Palæstina Nyt SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA PALÆSTINA, DANMARK OG EU ET SOCIALDEMOKRATISK BUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palæstina Nyt SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA PALÆSTINA, DANMARK OG EU ET SOCIALDEMOKRATISK BUD"

Transkript

1 Palæstina Nyt NYHEDSBREV fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening September 2004 ISSN ÅRGANG NR. 3 Verdensbanken om Gaza Verdensbanken mener ikke, at en israelsk tilbagetrækning fra Gaza vil have positiv virkning på den økonomiske situation i Gaza. I slutningen af juni 2004 offentliggjorde Verdensbanken en rapport om Gaza s økonomiske situation og mulighederne i forbindelse med en evt. kommende israelsk tilbagetrækning. Rapportens konklusion var, at en tilbagetrækning ikke vil få nogen betydning, hvis der ikke samtidig sker ændringer i det regime af grænselukninger, der har eksisteret i områderne siden begyndelsen af 1990 erne. I rapporten advarer Verdensbanken Israel om, at de internationale donorer ikke i længden vil acceptere at betale til Gaza s overlevelse, hvis ikke Israel radikalt ændrer på grænse-regimet. Verdensbanken påpeger ligeledes et palæstinensisk ansvar for udviklingen, idet selvstyret må indføre politiske og administrative reformer, der gør områderne attraktive for private investorer. Refereret fra Agence France Presse, 25.juni 2004 SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA 2. udgave af er i luften I 2002 startede en undervisningshjemmeside om Israel-Palæstina-konflikten (www. palæstina-info.dk). Hjemmesiden der i dag har en selvstændig og uafhængig redaktion - blev til på initiativ fra Venskabsforeningen og med støtte fra Enkefru Plums Støttefond. Nedenstående artikel er et af de nye bidrag på hjemmesiden, der pr. august 2004 kan ses i sin 2. udgave. Nedenstående artikel er skrevet af Mogens Lykketoft, formand for Socialdemokraterne og tidl. udenrigsminister PALÆSTINA, DANMARK OG EU ET SOCIALDEMOKRATISK BUD Med jævne mellemrum bryder konflikten mellem Israel og Palæstina gennem mediemuren og rammer ind i bevidstheden hos de fleste danskere. I disse tilfælde kalder få spørgsmål i samme grad på følelserne. Men til daglig er det et deprimerende mismod, der er synes at være den mest udbredte og oplagte indstilling til konflikten mellem Israel og Palæstina. Der synes ikke at være ende på spiralen af lidelse, had og gensidig mistillid. Netop derfor finder jeg det yderst nyttigt med et initiativ som Vi må hverken lade mismodet eller den følelserne løbe af med os, men tværtimod holde fast i muligheden for at gøre en forskel og bygge såvel vores indsats som vores holdning på et indgående kendskab til fakta. Derfor (fortsættes på side 6) Palæstina Nyt 1

2 Palæstina Nyt September 2004 Redaktionen afsluttet den 26. august. Palæstina Nyt udgives af Dansk- Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) og er udarbejdet af Søs Nissen (ansvarshavende) og Henning Kosack (layout). Artikler og materiale fra nyhedsbrevet og DPV s hjemmeside (www. danpal.dk) kan frit bruges og citeres. Nyhedsbrevet bliver lagt ud på hjemmesiden kort tid efter det er udkommet, og man kan derfor nemt kopiere tekster til brug i læserbreve etc. Dette Nyhedsbrev er trykt i 700 eksemplarer. Er man interesseret i flere eksemplarer til uddeling o.lign., kan det bestilles på For abonnement på Nyhedsbrevet ring venligst på Dansk-Palæstinensisk Ven-skabsforening (DPV) har til formål at øge forståelsen for det palæstinensiske folks skæbne historisk og aktuelt. Foreningen støtter palæstinensernes krav om national selvbestemmelse. Kontingent er 150 kr årligt. Næste nummer af Palæstina Nyt kommer i september Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening Danish-Palestinian Friendship Association c/o Elsebeth Holm, Sødalen 15, 2820 Gentofte Tlf/Phone : giro Hjemmeside : LEDER Retfærdig dom fra Haag Af Fathi El Abed Den internationale Domstol (ICJ) i Haag, den højeste og mest neutrale juridiske myndighed i verden, afsagde fredag 9. juli dom vedrørende muren i de besatte områder. Dommen er klar og tydelig: Muren er ulovlig. Israel skal omgående stoppe byggeriet og rive den allerede byggede del af muren ned. Dommen pålægger herudover Israel»at reparere alle de skader forårsaget af murbyggeriet i de besatte områder«. Endelig opfordrer domstolen FN s generalforsamling og FN s Sikkerhedsråd til at effektuere dommen. Men omverdenen må desværre konstatere, at Israel endnu en gang blæser på de internationale love og regler ved at afvise såvel inden som efter dommens afsigelse at rette sig efter verdenssamfundets vilje. Ikke mindst USA s partiske rolle til fordel for Israel vil nok udmønte sig i endnu et veto i FN s Sikkerhedsråd for at forsvare sin nærmeste allierede, Israel. Begge lande har tilsyneladende givet sig selv en ophøjelse over alle internationale love og regler. 27. oktober 2003 godkendte FN s generalforsamling resolution ES-10/13, hvor muren karakteriseres som»i uoverensstemmelse med relevante bestemmelser i den internationale lov«. Alle EU-medlemslande godkendte FN s resolution ES-10/13. Adskillige menneskerettighedsorganisationer har betegnet apartheidmuren som en overtrædelse af internationale love. Organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch, Det Internationale Røde Kors og ikke mindst den anerkendte israelske menneskerettighedsorganisation B Tselem. De menneskelige konsekvenser af muren er tydelige. Muren er direkte årsag til gentagne brud på menneskerettighederne; hundredtusinder palæstinensiske civile er udsat for restriktiv bevægelsesfrihed, begrænset adgang til marker og vandbrønde. Atter tusinder er isoleret fra arbejde, skoler og hospitaler. Tusinder af udpinte palæstinensere, bosat i isolerede enklaver som følge af muren, har været nødsaget til at forlade hus og hjem for at slå sig ned et andet sted. De politiske konsekvenser af muren er ikke mindre væsentlige. Muren indlemmer de fleste bosættelser og bosættere (alle er ulovlige ifølge international lov) i de besatte områder i Israel. Resultatet er en de facto israelsk annektering af en større del af palæstinensisk land. Det udgør en alvorlig hindring for implementering af Køreplan for Fred, umuliggør en oprettelse af en levedygtig palæstinensisk stat og skader ikke mindst udsigten til varig og retfærdig fred i Mellemøsten. Den danske regering opfordres samtidig til at arbejde aktivt for fred og for implementering af Køreplan for Fred. En retfærdig fred mellem israelere og palæstinensere er kun en mulighed uden muren. Af Fathi El-Abed, næstformand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Kommentaren blev bragt i Politiken d. 18. juli 2004 Næstformand i DPV Fathi El Abed 2 Palæstina Nyt

3 KOMMENDE AKTIVITETER Protest- og solidaritets-arrangement 18. september 2004 Lørdag den 18. september kl er Boykot Israel Kampagnen arrangør af et protest- og solidaritetsarrangement ved Israels Ambassade Lundevangsvej 4, Hellerup. Datoen er valgt fordi den falder sammen med årsdagen for massakren mod flygtningelejrene Sabra og Shatila for 22 år siden. Arrangementet mindes ofrene fra dengang og udtrykker samtidig protest mod den Israels apartheid-mur, som Den Internationale Domstol i Haag netop har kendt ulovlig. Ved arrangementet vil der være et afvekslende program med kulturelle indslag og talere, blandt andet Pernille Frahm, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Aktivister vil også opføre en mobil mur. Protest- og solidaritetsarrangementet anbefales følgende organisationer: Dansk El-forbund, Bryggeriarbejdernes Fagforening, LFS, SiD s Palæstina-Gruppe, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Palæstina Fredsvagterne, Menneskerettighedsmarchen, 5 Million Peoples March Internationalt Forum, Demos, Enhedslisten, KPID, DKP/ML samt kunstnerne Kirsten Thorup, Bente Hansen, Erik og Sara Stinus og Savage Rose. Arrangør: Boykot Israel Kampagnen UNRWA chef til Danmark Den højst placerede dansker i FN systemet er Peter Hansen, som er chef for UNRWA i Gaza. Peter Hansen forventes til Danmark i løbet af efteråret og Venskabsforeningen vil i samarbejde med andre forsøge at arrangere et offentligt møde med ham. Se på eller tilmeld jer e- mail-service for nærmere besked om tid og sted i fald det lykkes os. Peter Hansen har tidligere deltaget i en konference om flygtningespørgsmålet, som Venskabsforeningen arrangerede i samarbejde med bl.a. Folkekirkens Nødhjælp. Møde om Palæstina - mød tidligere politi-inspektør Thøger Berg Nielsen Uden mundkurv Gladsaxe Hovedbibliotek, store sal Mandag d. 4. oktober, 2004, kl. 19 Thøger Berg Nielsen, Skive, fortæller om sine oplevelser under udstationering i Israel og Palæstina. TBN har i fire år ad flere gange være udstationeret i Mellemøsten og har bl.a. arbejdet for FN med uddannelse af det palæstinensiske politi. Alt for ofte måtte Thøger med tårer i øjnene aflevere en rapport til de israelske myndigheder om den israelske besættelsesmagts brug af vold overfor den palæstinensiske befolkning vel vidende, at rapporten aldrig kom videre ad kommandovejen. Thøger Berg Nielsen arbejdede under FN s strenge tavshedspligt, men efter at være gået på efterløn har hans samvittighed tilsagt ham at tale åbent om sine oplevelser. Arr.: Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og SF-Gladsaxe Peter Hansen Film i Kerteminde Den 6. september kl vistes i Kerteminde Kino Jørgen Flindt-Pedersens nye film om USA i skyggen af Irak-krigen. Flindt-Pedersen følger i denne film en amerikansk familie, der har mistet en søn i Irak. På baggrund af filmen blev der lagt op til debat om USA s forvaltning af sin rolle som supermagt, herunder ikke mindst i relation til Palæstina. I debatten deltog Jørgen Flindt-Pedersen, Pernille Frahm og Carl Pedersen, Center for Amerikanske Studier ved Københavns Universitet. Palæstina Nyt 3

4 Velkommen til DPV Har du lyst til at bidrage til foreningens virke, er du meget velkommen. Der er pt. mulighed for at deltage i aktiviteter i København og Århus. I Odense mødes aktive DPV-medlemmer i en lokal forening, som vi kan give kontakterne på. DPV holder åbne bestyrelsesmøder i København en gang om måneden og alle aktive DPVmedlemmer i Storkøbenhavn mødes her. Kontakt vedr. deltagelse i disse bestyrelsesmøder. I Århus mødes medlemmer ca. 1 gang om måneden. Gruppen arrangerer primært offentlige møder og andre oplysningsarrangementer i Århus. Den har en selvstændig -service, som holder interesserede medlemmer i hele Jylland orienteret og inviterer til arrangementerne. Gruppen samarbejder bl.a. med Boykot Israel, Århus og de lokale palæstinensiske foreninger. Kontakt Iben Baadsgaard for deltagelse i Århus afdelingen eller hvis du ønsker at modtage s om Jyllandsgruppens aktiviteter. DPV får kontor Det ser ud til at venskabsforeningen får et kontor på Christianshavn i København fra september/oktober. Det er hos Fredsfonden, i hvis lokaler en del andre organisationer også holder til. Vi regner ikke med at der vil være fast bemanding på kontoret. I stedet håber vi på at bruge det som lager og som møde- og arbejdsrum for de aktive. Ingen tipsmidler Igen i år fik Venskabsforeningen afslag på en ansøgning til tipsmidlerne. Vi har i en årrække søgt fonden til almennyttige formål, men ikke fået midler siden de n borgerlige regering kom til magten. Til gengæld har vi fået tipsmidler fra en anden fond, hvor bevillingerne ikke besluttes politisk. NYT FRA DPV Palæstina Nyt/ service Venskabsforeningens medlemsblad Palæstina Nyt udkommer 4 gange om året. Vi opfordrer medlemmer, der ønsker oplysninger om møder, film mv. mere jævnligt til at tilmelde sig foreningens -service. Tilmelding sker til foreningens på Yderligere oplysninger om foreningens virke kan fås ved at få tilsendt referater fra bestyrelsesmøder. Kontakt i så fald formand Pernille Frahm på eller foreningen på Fejl i -servicen I foråret og sommeren har vi ikke kunne sende et stort antal s med information om møder og arrangementer vedr. Israel/Palæstina. Det skyldes tekniske problemer, idet det ikke er lykkedes for os at kopiere adressekartotek fra en maskine til en anden. Så snart foreningen har fået kontakt til en microsoft Outlook ekspert, håber vi, at der igen vil komme flere beskeder til medlemmerne via -servicen. Medlemmer der har ændret deres -adresse, kan i mellemtiden oplyse os den nye adresse på Kvindeprojekt får ekstra bevilling På grund af en forsinket opstart af Venskabsforeningen (DPV) og PARC s fælles kvindeprojekt i Palæstina, fik DPV opbrugt lønmidlerne til vores koordinator før selve projektet er afsluttet. Før sommeren søgte DPV derfor Danida om lov til at bruge kr ,00 af budgetmargin (også kaldet posten til uforudsete udgifter) til dette formål. I slutningen af juni meddelte Danida, at vi kunne bruge de kr. til en fortsat aflønning af projektets koordinator frem til projektets afslutning Oversætter søges Både Palæstina Nyt og hjemmesiden kunne godt bruge flere frivillige hjælpere til at oversætte fra engelsk til dansk eller til at skrive referater af engelske tekster. Opgaverne kræver at man er vant til at bruge PC, internet og sende s, foruden rimelige dansk/engelsk kundskaber. DPV og filmen Muren Erik Skibssted og Jørgen Flindt Pedersen producerede sammen den gode 30 min. film om Muren, som både er blevet vist i dansk TV og sendt ud til landets skoler, gymnasier, højskoler mv. i Producenterne ønskede herefter at filmen skulle oversættes til flere sprog og søgte midler til oversættelse hos blandt andre Venskabsforeningen. DPV bevilgede kr. i støtte til projektet og får som tak et antal kopier af filmen til brug i udlandet og herhjemme. Godt 600 medlemmer i DPV Venskabsforeningen har pr. 15. august 589 medlemmer landet over. Siden generalforsamlingen i foråret har vi fået godt 30 nye medlemmer. Vi byder de mange nye velkommen til foreningen og håber I vil blive tilfredse med medlemskabet. Meretz i Danmark New Outlook fik i slutningen af august besøg af den internationale sekretær fra det israelske parti. Sheva Friedmann mødte danske politikere og DPV s formand Pernille Frahm. 4 Palæstina Nyt

5 NYT FRA DPV DPV får restoplag af bog Thorups forlag udgav for et par år siden børnebogen Drømmen om et land, Fatima, der handler om en palæstinensisk piges dagligliv i en flygtningelejr i Betlehem. Bogene er rigt illustreret med fotos fra Fatimas liv, og det er fotografen Ditte Bjerregård, der har fulgt pigen og skrevet bogen. Bogen, der er beregnet til undervisningsbrug, blev desværre ikke udsolgt, men Thorups forlag har været så venlige at give Venskabsforeningen restoplaget. DPV vil sælge bogen ved boder og via hjemmesiden mv. så snart vi har fået hentet den fra lageret. Skolelærere og andre der evt. ønsker klassesæt, kan kontakte foreningen på BOYKOT NYT Ingen grund til at tøve Pressemeddelelse fra Boykot Israel Kamapagnen, København 12. august 2004 Der er ingen grund til at tøve - Boykot og sanktioner nu Boykot Israel Kampagnen kræver konkret dansk handlingsplan for sanktioner mod Israel Den nyligt afsagte kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag bekræfter, at der mere end nogensinde er brug for at forstærke presset for international boykot og konkrete mærkbare sanktioner mod det israelske styre. Skal Haag-dommens moralske fordømmelse af Israel få betydning i praksis, kan det kun ske gennem dette pres, mener Boykot Israel Kampagnen. Den Internationale Domstol i Haag var klokkeklar i sin dom: Apartheid-muren er ulovlig. Den krænker folkeretten og palæstinensernes menneskerettigheder. Den skal rives ned. Og de skadeslidte skal tilkendes erstatning. Siden har FN s generalforsamling opfordret til konkret handling mod Israel. Et overvældende flertal (150 lande mod 6) vedtog den 21. juli ikke blot at Israel skal efterleve dommen. De appellerede desuden til alle FN s medlemslande om at overholde dommen: Intet land må anerkende Israels ulovligheder eller yde bistand til at de kan fortsætte, hedder det i resolutionen. Det er på høje tid at erstatte ord med handling. Også i Danmark. Boykot Israel Kampagnen kræver: Folketinget må pålægge regeringen at arbejde for at EU opsiger sin associeringsaftale med Israel. Aftalen favoriserer Israel og er med til at muliggøre mur-byggeriet. FN s Generalforsamling har nu fastslået, at det er i strid med folkeretten og at al støtte hertil må ophøre. Folketinget må pålægge regeringen at udarbejde en detaljeret handlingsplan for, hvordan Danmark kan gennemføre mærkbare sanktioner mod Israel. Som et første skridt kræver vi stop for erhvervs- og handelsdelegationer, lukning af den direkte flyrute mellem København og Tel Aviv, forbud mod import af israelske varer samt stop for statslig støtte til sports- og kultursamkvem med Israel. Palæstina Nyt 5

6 SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA (forsat fra side 1) bidrager jeg også meget gerne med et bud på Socialdemokratiets indstilling til mulighederne for at påvirke udviklingen positivt. Som udenrigsminister var det et af de spørgsmål, jeg engagerede mig stærkt i. Efter regeringsskiftet foretog jeg en længere studierejse til de berørte områder og fik dermed et helt konkret personligt indblik i konflikten. Som formand for Socialdemokratiet har jeg ikke længere lejlighed til følge begivenhederne så tæt som tidligere. Men mit engagement og partiets holdning er der ikke lavet om på. Jeg vil i det følgende forholde mig direkte til de udmærkede spørgsmål, som redaktionen har stillet både regering og opposition. 1) Hvilke værktøjer mener regering og opposition er nødvendige at tage i anvendelse overfor den fastlåste konflikt? Konflikten mellem Israel og Palæstina er i sjælden grad resistent over verdenssamfundets sædvanlige politiske værktøjer. Når man tænker på, at der rent faktisk foreligger en række vedtagne resolutioner fra FN s Sikkerhedsråd, som stiller ganske præcise krav til konfliktens parter, uden at det har haft den store indflydelse på begivenhedernes gang, så er det klart, at netop spørgsmålet om politiske værktøjer er helt centralt. Spørgsmålet om valg af politiske værktøjer kan kun besvares på baggrund af et realistisk blik på de politiske vilkår i regionen. Først og fremmest må det erkendes, at USA også i denne sammenhæng den eneste tilstedeværende supermagt. Ingen anden spiller i verdenssamfundet har samme mulighed for at påvirke Sharon-regeringen. Det betyder at positiv medvirken fra USA er en nødvendig forudsætning for fremskridt mod fred. Men ikke, at Danmark og EU er magtesløse. Tværtimod har vi gode muligheder for at gøre en forskel. Ikke mindst indirekte, gennem vores påvirkning af USA, men naturligvis også direkte overfor konfliktens parter, samt i multilaterale fora først og fremmest FN. Disse muligheder skal vi udnytte maksimalt, som jeg vil prøve at redegøre for i det følgende. Et andet grundvilkår gælder de stridende parters særtræk. For palæstinensernes vedkommende er der ingen tvivl om, at der kan rejses berettiget kritik af selvstyremyndighederne. Der er brug for opgør med korruption og magtmisbrug, hvis en fremtidig palæstinensisk stat skal fungere stabilt og fredeligt. Ligeledes er Arafats tvetydighed overfor palæstinensiske voldshandlinger ikke just tillidsvækkende. Men det er under den nuværende besættelse og indespærring næsten umuligt for moderate selvstyrekræfter at få kontrol over udviklingen. Det er helt centralt for fredsbestræbelserne at skabe en operativ forhandlingspartner på palæstinensisk side. Men ingen ledelse kan få albuerum til at forhandle, hvis ikke det palæstinensiske folk adgang til blot de mest basale livsfornødenheder og giver et vist perspektiv for udvikling af den sønderslåede økonomi i selvstyreområderne. Sharons kampagne mod Arafat og selvstyret har i realiteten kun haft én sikker effekt: At Hamas og Islamisk Jihad både folkeligt og organisatorisk vandt frem i takt med svækkelsen af mere moderate palæstinensiske kræfter. Det er derfor helt centralt, at EU bidrager kraftigt til at opretholde i det palæstinensiske selvstyre og sikre et udviklingsperspektiv for den palæstinensiske civilbefolkning. Et sådant engagement er på ingen måder uforeneligt med kontante krav om reform og forbedring til selvstyremyndighederne i almindelighed og Arafat i særdeleshed. For Israels vedkommende må der holdes fast i, at vi forholder os til et åbent og demokratisk samfund med en helt særlig historisk baggrund. Udgangspunktet må være en dyb respekt for det jødiske folks historiske lidelser, samt en klar anerkendelse af Israels ret til sikkerhed bag anerkendte grænser. Danmark og Europa har traditionelt haft et nært og venskabeligt forhold til den israelske stat. Vi skal også fremover tilbyde moderate og fredeligt sindede israelske regeringer et tæt partnerskab. Men som jeg skal vende tilbage til nedenfor, må dette udgangspunkt imidlertid ikke stille sig i vejen for en saglig kritik af uacceptabel israelsk fremfærd i konflikten. Og selv i en situation hvor den israelske regering synes forholdsvis upåvirkelig, er der ingen tvivl om, at der lyttes til reaktioner fra verdenssamfundet i store dele af det israelske civilsamfund, som rummer et meget bredt spektrum af holdninger til konflikten. 2) Hvor langt vil man gå for at presse konfliktens parter til forhandlingsbordet? Netop dette spørgsmål har stået i centrum for megen dansk debat om konflikten mellem Israel og Palæstina. På trods af bred folkelig opbakning, blev jeg som udenrigsminister fra højre side af det politiske spektrum skarpt kritiseret for mine kommentarer til Sharons aggressive fremfærd overfor palæstinenserne. Bag denne kritik lå udover tilsyneladende en antagelse om, at der måtte være grænser for, hvor ligefremt man ytrer sig i denne konflikt. Ingen kunne således være i tvivl om de fakta jeg reagerede på. De blev til overflod dokumenteret af en række uafhængige organisationer og iagttagere. Kritikken gik i stedet på, at man med en skarp tone overfor Sharon indirekte bidrog til at legitimere palæstinensisk terror eller udviste manglende respekt for det jødiske folks historiske lidelser. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Tværtimod er det klart, at hvis man allerede i udgangspunktet underkaster sig denne form for selvcensur, så er muligheden for at presse konfliktens parter til forhandlingsbordet ikke-eksisterende. Det er helt centralt, at det internationale samfund hele tiden forholder sig seriøst og responsivt til begge konfliktens parter. Konflikten bliver først totalt immun overfor dialog og eksternt pres, hvis parterne oplever, at verdenssamfundets reaktioner er fuldt automatiserede. Derfor er det mit synspunkt, at vi på et sagligt grundlag skal gå meget langt i vores pres på konfliktens parter. På begge sider af konflikten findes kræfter, som konstant søger anledning til at afspore enhvert tilløb til fred. Det må verdenssamfundets indsats tage højde for. Det daglige pres for overhovedet at sikre parternes deltagelse i en fortsat fredsproces, må derfor hele tiden kombineres med forsøg på at fremme kreative nybrud, der bryder dødvandet, åbner 6 Palæstina Nyt

7 SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA mulighed for nye kompromiser og sætter defensive synspunkter under pres. 3) I hvor høj grad vil EU og Danmark underordne sig amerikansk passivitet i forhold til den fortsatte besættelse af palæstinensiske områder? Det er mit klare udgangspunkt, at hverken Danmark eller EU på nogen måde skal underordne sig Bush-administrationens opfattelse af konflikten i Mellemøsten. Det er ikke os, men den nuværende amerikanske administration, der har anlagt en ekstremt ensidig linie i denne konflikt. Jeg finder det desuden helt misforstået, når det til tider i debatten hævdes, at vi med betingelsesløs opbakning til den amerikanske linie skulle øge vores muligheder for at ændre den. Eller når man lægger til grund, at den amerikanske opfattelse er konstant, uforanderlig og dybest set udtryk for en rationel forvaltning af USA s interesser. Tværtimod må man forstå, at linien i amerikansk udenrigspolitik er udtryk for et politisk valg, der træffes på et demokratisk grundlag. Før Bush spillede Clinton en helt anderledes konstruktiv rolle i verdenssamfundet inklusiv Mellemøsten. Der er næppe tvivl om, at vi med Al Gore som amerikansk præsident havde set en ganske anden anvendelse af USA s umådelige indflydelse på den israelske regering. Samtidig må man forstå, at USA er et åbent, pluralistisk og påvirkeligt samfund. En meget stor del af den amerikanske opinion deler europæiske synspunkter for så vidt angår USA s nuværende udenrigspolitik. I Europa må vi derfor stå sammen om at yde USA både medspil og modspil både i den generelle udenrigspolitik og når det gælder Mellemøsten. 4) Kan økonomiske sanktioner blive nødvendige for at bringe den israelske besættelse til ophør? Økonomiske sanktioner var i tilfældet Sydafrika et meget virksomt middel, som medvirkede til at skabe et af de mest opmuntrende fremskridt i moderne politisk historie i form af apartheid-styrets fald, samt indførelsen af demokrati og frihed for landets sorte befolkningsflertal. Ikke mindst derfor diskuteres muligheden for brug af økonomiske sanktioner jævnligt i forbindelse med andre tilsvarende ondartede politiske konflikter. Det er fuldt ud forståeligt og helt berettiget. Allerede tidligt pegede Socialdemokratiet imidlertid på ulempen ved denne tilgang: Hvis vi begrænser vores diskussion af mulighederne for at bekæmpe overtrædelser af menneskerettighederne og trusler mod fred og sikkerhed til et spørgsmål om økonomiske sanktioner, så har vi afskåret os selv fra en lang række alternative muligheder allerede i udgangspunktet. Der er bestemt situationer, som berettiger anvendelsen af dette virkemiddel. I tilfældet Sydafrika var der ingen tvivl i det mindste ikke for Socialdemokratiet. Omvendt er der andre tilfælde, som f.eks. Kina, hvor det er helt omsonst at begive ud i sit sådant forehavende samtidig med at behovet for en aktiv indsats under andre former er indlysende. Når det gælder den nuværende situation i Israel har jeg meget svært ved at se nytten af generelle økonomiske sanktioner. EU skal imidlertid benytte sig af aktivt af sin toldassocieringsaftale med Israel, som rummer mulighed for at stille krav til menneskerettighederne. Men kun USA kan realistisk set påvirke Israel med virkeligt tunge økonomiske virkemidler. Vi bør tilskynde USA til at anvende også denne mulighed konsekvent. Økonomiske sanktioner i mere klassisk forstand ser jeg ingen mulighed for at samle verdenssamfundet om. Og rent økonomisk er der ingen tvivl om, at andre aktører straks ville neutralisere virkningen af ensidige europæiske sanktioner. Tilbage ville stå det politiske signal. Det ville næppe have en konstruktiv virkning. Tværtimod ville man fra israelsk hold hermed se sig bekræftet i, at den stærke kritik fra EU bygger på, at vi ganske enkelt har valgt side i konflikten. Enhver mulighed for dialog ville herefter være afskåret for en periode måske også med USA. Muligheden for europæisk tilstedeværelse i konfliktens brændpunkter ville blive yderligere vanskeliggjort måske helt udelukket. Det ville heller ikke den palæstinensiske part i konflikten være tjent med. 5) Er terrorisme kun et spørgsmål om palæstinensiske selvmordsaktioner? Eller handler den også om statslige overgreb på civilbefolkningen? Rent sprogligt har vi vænnet os til at betegnelsen terror sædvanligvis forbindes med en særligt afskyelig type voldshandlinger fra andre aktører end stater. Jeg gjorde imidlertid allerede som udenrigsminister min stilling til dette spørgsmål klar: Jeg finder det meningsløst at gradbøje de palæstinensiske terroraktioner som jeg fordømmer på det skarpeste og de værste eksempler på israelernes fremfærd: Vilkårlige nedslag af missiler fra Apachehelikoptere og granater fra tanks i tæt befolkede områder. Målrettede likvideringer. Kampvogne, der kvaser sig gennem flygtningelejre. Mennesker, der spærres inde i deres huse i dagevis uden vand og el. Sårede, der forbløder, fordi ambulancer og læger nægtes adgang. Ambulancer og mandskab, der beskydes og smadres. Sådanne overgreb har Sharon betjent sig af med en koldblodighed, som desværre fuldt ud måler sig med indstillingen hos de fundamentalistiske palæstinenstiske grupperinger, der gennemfører bølger af terrorangreb mod uskyldige israelere. Vores kritik skal derfor rettes begge veje. Det forhold, at den ene part i konflikten er en anerkendt og demokratisk stat med ret til sikkerhed bag egne grænser, undskylder på ingen måde de beskrevne voldshandlinger. Tværtimod lever vi i et internationalt samfund, hvor staternes rettigheder modsvares af pligter. Derfor er heller ikke retten til selvforsvar uindskrænket. Den modsvares af en pligt til at respektere international ret herunder menneskerettighederne. 6) Hvordan ser I på Geneve-planen? Jeg ser yderst positivt på det modige og konstruktive initiativ, der førte til lanceringen af den såkaldte Geneve-plan. Planen giver konstruktive og detaljerede bud på løsningen af alle de helt centrale og umådeligt vanskelige problemer, (Fortsættes på side 8) Palæstina Nyt 7

8 (fortsat fra side 7) som man ikke kommer udenom, hvis det nogensinde skal lykkes at nå frem til en varig fredsløsning: Jerusalems deling, flygtninges ret til tilbagevending, helligdommene, afgrænsning af en palæstinensisk stat, bosættelserne o.s.v. Jeg er helt uenig med de røster, der har anført, at Geneve-initiativet skulle være i modstrid med den såkaldte køreplan for fred. Med al respekt for køreplanen, som var et nyttigt og nødvendigt initiativ, så tyder intet på, at den tilstrækkeligt præcist viser hele vejen til fred og da slet ikke på, at den i sig selv bevæger parterne hurtigt og direkte frem mod målet. Sagen er jo, at både Sharon og de ekstremistiske grupperinger blandt palæstinenserne hele tiden har kunnet bremse køreplanen med nye voldshandlinger, der igen sætter gang i den endeløse spiral af gengældelse. I ly af den fastlåste situation har Sharon samtidig kunnet fortsætte opførelsen af det sikkerhedshegn, der indebærer en annektering af op mod halvdelen af Vestbredden. Derfor er det et helt nødvendigt perspektiv, der nu tegnes med Geneveplanen. Der lægges der nyt pres på begge konfliktens parter. Og er ikke nogen modsætning mellem køreplanen og det endemål, der nu i Geneve-planen er beskrevet bedre og mere detaljeret, end vi har set tidligere. Faktisk er det svært at se noget andet kompromis end dét, der er tegnet her. Jeg har da også med interesse noteret mig reaktionerne på Geneve-initiativet. Det var forventeligt, at både Sharon og yderligtgående kræfter blandt palæstinenserne ville protestere. Mere overraskende er det, at USA s udenrigsminister Colin Powell synes at bakke initiativet op. Selvom USA s tilsyneladende positive indstilling naturligvis vil vække mistro blandt mange palæstinensere, så kommer man ikke udenom, at der med USA s tilslutning tilvejebringes en nødvendig forudsætning for fremskridt. Om de positive signaler omsættes til aktivt pres fra Bush på Sharon og dermed i en proces, hvor I PALÆSTINA Regnbuen mellem Rafah og Ramallah Regnbuen symboliserer at alle verdens mennesker skal leve sammen uanset farve. Skolebørn i Ramallah holdt deres egen regnbuefest i solidaritet med børnene i Rafah. Da den israelske offensiv i Rafah (Operation Rainbow) var på sit højeste i maj 2004, skulle der holdes en fest på en af de private skole i Ramallah. Det var en fest for børn og forældre og børnene skulle vise hvad de havde udrettet af tegninger, sange mv. i løbet af året Da arrangementet startede var der en del forældre, der protesterede og mente at man skulle gå hjem i solidaritet med ofrene i Rafah, men skolens inspektør nægtede. Hun gik på talerstolen og forklarede, at Israel ikke skulle have fornøjelsen af også at ødelægge denne aften for flere af Palæstinas børn. Israel I 1948, 1973 og 2004 skulle heller ikke have lov til at monopolisere Regnbuen. Regnbuen symboliserer netop at alle verdens mennesker skal leve sammen uanset farve og i stedet for at gå hjem, burde arrangementet tænke på den regnbue som denne aften gik i solidaritet mellem Ramallah og Rafah. Forældrene accepterede logikken og der blev holdt 2 minutters stilhed for ofrene. Mindst 40 palæstinensere blev dræbt i under offensiven i Rafah, og hundreder gjort hjemløse. Refereret fra juni nummeret af et turistblad i de besatte områder. Under den israelske offensiv i Rafah i maj, mistede familien Hassan deres hus for 3. gang. Første gang var i I Rafah af Israel i et nybygget boligkvarter kaldet Brazil i Rafah. gik en stor del af skolebørnene tidligt på ferie i år, fordi deres skoler skulle bruges til at huse de mange hjemløse, der mistede deres huse under den såkaldte Operation Regnbue. På en af skolerne i et klasseværelse bor nu familien Hassan, som er en husstand med 35 personer. Bedstefar og bedstemor er flygtninge fra 1948, men også såkaldte interne flygtninge i Gaza for anden gang. Mellem 1948 og 1973 boede familien i flygtningelejren Shabura i det sydlige Gaza. Da Sharon blev chef for den israelske hær i 1973 indledte han en blodig offensiv i Gaza, og under denne offensiv blev store dele af lejren Shabura jævnet med jorden. Familien Hassans hus blev jævnet og de blev efterfølgende genhuset Geneve-planen reelt kommer i spil, er mere tvivlsomt. De hidtidige erfaringer er ikke opløftende,-- og det er valgår i USA. Fra Danmark og EU s side må vi i det mindste gøre vort. Og jeg vil gerne slutte med kraftig opfordring til regeringen Det er netop Brazil som Sharon i disse år gradvist jævner med jorden, da det ligger tæt på grænsen til Egypten og dermed ligger i vejen for en israelsk selvbestaltet sikkerhedszone. Under offensiven i maj mistede familien Hassan derfor deres hus for 3. gang, da israelske bulldozere uden varsel begyndte at rive huset ned. I dag vil de gerne have deres hus i Brazil tilbage og de henviser til at de har en lejekontrakt på 99 år. Familien fortalte historien til Søs Nissen under et besøg i Gaza i slutningen af maj om at leve op til sit ansvar i denne sammenhæng. Vi skulle meget nødig se flere eksempler på statsministerens Bush-inspirerede afstikkere fra fælles EU-holdninger til konflikten. Nu er der måske mere end nogensinde i stedet brug for europæisk sammenhold og initiativ. 8 Palæstina Nyt

9 I PALÆSTINA Sharons planer for Gaza E tillid til at de palæstinensiske selvstyremyndigheder kan regere området.. I marts 2004 lancerede Sharon sin plan om tilbagetrækning fra Gaza. Det viste sig snart, at tilbagetrækningen var kædet sammen med planer om annektering af store dele af Vestbredden og derfor ikke skal ses isoleret. D. 15. april blev det klart, at Bush-regeringen havde givet Sharons planer for områderne sin fulde støtte og planerne har derfor gode chancer for at blive til virkelighed. Da en tilbagetrækning dermed indebærer store politiske, territoriale samt menneskelige tab for palæstinenserne, er det med blandede følelser, at Gaza s befolkning ser frem til en evt. tilbagetrækning. Selvom de gerne vil af med israelerne er prisen høj for palæstinenserne, mens de ser at Israel tværtom kun opnår fordele på alle fronter. Israel slipper af med Gaza, der i forvejen ikke har deres interesse, de får international goodwill som de fredsvillige, og de får markante resultater i form af dele af Vestbredden og international godkendelse af deres afvisning af flygtningenes ret til hjemvenden. En fælde Mange i Gaza ser tilbagetrækningen som en politisk fælde. Som situationen er indenrigspolitisk og sikkerhedsmæssigt internt i det palæstinensiske samfund i Gaza, er det ikke sandsynligt at de palæstinensiske myndigheder vil være i stand til at regere området under ordnede forhold. Det sandsynlige scenario er alvorlige interne magtkampe mellem forskellige sikkerhedsstyrker og magtgrupper i Gaza foruden fortsat udbredt korruption og mismanagement. Alt dette vil hurtigt føre til lovløshed, kaos og anarki, voldelige sammenstød mellem klaner, militser, partier mv. Israel vil dermed med lethed kunne sige, at palæstinenserne endnu engang ikke viser sig i stand til at administrere deres egne affærer og opbygge deres samfund, og Israel vil bruge Gazaeksemplet som et argument for deres fortsatte tilstedeværelse på Vestbredden. Denne udvikling så man ligeledes under Oslo-processen, hvor det til en hvis grad lykkedes Israel at fremstille den palæstinensiske korruption og mismanagement, som den vigtigste årsag til fredsprocessens sammenbrud. Palæstinenserne i Gaza er ikke interesserede i at Egypten - efter den nylige aftale med USA og Israel maj 2004 påtager sig dele af ansvaret for sikkerhedssituationen og sender politi- og/eller militær til Gaza. Også selvom Egypten har afvist at sende større antal tropper til Gaza, men indvilget i kun at sende topfolk, der skal rådgive og træne de palæstinensiske styrker. Ifølge palæstinenserne er det egyptiske politi/militær bl.a. kendt for udbredt brug af tortur, og vurderingen er, at egypterne vil stå for en endnu hårdere linie end gazanerne hidtil har set fra de palæstinensiske myndigheder. Der vil med andre ord højst sandsynligvis ske flere og grovere overtrædelser af basale menneskerettigheder i Gaza. Samlet set imødeses israelsk tilbagetrækning derfor med blandede følelser i Gaza. Alle forventer voldsom stigning i antallet af menneskeretskrænkelser, og mere vold på alle niveauer i det palæstinensiske samfund. Flere peger derfor på muligheden af en international tilstedeværelse i Gaza i en overgangsperiode på mindst 5 år. Denne tilstedeværelse skal være af samme kaliber som FN s tilstedeværelse i Øst Timor og evt. FN myndigheder skal dermed både være ansvarlig for sikkerhed og administration af samfundet. Ifølge taxachaufføren til Eretz-checkpointet er den bedste løsning at Israel igen påtager sig det fulde ansvar for Gaza, da den israelske besættelse for 1987 bød gazanerne langt bedre vilkår end både de palæstinensiske myndigheder og egypterne. Den interne politiske situation i Gaza Med eller uden egyptisk tilstedeværelse ser det ud til, at de nu ca- 7-9 forskellige palæstinensiske sikkerheds styrker skal samles i 2-3 større sikkerheds- og politistyrker. Dette skyldes (MÅSKE) krav fra det internationale samfund, der ikke længere vil betale lønninger til et ineffektivt sikkerhedsapparat, der ikke er i stand til at forhindre angreb på Israel. Den fremtidige sammenlægning af styrkerne medfører allerede nu mærkbare interne kampe mellem sikkerhedsstyrkerne i Gaza, dels i form af tilfælde af voldelige sammenstød mellem dele af styrkerne, dels i form af forskellige former for positionering og magtdemonstrationer (som da en gruppe fra en af sikkerhedsstyrkerne besøgte chefen for politiet og dyppede hans hoved i et toilet ) Siden starten på den 2. intifada har de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, som er ansvarlige for efterretningsaktiviteter og relationen til Israel, ikke været i stand til at udføre deres normale opgaver. Disse styrker havde i midten af 1990 erne bl.a. til opgave at stoppe fortsatte palæstinensiske angreb mod Israel, og styrkerne var derfor udfarende mod de oppositionelle grupperinger Hamas, islamisk jihad, PFLP m.fl. Som følge af den palæstinensiske befolknings opbakning til den 2. intifada, israelske angreb på de palæstinensiske myndigheders bygninger, fængsler mv. samt generel manglende legitimitet for styrkerne, er det i dag stort set umuligt for sikkerhedsstyrkerne at arrestere oppositionelle palæstinensere, hvad enten de udfører militante eller politiske aktiviteter. Dette betyder, at der i dag er et fåtal af politiske fanger i de palæstinensiske fængsler. I Gaza siges der ikke at være nogen (eller højst 4), mens der fortsat er et antal statslige politiske sikkerhedsfanger i Jerico efter aftale mellem PA, Israel og USA. Søs Nissen Palæstina Nyt 9

10 Israelske bekymringer Det venstreorienterede israelske dagblad Haáretz bragte d. 9. august en leder med titlen Putting a stop to checkpoint cruelty. I lederens indledning stod følgende: De fleste af disse midlertidige vejspærringer i områderne må fjernes. Pointen ved checkpoints er at mindske terror. Den eksisterende situation, hvor disse checkpoints også medvirker til at ødelægge soldaternes moral (their character), kan ikke accepteres. Klippet fra Haaretz d Vanunu fortsætter i hus-arrest Israels højesteret afviste d. 26. juli en appel fra Mordechai Vanunu om at få lov til at rejse ud af landet.vanunu, der i april afsluttede en fængselsdom på 18 år, som han fik for at have fortalt den britiske avis The Sunday Times om sit arbejde på atomanlægget i Dimona, udgør stadig en trussel for Israels sikkerhed, hedder det i rettens afvisning af appellen. Klippet fra Reuters/Fyns Stifttidende d. 27. juli I ISRAEL Familier splittet af diskriminerende politik I slutningen af juli vedtog det israelske parlament, Knesset, at forlænge en lov, der stiller skrappe restriktioner i vejen for familiesammenføring mellem israelske arabere og palæstinensere fra de besatte områder. Loven forhindrer israelske statsborgere i at forenes med deres ægtefælle, hvis ægtefællen er palæstinenser fra De Besatte Områder. Israelsk lovgivning nægter tusinder af palæstinensere retten til at bo sammen med deres familie. Amnesty International opfordrer i en ny rapport Israel til at annullere loven, som diskriminerer palæstinensere fra Vestbredden og Gaza, der er gift med palæstinensiske borgere i Israel og Jerusalem. Den 31. juli 2003 vedtog det israelske parlament en ny lov, som forhindrer israelske statsborgere i at forenes med deres ægtefælle, hvis ægtefællen er palæstinenser fra De Besatte Områder. Loven om statsborgerskab og adgang til Israel diskriminerer eksplicit palæstinensere fra Vestbredden og Gaza, palæstinensere bosiddende i Jerusalem, samt de 20% af befolkningen i Israel, der er palæstinensere med israelsk statsborgerskab. Den israelske lov om statsborgerskab og adgang til Israel institutionaliserer diskrimination og strider imod menneskerettighederne og international humanitær lovgivning, fastslår Amnesty International. Den israelske regering har retfærdiggjort loven med hensynet til sikkerheden, og har anført, at målet med loven er at reducere truslen om palæstinensiske angreb i Israel. Imidlertid har israelske ministre og officielle repræsentanter gentagne gange beskrevet det procentvise antal palæstinensiske borgere i Israel som en demografisk trussel og en trussel mod statens jødiske karakter. Dette antyder, at loven er en del af en langsigtet politik med det formål at begrænse antallet af palæstinensere med ret til at bo i Israel og Østjerusalem. Skiftende israelske regeringer har gjort familielivet svært for mange palæstinensiske borgere. Tusinder af palæstinensere fra Vestbredden og Gaza har i årevis levet illegalt med deres ægtefælle i Israel og Østjerusalem, uden nogen sygeforsikring eller anden form for social rettigheder og i evig frygt for udvisning. Refereret fra pressemeddelelse fra Amnesty International 13.juli og Information d. 23. juli INTERNATIONALT Ingen svindel med EU-midler EU-kommissionen noterer sig med tilfredshed, at der ikke er fundet beviser for svindel med EU s bistandsmidler til Det Palæstinensiske Selvstyre. En talsmand fra kommissionen siger endvidere, at det understøtter, hvad vi hele tiden har sagt. Det er EU s svindelefterforskningsenhed, kendt under forbogstaverne Olaf, som i en foreløbig rapport har afvist, at der findes beviser for svindel, herunder at EU-støtte skulle være kanaliseret videre til terrorister. Olaf understregede imidlertid, at efterforskningen endnu ikke er afsluttet. Olaf gik ind i sagen 6. februar 2003 efter rapporter om, at der ikke førtes ordentlig kontrol med EU s støtte, og at en del af pengene var blevet brugt til at finansiere terrorisme. Refereret fra DR online nyheder Godt Sagt Erfaringer har vist, at hvis individuelle forbrydere undgår straf, vil disse og andre begå forbrydelser igen i vished om at de er sikret straffrihed. Det samme gælder for stater. Hvis de undslipper at stilles til ansvar for deres gerninger af det internationale samfund, vil deres ledere ikke se nogen grund til at statens institutioner skal respektere menneskerettighederne. Amnesty International Annual Report 1996 Seeking Justice and Accountability, p Palæstina Nyt

11 Fangerne sultestrejker En større gruppe af de af de godt 8000 palæstinensiske fanger i de israelske fængsler startede i midten af august en sultestrejke i protest mod forholdene i fængslerne. Fangerne protesterer bl.a. over overfyldte celler, manglede adgang til medicinsk behandling, nægtelse af familiebesøg mv. Mange af fangerne har ikke haft besøg af deres pårørende i mere end et år, fordi de i strid med gældende humanitær lovgivning er overført til fængsler i Israel, hvor deres familiemedlemmer ikke må komme. Fanger, der har valgt palæstinensiske advokater fra Vestbredden eller Gaza har heller ikke mulighed for at mødes med deres forsvarere af samme grund. Omkring 750 af fangerne er såkaldte administrative fanger dvs. fanger, der ikke har modtaget en dom ved de israelske militære domstole. Refereret fra Israelske fængselsmyndigheder De israelske fængselsmyndigheder er ikke interesserede i at gøre hverdagen i fængslerne tålelig. Tværtom. I en pressemeddelelse, hvor de israelske myndigheder inviterede den internationale presse på fængselstour i slutningen af juni, skrev myndighederne bl.a.: Terroristerne udnytter de humane forhold i fængslerne til at planlægge terrorist-angreb både i og uden for fængslerne. (Infoprod ). Som reaktion på fangernes sultestrejke, der startede d refererede israelsk MENNESKERETTIGHEDER presse, at fængselsmyndighederne var begyndt at grille kød i fængselsgårdene for at styrke appetitten hos fangerne. Myndighederne havde desuden ransaget cellerne og konfiskeret lagre af salt samt TV, radioer, mobiltelefoner mv. Refereret fra Haaretz d og fra Politiken d En Apartheid-praksis For første gang har en af de mere etablerede israelske menneskerettighedsorganisationer brugt analogien til de sydafrikanske apartheid-love. I deres seneste rapport om færdslen på Vestbredden (The Forbidden Road-regime in the West Bank An Apartheid Practice) skriver B Tselem, at der i praksis eksisterer et apartheid-lignende system i områderne, idet Israel lægger restriktioner for den palæstinensiske færdsel på omkring 700 km vej på Vestbredden. På nogle veje kan palæstinenserne slet ikke færdes, mens færdslen er begrænset i visse perioder på andre veje. Færdslen på alle disse veje er altid mulig for israelere og bosættere. Den israelske praksis er ikke nedfældet i nogen love eller bekendtgørelser af hensyn til Israels omdømme. Ifølge B Tselem er den ikke desto mindre effektiv i praksis. Se rapporten på KULTUR Rim Banna i Danmark Den palæstinensiske sanger Rim Banna og hendes mand Leonid Alexienko gav koncert I Gellerup kirke den 1. august. Rim Banna har tidligere gæstet Danmark og på foranledning af Venskabsforeningen givet koncert i København. Denne gang fik Århus glæde af hendes talent. Rims stemme lød meget smuk og klar i det smukke kirkerum, og publikum fik en god oplevelse med hjem. DPV s medlemmer i Jylland vil arbejde på at arrangere en ny koncert med Rim Banna I Rim Banna, Leonid Alexienko og deres tre børn var I Danmark den sidste uge i juli for at indspille en ny cd I samarbejde med Henrik Koitzsch. Rim Banna synger på arabisk, men musikken er af og med danske musikere. Henrik Koitzsch er p.t igang med at færdiggøre cd`en, der sandsynligvis bliver færdig næste år. Rim Banna og Leonid Alexienko foto: Mortensen/Koitzsch Palæstina Nyt 11

12 INTERNATIONALT Demokratisk jernnæve Det er langtfra kun i spørgsmålet om krigen mod terror, at man kan forvente en Kerry-kurs, der ikke adskiller sig væsentlig fra udtrykt klar opbakning til Sharons kurs. Man kan, som det velansete og dybdeborende månedsmagasin The Atlantic Monthly gjorde for nylig, begynde en analyse af Kerryudenrigspolitikken ved simpelthen at se på det team af rådgivere, Kerry har omkring sig. En af de mest prominente rådgivere er netop»jernnæven«fra Balkan-krigene, Richard Holbrooke. Han vurderes som favorit til posten som Kerrys udenrigsminister. Den daglige leder af Kerrys udenrigspolitiske team, Rand Beers, har desuden tjent under George W. Bush og en række andre republikanske præsidenter. En anden prominent demokrat i Kerrys udenrigspolitiske team er senator Joseph Biden, formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg og en indflydelsesrig fortaler for magtanvendelse og lejlighedsvis amerikansk enegang under Clinton. Han forventes også at få en topplacering, hvis Kerry vinder. Endelig er Kenneth Pollack fra tænketanken Brookings Institution en fremtrædende figur i Kerry-lejren. Forud for krigen i Irak blev han kendt på grund af sin indflydelsesrige bog The Threatening Storm, der argumenterede for, at Saddam Hussein burde væltes. Og så er der manden selv, Kerry. Som han formulerede det i en tale i foråret i Los Angeles:»Som præsident vil jeg ikke vente på grønt lys fra andre nationer, når vores sikkerhed står på spil.«9/11-prismet Disse unilaterale signaler peger i retning af, at Kerry ikke planlægger et opgør med Bushs berygtede angrib-først-doktrin. Dette skal selvfølgelig langt hen ad vejen ses i lyset af den 11. september, som har betydet, at amerikansk sikkerhedspolitik formuleres under nye forudsætninger. Den fremtrædende (og i alle lejre respekterede) neokonservative tænker Robert Kagan fremførte allerede i november i en kronik i Washington Post, at en præsidents handlinger nødvendigvis må blive formet ud fra den realitet, at USA ikke længere ligger beskyttet mellem to oceaner. En præsident vil over for vælgerkorpset være nødt til at fremstå som en stærk leder, der ikke vil tøve med at bruge amerikansk magt i kampen mod terror, også selv om det betyder enegang. Dette gælder også en præsident Kerry simpelthen fordi Kongressen formentlig vil være overvejende republikansk, hvilket i praksis betyder, at en vigtig del af det politiske apparat i Washington vil have tilbøjelighed til unilateralisme. Det er langtfra kun i spørgsmålet om krigen mod terror, at man kan forvente en Kerry-kurs, der ikke adskiller sig væsentlig fra Bushs. Kerry er hverken tilhænger af Kyoto-aftalen eller den internationale straffedomstol. Han er en stor ven af Israel og har udtrykt klar opbakning til Sharons kurs. Uddrag af artiklen Den lille forskel af Tom Buk-Swienty i Weekendavisen d. 20.august Fra Balfour til Bush 1990 ernes uofficielle amerikanske politik i Israel/Palæstina-konflikten blev officiel i april Bush-erklæringen af 15. april menes at være palæstinensernes største nederlag siden den såkaldte fredsproces startede i I april 2004 lykkedes det den israelske regeringsleder Ariel Sharon at få Bush s opbakning til en israelsk plan for tilbagetrækning fra Gaza senest i I en tale d. 15. april udtalte Bush sin støtte til tilbagetrækningsplanerne for Gaza og udtrykte samtidig forståelse for Israels planer vedr. annektering af dele af Vestbredden samt deres afvisning af princippet om de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem. Bush sagde bl.a. følgende afgørende sætninger vedr. grænsedragningen på Vestbredden: Som en del af en endelig fredsaftale skal Israel have sikre og anerkendte grænser, der skal besluttes mellem parterne i overensstemmelse med resolution 242 og 338. Set i Lyset af nye realiteter on the ground, herunder de allerede eksisterende større israelske befolkningscentre, vil det være urealistisk at forvente, at resultatet af de endelige fredsforhandlinger bliver en hel og fuld israelsk tilbagetrækning til våbenhvile-grænserne af 1948 (også kaldet den græønne linie. red), og alle tidligere forsøg på at nå en to-stats-løsning er nået til samme konklusion. De amerikanske udmeldinger var et brud på årtiers officiel amerikansk politik ift. Mellemøsten, idet USA tidligere har støttet (eller undladt at stemme imod) FN s resolutioner, bl.a. 242 og 338, der fordømmer tilegnelse af territorium i forbindelse med krig og kræver israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder, Gaza, Vestbredden og Jerusalem. Refereret fra Badil Report 17. april Se for den fulde rapport samt yderligere oplysninger vedr. flygtningespørgsmålets internationale status.. 12 Palæstina Nyt

13 MEDIEKRITIK Nogen fyres, andre ikke I nedenstående læserbrev fra Sune Segal d.23.juli 2004 undrer han sig over at Weekend Avisen accepterer at bringe Ulriks Høys anbefaling af folkeforflyttelse af palæstinenserne (se Weekend Avisen d. 9. juli 2004). Det kan måske undre yderligere al den stund at avisens skakanmelder blev fyret sidste efterår pga. det som Anne Knudsen mente var racistiske udtalelser om jøderne og Israel. Men det er vel netop forskellen... Sune Segal skriver: I Weekend Avisen den 9. juli opfordrer Ulrik Høy til, at den palæstinensiske befolkning skal»forflyttes«fra Vestbredden og Gazastriben til de omkringliggende arabiske lande. I den anledning vil jeg spørge dig, om du i din egenskab af chefredaktør har overvejet, om ikke den legitime grænse for ytringsfrihed går ved direkte opfordring til forflyttelse af bestemte etniske grupper fra det territorium, de bebor? ANNE KNUDSEN SVARER: I Danmark er der tradition for, at ytringsfriheden har vide grænser. Vi har ingen forbud mod politiske partier eller mod fremsættelsen af politiske synspunkter. Weekendavisen deler den forestilling om demokratiet, som ligger bag den danske politik på ytringsfrihedens område. Det er vores opfattelse af avisen som demokratisk, politisk debatforum, at politiske synspunkter bør diskuteres og modsiges i avisen, ikke formenes adgang til den. Vi ser det som en vigtig opgave at dokumentere, hvilke politiske synspunkter, der faktisk findes, og at bringe argumenter både for og imod dem frem. Kun gennem artikulerede argumenter kan den demokratiske meningsdannelse folde sig ansvarligt ud. Spalterne står således åbne for diskussionsindlæg, der argumenterer mod eller for et hvilket som helst af de synspunkter, der har fundet udtryk i avisen. Skakanmelder Hans Jørgen Lassen på Weekendavisen blev fyret pga. sit skriveri om Israel d. 5.september Anmelderen skrev følgende i en omtale af det, som han kaldte det bedste skakparti 2002: Som nummer 1 i bind 86 valgte juryen et parti mellem Sutovsky og Smirin fra det israelske mesterskab Jeg ved ikke rigtig, om man egentlig kan være bekendt at røre ved noget som helst, der hidrører fra Israel, om man ikke burde boykotte en sådan slyngelstat totalt. På den anden side er det meget tænkeligt, at de to stormestre personligt ikke går ind for bosættelser, imperialisme, tortur og statsterror. På den tredje side: De er vel medskyldige, hvis de ikke kæmper aktivt imod disse forbrydelser. En passant og som et kuriosum: Jeg erfarede forleden, at der i den danske folkekirke udskænkes altervin af israelsk avl! Ganske vist kan man ikke lægge vore dages jøder til last, at deres forfædre lod en rebelsk tømrersvend korsfæste for et par tusinde år siden, men at man ved et sakramente serverer noget, der skal gøre det ud for Jesu blod, næstekærlighedens profet, og så køber dette hos et folk, der dagligt og rutinemæssigt udgyder deres naboers blod og stjæler deres jord, den er svær at sluge. Det må give en grim smag i munden. Fyringen afstedkom en del debat på avisen, men blev ikke trukket tilbage. Kulturredaktør Klaus Wivel forsvarede fyringen med den begrundelse at politiske udtalelser ikke hører hjemme i skakklummen. Chefredaktør Anne Knudsen menter at teksten var udtryk for racisme. Ros til DR1 Onsdag aften d. 28. juli viste DR1 den prisbelønnede israelske dokumentarfilm Kontrolposten i primetime sendetiden kl Irene Clausen skrev efter følgende i Information: Det var en stærk og rystende film optaget over flere år ved israelske checkpoints på den besatte Vestbred og Gaza.»Lad dem vente!hvor længe?til i morgen!«. Sådan lød en ordveksling mellem to israelske kontrolsoldater ved et checkpoint på Vestbredden. Man lod gerne palæstinensere vente op til 10 timer. Ikke ud fra andet formål end at chikanere og ydmyge dem. ( ) Filmen skabte associationer til et andet dominerende folk og et andet undertrykt folk. Nemlig nazisternes forsøg på at destruere jøderne. Holocaust. En uendeligt grusom uretfærdighed mod et helt folk, jøderne. Palæstina Nyt 13

14 KLIP FRA PRESSEN Efterretningschef løj om Arafat Tidligere chef i Israels militære efterretningstjeneste fandt selv på, at det vil være nytteløst at indgå fredsaftale med Arafat. Israels politik, der i de sidste tre et halvt år har bygget på en opfattelse af, at Yassir Arafat ikke ønsker at indgå en fredsaftale med Israel, bygger på en enkelt persons fejlagtige vurdering. Det afslører den israelske avis Ha aretz. En tidligere chef for forskningsafdelingen i Israels militære efterretningstjeneste, Amos Gilad, har gennem flere år, givet regeringen og militærets ledelse indtryk af, at det ville være formålsløst at forhandle med den palæstinensiske præsident Yassir Arafat. I modstrid med de professionelle vurderinger blandt hans under- og overordnede. Det er lykkedes Gilad at forme den holdning, der i dag deles af Israels regering og store dele af den israelske befolkning, nemlig at der ikke er nogen forhandlingspartner på den palæstinensiske side. Men intet i de professionelle vurderinger den militære efterretningstjeneste har udarbejdet om Yassir Arafat i samtlige de år Gilad var i tjenesten, eller derefter, har så meget som antydet, at Yassir Arafat var mere interesseret i at tilintetgøre Israel end i at slutte en fredsaftale med Israel. ( ) Klippet fra Politiken 15. juni 2004 DEN DANSKE DEBAT På rette vej - Haag domstolens kendelse af 9. juli 2004 Selvom både Israel og USA prøver at bagatalisere Haag-domstolens kendelse, er der ingen tvivl om, at man frygter den videre udvikling. Som nævnt i sidste nr. af Palæstina Nyt ville afgørelsen fra Haag domstolen især være skelsættende, fordi der for første gang ville komme en international domstolsafgørelse (i form af en udtalelse) på spørgsmålet om hvorvidt den 4. Geneve-konvention er gældende i de besatte områder. Som bekendt har Israel altid nægtet at konventionen er gældende og skiftende israelske regeringer har derfor set stort på flere af konventionens bestemmelser. Haagdomstolens udtalelse (fra ) vedr. konventionens gyldighed er til gengæld helt klar. Samtlige dommere mente, at konventionen er gældende incl. den amerikanske dommer, Thomas Buergenthal, der dog stemte imod resten af dommer panelet på dette og andre spørgsmål så stemmerne stod 14 mod 1 (på et enkelt spørgsmål 13/2). Dommer Buergenthal, der er amerikansk jødisk Holocaust overlever, udtalte efter domsafsigelsen, at han var enig med resten af dommerne vedr. spørgsmålet om Konventionens gyldighed i de besatte områder. Han udtalte videre, at Konventionen ikke tillader undtagelser pga. militære eller sikkerhedsmæssige nødvendigheder. Konventionens afsnit 6 artikel 49, der omhandler forbud udflytning af egen befolkning til besat område, mente Buergenthal også var gyldig, hvilket betyder at bosættelsesbyggeriet samt murbyggeriet er ulovligt. Når Buergenthal alligevel stemte imod resten af dommerpanelet, forklarede han det med at sagen ifølge ham ikke var godt nok oplyst, idet den israelske part havde undladt at møde frem i domstolen. Domstolen burde derfor ikke have accepteret at udtale sig i sagen. Får dommen nogen betydning? I realiteten har Israel stået alene med sin vurdering af Geneve-konventionens gyldighed i mange årtier. Hovedparten af verdens lande incl. EU har længe været enige om, at konventionen var gældende. Man kan derfor med nogen ret spørge, hvorfor det skulle gøre en forskel, at der nu er en domstols-udtalelse? Selvom det ikke kan vides med sikkerhed, hvilken udvikling, der vil ske som følge af domstolens udtalelse, vurderer flere jurister og folkeretseksperter verden over, at udtalelsen kan blive startskuddet til en politisk/retsmæssig udvikling, der med tiden kan ende i en sanktionspolitik overfor Israel. Og dette på trods af evt. amerikanske veto i Sikkerhedsrådet. Det var nemlig kombinationen af aktiviteter og beslutninger i FN s generalforsamling samt kendelser fra Haag-domstolen, der i sin tid banede vejen for sanktionerne mod Syd Afrika, og ligeledes Haag- Domstolens kendelser, der pressede USA til at opgive blokaden af Nicaragua. Pointen er, at FN s generalforsamling/og Haag-domstolen faktisk har en række muligheder uanset Sikkerhedsrådets og USA s indstilling. I israelsk presse og i israelske ministerier er Domstolens udtalelse da også blevet diskuteret ivrigt i over sommeren. I midten af august kom en israelsk inter-ministeriel-juridisk komite med en foreløbig vurdering, der konkluderer, at Haagdomstolens udtalelse kan føre til sanktioner mod Israel. Komiteen anbefalede, at Israel skulle anerkende afgørelsen og dermed anerkende at Geneve-konventionen er gældende i de besatte områder. Dette sker dog næppe. Skulle Israel efterleve konventionens bestemmelse ville det betyde nedlæggelse af samtlige bosættelser, afskaffelse af det meget omfattende juridiske/militære lov-kompleks, som Israel gradvist har implementeret i områderne, og (gen)-indførelse af en form for palæstinensisk selvstyre med nogen grad af selvbestemmelse. Skiftende israelske regeringer har aldrig ønsket dette, og Sharon gør det næppe heller. Søs. På baggrund af artikler i Middle East International 23. juli 2004 og Haaretz august Palæstina Nyt

15 Torben Lund på kant Det blev til meget forvrøvlet sludder, da Torben Lund vovede at kritisere Israel og Israels venner i Danmark. Lars Plough fra tidsskriftet Palæstina Orienterings redaktion kommenterer debatten i en artikel i det seneste nr.af Palæstina Orientering. Han skriver bl.a.: Har Torben Lund begået fejl, så er der tale om sproglig klodsethed. En klodsethed, der leverede Melchior et alibi for ikke at tale indholdsmæssigt om den sag, som Torben Lund havde beskæftiget sig med i sit første indlæg. For selvfølgelig kan man tale om det»jødiske samfunds«manglende engagement i kritikken af Israel, uden at man derved behøver at mene at danske jøder har svoret sig sammen om ikke at engagere sig, eller at deres religion, kultur eller biologi tilsiger dem ikke at gøre det. Vi kan tale om det danske samfund, det katolske samfund, det muslimske samfund; om ansvar som disse samfund tager eller ikke tager osv., uden at vi mener at det gælder hver og et medlem af»samfundet«. Den slags generaliseringer er ofte uheldige og der ligger en opgave i at undgå de værste af dem. Men at påstå, som Melchior og Jyllandsposten gør det, at Lunds generaliseringer er analoge til nazismens og må vi vel forstå ultimativt med samme konsekvens, er under det moralske lavmål. Ikke alene er det et modbydeligt forsøg på at karaktermyrde Torben Lund, det er også en hån mod de mennesker, der nu og før har været ofre for konsekvenserne af antisemitiske ideologier. Hækkerup og araberne Efter Torben Lunds holmgang i medierne skulle den tidligere forsvarsminister for SD, Hans Hækkerup, måske forsøge at rette lidt op på socialdemokraternes image i kredse tæt på Dansk Folkeparti. Hækkerup skrev følgende d. 8. august 2004 i artiklen Palæstina-konflikten i hårdknude men ikke uløselig : Vi er i den del af verden, hvor krig og magtanvendelse ses som acceptable midler til at opnå politiske mål. Jøderne har draget den forkerte lære af deres tragiske historie, for araberne kommer det ret naturligt. Klippet fra Politiken d. 8. august 2004 DEN DANSKE DEBAT palæstinaorientering Tegn abonnement! Tidsskriftet Palæstina- Orientering udkommer fire gange om året. Pris 140 kr. Giro Hvedemarken Espergærde KLIP FRA PRESSEN Le Point: Skæbneironi Da Israels premierminister, Ariel Sharon, for nylig opfordrede alle jødiske franskmænd til at emigrere, skabte han en veritabel bølge af forargelse i Frankrig, hvis efterdønninger i disse dage rammer de franske nyhedsmagasiner. En af Sharons hårdeste kritikere er den tidligere israelske ambassadør i Frankrig Élie Barnavi, som i ugemagasinet Le Point påpeger, at»man ganske enkelt ikke kan bede jøder i et stort demokratisk land om at pakke deres habengut«, pointerer Barnavi. Godt nok spiller Israel en central rolle for den samtidige jødiske selvforståelse, men Sharons udfald var ikke en filosofisk diskurs:»han hævdede, at Frankrig var blevet offer for deciderede pogromer. Det er politisk uansvarlighed«, siger den tidligere ambassadør, der understreger, at det ville kræve en regulær katastrofe, før jødiske franskmænd i stort antal ville bosætte sig i et land, som både er i krig og økonomisk krise. Kommentatoren Patrick Besson causerer i samme ugemagasin over netop denne ufrivillige skæbneironi i Sharons antifranske tirader. For ifølge Besson er der en pudsig kontrast i at opfordre jødiske franskmænd til at flygte fra antisemitismen,»når Israel er den eneste stat i verden, hvor hundredvis af jøder hvert år bliver slået ihjel, fordi de er jøder«. Klippet fra Politiken d. 18. august 2004 Hvis og såfremt De israelske talspersoner som i disse dage forsvarer deres ulovlige mur, ville virke en anelse mindre hykleriske, hvis man havde opført det hæslige bygningsværk på eget territorium. Finn Holten Hansen, Kbh. N, i Information d. 14. juli 2004 Palæstina Nyt 15

16 HISTORIEN Historien om det moderne Palæstina To folks 150-årige historie og kultur bliver fortalt på knap 300 sider, og det er ikke gjort bedre af nogen anden forfatter. Bogen A history of modern Palestine, med undertitlen one land, two peoples, er skrevet af den israelske historiker Ilan Pappé. Han har tidligere gjort sig bemærket med bøger om den historiske baggrund for Mellemøstkonflikten. Han er usædvanlig af en israelsk historiker at være, idet han hverken er zionist eller nationalist, og idet han taler og læser arabisk. Disse egenskaber og evner har da også sat ham i stand til at skrive en helt usædvanlig bog, hvor han ikke alene fortæller om de politiske begivenheder, men også trænger ned i hvordan livet for de forskellige sociale grupper, bønder og byfolk, fattige og rige, mænd og kvinder var i de forskellige perioder. Pappé indleder bogen med at diskutere modernitetsbegrebet og dets relevans for Palæstina. Hans udgave af historien begynder i midten af det 19. århundrede, hvor Palæstina befandt sig i en overgangssituation mellem tradition og modernitet, hvor dele af samfundet var en del af moderniteten blandt andet fremmet af amerikanske missionærskoler, hvor den palæstinensiske elite blev uddannet, mens andre dele af befolkningen levede, som de havde gjort i hundreder af år først og fremmest på landet. Denne situation blev ændret med zionisternes ankomst i Zionisterne var alle europæere, og der blev derfor tale om en vesternisering af Palæstina, altså den samme påvirkning som andre kolonisatorer bragte til andre dele af verden. Så på den måde forlod Palæstina fortiden ved hjælp af Vesten, men som Pappé påpeger, så var alt hvad der foregik i fortiden, ikke nødvendigvis reaktionært, og alt, hvad der hører nutiden til, er ikke nødvendigvis progressivt. Fortiden rummede egalitære livsformer, som er gået tabt, og mødet med Vesten har ikke altid betydet forbedrede forhold for eksempel for kvinderne, ligesom mødet med Vesten heller ikke af sig selv medfører en sekularisering af samfundet. Ved at gøre sin historie binational ønsker Pappé at afnationalisere den, at vise at nationen ikke er det altafgørende i menneskers liv, et liv som langt mere 16 Palæstina Nyt påvirkes af fysiske faktorer så som klima, græshopper, økonomi og tradition, socialt tilhørsforhold og køn. Provokeret nationalisme Palæstina fik først sit navn i slutningen af det 19. århundrede, indtil da havde det ikke været vigtigt for folk at vide, hvad området hed, det blev det først, da zionisterne kom til og affødte den palæstinensiske nationalisme, så blev Palæstina ikke blot et navn, der beskrev et område, men et navn, der repræsenterede et krav på samme område. Pappé begynder sin historie i 1856, det år, hvor Krimkrigen mellem Rusland og Tyrkiet sluttede med Ruslands nederlag, efter at Storbritannien og Frankrig havde grebet ind på Tyrkiets side. På det tidspunkt boede der cirka en halv million mennesker i Palæstina, de fleste var muslimer, ca var kristne og ca jøder dertil kom en ottomanske soldater og europæere heriblandt flere missionssamfund. På landet levedes et liv domineret af familien og klanen og med et solidarisk forhold til omgivelserne, idet der var fælles brugsret til jorden, og de forskellige jordlodder gik på tur blandt bønderne, så alle på et eller andet tidspunkt fik glæde af den frugtbare jord. Lederen af den stærkeste klan repræsenterede bønderne i forhold til autoriteterne, for hvem de også skulle opkræve skatter og ellers løse konflikter i lokalsamfundet. På landet gik kvinderne uden slør, en beklædningsgenstand der endnu var forbeholdt de bedrestillede kvinder som det statussymbol, det oprindeligt havde været. Om man som kvinde var muslim, kristen eller jøde betød ikke så meget for ens hverdag, det var under alle omstændigheder et patriarkalsk system, hvor forskellene snarere skyldtes sociale end religiøse forhold. Jord er magt Den altafgørende faktor i det palæstinensiske liv dengang som nu er jord, den, der ejer jorden, har magten. Indtil 1880 erne var der næsten ikke tale om privat ejendom af jorden, men på det tidspunkt blev Palæstinas økonomi en del af det globale marked, og man gled fra et selvforsynende landbrug over mod at dyrke afgrøder, der kunne eksporteres. Samtidig ændredes ejendomsforholdene til jorden. Tidligere havde bønderne lejet jord af den ottomanske stat, men med

17 1880 ernes jordreformer blev det muligt at eje jord og ejendom. Det betød, at de fattige bønder blev presset ud, og jorden mere og mere kunne opkøbes af de store jordejere, hvoraf flere ikke engang boede i Palæstina, men i Damaskus eller Beirut. Denne jordreform gjorde det muligt for de europæiske zionister at opkøbe palæstinensisk jord og gennem deres politik med kun at ansætte jødisk arbejdskraft en politik der dog aldrig har kunnet gennemføres var de med til at skabe en proletarisering af de palæstinensiske bønder. Nænsomt ledes læseren igennem de følgende godt 100 år med den britiske mandatperiode, de voksende problemer mellem zionister og palæstinensere, oprettelsen af den jødiske stat i 1948, de efterfølgende krige i 1956, 1967, 1973, 1982 og de to palæstinensiske opstande i 1987 og den sidste, der varer endnu, og som blev indledt i I alle perioder fortæller forfatteren, hvordan livet så ud i byen og på landet, blandt fattige og rige og blandt palæstinensere og jøder og israelere. Ud af denne beretning fremstår en social- og en kulturhistorie, hvor noget af det mest slående er mødet mellem de effektive teknokratiske og europæiske zionister, der ved, hvad de vil, og langsomt, men sikkert opbygger skelettet til HISTORIEN den stat, de har planlagt igennem årtier, og så de oprindelige folk på stedet, palæstinenserne, der dengang som nu savnede kapable ledere, som kunne se ud over deres egne snævre klaninteresser og indbyrdes skærmydsler og konkurrence. Med englændernes massive hjælp lykkedes det zionisterne inden 1948 at opbygge et velfungerende jødisk civilsamfund, som stod grydeklar til at overtage nøglen fra englænderne, der dér, som så mange andre steder i Mellemøsten, efterlod et kaos. Ondets rod fra 1948 Efter den jødiske stats oprettelse i 1948 følger vi udviklingen i såvel det israelske som i de palæstinensiske samfund, hvor taberne først og fremmest blev de palæstinensiske flygtninge. Ilan Pappé er en af de få israelere, der konstant gør opmærksom på, at roden til konflikten skal søges i 1948 og i den uret, der dengang blev begået mod palæstinenserne, kun derigennem, siger han i sit efterord, kan man åbne porten til en vej ud af konflikten. Med mindre israelerne tager deres del af ansvaret for den katastrofe, al Nakba som palæstinenserne kalder den, vil der aldrig kunne skabes en varig fred mellem de to folk. Pappé har klart større sympati for de besatte end for besættelsesmagten, men han har også et meget skarpt blik for de mange interne modsætninger i det israelske samfund, mellem de religiøse og de sekulære, mellem de vesterlandske og de arabiske jøder og mellem de israelske palæstinensere og den jødiske majoritet. Samtidig har han et bredt kendskab til alt, hvad der rører sig i det palæstinensiske samfund både på lederplan og på græsrodsplan, blandt andet har han en meget interessant fremstilling af den politiske islams genopståen. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om dét relevante emne til forståelse af konflikten, som ikke bliver berørt i denne fremragende bog, som ikke burde hedde A history en historie men the history, historien, om det moderne Palæstina. Det er ikke nogen let læst bog, dertil er den for spækfyldt med informationer, det er trods alt to folks 150-årige historie og kultur, der bliver fortalt på knap 300 sider, men det er efter min mening ikke gjort bedre af nogen anden forfatter. Boganmeldelse i Information d. 5. februar 2004 af Birgitte Rahbek, redaktør af programmet Synsfeltet på P1. Bogen hedder: *A history of modern Palestine, one land two peoples, Ilan Pappe, Cambridge University Press, 356 s.,pris 15,99 GBP. Persona Non Grata Jyllandsposten viste Oliver Stones film om Arafat Oliver Stone s nye film»persona Non Grata«fik dansk premiere fredag den 27. august, men allerede den 9. august var der snigpremiere på filmen i Palads Århus og den 11. august i Palladium København. Jyllands-Postens erfarne mellemøst-korrespondent Lasse Ellegaard introducerede filmen, der er en del af Oliver Stones filmtrilogi om verdens kontroversielle ledere. Sidste år var der danmarkspremiere på filmen»comandante«om Cubas mangeårige leder, Fidel Castro. Denne gang gælder det forholdene i Mellemøsten med udgangspunkt i de anspændte forhold mellem Yasser Arafat, Ehud Barak, Shimon Peres og Benjamin Netanyahu. Oliver Stone ser bl.a. på baggrunden for de palæstinensiske selvmordsattentater. KULTUR Oliver Stone IBDA var i Danmark Børne-dansegruppen Ibda fra flygtningelejren Deheishe kom et smut forbi Nørrebro på en turne i Scandinavien. En søndag eftermiddag sidst i juni kunne man midt i bygerne se smuk palæstinensisk folkedans på Blågaards plads. Besøget blev arrangeret i sidste øjeblik, så det var desværre ikke mange, der fik glæde af deres optræden. Ibda har tidligere været i Danmark i 1996, da Venskabsforeningen arrangerede ungdomsudveksling i samarbejde med de danske ungdomsklubber i landsforeningen Ungdomsringen. Palæstina Nyt 17

18 LANDET RUNDT Til Antisemitisme-konference i Berlin I maj 2004 var der en del debat i Berlingske om Venskabsforeningens tidligere formand Ole Olsen og hans deltagelse i en OSCE konference om Antisemitisme. Ole Olsen beretter her om konferencen og den efterfølgende hetz mod ham og FN- Forbundet, som Ole repræsenterede. I maj 2004 var der en del debat i Berlingske om Venskabsforeningens tidligere formand Ole Olsen og hans deltagelse i en OSCE konference om Antisemitisme. Ole Olsen beretter her om konferencen og den efterfølgende hetz mod ham og FN- Forbundet, som Ole repræsenterede. I slutningen af april havde jeg som en af to repræsentanter fra FN-forbundet lejlighed til i Berlin at deltage i OSCE s konference om antisemitisme i Europa og hvad man kan stille op med den. Nogle andre NGO-deltagere i den danske delegation var måske en smule overrasket over hvad en tidligere DPV-formand ville i denne sammenhæng for det er ikke offentligt kendt, at jeg siden midten af 80 erne har været aktiv i FN-forbundet og engageret i menneskerettigheder. Desuden kan man som Palæstina-interesseret næppe undgå at blive beskyldt for antisemitiske tilbøjeligheder og kan ønske at vide mere om fænomen og debat. Der lå en del symbolik i konferencen. Dels blev den afholdt i Berlin nærmere forklaring unødvendig dels lå den tidsmæssigt ikke længe efter at europæere i meningsmålinger havde peget på Israel (Israel/Palæstina-konflikten) som den største fare for fred. Det resultat var hverken israelske eller europæiske ledere glade for. Israelske ministre m.fl. var i øvrigt på talerlisten, selv om Israel ikke er OSCE-medlem. Jeg var lidt overrasket over i hvor høj grad antisemitisme i Europa samt konflikten blev kommenteret under eet, også selv om det ret tydeligt sker stigninger og fald i niveauet for antisemitiske handlinger (angreb på jøder, synagoger, gravpladser m.v.) i Europa nogenlunde i takt med konfliktens aktuelle voldsniveau. Det står også klart, at et større antal overgreb end tidligere begås af indvandrergrupper med arabisk og/eller muslimsk baggrund. Fra de europæiske landes officielle talere handlede sammenkædningen mest om at konflikten ikke kan bruges som undskyldning for overgreb hvilket er 100 pct. rigtigt. Desuden at visse former for kritik af Israel (af statens eksistens og dæmonisering af selv samme) er en slags antisemitisme. En taler, Max Jacobson fra en jødisk organisation i Finland, mente at tilstedeværelsen af store indvandrergrupper fra Mellemøsten i høj grad kan forklare forskellen på USA s og Europas holdning til Israel-Palæstina spørgsmålet. Han mente at europæiske politikere har valgt en mere arabervenlig holdning end USA i deres holdning til konflikten, fordi de ønskede at tage hensyn til sådanne indvandrergruppers holdning. Det har jeg svært ved at få til at rime med virkeligheden Fra Den Jødiske Verdensorganisation og forfatteren Eli Weisel blev talerstolen brugt til hårde udfald mod dels palæstinensiske politiske positioner, dels med afsæt i selvmordsbomber til at søge at de-legitimere den palæstinensiske sag. Der var også advarsler til de generelle politikere om ikke at kritisere Israel for hårdt da det kan opmuntre antijøder til mere vold og ballade, mente nogle. Jeg fik samlet det indtryk, at sammenblanding af Israel-spørgsmål og jødespørgsmål er langt mere udbredt blandt pro-israelere end blandt pro-palæstinensere. Interessant nok var der igen der turde fremlægge den indlysende analyse, at fred i Mellemøsten vil være en fordel i arbejdet for at bekæmpe antijødiske angreb i Europa. Og hvis freden er på FN s præmisser vil det være vås at kalde det knæfald for ballademagere. Jeg fandt i hvert fald ingen modsætning i at arbejde for palæstinensernes fremtid som folk og som mennesker og i at bekæmpe antisemitisme og andre former for racisme og diskrimination. Sådan så ikke alle i Danmark på det. Allerede inden vi var hjemme igen, havde et meget energisk menneske rettet kraftige angreb på FN-forbundet for at have sendt mig til Berlin. Han mente nærmest, min ringhed var en fornærmelse af den samlede konference, hvilket han lod bl.a. Udenrigsministeriet, en del folketingspolitikere samt sagesløse læsere af Berlingske Tidende vide. Desuden angreb han mig for at skulle have lokket FN-forbundets repræsentantskab til at vedtage en Israel (og Bush) -kritisk udtalelse med opfordring til at gøre brug af EU s associeringsaftale og evt. forbrugerboykot for at komme videre. Det havde heller ikke hold i sandheden. Den energiske mand mobiliserede også venner i nær og fjern til at sende mails til FN-forbundet og til mig, hvor vi blev overøst med beskyldninger, ligesom han hele tre gange fik spalteplads i Berlingske Tidende til sit ærinde, mens FNforbundets formand og jeg kun fik plads en gang hver. Det er faktisk en smule opslidende offentligt at blive beskyldt for at sympatisere med vold og terrorisme uden at kunne komme til genmæle. Det er også irriterende og ikke særlig hjælpsomt, at Israel-Palæstina sagen af mange skal gøres til et er du med os eller imod os? spørgsmål. Ole Olsen, fhv. DPV-formand 18 Palæstina Nyt

19 Overvældende interesse og massiv kritik Der har været over 200 ledere, reportager og debatindlæg i de trykte medier samt adskillige indslag i de elektroniske medier, både danske og udenlandske, fra BBC til Jakarta Post om Folkekirkens Nødhjælps aktion vedr. muren på dette års Roskilde festival. Den danske såvel som den internationale presse udviste en nærmest overvældende interesse for kampagnen Make Peace, Not Walls. Muren på Roskilde Festivalen er desværre endnu et eksempel på, at Folkekirkens Nødhjælp politiserer til skade for det humanitære arbejde. Sådan sagde Israels ambassør i Danmark, Ephraim Ben-Matityanu til Berlingske Tidende på festivalens første dag (1/7) og søsatte dermed en massiv omtale af kampagnen. Organisationens opgave er ikke at lave politiske aktioner, men at udføre humanitære opgaver. Og i en konflikt skal en humanitær organisation ikke tage parti for den ene part, tilføjede ambassadøren. Fungerende pressechef i Folkekirkens Nødhjælp, Rasmus Helveg Petersen replicerede: FNs særlige udsending er enig med os: Muren tjener ikke sikkerhedshensyn. Den tjener til at beskytte israelske bosættelser og indlemmer derved palæstinensisk jord og gør meget stor humanitær skade på en masse palæstinensere. Helveg Petersen tilføjede: Det er her, vores humanitære mandat kommer ind i billedet. Uanset hvor megen humanitær bistand Folkekirkens Nødhjælp yder, vil de nødlidende palæstinenseres situation ikke afgørende blive ændret, og derfor træder vi ind på den politiske scene. Massiv kritik af Folkekirkens Nødhjælp I kølvandet på artiklen i Berlingske fulgte langt over 200 ledere, reportager og debatindlæg i de trykte medier samt adskillige indslag i de elektroniske medier, både danske og udenlandske, fra BBC og AP til Grønlandsposten og Jakarta Post. En stor del af denne omtale kritiserede kampagnen i stærke vendinger, ikke mindst på lederplads i de store dagblade: LANDET RUNDT Plat propagandisme (Berlingske, d. 2/7), utidig politisk indblanding (Politiken, d. 4/7), ensidig propaganda (Jyllands Posten, d. 4/7) og ensidig fordømmelse af Israel (Kristeligt Dagblad d. 2/7) var blot nogle af de udtryk, der blev anvendt. Lignende synspunkter blev fremført af en række avislæsere landet over. Essensen af kritikken var, at det ikke tilkommer en humanitær organisation at blande sig i politiske problemstillinger samt af Folkekirkens Nødhjælp havde valgt side i konflikten mellem israelere og palæstinensere. I et svar på en kritisk leder i Jyllandsposten (7/7) svarede Folkekirkens Nødhjælp (JP, d. 13/7): 30 års hårdt arbejde for et frit og demokratisk Sydafrika lærte os, at hjælpen først får effekt, når den gives på flere måder: Først nødhjælp her og nu; så udviklingshjælp på langt sigt; og til slut fortalerarbejde for at fjerne nødens årsager. I eksemplet Sydafrika var det først, da hele den vestlige verden stod sammen om at boykotte Sydafrika, at apartheidstyret gav op, og 30 års hjælpearbejde kunne drosles ned... Folkekirkens Nødhjælp oplyser om muren. Det gør vi, fordi vi kan se, at de ulovlige bosættelser og den ulovlige mur gør palæstinenserne uret og får hadet mod Israel til at vokse, som også Tel Avivs tidligere borgmester Shlomo Lahat formulerer det. Klippet fra Palæstinensiske lærere i Danmark Fire danske gymnasier har i et samarbejde med Gymnasielærernes Landsorganisation (GL) indledt et dialogprojekt med fire skoler i Betlehem og Ramallah på Vestbredden. I slutningen af august 2004 fik de danske skoler besøg af 9 lærere fra de palæstinensiske skoler. Projektet indeholder dels fælles IT-baserede undervisningsprojekter skolerne imellem og dels faglig udveksling mellem lærerne i Danmark og Palæstina. GL s fagblad Gymnasieskolen beskrev projektet nærmere i en artikel i marts Flygtningekonference i Madrid Det internationale netværk af palæstinensiske organisationer og grupper, der arbejder for flygtningenes ret til at vende hjem (Right og Return Coalition) holder deres årlige møde i Madrid. Koalitionen som også er et netværk har eksisteret i 5 år. På dette års møde ønsker koalitionen at drøfte flygtningespørgsmålet med internationale solidaritetsgrupper, som derfor også er inviteret til Madrid. I 2003 holdt koalitionen deres årsmøde i København, hvor Venskabsforeningen var værter. Læs mere om flygtninge-arbejdet på Palæstinensisk konference om integration Det nyligt startede palæstinensiske integrationsnetværk vil arrangere en større konference d. 12. januar 2005 om palæstinenserne i Danmark. Konferencens formål er at sætte fokus på palæstinenserne integration i Danmark og man regner med at invitere både danskere og palæstinensere til en fælles diskussion af hvordan integrationen kan blive bedre. Palæstina Nyt 19

20 Postbefordret blad 0900 KHC Palæstina Israel 5 Foredrag Nørrebros Medborgerhus Nørre Allé 7,3 sal ved Skt. Hans Torv Alle dage kl Program Tirsdag 19/ Palæstinas Historie med focus på første halvdel af det 20. århundrede v/søren Højmark Mandag 8/ Palæstinas Historie efter 1950 v/birgitte Rahbek Mandag 10/ De palæstinensiske fl ygtninges situation v/frederik Rosen Mandag 7/ Palæstinenserne i Israel v/julie Besser Schmuhl Tirsdag 15/ Religion på tværs v/uffe Gjerding Foredragsholderne Søren Højmark: Har beskæftiget sig med Israel/Palæstina konfl ikten siden 1960érne og er ansvarshavende redaktør af tidsskriftet Palæstinaorientering. Birgitte Rahbek: Kultursociolog og redaktør af SYNSFELTET på DR/P1. Hun har i foredrag, artikler og radioudsendelser beskæftiget sig med konfl ikten siden 1970 erne. Udgav i år 2000 bogen En stat for enhver pris. Frederik Rosen: Har studeret International Udvikling og Samfundsvidenskab på RUC og har arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina, hvor han i 5 mdr. har været tilknyttet BADIL (palæstinensisk fl ygtninge NGO). Julie Besser Schmuhl: Har studeret arabisk sprog og kultur ved Carsten Niebuhr Instituttet og har i den forbindelse bl.a. studeret ved universitetet i Tel Aviv, Israel. Uffe Gjerding: Programkoordinator for Mellemøsten i Folkekirkens Nødhjælp. Han har i en årrække rejst i Israel og Palæstina og beskæftiget sig med konfl ikten. 20 Palæstina Nyt Arr.: Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Udenrigsministeriet TALEPUNKT Til: Udenrigsministeren J.nr.: Fra: MENA Dato: 17. maj 2016 Emne: Samråd i Udenrigsudvalget den 17.5.2015:

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0318 EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: A: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F B TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Enhedslisten i Svendborg ønsker at få Statsforvaltningens vurdering af:

Enhedslisten i Svendborg ønsker at få Statsforvaltningens vurdering af: Til tilsynet@statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Enhedslisten i Svendborg ønsker at få Statsforvaltningens vurdering af: - Var det en korrekt vurdering, da administrationen

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere