Dansk fiskeri og akvakultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk fiskeri og akvakultur"

Transkript

1 Dansk fiskeri og akvakultur Nye rammer, ny vækst BILAG Bidrag fra erhverv og interessenter Oktober 2014 VækstTeam Fisk 1

2 Indhold 1. Bidrag fra Danmarks Fiskeriforening... 3 Regler... 3 Discard... 4 Redskabsudvikling... 5 Bæredygtighedscertificering... 7 Generationsskifte... 8 DIS skatteordning Bidrag fra Dansk Akvakultur Fleksible kvælstofkvoter Strukturudviklingspakke Bidrag fra Pelagisk PO Dansk Fisk et globalt brand Bidrag fra Marine Ingredients Denmark Styrk råvaregrundlaget for produktionen af fiskemel og fiskeolie Udarbejdelse af en strategi for industrifiskeriet Nedsættelse af afgifter og gebyrer Bidrag fra Danske Havne National strategi for industrifiskeri Fasthold industrien og fiskerne Energi- og procesoptimering i faciliteter og produktion Eksport indsats Mere direkte salg til danske forbrugere Omstilling af gammel industri i havne Bidrag fra Danish Seafood Association Bidrag fra Danmarks Fiskehandlere Bidrag fra Madkulturen

3 1. Bidrag fra Danmarks Fiskeriforening Regler Overskrift Regelsanering (1) Vi skal ikke overimplementere i Danmark Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Alle 3 Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Det kommer alle i kæden til gavn. Regler er nu blevet lagt på regler i 20 år. Et eftersyn med fokus på at EU s regler ikke skal overimplementeres Danmark, vil utvivlsomt fjerne mange såvel store som små forhindringer. Rammevilkår En gennemgang vil utvivlsomt medvirke til en generel forbedring af rammevilkår således forstået at der vil blive færre hindringer. Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Der ske en samlet gennemgang af reglerne i fiskerisektoren, men henblik på at fjerne evt. overimplementering af EU s regler samt fjerne andre unødvendige hindringer. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) Fiskerisektoren er meget detailreguleret. Og mange af detaljerne kommer fra EU, men hvis bare nogle detaljer kan fjerner ved en regelgennemgang, så vil meget være nået. Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke gøres noget) Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) Målsætningen er at skabe større råderum i sektoren for udvikling og innovation af fartøjer, redskaber, transport, markeder mv. Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) 3

4 Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) Discard Overskrift Anvendelse af discard Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Her principielt mulighed for både at udvide råvaregrundlaget og skabe nye produkter til afsætning. Effektiv anvendelse af discard vil blive helt nødvendig, hvis det kommende discardforbud skal bidrage til vækst og udvikling. Modsat hvis ikke der findes veje til effektivt at anvende de fremtidige discardmængder, så kan det kommende discardforbud blive en møllesten om halsen på erhvervet. Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Rammevilkår Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Fiskerne skal i landbringe al den fisk de fanger fra hhv. 1. januar 2015 (industrifiskeri) og 1. januar 2016 (demersalt fiskeri). Dvs. en del af fartøjernes lastekapacitet skal anvendes til discardfisk som ikke må omsættes til konsum. Her bliver det dels vigtigt at skabe mulighed for tilpasning af fartøjernes lastekapacitet dels mulighed for afsætning til ikkekonsum. Der bliver utvivlsomt behov for at understøtte forsøg og udvikling på området og der bliver behov for at være meget åben for nye ideer og innovation. Dertil kommer der bliver behov for at det går hurtigt. Dvs. åbne, simple støtteordninger, hvor også praktiske forsøg kan understøttes. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) 4

5 Anvendelse af discard kan blive et nøgleområde for udvikling og vækst i fiskerisektoren. Men det vil kræve en stor indsats, og det vil blive forbundet med stor usikkerhed. Foreløbig er det nok primært effektiv håndtering samt afsætning til mink/foder der skal være fokus på Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke gøres noget) Nødvendigt, fordi EU s fiskeripolitik kræver at discard ilandbringes. Derfor vigtigt at få en værdi i produktet. Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) At gøre discard til en værdi frem for en omkostning. Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) Jf. tidligere det bliver afgørende at ændre discard fra omkostning til værdi. Redskabsudvikling Overskrift Fokus på redskabsudvikling Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Kan medvirke til at styrke råvaregrundlag og samtidig bidrage til at reducere omkostninger for det primære fiskeri. Jo mere effektivt og målrettet fiskeriet kan foregå, jo bedre mulighederne for at fange de fisk man går efter så effektiv (brændstof & tid) som muligt. Med det pres der forventeligt vil være på fiskepriserne er det altafgørende at fiskeriet foregår effektivt. Effektiv redskabsudvikling vil både virke til fordel for det primære fiske og de redskabsproducenter, der bidrager til udviklingen. Danmark har en væsentlig produktion 5

6 og eksport af fiskeredskaber. Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Det primære fiskeri og redskabsproducenter. Rammevilkår Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Det bliver vigtigt at etablere simple rammer for samarbejde om redskabsudvikling. Centrale aktører er fiskere, redskabsproducenter og forskere. Der skal dels etablere rammer for udviklingsprojekter, dels overvejs om der er behov for at styrke samarbejdsstrukturer. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) Det er ingen tvivl om at forudsætningerne for at arbejde med redskabsudvikling er til stede i Danmark. Derfor vil det give god mening at sætte fokus på dette arbejde. Dels med udvikling og måske endnu vigtigere skal skabe større rum for udvikling ved at mindre detailregulering på området. Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke gøres noget) Dansk fiskeri er på vej til ind i et sæt helt nye rammer, hvor behovet for redskabsudvikling - både for bedre fangsteffektivitet og for bedre selektivitet vil blive efterspurgt. Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) Danmark skal være e væsentligt aktør for redskabsudvikling i EU. Både på fartøjsproducent og forskningsniveau. Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) 6

7 Redskabseffektivitet kan blive en vigtig konkurrenceparameter i det primære fiskeri de kommende år. Derfor må også forudses at hvis danske virksomheder kan blive synlige på området, så vil være et væsentligt vækstpotentiale for producenterne. For fiskeriet redskabseffektivitet også en vigtig parameter for de miuligheder der bliver for at opretholde et effektivt fiskeri under et discardforbud. Bæredygtighedscertificering Overskrift Bæredygtighedscertificering af alt dansk fiskeri. Forslaget er at gøre en ekstra indsat for at få alle danske fiskerier bæredygtighedscertificerede. Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Primært markedsafsætning, men på sigt muligvis også råvaregrundlaget. Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Forslaget retter sig dels mod det primære fiskeri, dels mod afsætning. Selve certificeringen sker i det primære fiskeri men der er behov for en myndighedsindsats med henblik på at certificeringen understøttes bl.a. forskningsmæssigt. Værdien af certificeringen skal komme på markedet. Hvis (næsten) alt dansk fiskeri bæredygtighedscertificeres vil det utvivlsomt understøtte dansk fiskeris gode ry og medvirke til bedre priser. Samtidig vil det sikre markedsadgang. Myndighederne kan gøre en stor indsats for at understøtte effekten ved at ligestille bæredygtighedscertificerede fisk med økologisk landbrugsprodukter, Rammevilkår Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Vigtigste politiske indsats er, at fiskeriets bæredygtighedscertificering MSC i Danmark ligestilles med det økologiske mærke. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) Forslaget vil kunne skabe vækst både i det primære fiskeri og i afsætningsleddet. Med bæredygtighedscertificeret dansk fisk antages forudsætningerne for at opnå en merpris for produkterne være til stede, hvilket vil være til gavn for investeringer, udvikling af fiskerfartøjerne og den tilknyttede servicevirksomheder. Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke 7

8 gøres noget) Danmarks Fiskeriforening PO (og enkelte andre) har de senere år arbejdet på at bæredygtighedscertificere dansk fisk. Dette med både moralsk og økonomisk støtte fra myndighederne. Den forskel som dette forslag skal gøre er, at der bliver en målrettet satsning fra myndigheder og erhverv på at al dansk fiskeri bliver bæredygtighedscertificeret, med alle de fælles afsætningsfordele det kan givne både nationalt om internationalt. Myndighederne kan tage et første skrid ved at medvirke til at kortlægge, hvad der skal til, for at få de fiskerier der mangler med? Samtidig kan gøres en forskel ved at ligestille MSC med Økologi en række sammenhænge, fx ved indkøb til offentlige kantiner. Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) At dansk fisk skal være bæredygtighedscertificeret i 2020 Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) Det vil være stærkt at lægge ud med at de danske myndigheder ligestiller certificeret bæredygtigt fiskeri med økologi (Bæredygtig landbrugsproduktion ). Og dernæst at erhvervet og myndigheder i fællesskab finder en prioritere indsatsen for det videre arbejde. Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Der vil blive behov for markante indsatser både fra fiskeri, myndighed og forskere, hvis målet skal nås! Til gengæld forventes processen og en fælles dansk bæredygtighedscertificering at kunne blive en markant konkurrenceparameter/konkurrenceevneforbedring. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) Hvis det lykkes antages projektet at kunne skabe en markant velbegrundet ekstra pris. Både direkte som betaling for bæredygtighed og indirekte ved at skabe dansk bæredygtighedsbrand Det vil resultere i mere beskæftigelse i primære sektor (her ikke mindst afledede effekter ift. servicesektor) og ekstra beskæftigelse hos eksportvirksomheder. Generationsskifte Overskrift Generationsskifte Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: 8

9 Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Generationsskifte Fiskeriudvikling og iværksætter- og etableringsordning Det er vigtigt at erhvervet kan tiltrække og fastholde unge til erhvervet. Her er det også vigtigt at der er konkurrencedygtige muligheder for at få foden på eget dæk. Her skal sætte fokus på 2 forhold. For det første er der mulighed af støtte unge fiskeres etablering med eget fartøj i Fiskeriudviklingsfonden. Brug den. Dernæst er det en kendsgerning at fiskere er et omskifteligt erhverv som ikke altid følger andre erhvervs svingninger. Netop derfor er det vigtigt at fiskere sikres de bedst mulige vilkår for generationsskifte/opsparing til generationsskifte. Et forslag kunne være at en ordning om forhøjet afskrivningsgrundlag for fiskefartøjer i forbindelse med generationsskifte. En ordning der svarer til den ordning der var for solcelleanlæg. Desuden foreslås at undersøge om der er unødvendige regler, som hindrer generationsskifte Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Styrkelse og udvikling af det primære fiskeri. Rammevilkår Bedre vilkår for generationsskifte er vel et centralt rammevilkår. Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Politisk er det vigtigt at fiskerisektoren får mulighed for at anvende samme ordninger som andre sektorer. Det gælder ikke mindst de fremtidige finansieringsvilkår. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke gøres noget) Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) Målsætningen er at flere unge skal etablere sig i dansk fiskeri og at gennemsnitsalderen skal til at falde! Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) j. ovenfor. Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor 9

10 Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) DIS skatteordning Overskrift DIS-skatteordning for fiskeri Problemstilling (Hvilke af tre konkurrencemæssige problemstillinger relaterer forslaget sig til: Råvaregrundlag, markedsafsætning eller værdikædeoptimering?) Dis skatteordning skal primært forsvare det primære fiskeris konkurrenceevne i forhold til konkurrence om mandskab af andre erhverv (Off shore mv. ) samt i forhold til anvendelse af 3. lands arbejdskraft. Værdikæde (En kort beskrivelse af hvor i fiskerisektorens værdikæde forslaget retter sig og hvorfor det kommer hele værdikæden til gavn) Retter sig mod det primære fiskere. De senere år er set en stigende tendens til at veluddannede skippere søger over i off shore eller andre nærfartsområder, hvor lønnen kan understøttes med tilbud om at komme under DIS-skatteordning. Det betyder at fiskerisektoren mister veluddannet arbejdskraft, men de problemer det skabe i forhold til at have kontinuerlig og effektiv drift. Dertil kommer at denne udvikling kan medføre yderligere afvandring fra yderområder off. shore havne ikke de samme som fiskerihavne. Samtidig er dansk fiskeri under et vist pres fra andre EU-medlemslange, hvor man i stigende omfang (især Skotland, Holland og sydlige lande) anvender 3. lands arbejdskraft for at spare på omkostningerne. En DIS skatteordning kunne også være et godt modsvar på en tilsvarende dansk udvikling. Rammevilkår Forslag vil udgøre en markant forbedring af fiskeriet rammevilkår. Resume (Her udarbejdes en kort opsummerende beskrivelse af forslaget til politisk indsatsområde på max 10 linjer) Det vil formentlig være nødvendigt at ændre eksisterende EU-lovgivning for at kunne gennemgøre en DIS-skat for danskfiskeri. Udfordringer og muligheder (En kort beskrivelse af en konkret udfordring for vækst i fiskerisektoren, hvor der er basis for via en politisk indsats at skabe konkrete løsninger. Der må meget gerne trækkes på kilder) 10

11 Hvorfor foretage ændringer (En kort beskrivelse af hvorfor der er behov for at foretage ændringer af de pågældende politiske rammevilkår, herunder konsekvenser hidtil og/eller konsekvenser, hvis der ikke gøres noget) Hvis ikke der gøres noget vil fiskerisektoren fortsat miste uddannet arbejdskraft (med deraf følgende tab og yderligere omkostninger til at uddanne flere). Mangel på uddannet arbejdskraft vil medføre tab i sektoren. På længere sigt vil forslaget også medvirke til danske ansatte fiskere kan bevare deres konkurrenceevne i forhold til fiskere fra 3. lande, hvilket vil være til sektorens og til Yderområderens fordel. Målsætning (I forbindelse med det politiske indsatsområde skal der peges på konkrete målsætninger. Der kan godt være tale om delmål i forhold til at nå et større og mere langsigtet mål) Styrke dansk fiskeris konkurrenceevne. Konkrete tiltag (En kort beskrivelse af nødvendige politiske tiltag med henblik på realisering af målsætningen samt evt. behov for ændringer ift. lovgivning og regulering) Tage et stærkt initiativ i EU for at fiskeri omfattes af DIS ordning. Forudsætninger En kort beskrivelse af de danske forudsætninger for at løfte den foreslåede indsats, fx viden- og erhvervsmæssige styrker på området. Det kan også kort beskrives, hvorfor Danmark set i et internationalt perspektiv skal forbedre sig yderligere på området. Effekter og potentialer (En kort beskrivelse af forventede effekter og potentialer af den foreslåede politiske indsats på kort til mellemlang sigt. Herunder i forhold til fx vækst, produktivitetsforbedringer, styrket konkurrenceevne og - allervigtigst - beskæftigelse. Angiv om muligt effekten i tal) Se ovenfor. 2. Bidrag fra Dansk Akvakultur Fleksible kvælstofkvoter No. 1: Tildeling af fleksible kvælstofkvoter til dambrug og havbrug og marin zoneplanlægning for havbrug Akvakulturudvalgets overordnede anbefaling er, at akvakultur skal reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning. Det forudsætter, at der tildeles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, og at disse kvoter afstemmes med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og 11

12 Helcom aftaler. Tildeling af det nødvendige miljømæssige råderum for udledning af kvælstof er den mest kritiske forudsætning for vækst. På den baggrund tildeles dambrug og havbrug en samlet årlig kvælstoframme på tons, der fordeles som følger (udledning i vandplansområder svarer til de nuværende rammer): Dambrug Havbrug Vandplaner Havstrategi Bedre muligheder for at sammenlægge kvoter vil fremme en aktiv strukturudvikling. Ved at samle mindre kvoter kan der skabes tilstrækkelig kritisk masse for investeringer i større anlæg. Derfor skal tildeling af kvælstofkvoter suppleres med en bindende og gennemskuelig forvaltningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter. EU Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret påpeger, at koordineret fysisk planlægning er en afgørende forudsætning for vækst. En sådan planlægning vil reducere de administrative omkostninger for virksomhederne og mindske usikkerheden i godkendelsesprocedurer. Det bidrager samlet set til at gøre nye investeringer mere attraktive. Erfaringer viser, at etablering af nye anlæg i det marine miljø kan give anledning til betydende interessekonflikter med andre brugere af vandområder. Derfor skal der gennemføres en marin fysisk planlægning, som inddrager både udvikling af de eksisterende havbrug gennem kompensationsopdræt inden for vandområder og etablering af nye offshore anlæg inden for havstrategidirektivet. Planlægning skal kortlægge egnede lokaliteter til vækst og vurdere den samlede miljøeffekt af den ønskede vækst i havbrugssektoren. Strukturudviklingspakke No. 2: Strukturudviklingspakke til dambrugserhvervet En række mindre traditionelle dambrug, hvoraf mange ikke er miljøgodkendt, står overfor betydelige udfordringer. Vandrammedirektivets krav om kontinuitet og bedre fiskepassage indebærer, at der skal fjernes spærringer ved en række dambrug. Dambrugsbekendtgørelsens krav til brug af bedste tilgængelige teknik kræver investeringer. Det er ikke realistisk at forvente, at alle dambrug kan bære de nødvendige investeringer. 12

13 Heroverfor står dambrugere, som gerne vil investere, men hvor dambruget er for lille til at kunne bære investeringer. De har behov for ekstra N- kvoter for at opnå tilstrækkelig kritisk masse. Der er behov for et initiativ, der kan fremme investeringer i ny teknologi og løse problemstillingerne vedrørende manglende miljøgodkendelser og fjernelse af spærringer. På den baggrund gennemføres en strukturudviklingspakke med to elementer: 1. Statslige midler til fjernelse af spærringer og 2. Statslige midler til opkøb af foder(kvælstof)kvoter; der klausuleres, så de kun kan videresælges til de dambrugere, der ønsker at investere i og udvikle deres virksomheder. Pakken omfatter ca. 40 dambrug med en samlet foderkvote på ca tons og fjernelse af ca. 40 spærringer. Pakken tilbydes som et frivilligt tilbud til dambrugere, der ønsker at træde ud af erhvervet. Den løber frem til 2025 (10 år), hvor det forventes, at alle dambrug skal være omlagt til emissionsbaseret regulering. Staten tilbyder 1 mio. kr. som erstatning per spærring og 16 kr. per kg foder svarende til i alt 88 mio.kr. Foderet videresælges til markedspris, som vurderes at være ca. 6 kr. per kg svarende til en indtægt på ca. 18 mio. kr. Nettoudgiften er derfor ca. 70 mio. kr. svarende til ca. 7 mio. kr. per i perioden 2015 til Omlægning af tons foder til ny teknologi giver basis for en produktion på ca tons fisk svarende til en årlig omsætning på 110 mio. kr. Hertil kommer et antal nye arbejdspladser og afledte positive miljøeffekter. Forslaget understøttes af akvakulturudvalgets anbefaling om, at ikke miljøgodkendte dambrug skal godkendes snarest, og at der som led i fjernelse af spærringer oprettes en central pulje til dækning af de økonomiske omkostninger, herunder erstatninger til de berørte dambrug. No. 3: Fast sagsbehandlingsfrist ved ansøgning om miljøgodkendelser Ansøgninger om miljøgodkendelse af dambrug eller havbrug kan strække sig over lang tid. Det er ikke unormalt, at processen strækker sig over mere end 18 måneder. I grelle tilfælde kan der gå flere år. Tilladelser til akvakultur er fordelt over flere ministerier hvilket komplicerer ansøgningsproces og behandlingstid. 13

14 Lange og uigennemskuelige sagsbehandlingstider hæmmer vækst i produktion og kapacitet. Det begrænser virksomhedens muligheder for at planlægge og gennemføre lønsomme investeringer, og det skaber usikkerhed og forsinkelser i forhold til støttemulighederne i fiskeriprogrammet. EU Kommissionen og den Europæiske Revisionsret peger på behovet for at forenkle de administrative procedurer for udstedelse af tilladelser til akvakultur. Kommissionen gør gældende, at administrative omkostninger og proces tid har afgørende indflydelse på konkurrenceevnen. Kommissionen henviser bl.a. til Norge, hvor sagsbehandlingstiden for tildeling af licenser er reduceret fra 12 til 6 måneder. Derfor skal der indføres en tidsbegrænset sagsbehandlingstid på maksimum 6 måneder ved ansøgning om miljøgodkendelse for etablering eller udvidelse af produktion. Erfaringer fra kommuner, som har indført LEAN-metoder i sagsbehandling af miljøgodkendelser, skal inddrages. 3. Bidrag fra Pelagisk PO Dansk Fisk et globalt brand Overskrift Dansk Fisk et globalt brand? Case: KINA Problemstilling Markedsafsætning Værdikæde Hovedparten af danskfanget fisk er bæredygtighedscertificeret, alligevel er danskfanget fisk på de traditionelle kernemarkeder i benhård konkurrence med fisk fra andre europæiske lande og import fra bl.a. fjernøsten. Yderligere påvirkes markeder af politisk ustabilitet og fortsat recession i SydEuropa. Resultatet er lavere priser i hele værdikæden. En måde at skabe nye markeder og erobre markedsandele på de eksisterende er ved differentiering af danske fiske fiskeprodukter. At skabe en særlig efterspørgsel efter danske fiskeprodukter. Udgangspunktet er en analyse af markedspotentialet i Kina for danske fiskevarer. Forslaget retter sig især imod grossist og forarbejdningssektoren, men involvere og fangstsektoren som skal medvirke i brandingen. Rammevilkår Hovedparten af danskfanget fisk er bæredygtighedscertificerede, alligevel er potentialerne for salg af danske fiskeprodukter i Kina er endnu ikke afdækkede. Der er pt. ikke en koordineret indsats for danske fiskeprodukter i Kina. Det er ikke undersøgt hvad der skal til for at skabe et særligt dansk brand for fiskeprodukter og hvilke potentialer der eksisterer i et sådant brand. Resume Konkurrencen på det globale marked for fisk er hårdere end nogensinde. På trods af MSC 14

15 certificering og effektivisering er de danske fiskere og forarbejdningsvirksomheder udfordret på økonomien. Traditionelle markeder i SydEuropa svigter og nye markeder i ØstEuropa og Afrika har vist sig ustabile og skrøbelige. Omvendt er relationerne imellem Danmark og Kina tætte. Særligt på fødevareområdet har Danmark opnået en særlig position på det Kinesiske marked. Det gælder dog endnu ikke for danskfanget fisk, et bæredygtigt produkt med mange af de egenskaber som en ny generation af købestærke kinesere efterspørger: Sundhed, bæredygtighed og ansvarlighed. Potentialerne for etableringen af dansk fisk som et særligt brand bør undersøges med vækstmarkedet i Kina som fokusområde. En virkningsfuld indsats i Kina kræver politisk opbakning og aktiv deltagelse fra politisk side. Udfordringer og muligheder Udfordringen er at skabe nye markeder for dansk fisk og at sikre bedre indtjening på de eksisterende markeder. Muligheden er at udnyttet de særlige tætte bånd imellem Kina og DK til at etablere en særlig markedsposition i Kina for dansk fisk. En platform, som kan lede til andre markeder. Hvorfor foretage ændringer Hvorfor ikke udnytte det momentum som Danmark har pt. i Kina Hvorfor ikke tilbyde kineserne det bedste Danmark har at tilbyde på fødevareområdet: Frisk fisk. Hvorfor ikke etablere sig på et hastigt voksende marked med betydelige aftagerpotentiale i alle prissegmenter. Hvorfor ikke koordinere den indsats? Målsætning Delmål: -Potentialer i udviklingen af et egentligt brand for dansk fisk skal afsøges og analyseres. - Markedspotentialer i Kina skal undersøges og analyseres. Mål: - Dansk fisk skal etablere sig som et efterspurgt brand i Kina + EU og globalt) - Kina udvikler sig til et betydeligt marked for dansk fisk. Konkrete tiltag Regeringen skal facilitere markedstudie i Kina og understøtte et fremstød i Kina med deltagelse af Minister, ambassader, embedsmænd mv. Forudsætninger Danmark er globalt blandt de førende når det gælder bæredygtigt fiskeri og højkvalitets fiskevarer. Danmark har pt. en stor stjerne i Kina, det momentum kan udnyttes. Dansk fiskeriforvaltning er model for forvaltningstiltag i resten af verden. Kina kunne være modtager af dansk ekspertise på forvaltningsområdet og indenfor dambrugsproduktion. Effekter og potentialer Det forventes at tiltaget vil føre til etableringen af nye markeder for dansk fisk, højer priser på dansk fisk i alle led i værdikæden. En afledt effekt af nye markeder er en forøget robusthed i kraft af større spredning på markeder globalt. Merværdien vil umiddelbart medvirke til forøget indtjening og jobfastholdelse i forarbejdningssektoren, på sigt vil resultaterne sikre en markedsdreven og finansieret nødvendig fornyelse af fiskeflåden og dele af produktionsapparatet. Branding af dansk fisk vil tilføre kystdanmark merværdi i form øget turisme og revitalisering i form af jobs og mulig tilflytning. 15

16 4. Bidrag fra Marine Ingredients Denmark Styrk råvaregrundlaget for produktionen af fiskemel og fiskeolie Overskrift Styrke råvaregrundlaget for produktionen af fiskemel og fiskeolie Problemstilling Forslaget relaterer sig til råvaregrundlag. Værdikæde Den danske produktion af fiskemel er tons årligt, og fiskeolieproduktionen er tons årligt. Der eksporteres årligt fiskemel og fiskeolie for mere end 3. mia kr. Den danske forarbejdningsindustri har en væsentlig uudnyttet kapacitet og et forbedret råvaregrundlag vil kunne styrke indtjeningen væsentligt til gavn for hele værdikæden. Rammevilkår Råvaregrundlaget for den danske fiskemel- og fiskeolieindustri er blevet halveret siden I perioden modtog man i gennemsnit 1,5 mio. tons råvarer, hvilket faldt til gennemsnitligt tons råvarer i perioden Kvoteudnyttelsen for de danske industriarter var i 2012 på 60%. De uudnyttede kvoter svarer til 172 mia. kr i tabt omsætning for industrien. Resume Den danske forarbejdningsindustri har en væsentlig uudnyttet kapacitet og et forbedret råvaregrundlag vil kunne styrke indtjeningen væsentligt til gavn for hele værdikæden Udfordringer og muligheder Råvaregrundlaget kan styrkes gennem fire indsatsområder: 1. En mindre restriktiv forvaltning og et styrket biologisk rådgivningsgrundlag for tobis 2. En bedre udnyttelse af de danske industrikvoter 3. En større andel af udenlandske landinger i DK 4. Udforskning af mulighederne for at udvikle et industrifiskeri efter nye arter Hvorfor foretage ændringer Konsekvenserne af de faldende råvaremængder har været et fald i antallet af fiskemelsfabrikker i Danmark fra 19 i til i dag tre produktionsanlæg fordelt på to selskaber. Overkapaciteten i branchen påvirker fabrikkernes mulighed for indtjening negativt og konsekvenserne ved et fortsat fald i råvaretilgang kan være yderligere lukninger. 16

17 Målsætning På såvel kort som lang sigt at øge produktionen og derved øge indtjeningsgrundlaget for industrien og forbedre indtjeningsmulighederne for fiskeriet. På længere sigt at sikre en fortsat dansk produktion af fiskemel og fiskeolie. Konkrete tiltag Ændre tobisforvaltningen fra den nuværende områdeforvaltning til ét forvaltningsområde og styrke det biologiske rådgivningsgrundlag. Vurdere konkrete tiltag, der kan sikre en bedre udnyttelse af industriarterne Forudsætninger Den globale efterspørgsel efter marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie er stigende og Danmark har en global styrkeposition på dette område. Der er brug for fiskemel og fiskeolie for at sikre en fremtidig vækst i akvakultur og fra dansk side bør man sammenkæde de politiske ønsker om at udvikle akvakulturen med visioner om at styrke den del af industrien, der kan medvirke til en global og dansk - vækst i akvakultur. Effekter og potentialer. Udarbejdelse af en strategi for industrifiskeriet Overskrift Udarbejdelse af en strategi for industrifiskeriet Problemstilling Værdikædeoptimering/råvaregrundlag Værdikæde Et styrket grundlag for industrifiskeriet vil komme såvel fiskeri, forarbejdningsindustri, havne og lokalsamfund til gode, ligesom et forbedret produktionsgrundlag vil medføre øgede eksportindtægter til Danmark. Formål: Sikre bedre udnyttelse af potentialet og den danske styrkeposition Rammevilkår Danmark har den altovervejende del af kvoterne for industriarter i EU. Industrilandinger udgør i gennemsnit ca. 1/4 af værdien af de danske konsumlandinger og de samlede industrikvoter repræsenterer en gennemsnitlig landingsværdi på over 1 mia. kr. Industrifiskeriet udgør 16 pct. af eksporten med 3, 2 mia. kr. i Resume En national strategi for industrifiskeri. På grund af den store økonomiske betydning af dette fiskeri bør grundvilkårene for såvel fiskeri som forarbejdningsindustri ses i en sammenhæng. Området er meget politisk afhængigt og politiske beslutninger kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskeriet og 17

18 branchen. Eksempelvis blev industrifiskeriet næsten halveret i 2012 med et politisk indgreb i tobis kvoten. Det kostede sektoren op mod en halv mia. kr. Der findes i dag ikke en konkret plan for industrifiskeriet på trods af den danske styrkeposition på markedet. Desuden forventes globalt en stigende efterspørgsel efter fiskemel og fiskeolie (FAO, OECD m.fl.). Den danske eksport vil derved kunne øges og den danske førerposition styrkes yderligere. Udfordringer og muligheder På grund af den store økonomiske betydning af dette fiskeri bør grundvilkårene for såvel fiskeri som forarbejdningsindustri ses i en sammenhæng. Området er meget politisk afhængigt og politiske beslutninger kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskeriet og branchen. Arbejdsgruppen for indsutrifiskeriet bør videreføres i selvstændigt regi. : skabe stabil indtjening i erhvervet og sikre arbejdspladser. Vigtigt at sikre stabile råvaretilførsler. Øget forskning i industrifiskeriet kan lede til mere langsigtede investeringsmuligheder. Hvorfor foretage ændringer Den arbejdsgruppe for industrifiskeriet, der blev nedsat af Fødevareministeriet i 2012 understregede betydningen af industrifiskeriet og adresserede udfordringerne: skabe stabil indtjening i erhvervet og sikre arbejdspladser. Vigtigt at sikre stabile råvaretilførsler. Øget forskning i industrifiskeriet kan lede til mere langsigtede investeringsmuligheder. Dette arbejde bør videreføres i selvstændigt regi og indgå som del af en strategi for industrifiskeriet. Målsætning Sikre at det store potentiale og den danske styrkeposition udnyttes og udvikles. Konkrete tiltag Industrifiskeriet har selvstændige udfordringer, som bør adresseres særskilt. DK står alene i EU. Strategien bør adressere: - Udvikling og afstemning af rammevilkår for fiskeri og forarbejdning - Udvikling og koordination af forskningsprojekter på industriområdet - Udvikling af forvaltningskoncepter - Udvikling af viden og dataindsamling - Forbedre kvotegrundlag ved hjælp af nye arter - Udvikle og forstærke fiskeri/forsker samarbejde Forudsætninger Kræver involvering af Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet. Involvering af alle interessenter 18

19 Effekter og potentialer Henvisning: afrapportering fra Arbejdsgruppen for industrifiskeriet, Fødevareministeriets regi. Nedsættelse af afgifter og gebyrer Overskrift Nedsættelse af afgifter og gebyrer Problemstilling Forslaget relaterer sig til værdikædeoptimering Værdikæde Den danske fiskemelsforarbejdningsindustri modtager ca t råvarer/år fra fiskerierhvervet. Afregningsprisen for råvarer afhænger af salgsprisen på verdensmarkedet for fiskemel og olie, samt af de afgifter og gebyrer der pålægges branchen. En del af gebyrerne er direkte konkurrenceforvridende for eksporten. Rammevilkår Den danske fiskemelsindustri producerer fiskemel og olie på samme teknologiske niveau som konkurrenterne, men den danske industri har dels investeret store millionbeløb for at opfylde meget skrappe miljøkrav, og dels betaler den en lang række gebyrer og afgifter, som løber op i tocifrede millionbeløb: Mængdeafgift, veterinærkontrol, foderkontrol, eksportcertifikatgebyr, grænsekontrol, energiafgifter, elafgifter, PSO afgifter, spildevandsafgifter. Resume Hvis den danske fiskemelsindustri fortsat skal kunne konkurrere globalt, skal omkostningerne på gebyrer og afgifter sættes væsentligt ned. Udfordringer og muligheder Fiskerierhvervets og fiskemelsindustriens værdigrundlag kan styrkes ved, at myndighederne gennemgår alle afgifter og gebyrer og fastsætter disse ud fra en konkurrencemæssig sammenhæng, og ikke som nu ud fra at skabe et indtægtsgrundlag for staten, der ikke er baseret på de reelle omkostninger. Hvorfor foretage ændringer En reduktion af afgifter og gebyrer vil dels styrke fiskemelsfabrikkernes konkurrenceevne og dels give mulighed for at øge afregningsprisen over for fiskerne, og derigennem forbedre indtægtsgrundlaget for fiskeriet. Målsætning På såvel kort som lang sigt at øge indtjeningsgrundlaget for industrien og forbedre indtjeningsmulighederne for fiskeriet. På længere sigt at sikre en fortsat dansk produktion af fiskemel og fiskeolie. Konkrete tiltag 19

20 Mængdeafgiften bør (igen)fordeles på samtlige foderstoffer. De øvrige afgifter og gebyrer bør revideres ud fra et princip om, at de alene skal dække de absolut nødvendige omkostninger. Forudsætninger En gennemgang af alle eksisterende afgifter og gebyrer pålagt fiskeriforarbejdningsindustrien med henblik på reduktioner - forudsætter et tværgående samarbejde mellem relevante myndigheder: Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og øvrige berørte brancher. Effekter og potentialer 5. Bidrag fra Danske Havne Danske fiskerihavnes rolle i fiskerisektorens værdikæde. 1. Formål Mulige udviklingsområder i fiskerisektoren National strategi for industrifiskeri Fasthold industrien og fiskerne Energi- og procesoptimering i faciliteter og produktion Eksport indsats Mere direkte salg til danske forbrugere Omstilling af gammel industri i havne Fiskerihavnes rolle i sektoren Fiskerihavnes værdiskabelse Baggrund Formål Det er Danske Havnes ønske at bidrage aktivt til arbejdet med en strategi for dansk fiskeris fremtidige udvikling og styrke gennem en afdækning af synergieffekter og muligheder for konstruktivt samarbejde på tværs af sektorens aktører. Fiskerisektoren skal i en koordineret indsats fremsætte prioriterede udfordringer og vækstpotentialer med dertil hørende resultatbaserede anbefalinger til konkrete handlinger med tværgående effekt. Med en koordineret indsats forstår Danske Havne områder, som parterne i fiskerisektoren er fælles om. 20

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR OKTOBER 2014 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR NYE RAMMER, NY VÆKST DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST INDHOLD BAGGRUND 6 ANBEFALING OG VISION 8 VÆKSTTEAM FISKS ANBEFALINGER 12 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse.

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse. Side 1 af 8 Notat Dato 25. april 2013 Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat som led i regeringens nytænkning af erhvervspolitikken, og har siden august 2012 foretaget et servicetjek

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn

Vækst 2011 Thyborøn Havn Vækst 2011 Thyborøn Havn Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk. Indledning Thyborøn Havn har gennem årtier været blandt de førende danske fiskerihavne på grund af en stor

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere