Hjælpe udsatte borgere til en meningsfuld hverdag På mellemlangt sigt: Mindre forskel i sundhedsadfærd På langt sigt: Færre borgere med livsstilssygdomme 21

22 En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Når der bliver flere med kronisk sygdom, flere ældre medicinske patienter og kortere indlæggelsestider, er der behov for, at kommunens aktiviteter i grænselandet til almen praksis og sygehuset styrkes. Det handler om tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom, hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse. Det handler også om den specialiserede sygeplejefaglige opfølgning og den brede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats *, der skal tage hånd om borgerne, der udskrives hurtigere fra sygehuset. ÆHF Sådan oplever flere borgere med kronisk sygdom livskvalitet og mestrer dagligdagen Der er evidens for, at kurser i mestring af kroniske sygdomme effekt. I Odense Kommune skal vi tilbyde indsatser, som tager udgangspunkt i borgerens mål, og som derved giver mening for den enkelte borger. Vi skal målrette indsatser til dem, der mest brug for det. * Rehabilitering er en målrettet, individuel og helhedsorienteret indsats, og det er derfor vigtigt, at der er fokus på alle aspekter af hverdagslivet således også på uddannelse, beskæftigelse og på borgerens psykiske og sociale funktionsevne. Målet med rehabilitering er, at borgeren kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv og opnå øget livskvalitet. 22

23 tilbyde systematisk tidlig og relevant udredning og en intensiv og tidsafgrænset indsats ud fra borgerens behov, funktionsevne og sundhedsadfærd for at forebygge forværring af sygdom og nedsættelse af funktionsevne. klarlægge, hvad der kan løses alene med en tværfaglig indsats i kommunen, og hvad der kræver involvering og samarbejde med borgerens læge og evt. indlæggelse. udbyde kurser i håndtering af symptomer, dagligdagen, kommunikation og sociale relationer til borgere med kronisk sygdom og deres pårørende. anvende velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi. Tværfagligt samarbejde i forhold til borgere med kronisk sygdom er en forudsætning for, at flere borgere med kronisk sygdom opnår handlekompetencer og selvstændighed. tage ansvar for et integreret samarbejde om forebyggelse og behandling med fokus på borgerens egen evne til at klare hverdagen. Samarbejdet involverer både borgeren, dennes nærmeste og andre samarbejdspartnere på sundhedsområdet. tage ansvar for at sikre sammenhængende og koordinerede forløb i samarbejde med almen praksis, sygehuse, andre sundhedsaktører og på tværs af forvaltninger og afdelinger. fastholde mål om gode samarbejdsrelationer med de praktiserende læger og sygehus fx via forløbsprogrammer og sundhedsaftaler. 23

24 udvikle nye samarbejdsmodeller sammen med praktiserende læger og sygehus. styrke samarbejdet og udvikle nye samarbejdsmodeller med patientforeninger. gøre det tydeligt for borgere og samarbejdspartnere, hvilke tilbud kommunen, som relaterer sig til det samlede sundhedsvæsen. sikre medarbejderkompetencer, der til stadighed modsvarer det behov, borgeren. ÆHF Sådan får borgere med kronisk sygdom flere gode leveår Forebyggelse og tidlig indsats skal have en central plads i den samlede indsats, når borgere med kronisk sygdom skal opnå flere gode leveår. Der er evidens for, at livsstilsændring inden for KRAMS-faktorerne kan have betydning både for udvikling af den kroniske sygdom og betydning for sygdomsforløbet. Desuden er der evidens for, at individuelt tilrettelagte indsatser for særlige målgrupper giver effekt. Samtidig er der begrænset viden om, hvordan en livsstilsændring fastholdes. opprioritere opsporing, når der er risiko for forværring af sygdom. Dette skal ske blandt andet i samarbejde med almen praksis og patientforeninger. tilbyde målrettet råd, vejledning og patientuddannelse både til borgere, der en kronisk sygdom og deres pårørende, og til borgere der er i risiko for at udvikle en kronisk sygdom, og som ikke selv kan opsøge viden eller behov for mere støtte, end lægen kan tilbyde. være med til at etablere ny viden på området ved at afprøve, indsamle viden og dokumentere effekt af forskellige indsatser. samarbejde om og sammen udvikle nye veje på tværs internt i kommunen, med sygehuse og almen praksis, patientforeninger, uddannelsessteder og med borgerne, der udviklet en kronisk sygdom også gerne nye veje, der skaber merværdi. 24

25 ÆHF Sådan reduceres antallet af tilfælde af kronisk sygdom Forskningen viser, at udvikling af livsstils- og kronisk sygdom senere i livet kan forebygges ved indsatser relateret til KRAMS. igangsætte initiativer til at sikre systematisk opsporing af adfærd, der øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom hos borgere i alle aldre. Det skal vi gøre i samarbejde med almen praksis, patientforeninger og erhvervslivet. Vi skal have særlig fokus på udsatte grupper og de boligområder, hvor borgere med øget risiko for at udvikle kronisk sygdom bor. sikre, at relevante medarbejdere er i stand til målrettet og tidligt at opspore borgere med risiko for at udvikle kronisk sygdom, og at de kan henvise til relevante indsatser både i og uden for kommunalt regi. bidrage til forskning med fokus på virkningsfulde indsatser for borgere i risiko for at udvikle en sygdom. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Flere borgere med en kronisk sygdom oplever livskvalitet og mestrer dagligdagen På mellemlangt sigt: Borgere med en kronisk sygdom flere gode leveår På langt sigt: Færre borgere med kronisk sygdom 25

26 Byens rum fremmer det sunde valg Odense by skal være både tæt og grøn. Satsningen på byomdannelse som det bæredygtige alternativ til byudvidelse betyder, at områder af det åbne land kan friholdes for ny bebyggelse. De eksisterende grønne områder skal fortsat udnyttes rekreativt og fremme borgernes sundhed. Det er vigtigt at sikre rekreative muligheder der, hvor borgerne bor og færdes i deres hverdag, og arbejde for, at ingen borger mere end 300 meter til et grønt område. Byens rum handler om mere end transport, idet der også skal tilbydes opholdspladser med mulighed for både planlagte og spontane aktiviteter, men også opholdspladser hvor man er en del af det, der foregår, uden nødvendigvis at deltage aktivt. Det vil give borgeren en følelse af at være en aktiv del af livet i byen, og at byen rummer og favner alle borgere. Byen skal indbyde til fysisk aktivitet og fremme trivsel og mental sundhed. Der er evidens for, at de fysiske omgivelser betydning for det fysiske aktivitetsniveau. Fx skal byrum indrettes, så de motiverer til bevægelse. Gode stisystemer, forbindelser og omgivelser skal være med til at sikre, at folk vælger at cykle og gå. 26

27 BKF Sådan leger og bevæger flere borgere sig i byens rum både planlagt og spontant Der er evidens for, at fysisk aktivitet gennem hele livet forebygger sygdom, bevarer funktionsevne og understøtter god trivsel. Derfor er det vigtigt, at rammerne de steder, hvor børn, unge, voksne og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter mulighederne for at være fysisk aktive. Desuden skal byens rum understøtte vores daglige aktiviteter på en måde, der fører til mere bevægelse og fysisk aktivitet og med socialt samspil som sidegevinst. gøre det nemt, enkelt og indbydende at bevæge sig rundt i byen. skabe forbindelser mellem byens forskellige områder og sikre en sammenhængende by. indrette byens rum, så det fremmer fællesskab og bevægelse. indbyde til spontan bevægelse i byrummet, fx via playspots, legepladser og motionsredskaber i grønne områder. gøre byen og kulturlivet tilgængelig for alle - både i forhold til fysisk tilgængelighed (bygninger, fortove, bænke, veje, pladser, parker, stier, skov og natur) og i forhold til adgang til information og viden. 27

28 BKF Sådan er flere borgere fysisk aktive i hverdagen Udeliv handler om kvalitet, tryghed, oplevelser og mulighed for udfoldelse i byen, herunder vores vedligeholdelse af eksisterende faciliteter. Udelivet udfolder sig på gader og pladser og i byens parker. Pladsen i en gade er begrænset. Derfor er man nødt til at prioritere mellem god plads til fodgængere og ophold, plads til cyklister, plads til kollektiv trafik og plads til biler. Der skal prioriteres i den enkelte gade og mellem forskellige gader. danne et netværk af gader, pladser, parker og stier med nye kvaliteter og gode fodgængerforbindelser, som også indbyder til rekreative formål og ikke kun sikrer, at der er forbindelse mellem to punkter. skabe strukturer og rammer, der gør det endnu mere attraktivt at gå og cykle i byen, da det medvirker til hensigtsmæssig sundhedsadfærd. skabe gode cykelparkeringsmuligheder. skabe interessante og indbydende omgivelser til gang og cykling. indbyde til hverdagsmotion herunder aktiv transport. støtte og afholde kampagner, da oplysninger om sundhedsgevinster med videre er med til at få flere til at bevæge sig. være i stand til at afholde lokale, regionale, nationale og internationale idræts- og kulturbegivenheder. tilbyde varierede faciliteter til både det organiserede og det selvorganiserede fritidsog friluftsliv på det lokale niveau. Disse faciliteter skal kunne bruges af alle aldre og på flere tider af døgnet og året. 28

29 BKF Sådan får færre borgere livsstilssygdomme relateret til fysisk inaktivitet Der er evidens for, at vores adfærd og handlinger blandt andet formes af de fysiske omgivelser, den sociale kontekst samt den erfaring, viden og vaner, vi bringer med os. Derfor er fokus på flere faktorer nødvendig for at mindske den uhensigtsmæssige adfærd og fremme den sunde adfærd. Det kan eksempelvis gøres ved at: placere bycykler ved busstopstederne. indrette udendørs fitnessområder sammen med legepladserne, så forældrene kan være aktive samtidigt med deres børn. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Flere borgere leger og bevæger sig i byens rum både planlagt og spontant På mellemlangt sigt: Flere borgere er fysisk aktive i hverdagen På lang sigt: Færre borgere med livsstilssygdomme relateret til fysisk inaktivitet 29

30 Det nemme valg er det sunde valg Som kommune skal vi understøtte, at de nemme valg, borgerne træffer, er de sunde valg. Valget er borgernes ansvar, og vi skal som kommune skabe rammer og tilbud, der hjælper den enkelte borger til en sund livsstil. BUF Sådan får færre borgere en risikoadfærd i form af rygning og overforbrug af alkohol Vi ved, at det er i barne- og ungdomsårene, at de sunde vaner grundlægges. Men det gælder også etablering af risikovaner. Derfor skal indsatsen over for børn og unge, der udviser en risikoadfærd, være insisterende, vedholdende, differentieret og målrettes alle de arenaer, hvor børn og unge færdes. Skolen spiller en afgørende rolle, når det handler om at sætte tidligst muligt ind. sikre, at alle skoler forpligtiger sig på at arbejde aktivt for at forebygge rygestart og udsætte alkoholdebut. etablere forpligtende samarbejde med (ungdoms)uddannelsesinstitutionerne for i fællesskab at forebygge og minimere risikoadfærd og misbrugsproblemer. have fokus på ansvarlig udskænkning og anvende vores mulighed for at regulere via bevillinger både på uddannelsesinstitutioner, i foreningslivet og over for restauratører i byen. understøtte udarbejdelse af alkoholpolitikker, der er brobyggende til behandlingen på uddannelsesinstitutioner og byens arbejdspladser. sikre, at vores medarbejdere reagerer, hvis en borgers rygning eller alkoholforbrug er uhensigtsmæssigt og er en barriere for, at borgeren kan opnå et konkret mål. sikre, at der ikke reklameres for alkohol de steder, hvor børn og unge færdes. BUF Sådan får flere borgere en hensigtsmæssig sundhedsadfærd De sundhedsfaglige medarbejdere en særskilt opgave i forhold til at fremme den enkelte borgers sundhed, men alle andre medarbejdere i Odense Kommune skal også have fokus på borgerens sundhed i deres arbejde. Forenings- og fritidslivet spiller også en central rolle. styrke samarbejdet mellem de kommunale institutioner, private aktører og idrætten i Odense med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. skabe incitamenter til, at rammerne i det organiserede foreningsliv og fritidsliv fremmer de sunde valg. 30

31 BUF styrke indsatserne på idrætsområdet både organisatorisk, teknologisk og ressourcemæssigt. styrke indsatser i forhold til sund kost med fokus på inddragelse og færdigheder. Sådan får færre borgere livsstilssygdomme og middellevetiden øges Børn og unge skal have lige og let adgang til sunde valg. Der er evidens for, at struktureret fysisk aktivitet får alle med, og at de fysiske omgivelser spiller en rolle for det fysiske aktivitetsniveau. Desuden er der evidens for, at røgfri miljøer bidrager til at begrænse antallet af unge, der begynder at ryge, og nedsætter forbruget blandt rygere. Forskning viser, at begrænset tilgængelighed af alkohol reducerer forbruget af alkohol hos borgerne. indrette børne- og ungemiljøerne, så de fysiske rammer og omgivelser indbyder til bevægelse og fysisk aktivitet. facilitere, at sund kost dagligt indgår i børn og unges udviklings- og læringsmiljøer. skabe røg- og alkoholfri børn- og ungemiljøer. igangsætte, at alle dagtilbud og skoler, herunder forældrebestyrelser i børnemiljøer udarbejder en politik for fysisk aktivitet og bevægelse herunder aktiv transport til og fra dagtilbud eller skole. Målet for politikken skal være, at alle børn er hyppigt fysisk aktive med høj intensitet. samarbejde med idrætsforeninger om at gøre deltagelse i et aktivt fritidsliv lettere for børnefamilier, fx ved oprettelse af forældrehold, der træner samtidig med og i nærheden af børnehold. styrke viden og handlemuligheder i forhold til sund kost og måltider. Effektmål udledt fra sundhedspolitikken Sund Sammen På kort sigt: Færre borgere ryger Færre borgere et overforbrug af alkohol På mellemlangt sigt: Flere borgere en hensigtsmæssig sundhedsadfærd På langt sigt: Færre borgere med livsstilssygdomme Forøget middellevetid 31

32 Udgivet af: Odense Kommune Oktober 2012 Layout: KreativGrafisk Oplag: 800 stk.