SAMBAH Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen
|
|
- Lotte Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akustiske dataloggere kortlægger de sidsts truede marsvin i Østersøen SAMBAH Static Acoustic Monitoring of the BAltic Harbour porpoise LIFE08 NAT/S/000261
2 Phocoena phocoena Tandhval (Odontocetes), familie Marsvin (Phoeoenidae) En af de mindste hvalarter: Voksen: 1,4-1,8m lang Vægt: kg Nyfødt 75cm og 7kg Normalt sky og svær at få øje på Lever alene eller i små grupper (mor + unge± ældre unge) Lever et kort og aktivt liv: Kønsmoden ved 3-4 års alderen Højeste alder ~23 år Mindre end 7 % bliver ældre end 12 år gamle Marsvins udbredelse i Europa 2005 Deltagere, underleverandører, partnere og bidragsydere i SAMBAH Årscyklus i Østersjø regionen N Die periode SE UK Copyright Uko Gorter DE F ES Parring Resultater fra en optælling fra fly i Rød viser høj tæthed af marsvin, blå viser lav tæthed. Fødsel Parringen sker kort efter fødslen så hunnen er derfor ofte gravid mens hun dier sin unge. Føde Små pelagiske fisk der svømmer i stimer, eller småfisk der lever ved bunden. Fiskene sluges hele med hovedet først. Da marsvin ikke kan tygge fisken kan de kun spise mindre fisk på op til 30 cm s længde. 1 sild brisling torsk Clupea harengus Sprattus sprattus Gadus morhua hvilling kutling tobis Merlangius merlangus Gobiidae Ammodytidae i England 10
3 FI EE SE LV LT DK En del af SAMBAH holdet ved et projektmøde på Turku Universitet s feltstation på øen Seili, Finland, i oktober PL De tre blå farver viser de tre forvaltningsområder hvor marsvin sjældent krydser grænserne i yngletiden. De tre områder kaldes Nordsø-populationen, Bælthavspopulationen og Østersøpopulationen. Den stiblede linje viser den nye grænse længere mod øst i forhold til den tidligere grænse mellem populationerne, som er fundet i SAMBAH projektet (se også HVAD FANDT VI MERE? ).. DE SAMBAH blev gennemført fra januar 2010 til september Alle EU lande rundt om Østersøen deltog. Miljømyndighederne i fire lande deltog og har lovet at bruge SAMBAH resultaterne til beskyttelse af marsvin. Kolmårdens dyrepark fra Sverige var koordinator. AquaBiota Water Research fra Sverige var projektleder. Totalt budget var 4,2 millioner Euro. 50% blev betalt fra EU LIFE+ og 50% blev betalt af de enkelte lande. Tyskland deltog med 100 % finansiering fra det tyske Miljøministerie (Federal Agency for Nature Conservation, BfN). Marsvin er den eneste fastboende hval i Østersøen Østersø-populationen er listed som kritisk truet (CR) i IUCN s rødliste Visuelle transekt-optællinger i Østersøen har givet for få observationer til at udregne hvor mange marsvin der findes i Østersøen. Den meget begrænsede viden om marsvins udbredelse i Østersøen stammer fra strandinger og tilfældige observationer fra sejlere. Disse punkter viser at der er behov for en ny og innovativ metode! 2
4 Et pålideligt estimat over antallet af marsvin i Østersøen udregnet for: hele det undersøgte område hver population hvert land Udbredelseskort der viser: de vigtigste områder for marsvin områder hvor der er overlap mellem marsvin og menneskelige aktiviteter Udbrede kendskabet til marsvinet i landende omkring Østersøen Finde den bedste metode til at vise udbredelse og antal i områder hvor der kun findes få hvaler Optagelser af marsvinenes klik lyde er grundlaget for SAMBAH projektet. Et marsvineklik I uklart vand, om natten og på store dybder er det umuligt at se noget og marsvinene er nødt til at 100µs bruge deres sonar. Ved at udsende serier af korte kliklyde og lytte efter ekkoer fra føde og omgivelserne kan marsvin se i mørke. Politikere: Nationalt og internationalt Den offentlige forvaltning af havmiljøet Nationale styrelser, f.eks. Naturstyrelsen Internationale organisationer, som EU, HELCOM og ASCOBANS Erhvervsinteresser Fiskeri Skibsfart Oile og gas industrien Havmøllepark industrien Den almindelige befolkning Ejere af fritidsbåde Rekreativt fiskeri Private foreninger, f.eks. Naturfredningsforeningen Centerfrekvens Hz; mennieskets øvre hørgrænse er Hz Frekvens 1-150,000 Hz SAMBAH resultaterne kan bidrage til viden og forståelse, hos alle brugere af Østersøen s unikke havmiljø, om marsvins krav til levesteder og hvad det er, der truer de sidste dyrs overlevelse. Udbredelseskortene kan bruges til: Udgående klik Returnerende ekko Kliklydene laves af en slags stemmelæber i blæsehullet og udsendes gennem fedtpuden på panden hvor signalet regningsbestemmes så det minder om en meget hurtigt blinkende lommelygte. Sandsynligheden for at et marsvin bliver optaget af den akustiske datalogger (C-PODsafhænger af marsvinets svømmeretning og hovedbevægelser. 3 At identificere områder med større risiko for konflikt med menneskelige aktiviteter, således at disse kan begrænses i fremtiden At udpege beskyttede områder under Natura 2000 netværket Ved at rådgive militæret så deres øvelser og sprængninger foretages med mindst mulig påvirkning af marsvin Ved at garnfiskeriet begrænses i de områder og perioder med højst tæthed af marsvin Ved at havmølleparker ikke opføres i perioder og steder med høj tæthed af marsvin Ved at skibsindustrien begrænser undervandsstøjen mest muligt i de vigtigste områder for marsvin, f.eks. ved at omlægge skibsruter. 8
5 Hver C-POD optog i gennemsnit 478 dage, hvilket betyder at der blev lyttet efter marsvin i 398 år sammenlagt for alle stationer! En del data blev mistet på grund af: 1) dårligt vejr så vi ikke kunne tilse udstyret tit nok, 2) C-POD s blev fjernet af trawlere, 3) fejl på udstyret. 800 SE FI EE LV LT PL DE DK Sæsonfordeling og populationsgrænse August Sommerkoncentrationen af marsvin omkring de lavvandede banker syd for øen Gotland, er formentlig det vigtigste yngleområde for Østersøpopulationen. De er isolerede fra marsvin i det sydvestlige hjørne af Østersøen, som hører til Bælthavs-populationen. En linje øst for Bornholm viser den foreslåede adskillelse mellem de to populationer. Februar Om vinteren lever marsvinene mere spredte og blev hørt så langt nordpå som i Finland og langs kysten ved Polen, Letland og Litauen Antal dage med optagelser pr. C-POD position i de enkelte deltagerlande (SESverige, FI-Finland, EE-Estland, LV-Letland, LT-Litauen, PL-Polen, DE-Tyskland, DK-Danmark). Tallet lige under lande-forkortelsen viser antallet af stationer i det pågældende land. På x-aksen er angivet stationsnumre. Antal For første gang ved vi nu at Østersø-marsvinene samles om sommeren omkring de lavvandede banker i den centrale Østersø. Estimatet for denne truede Østersø-population er ca. 500 marsvin (95% range 80-1,100). Om sommeren var der en overraskende høj tæthed af marsvin vest for populationsgrænsen (se udbredelseskortet) med et estimeret antal marsvin på mere end 20,000 (95% range 13,500-38,000). Disse marsvin tilhører Bælthavs-populationen. Om vinteren er en del af marsvinene svømmet mod vest ind i de indre danske farvande og marsvinene i Østersø-populationen er spredt over hele området. Et samlet vinterestimat for hele SAMBAH området var ca. 11,000 marsvin (95% range 5,500-24,000). 5 6
6 7 Habitatdirektivet (EU) marsvine er listed på Annex II og derfor skal der udpeges beskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000 områder specielt for marsvin. Marsvinet er også listed på Annex IV, hvilket betyder at alle EU-lande skal sikre beskyttelse af arten i hele dens udbredelsesområde. Havstrategidirektivet (EU) elleve deskriptorer er blevet udviklet til at bestemme om havet er i god tilstand good environmental status (GES). Marsvinet er påvirket af deskriptor 1 (biodiversitet), deskriptor 4 (marine fødekæder), deskriptor 8 (forurening) og deskriptor 11, som omhandler støj i havet. ASCOBANS har lavet den såkaldte Jastarnia plan der specifikt handler om at beskytte marsvin i Østersøen ved at fjerne eller afværge truslerne mod fremgang i populationen. HELCOM s Baltic Sea Action Plan (BSAP, Helsinki Commission) indeholder anbefalinger til at reducere bifangsten af marsvin i fiskegarn. HELCOM har også lavet en rødliste hvor marsvinet i den centrale Østersø er kritisk truet.. Bifangst i garnfiskeriet. EU medlemslandene har fastlagt at bifangstraten ikke må overstige 1.7 % af populationens størrelse. Bifangstens størrelse i Østersøen er ikke kendt, men da en bifangst på kun få individer om året vil være en trussel mod populationens fremtid, betragtes bifangst som en alvorlig trussel mod marsvin. Forstyrrelse fra menneskelige aktiviteter, specielt aktiviteter der giver støj i vandet. Forurening marsvin har generelt meget høje niveauer af forureningsstoffer i kroppen og alvorlige negative påvirkninger på reproduktionen er blevet koblet til høje nivåer af PCB. Historisk - Over de sidste ca. 100 år er marsvinet gået kraftigt tilbage i Østersøen. Dette skyldes formentlig flere faktorer såsom kommerciel jagt i f.eks. Lillebælt indtil 2. Verdenskrig, masse-dødsfald i hårde isvintre hvor marsvin er døde under isen og iltsvind som har ændret den økologiske balance i Østersøen. I SAMBAH projektet blev der brugt 304 C-POD s til at optage marsvins kliklyde. Ved at bruge optagelser af kliklyde som et udtryk for tilstedeværelsen af et marsvin, kan man udregne antallet af marsvin i et område. Når disse data sættes in i en GISmodel, kan der laves udbredelseskort for hver måned. En C-POD klar til udlægning. Røde prikker viser de 304 C-POD stationerne. Det blå område viser studieområdet; det hvide indenfor dette er områder med <5m eller >80 m vand dybde eller Russisk farvand, og derfor ikke en del af SAMBAH projektet. Vi udlagde C-PODs: på 304 stationer. på vanddypder fra 5 til 80 m, med C-POD:ens mikrofonen placeret 2-3 m over havbunden. Fra Maj 2011 till April 2013, hvor batterierne blev skiftet och data downloaded hver 6. måned. 4
Udfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereBESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN
Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder
Læs mereSAMBAH After LIFE Conservation Plan
1 Indhold Del 1. Nye innovative metoder... 3 Projekt historie... 3 Den nuværende situation... 4 SWOT analyse... 4 Styrker... 4 Svaghed... 4 Muligheder... 5 Trusler... 6 Del 2. Efter-LIFE: mål og metoder...
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg
Læs mereIntroduktion til havpattedyr
Her introducerer vi nogle af de mest fremtrædende havpattedyr i Nordeuropa, med særligt fokus på Østersøen; marsvinet, gråsælen, den spættede sæl og ringsælen. Marsvin (Phocoena phocoena) Marsvinet er
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereIntroduktion til havpattedyr
Her introducerer vi nogle af de mest fremtrædende havpattedyr i Nordeuropa, med særligt fokus på Østersøen; marsvinet, gråsælen, den spættede sæl og ringsælen. Marsvin (Phocoena phocoena) Figur 1: Harbour
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA
Læs mereBidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri
Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for
Læs mereKort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereHVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0254 (NLE) 14539/14 PECHE 481 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING
Læs mereEnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013
EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013 Oplæg om de 2 LIFE projekter LIFE Klokkefrø og LIFE BaltCoast med fokus på internationalt samarbejde på tværs af landegrænser omkring Østersøen og herunder
Læs mereBILAG. til forslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juli 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juli 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0203 (NLE) 11275/16 PECHE 277 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mere- Nordsøen. Marine Systemer
Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
31.10.2017 L 281/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1970 af 27. oktober 2017 om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251 Habitatområde H260 Emneord:
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
31.10.2018 L 272/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1628 af 30. oktober 2018 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
Læs mereAktionsplan. Pamhule Skov DK92
Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen
Læs mereNatura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereProjektoversigt (opdateret oktober 2017)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret oktober 2017) Igangværende initiativer 2 Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj og miljø hos marsvin... 2 Påvirkning af marsvin fra lystbåde... 3 Bifangst af havpattedyr
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 171/30 4.7.2017 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1181 af 2. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse
Læs mereGRUNDNOTAT til FMPU og FEU
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,
Læs mereSÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen
SÆLER OG HVALER Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen SÆLER NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN 41 91 35 50, SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 2 HVALER Hvaler er pattedyr, der er tilpasset livet i de frie
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereHavstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Bjørn Outzen Rasmussen Bredgade 24, lejl. 302 6000 Kolding Sendt på mail til outzen6000@gmail.com Kystdirektoratet J.nr. 16/00368-15 Ref. Peter Lomholt Langdahl 05-07-2016 Tilladelse til udlægning af en
Læs mereLeeuwarden Deklarationen
Leeuwarden Deklarationen Rådgivende Udvalg for Vadehavet 12. Januar 2018. Heidi Nielsen Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, den politiske overbygning 1978: Samarbejdet påbegyndes 1982: Københavnsdeklarationen
Læs mere0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:
Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:
Læs mereRegionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark
I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012 Plan for forskningsprojektertil beskyttelse af marsvin i danske farvande 1 Kolofon Plan for forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereProjektoversigt (opdateret april 2014)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer:
Læs mereDanske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv
Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv 1 v. Louise Imer Nabe-Nielsen Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 2 Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 3 Biogeografiske regioner
Læs mereTeknisk lovgivning for Østersøen
Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere et betonanlæg til brug ved dykning, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Dykkerklubben Regina Maris V. Johan Wedel Nielsen Bøgeskoven 127 2600 Glostrup Kystdirektoratet J.nr. 15/00519-39 Ref. Anna L. S. Østergaard 01-04-2016 Tilladelse til etablering af et dykkeranlæg på søterritoriet
Læs mereKort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.
Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 Fil : FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst
Læs mereKort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.
Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereSkriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereFælles erklæring om beskyttelse af Øresund
Dato: 6. april 2017 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund Baggrund En bred gruppe af NGO er har som opfølgning på to konferencer
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereMARSVINS UDBREDELSE OG STATUS FOR DE MARINE HABITATOMRÅDER I DANSKE FARVANDE
MARSVINS UDBREDELSE OG STATUS FOR DE MARINE HABITATOMRÅDER I DANSKE FARVANDE Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 284 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR
Læs mereEffekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande
Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereGodkendt. Politiske anbefalinger
Arbejdsgruppen om eutrofiering ved den parlamentariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Conference Working Group on Eutrophication) Godkendt af den 16. parlamentariske Østersøkonference den
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
4.7.2017 L 171/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til anlæggelse af midlertidig anløbsbro, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Svendborg Kommune Pr. mail svendborg@svendborg.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/03572-14 Ref. Thomas Larsen 08-12-2016 Tilladelse til opførelse af midlertidig adgangsbro for renovering af Svendborgsundbroens
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final 2014/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereFISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI
2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til anlægget Den uendelige bro, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Aarhus Kommune Aarhus Events. Dokk 1, Hack Kampmanns plads 2 8000 Århus C Pr. mail: niels@aarhus.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01906-22 Ref. Thomas Larsen 16-08-2016 Tilladelse til opstilling af skulptur
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til forstærkning af mole ved udlægning af marksten ved Blans Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Blans Bådklub Blans Hovedvej 23 4941 Bandholm Sendt på mail til gerding@campaqnet.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01862-13 Ref. Jeppe Bech Carlsen 09-06-2016 Tilladelse til forstærkning af mole ved Blans
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereSpørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?
Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Som nyfødt kaskelot er du kun 4 lang og vejer omkring et ton, men du vil vokse op og blive et af verdens største dyr. Her er en top 10 over verdens største dyr.
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Læs mereBrisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mere