Naturplan. for Erling & Hanne Rasmussen. En kvægbrugsbedrift der kombinerer landbrugs- og naturmæssige hensyn

Transkript

1 Naturplan for Erling & Hanne Rasmussen En kvægbrugsbedrift der kombinerer landbrugs- og naturmæssige hensyn Udarbejdet af: Natur- og planteavlskonsulent Anna Larsen. Agrogården, Landboforeningen for Fyn og øerne, kort udarbejdet i samarbejde med Fyns Amt

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion og beskrivelse...3 Beskrivelse af ejendommen...4 Kort over Naturelementer...5 Naturelement i skema...6 Naturelement beskrivelser...8 Nuværende tilstand...19 Tilskuds muligheder...20 Generelt om brak...22 Generelt om læhegn...22 Generelt om vildt beplantninger...23 Generelt om vildt ager...23 Generelt om insektvolde...24 Generelt om enge, moser og kær...25 Udpegninger på ejendommen...26 Kulturhistoriske fund...36 Historisk kort...37 Udviklingen af sjældne planter i Urup Dam

3 Introduktion og beskrivelse Naturplanen er udarbejdet, som demonstrationsprojekt under fødevareministeriet. På Agrogården udarbejdes i alt 5 naturplaner på forskellige ejendomme. Projektet har titlen Naturplaner på landbrugsbedrifter. Formålet er at vise, hvordan naturplaner kan indgå som et værktøj i driftsledelsen. Naturplanen sætter fokus på ejendommens naturværdier og giver et overblik over naturværdier og naturelementer på ejendommen. Naturplanen indeholder forslag og anbefalinger og kan bruges som et idé katalog til, hvordan ejendommens naturværdier udvikles mest hensigtsmæssig. Naturplanen tager udgangspunkt i Brandmandens lov, som danner baggrund for de faglige vurderinger og prioriteringer i naturplanen. Brandmandens lov 1. Bevar det endnu uskadte 2. Reducer den skadelige virkning 3. Genopret delvist ødelagte områder 4. Etablér i sammenhæng med eksisterende natur 3

4 Beskrivelse af ejendommen Ejendommen er beliggende i det meget smukke område omkring Urup Dam. Den ejes og drives af Erling og Hanne Rasmussen. På gården er en malkekvægsbesætning på 35 køer + opdræt og et jordtilliggende på 78 ha og derudover forpagtet 60 ha. Ejendommen drives traditionelt med grovfoderafgrøder og korn (se tabel 1). På grund af beliggenheden ved Urup Mose afgræsses 45 ha græs. Jordbunden er hovedsalig JB 4 lerblandet sand. Landskabet er meget varieret med bakker, vandløb, skov og dyrkede marker. En stor del af græsarealerne er beliggende i Urup Mose, som er et ekstremrigkær, der udvikles på kalkrige jord. Urup Dam har igennem århundreder antagelig været brugt til høslet eventuelt kombineret med en let græsning. Det var den almindelige måde, som engene blev udnyttet i landsbyfællesskabets tid og helt frem til engang i Området er siden 1980 blevet afgræsset i sommerperioden En del af området er nu fredet og amtet har ryddet en del træer og buske. Der findes mange sjældne planter bl.a. Mygblomst, Blåtop, Hirse star og Kær-trehage. På side 36 er figurer, som viser udviklingen af sjældne plantearter. Der er gjort en del kulturhistoriske fund på ejendommen, som kan læses på side 33. På ejendommen er forskellige udpegninger, der kan læses på side 24. Tabel 1. Afgrødeoversigt 2004 Afgrøde Antal ha Vårbyg 31 Vinterhvede 13 Silomajs 13 Vinterraps 7 Roer 5 Rødsvingel 9 Kl. græs 5 Vedv. græs MVJ 22 Vedv. græs 6 Miljøgræs MVJ 13 Brak 7 I alt 131 4

5 Kort over Naturelementer

6 Naturelement i skema Oversigt over de enkelte naturelementer Naturelement nr. Type, størrelse Nuværende tilstand/ naturværdi Naturplanmål På kort sigt (1 2 år) Aftalte ønskede tiltag På længere sigt (2 10 år) Evt. tilskudsmuligheder 1 Mark Mark 10 3 mark mellem mark 10 og 4-4 Vandhul Ca. 300 m Vandhullet er normalt forholdvis dybt med stejle kanter. Et flot vandhul med et rigt plante- og dyreliv Fælde pil, som vokser ned til vandhullet. Flade brinken ud. Eng Afgræsset eng Bevar blomsterengen Afgræsses. Undgå tilskudsfodring Mose Moseområde, som har været udtaget af drift Ældre remise Meget tæt bevoksning af bl.a. grantræer, der trænger til udtynding Afgræsset mose/eng med varieret flora Remissen reduceres, så spredning af sjældne blomster fremmes. Afgræsning af kreaturer De fleste træer ryddes. Buskene bevares eventuelt. Udvide vandhullet, så det våde område i marken ved vandhullet bliver en del af søen. Eller en sø ved siden af den eksisterende. Afgræsses. Undgå tilskudsfodring Afgræsning De fleste træer ryddes. Buskene bevares eventuelt. Tilskud til etablering af vådområder. 5 Mark 10-3 (forpagtet) Mose Mosen er for nylig ryddet for træer og 2003 er afgræsning påbegyndt. 6 Mark 24 Eng afgræsset Afgræsset eng med enkelte tjørnebuske og enkelte popler. Geelså løber for enden af marken Afgræsset eng med varieret flora En eng med mange blomster. Afgræsning Afgræsning Afgræsning og rydning af flere birketræer Bemærkninger Bla. Mygblomst, Sump læbespore, vibefedt. Afgræsning 6

7 Oversigt over de enkelte naturelementer Naturelement nr. Type, størrelse Nuværende tilstand/ naturværdi Naturplanmål På kort sigt (1 2 år) Aftalte ønskede tiltag På længere sigt (2 10 år) Evt. tilskudsmuligheder 7 Mark 4 8 Mark Græsmark vest for Mark Mark mark 17 Våd eng Græsmark med en del tidsler og bynke. Der er ændret afvanding Vedvarende Græsmar ker under MVJ Græsmark og birkesump og Geelså Græsmarker med lidt tidsler, brændenælder og lysesiv. Der er gravet et lille vandhul tæt ved Geelså, som køerne kan drikke af. Græsmarken indeholder flere sjældne planter. Birkesumpen er meget tilgroet, der findes mange padder i området. 2 søer Søerne er noget tilgroet. Der er marker i omdrift tæt på søerne Læhegn Læhegnet er nyetableret og vedligeholdes af firma. Våd eng Eng, hvor en del af arealet står under vand, det meste af året Eng med lavvandet sø og varieret flora Græsmark med varieret flora. Fortsat en flot eng med sjældne blomster. Mere åbne søer med rigt dyreliv Læhegn til gavn for de vilde dyr og læ til marken. Flot våd eng med et rigt plante- og dyreliv Afgræsning. Etablerer vandhul i lavtliggende område. Afgræsning Afgræsning Græsmarken forsættes afgræsset. Sumpen ryddes, så der kun står enkelte træer tilbage. Dyrkningsfrie bræmmer. Brak omkring og mellem søer. Træerne omkring søerne beskæres. Lav minimum 2 m dyrkningsfri op til læhegnet evt. med sortjordstribe ud til mark. Marken afgræsset og tilgroning undgås. Undgå tilgroning Marken afgræsset og tilgroning undgås. Mulighed for penge fra klokkefrøproje kt ved amtet. Bemærkninger Under MVJordning 7

8 Naturelement beskrivelser NATUR 1, VANDHUL VED MARK 1+2. Nuværende tilstand Vandhullet er placeret i kanten er græsmarkerne 1 og 2, det ligger lige op til naboens omdriftsmark. Græsmarkerne sprøjtes ikke, men gødes normalt. Vandspejlet varierer fra næsten ingen vand og til at gå over sine breder. Der løber drænrør til vandhullet. Vandhullet er delvist groet til i dunhammer, hvilket indikerer, at det er noget gødningspåvirket. Det er vokset noget til i piletræer, dunbirk, dunhammer, hunderose, dueurt og brændenælder. Ønsket mål Et mere åbent vandhul med rigt dyre- og planteliv. Forslag til ændringer Vandhullet oprenses og udvides eventuelt, så det lavtliggende område ved vandhullet bliver en del af vandhullet/søen. Der skal søges tilladelse ved kommunen til etablering af sø. Brinkerne laves flade, så padder og andre dyr nemt kan komme op på brinken. Der placeres eventuelt nogle sten i kanten af vandet og brinken, stenene varmes nemt op af solen og afgiver varme til dyrene omkring. Drænene ledes udenom vandhullet, der gødes ikke de yderste meter af marken op til vandhullet. Hvis køerne har andre drikkemuligheder, så hegnes vandhullet fra, så næringsstoftilførslen til vandhullet reduceres Træer og buske mod syd ryddes, så der kommer sol og varme til vandhullet. Træer og buske tæt på vandet ryddes også og der plantes eventuelt nye buske nogle meter fra vandhullet mod nord/vest. Tilskudsmuligheder Der kan søges tilskud fra jagtmidlerne til etablering af søer/vådområder. Ansøgningsfristen er 1. februar. Der kan søges tilskud til mindre vildtbeplantninger. Ansøgningsfristen er 30. april og 31. oktober. MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 8

9 NATUR 2, AFGRÆSSET ENG MARK 10 Nuværende tilstand Græsmarken fremstår som et tuet afgræsset moseområde med spredte tjørnebuske og birketræer. Amtet ryddede i 2000 mange træet i området og det er siden afgræsset af kreaturer. På engen findes landet største bestand af mygblomst og mange andre sjældne planter herunder bla. Vibefedt, maj-, plettet- og kødfarvet gøgeurt, avnknippe og butblomstret siv. Ønsket mål Bevarelse af engen Forslag Eventuelt yderligere rydning af træer og buske og afgræsning af kreaturer. Der er mulighed for endnu flere sjældne planter. Tilskudsmuligheder Tilskud til rydning gennem amtet. MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 9

10 NATUR 3, MOSEOMRÅDE MARK 10-2 Nuværende tilstand Marken har været udtages af drift indtil 2004, hvor dele af marken begynder afgræsset. Ønsket mål Afgræsset eng med mange forskellige sjældne planter Forslag Forsat rydning og afgræsning Tilskudsmuligheder Tilskud til rydning gennem amtet. MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 10

11 NATUR 4 Naturelement 4 VILDT REMISE MELLEM MARK 10 OG 4-4 Nuværende tilstand Vildtremisen er placeret mellem 2 græs enge. Remisen er meget tæt bevokset af ældre nåletræer og lidt birk og el. I kanten er bevoksning af hunderose. Ønsket mål Reduceret remisse, så bedre mulighed for spredning af sjældne planter øges Forslag til ændringer Mange af de høje træer ryddes, så kun få står tilbage. Tilskudsmuligheder Evt. rydning ved Fyns Amt. 11

12 Naturelement 5 AFGRÆSSET MOSE Nuværende tilstand Fugtigt moseområde, hvor Fyns Amt har fældet mange birke- og piletræer. I 2003 er afgræsning påbegyndt. Der er spredt bevoksning birketræer og tjørn og nogle smukke egetræer omkring et lille vandhul, som dog er tørret ud i sensommeren. Forslag til ændringer Der fældes flere birketræer og det levende hegn indtil mark 10-2 fjernes, så kreaturerne for fri adgang til vand. Tilskudsmuligheder Fyns Amt fortsætter rydning. MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 12

13 NATUR 6 AFGRÆSSET ENG MARK 24 Nuværende tilstand Engen afgræsset, der er enkelte tjørnebuske og enkelte popler. Geelså løber for enden af marken. Ønsket mål Eng med varieret flora. Forslag Afgræsning fortsættes Tilskudmuligheder MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 13

14 NATUR 7, mark 10 VÅD ENG MARK 4 Nuværende tilstand Græsmarken har indtil for 4 år siden været med i omdrift, men er nu omfattet af MVJordningen 20-årig udtagning. I den nordlige ende er jorden meget fugtig. I græsmarken er en del tidsler og bynke. Ønsket mål Eng med varieret flora og sø/vådområde. Forslag til ændringer I det lavtligggende våde område etableres en lavvandet sø. I øvrige del af marken forsættes afgræsning. Tilskudsmuligheder Tilskud til etablering af mindre vådområder og søer, gennem Fyns Skovdistrikt eller eventuelt gennem Amt i gennem klokkefrøprojektet. MVJ-ordningen miljøvenlig græs Miljøbetinget tilskud 14

15 NATUR 8, mark 9 ENGE MARK Nuværende tilstand Engene afgræsses og er under MVJ-ordning. I marken står en sjov udformet klynge af træer, især el og lidt birk og hyld. Der er gravet et lille vandingshul et par meter fra Geelså, som dog hurtigt tørrer ud. Ønsket mål Græsmark med varieret flora. Forslag til ændringer Fortsæt afgræsning Tilskudsmuligheder MVJ-ordningen miljøvenlig græs Undersøg om amt vil betale for pumpe. 15

16 NATUR 9, ENG VEST FOR MARK 25 Nuværende tilstand Engen afgræsses af kreaturer. I forbindelse med engen er en tilgroet birkesump med en del væltede træer. Udover birk er der en del pil, ask, hyld og fyrtræer. Gennem engen løber Geelså. Ifølge Fyns Amt er området levested for en del padder og på engen er fundet gøgeurt. Ønsket mål Eng med varieret flora og en lysåben birkesump Forslag til ændringer Der ryddes i træbevoksningen, dog ikke mere end birkesumpen bevares. Derved bliver ådalen mere lysåben og giver bedre mulighed for spredning af orkidéer. De gamle væltede træer kan blive liggende, da de er levested for mange insekter. Engen fortsættes afgræsset. Tilskudsmuligheder Undersøg om amtet vil stå for rydningen af træerne. 16

17 Natur 10 SØER I MARK 25 Nuværende tilstand I mark 25 er 2 søer i forlængelse af hinanden, dog med dyrket mark imellem. I den største sø er en lille ø i midten. Begge søer er meget groet til af træer. Den omkring liggende mark dyrkes tæt til søen. Ønsket mål Mere lysåbne søer med større bestand af vilde dyr og planter. Forslag til ændringer Omkring søerne etableres dyrkningfri zoner i form af brak eller som vildtager. Hvis der etableres brak kan marken rettes op, så agerne bliver mere rationelle. Et alternativ til brak er at reducerer udsædsmængden af korn i ageren ind til søerne og undlade sprøjtning og gødningning i området omkring søerne. Denne blanding af afgrøde og ukrudt giver gode levevilkår for bla. Jordrugende fugle. Træerne omkring søen beskæres, især er det vigtigt at solen fra syd kan varme søen op. Hvis der er træer ved vandspejlet mod nord, så ryddes disse også og der plantes eventuelt nye buske mod nord et stykke fra vandkanten. Tilskudsmuligheder Tilskud til vildtbeplantninger 17

18 Natur 11 LÆHEGN MARK 25 Nuværende tilstand Læhegnet er nyetableret og vedligeholdes fortsat af skovdyrkerforening. Ønsket mål Et varieret læhegn til gavn for vildtet og til gavn for marken. Forslag til ændringer Læhegnet skal vokse til og efterhånden som ammetræerne bliver store (6-10 m.) skæres disse væk, så øvrige træer kan blive store flotte træer. Buskene kan også beskæres som man ønsker det, hvis man gør det regelmæssig kan det afklippe ligge og rådne i læhegnet til gavn for insekter og dermed også for vildtet. Der etableres som minimum en 2 m dyrkningsfri bræmme op til hegnet, hvor ukrudt kan gro og være levegrundlag for insekter og fugle. Tilskudsmuligheder Det tilskud som allerede er givet til etablering og vedligeholdelse. 18

19 Natur 12 Våd eng Nuværende tilstand Det er første vækstsæson, at marken ligger som våd eng og er derfor lidt domineret af enårige ukrudtarter. Ønsket mål En våd eng med et rigt dyre- og planteliv Forslag til ændringer Marken forsættes afgræsset og/eller der tages slæt. Tilskudsmuligheder Er under MVJ-ordning 19

20 Tilskuds muligheder MVJ-tilskud Foranstaltninger: Forudgående arealanvendelse: Afgrøde dyrket i mindst 1 vækstsæson indenfor de sidste 5 vækstsæsoner Flerårige kulturer/højværdiafgrøder Andre afgrøder/ arealer udtaget af produktionen under hektarstøtte ordningen Nedsættelse af kvælstoftilførslen 7 Efterafgrøder Vedvarende græs og naturarealer, der har været udnyttet indenfor de sidste 5 vækst-sæsoner Skov som ikke er fredskovspligtigt areal Ekstensive randzoner Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Udtagning af agerjord (under Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer) * Etablering af vådområder* 4.060/ Skal have været landbrugsmæssigt udnyttet i vækstsæsonen forud for aftalen 2 Skal have været jordbrugsmæssigt udnyttet f.eks til afgræsning eller slæt i mindst en af de 5 vækstsæsoner, ellers kan der kun søges tillæg (se nedenfor). Det er en betingelse for indgåelse af aftale,at vedvarende græsarealer og naturarealer enten afgræsses, afpudses eller at der skal tages slæt. 3 Ved frøgræs kr og ved flerårige kulturer eller højværdiafgrøder kr. * Der må ikke anvendes gødning og plantebeskyttelse. Det er muligt at få et eller flere af følgende tillæg pr. ha.: Hegning 570 kr., høslæt: 910 kr., afpudsning: 200 kr., rydning: 600 kr. Loft over tilskud til miljøvenligt landbrug Det samlede tilskud til miljøvenligt landbrug og evt. hektarstøtte kan ikke overstige de tilskudslofter, der er udmeldt af EU. For enårige afgrøder er det 600 Euro, for flerårige specialafgrøder er det 900 Euro og for anden udnyttelse er det 450 Euro. En Euro er ca. 7,50 kr. 20

21 Andre tilskudsmuligheder Miljøbetinget tilskud, MB 870 kr./ha, ansøgningsfrist 1/5 Grønne regnskaber 7500 kr./år eller 3750 kr./år, ansøgningsfrist Læplantning 40 % af udgifter, ansøgningsfrist 1/12 Etablering af søer kr,. ansøgningsfrist 1/2 Vildtbeplantning 80 % af pris på planter ansøgningsfrist, 30/4 + 30/11 Privat skovrejsning 2400 kr./år i 10 år + tilskud, ansøgningsfrist 1/5 Alm. brakordning Nonfood beplantninger, ansøgningsfrist 21/4 Gennem amtet tilskud til f.eks. hegning Pilotprojekter om naturplaner og græsningsselskaber. 21

22 Generelt om brak Brak kan være velegnet som en del af ejendommens naturpleje. F.eks. langs søer og vandløb eller langs skoven, hvor udbyttet alligevel ikke er så stort. Ved at placere brakken sådanne steder, hjælpes vildtet både til føde og gemmesteder. Hvis man har et større brakareal, er det en fordel at holde striber i brakken helt kort gennem sommeren, da fuglene derved kan tørre deres fjer i våde perioder, og harerne har kort græs at spise hele sommeren, som ellers er harens vanskeligste tid at finde føde. Det er også en god idé at lave striber af vildtblandinger i brakken. Problemet er ofte, at ukrudt kan spredes ind i den dyrkede mark, men dette kan undgås ved at holde de yderste 2 meter sort og afslå eventuelt ukrudt, der spredes med vinden. Det er dog meget vigtigt at følge reglerne, idet der ellers kan ske fradrag i ejendommens hektartilskud. Generelle regler 1) Det enkelte brakareal skal udgøre mindst 0,1 ha, medmindre det er varigt afgrænset mod alle sider. Det skal være mere end 10 meter bredt i over halvdelen af længden. I den nye EU-reform kan braklægges ned til 0,05 ha og 5 meters bredde. 2) I randzoner langs søer og vandløb skal arealet være mindst 0,05 ha og bredden mindst 5 meter. I den nye EU-reform for 2005 ændres reglerne. Generelt om læhegn Læhegn i det åbne land er et vigtigt fristed for de vilde dyr. Det er vigtigt at holde en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 meter omkring hegnene og eventuelt holde et barjordstribe ud mod marken. I bræmmen ind mod hegnet vil der komme græs og ukrudt, der både virker som rugedække for de jordrugende fugle. Ukrudtsfrøene er vigtig føde for fuglene. Det mest kritiske tidspunkt for agerhøns og fasaner er de første uger efter klækning, hvor kyllingerne udelukkende lever af insekter. Insekter vil der være mange af i bræmmen. Den bare jordstribe ud mod marken sikrer at fuglene kan solbade. Den dyrkningsfri bræmme er samtidig med til at hindre den negative virkning af sprøjtning og gødskning. 22

23 Generelt om vildt beplantninger En vildtremisse skal tilgodese vildtets varierende krav gennem året. Remissen skal både give læ, mulighed for sol og varme, yngle- og fødemulighed og skjul. I mindre remisser anvendes hovedsalig buske, mens der i større remisser også anvendes træer. Yderste i remissen plantes nogle rækker med buske for at give læ indeni remissen. I alle remisser holdes ca. 1/3 del af arealet lysåbent uden beplantninger. Bedst placeres lysåbningerne mod syd. Lysåbningerne fungerer dels som fødested, da ukrudt og græs vil vokse frem og dels som steder, hvor vildtet kan varme sig i solen. Beplantningen indeni remissen kan bestå af små grupper af buske. I større remisser kan også anvendes grupper af træer - ikke for mange nåletræer. Hvis der anvendes træer placeres disse i den nordlige del af remissen, så de ikke skygger mod syd. Det er en fordel ikke at plante i hele det afsatte areal, men placere en dyrkningsfri bræmme rundt om hele remissen. Det giver vildtet mulighed for både redeskjul, dækning og føde. Generelt om vildt ager Den nemmeste måde at etablere vildtager på er, at udså en lav udsædsmængde af den afgrøde, man i øvrigt har i marken. Der sås f.eks. kun med hver 2. eller 3. såtragt, så afgrøden står tyndt. Gødning og sprøjtning undlades. Vildtageren er ideel for vildtet, idet den vil tiltrække insekter til gavn for jordrugende fugle og andre fugle. Ligeledes vil ukrudtsfrøene være god føde til mange dyr. Samtidig giver den tynde afgrøde gode skjule- og balemuligheder. 23

24 Generelt om insektvolde Formålet med insektvolde Målet med insektvoldene er at skabe gode levesteder for nytteinsekter og jordrugende fugle og skabe nye levesteder og spredningsveje for agerlandets dyr. Naturlig skadedyrsbekæmpelse I forhold til skadedyrsbekæmpelse er målet med etablering af insektvolde at reducere markstørrelsen, da store marker har en mindre randeffekt. De mest effektive nyttedyr som f.eks. edderkopper og løbebiller overvintrer normalt i hegn og de flyvende nytteinsekter som mariehøns, snyltehvepse og guldøjer, der ligeledes æder et stort antal bladlus, bliver også tiltrukket af insektvoldene. Levested for jordrugende fugle Det store antal insekter på insektvoldene er en vigtig fødekilde for mange af agerlandets fugle. Insektvoldene giver desuden mulighed for etablering af gode redesteder for de jordrugende fugle som lærker og agerhøns. Her kan de ugeneret af markarbejdet udruge æg og opfostre ungerne. Samtidig kan insektvoldene fungere som spredningsvej for dyr mellem skel og hegn. Etablering Etablering af insektvolde er både nem og billig. Insektvolden etableres ved at pløje to furer sammen ved at køre nogle gange frem og tilbage. Volden placeres hvor det kan passe ind i forhold til markdriften - helst så centralt i marken som muligt. Retningen er normalt øst/vest for at sikre en ensartet solindstråling. Højden bør være ca cm og bredden ca. 2 meter. Fordelen ved at etablere en egentlig vold er, at toppen af volden afdrænes. Herved får man en mere tør biotop, som mange insekter vil foretrække - ikke mindst som overvintringssted. Tilsåning Volden skal tilsås med flerårige tuegræsser som f.eks. hundegræs, fløjlsgræs og timothe. Tuegræsser anvendes, da de skaber gode levesteder for mange nytteinsekter. Spredningen af tuegræsser ud i markerne er meget begrænset. Der kan ud over tuegræsserne isås forskellige flerårige plantearter som f.eks. hvid okseøje, stor knopurt, alm. røllike, rødkløver og kællingetand. Insektvold på brakmarken En insektvold kan etableres som en integreret del af brakmarken. En oplagt metode er at etablere insektvolden i en mindst 10 meter bred brakstribe igennem marken. 24

25 Generelt om enge, moser og kær Enge Enge er en naturtype, der er opstået som et resultat af græsning eller høslæt. Ferske enge findes på fugtige, lavtliggende og lysåbne arealer. Ingen anden naturtype indeholder så mange forskellige blomster som engen. Engen er derfor et vigtigt levested for planter og dyr. For at opretholde en stor artsrigdom på engen kræves det, at der ikke bruges gødning eller sprøjtemidler. Hvis plantedækket holdes nede ved græsning eller slæt bibeholdes engen som et lysåbent areal, hvilket giver gode vækstbetingelser for en lang række planter. Hvis engen ikke afgræsses vil den gro til i høje skyggende urter, græs og krat. Det vil medføre, at den store artsrigdom af lavere planter forsvinder. De ferske enge har en vigtig funktion i at beskytte vandløbene mod udvaskning af næringsstoffer fra de tilgrænsende dyrkede arealer. Enge kan opdeles i 2 hovedtyper: Kulturenge og naturenge. Kulturenge omlægges med jævne mellemrum. Naturenge omlægges sjældent eller aldrig. I kulturengen dominerer de græsser, der er blevet udsået efter en omlægning. I naturengen dominerer derimod blomsterplanter og vilde græsser. Moser og kær Moser og kær er fugtige lavbundsarealer, som forekommer, hvor grundvandet står højt. Moser inddeles i forskellige typer alt efter hvilke planter, der vokser på stedet. I nogle moser vokser der især græsser, urter og mos, mens andre moser er dækket med træer. I dag er mange moser truet af tilgroning med træer og buske. Kær adskiller sig typisk fra moser ved, at der tidligere er gravet tørv. Højmoser og fattigkær er udviklet på kalkfattig jordbund og indeholder en artsfattig flora, mens rigkær er knyttet til kalkrige områder. Her findes mange forskellige planter. Der er en glidende overgang mellem moser og ferske enge. De ferske enge er typisk dannet ved en intensiv græsning eller høslet af moser kombineret med en sænkning af vandspejlet. Nogle af de ferske enge bliver tillige gødet og omlagt. 25

26 Udpegninger på ejendommen Herunder er kort og beskrivelse af de udpegninger der er på ejendomme. SFL-område Områder hvor man kan søge om tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Udpegningen er udelukkende lavet med dette formål. Arealerne er udpeget, hvor miljøvenlig jordbrugsdrift vurderes at være af størst værdi for grundvand, vandløb, søer, hav og natur - så megen natur og miljø som muligt for pengene. Hvad betyder det for arealet? Tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift kan søges på de udpegede arealer i Fyns Amt. Tilskuddene kan være afhængige af, hvilke områder markerne ligger indenfor. Programmet for tilskud til miljøvenligt jordbrug forventer vi bliver ændret fra

27 Beskyttede diger og naturområder Beskyttede diger Digerne er beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for det vilde dyreog planteliv, ligesom digerne er af betydning for oplevelsen af landskabet. Digerne fortæller også historie. Nogle af de snoede og ældste diger er mere end tusind år gamle og beretter om den ældste inddeling af landskabet i ejerlav, sogne og herreder. De beskyttede diger er: alle stendiger diger, der er afsat med digesignatur på det sidst reviderede kortværk 1:25000 fra Kort og Matrikelstyrelsen før den 1. juli 1992 diger, der ligger på eller afgrænser naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelses-lovens 3 diger, der ejes af offentlige myndigheder 27

28 Naturområder Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer i tilstanden. Kortet er vejledende. Det er de faktiske forhold på arealet der afgør, om et areal er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller ej. Der kan være arealer, som ikke er med på kortet, men som alligevel er omfattet af beskyttelsen. Spørg i Amtet, hvis du er i tvivl. Amtet har pligt til at svare inden for 4 uger. Baggrunden for at beskytte naturtyperne er et stort behov for at sikre vilde dyr og planters levesteder. På Fyn er naturarealerne halveret siden 1950'erne og udgør i dag knap 6 % af det åbne land. Nogle naturområder blev beskyttet i Loven er ændret siden - senest i 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Den beskyttede natur er: Søer og vandhuller på mindst 100m2. Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500m2. Moser under 2.500m2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb og søer. Hvad betyder det for arealet? Tilstanden i et beskyttet naturområde må ikke ændres - hidtidig praksis må fortsætte, men der må for eksempel ikke opdyrkes, gødskes eller sprøjtes mere end hidtil. Der må ikke ændres i terrænet eller tilplantes. Amtet kan i særlige tilfælde give dispensation, hvis ændringerne forbedrer naturforholdene. 28

29 Beskyttede vandløb Vandløb, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer i tilstanden. De på kortet viste vandløb er udpegede til at være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Hvad betyder det for arealet? Tilstanden i et beskyttet vandløb må ikke ændres. Amtet kan i særlige tilfælde give dispensation, hvis ændringerne forbedrer naturforholdene. 29

30 Drikkevandsinteresse Områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor regnvandet nedsiver og danner grundvand, som bruges til vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden. Områder med drikkevandsinteresser, der har eller kan have betydning for vandindvinding til mindre vandværker og erhverv. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandets mængde og kvalitet gør, at det kun i begrænset omfang kan udnyttes til vandforsyning. Hvad betyder det for arealet? Formålet med udpegningen af drikkevandsinteresser er at kunne prioritere oprydningen af gamle forureninger og beskyttelsen af grundvandet mod ny forurening. Der er ikke generelle begrænsninger på arealanvendelsen i områder med særlige drikkevandsinteresser. 30

31 Skovrejsning Arealer hvor skov er ønsket - skovrejsningsområder og arealer hvor skov er uønsket i Fyns Amt. Den største del (74%) af amtets areal er neutralt område. Folketinget har besluttet, at vi skal have mere skov i Danmark; men samfundsmæssigt og landskabeligt er det bedre med skov nogle steder end andre. Derfor har man lavet en opdeling af landet. Hvad betyder det for arealet? Der kan søges om tilskud til at plante skov på arealer, hvor skov er ønsket - skovrejsningsområderne. I de neutrale områder kan man også søge om tilskud til skovplantning, men her er satserne lavere. Der må ikke plantes skov i områder hvor skov er uønsket. I særlige tilfælde kan man få en dispensation fra Amtet. Pyntegrønt- og juletræskulturer regnes for landbrug, hvorfor reglerne om skovrejsning ikke gælder her. Læbælter og små vildtremiser regnes ikke for skov. 31

32 Biologisk interesseområde Områder i Danmark der på internationalt niveau har stor betydning for dyr og planter (se tema-beskrivelse for International naturbeskyttelse), eksisterende og potentielle naturområder af regional betydning, herunder sammenhængende eller potentielt sammenhængende naturområder samt områder der tjener som spredningsveje for dyr og planter mellem de vigtigste naturområder. Hvad betyder det for arealet? Områderne er udpeget for at sikre beskyttelses- og naturforbedringsinteresserne, herunder spredningsmuligheder for de vilde dyr og planter. Der kan således kun ske bebyggelse eller etableres anlæg såfremt de nævnte beskyttelses- og forbedringsinteresser ikke tilsidesættes. Al eksisterende lovlig aktivitet på arealerne kan fortsætte som hidtil som for eksempel landbrugs-drift, jagt og færdsel ligesom planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende regionplan kan realiseres. 32

33 Fredede områder Fredninger kan være gennemført for at bevare karakteristiske landskabstræk, for at sikre kulturhistoriske, biologiske eller rekreative værdier eller for at sikre offentlighedens adgang. Hvad viser kortet? Arealer og genstande, der er fredet ved en kendelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Fredningerne er indtegnet på matrikelkort. Fredede bygninger er ikke markeret på kortet, da de er fredet efter anden lovgivning. Hvad betyder det for arealet? Det afhænger af indholdet i den konkrete fredning. Fredningskendelser er tinglyst på de omfattede ejendomme. Der kan søges om dispensation fra fredningsbestemmelserne hos Fredningsnævnet for Fyns Amt, Toftevej 31, 5610 Assens. 33

34 Åbeskyttelse Formålet med sø- og åbeskyttelseslinierne er at bevare udsigten til søer og åer som markante landskabselementer og at sikre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i det omliggende landskab. Hvad viser kortet? Arealer inden for 150 m fra større åer og/eller fra søer over 3 ha. Disse arealer er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens 16. Der kan inden for en beskyttelseslinie være mindre arealer, hvor forbudet ikke har virkning. Hvad betyder det for arealet? På sø- eller åbeskyttede arealer må der generelt ikke bygges, ændres i terrænet, plantes eller hegnes m.v. Jordbrugets driftsbygninger og almindelig landbrugsdrift er undtaget fra forbudet, men undtagelsen gælder ikke tilplantning med træer og buske. Der kan søges om dispensation fra det generelle forbud hos kommunen, hvis der er tale om byzone eller sommerhusområde, og hos Fyns Amt for øvrige områder. 34

35 Graveområde Graveområder for sand, grus, sten og bentonit hvor Fyns Amt i de fleste tilfælde vil give en indvindingstilladelse. Udenfor områderne gives der normalt ikke tilladelse. Lerbeskyttelsesområder, som skal beskytte lerressourcerne mod anden udnyttelse, der kan forhindre en lergravning. I mange tilfælde kan man få tilladelse til lergravning både indenfor og udenfor lerbeskyttelsesområderne. Eksisterende grusgrave indenfor kystzonen. Udpegningen af graveområderne er en del af regionplanen. Samfundet har brug for råstofferne til hus- og vejbygning; men gravningen kan ændre landskabet meget og kan være en støjende og støvende aktivitet. Derfor er aktiviteterne begrænset til bestemte områder. Hvad betyder det for arealet? Graveområderne og lerbeskyttelsesområderne skal så vidt muligt holdes fri for skov, bebyggelse og andet, der på længere sigt forhindrer udnyttelse af råstofferne. Alternativt skal råstofferne udnyttes inden områderne bruges til andet formål. Almindelig landbrugsdrift påvirker ikke områderne. Jordejeren ejer råstoffet, og bestemmer normalt selv om der der skal graves. 35

36 Kulturhistoriske fund Der er gjort forskellige kulturhistoriske fund på og tæt ved ejendommen. Nedenstående er et kort, der viser fund i omegnen og en beskrivelse af fund gjort på ejendommen. Fund 46: I forbindelse. med naturgasledning fandtes et kulturlag, muligvis i forbindelse med jernalderbopladsen sb.37. Fund 32:. Gravplads fra yngre romertid placeret højt i terrænet. Humant knoglemateriale deponeret på Antropologisk Laboratorium, Panuminstituttet. Fund 8: Ved Gravning af et Grushul er i Aar (1884) fremkommet et Ildsted: Omtrent 1 1/2' under overflade. ses et omtrent. 3" tykt, 4' langt Lag af Kul og ildskjørnede Sten. Fund 39: Ved tørvegravning 1869 Et rørdannet bronzestykke, rimeligvis et beslag, fundet 3 alen dybt i Brabæk Mose: Fra Brabæk Mose skal være fundet menneskeskeletter og et sværd. Fund 23: Mange Stenredskaber (Hamre, Kiler o.s.v.) findes. Fund af lårben og kraniefragment af menneske: Pløjning ved Illemoses østbred. Benpilespids af Vimose-type. Fund 14: I Birkende Fællesgrusgrav findes en Urnegravplads paa Grusbakkens nordre side, lidt neden for Toppen. Der er i Løbet af det sidste halve Aarhundrede fundet en mængde hele eller søndrede Urner med brændte Ben i. Skaar af Urner og brændte Ben findes stadig. Fund 15: BRANDGRAV. Yngre Bronzealder ell. ældre Jernalder. I flad Jord er i de senere Aar fundet 3 Urner med brændte Ben i. Fund 31: Fund af 3-4 m lang tilspidset egepæl og en trækonstruktion, som muligvis er foring til et kildevæld. Fund 13: I Tørvejord er mellem løst liggende, formentlig brændte ben, fundet en smal Bronzering med indslaaede Prikker langs Kanterne og ved Enderne slangehovedagtigt Sirat. Fund 36: Stærkt beskadiget bronzecelt fundet ved tørvegravning i Birkende Mose. 36

37 Historisk kort Kort fra perioden Kort fra perioden

38 Udviklingen af sjældne planter i Urup Dam Fyns Amt har siden begyndelsen af 1980`erne talt bestandene af de 2 orkideer Langakset Trådspore og Mygblomst og har i 1984 startet en undersøgelse af vegetationens udvikling i 10 permanente analysefelter på hver 1 m 2 inden for et 100 m 2 stort område med en ensartet vegetation. I hvert 1 m 2 felt er der beregnet, hvor stor en del af feltet der er dækket af de enkelte plantearter. Mygblomst og Langakset Trådspore Det viser sig, at bestandene af Mygblomst og Langakset Trådspore har reageret forskelligt på den hårde græsning i 1992 og 1993/94. Bestanden af Mygblomst er steget voldsomt fra ganske få individer i 1980`erne til over 1200 i 2002 (se figuren), mens Langakset Trådspore ikke med sikkerhed blevet fundet siden Vegetationen Figuren viser udviklingen hos de dominerende plantearter. I 1984 domineres vegetationen af især Blåtop, Butblomstret Siv og Hirse-Star. Effekten af den hårde græsning i 1992 og 1993/94 ses tydeligt på de 3 arter, der alle går tilbage, men Blåtop og Hirse-Star tilhører i 2002 stadig de mest dominerende arter. Butblomstret Siv er derimod gået markant tilbage og dækker i 1998 kun ca. 5%. Samtidig har arter som Fåblomstret Kogleaks, Glanskapslet Siv, og Kær-Trehage fået væsentlig større betydning i plantesamfundet. Det er udviklingen hen imod et sådant mere lavtvoksende plantesamfund, som tilsyneladende har haft en gunstig betydning for forekomsten af Mygblomst. I de senere år har højtvoksende arter som Tagrør og Butblomstret Siv tilsyneladende også fået bedre vækstforhold. Hvis denne udvikling får lov til at fortsætte, vil disse arter skygge for Mygblomst med det resultat, at bestanden af Mygblomst går tilbage. I de kommende år er det derfor vigtigt at der indsættes flere kreaturer til at afgræsse området. 38