NATURPLAN FOR STENSMARK. Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup. Århus Amt v. Lasse Werling

Transkript

1 NATURPLAN FOR STENSMARK Udarbejdet af: Ejer Robert Ric-Hansen Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Århus Amt v. Lasse Werling

2 1. Indledning og formål Naturplanen er udarbejdet som en del af et pilotprojekt med titlen Naturplaner på landbrugsbedrifter. Formålet med projektet er at demonstrere, at naturplaner kan være et nyttigt værktøj i driftsledelsen. Det gennemføres i 10 landboforeninger over hele landet med forskellige bedriftstyper og emner. Effekten af naturplanerne i form af iværksatte tiltag og ændringer følges over to år. Det kan være arealmæssige udlægninger såsom beskyttelseszoner, brak, plantninger m.v. Ligeledes ændret anvendelse og drift af dele af ejendommen. På Djursland har projektet særlig fokus på deciderede produktionslandbrug domineret af ret store marker og forholdsvis mindre naturindhold. Formålet er at afprøve naturplaners muligheder og effekt i det dyrkede land. Det undersøges om man med en naturplan kan sikre og fremme naturindholdet samtidig med en rationel og rentabel drift. Netop fordi det moderne landbrug er præget af en meget effektiv markdrift, er det vigtigt at pege på de muligheder der er for at beskytte og pleje naturen på ejendommen LandbrugsNaturen. Naturplanen er dels en status over ejendommens naturværdier, dels et idékatalog til hvordan naturindholdet kan bevares, forbedres eller øges på ejendommen. Planen omfatter de forslag og anbefalinger der blev drøftet på et gårdbesøg i august Naturplanen omhandler ikke skoven, men koncentrer sig om det åbne land. Dog medtages skovbrynet mod markerne, da denne randzone er en del af det tilstødende landskab. Naturplaner tager afsæt i Brandmandens lov hvor prioriteringen er følgende: 1. Bevar det endnu uskadte 2. Reducer den skadelige virkning 3. Genopret delvist ødelagte områder 4. Nyetablér i sammenhæng med eksisterende natur Eksisterende biotoper og halvnaturområder søges bevaret og beskyttet. Om muligt skabes ny natur i sammenhæng med eksisterende natur på naboarealer. 2. Ejendomsbeskrivelse Stensmark ejes og drives af Robert Ric-Hansen. Ejendommen ligger meget flot direkte ud til Kattegat ved Fornæs, den østligste spids af Djursland. Selve gården ligger inde i gammel løvskov centralt på arealet i det ellers åbne kystlandskab. Langs kysten mod øst udgøres ejendommen af et langstrakt strandengs- og overdrevsareal. Mod vest er Stensmark Bæk ejendomsgrænse. Markerne ligger systematisk som en stor regulær dyrkningsflade. Jorden er lerblandet sandjord (JB 4) og let dyrkbar. Hovedadgangsvejen til Stenmark er fra syd gennem en lang og flot allé af Seljerøn. På det historiske kort (Bilag 1) ses at gården gennem mange år har haft det nuværende udseende og fordeling mellem dyrket jord og strandengen. Stensmark er på 225 ha, hvoraf godt 150 ha dyrkes i omdrift med korn, raps, ærter og fabriksroer. Godt 36 ha udgøres af strandeng og overdrev, mens der er ca. 25 ha. skov. Der er en svinebesætning på ca. 120 søer med salg af smågrise. For tiden søges om udvidelse, med henblik på opfedning af egne smågrise.

3 2. Områdeudpegninger Den helt kystnære beliggenhed medfører en række udpegninger og beskyttelser: Hele ejendommen er udpeget som Område af særlig landskabelig interesse og som Bevaringsværdigt kulturmiljø i Regionplan 2001 (jf. Bilag 2). Hele kyststrækningen er fredet, ligesom strandbeskyttelseslinien på 300 meter rækker langt ind på ejendommen (jf. Bilag 3). Næsten hele ejendommen er udlagt som område hvor skovrejsning er uønsket (jf. Bilag 4). Disse områdeudpegninger hindrer ikke almindelig landbrugsdrift, men skal sikre det åbne kystlandskab og forhindre f.eks. tilplantning i større omfang. Omkring skoven og langs kystskrænten findes en række beskyttede jord- og stendiger (jf. Bilag 2). Strandenge og overdrev er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er endvidere to beskyttede gravhøje. Den ene en meget undseelig nord for gården og en inde i skoven (jf. Bilag 5) Arealet øst for Stensmarkvej er udpeget som SFL-område. Her er der mulighed for at indgå 5 eller 10-årige MVJ-aftaler (jf. Bilag 6). 3. Beskrivelse af naturelementer I det følgende beskrives ejendommens nuværende naturområder og de mulige nye der blev besigtiget på gårdbesøget. Herunder den nuværende tilstand, fremtidige målsætning og forslag til pleje eller udførsel af opgaver. Naturelementernes numre henviser til ejendomskortet, hvor deres beliggenhed er indtegnet. Kortet kan med fordel betragtes sammen med teksten. Det efterfølgende resuméskema giver en kortfattet oversigt over samtlige punkter. 1: Strandeng Nord, 9,5 ha Ovenfor kystskrænten er der dyrkede marker der afgrænses af jorddiger (jf. pkt. 4), som udgør en vegetationsdækket bræmme mellem mark og overdrev. Gammel ret tør strandeng/ strandoverdrev der gennem mange år er afgræsset med kreaturer. Ret kort vegetation med kun enkelte tjørnebuske. Denne nordlige del udgør 9,5 ha. i en ca. 100 meter bred bræmme langs ca.1 km af kysten. Registreret som 3-areal i Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at den fortsatte drift af arealet må fortsætte uhindret, men at der skal søges tilladelse til ændringer af tilstanden hos amtet. I amtets naturkvalitetsplan er arealet givet den højeste A- målsætning for en særlig typisk natur eller sjældne dyr og planter. Ind til for år siden havde Stensmark selv kreaturer der græssede strandengen. De senere år er græsningen udlejet.

4 Strandengen og overdrevsskrænterne ønskes fastholdt med græsning, uden gødskning og tilskudsfodring. Det nuværende græsningstryk vurderes at være passende. Det sikre en lav og lysåben vegetation, der tilgodeser en række fugle og insekter samt det rent landskabelige. Strandengen (1 og 2) er sammen med skoven klart ejendommens kernenatur som bør beskyttes og plejes. Arealet er netop tilmeldt MVJ-ordningen Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Det betyder at der ikke gødskes og sprøjtes og interval for græsningstryk fastsættes af amtet. Indsatsen består derfor i blot at fortsætte den hidtidige drift. Græsningstrykket vurderes løbende og tilpasses om nødvendigt. Det er naturligvis også afhængigt af vækstsæsonen. Den tilmeldte 5-årige MVJ-ordning giver tilskud for at ophører med gødskning og sprøjtning samt fastholde afgræsningen. Når strandengen og overdrev ikke gødes fremmes en artsrig vegetation af blomsterplanter og græsser. Heriblandt flere sjældne arter. Det er vigtigt at fastholde og evt. udbygge den udyrkede bræmme langs overkanten af skrænten, for at beskytte mod gødskning og afdrift af sprøjtemidler fra markdriften. 2: Strandeng Syd, 27,1 ha Ovenfor kystskrænten er der dyrkede marker der afgrænses af jorddiger (jf. pkt. 4), som udgør en vegetationsdækket bræmme mellem mark og overdrev. Gammel ret tør strandeng/strand-overdrev der gennem mange år er afgræsset med kreaturer. Denne sydlige del er på 27,1 ha. med meget stejle skrænter mod vest. Jorddiget, den stejle skrænt og den flade forstrand Ud mod stranden er der ret kort vegetation med spredte tjørnebuske. Selve overdrevsskrænten og et stykke foran denne er under tilgroning med tornblad, gederams og tjørn. Strandengen gødes i moderat omfang. Registreret som 3-areal i Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at den fortsatte drift af arealet må fortsætte uhindret, men at der skal søges tilladelse til ændringer af tilstanden hos amtet. I amtets naturkvalitetsplan er arealet givet den højeste A-målsætning for en særlig typisk natur eller sjældne dyr og planter.

5 Ind til for år siden havde Stensmark selv kreaturer der græssede strandengen. De senere år er græsningen udlejet. Yderligere tilgroning ønskes forhindret og særligt skrænten bør holdes lysåben. Græsning opretholdes. Om muligt undlades gødskning. Jf. pkt. 1 om kernenatur. Enkeltstående og smågrupper af hvidtjørn kan bevares som dækning og variation. Begrænsning/rydning af de større krat af tornblad og gederams påbegyndes, som tid og økonomi tillader. Græsningstrykket bør muligvis øges, for at forhindre genvækst. På skrænten må denne rydning ske manuelt. Græsningstrykket vurderes løbende og tilpasses om nødvendigt. Det er naturligvis også afhængigt af vækstsæsonen. Arealet kan som nord-delen tilmeldes MVJ-ordningen Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Det betyder at der ikke gødskes og sprøjtes og interval for græsningstryk fastsættes af amtet. Der kan muligvis opnås tilskud til rydning af krat. Når strandengen og overdrev ikke gødes fremmes en artsrig vegetation af blomsterplanter og græsser. Heriblandt flere sjældne arter. Omvendt er det væsentligt for husdyrproduktionen at råde over harmoniarealer, som strandengen tæller med til. Dog gødes den ikke nødvendigvis så meget som den giver ret til. Det er vigtigt at fastholde og evt. udbygge den udyrkede bræmme langs overkanten af skrænten, for at beskytte mod gødskning og afdrift af sprøjtemidler fra markdriften. Naturelementer nr. 3: Nyt vandhul, m 2 Mod sydøst mindre løvskov. Mod vest dyrket mark og nordøst brak. Lavning i skel mellem en dyrket mark og brakjord. Det vil være en fin placering af et vandhul, som kystens fugleliv kan benytte. Desuden med god forbindelse til den lille skov og via et levende hegn op til skoven ved gården. Arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinien på 300 m. Naturplanmål At skabe et varieret vandhul til gavn for dels vandfugle dels skovens og markens dyreliv. Vandhullets placering på brakmark omgivet af en udyrket zone sikre mod påvirkning fra markdriften. Arealet kan hegnes med til kreaturgræsning. Afgræsses en del af bredzonen hæmmes tilgroning og vadefugle sikres gode forhold. Alternativ afpudses noget af bredzonen hvert år, hvilket kan kombineres med braklægning. Vandhullet udformes så det falder naturligt ind i terrænet, med bugtede bredder. Dybere partier med vanddybde på ca. 1,5 meter og fladvand langs bredden (flade anlæg 1:5-1:3). Det opgravede materiale udjævnes på de omkringliggende markarealer, således at bredderne bliver jævnt

6 skrånende og går naturligt over i det omgivende terræn. Ved anlægget tilstræbes i det hele taget, at følge terrænkurverne og opnå et naturligt udseende af vandhullet og dets omgivelser. Se vedlagte folder om vandhuller. Dræn kortlægges og der graves pejlehuller for at vurdere vandstanden på arealet. Der søges planlovstilladelse hos Grenå kommune samt dispensation fra Strandbeskyttelseslinien hos Århus Amt. Det er vurderingen at det ikke skulle give problemer, hvis vandhullet udformes som ovenfor beskrevet. Opnås tilladelserne etableres vandhullet et af de kommende år. Pleje i form af afgræsning/slåning af dele af bredzonen. Om nødvendigt fjernelse af eksempelvis dunhammer, hvis de indvandrer. Der kan søges tilskud til etablering af vådområder fra jagttegnsmidlerne hos Skov- og Naturstyrelsen. Ansøgningsfristen er næste gang 1. september Der gives mellem og kr. per ansøgning. Der er knyttet nogle betingelser til tilskuddet. Bl.a. skal tilladelser være opnået. Ansøgningsskema vedlægges. Vand er en klar mangelvare på ejendommen. Der er ingen vandhuller i dag og etablering af vådområder vil give et stort naturmæssigt løft. Naturelementer nr. 4: Jord- og stendiger Digerne ligger dels omkring skoven dels langs markerne ovenfor kystskrænten. Altså i skel mellem dyrkede marker og skov hhv. overdrevsskrænten. Digerne er bevaret og de fleste steder holdes en god afstand ved jordbehandling. Netop fordi der er skov og skrænt på den anden side, har der ikke været noget ønske om at nedlægge dem. Hovedparten af digerne er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 4. Vegetationen på digerne er påvirket af gødning og pesticidafdrift fra markerne. Den er præget af tolerante og aggressive arter som kvik, nælder m.v. Dog er der også spændende arter som f.eks. Sct. Hansurt, der typisk findes på diger og strandvolde. At bevarer digerne og så vidt muligt sikre dem mod påvirkning fra dyrkningen. Hvis realistisk, så ved udlægning af beskyttelseszoner langs digerne. Sct. Hansurt på jorddige Aftalt ønskede tiltag inden for de 1-2 år Det forsøges at undgå sprøjtning af digerne, ligesom spredning af gødning undgås på selve diget. Digerne har dog ikke så høj prioritet hos ejeren.

7 Der udlægges muligvis beskyttelsesbræmmer i form af brak eller sprøjte- og gødningsfrie randzoner. En nem måde er blot at lukke den yderste bom-sektion på marksprøjten. MVJ-ordningen Ekstensive Randzoner udbydes pt. kun langs vandløb/søer i Århus amt. Den udvides formentlig til også at gælde langs småbiotoper som f.eks. diger og hegn. Der kan i dag braklægges i 10 meter striber. Muligvis bliver det senere tilladt ned til 5 meter striber. Det vil gøre det mere realistisk at udlægge brak langs digerne. Digerne tjener som levesteder for dyr som firben, brud og mus samt en række insekter. Agerhønen bruger diger og markskel til dækning og redeskjul. Mange karakteristiske plantearter trives på diger der ikke gødes og sprøjtes. Naturelementer nr. 5: Brakstriber Dyrkede marker. Brakken skaber forbindelse mellem biotoper. Åbne dyrkede markflader med lille variation. Brakstriber skal opbryde de store marker og skabe ledelinier. Målet er at skabe større variation i agerlandet og bedre forbindelse i mellem naturelementer. Konkret ønskes det at sikre agerhøns og andre markfugle gode redeskjul, dækning og fødemuligheder. Der kan etableres forskellige modeller: Brakstriber, insektvolde, solitære træer eller smågrupper af buske, alt efter hvad der ønskes og hvor permanent skellet ønskes. Aftalt ønskede tiltag inden for de næste 1-2år I mark 5 udlægges meter brakstribe fra hjørnet af skoven ned til plantningen langs stranden (pkt. 7). I første omgang etableres striberne med græsblanding eller som spildfrøbrak. Efterfølgende kan der laves insektvolde og/eller solitære træer. I mark 5 vil 3-5 enkeltstående ege blive meget flot. Bilag om insektvold og vildtvenlig brak vedlægges. Aftalt ønskede tiltag inden for de næste 5-10 år Der udlægges om muligt flere brakstriber. Særligt hvis det bliver tilladt med 5-10 meters bredde. Det er kun realistisk i de ret faste skellinier. Braklægning som beskrevet ovenfor. Her kan en brakstribe eller insektvold opdele dyrkningsfladen

8 Naturelementer nr. 6: Nyere levende hegn Dyrkede marker på minimum den ene side. Bl.a. ved radioantennen og langs landingsbanen.. Meget tætte og massive tre-rækkede blandede løvtræshegn. Ca. 10 år gamle. Bestandstræer (eg) og buskene står meget tæt og trykkes. At sikrer varierede og stabile hegn med bunddækning og en god kant mod marken. Hegnede må gerne udvikles mod frodige hegn primært af buske/småtræer med fuldkronede egetræer over. En udyrket bræmme/kant langs hegnet giver levesteder for insekter og fugle som f.eks. agerhøns. Væsentlig udtynding for at sikre buskene og egetræer. Der skal fjernes en del træer og evt. voldsomme buske. Hjemmehørende danske buske prioriteres som de blivende. Udtynding når det skønnes nødvendigt. Kan tiden afses er det ofte bedre at tynde lidt af flere gange. Der bør holdes god afstand ved dyrkningen. Evt. kan smalle brakstriber udlægges langs hegnene (jf. pkt. 4). Den nødvendige udtynding kan virke voldsom, men er vigtig for at sikre et godt og varieret hegn på sigt. Vildtmæssigt bliver hegnene bedre hvis der er en lodden kant langs dem. Naturelementer nr. 7: Plantning, ca. 0,5 ha Mod øst strandeng, mod vest dyrket mark. Ca. 15 år gammel ret tæt plantning langs strandvolden. Primært fyr med blandede løvtræer og buske. Virker noget dominerende og mørk på kanten af strandengen. Plantningen ønskes ændret hen imod en blandet løvtræsbevoksning med en god tæt og lægivende kant. Dels vil det gavne flere dyrearter, dels vil den virke mere naturlig på lokaliteten. Udtynding særligt af fyrretræer, så løvtræerne får plads og lys. Når brynet (fodposen) bliver åben og ranglet, skæres buske og småtræer hårdt ned. Herved sikre tæt bundlæ og en lun midte i plantningen. Evt. plantes buske i kanten eller nogle rækker udenfor. Nyt bryn kan etableres på dyrket mark som non-food plantning med udtagningstilskud. Det kræver min. 0,1 ha, som kan være en blanding af brak og non-food plantning (jf. vedlagte avlerbrev).

9 Vildtplantningsordningen kan anvendes både ved randplantning om eller plantning inde i eksisterende plantninger. Ansøgningsskema vedlagt. Naturelementer nr. 8: Ny plantning, ca. 0,3 ha Mod syd og øst strandeng. Mod vest og nord dyrket mark. Vildtremise plantet for 2-3 år siden i forbindelse med kollektiv læplantning. En lang lysning omkranset af seks-rækket hegn. Formålet for ejeren er at skabe et godt leve- og opholdssted for vildtet. Den tætte randbeplantning skal give en solbeskinnet lysning med godt læ. Lysningen tænkes tilsået med en vildtager. Der udsås vildtager i lysningen med arter der giver føde og insekter til fugle m.v. En del af lysningen kan tilsås med kløvergræs, der holdes ret kortslået. Det sikre føde til haren hen på sommeren. Udtynding og pleje af beplantning. Særligt for at sikre en tæt kant. Danske arter prioriteres. Både af hensyn til vildt og landskab bør plantningen måske ikke blive for høj. Ved at bevare mange buske og småtræer sikres vildt dækning og læ ligesom udsigten over kysten bevares. Naturelementer nr. 9: Rørlagt vandløb Dyrkede marker på begge sider Stensmark bæk der er rørlagt på nær de første 200 meter fra mod nord ved landingsbanen. På den åbne strækning er vandløbet stærkt reguleret og ganske beskedent. Det har en lempet C-målsætning (kun afledning af vand) i Regionplanen. Smågrupper af træer og buske langs bækkens forløb. De vil dels markere bækken og være minibiotoper i marklandet. Det første åbne forløb af bækken

10 På sigt evt. et projekt om frilægning af bækken.. Plantning af tjørn, eg og roser i små klynger. Eg kan plantes i vækstrør for at beskytte mod vildtbid. Sættes egene i en lille klynge af tjørn og roser vil den ofte undgå voldsomme bidskader. De bør plantes i ukrudts fri jord. Enten efter pletsprøjtning eller jordbehandling. Flis, planteplader eller lign. kan dæmpe konkurrencen fra ukrudt. Pleje af træer/buske. Det kan undersøges om kommunen er interesseret i at frilægge vandløbet. Dette vil være et lidt større projekt, som kræver en del administrativ og teknisk arbejde. Da målsætningen er lav (C) vil projektet formentlig ikke have så høj en prioritet. Vildtplantningsordningen til gruppevis plantninger. Jf. pkt. 7. Er der et regulativ for vandløbet kan det indeholde regler om beplantning. Desuden bør der ikke plantes over drænrør, da rødderne kan tilstoppe disse. Naturelementer nr. 10: Brakmarker, eksisterende og fremtidige Pt. ligger brakken primært omkring skoven, med dyrkede marker på den anden side. Flerårige brakmarker primært med græsplantedække. Ret åbne og bare. Nogle steder tidselkolonier. At skabe mere varierede brakmarker der kan give redeskjul, dækning og føde til en lang række arter. Særligt vil ejeren gerne gøre en indsats for agerhøns, harer og småfugle. Punktet er mere generelt og beskriver hvordan brakken gøres mere natur- og vildtvenlig. Aftalt ønskede tiltag inden for de næste 1 2 år Pleje af brakmarkerne med slåning af spor og etablering af vildtstriber. Arealerne får udtagningstilskud. Dette kan både være til braklægning og nonfood træer og buske. Der vedlægges artikler om vildtvenlig brak samt non-food plantning. Gammel brak langs skoven

11 Resumé skema med kort oversigt over de enkelte naturelementer på ejendommen Natur- Type, størrel- / Naturplanmål Aftalte ønskede tiltag element nr. se naturværdi På kort På længere sigt sigt (1 2 år) (2 10 år) 1 Strandeng 3, A-målsat. Afgræsses, åben Sikre varieret lysåben vegeta- Fortsat græsning og 0 N Vurdere græsningstrykket og evt. Nord 9,5 ha kort veg. MVJ 0 N tion og fugleliv tilpasse det 2 Strandeng 3, A-målsat. Afgræsses, Sikre varieret lysåben vegeta- Begræns tilgroning. Om Vurdere græsningstryk og evt. til- Syd 27,1 ha delvis tilgroning, gødskes tion og fugleliv. Evt. 0 N muligt gødskningsophør. pas m 2 3 Vandhul Lavning i mark. Godt varieret vandhul. Kortlæg dræn og vand- Pleje med græsning eller slæt Pt. dyrkning og brak Evt. græsning stand. Etablering. omkring vandhullet 4 Jord/stendiger Fysisk fine jord- og stendiger. Sikring samt mindre påvirk- Særlig påpasselighed ved Evt. undlade få meters sprøjtning Flere km. Påvirket af gødning/pesticider ning af vegetationen gødskning og sprøjtning eller brakstriber langs diger 5 Brakstriber Store åbne markflader uden Striber med flerårig vegetati- Udlæg af 1-2 striber Om muligt flere evt. med solitære (min. 10 m.) dækning og ledelinier on træer 6 Levende hegn Nyere flerrækkede læhegn. Varierede hegn med god kant udtynding for sikring af Udtynding af flere gange ca. 2 km Meget tætte til mark ege og buske Udlæg af beskyttelseszoner 7 Plantning Ca. 15 år gl. Fyr og blandet løv. Mere lysåben løvtræsplant- Tynding særligt af nål. Nedskæring af kant for at sikre ca. ½ ha Ret tæt med lysning/spor ning med tæt bryn Lysstille løvtræer. bundlæ. 8 Ny plantning Få år gammel hegn/remise med Varieret løvtræsplantning Etablering af kløvergræs Tynding og pleje af plantning. 0,3 ha lysning/vildtager i midten. med lun lysning eller vildtager i lysning Sikre brynet/bundlæ. 9 Rørlagt vand- Lempet målsætning (C) Smågrupper af træer/buske Plantning af tjørn, eg og Evt. frilægning af bækken. Kræ- løb 200 m åben, helt reguleret langs forløb. Evt. frilægning buske ver samarbejde med kommune 10 Brak Flerårige brakmarker primært Varieret brak der tilgodeser Brakpleje: Slåning, vildt- Flere hektar omkring skov en lang række arter striber, barjord m.v. Evt. tilskuds- muligheder Er tilmeldt MVJordning Kan tilmeldes MVJ (som Nord) Ved MVJ mistes N-kvote og harmoniareal Tilskud fra jagttegnsmidlerne (SNS) Kræver disp. fra strandbeskyttelseslinien samt planlovstilladelse. Muligvis MVJrandzoner eller brak Måske bliver MVJ-randzoner muligt langs skel m.v. Braklægning pt. Mere realistisk nu hvor brak må 2450 kr/ha være 10 meter og 0,1 ha. Evt. fremover MVJ eller 10 m. brak. Muligvis er værdien af vandløbet for ringe til et åbningsprojekt Brakstilskud Generel beskrivelse af mulighederne på brak

12