Indhold. Det startede i De mange spadestik 10. Bygge hurtigt bygge stort 14. Kunsten at samarbejde 20. Beboerßertallets indtog 25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Det startede i 1913 6. De mange spadestik 10. Bygge hurtigt bygge stort 14. Kunsten at samarbejde 20. Beboerßertallets indtog 25"

Transkript

1 år

2 2

3 Indhold : Forord 5 Det startede i De mange spadestik 10 Bygge hurtigt bygge stort 14 Kunsten at samarbejde 20 Beboerßertallets indtog 25 Lokal indßydelse styrkes 29 Sidste stop før ghettoen 32 Fra stort til meget småt 38 Nye beboergrupper 42 Omstilling 47 AKB s formænd og direktører 48 AKB s selskaber og afdelinger 50 AKB s bestyrelse 52 3

4 4

5 Historien om AKB Storytelling er blevet det nye mantra for virksomhederne. Hvis man skal sælge sig selv, så skal man fortælle en god historie virksomhedens historie. Vi mener, vi har en god historie nemlig AKB s historie. Historien om et af de første boligselskaber, der først og fremmest startede som et byggeselskab i 1913, og udviklede sig til et af de største i de forløbne 90 år. Vi har valgt at lægge vægt på den udvikling, som AKB har været gennem de seneste år, hvor det kom til at dreje sig mindre og mindre om at bygge nye boliger, men derimod om at sætte fokus på trivsel og service i boligområderne og dermed skabe en moderne decentral servicevirksomhed. Det er også historien om et boligselskab, der på mange måder blev socialt. Udviklingen i beboersammensætningen ændrede sig radikalt op gennem 80 erne. Det var ikke længere først og fremmest arbejderfamilier eller den danske kernefamilie, der boede i de almene boliger. Det har været en stor udfordring for AKB at være med til at få boligområderne til at fungere med de meget forskellige beboergrupper. AKB s historie har været skrevet tidligere: I jubilæumsbøgerne fra de første 10 år, 25 år, 50 år, 75 år og i Ph.d-afhandlingen Forvaltning af et bykvarter i forandring og Historien om stiftelsen af et almennyttigt boligselskab, der udsendtes i anledning af AKB s 80 års fødselsdag. Vi håber med denne pjece at give endnu et bidrag til AKB s historie. Og som mange af vores montage-byggerier har vi også valgt at lade denne bog være en montage bygget op af beskrivelser, der bygger på citater, interviews og fotos for på den måde at vise et samlet hele af Boligselskabet AKB s.m.b.a. Finn Christensen Formand Henning Andersen adm. direktør 5

6 Det startede i 1913 Arbejdernes Kooperative Byggeforening A/S Ideen ligesom laa i Luften. De kooperative Selskaber stagnerede. De trængte i høj Grad til Arbejde. Boligmanglen var allerede blevet følelig. Det gjaldt om at finde de rette Former, hvorunder et Byggeri kunne lykkes. Det var da en naturlig Tanke at forsøge at slutte de kooperative Virksomheder i Byggefagene sammen med Realisation af Formaalet. AKB s første afdeling på Frederiksholm, karré 1. På modsatte side er det et foto fra gården i de to sammenhængende karréer 1 og 2. AKB et barn af arbejderbevægelse og kooperation, arbejdsløshed og bolignød. Sådan beskrev vi AKB ved hver en given lejlighed til engang i 1990 erne. Så kom der nye vinde og Arbejdernes Kooperative Byggeforening s.m.b.a. blev til Boligselskabet AKB s.m.b.a. Det var ikke, fordi vi betragtede det som en skam at være en del af en arbejderbevægelse og tæt forbundet med arbejderkooperationen, men snarere en tilpasning til tidens opfattelse af et moderne virksomhedsnavn. 6

7 Det startede i 1913 Andelsboliger Det havde været Tanken, at Arbejdernes Kooperative Byggeforening kun skulle opføre Husene, og derpaa overdrage de opførte ejendomme til Lejerne eller Sammenslutninger af disse til en saadan Pris og paa saadanne Vilkaar, at Køberne paa samme Tid kunde være sikre på, at de i Ejendommen indestående Prioriteter, naar Renter og Afdrag rettidig betales, aldrig kunde opsiges. Sådan kan man læse i Arbejdernes Kooperative Byggeforening i 10 år Et tilbageblik. Men sådan skulle det ikke gå. Kun ti af opgangene i karré 1 og 2 på Frederiksholm blev overtaget af lejerne og er det i dag som små selvstændige ejerforeninger blandet mellem de almene lejemål. For som der står i pjecen: Tanken fandt dog ikke synderlig Tilslutning, eller man var ængstelig for at binde sig. Til trods for en energisk Agitation fra Bestyrelsens Side ved udsendelsen af en Pjece, der skildrede alle Fordelene ved en saadan Overtagelse og angav nøjagtig Pris, Forretnings- og Afdragsvilkaar for de forskellige Hustypers Vedkommende, lykkedes det kun i faa Tilfælde at faa Lejerne til at indse, hvilken Fordel det vilde være for dem, saaledes at overtage Huset og amortisere det til sig selv. Vi har altid med stolthed berettet om, at udgangspunktet for dannelsen af selskabet, som et af de første sociale boligselskaber, var arbejdsløshed og bolignød. Og dog den egentlige initiativtager, Fritz Ortmann, var ikke et barn af arbejderbevægelse og kooperation, men en driftig sagfører, der så arbejderbevægelsen som et brugbart led i virkeliggørelsen af sine planer om boligbyggeri på Frederiksholm. Jorden var ejet af Frederiksholm Tegl- og Kalkværk som Ortmann var sagfører for. Han så en mulighed for samarbejde med de kooperative byggevirksomheder, der var inde i en stagnation og med Socialdemokratiets tilslutning til ideen om boligforeninger fik det sat gang i ideerne om at opføre arbejderboliger. Et selskab for arbejderstanden Kimen til AKB var lagt: Et selskab der skulle opføre Beboelsesejendomme for Medlemmer af Arbejderstanden på hertil egnede Grunde, men kun hvor den finansielle Basis for Foretagendet forud er betryggende funderet. Den 8. februar 1913 blev Arbejdernes Kooperative Byggeforening A/S således stiftet på Café du Park i Gyldenløvesgade, hvor en række ledere fra kooperative virksomheder og repræsentanter for Københavns Borgerrepræsentation var tilstede. Murersvendenes Aktieselskab, Tømrersvendenes Aktieselskab, Bygningssnedkernes Aktieselskab, Smedenes Selskab A/S Aurora og Elektrikernes Aktieselskab Alliance var de aktive aktionærer, men en lang række af virksomheder, tegnede passive aktier til støtte for ideen. Det var således de håndværkerfirmaer, der havde aktier i AKB og repræsentanter siddende i bestyrelsen, der skulle opføre AKB s byggerier. I de første 50 år af AKB s historie gav dette dog ikke anledning til nogen bekymringer hos AKB s ledelse. Tværtimod blev der gjort meget ud af at slå 7

8 Det startede i 1913 fast, at der var tale om et håndværkerkonsortium, hvor deltagerne indgående kendte hverandre, og hvor alle var lige interesserede i at præstere et godt arbejde, og hvor alle var besjælede af tanken om at rejse gode og billige boliger. Det var først mange år senere, der blev rejst spørgsmål om interessesammenfald. Indtil 1994 var de kooperative byggevirksomheder ejere af AKB og sad med i bestyrelsen. Foto th.: Haveforeningen Frem blev oprettet i 1916 af beboerforeningen Frem, der var dannet af AKB s beboere i de nyopførte karréer. Den blev lagt omkring Kirkesøen, der er en gammel kalkgrav. I dag er der 45 haver, men i 1920 erne var der mere end 400 haver, som dog måtte lade livet, da byudviklingen med skole, boliger og kirke trængte sig på. AKB s stiftere Men det var som sagt den dynamiske overretssagfører Fritz Ortmann, der var den egentlige initiativtager. Det var Ortmann, der havde henvendt sig til Chr. Christensen med planen om en sammenslutning med de kooperative byggevirksomheder i en byggeforening. Det var Ortmann, der skaffede de billige byggegrunde, banklån, aktiekapital og arkitekten, Mandrup-Poulsen. Det var ligeledes Ortmann, der for at få et samarbejde med arbejderbevægelsen, tog kontakt til socialdemokraten L. Jessen, jurist og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, og AKB s første formand. Indtil 1930 var der ud over Jessen og Ortmann to kontordamer i administrationen af AKB. Ingen af lederne oppebar fast gage, men lønnedes dels ved 2 % af lejen, dels ved almindeligt sagførerhonorar ved nybygninger. Omkostningerne til kontor, personale m.v. afholdtes af Jessen og Ortmann. Udlejning, opkrævning af husleje, tilsyn og vedligeholdelse af den enkelte ejendom blev udført af ejendommens inspektør. L. Jessen, formand Fritz Ortmann direktør Mandrup Poulsen arkitekt 8

9 9

10 De mange spadestik Gennem hele det 20. århundrede har AKB været aktiv bygherre. På godt og ondt er tidens byggestile blevet fulgt. Og på godt og ondt har lovgivningen været med til at regulere boligbyggeriet med statsstøtte og perioder med mangel på samme. Det allerførste spadestik til AKB s mere end 60 boligafdelinger blev taget den 18. april Grunden lå på den jord, hvor Frederiksholm Tegl- og Kalkværk havde gravet ler i mange år, og her blev i årene frem til 1949 opført 17 boligafdelinger. I starten af det 20. århundrede skete der en stigende koncentration af kapitalen og bankernes beherskelse af industrien og også byggevirksomhederne. Samtidig voksede boligselskaberne og med deres størrelse kunne de som bygherrer overkomme at bygge større arealer med mange hundrede lejligheder på en gang. Eller i hvert fald efter en fastlagt plan i flere byggeafsnit. Stor skala De første 25 år byggede AKB udelukkende karreer. Fra de første lave tre etagers boliger i karré 1 4 på Frederiksholm til de mere almindelige fem-etages bygninger. Så den store skala og den knappe arkitektur med mange gentagelser, blev også et kendetegn for AKB s første byggerier, hvor arbejderboligen blev en meget synlig del af bybilledet. Frederiksholm karré 11 opført i Den første karré på Frederiksholm, der blev opført med centralvarme. 10

11 De mange spadestik Den første Jagtvejskarré opført i 1916 og den første ejendom på mere end tre etager. En del af lejlighederne var et-værelses, hvori der var indlagt centralvarme og brusebad noget helt nyt i København. Opgangen i Østerbrogade 95. Bebyggelsen blev opført i 1929 i en standard, der faldt lidt uden for de øvrige AKB-afdelinger. En del af lejlighederne var meget store og herskabelige, og her har både boet ministre og sågar en prins. Ikke råd til nye gryder Den 1. oktober 1950 var 56 aldersrente lejligheder i AKB s nye byggeri i Lyngby, Melagervej 1 27, indflyttet (i dag kommunale ældreboliger). I byggeriet var der installeret elektriske komfurer, hvilket var meget moderne for moderne for socialforvaltningen, der mente de kommende beboere var vant til at lave mad over gas og ikke havde råd til at anskaffe de nye tykbundede gryder til elkomfuret. De insisterede på, at der blev lagt gas ind i aldersrenteboligernes køkkener. Ved en fejl var der installeret isskabe på Melagervej ligesom i AKB s almindelige lejligheder. Da skabene først stod der, kunne sognerådet ikke nænne at forlange dem fjernet, selvom de ikke var bevilget og ikke hørte til standardniveauet i de øvrige aldersrenteboliger. (Citat fra Lyngby-bogen 2002) Allerede i 1923 havde AKB opført mere end 1300 boliger på Frederiksholm og på Nørrebro. I slutningen af 20 erne opstår der en midlertidig stilstand i byggeriet, der dog hurtigt blev afhjulpet, da Københavns Kommune støttede socialt boligbyggeri dels ved grundsalg på gunstige afdragsvilkår og ved skattelempelseslån. I 1933 kommer Kanslergadeforliget og dermed en ny byggestøttelov. Karrébyggeriet fortsatte, og der kom flere boliger til og nu også på Østerbro. Lys og luft I 1938 kom en ny boliglov, der igen betød nyt socialt boligbyggeri, efter at 1933 lovens midler var opbrugt. Den nye boliglov betød blandt andet tilskud til børnerige familier med mindst tre børn. AKB s pauser i byggeriet var ikke lange. I Københavns nordvestkvarter blev det store byggeri Bispevænget forberedt og dermed også funktionalismens indtog i AKB. 11

12 De mange spadestik De yngre arkitekter havde taget arbejderboligerne til sig, og sammen med boligselskaberne skabte de fremtidens boliger ud fra et socialt engagement og et opgør med traditioner. De nye stok- og parkbebyggelser har ingen gaderum, og husene har knapt nok for- og bagsider. Meningen med dem var, at de skulle skabe lys og luft i boligen. Det handlede om beboernes fysiske sundhed. Det gik igen hurtigt med at få opført boliger ud fra de nye principper. Ud over Bispebjerg gik man i gang med stokbebyggelser på Frederiksholm, og omegnen kom nu også med. I Lyngby blev der ikke kun opført etagehuse, men også rækkehuse samt aldersrenteboliger for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kooperativt Byggeselskab af 1960 A/S I 1960 besluttede AKB s bestyrelse at udvide byggeaktiviteterne ved at oprette et nyt byggeselskab Kooperativt Byggeselskab af 1960 A/S (KB-60), der skulle administreres af AKB og varetage særlige byggeopgaver. Det var projekter, som umiddelbart ikke passede ind i AKB s organisation som egentligt socialt selskab i boliglovgivningens forstand, men som ud fra datidens kooperative synspunkt var naturlige at udføre for at byde det private byggeri konkurrence. Aktiekapitalen blev tegnet af AKB og de kooperative byggevirksomheder, og bestyrelsen var identisk med AKB s bestyrelse. En del af KB-60 projekterne blev overtaget af AKB, fordi selskabet ikke magtede de store opgaver, f.eks. Stjernen og byggerierne i Frederikssund. KB-60 s aktiviteter blev udskilt fra AKB i 1982, men først i 1995 nedlægges KB-60, da Administrationsselskabet af 1995 A/S oprettes som et selvstændigt firma, der overtager KB-60 s aktiviteter. Foto øverst tv.:østerbrogade 95, nederst tv. plantegning af Bispevænget, som ses herunder. På modsatte side afdeling Guldberg på Nørrebro. 12

13 13

14 Bygge hurtigt bygge stort Blåkildegård i Taastrup, opført i Elementhusloven, der blev vedtaget i 1947, kom til at sætte stort præg på AKB s boligområder. Den var en del af en lovpakke, der blev forberedt under krigen. Der skulle bygges stort og nyt, så efterspørgslen på boliger blev tilgodeset, og der blev eksperimenteret med nye materialer og en mekanisering af byggeprocessen. Og så gik det stærkt for AKB. Måske for stærkt vil eftertiden mene. Med den funktionalistiske bolig som forbillede blev der opført store boligområder i en industriel boligproduktion. I de luftige parkbebyggelser var der ikke den samme sociale kontaktflade og de kulturelle tilbud, som et tæt bykvarter kunne give. Men det kunne, gå så længe byggerierne var af en overskuelig størrelse og lå i tilknytning til byerne. Det gjorde de nye store boligområder på Københavns vestegn ikke, og her var AKB en ivrig aktør i opførelsen af store lyse boliger placeret i store boligområder, hvor det blev kransporene, der bestemte husenes placering. Fem-års plan Ved Milestedet i Rødovre, opført i I starten af 1960 erne udarbejdede AKB et fem-årigt byggeprogram, hvor sigtet var at nå op på 600 lejligheder indflyttet og 600 påbegyndte pr. år. Der var tale om en produktionsplan, hvor de enkelte sager blev sat i gang på byggepladserne til bestemte tidspunkter. Produktionsplanen skulle så vidt muligt holdes, også selv om man i nogle tilfælde måtte se bort fra driftstilskuddet og lånegarantien og finansiere selvstændigt. Det betød åbenbare fordele for håndværkere og entreprenører: De ville bedre kunne planlægge deres produktion, når de kendte AKB s byggeprogram. Grunde til at udføre det store byggeprogram blev opkøbt i Taastrup og Albertslund, hvor Tåstrupgård, Blåkildegård og Hedemarken senere blev opført. Avedøre Syd i Avedøre Stationsby, opført i Foto th.: Lundtoftegade på Nørrebro under den store renovering i slutningen af 1990 erne. 14

15 15

16 Bygge hurtigt bygge stort Tåstrupgård Tåstrupgård blev bygget i 1972 og opnåede ikke på noget tidspunkt indtil slutningen af 1980 erne at blive fuldt udlejet. Den gennemsnitlige opsigelsesprocent lå på lidt under en fjerdedel af lejemålene pr. år, hvilket betød, at stort set hele beboermassen blev udskiftet i løbet af de første fire-fem år. I 1982 havde gæld, fraflytninger, hærværk, byggeskader, huslejestigninger og tomme lejligheder nået et sådant omfang, at omverden reagerede: Kommunen, boligselskabet og beboerne tog initiativ til, at man for første gang samlet satte sig ned og diskuterede løsningsmodeller. Det førte til Danmarks største beboerstyrede miljøprojekt, der blev iværksat i Tåstrupgård blev inddelt i fire miljøafsnit, hvor beboerne valgte miljøråd til at lede arbejdet i de enkelte områder. Beboerne deltog selv i arbejdet på de grønne områder. 170 millioner kroner blev der brugt på at forny Tåstrupgård. I starten af 90 erne er den dog gal igen. Tåstrupgård modtager støtte fra regeringens byudvalgsmidler, og via omprioritering af Tåstrupgårds økonomi og statslige tilskud bliver huslejen sat ned. Der blev udarbejdet en Perspektivplan for Tåstrupgård i 1996, og året efter blev der udskrevet arkitektkonkurrence, som opstart på gennemførelse af Tåstrupgård en helhedsorienteret renovering. En forudsætning for støtten fra Landsbyggefonden var, at der skulle ændres radikalt i den oprindelige bebyggelse, blandt andet ved at fjerne lejligheder, for på den måde at gennembryde den en km lange blok, der løber i hele bebyggelsens længde. Men her blev gjort regning uden vært. På et ekstraordinært afdelingsmøde blev forslaget nedstemt. Forfra igen med nye planer, som nu er godkendt. En ny helhedsrenovering er i gang til mere end 200 millioner kroner. 16

17 Bygge hurtigt bygge stort Fra 1966 og frem til 1974 gennemførte AKB sine største enkeltstående byggeprojekter på Vestegnen: Hedemarken, Tåstrupgård, Avedøre Stationsby og dertil kom Stjernen på Frederiksberg, samt Sjælør Boulevard og Lundtoftegade i København. En spiral uden ende Men de hurtigt opførte elementbyggerier i beton fik mange problemer med byggeskader. Samtidig betød den anvendte finansieringsform med rentesikring, på grund af den økonomiske situation med høj rente, at huslejerne steg i en hurtig opadgående spiral. Tomme lejligheder og store fraflytninger fik huslejen til at stige yderligere en spiral, der tilsyneladende ingen ende ville tage, hvis ikke staten var gået ind med omprioriteringer og Landsbyggefonden med store tilskud til genopretning af afdelingerne. Det, der skulle have været gode boligområder for kernefamilien i store lyse lejligheder med grønne plæner mellem husene og plads til bilerne på store Store Hus i Avedøre Stationsby blev sammen med Avedøre Nord overtaget af AKB i De to afdelinger skulle de kommende år gennem store renoverings- og miljøprojekter. Ved overtagelsen af Store Hus var der store udlejningsproblemer. Det blev opført i 1974, som en slags kollektivhus med to-værelses lejligheder i flere plan. Huset kom aldrig til at fungere efter hensigten. Men efter omfattende ombygninger, blandt andet med penthouse-lejligheder på toppen og moderniseret indgangsområde, er der nu venteliste. Billedet er fra indvielsen af den nyrenoverede plads foran Store Hus i Klage til ombudsmanden I 1974 står AKB s afdeling 3501, Avedøre Syd, indflytningsklar. Der var ingen problemer med udlejningen, og det var besluttet, at beboerne fik en måneds lejefrihed, som en slags kompensation for de gener, der er ved indflytning i nybyggeri. Da regnskabet for det første år blev fremlagt, viste det sig, at beboerne selv kom til at betale den manglende husleje i det samlede regnskab. Det fik beboerne til at klage til forbrugerombudsmanden for vildledende oplysninger. De fik medhold i klagen, men kom alligevel til at betale. 17

18 Bygge hurtigt bygge stort parkeringspladser eller i nedsænkede p-dæk, blev til samspilsramte boligområder, som eftertiden så smukt døbte dem. Det startede ellers så godt. Både Stjernen og Avedøre Stationsby var i 1974 succes-udlejninger. En beboerundersøgelse i Avedøre Stationsby viste tilmed, at beboerne især fremhævede bebyggelsen for beliggenhed, pris, indretning, udstyr m.v. Hedemarken, Lundtoftegade, Sjælør Boulevard havde heller ikke udlejningsproblemer. Men det havde derimod både Blåkildegård og Tåstrupgård. Der var ikke kunder til de store lejlighedstyper. Den traditionelle kernefamilie, som lejlighederne var beregnet for, investerede i parcelhuse. Det var byggerierne fra den periode, der var med til at ændre AKB fra byggeforening til socialt boligselskab. Stjernen på Frederiksberg, opført i 1974 og renoveret i 1990 erne, så bygningerne fuldstændig ændrede udseende. Huslejeboykot I starten af 1970 erne protesterer beboerne i Hedemarken mod voldsomme huslejestigninger med huslejeboykot, der primært opstod pga. aftrapning af rentesikringen. Samtidig begyndte den økonomiske krise at kradse med arbejdsløshed og dermed faldende indtægter, der gjorde det svært for mange at betale huslejen. I 1985 vedtages Lov om omprioritering mv., der betød væsentlige reduktioner i terminsydelserne og støtte til miljøforbedringer. Hedemarken var en af de afdelinger, der fik glæde af den nye lov. 18

19 Bygge hurtigt bygge stort Øjebæen Hvad er Danmarks grimmeste byggeri? Det var den opgave, Ekstra Bladets læsere blev stillet i sommeren De fik simpelthen mulighed for at stemme om det. Afdeling 1001, Lundtoftegade fik den tvivlsomme ære at blive tildelt prisen en øjebæ. Afdeling Lundtoftegade blev ellers opført som en mønsterbebyggelse til den moderne familie i Store lyse lejligheder med solvendte altaner, høje boligblokke med udsigt så langt øjet rakte, lave blokke med pensionistboliger, institutioner mellem blokkene, attraktivt beliggende i byen med en å som nærmeste nabo. Men næppe var beboerne flyttet ind, førend åen blev lagt i rør, og en motorvej blev ført forbi blokkene i 1. sals højde på trods af beboernes protester. 19

20 Kunsten at samarbejde Det var i perioden med opførelsen af de mange boliger i 60 er og 70 erne, at beboerdemokratiet begynder at røre på sig. En yngre generation flyttede ind i de nye boliger og begyndte at stille krav til den boligadministration, der i årenes løb havde vokset sig meget stor og meget topstyret. Man fulgte lovgivningens krav til dannelse af beboerråd og senere afdelingsbestyrelser, men det var svært at give plads til medbestemmelse. I AKB s første 30 år blev al udlejning, opkrævning af husleje, tilsyn og vedligeholdelse af den enkelte ejendom foretaget af inspektørerne, der blev betragtet som små eneherskere. Men i 1943 bliver det hele samlet i en fælles administration, og kimen til den store boligadministration var lagt. En administration, der med årene voksede sig større og større og blev fjernere og fjernere fra beboerne og ikke mindst til det beboerdemokrati, som udviklede sig i 70 erne. Et demokrati, der krævede indflydelse ikke bare på de overordnede linjer, men også på den daglige drift. En ny omlægning skulle i gang, og den svære øvelse med at gøre et topstyret selskab til en decentral organisation skulle ud i en længere omdannelsesproces. Krav om service og ændringer I 1970 erne fandt afdelingsbestyrelserne på tværs af geografiske områder sammen og dannede Afdelingsbestyrelsernes SamarbejdsUdvalg (ASU). Hermed var skabt et forum, hvor erfaringerne fra de enkelte afdelinger kunne formidles og formuleres i fællesskab. Administrationskontoret på Stjernen, et af de syv administrationsområder, oprettet i 1981, der skulle forbedre servicen over for beboerne. 20

21 Kunsten at samarbejde Beboerdemokrati anno 1958 I 1958 blev det vedtaget, at der skulle vælges beboerråd. Hver afdeling skulle hvert år på et beboermøde vælge tre repræsentanter, som kunne forhandle med selskabets ledelse om de generelle spørgsmål, som havde betydning for vedkommende afdeling. AKB s ejendomme blev delt op i naturlige enheder til valg af beboerråd. De fem Jagtvejsejendomme vælger et beboerråd og Frederiksholm, karré 1 16 vælger et. Øbrohus blev opført i 1961, som et kollektivhus med et og to-værelses lejligheder med kogeniche. I tilknytning til Øbrohus blev opført en fire-etages kontorbygning, hvor AKB s centrale administration flyttede ind i I 1992 købes den nuværende administrationsbygning på Tomsgårdsvej i Københavns nordvest-kvarter. I AKB s 50-års jubilæumsbog fra 1963, kan spores en vis skuffelse i den måde, beboerrådene kom til at fungere på: Beboermødernes indhold gik praktisk taget i alle tilfælde over fra at være en generel drøftelse af ejendommens forhold til en spørgedebat om detaljer, der kun vedrørte enkelte beboere, det vil sige spørgsmål, som hverken burde eller kunne drøftes på beboermøderne eller med beboerrådene, men som hørte hjemme i den daglige administration. Tilmed var tilslutningen til beboermøderne ringe, mellem 5 og 10 procent af lejemålene var repræsenteret på møderne. Årsagen til de ringe resultater må sikkert søges i, at der i bred almindelighed er tilfredshed med husleje og andre lejevilkår i boligselskaberne. 21

22 Kunsten at samarbejde I slutningen af 70 erne var protesterne fra ASU blevet så store, at der blev taget initiativ til at ændre på den administrative struktur, og et managementfirma blev bestilt til at komme med et forslag. S for struktur Således startede AKB s decentralisering i den bedste mening i S-81 var en plan for omlægning af de administrative strukturer ud i syv administrationsområder, der skulle ledes af ejendomschefer en ny stillingsbetegnelse. Administrationskontorerne skulle udføre afdelingernes regnskaber og budgetter sammen med en række andre administrative rutiner, der skulle flyttes fra den centrale administration. En vigtig ting var også at forbedre servicen over for beboerne en svær handling, syntes beboerne i Københavns nordvest-kvarter, når de skulle betjenes af administrationskontoret i Lyngby. Stemningen blandt beboerdemokraterne var, at S-81 var en realitet, uden den var diskuteret med afdelingsbestyrelserne. Der var utilfredshed med inddelingen i de syv administrationsområder, da flere ønskede deres egen ejendomschef, og endelig skulle inspektørerne have større beføjelser. Det var jo dem, der var tættest på den daglige drift i ejendommene, og de blev nu flyttet til administrationskontorerne. Det kneb også med tilpasningen mellem de lokale administrationskontorer og AKB s centrale administration. Det var stadig en meget hierarkisk opbygget struktur, der var med til at gøre kommandovejene lange og topstyrede. En plan tænkt fra toppen og gennemført fra toppen, hvor beslutningsretten ikke fulgte med og med udlægning af et meget begrænset ansvar til lokalområderne. Medarbejdere og beboerrepræsentanter havde ikke været med i beslutningsprocessen, hvor der udelukkende var tale om orienterende møder og konferencer undervejs i forløbet. Her sidder ræven og vogter gæssene Denne lidet flatterende overskrift kunne man læse i BT under et stort foto af den daværende administrerende direktør. Det var i december 1983 og BT havde startet en serie de sociale bolighajer, der kørte hele december måned med AKB som hovedaktør. Det var afdelingsbestyrelsen i Frederiksholm karré 18, der var gået til pressen. Knapt et år forinden havde de politianmeldt AKB for dobbeltfakturering i forbindelse med en renoveringssag, en sag, der dog blev frafaldet, idet afdelingen fik penge tilbage for dobbeltfaktureringer. Og afdelingsbestyrelsen for AKB s afdeling på Bellahøj var ligeledes på krigsstien i BT med beskyldninger om, at AKB favoriserede de kooperative byggevirksomheder blandt andet ved at sætte arbejde i gang, der slet ikke var nødvendigt eller kunne klares billigere af andre firmaer. Det betød åben krig i pressen ikke kun mellem afdelingsbestyrelser og den administrative ledelse. De fire beboervalgte repræsentanter i AKB s bestyrelse kom ledelsen til undsætning med et langt åbent brev i BT, hvor de anklager BT for politisk hetz under overskriften Vi er ikke bolighajer. 22

23 Kunsten at samarbejde Mozarts Plads, da der stadig var sporvogne. Karré 17 med HB i stueetagen blev opført i I 1971 fik den som alle andre afdelinger afdelingsbestyrelse, som dog var fælles med karré 18 på Wagnersvej. Det samarbejde forløb ikke gnidningsløst, og i mange år forsøgte de to afdelinger at blive adskilt. Det skete først i De første afdelingsbestyrelser Bent Drews, formand for Frederiksholm karré 3, har altid boet i AKB på Frederiksholm og har i hele sit voksne liv været aktiv i beboerdemokratiet: Jeg kom med, da vi skulle vælge de første afdelingsbestyrelser i Vi var en stor afdelingsbestyrelse for alle 16 karreer. Vi blev opdelt i tre områder, der skulle vælge repræsentanter til afdelingsbestyrelsen: De kakkelovnsfyrede, de gasfyrede og centralvarmeejendommene. Jeg boede i en kakkelovnsfyret ejendom dem var der fire af, og vi skulle vælge fire repræsentanter. Men alle beboere var ikke lige interesseret i beboerdemokratiet, så på et tidspunkt var vi tre fra denne ejendom, der var valgt til bestyrelsen. Vi havde ikke megen indflydelse. Det var jo AKB s ejendomme. Vi havde på papiret hvert vores regnskab, men hvis der var overskud så gik det ind i den fælles pulje. Så i oktober/november kiggede vi på regnskabet, og så vi, at der var for mange penge, der ikke var brugt, skyndte vi os at sætte arbejder i gang. Hellere et lille underskud, selvom vi selv skulle betale det i sidste ende. Vi var en afdelingsbestyrelse med 19 medlemmer formanden blev valgt på et stort fællesmøde nede på skolen, og når bestyrelsen så skulle vælges, gik vi ind i hver sit lokale og valgte repræsentanter. Vi havde lidt slåskampe, men fik ret hurtigt oprettet karréråd, og vi lavede strukturen om, så hver karré selv udpegede sin repræsentant til afdelingsbestyrelsen. Så blev de store møder ren formalia. Så blev der kun valgt formand, næstformand og sekretær på de store møder. Bent Drews aktiv deltager i plantedag på Frederiksholm. 23

24 Kunsten at samarbejde En svær fødsel Finn Christensen, AKB s formand siden 1996 og aktiv beboerdemokrat, siden han blev udsaneret fra Vesterbro til Frederiksholm, karré 18 i 1969: Beboerdemokratiet blev i mange år betragtet som et nødvendigt onde, pålagt selskabet af en lovgivning, der lagde mere og mere vægt på, at lejerne fik indflydelse. Da vi endelig fik afdelingsbestyrelser, blev det besluttet, at vi skulle være sammen med karré 17. Men vi kunne ikke finde ud af det sammen. Karré 17 var en sølvbryllupsafdeling, og vi var unge familier med en hulens masse børn. Der var fuld gang i aktiviteterne, og vi havde et stort rådighedsbeløb. Problemet var bare, at karré 17 skulle være med til at betale det. Spørgsmålet om opdeling var oppe på adskillige bestyrelsesmøder, men det var først i 1978, de blev adskilt. Senere skulle Finn Christensen komme i stærk modvind, da han i 1986 som beboerrepræsentant i selskabets bestyrelse, ville have Jagtvejskarreerne til at opdele sig. Her var der fortsat én afdelingsbestyrelse for de lejemål, men et flertal af beboerne mente, de stod stærkere over for AKB, hvis de blev sammen. Jeg tør godt sige, at vi i fællesskab udviklede AKB til en moderne virksomhed, hvor vi beboere fik afgørende indflydelse på udviklingen og altid i et tæt samarbejde med direktionen. Allerede i april 1983 havde bestyrelsen besluttet at igangsætte en bred målsætningsdebat blandt afdelingsbestyrelser, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere om AKB s fremtid. Men først i slutningen af 1985 blev der vedtaget et målsætningsprogram, hvori det fremstod, at AKB skulle udvikles til et beboerorienteret, progressivt og effektivt boligselskab. Decentraliseringen skulle styrkes, og der skulle udarbejdes nye politikker på restance- og inkassoområdet, på bygge- og udlejningsområdet samt på pengepleje - og renteområdet. Dermed siger jeg ikke, at alt er rosenrødt for beboerdemokratiet. Fremmødet er ikke altid, som man kunne ønske sig det, og jeg synes også, at der er for megen fnidder vaskerisnak. Folk hænger sig i småting. Måske er det, fordi vi har magten det er svært at tage stilling til de store linjer. AKB s nuværende formand, Finn Christensen, har været med siden

25 Beboerßertallets indtog Den årlige generalforsamling, der var den øverste myndighed frem til Indtil 1984 var det udelukkende de kooperative byggevirksomheder, der havde stemmeret, og først i 1994 er det de ti datterselskaber, der overtager garantikapitalen, og dermed er det nu udelukkende beboerne, der ejer AKB. Fra AKB s start var det de kooperative garanter, der havde siddet på flertallet i bestyrelsen, dem, der også ejede AKB via deres indskudte garantikapital, og dermed dem, der stadig havde alle stemmerne på generalforsamlingen. Men i starten af 80 erne mærkede de også forandringens vinde og havde også en interesse i, at AKB udviklede sig til et moderne og effektivt boligselskab, hvor vægten lægges på en beboerorienteret service. Antallet af beboervalgte bestyrelsesmedlemmer var siden slutningen af 1960 erne langsomt blevet forøget. På AKB s generalforsamling i 1984 besluttede garanterne at ændre vedtægterne, så deres suverænitet opgives. Beboerne blev tilbudt jævnbyrdighed i bestyrelsen, hvilket skete ved at skænke beboerne kr. i garantikapital, så beboere og de kooperative garanter havde lige meget. I selskabsbestyrelsen blev der et lige antal garanter og beboerrepræsentanter, og i vedtægterne blev bestemmelsen om de kooperative byggefagsdirektørers fortrinsret til bestyrelsesposter slettet. Endelig blev formanden valgt blandt beboerrepræsentanterne. Allerede i 1985 blev der beboerflertal, hvor beboerne fik otte pladser ud af

26 Beboerflertallets indtog AKB s første beboervalgte formand, Gerda Jensen, i samtale med adm. direktør Henning Andersen. Billedet er taget i forbindelse med BL s kongres i 1987, hvor alle AKB s delegerede, som en del af nyt image og sammenhold, var iført ens trøjer med store AKB-logoer på. Ting tager tid Beboerflertallet var indstillet på, at der ikke skulle ske kolossale omvæltninger i AKB. Den udvikling, der allerede var sat i gang, og som ikke kun var ren velvillighed fra garanternes side, men også en følge af en ændret lovgivning, skulle fortsættes. Men selv om ting tager tid, så var det ikke alle de beboervalgte, der var lige tålmodige. Mange kanter skulle slibes af. Hvor gik grænsen? Hvornår var det administration? Hvornår var det politik? Hvordan skulle magten bruges? Bølgerne kunne gå højt, og enigheden med de gamle garanter var ikke altid til stede. Ej heller med den administrative ledelse, der kunne se sig nødsaget til at indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor de ønskede præciseret, hvor de administrative beføjelser og ansvaret herfor lå placeret. Men der var også mange store opgaver på dagsordenen: Den fortsatte decentralisering, opdelingen af AKB til et forretningsførerselskab og ti datterselskaber, en større økonomisk udredning, en tilpas- ning af den beboerdemokratiske organisering til de nye decentrale områder og ikke mindst de mange renoverings- og miljøprojekter. Fodslag i demokratiet Beboerdemokratiet omorganiserede sig til de Lokale SamarbejdsUdvalg (LSU) for afdelingsbestyrelserne et i hvert af de syv administrationsområder. LSU s kompetanceområde omfattede koordineringen af afdelingsbestyrelsernes aktiviteter og fælles fremtræden i forhold til lokalsamfundet samt fastlæggelsen af det overordnede serviceniveau for det lokale administrationsområde. For at sikre samhørigheden og fællesskabet dannedes BeboerRepræsentantskabet (BR) for samtlige afdelingsbestyrelser. Her diskuteredes de generelle politikker for AKB s virke, og her blev beboernes tillidsrepræsentanter til AKB s bestyrelse valgt efter et sindrigt system, hvor de forskellige datterselskaber blev sikret repræsentation. 26

27 Beboerflertallets indtog Arbejdernes Kooperative Byggeforening s.m.b.a. var et københavnerselskab. Der eksisterede ikke før 1990 et selvstændigt selskab for København. Da de første beboerrepræsentanter vælges til selskabets bestyrelse, er det da også kun repræsentanter valgt i det københavnske repræsentantskab. Først i 1983 blev der efter pres fra omegnsselskaberne to pladser til dem i selskabets bestyrelse. De unge rebeller Samarbejdet i bestyrelsen kunne til tider slå gnister. Ivar Nørgaard, AKB s næstformand fra 1984 til 1996, valgt af garanterne, fortæller om de første svære år med beboerflertal i bestyrelsen: De unge rebeller forsøgte en enkelt gang at kuppe bestyrelsen. De mente, at når der var beboerdemokrati, så var det også dem, der skulle bestemme det hele. De ville blandt andet have en ny direktør og havde selv forhandlet med en person om stillingen, og regnede med, at det hele var på plads han sad faktisk og ventede udenfor. Men vi blev naturligvis meget utilfredse med, at det overhovedet ikke var drøftet i bestyrelsen, og efter min mening betyder demokrati også, at man skal høre mindretallet. Ejerforholdet 1913 AKB dannes som et aktieselskab, der ejes af de kooperative håndværkerfirmaer Nye regler om statsstøtte til det almene byggeri medfører, at de kooperative håndværkerfirmaer ikke længere kan eje boligerne. De beslutter at forære boligerne til Arbejdernes Kooperative Byggeforening. Alle boligafdelinger opført før 1946 blev samlet i Gamle afdeling og var således ejet af AKB indtil Beboerrepræsentanterne får flertal i bestyrelsen Afdelinger i Gamle afdeling opdeles til selvstændige boligafdelinger Boligselskabet AKB, København udskilles fra AKB s hovedselskab, der omdannes til et forretningsførerselskab. AKB består nu af ti datterselskaber, der administreres af forretningsførerselskabet. Samtidig erhvervede datterselskaberne garantibeviser i AKB, svarende til 2/3 af den samlede garantikapital, så de fik flertallet på den årlige generalforsamling Garantikapitalen betales tilbage til kurs pari til de kooperative byggeforetagender. Det er nu udelukkende datterselskaberne, der ejer AKB Folketinget vedtager, at beboerrepræsentantskaber er de almene boligselskabers øverste myndighed. I konsekvens af dette nedlægges generalforsamlingen i AKB s garantiselskaber og hermed også i forretningsførerselskabet. Ivar Nørgaard, AKB s næstformand

28 28

29 Lokal indßydelse styrkes Ejendomskontoret på Mozarts Plads i starten af 1990 erne. I vinduet er udstillet en voksmannequin med ejendomsfunktionærernes nye tøj. På modsat side er forsiden fra servicekonceptet, hvor grundog ekstraydelser er oplistet inden for de forskellige områder af service i forhold til beboerne og beboerdemokratiet. Med udgangspunkt i de syv administrationsområder blev der yderligere decentraliseret, så ansvaret for udarbejdelsen af regnskaber og budgetter, bygherrerepræsentationen, kontakten til afdelingsbestyrelser og de daglige arbejdslederfunktioner blev flyttet ud, og flere steder blev der eksperimenteret med lokale udlejninger. Beboerne insisterede på direkte indflydelse på de administrative opgaver, og det skulle vise sig, at modellen med de decentrale og selvstændige administrationsområder var et godt redskab. De nye ændringer handlede om en styrkelse af de lokale administrationskontorer, så de blev centrum for et samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne og administrationen, og hvor AKB s centrale administration i langt højere grad skulle fungere som serviceapparat. Samarbejdet med beboerrepræsentanterne blev tættere, og det blev muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i AKB s meget forskellige boligområder. Det viste sig muligt at gennemføre en konsekvent administrativ decentralisering på forholdsvis kort tid. I 1989 blev de syv administrationsområder til fire, og der blev lagt mere kompetence ud til de enkelte afdelinger, hvor der ansættes ejendomsledere til at forestå den daglige drift. 29

30 Lokal indflydelse styrkes De fire administrationsområder får det fulde ansvar for driften af afdelingerne og har tre væsentlige opgaver: Overordnet ledelse og kontakt med beboerdemokratiet Økonomifunktionen, herunder afdelingernes regnskaber og budgetter Støtte til mindre afdelinger uden ejendomsleder samt løbende sagsbehandling Ejendomsfunktionærernes opgaver blev også sat til debat, blandt andet på store medarbejderkonferencer, hvor den nye tids funktionær blev diskuteret. Nye arbejdsområder, nye stillingsbetegnelser og nyt arbejdstøj køres på banen. I alle afdelinger skal afdelingsbestyrelserne være med til at tage stilling til, hvilken driftsmodel de vil have: Ejendomsledermodellen eller ledende varmemestermodel (i dag driftsleder), som får støtte fra administrationskontoret. Vigtigt er det også, at afdelingsbestyrelserne nu kan være med til at ansætte ledende medarbejdere på ejendomskontorerne. Der udarbejdes et nyt koncept, AKB s service i 90 erne, der skal være med til at lægge serviceniveauet i afdelingerne. Det består af grundydelser og tillægsydelser og forhandles en gang om året med afdelingsbestyrelserne i forbindelse med afdelingens budget for det kommende år. Nyt image til AKB Fra midten af 80 erne handler det i høj grad om at få stablet et godt samarbejde med afdelingsbestyrelserne på benene og i den forbindelse også skabe et nyt image af AKB. Der bliver vedtaget en egentlig informationspolitik, der ud over det formål at kunne informere afdelingsbestyrelser og medarbejdere i høj grad også handler om at give omverdenen et nyt indtryk af et AKB, der ønsker samarbejdet frem for konfrontationer, og udvikling til en moderne decentral boligorganisation. AKB-bulletin et kvartals tidsskrift sendes på gaden i Ud over afdelingsbestyrelser og medarbejdere sendes det til politikere i kommuner og Folketing samt samarbejdspartnere i den øvrige boligbevægelse. Den svære indflydelse Da vi startede i 1959 med beboerråd havde vi ingen indflydelse vi skulle bare høres. I mange år måtte beboerdemokratiet slås mod AKB s administrations holdning om vi alene vide vi alene dirigere. I dag har vi reel indflydelse. Vi er bestemmende i en lang række sager. Det gør også, at det indimellem kan være lidt kompliceret at være formand eller afdelingsbestyrelsesmedlem. Man skal have forstand på økonomi og på at lede et sådant foretagende. Børge Lindegård, Afdelingsformand på Bellahøj i AKB-beboeren juni

31 Lokal indflydelse styrkes Servicemedarbejder på vej ud for at syne med værktøjskassen indeholdende synshåndbog og fotoapparat. Beboerne i Centrum Service i 90 erne Men decentraliseringen stopper ikke her. Fra midten af 90 erne sker der en nedlæggelse af administrationsområderne, og fire forretningsførere bliver til to, der begge placeres i kontorhuset på Tomsgårdsvej. Det bliver nu ejendomslederne, der har al overordnet ledelse og kontakt med beboerdemokratiet. Udførelsen af afdelingernes regnskaber og budgetter samles igen i den centrale administration, hvor faste medarbejdere knyttes til de enkelte områder. Der oprettes en driftsafdeling, der skal være støtte for de ledende varmemestre, samt et ejendomskontor ligeledes i centraladministrationen, der skal tage sig af serviceopgaver i de små afdelinger, som der kommer en del af op gennem 90 erne, hvor der bygges småt. Decentraliseringen er fuldført. Men ikke at forglemme bliver det også en vigtig erfaring for AKB, at decentralisering koster og kræver ressourcer. Det er vigtigt at stille de nødvendige redskaber til rådighed for de lokale administrationer, som for eksempel edb. I dag er alle kontorer koblet på systemet. Men det koster også tid og menneskelige ressourcer i det daglige samarbejde medarbejdere og afdelingsbestyrelser imellem. Det er en balancegang, der til tider kræver en særlig linedans. I starten af 90 erne starter diskussioner om, hvordan man får inddraget beboerne. Man har allerede gjort sig en del erfaringer med beboerinddragelse i de store miljøprojekter, som flere af AKB s afdelinger er i gang med. AKB-bulletin bliver erstattet af en beboeravis, AKB-beboeren, og i 1993 vedtages nyt målsætningsprogram der sætter beboerne i centrum. Her slås det fast, at beboerne skal have mere indflydelse, ved at flere spørgsmål lægges ud til afgørelse på beboermøder eller ved urafstemninger. Ligeledes lægges der op til, at der overalt skal indføres obligatoriske beboermøder om afdelingernes budgetter. 31

32 Sidste stop før ghettoen Åbent hus dag i Avedøre Stationsby et led i at ændre omverdens syn på boligområdet. Foto på modsatte side er aktiverede unge, ansat i projekter i forbindelse med renovering af Stationsbyen. Jesper Nygård, AKB s formand , var ivrig deltager i debatten om den almene sektor og ikke mindst udviklingen af de store samspilsramte boligafdelinger. I 1993 bliver Jesper Nygård valgt som formand for Boligselskabernes Landsforening, den første beboervalgte formand. I 1980 erne blev selvforvaltning i boligområderne den nye metode til at inddrage beboerne. Det skete også i AKB, primært i forbindelse med de mange renoverings- og genopretningsprojekter i AKB s afdelinger. Stort set alle byggerierne opført i 60 erne og 70 erne skulle renoveres, og beboerne inddrages i forbindelse med de forestående ændringer. Beboerne i Hedemarken i Albertslund inddrages i en byforbedringsplan og Tåstrupgård i Høje-Taastrup Kommune blev Danmarks største beboerstyrede miljøprojekt igangsat i Afdelingerne på Frederiksholm gik i gang med et større miljø- og kvarterforbedringsprojekt. I 1992 overtog AKB hele Avedøre Stationsby, over boliger fra Glostrup Boligselskab, der ikke selv magtede de store renoverings- og forbedringsprojekter, som de to afdelinger, Avedøre Nord og Store Hus, skulle igennem. Alle projekter fik støtte fra offentlige midler blandt andet de såkaldte SUM-midler (en pulje oprettet af Socialministeriet). De samme midler søges, da der blev oprettet en miljørådgivning i 1990 i AKB s centrale administration. Miljørådgivningen skulle være med til at støtte afdelingerne i deres arbejde for styrkelse af det sociale liv. Opgaverne er at fungere som vidensbank med informationer om støttemuligheder og en egentlig rådgiverfunktion, hvor afdelingerne kunne hente hjælp til udformning, opstart og afvikling af projekter. Denne miljørådgivning fungerede kun et år, men blev senere fulgt op med fast ansættelse af en miljømedarbejder. Det sociale miljøarbejde var blevet en del af AKB s administrative opgaver. Det er også i den periode flere af AKB s afdelinger selv ansætter beboerrådgivere. Hedemarken, Tåstrupgård, Blåkildegård og Avedøre Stationsby ansætter beboerrådgivere, der skulle være med til løse de sociale problemer og ikke mindst dæmme op for dem. Arbejdet skete i tæt samarbejde med de valgte afdelingsbestyrelser. 32

33 33

34 Sidste stop før ghettoen Problemknuseren Ved renoveringen af Københavns Kommunes pensionistejendomme i 1991 skulle beboerne genhuses nogle midlertidigt andre permanent. De nedslidte ejendomme havde i en årrække tjent som kommunens oplagringsplads for meget dårligt fungerende yngre førtidspensionister, samtidig med at der også boede alderspensionister. Denne cocktail fungerede mildt sagt ikke, og alle yngre pensionister skulle genhuses til almindelige boliger. Der blev oprettet informationskontorer i de enkelte afdelinger, og AKB-personale blev flyttet ud i disse, så der blev tale om en opsøgende og individuel betjening. I alt blev der genhuset 209 personer, og en efterfølgende undersøgelse viste, at der i snit var brugt knap fem timer pr. person. socialkonsulenten i forbindelse med problemer. Ofte var anledningen en husordensag, men ofte viste det sig, at der lå store menneskelige problemer bag, der kun kunne løses i et tæt samarbejde med de sociale forvaltninger. For AKB blev dette en ny dimension i boligselskabets arbejde. Mange af de genhuste var skæve eksistenser, der skulle lære at finde sig til rette i almindelige boligafdelinger, og det var ikke altid lige let. Erfaringerne fra dette arbejde gjorde, at der blev oprettet en ny stilling, en socialkonsulent en opsøgende stilling, hvor der kunne gøres brug af erfaringerne med genhusningen. Ejendomskontorerne og afdelingsbestyrelser kunne kontakte Kommunal madudlevering i Nørrebro Vænge. Nye opgaver Men trods de store aktiviteter, der udfoldede sig i 80 erne, fik det for en del af områderne aldrig den tilsigtede sociale genopretning tværtimod kom der nye problemer til. Flere kommuner især på Københavns vestegn gav udtryk for, at grænsen for antal af udlændinge i de almene boligområder var nået. AKB fik en racismeanklage på halsen og kom på avisernes forside, men svarede igen med at stille krav om, at der nu skulle fastlægges en integrationspolitik, så boligområderne ikke fortsatte den overrepræsentation af særlige befolkningsgrupper, som var ved at gøre dem til ghettoer. I København var det især afdelingerne på Frederiksholm, der var ramt af store sociale problemer og i 1991 arrangerede AKB en konference om bydelsforvaltning eller kvarterløft for her at diskutere, hvordan bykvartererne i bredere forstand kunne blive mere velfungerende og dermed bedre rustet til at gå mere aktivt ind i arbejdet. Debatten kørte i højeste gear i ind i 90 erne og AKB var med til at sætte yderligere gang i den, da formanden i maj 1992 med en kronik i dagbladet Politiken beskrev problemerne under overskriften Sidste stop før ghettoen. Det var en debat om beboersammensætning og de problemer, der efterhånden var uløselige. Områderne prægedes mere og mere af minoritetsgrupper med særlige behov og problemer. Det var ikke kun et spørgsmål om mange indvandrere og flygtninge, 34

35 Sidste stop før ghettoen men i lige så høj grad de grupper, der fyldte op på gadehjørner, de isolerede psykisk syge og mennesker med begrænsede sociale og økonomiske ressourcer. AKB ansatte en socialkonsulent, der gennem opsøgende arbejde og personlig kontakt, skulle være med til at løse de husordensproblemer, der opstod, når mange ressourcesvage grupper bor sammen. Endnu en ny type arbejdsopgave for en boligadministration. Byudvalg og kvarterløft Der skulle ske noget, og i 1995 tog regeringen initiativ til det såkaldte Byudvalgsarbejde, et samarbejde mellem Indenrigsministeriet, Boligministeriet og Socialministeriet om at bevilge penge til huslejenedsættelser og sociale aktiviteter i en række boligområder med særlige problemer. AKB udmærkede sig ved at være det boligselskab, der havde flest boligafdelinger, der modtog Miljø blev hverdagskost Op gennem 1990 erne blev vandbesparende foranstaltninger, kildesortering af affald og el-besparelser hverdagskost i AKB s afdelinger. Den stigende miljø- og omkostningsbevidsthed fik sat mange projekter i gang, der i dag er blevet til permanente ordninger. En af de første afdelinger, der gik meget aktivt ind i miljøaktiviteterne, var Blåkildegård i Taastrup. Her blev der gjort en stor indsats for at inddrage beboerne både gennem oplysningskampagner og som aktive deltagere blandt andet ved selv at stå for en genbrugsplads og en tøj- og bogcafé og ved at konkurrere indbyrdes om, hvem der kunne spare mest vand og el. Beboerne i Kongens Enghave har været meget aktive i forbindelse med kvarterløftprojektet for bydelen. Her demonstrerer de mod den voldsomme trafik, der har skåret bydelen over og i den grad belastet det gamle arbejderkvarter. 35

36 Sidste stop før ghettoen Åbningskonference for byudvalgsarbejdet i Avedøre Stationsby. Arbejdet omfattede mange nye samarbejdspartnere i lokalområdet. Den afsluttende rapport om det store miljøprojekt i Tåstrupgård. støtte fra Byudvalget og dermed også det selskab, der fik flest nye beboerrådgivere ansat. I alt er 25 AKB-afdelinger med i byudvalgsarbejdet. I 1996 oprettede Staten Kvarterløftprojekter, hvor det drejer sig om helhedsorienteret byfornyelse med lokale beskæftigelsesprojekter og fysisk planlægning af veje, stier og pladser, kulturelle projekter og andre aktiviteter. I alt var der tale om syv områder i hele landet, og AKB er med i to af dem, Kongens Enghave og Avedøre Stationsby. Det betød nye samarbejdsformer og nye administrative opgaver. En af forudsætningerne var, at de pågældende kommuner, beboerne og boligselskabernes administrationer skulle være enige om de aktiviteter, der skulle igangsættes. AKB oprettede en central Miljø- og udviklingsafdeling, der skulle støtte beboerrådgiverne i de enkelte områder, hvilket var særligt nødvendigt i den første periode, hvor konflikterne i samarbejdet var størst. Desværre passede kemien ikke altid mellem beboerrådgiverne og afdelingsbestyrelserne. Allerede efter det første år måtte tre ud af ni afskediges. Den positive spiral Både byudvalgsarbejdet og kvarterløftprojekterne har været med til at bringe afdelingerne ind i en positiv spiral. Det tætte samarbejde, der har været mellem beboerne, boligselskabet, institutionerne i områderne, den kommunale forvaltning og de politiske systemer har vist sig at være en brugbar vej frem. Ikke alt er forløbet til alles tilfredshed, men den politiske holdning til, at dette skulle lykkes har været til stede og det kan direkte aflæses og ses i selve boligområderne, hvor beboerne også fandt nye veje. De helhedsorienterede løsninger satte nytænkning i gang. Alle områder blev dækket ind både med fysiske ændringer af udearealer og bygninger og af sociale tiltag. Langt de fleste steder har man indset nødvendigheden af professionel hjælp, og efter midlerne fra Byudvalget er ophørt, har beboere og kommuner langt de fleste steder besluttet fortsat at lønne de professionelle beboerrådgivere. Foto th.: Fortun Midtby i Lyngby opført i 1992 som en del af AKB s Lyngby-afdelinger, hvor den første, Etagehusene, blev opført i

37 37

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser Grundkursus for afdelingsbestyrelser 1 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri er non profit

Læs mere

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne Beslutningsprocessen - set med beboernes øjne 1 Udgivelsesår: 2017 Udarbejdet for AlmenNet: Anita Damkjær Eriksen, projektleder, KAB, Trine Trampe, KAB, Maida Kasumovic, KAB, Lone Skriver, KAB, Anders

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010 Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter for Lyngby Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Lyngby Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen NY I AFDELINGSBESTYRELSEN I dag er afdelingsmødet den øverste myndighed i afdelingen. Det er her, beboerne stemmer om ændringer i reglementet og

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby Vedtægter for Boligselskabet Domea Låsby Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Domea Låsby. Boligorganisationen er en datterorganisation af Domea s.m.b.a. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

Udlicitering i den almene boligsektor

Udlicitering i den almene boligsektor 1 Udlicitering i den almene boligsektor Den almene boligsektor - Struktur Boligselskabernes Landsforening (BL) 700 boligselskaber (boligorganisationer) 8.000 boligafdelinger (økonomisk enhed) 541.000 boliger

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter Vallensbæk Boligselskab Vedtægter 2010 Vedtægter for Vallensbæk Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Vallensbæk Boligselskab. Boligorganisationen

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM INDHOLD VÆRDIGRUNDLAG FOR BOMIDTVEST MÅLSÆTNING, OVERORDNET MÅLSÆTNING, NYBYGGERI MÅLSÆTNING, RENOVERING OG OMBYGNING MÅLSÆTNING, AFDELINGENS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB-fælleskabet! Mission, løfte og værdier Mission: Det er KAB s mission at skabe rammer for et godt liv

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014 Der var mødt repræsentanter for 38 lejemål / 47 beboere. Som gæster deltog Jan Thietje ( Deloitte ) Organisationsbestyrelsen tilstede: Tove Christensen afbud. Salus Boligadministration samt foreningens

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund

Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund Dok. nr. 340-2012-53589 Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund Dato: Den 14. marts 2012 Kl.: 10.00-13.00 Sted: Sorø Rådhus, lokale 304 Deltagere: Boligforeningen Dianalund:

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015 Denne halvårlige beretning er en orientering om, hvad vi i hovedbestyrelsen har arbejdet og beskæftiget os med

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

April 2013. Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling. BRØNDBYPARKEN Afdeling.

April 2013. Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling. BRØNDBYPARKEN Afdeling. April 2013 Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling BRØNDBYPARKEN Afdeling. 3 I Danmark bor hver 5. familie i en almen bolig, hus, lejlighed

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/ VEDTÆGTER 2008 2012 Vedtægter.indd 1 21/05/12 10.42 Vedtægter For Arbejdernes Andels Boligforening: Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels Boligforening A.M.B.A.

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Almenbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 RENOVERING Til beboerne! Hermed indkaldes der til ekstraordinært afdelingsmøde. Mandag den 8. oktober 2012 kl. 19.00 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej

Læs mere

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men Hvem bestemmer hvad Dagsorden Den har I indflydelse på.. men Lidt om lovgivning Afdelingsbestyrelsen og dens rolle Samarbejde med inspektør og administration Budget og beboermødet og jeres rolle De almene

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter for Samvirkende Boligselskaber Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1 Boligorganisationens navn er Samvirkende Boligselskaber, herefter kaldet

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Beretning for 2010/2011

Beretning for 2010/2011 Beretning for 2010/2011 Beboerdemokratiet Den forløbne periode har stået i samarbejdets tegn, men har også været præget af at boligkontorets fra september og frem til 1 maj har stået uden direktør. Bo83

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Holstebro Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. HEDEMARKEN blomstrer...

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. HEDEMARKEN blomstrer... HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT HEDEMARKEN blomstrer... HEDEMARKS NYT 02:2015 KOLOFON HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT udgives i sammenhæng med arbejdet med den fysiske helhedsplan. Udgivelsen har to mål: 1. Vi vil løbende

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere